Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 22
Offentligt
2643884_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 6. januar 2023
Sagsnummer: 2023-210
./.
Til udvalgets orientering fremsendes hermed orienterende notat om Kommissionens forordning om
forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funk-
tionsmåde af visse kategorier af støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter, og om Kom-
missionens meddelelse om retningslinjer for statsstøtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdi-
strikter.
Notatet er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 21. december 2022.
Jacob Jensen
/
Jesper Wulff Pedersen
Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Orienterende notat om statsstøtteregler - landbrug
2643884_0002.png
Den 20. december 2022
FVM 230
ORIENTERENDE NOTAT FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forordning om forenelighed med det indre marked efter ar-
tikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse
kategorier af støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter, og om
Kommissionens meddelelse om retningslinjer for statsstøtte i landbrugs- og
skovbrugssektoren og i landdistrikter
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har vedtaget et forslag til revision af gruppefritagelsesforordningen for landbrugs- og
skovbrugssektoren samt meddelelse om revision af retningslinjer for statsstøtte i landbrugs- og skov-
brugssektoren samt i landdistrikter, som skal erstatte gældende regler og retningslinjer på området
fra den 1. januar 2023. Kommissionen har enekompetence på statsstøtteområdet. Med revisionen ska-
bes der sammenhæng mellem den fælles landbrugspolitik, den europæiske grønne pagt og retnings-
linjer for statsstøtte i landbrugs- og skovbrugssektoren samt i landdistrikter. Gruppefritagelsesfor-
ordningen beskriver de foranstaltninger, som medlemsstaterne kan iværksætte uden forudgående an-
meldelse til Kommissionen efter de almindelige statsstøtteregler, og retningslinjerne er en kodificering
af Kommissionens hidtidige erfaringer med behandling og godkendelse af statsstøttenotifikationer.
De ændrede regler for gruppefritagelse og retningslinjer vurderes generelt ikke at påvirke beskyttel-
sesniveauet i Danmark og EU. Kommissionen har enekompetence på statsstøtteområdet.
Baggrund
Kommissionen vedtog den 14. december 2022 forslag til revision af den gældende gruppefritagelsesfor-
ordning for landbrugsprodukter, som anvendes indtil den 31. december 2022. Kommissionen vedtog
endvidere den 14. december 2022 en meddelelse om nye retningslinjer for statsstøtte i landbrugs- og
skovbrugssektoren samt i landdistrikter. Retningslinjerne skal erstatte de gældende rammebestemmel-
ser for statsstøtte til landbrug og skovbrug for 2014-20, som anvendes indtil den 31. december 2022.
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Orienterende notat om statsstøtteregler - landbrug
Forslaget om gruppefritagelsesforordningen er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 108, stk. 4, og kan
vedtages af Kommissionen efter, at det har været i høring to gange i Det Rådgivende Udvalg for Stats-
støtte. Der skal derfor ikke stemmes om forslaget.
Formål og indhold
Den nye forordning om gruppefritagelse fastlægger de støttekategorier, inden for hvilke medlemssta-
terne kan yde støtte uden forudgående anmeldelse til Kommissionen. Medlemsstaterne skal alene give
Kommissionen besked senest 20 arbejdsdage efter støtteforanstaltningens ikrafttrædelse. Den nye
gruppefritagelsesforordning træder i kraft den 1. januar 2023 og anvendes indtil den 31. december 2029.
Når forordningen er trådt i kraft, har medlemsstaterne en periode på seks måneder til at tilpasse allerede
iværksatte støtteordninger til den nye forordnings bestemmelser. Formålet med revisionen er at skabe
sammenhæng mellem den fælles landbrugspolitik, den grønne pagt og gruppefritagelsesforordningen.
Ændringerne er desuden et resultat af Kommissionens erfaringer med de eksisterende regler. Den nye
gruppefritagelsesforordning har følgende væsentlige nye elementer:
Ændringer med henblik på at bidrage til målsætningerne for den grønne pagt
Med forslaget tilpasses nogle af de eksisterende foranstaltninger for at øge landbrugernes og skovbru-
gernes incitamenter til at gennemføre aktiviteter, som bidrager til målsætningerne for den grønne pagt.
