Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 219
Offentligt
2678939_0001.png
NOTAT
Hav- og Vandmiljø
J.nr. 2023 - 10303
Den 13. marts 2023
Notat om Miljøstyrelsens og Naturstyrelsens undersøgelser af
PFAS-udbredelsen i Danmark
Betegnelsen PFAS
1
dækker over ca. 12.000 kemikalier, der siden 1950’erne typisk er blevet brugt i
sammenhænge, hvor der ønskes en vand- og fedtafvisende eller brandhæmmende effekt, f.eks. i
brandskum. Vidensniveauet om negative effekter varierer mellem stofferne, men vi ved, at i hvert fald
nogle PFAS-forbindelser er miljøfarlige og sundhedsskadelige.
I 2018 identificerede OECD 4.730 unikke CAS-numre relateret til PFAS. Derudover har US EPA en
master liste, der samler information om antallet af PFAS fra forskellige kilder. I 2019 indeholdt listen
6.330 stoffer, mens den i starten af 2023 indeholdt 12.034 stoffer omfattet af OECD’s terminologi
(OECD, 2021).
2
Der er således sket en betydelig udvikling i antallet af identificerede PFAS inden for en
kortere årrække. I forvaltningen arbejdes ofte med mindre delmængder af de ca. 12.000 stoffer, f.eks.
de 22 PFAS, der indgår i Miljøbeskyttelsesloven, og som betegnes 22 PFAS
3
. I jord- og grundvand er
der fastsat kvalitetskriterier for 4 PFAS
4
og 22 PFAS, for drikkevand er der fastsat for 4 PFAS og 12
PFAS.
Miljøstyrelsen overvåger løbende vandmiljøets og naturens tilstand i NOVANA, det Nationale
Overvågningsprogram for Arter og Natur. NOVANA bidrager især til, at Danmark opfylder de
forpligtigelser, vi har i forhold til national lovgivning, EU-direktiver og internationale konventioner
om overvågning af vandmiljø, natur og luft. Miljøstyrelsen har siden 2008 overvåget for en række
PFAS i miljøet. Overvågningen er løbende udvidet og tilpasset for matricer (sediment, biota og vand)
og medier (f.eks. punktkilder, drikkevand, grundvand, overfladevand) i takt med, at styrelsen har fået
ny viden om stoffernes udbredelse, for eksempel gennem screeninger i miljøet.
Nedenfor er en opsummering af den viden, Miljøstyrelsen har genereret gennem de seneste års
overvågning, tilsyn med virksomheder og vidensopbygningsprojekter. Miljøstyrelsen overvåger ikke
PFAS i regnvand men præsenterer i nedenstående tilgængelige viden på området.
Drikkevand
Miljøstyrelsen har den 17. februar 2023 via den fællesoffentlige database Jupiter opgjort antallet af
indrapporterede analyseresultater for 4 PFAS og 12 PFAS i drikkevand hos almene vandforsyninger for
perioden 1. januar 2021 til den 17. februar 2023. Miljøstyrelsen har selv foretaget dataudtrækket og gør
1
OECD’s definition:
Ethvert stof, der indeholder mindst et fuldt fluoreret metyl (CF3-) eller metylen (-CF2-) kul atom, uden
OECD, 2021: https://www.oecd.org/chemicalsafety/portal-perfluorinated-chemicals/terminology-per-and-polyfluoroalkyl-
nogen H/CI/Br/I bundet til det.
2
substances.pdf.
3
Sum af 22 PFAS (PFBS, PFPeS, PFHxS, PFHpS, PFOS, PFNS, PFDS, PFUnS, PFDoS, PFTrS, PFOSA, 6:2 FTS,
PFBA, PFPeA PFHxA, PFHpA, PFOA, PFNA, PFDA, PFUnDA, PFDoDA, PFTrDA)
4
Sum af 4 PFAS (PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS)
Miljøstyrelsen • Tolderlundsvej 5 • 5000 Odense C
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 219: Redegørelse for udbredelse af PFAS i miljøet og opdateret overblik og status over brandøvelsespladser
2678939_0002.png
opmærksom på, at der kan være variationer i den metodik, der anvendes hos henholdsvis
Miljøstyrelsen og GEUS.
