Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 195
Offentligt
2673166_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 9. marts 2023
Sagsnummer: 2023-210
./.
Til udvalgets orientering fremsendes hermed samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20.
marts 2023.
Jacob Jensen
/
Simon Apelblat
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 195: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023
2673166_0002.png
EU og Internationalt
Den 9. marts 2023
FVM 250
SAMLENOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023
1.
Markedssituationen for landbrugsvarer
-
Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter
KOM-dokument foreligger ikke
Side 3
1.
2.
2.
Internationale handelsaftaler -forhandlinger på landbrugsområdet
-
Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter
KOM-dokument foreligger ikke
Side 8
3.
4.
3.
Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om den fæl-
les fiskeripolitik i dag og i morgen: En fiskeri- og havpagt mod bæredygtig,
videnskabeligt baseret, innovativ og inklusiv fiskeriforvaltning
-
Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter
KOM (2023)103
Side 15
5.
6.
4.
Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om implemente-
ringen af Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 om den fælles markeds-
ordning for fiskevarer og akvakulturprodukter
-
Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter
KOM (2023) 101
Side 20
5.
Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæi-
ske Økonomiske og Sociale Udvalg samt Det Europæiske Regionsudvalg –
EU handlingsplan: Beskyttelse og gendannelse af marine økosystemer for
bæredygtigt og robust fiskeri
-
Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter
KOM (2023) 102
Side 24
6.
Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæi-
ske Økonomiske og Sociale Udvalg og Det Europæiske Regionsudvalg om
energiomstilling af den europæiske fiskeri- og akvakultursektor
-
Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter
KOM (2023) 100
Side 29
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 195: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023
7.
Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning
(EU) 2023/194 om fastsættelse af fiskerimuligheder for 2023 for visse fi-
skebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse an-
dre farvande og om fastsættelse af sådanne fiskerimuligheder for visse
dybhavsbestande for 2023 og 2024, for så vidt angår visse fiskerimulighe-
der for 2023 i EU- og ikke EU-farvande herunder tobis
- Sagen er ikke på dagsordenen til rådsmødet (landbrug og fiskeri) den
20. marts 2023, men forventes vedtaget ved et kommende rådsmøde.
KOM-dokument foreligger ikke
Side 32
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
den Europæiske Unions geografiske betegnelser for vin, spiritus og land-
brugsprodukter og kvalitetsordninger for landbrugsprodukter, om æn-
dring af forordning (EU) nr. 1308/2013, (EU) 2017/1001 og (EU) 2019/787
og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1151/2012
- Sagen er ikke på dagsordenen til rådsmødet (landbrug og fiskeri) den
20. marts 2023, men forventes vedtaget ved et kommende rådsmøde.
KOM (2022) 134
Side 36
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
mærkning af økologisk kæledyrsfoder
- Sagen er ikke på dagsordenen til rådsmødet (landbrug og fiskeri) den
13. juni 2022, men forventes vedtaget ved et kommende rådsmøde.
KOM (2022) 659
Side 40
8.
1.
9.
2.
3.
4.
2
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 195: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023
2673166_0004.png
NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)
Den 20. marts 2023
1.
Markedssituationen for landbrugsvarer
KOM-dokument foreligger ikke
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 19. januar 2023. Æn-
dringer er markeret i marginen.
Resumé
Den russiske invasion af Ukraine påvirker markedssituationen for landbrugsvarer på en række om-
råder med stigende priser på både fødevarer, foder, handelsgødning og energi. Sagen er på dagsor-
denen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023 med henblik på information fra Kom-
missionen og udveksling af synspunkter.
Baggrund
Den generelle markedssituation for landbrugsvarer drøftes normalt hvert kvartal i Rådet (landbrug og
fiskeri).
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023 med henblik på ori-
entering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.
Formål og indhold
Ifølge FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisations (FAO) fødevareprisindeks er de globale fødevarepri-
ser i januar 2023 faldet med ca. 0,8 pct. fra december 2022. Faldet i indekset er fortsat drevet af faldende
priser på madolie (2,9 pct.), foruden mejeri (1,4 pct.) og sukker (1,1 pct.). Priserne på korn og kød er
stabile med hhv. prisstigning på 0,1 pct. og prisfald på 0,1 pct.