Der rettes et særligt fokus mod miljøbeskyttelse i landbruget og klimaforandringer, herunder støtte til
Natura 2000-områder (og kompensation for ulemper forbundet hermed), støtte til miljø- og klimaven-
lige landbrugsforpligtelser og støtte til økologisk landbrug.
Kompensation for skader forvoldt af beskyttede dyr
Det bliver muligt at gruppefritage kompensation for skader forvoldt af beskyttede dyr.
Skovbrugssektoren
Den nuværende gruppefritagelsesforordning indeholder allerede mulighed for at gruppefritage EU-
medfinansierede støtteforanstaltninger. Det foreslås at tilføje visse støtteforanstaltninger, der udeluk-
kende finansieres med nationale midler, f.eks. skovrejsning og etablering af skovområder, bevarelse af
genetiske ressourcer i skovbruget og etablering af producentorganisationer i skovbrugssektoren.
Støtteintensiteter ved investeringsstøtte
De nuværende regler giver mulighed for forskellige støtteintensiteter, som spænder fra 30 pct. til 75 pct.
For at tilpasse statsstøttereglerne til lovgivningen om den fælles landbrugspolitik indføres en generel
støtteintensitet på 65 pct. for støtte til såvel primær landbrugsproduktion som til forarbejdning og af-
sætning af landbrugsprodukter. Støtteintensiteten kan i visse tilfælde forhøjes til 100 pct., f.eks. ved
investeringer i forbindelse med specifikke miljø- og klimarelaterede målsætninger.
Offentliggørelse
Medlemsstaterne forpligtes til at offentliggøre samtlige individuelle støttetildelinger over en vis tærskel-
værdi (henholdsvis 10.000 euro for primærproducenter og 100.000 euro for øvrige støttemodtagere) i
Kommissionens elektroniske statsstøtteregister, som stilles til rådighed for medlemsstaterne, eller på et
statsstøttewebsted på nationalt eller regionalt niveau. Hermed sænkes tærskelværdien fra 60.000 euro
2
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Orienterende notat om statsstøtteregler - landbrug
til 10.000 euro for primærproducenter. Med ændringen strømlines tærskelværdien som foreslået til de
horisontale statsstøtteregler.
Generelle retningslinjer for statsstøtte i landbrugs- og skovbrugssektoren
Kommissionen fastlægger endvidere generelle retningslinjer for statsstøtte i landbrugs- og skovbrugs-
sektoren og i landdistrikter. Retningslinjerne er en kodificering af Kommissionens hidtidige erfaringer
med behandling og godkendelse af statsstøttenotifikationer. De nye retningslinjer for statsstøtte i land-
brugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter træder i kraft den 1. januar 2023. Herefter har med-
lemsstaterne seks måneder til at tilpasse eksisterende statsstøtteordninger, så de bringes i overensstem-
melse med de nye retningslinjer. Der er ikke en specifik udløbsdato for retningslinjerne, men Kommis-
sionen forbeholder sig ret til at revidere retningslinjerne, hvis de finder behov herfor. Formålet med
revisionen er at skabe sammenhæng mellem den fælles landbrugspolitik, den europæiske grønne pagt
og retningslinjer for statsstøtte i landbrugs- og skovbrugssektoren samt i landdistrikter. Ændringerne
er desuden et resultat af Kommissionens erfaringer med de eksisterende regler. De nye retningslinjer
har følgende væsentlige nye elementer:
Ændringer med henblik på at bidrage til målsætningerne for den grønne pagt
Med de nye retningslinjer tilpasses ligeledes nogle af de eksisterende foranstaltninger for at øge land-
brugernes og skovbrugernes incitamenter til at gennemføre aktiviteter, som bidrager til målsætningerne
for den grønne pagt. Der rettes et særligt fokus mod miljøbeskyttelse i landbruget og klimaforandringer.
Mulighed for at anvende standardomkostninger
Med de nye retningslinjer kan metoden om forenklede omkostninger, hvor støttebeløbet fastlægges ved
"standardantagelser" om omkostninger i forbindelse med bestemte støttetyper, anvendes.