Der har været fund af mindst ét PFAS i drikkevand målt ved taphanen eller afgang vandværk i 9,7 % af
de 2.163 almene vandforsyningsanlæg, som har analyseret for PFAS i perioden. Det bemærkes, at
nogle af disse anlæg kan være underanlæg til andre vandforsyningsanlæg, og det betyder, at
opgørelsen kan indeholde en overrepræsentation af andelen af fund.
Der er 157 anlæg, hvor der er fundet et eller flere af de stoffer, der indgår i sum af 12 PFAS
5
i
drikkevand. Der er ikke set overskridelser af kvalitetskravet for sum af 12 PFAS i drikkevandet. Der er
151 anlæg, hvor der er fundet indhold af sum af 4 PFAS i drikkevand. Der er konstateret at have været
overskridelser af kvalitetskravet for sum af 4 PFAS i drikkevandet på 10 anlæg.
Omkring 77 % af i alt 2.809 registrerede almene vandforsyningsanlæg har analyseresultater for sum af
4 PFAS i drikkevandet i perioden fra den 1. januar 2021 til den 17. februar 2023. Forklaringen på at
andelen af vandforsyningsanlæg med analyser for PFAS i den pågældende periode er mindre end 100
% kan bl.a. være, at analyserne er foretaget, men endnu ikke er godkendt af kommunerne og derfor
ikke fremgår af udtrækket, eller at vandforsyningsanlæg har analyseret for sum af 4 PFAS før den
opgjorte periode. Alle almene vandforsyninger havde krav om at teste for 4 PFAS den 21. november
2022.
Overfladevand – dækker over kystvande, søer og vandløb
Miljøstyrelsen overvåger for syv forskellige PFAS
6
i kystvand, søer og vandløb regelmæssigt som led i
den nationale NOVANA-overvågning. Overvågningen sker ved målinger i biota (fisk).
Miljøstyrelsen har på baggrund af ny viden om PFAS’ udbredelse i miljøet foretaget to ekstraordinære
screeninger i overfladevandet. Én undersøgelse i vandløb på 54 lokaliteter nær kendte
brandøvelsespladser, hvor der blev målt i biota eller vand, og én undersøgelse i Nordsøen på 20
lokaliteter, hvor der kun blev målt i vand. Analyser foretaget i biota er mere sikre i forhold til at
vurdere, om der er overskridelser af grænseværdier for PFAS end analyser foretaget i vand.
Miljøstyrelsen kan på baggrund af styrelsens NOVANA-overvågning samt de ekstraordinære
screeninger konstatere, at der er PFAS i overfladevandet, men at der ikke er konstateret overskridelse
af det fastsatte miljøkvalitetskrav for PFOS i biota. Målingerne i vand, som er et øjebliksbillede, viste
koncentrationer over det generelle miljøkvalitetskrav i 9 af 27 vandløbsmålinger og 8 af 20 målinger i
Nordsøen. Dette kan indikere en overskridelse af det generelle miljøkvalitetskrav i overfladevandet,
men er ikke tilstrækkeligt til endeligt at fastslå, om der er en egentlig overskridelse af
miljøkvalitetskravet.
