Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 217
Offentligt
2677991_0001.png
Bilag til
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenters
foretræde for Fødevareudvalget den 22. marts 2023
Køer bøvser metan,
men det er ikke et klima-problem
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 217: Henvendelse af 17/3-23 fra Landsforeningen Danske Mælkeproducenter om klimapåvirkning fra koens fordøjelsesprocesser
2677991_0002.png
Bilag til Foretræde for Fødevareudvalget den 22. marts 2023
Køer bøvser metan, men det er ikke et klima-problem
Nærværende bilag er et resume af fremlæggelsen på
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenters
foretræde for Fødevareudvalget den 22. marts 2023,
samt en gennemgang af de beregninger, der er
grundlag for fremlæggelsen.
Konklusion
Klimapåvirkning fra koens fordøjelsesprocesser
opvejes af græsmarkens store kulstoflagring.
Det biologiske kulstofkredsløb for en ko og dens
omgivelser er naturligvis intakt – ingenting kommer af
ingenting. Undervejs i kredsløbet indgår kulstoffet i
forskellige forbindelser.
Det begynder med atmosfærens indhold af CO2, det
optages af græs og andre vegetative foderplanter i
forbindelse med fotosyntesen og planternes vækst. I
græs og andre planter lagres det som organiske
kulstofforbindelser.
Græs og foderplanter ædes af koen, og i
fordøjelsesprocessen bliver kulstoffet brugt i koens
produktion af kød og mælk, og noget udåndes som
respirations-CO2. En andel forlader koen som metan
via gødning og urin, og endelig bøvser koen en andel
som metan, der er dannet i vommen af i øvrigt
unyttige metanogene organismer (arkæer).
Det er disse metan-bøvser, som er køernes problem,
det er reelt kulstof fra foderet, som køerne har
”forædlet” til metan.
En ko bøvser ifølge opgivelser fra Aarhus Universitet
164 kg metan om året. Metanudledning fra opdræt i
form af kalve og kvier er ikke undersøgt under danske
forhold endnu, men tilsammen vil det summere til
cirka 200 kg metan om året for en ko med opdræt.
Metan vil ifølge litteraturen i gennemsnit opholde sig i
atmosfæren i 10-12 år, hvorefter det via atmosfæriske
processer og påvirkning af sollys igen er reduceret til
CO2, og dermed er kredsløbet sluttet, dog med tab af
kulstof til kød og mælk til human ernæring.
Under opholdet i atmosfæren har metan en klima-
påvirkning, som er 25-28 gange påvirkningen fra CO2.
Koens kulstofkredsløb
Definition af evighedsko
En evighedsko er en ko, som løbende bliver
skiftet ud med en ny, når den gamle slagtes,
altså en koplads, som er optaget hele tiden.
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 217: Henvendelse af 17/3-23 fra Landsforeningen Danske Mælkeproducenter om klimapåvirkning fra koens fordøjelsesprocesser
Evighedskoens klima-påvirkning kan beregnes til:
200 kg metan pr år x 11 år x 27 gange CO2-effekt = cirka 60 tons CO2-equvivalenter.
Man kan sige, at de 60 ton CO2e er evighedskoens klimagæld, men koen har også aktiver, altså
klimafordele fordi den æder græs, og græsmarker er kendt som værende gode til at oplagre kulstof i
jorden. De tilgængelige angivelser af jordens kulstofindhold varierer temmelig meget, og må derfor
ansættes forsigtigt ud fra opgivelser i litteraturen.
➢
Jorden under en sund og velplejet, vedvarende græsmark ansættes til at indeholde 150 tons
kulstof pr ha (litteraturen angiver målinger på op til over 175 tons pr ha)
➢
Jorden under en sund og velplejet kornmark ansættes til at indeholde 110 tons kulstof pr
hektar (litteraturen angiver værdier ned til under 100 tons pr hektar)
➢
Jorden under en græsmark i omdrift (vekslende afgrøder) ansættes til en middelværdi
mellem vedvarende græs og korn til 130 tons pr hektar.
➢
Jævnt fordelte målinger i Danmark fra kvadratnettet viser typisk indhold på i gennemsnit 125-
130 tons kulstof pr hektar.
➢
(Jord under skovbund opgives på Internettet til at indeholde 160 tons kulstof pr hektar.)
➢
Ifølge Danmarks statistik er der cirka 560.000 køer, 235.000 ha vedværende græs (0,42
ha/ko), 488.000 ha græs i omdrift (0,87 ha pr ko)
➢
Det antages, at mælkeproduktionen i gennemsnit anvender 0,25 ha vedvarende græs og 0,5
ha omdriftsgræs pr ko til afgræsning og græshøst, altså godt halvdelen af det danske
græsareal.