Støtteintensiteter ved investeringsstøtte
Med de nye retningslinjer gives ligeledes mulighed for forskellige støtteintensiteter, som spænder fra 30
pct. til 75 pct. for at tilpasse statsstøttereglerne til lovgivningen om den fælles landbrugspolitik foreslås
det, at der indføres en generel støtteintensitet på 65 pct. for støtte til såvel primær landbrugsproduktion
som til forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter. Støtteintensiteten kan i visse tilfælde forhøjes
op til 100 pct., f.eks. ved investeringer i forbindelse med specifikke miljø- og klimarelaterede målsæt-
ninger.
Støtte til opfyldelse af nye EU-krav
Med de nye retningslinjer kan der ikke længere gives mulighed for at yde investeringsstøtte til opfyldelse
af nye EU-krav til landbrugere i en periode på højst 12 måneder fra den dato, hvor de bliver obligatori-
ske.
Dyresygdomme
De nuværende retningslinjer giver mulighed for at yde støtte til at kompensere for omkostningerne ved
forebyggelse, bekæmpelse og udryddelse af dyresygdomme samt til at råde bod på skaderne. For at der
kan ydes støtte, skal dyresygdommen være opført på den liste, der er opstillet af Verdensorganisationen
for Dyresundhed, eller på listen i bilag II til forordning (EU) 2016/429 om overførbare dyresygdomme
3
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Orienterende notat om statsstøtteregler - landbrug
mv. I henhold til de nuværende regler kan der derfor ikke ydes støtte til nye dyresygdomme. EU-lovgiv-
ningen om sundhed og fødevaresikkerhed giver imidlertid også mulighed for at gennemføre foranstalt-
ninger vedrørende nye dyresygdomme på de samme betingelser som dem, der gælder for de oplistede
sygdomme. Retningslinjerne tilpasses i overensstemmelse hermed samt anvendelsesområdet udvides
til at omfatte nye sygdomme.
Invasive arter
De nuværende retningslinjer indeholder ingen bestemmelser om udbredelsen af invasive ikke-hjemme-
hørende arter på EU's område. For at der kan ydes støtte, skal disse invasive arter være opført på en
liste, der vedtages af Kommissionen i henhold til artikel 4 i forordning (EU) nr. 1143/2014 om forebyg-
gelse og håndtering af introduktion og spredning af ikkehjemmehørende arter. Med de nye retningslin-
jer udvides anvendelsesområdet til at omfatte skader forvoldt af invasive arter, der er opført på denne
liste, med henblik på at give mulighed for at yde støtte til forebyggelse, bekæmpelse og udryddelse heraf
og til at råde bod på skader forvoldt af invasive ikkehjemmehørende arter.
Kulstofbindende dyrkning
Efter de nuværende retningslinjer kan der allerede ydes støtte til forskellige foranstaltninger til kulstof-
bindende dyrkning. I de nye retningslinjer gives der mulighed for støtte til kollektive ordninger og re-
sultatorienterede betalingsordninger, hvor der specifikt henvises til, at dette også omfatter ordninger
vedrørende kulstofbindende dyrkning. Derudover foreslås det, at der indføres en mulighed for en til-
skyndelsesbetaling på op til 120 pct. af de støtteberettigede omkostninger til biodiversitet, klima, vand-
eller jordbundsrelaterede ydelser samt kollektive og resultatorienterede ordninger såsom ordninger
vedrørende kulstofbindende dyrkning i skovbruget.
Naturkatastrofer mv.
Der gives mulighed for, at medlemsstaterne kan støtte investeringer, der skal forebygge og afbøde skade
forårsaget af naturkatastrofer, alvorlige klimatiske begivenheder, dyresygdomme og invasive arter.
Offentliggørelse
Medlemsstaterne forpligtes ligeledes til at offentliggøre samtlige individuelle støttetildelinger over en
vis tærskelværdi (henholdsvis 10.000 euro for primærproducenter og 100.000 euro for øvrige støtte-
modtagere) i Kommissionens elektroniske statsstøtteregister, som stilles til rådighed for medlemssta-
terne, eller på et statsstøttewebsted på nationalt eller regionalt niveau. Hermed sænkes tærskelværdien
fra 60.000 euro til 10.000 euro for primærproducenter. Med ændringen strømlines tærskelværdien som
foreslået til de horisontale statsstøtteregler.