Badevand (skimmelag og strandsøer)
Miljøstyrelsen gennemførte – på baggrund af ny viden om høje koncentrationer i blandt andet havets
overfladelag og havskum ved Thyborøn– en ekstraordinær screening af indholdet af 22 PFAS i
badevandet på 50 udvalgte lokaliteter i sommeren 2022. Styrelsen overvåger normalt ikke
badevandskvaliteten, da den opgave ligger hos kommunerne. Undersøgelsen viste, at alle
5
Sum af PFAS, 12 stoffer (PFHpA, PFOA, PFNA, PFBS, PFHxS, PFOS, PFOSA, PFHxA, PFBA, PFPeA, PFDA,
FTS6:2)
6
Perfluoroktansulfonsyre (PFOS), Perfluoroktansulfonamid (PFOSA), Perfluorohexansulfonsyre (PFHxS),
Perfluorodekansyre (PFDA), Perfluorononansyre (PFNA), Perfluoroktansyre (PFOA) og Perfluorundekansyre
(PFUnA).
2
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 219: Redegørelse for udbredelse af PFAS i miljøet og opdateret overblik og status over brandøvelsespladser
Miljøstyrelsens badevandsanalyser overholdt den vejledende grænseværdi for summen af 4 PFAS i
badevand.
Miljøstyrelsen foretog, ved en ekstraordinær screening i sommeren 2022, analyser af havets
overfladelag, såkaldte skimmeprøver, fordi PFAS kan opkoncentreres til høje koncentrationer i
overfladelaget. I undersøgelsen af overfladelaget var koncentrationen i alle prøver på samme niveau
som badevandet, og der blev således ikke fundet overskridelser af den vejledende grænseværdi for sum
af 4 PFAS. En prøve i havskum har vist høje koncentrationer af 4 PFAS, men Miljøstyrelsens egne
undersøgelser omfattede ikke havskum. Foruden de 50 prøver af badevand og skimmelag blev der
taget prøver i to strandsøer. I den ene strandsø blev der fundet en forhøjet koncentration af PFAS.
Miljøstyrelsen er fortsat i dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed om disse forhold. Styrelsen for
Patientsikkerhed anbefalede i sommeren 2022 ”indtil videre”, at man ikke bader i strandsøer dannet i
det geografiske område, hvor der er målt høje værdier af PFAS. Det gælder særligt for børn og gravide.
Efterfølgende anbefalede Styrelsen for Patientsikkerhed afvaskning af huden, hvis man havde badet i
strandsøer fra det pågældende område.
Grundvand
Miljøstyrelsen overvåger for 22 PFAS i grundvandet. Miljøstyrelsens seneste opgørelse af NOVANA-
overvågningen, der baserer sig på data fra 2017-2021 viser fund af PFAS i grundvandet. Der er
konstateret fund af ét eller flere PFAS i 18,1 % af boringsindtagene. Koncentrationen af PFAS i
grundvandet er dog i langt de fleste tilfælde under kravværdien for summen af 12 PFAS, hvor der i kun
0,3 % af boringsindtagene er overskridelse af kravværdien, men i en del tilfælde (5,8 %) overskrides
den lave grænseværdi for summen af 4 PFAS. Overskridelser af denne meget lave grænseværdi (2 ng/l)
udgør ikke en umiddelbar sundhedsrisiko, da de undersøgte boringer ikke anvendes til drikkevand.
Styrelsen følger udviklingen tæt og orienterer kommuner og regioner, når der ses overskridelser, så de
kan foretage kildeopsporing. Det forventes, at der vil ske en stigning i antallet af fund i takt med, at
analysemetoderne hele tiden forbedres.
Punktkilder, herunder spildevand
Miljøstyrelsen overvåger for 12 PFAS i punktkildeovervågningen. NOVANA-overvågningen viser, at
PFAS kan findes i de fleste typer af spildevand (renseanlæg, husspildevand, overløb). Miljøstyrelsen
har ikke i den seneste opgørelse af punktkildeudledningen en indikation af, at udledning af spildevand
har medført koncentrationer af PFOS i overfladevandet, der er højere end miljøkvalitetskravets
maksimumkoncentration. Dog er PFOS i udløb fra renseanlæg fundet i koncentrationer, der er højere
end det generelle miljøkvalitetskrav for overfladevand.
