MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 196: Grundnotat om mærkning af duftstofallergener i kosmetiske produkter, komitésag

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 196
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 9. marts 2023

Sagsnummer: 2021-1298

MIM 22-23

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om ændring af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 for så vidt angår mærkning af duftstofallergener i kosmetiske

produkter (komitésag).

Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Kosmetiske Produkter den 17. marts

2023.

Forslaget skønnes at have positiv virkning for det sundhedsmæssige beskyttelsesniveau i Danmark.

Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.

Med venlig hilsen

Magnus Heuncike

Henrik Hedeman Olsen

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 196: Grundnotat om mærkning af duftstofallergener i kosmetiske produkter, komitésag

Den 9. marts 2023

J.nr. 2022-12503

MIM 22-23

GRUNDNOTAT TIL Folketingets Europaudvalg

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009

for så vidt angår mærkning af duftstofallergener i kosmetiske produkter

(komitésag)

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Kommissionen forventes at fremsætte forslag om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 1223/2009 for så vidt angår mærkning af duftstofallergener i kosmetiske

produkter. Forslaget indebærer indførsel af deklarationspligt af yderligere 56 navngivne

allergifremkaldende parfumestoffer (duftstofallergener). Fremover vil der være krav om, at såfremt

disse parfumestoffer anvendes i koncentrationer over 0,01 % i kosmetiske produkter, der afrenses

eller i 0,001 % i kosmetiske produkter, der ikke afrenses, skal parfumestofferne deklareres med navn

på produktet. Forslaget vurderes generelt at øge sundhedsbeskyttelsesniveauet i Danmark, idet flere

forbrugere får mulighed for at undgå produkter, der indeholder allergifremkaldende

parfumestoffer. Forslaget vil medføre omkostninger for erhvervslivet, men disse vurderes ikke at

være væsentlige, idet forslaget har en lang overgangsperiode, hvor de nye krav kan indpasses i

branchens sædvanlige forretningsgange. Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité

for Kosmetiske Produkter den 17. marts 2023. Regeringen kan støtte forslaget.

Baggrund

Kommissionen forventes at fremsætte forslag om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 1223/2009 for så vidt angår mærkning af duftallergener i kosmetiske produkter.

Forslaget vil medføre en ændring af forordningens liste over stoffer med begrænsninger (bilag III).

Forslaget fremsættes med hjemmel i artikel 31, stk. 1 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

1223/2009 om kosmetiske produkter.

Forslaget behandles i en forskrifts procedure med kontrol i Den Stående Komité for Kosmetiske

Produkter. Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen forslaget for Rådet og

Europa-Parlamentet med henblik på legalitetskontrol, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og

absolut flertal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-

Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen. Opnås der ikke

kvalificeret flertal i Den Stående Komité, forelægger Kommissionen sagen for Rådet, der udtaler sig

med kvalificeret flertal inden for 2 måneder. Kommissionen underretter samtidig Europa-

Parlamentet. Hvis Rådet vedtager forslaget eller ikke udtaler sig indenfor fristen, skal forslaget sendes

til Europa-Parlamentet til legalitetskontrol. Kommissionen vedtager forslaget, hvis Europa-

Parlamentet ikke indenfor en frist på 4 måneder har gjort indsigelse mod forslaget.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 196: Grundnotat om mærkning af duftstofallergener i kosmetiske produkter, komitésag

Formål og indhold

Formålet med forslaget er at gøre yderligere 56 parfumestoffer deklarationspligtige i kosmetiske

produkter. Det skyldes, at EU's Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (VKF) i 2011 har

vurderet, at der er en potentiel risiko for menneskers sundhed som følge af anvendelsen af disse

parfumestoffer. Desuden lider mellem 1-9 pct. af den europæiske befolkning af parfumeallergi. På den

baggrund konkluderer Kommissionen, at der er behov for at oplyse forbrugere om tilstedeværelse af

56 navngivne allergifremkaldende parfumestoffer. En sådan deklaration vil bidrage til, at forbrugere,

som har udviklet allergi overfor en eller flere af disse stoffer har en mulighed for at undgå

parfumestofferne. Derfor foreslår Kommissionen, at der indføres en forpligtelse til individuelt at

mærke disse parfumestoffer på kosmetiske produkter.

