Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 216
Offentligt
2677678_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 17. marts 2023
Sagsnummer: 2021-1298
MIM 28-23
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om
ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 for så vidt angår perfluoroktansyre
(PFOA), salte heraf og PFOA-beslægtede forbindelser.
Medlemslandenes eventuelle indsigelser eller kommentarer skal fremsendes til Rådssekretariatet senest den
27. marts 2023.
Forslaget vurderes at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark og EU positivt, da der er tale om en skærpelse
af gældende regler.
Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den delegerede retsakt og vil 8 dage
fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til grund.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Henrik Hedeman Olsen
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1212 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected]
www.mim..dk
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 216: Grundnotat om perfluoroktansyre (PFOA), salte heraf og PFOA-beslægtede forbindelser, delegeret retsakt
2677678_0002.png
EU og Internationalt
Den 17. marts 2023
MIM 28-23
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om ændring af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 for så vidt angår
perfluoroktansyre (PFOA), salte heraf og PFOA-beslægtede forbindelser
KOM- C(2023) 1151 final
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til en delegeret retsakt om ændring af bilag I til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 om persistente organiske miljøgifte (POP-
forordningen). Forslaget indebærer, at POP-forordningen skærpes således, at grænseværdien for
utilsigtet sporforurening af PFOA og salte heraf sænkes fra 1 mg/kg til 0,025 mg/kg i PTFE-
mikropulver (en fluorpolymer), der markedsføres, og at undtagelsen for anvendelse af PFOA, salte
heraf og PFOA-beslægtede forbindelser til fremstilling af to fluorpolymerer, polytetrafluorethylen
(PTFE) og polyvinylidenfluorid (PVDF), til flere anvendelser bortfalder. Endelig indebærer forslaget,
at en revision af grænseværdien for PFOA-beslægtede forbindelser, der er til stede som en urenhed i
isolerede mellemprodukter, der transporteres og anvendes til fremstilling af andre fluorstoffer,
udskydes til 25. august 2023. Udskydelsen foreslås for at foretage revisionen af denne grænseværdi
på samme tidspunkt som revisionen af grænseværdien for stofferne C9-C14 PFCA, der også kan
forekomme som urenheder. Forslaget vurderes at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark og EU
positivt, da der er tale om en skærpelse af gældende regler. Forslaget vurderes ikke at have hverken
lovgivningsmæssige konsekvenser eller økonomiske og administrative konsekvenser for stat,
regioner, kommuner eller erhvervslivet. På den baggrund kan regeringen støtte, at Rådet ikke gør
indsigelse mod udstedelsen af den delegerede retsakter og vil 8 dage fra oversendelsen af
nærværende notat lægge dette til grund. Medlemslandenes eventuelle indsigelser eller kommentarer
skal fremsendes til Rådssekretariatet senest d. 27. marts 2023.
Baggrund
Kommissionen har ved C(2023) 1151 final af den 24.2.2023 fremlagt forslag til delegeret forordning
om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 (POP-
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 216: Grundnotat om perfluoroktansyre (PFOA), salte heraf og PFOA-beslægtede forbindelser, delegeret retsakt
forordningen) for så vidt angår opførelse af perfluoroctansyre (PFOA), salte heraf og PFOA-beslægtede
forbindelser.
Ændringsforordningen er fremsat med hjemmel i artikel 15, stk.1 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2019/1021 om persistente organiske miljøgifte.
Ændringen er vedtaget af Kommissionen med hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2019/1021 om persistente organiske miljøgifte som en delegeret retsakt. Den delegerede retsakt træder
i kraft, med mindre Europa-Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse indenfor en frist på 2 måneder.
Fristen for indsigelse kan forlænges med 2 måneder efter anmodning fra enten Europa-Parlamentet
eller Rådet. Europa-Parlamentet træffer beslutning om indsigelse med absolut flertal. Rådet træffer
beslutning om indsigelse med kvalificeret flertal.
Ændringen er en konsekvens af, at der i bilag I til POP-forordningen er fastsat en grænseværdier for
utilsigtet sporforurening for PFOA og salte heraf i PTFE-mikropulver på 1 mg/kg og for PFOA-
beslægtede forbindelser på 20 mg/kg, hvor de er tilstede i et stof, som skal anvendes som isoleret
mellemprodukt, der skal transporteres, som skal tages op til revision senest den 5. juli 2022.
Medlemslandenes eventuelle indsigelser eller kommentarer skal fremsendes til Rådssekretariatet
senest d. 27. marts 2023.