På grundlag af de angivne størrelser kan det beregnes, at det anvendte græsareal pr ko oplagrer
omkring 20 tons mere kulstof end det samme areal ville oplagre som kornmark eller tilsvarende
etårige afgrøder. De 20 tons kulstof svarer til cirka 73 tons CO2e. Et tons kulstof (C) vejer 3,67 tons
som CO2.
Når en mælkeproduktion ophører, er det eneste realistiske alternativ i dag at fortsætte markbruget
med kornavl eller andre etårige afgrøder, hvilket vil betyde, at det pågældende areal over tid vil frigive
den beregnede ekstra oplagring af 73 tons CO2e. Hver ko’s andel af CO2e i atmosfæren forsvinder
også over tid.
Klimapåvirkningen fra koens fordøjelsesprocesser kan gøres op:
Klima-fordelen ved en evighedsko består i jordbundet kulstof svarende til 73 tons CO2e
Klima-ulempen ved en evighedsko består af metan i atmosfæren svarende til 60 tons CO2e
En andel af arealet med vedvarende græs vil formodentlig være uegnet til kornavl og vil henligge som
vedvarende græs til bortforpagtning eller pleje, så i runde tal er klimapåvirkningen fra køernes
fordøjelsesprocesser lig klima-fordelen ved at mælkeproduktion driver store græsarealer. En
reduktion af dansk mælkeproduktion eller antal køer vil altså ikke gavne klimaet.
I de ovenstående beregninger er der set bort fra metanfordampning fra gødning og
gødningshåndtering, fordi en væsentlig del af den udledning kan elimineres med tilsætningsstoffer og
teknologi. Der er ligeledes set bort fra evt. øget energiforbrug ved mælkeproduktion i forhold til
forbrug ved alternative handelsafgrøder.
IPCC ser kun på udledning
Når ovenstående beregning kan laves med nærmest modsat resultat af opgivelser fra FNs klimapanel,
IPCC, skyldes det naturligvis, at IPCC kun registrerer den direkte udledning af metan uden at tage
hensyn til optag af CO2 bundet i græs og kulstof lagret i jord.
Afgift uden klimaeffekt
På baggrund af de ovenstående beregninger kan det konkluderes, at en afgift på landbrugets CO2-
udledning i større eller mindre omfang vil forårsage reduktion i dansk mælkeproduktion, og det vil
gavne det nationale klimaregnskab, men ikke klimaet, hverken nationalt eller globalt.
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 217: Henvendelse af 17/3-23 fra Landsforeningen Danske Mælkeproducenter om klimapåvirkning fra koens fordøjelsesprocesser
2677991_0004.png
Reaktioner
Den beskrevne effekt er kun svagt undersøgt af forskningen. Reaktionen fra professor Jørgen E.
Olesen Aarhus Universitet til en artikel om emnet i Landbrugsavisen var:
”LDM kan godt have ret i deres antagelser, hvis græsmarker bliver til kornmarker. Men det sker
næppe. De vil blive til skov eller andre afgrøder, der binder lige så meget eller mere kulstof end
græsmarkerne. Derfor er køerne stadig en udfordring, påpeger han.”
LDM deler ikke professorens antagelser om det alternative afgrødevalg, som tillige ikke er kendt i dag.
Eventuel klimapåvirkning fra køerne vil være konstant
Hvis en videnskabelig dokumentation skulle vise, at køernes klimapåvirkning ikke er helt neutral, vil
det gælde, at påvirkningen fra den danske kvægbestand under alle omstændigheder er konstant eller
faldende, og i hvert fald ikke under øgning, som man forledes til at tro fra pressens omtale af
klimabelastningen.
Den danske bestand af køer har gennem mange år været relativ konstant med 560.000-575.000 køer
med tilhørende opdræt. Bestanden repræsenterer dermed også en konstant og uændret
klimabelastning fra en konstant mængde metan i atmosfæren og en uændret klima-aflastning fra den
tilhørende foderdyrkning og oplagring af jordbundet kulstof, altså ingen ændring.
Dansk mælkeproduktion har tillige øget fødevareforsyning og eksportindtjeningen betydeligt gennem
50 år uden at ændre på den samlede bestand af køer.
Om Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter (LDM) er en uafhængig erhvervsorganisation for
mælkeproducenter. Foreningens formål er at forene mælkeproducenter for gennem samarbejde og
fælles optræden at optimere indflydelsen på forhold, der vedrører deres erhvervsmæssige aktiviteter
og indtjening i relation til mælkeproduktion. Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter har cirka
1.100 aktive mælkeproducenter som medlemmer, altså cirka halvdelen af alle 2.200 danske
mælkeproducenter med mindst 10 køer, og dertil et antal firmamedlemmer og passive sympatisører.
LDM's medlemmer producerer cirka to tredjedele af al dansk mælk.
Yderligere oplysninger:
Formand Kjartan Poulsen, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter
Tlf. 21 28 88 99,
[email protected]
Direktør Christen Sievertsen, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter
Tlf 70 23 11 14,
[email protected]
www.maelkeproducenter.dk