I henhold til artikel 19, stk. 1, litra g), kosmetikforordningen, må et kosmetisk produkt kun gøres

tilgængeligt på EU-markedet, hvis der er angivet en ingrediensliste på emballagen. Denne artikel

præciserer endvidere, at parfume og aromatiske sammensætninger samt råvarer hertil skal angives

med udtrykkene "parfum" eller "aroma" i ingredienslisten og suppleret med stoffer, hvis angivelse er

påkrævet i kolonnen "Andet" i bilag III til nævnte forordning. På nuværende tidspunkt skal 24

parfumestoffer, der er opført i nr. 67-92 i bilag III til kosmetikforordning, mærkes individuelt i

ingredienslisten. Ved vedtagelse af forslaget vil 81 parfumestoffer fremover være deklarationspligtige.

Tilstedeværelsen af parfumestoffet skal angives på listen over kosmetiske produkters bestanddele, når

dets koncentration overstiger 0,001% i kosmetiske produkter, som ikke afrenses (solcreme, parfumer

og lign.) og 0,01% i produkter som afrenses (tandpasta, shampoo og lign.).

Forslaget indfører samtidig nogle mindre ændringer til den måde stofferne navngives og nummereres i

forordningen. For at skabe konsistens og klarhed opdateres stofnavne i bilag III til at afspejle de

fællesnavne for stofferne i Kommissionens glossar med fælles betegnelser for bestanddele. Lignende

stoffer grupperes i en post, og det fællesnavn for disse stoffer fastsættes i bilaget.

Forslaget har betydning for regulering af både kosmetiske produkter og vaske- og rengøringsmidler

(detergenter). Det skyldes, at detergentforordningen (EF 648/2004), som fastsætter harmoniseret

regler om vaske- og rengøringsmidler i EU, henviser til kosmetikforordningen fsva. regler om

indholdsmærkning af allergifremkaldende parfumestoffer. Ændring af kosmetikforordningens bilag

III vil således også gælde for mærkning af detergenter. For detergenter, skal allergifremkaldende

parfumestoffer i koncentrationer, der overstiger 0,01 % vægtprocent, fremgår af produktets emballage.

Overgangsperioder

Forslaget tager hensyn til, at branchen bør have en passende tidsfrist i forhold til at tilpasse sig de nye

regler, samt at det vurderes, at der er et relativt lavt og stabilt antal forbrugere, som udvikler

kontaktallergi. Det foreslås derfor, at der for nye produkter, der bringes i omsætning på det

europæiske marked, gælder en overgangsperiode på tre år regnet fra tidspunktet for ikrafttrædelse,

mens der for produkter, der allerede er blevet bragt i omsætning på markedet, gælder en

overgangsperiode på fem år regnet fra tidspunktet for ikrafttrædelse. Sidstnævnte indebærer, at

eksisterende produkter, der ikke er i overensstemmelse med forslaget, skal fjernes fra markedet inden

overgangsperiodens udløb

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vil få forelagt sagen som et led i forskriftsproceduren med kontrol med henblik på

legalitetskontrol.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 196: Grundnotat om mærkning af duftstofallergener i kosmetiske produkter, komitésag

Nærhedsprincippet

Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor

regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Regler om mærkning af kosmetiske produkter og detergenter er totalharmoniserede i EU. Ændring af

forordningen vil være umiddelbart gældende i Danmark, og forslaget vil derfor ikke medføre

ændringer i gældende dansk lovgivning eller medføre nye regler i form af bekendtgørelser.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Regler om mærkning af kosmetiske produkter og detergenter er totalharmoniserede i EU. Ændring af

forordningen vil være umiddelbart gældende i Danmark, og forslaget vil derfor ikke medføre

ændringer i gældende dansk lovgivning eller medføre nye regler i form af bekendtgørelser.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller

konsekvenser for EU’s budget.

Forslaget vil alene medføre mindre økonomiske konsekvenser for det

offentlige, i form af kontrol og håndhævelse af reglerne. Forslaget skønnes ikke at have væsentlige

samfundsøkonomiske omkostninger.