Konsekvenser
Hverken forordningen om gruppefritagelse eller meddelelsen om retningslinjer har lovgivningsmæssige
konsekvenser.
Det vurderes, at forordningen om gruppefritagelse og meddelelsen om retningslinjer ikke har væsentlige
statsfinansielle konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget. Forordningen og
meddelelsen vil endvidere ikke medføre nævneværdige erhvervsøkonomiske eller samfundsøkonomiske
konsekvenser.
4
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Orienterende notat om statsstøtteregler - landbrug
2643884_0006.png
Det vurderes ligeledes, at forordningen om gruppefritagelse og meddelelsen om retningslinjer ikke har
væsentlige administrative konsekvenser.
Hverken forordningen om gruppefritagelse eller meddelelsen om retningslinjer vurderes at berøre be-
skyttelsesniveauet i Danmark og EU.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).
Landbrug & Fødevarer finder det helt afgørende, at de danske myndigheder har styr på statsstøttereg-
lerne, når de skal realisere en del af de høje politiske ambitioner, der er sat for landbrugssektoren i både
EU’s grønne pagt, EU’s jord til bord-strategi,
i den nationale aftale om grøn omstilling af landbruget fra
oktober 2021 samt på klimaområdet i bl.a. nyt regeringsgrundlag. Det er også vigtigt, at der er et fornuf-
tigt samspil mellem statsstøtteordninger og ordninger under EU’s landbrugspolitik. Fra en landmands
synspunkt er det svært at forholde sig til om et tilskud til f.eks. et minivådområde, der skal gøre noget
godt for vandmiljøet, eller en investering, der skal gavne klimaet, er en statsstøtteordning eller en ord-
ning under EU’s landbrugspolitik. Hvilke regler og hvilke særlige vilkår gælder. Det er på den baggrund
helt generelt afgørende, at de danske myndigheder kan give støttemodtagerne nogle enkle og let forstå-
elige ordninger og vejledninger, der gør det muligt at gå ind i ordningerne uden stor risiko for uforva-
rende at overtræde statsstøttereglerne. Landbrug & Fødevarer ser i forhold til statsstøtteordninger dog
langt hellere at man laver ordninger under gruppefritagelsen end under de minimis, da støtteloftet un-
der de minimis støtte er relativt lavt.
Det er af hensyn til lige konkurrencevilkår også vigtigt for de danske landmænd og fødevarevirksomhe-
der, at der er gennemsigtighed omkring statsstøtte på det europæiske marked. Der bør dog være en
bagatelgrænse for hvornår støtte skal offentliggøres. Landbrug & Fødevarer savner en forklaring på,
hvorfor samtlige individuelle støttetildelinger over 10.000 euro skal offentliggøres for primærproducen-
ter, når grænsen er 100.000 euro for øvrige støttemodtagere. Når EU offentliggør støttetildelingerne, er
det afgørende, at støttemodtageren får klar besked herom, så de er oplyst om offentliggørelsen. Det er
også vigtigt, at de får mulighed for at gøre indsigelse, såfremt myndighederne foretager fejl i oplysnin-
gerne.
I forhold til støtteintensitet, så fremgår det af notatet, at det foreslås, at der indføres en generel støtte-
intensitet på 65 pct. for at tilpasse reglerne om investeringsstøtte til reglerne i den fælles landbrugspo-
litik. Landbrug & Fødevarer efterspørger, hvor der i reglerne om den fælles landbrugspolitik fremgår en
generel støtteintensitet om investeringsstøtte på 65 pct. Landbrug & Fødevarer bemærker, at der bør
være fleksibilitet ift. støtteintensitet under gruppefritagelsen, da forskellige ordninger kan begrunde for-
skellig støtteintensitet. Det er vigtigt, at der er en klar vejledning på området, herunder hvilke investe-
ringer, der kvalificerer til 100 pct. støtteintensitet. Det er vigtigt, at bl.a. klima- og miljøinvesteringer
kan falde herunder.
Landbrug & Fødevarer kan bakke op om, at det bliver muligt at gruppefritage kompensation for skader
forvoldt af beskyttede dyr.
5