Vildt
Miljøstyrelsen har foretaget en screening af 4 PFAS i vildt på udvalgte lokaliteter. Undersøgelsen har,
særligt i områder med kendte forureninger som ved Harboøre Tange, vist høje koncentrationer i
andefugle. Der mangler dog viden om, hvorvidt de ænder med lave PFAS-koncentrationer lige er
ankommet som trækfugle fra områder med lav belastning, og dermed hvorvidt det målte PFAS kan
konkluderes at være et resultat af påvirkningen af fuglene i Danmark. I undersøgte pattedyr (rådyr og
hare) er der ikke konstateret overskridelse af Fødevarestyrelsens indikatorværdi.
Screening af forekomsten af PFAS på Naturstyrelsens kystnære arealer
Grundet fund af PFAS i græs- og vandprøver på statsejede naturarealer fra Agger Tange til syd for
Nissum Fjord, samt i blodet på de græssende husdyr, iværksatte Naturstyrelsen i samarbejde med
Miljøstyrelsen en stikprøveundersøgelser på 67 jyske og sjællandske statsejede kystlokaliteter for at
bidrage til det nationale overblik over PFAS-forurening.
3
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 219: Redegørelse for udbredelse af PFAS i miljøet og opdateret overblik og status over brandøvelsespladser
2678939_0004.png
Resultatet af undersøgelsen viser, at for græsprøverne er der på 60 ud af de 67 lokaliteter fundet PFAS
over Fødevarestyrelsens indikatorværdier. Prøver foretaget de 47 steder, hvor der var tilgængeligt
vand, viser, at 9 ud af 47 prøvelokaliteter overstiger indikatorværdierne for overfladevand.
Fødevarestyrelsens indikatorværdier angiver de niveauer, som estimeres at kunne give bekymrende
PFAS-indhold i dyr til konsum.
Fødevarestyrelsen har fulgt op ved i første omgang at sætte dyr, der har afgræsset arealerne, under
offentligt tilsyn af hensyn til fødevaresikkerheden. Det offentlige tilsyn vil gælde, indtil man ved
udtagning af blodprøver har fået afdækket, hvorvidt afgræsning på de PFAS-forurenede arealer har
ført til et sundhedsmæssigt problematisk niveau af fluorstoffer i dyrenes blod.
Spildevandsslam
(Kommunerne er tilsynsmyndighed)
Miljøstyrelsen udgav i oktober 2021 to vejledende grænseværdier for hhv. sum af 4 PFAS og sum af 22
PFAS i spildevandsslam og har siden udgivelsen overvåget analyseresultater for spildevandsslam for
indhold af PFAS. Miljøstyrelsen modtager analyseresultater til orientering via en samarbejdsaftale
med Landbrugsstyrelsen, som er tilsynsmyndighed på kvaliteten af spildevandsslam til
jordbrugsformål. Resultaterne viser overskridelse af de vejledende grænseværdier for slam i cirka 24 %
af analyserne, og dette slam forventes ikke umiddelbart anvendt til jordbrugsformål.
Det er kommunerne, der er tilsynsmyndighed på området om anvendelse af affald (herunder
spildevandsslam) til jordbrugsformål og dermed kommunerne, der nedlægger forbud mod anvendelse,
hvis affaldet indeholder væsentlige mængder af miljøskadelige stoffer, jf. § 7 i affald til jord-
bekendtgørelsen. Med væsentlige mængder menes indhold, der vurderes at kunne give negative
effekter på miljøet og menneskers og dyrs sundhed.
Landbrugsstyrelsen er tilsynsmyndighed på kvaliteten af spildevandsslam til jordbrugsformål, men
har ikke hjemmel til at melde forbud mod andre miljøskadelige stoffer end dem nævnt i bilag 2 i
bekendtgørelse nr. 56 af 24. januar 2000 om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål.
PFAS4 og PFAS22 fremgår ikke af denne bekendtgørelse. Derfor er det kun kommunen, der kan
nedlægge forbud, jf. § 28, stk. 2 i affald til jord-bekendtgørelsen.