Forslaget vil have administrative omkostninger for erhvervslivet, men disse vurderes ikke at være

væsentlige. Dette vurderes på baggrund af en konsekvensanalyse foretaget af EU-Kommissionen

hvor det fremgår, at overgangsperioder på tre til fem år vil være tilstrækkelig til at afbøde

indvirkningen på virksomhederne, og at disse overgangsperioder vil være tilstrækkelige til at få

omkostningerne tæt på ”business as usual” (BAU). Dette er en analyse foretaget for hele EU, hvor

andelen af parfumerede produkter forventes at være højere end i Danmark. For så vidt angår

tilbagetrækning af produkter, forventes der ikke at være væsentlige omkostninger forbundet med det,

når man tager den 5 årige overgangsperiode i betragtning. Det bekræftes af vurderingerne i

Kommissionens konsekvensanalyse. Det er derfor Miljøministeriets vurdering, at de lange

overgangsperioder for både at bringe produkter på markedet og for at tilbagetrække produkter, der er

allerede tilgængelig på markedet betyder, at omkostninger i høj grad absorberes af branchen som led i

deres sædvanlige arbejdsprocesser, og at forslaget derfor ikke vil medføre væsentlige omkostninger for

dansk erhvervsliv.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Forslaget skønnes at have positiv virkning for det sundhedsmæssige beskyttelsesniveau i Danmark.

Konsekvensen er dog svært at kvantificere med afsæt i de foreliggende oplysninger. Kommissionen

skønner, at de årlige sundhedsomkostninger til behandling af allergier beløber sig til mellem ca. 14,9

og 76,0 mia. kr. for hele EU. I et andet studie estimerer Videnscenter for Allergi og COWI

, at de

samlede sundhedsøkonomiske omkostninger i Danmark forbundet med parfume allergi ligger på ca.

Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for det Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og

SMV’er,

Impact assessment study on fragrance labelling on cosmetic products : final report,

Publications Office,

2020,

https://data.europa.eu/doi/10.2873/193428

Videnscenter for Allergi,

Parfumeallergi er dyrt for samfundet,

29. juli 2020,

https://www.videncenterforallergi.dk/parfumeallergi-er-dyrt-for-samfundet/

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 196: Grundnotat om mærkning af duftstofallergener i kosmetiske produkter, komitésag

1,5 mia. kr. om året. Mærkning af yderligere allergifremkaldende parfumestoffer forventes at reducere

disse omkostninger.

Høring

Sagen har været i høring i EU-Miljøspecialudvalget i perioden 24. februar

–

1. marts 2023. Der er

indkommet 3 høringssvar.

Forbrugerrådet Tænk støtter forslaget.

Brancheforeningen for Dansk Vask-, Kosmetik- og Husholdningsindustri (VKH) støtter generelt tiltag,

der kan bidrage til forbrugerens sundhed og transparens i forhold til indholdsstoffer mm. også

parfumestoffer. VKH ser derfor positivt på, at der med baggrund i, at EU's Videnskabelige Komité for

Forbrugersikkerhed (VKF) tilbage i 2011 har vurderet, at der er en potentiel risiko for menneskers

sundhed, som følge af anvendelsen af 56 navngivne allergifremkaldende parfumestoffer, nu

fremsættes et forslag om deklarationspligt for de pågældende parfumestoffer. VKH bemærker, at det

fremgår af notatet, at forslaget vil have administrative omkostninger for erhvervslivet, men disse

vurderes ikke at være væsentlige. VKH vurderer, at forslaget vil have meromkostninger for

parfumeholdige produkter, både i form af håndtering af de nye regler (alle parfumer skal tjekkes

igennem og opdateres) og ved optryk af nye etiketter. Et eksempel fra branchen er, at virksomheder

generelt har mange produkter uden parfume men fx har en virksomhed ca. 50 parfumer på lager, til de

kunder der ønsker parfumer. Det vil i flere tilfælde ikke være muligt at påføre alle parfumestofferne på

etikken pga. pladsmangel, og der skal derfor findes en anden løsning, som vil give meromkostninger til

virksomheden. Umiddelbart vurderer VKH, at en af de største opgaver ligger i at få dokumentation for

hvilke parfumestoffer der er indeholdt i de parfumeblandinger der bliver anvendt. De nye stoffer kan

evt. også optræde i ekstrakter og olier, og pt har branchen typisk kun dokumentation på de allergener,

som er deklarationspligtige i dag. Det kræver ydermere stor præcision og viden fra leverandørerne af

parfumestoffer, at kunne angive eksakte mængder, såfremt der også er parfumestoffer i ekstrakter,

olier mm. VKH ser gerne, at der arbejdes for, at der vil være fornuftige overgangsordninger og klarhed

over, hvem ansvaret påhviler i forhold til at kunne dokumentere indhold.