Formål og indhold
I bilag I til POP-forordningen er der fastsat en grænseværdi for utilsigtet sporforurening for PFOA og
salte heraf i PTFE-mikropulver (en fluorpolymer) på 1 mg/kg, som skal tages op til revision senest den
5. juli 2022. De videnskabelige udvalg under det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, har udtalt sig
om grænseværdien og konkluderet, at der er udviklet processer til at reducere koncentrationen af
PFOA til under den generiske grænseværdi for utilsigtet sporforurening på 0,025 mg/kg (25 ppb) som
fastsat i POP-forordningen, og at producenter af PTFE-mikropulver kan overholde grænseværdien på
0,025 mg/kg senest den 5. juli 2022. Derfor foreslår Kommissionen, at den specifikke grænseværdi for
utilsigtet sporforurening for PTFE-mikropulver udløber med nærværende delegerede retsakts
ikrafttræden.
Denne ændring vil påvirke de transport- og behandlingsprocesser, der er nødvendige for at bringe
PTFE-mikropulver i overensstemmelse med grænseværdien på 0,025 mg/kg. Mindst én producent af
PTFE-mikropulver er nødt til at transportere stoffet til et andet sted for at få det behandlet således, at
PFOA-koncentrationen reduceres til under den nye grænseværdi. Kommissionen foreslår derfor, at
grænseværdien for utilsigtet sporforurening på 1 mg/kg fastholdes for fremstilling, markedsføring og
anvendelse som sker med henblik på at transportere og behandle PTFE-mikropulveret for at reducere
PFOA-koncentrationen. Den generelle grænseværdi for utilsigtet sporforurening på 0,025 mg/kg vil
derefter gælde for PFOA og salte heraf i PTFE-mikropulver, der markedsføres til endelig anvendelse.
PFOA-beslægtede forbindelser er til stede som en urenhed i isolerede mellemprodukter, der
transporteres, og som anvendes til fremstilling af andre fluorstoffer med en perfluorkulstofkæde på
seks atomer eller derunder ("C6-alternativer"). For at muliggøre produktion og anvendelse af sådanne
isolerede mellemprodukter, der transporteres, er der i POP-forordningen fastsat en grænseværdi for
utilsigtet sporforurening på 20 mg/kg (20 ppm). ECHA's videnskabelige udvalg har under
hensyntagen til de tilgængelige teknologiske løsninger konkluderet, at den nuværende grænseværdi er
2
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 216: Grundnotat om perfluoroktansyre (PFOA), salte heraf og PFOA-beslægtede forbindelser, delegeret retsakt
2677678_0004.png
den laveste, som kan overholdes. Gennemførelsen af strengt kontrollerede betingelser bør sikre, at
udslip minimeres mest muligt under fremstillingen og anvendelsen af stofferne.
I mellemprodukterne er C9-C14 PFCA også til stede som urenheder. Den begrænsning for C9-C14
PFCA, der for nylig trådte i kraft inden for rammerne af REACH-forordningen
1
, omfatter en
undtagelse for anvendelse som mellemprodukt i fremstillingen af C6-alternativer. Undtagelsen skal
tages op til revision senest den 25. august 2023. Kommissionen foreslår, at tidsplanen for revisionen af
grænseværdien for utilsigtet sporforurening for PFOA i mellemprodukter, der anvendes til fremstilling
af C6-alternativer inden for rammerne af POP-forordningen, bringes i overensstemmelse med
tidsplanen for revisionen i REACH af begrænsningen for C9-C14 PFCA og dermed foretages senest 25.
august 2023.
Bilag I til POP-forordningen indeholder en undtagelse for anvendelsen af PFOA til fremstilling af to
fluorpolymerer, polytetrafluorethylen (PTFE) og polyvinylidenfluorid (PVDF), til flere anvendelser.
Producenter af fluorpolymererne har udviklet alternativer til PFOA og beslægtede langkædede
polymerisationshjælpestoffer, der kan anvendes til fremstilling af alle typer fluorpolymerer, uanset
deres endelige anvendelse. Desuden er der ingen fluorpolymerproducenter i EU, der fortsat anvender
PFOA som polymerisationshjælpestof. Kommissionen foreslår derfor, at denne undtagelse udgår.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om den delegerede retsakt.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at det følger heraf, at ændringen er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Danmark har ikke særlige nationale regler for det pågældende stof.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget.
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
1
Kommissionens forordning (EU) 2021/1297.
3
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 216: Grundnotat om perfluoroktansyre (PFOA), salte heraf og PFOA-beslægtede forbindelser, delegeret retsakt
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Forslaget skønnes at påvirke beskyttelsesniveauet positivt i Danmark, EU og globalt, idet PFOA, salte
heraf og PFOA-beslægtede forbindelser er stærkt problematiske stoffer, som kan transporteres over
lange afstande.
Høring
Forslaget har været i høring i EU Miljøspecialudvalget. Der er indkommet bemærkning fra
Erhvervsstyrelsen og Forbrugerrådet Tænk, der begge støtter forslaget.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til forslaget blandt medlemslandende, og at Rådet derfor ikke vil gøre
indsigelse over for udstedelsen af den delegerede retsakt.
Regeringens generelle holdning
Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den delegerede forordning, og
vil 8 dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til grund.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4