Særligt for S-mærkede virksomheder
(Miljøstyrelsen er godkendelses- og tilsynsmyndighed)
Deponier:
Miljøstyrelsen har bedt om analyseresultater (både 4 PFAS og 22 PFAS) fra de fleste deponier, og her
er påvist PFAS i perkolatet (det vand, der siver gennem deponiet) fra stort set alle affaldsdeponier,
hvor det er muligt at foretage analyser. PFAS-koncentrationerne i perkolat varierer i væsentlig grad
mellem anlæggene. Miljøstyrelsen er ved at udarbejde påbud om regelmæssig egenkontrol af PFAS i
perkolat og grundvand til deponierne. Perkolat fra affaldsdeponier vil i de fleste tilfælde blive opsamlet
og sendt til rensning på renseanlæg. På de deponier, hvor Miljøstyrelsen vurderer, at der er begrundet
mistanke om perkolatudslip, vil der blive meddelt påbud om undersøgelse af jord- og
grundvandsforurening. Der er p.t. meddelt 7 undersøgelsespåbud af PFAS forurening fra deponier.
Antallet forventes at kunne stige.
Virksomheder med brandøvelsespladser eller brandslukningsanlæg:
Miljøstyrelsen har på baggrund af en gennemgang af brandøvelsespladser og brandslukningsanlæg
eller på baggrund af konkret mistanke om forurening med PFAS på nuværende tidspunkt enten varslet
påbud eller meddelt påbud om indledende eller afgrænsende undersøgelse af PFAS jord-
/grundvandsforurening til i alt seks virksomheder.
4
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 219: Redegørelse for udbredelse af PFAS i miljøet og opdateret overblik og status over brandøvelsespladser
2678939_0005.png
Virksomheder med direkte udledninger:
Miljøstyrelsen har på nuværende tidspunkt kendskab til, at der er analyseret for sum af 4 PFAS og 22
PFAS, og at der er fundet PFAS i enkelte spildevandsstrømme, hvor der sker direkte udledning til et
overfladevandområde. På baggrund af denne nye viden er Miljøstyrelsen i gang med at vurdere, om
der kan gives en udledningstilladelse, som indeholder PFAS i den mængde, som er målt. Miljøstyrelsen
har derudover bl.a. krævet målinger for PFAS i spildevand fra direkte udledning fra
affaldsforbrændingsanlæg.
Regnvand
Miljøstyrelsen foretager ikke overvågning af PFAS i regnvand i Danmark men er på baggrund af en
videnskabelig artikel fra 2022 bekendt med resultater fra nyere målestudier (fra 2010 eller senere) af
PFAS i regnvand i Sverige, Malta, Portugal, USA, Kina, Tibet og Antarktis. Målingerne er både
foretaget i byer, i landbaggrund (tyndere befolkede områder) og i afsides liggende områder (ingen eller
meget tyndt befolket). Mange af målingerne i byer og landbaggrund viser niveauer af PFAS i regnvand,
som overstiger den danske grænseværdi for drikkevand for summen af 4 PFAS. De højeste
koncentrationer er målt i kinesiske byer. De svenske analyseresultater ligger i den lavere ende af, hvad
der er målt, men der er stadig fundet PFAS i niveauer omkring den danske grænseværdi for
drikkevand i nogle af prøverne. De målinger, som er foretaget i afsides liggende områder, Antarktis og
Tibet, viser niveauer under den danske grænseværdi for drikkevand.
PFAS kan udover at afsættes med regnen også sorbere til partikler og langtransporteres i luften. For at
blive klogere på området har Miljøstyrelsen bestilt et mindre litteraturstudie fra Nationalt Center for
Miljø og Energi, DCE, som vil belyse koncentrationer af PFAS i luft og afsætning af PFAS med nedbør.
Litteraturstudiet vil have fokus på studier fra Skandinavien og Nordeuropa.
5