I forhold til

VKH’s

kommentar om hvem ansvaret påhviler i forhold til at kunne dokumentere indhold,

bemærker Miljøministeriet, at forslaget ikke ændrer på den nuværende ansvarsfordeling i

kosmetikforordningen, som gælder fortsat for de nuværende deklarationspligtige allergifremkaldende

parfumestoffer.

Kosmetik- og hygiejnebranchen (KOH) mener, at udvidelsen af antallet af deklarationspligtige

allergifremkaldende parfumestoffer vil have økonomiske konsekvenser, primært forbundet med

ændring af designet af emballagen, mens overgangsperiodens længde er med til at sikre, at eventuelt

spild forbundet med at kassere ubrugt emballage (3 år efter ikrafttrædelse) og emballerede produkter

(5 år efter ikrafttrædelse) er minimeret og forventes derfor ikke at udgøre en betydelig økonomisk

byrde. KOH har modtaget kommentarer fra deres medlemmer med estimater om i hvor høj grad

forslaget rammer dem individuelt, og hvor mange produktdesigns, de kommer til at skulle ændre

udelukkende på grund af udvidelsen af de deklarationspligtige parfumestoffer. En virksomhed oplyser,

at 40 ud af deres 150 kosmetiske produkter er parfumerede. Virksomheden forventer at skulle ændre

design på nogle af disse produkter på grund af forslaget, hvor den længere ingrediensliste kan skabe

udfordringer i forhold til produktets størrelse. En anden virksomhed oplyser, at 424 ud af deres 1119

kosmetiske produkter er parfumeret. Denne virksomhed forventer, at omkring 70-75 pct. af disse

parfumerede produkter vil kræve et nyt design på grund af forslaget. Herudover oplyser de, at en stor

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 196: Grundnotat om mærkning af duftstofallergener i kosmetiske produkter, komitésag

andel af deres kunder efterspørger produkter med parfume, men uden deklarationspligtige

parfumestoffer på ingredienslisten, som kan føre til omkostninger forbundet med omformulering af

produkter i respons til deres kunders produktkrav. En tredje virksomhed forventer, at omkring 30 pct.

af dens 1300 parfumerede produkter vil kræve nyt design på grund af forslaget. Det forventes, at

omkostninger til nyt design ligger på omkring 22.500 kr. per produkt. KOH gør samtidig opmærksom

på, at det er rigtigt, at Svanemærket stiller ekstra krav til anvendelse af parfume, men udvidelsen

medfører også, at de duftstoffer, som i dag hverken er mærkningspligtige eller klassificeret som

H317/H334 efter den nuværende lovgivning, fremadrettet udelukkes i koncentrationer over grænsen

for mærkningspligten. Helt konkret betyder det, at blandt andet stoffer som Menthol og Camphor

fremadrettet ikke kan indgå i Svanemærkede produkter over grænserne for mærkningspligten.

Produkter, som indeholder disse stoffer over denne koncentration vil derfor fremadrettet ikke kunne

bevare Svanemærket uden at omformulere dem.

I forhold til KOHs kommentar vedrørende branchens erhvervsøkonomiske omkostninger er det fortsat

Miljøministeriets vurdering, at den lange overgangsperiode betyder, at virksomhederne kan ændre på

emballagedesign ved deres løbende revidering af emballage, som vil reducere forslagets direkte

erhvervsomkostninger

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre

medlemsstater. På baggrund af tidligere afstemninger om lignende forslag forventes der at være et

kvalificeret flertal for forslaget blandt medlemsstaterne.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det fremgår af Kemiindsats 2022-25, at Danmark skal præge den fælles EU regulering, så vi øger

tempoet, og så danske mærkesager om fx allergi forbliver højt på dagsordenen. Forslaget øger det

sundhedsmæssige beskyttelsesniveau i forhold til udsættelse af allergifremkaldende stoffer.

Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.