Markedssituationen for handelsgødning
På baggrund af oplysninger fra erhvervet forventes de fleste danske landmænd på nuværende tidspunkt
at have anskaffet den nødvendige handelsgødning for indeværende produktionsår. I forhold til at finde
anvendelige erstatninger for russisk fosforgødning findes de f.eks. hos alternative leverandører som Ma-
rokko og Tyskland, men hvor der er hhv. høje niveauer af Cadmium og en grænseværdi for Cadmium,
der ligger over den danske. Høje niveauer af allerede eksisterende fosfor i jorden og tilførsel af husdyr-
gødning kan i nogen grad opveje for manglende fosforgødning. Generelt set forventes mindre tab i ud-
byttet som følge af mindre forbrug af gødning.
Markedssituationen for korn og proteinafgrøder
Det Internationale Kornråds (IGC) seneste prognose fra februar 2023 skønner, at produktionen i det
indeværende produktionsår 2022/23 vil falde med 1,8 pct. i forhold til 2021/22. Dette er en nedjustering
med 0,4 pct. fra januar 2023, hvilket især er drevet af fald i forventningerne til majsproduktionen i USA
og Argentina, som kun delvist opvejes af positive forventninger til produktion af hvede, byg og havre.
Den samlede produktion vil fortsat være den næststørste registrerede høst. Det skønnes, at det globale
kornforbrug for første gang siden 2015/16 vil falde med 1,2 pct. som følge af en periode med stigende
priser. Særligt forventes forbruget af korn til foder at falde med 2,1 pct. De globale kornlagre forventes i
2022/23 at falde til det laveste niveau i otte år, hvilket primært skyldes nedjusterede majslagre. Den
globale handel med korn er på niveau med januar 2022 og forventes nu at ligge på 4,1 pct. under sidste
år, hvilket hovedsageligt skyldes et fald i handlen med majs og byg. Globale priser på de vigtigste korn-
afgrøder opgjort fra januar til februar 2023 har udviklet sig for hvede med en stigning på 1,4 pct., for
3
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 195: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023
2673166_0005.png
majs med en stigning på 1,4 pct. og for byg med et fald på 0,6 pct. Indekset falder samlet med 0,7 pct.
grundet stigende priser for øvrige afgrøder.
I forhold til situationen i Ukraine har Ruslands invasion haft alvorlige konsekvenser for markedsdyna-
mikken, herunder særligt adgang til dyrkningsområder i russisk besatte områder og risici forbundet med
arbejdet og transport af afgrøder. Alt dette gør, at der er store usikkerheder forbundet med estimater.
Produktionen forventes i 2022/23 for alle de vigtigste afgrøder at ligge under 2020/21, inden krigens
start med fald på 0,9 pct. for hvede, 15,8pct. for majs og 17,2 pct. for byg. I forhold til sidste år 2021/22
forventes der i Ukraine i 2022/23 en mindre produktion på 23,7 pct. for hvede, 39,5 pct. for majs og
33,8 pct. for byg. Der er samlet tale om et meget stort fald i produktionen sammenlignet med situationen
før Ruslands invasion på 10,2 pct. Eksporten forventes fortsat at falde betydeligt i forhold til 2020/21
før krigen, herunder med 16,9 pct. for hvede, 17,6 pct. for majs og 46,3 pct. for byg. I forhold til 2021/22
forventes Ukraines eksport at falde med 25,9 pct. for hvede, 19,8 pct. for majs og 60,3 pct. for byg.
Ukraines andel af global produktion i 2022/23 vurderes i IGC’s seneste prognose fra februar 2023 at
komme til at udgøre 2,6 pct., herunder 3,2 pct. for hvede, 2,2 pct. for majs og 4,3 pct. for byg. Ukraine
er desuden en storeksportør af foder til EU, hvor særligt sektorerne for fjerkræ og svin bliver ramt af den
manglende ukrainske eksport. Mange afrikanske og nogle mellemøstlige lande får en stor andel af deres
korn fra Ukraine, hvorfor krigen har konsekvenser for deres adgang til og prisen på fødevarer. Nordaf-
rika er et særligt sårbart område, da deres høst af hvede og byg i 2022/23 forventes at falde kraftigt.
Ukraines produktion af solsikkefrø forventes i 2022/23 at falde til 12 mio. tons svarende til et fald på
8,4 pct. fra 2020/21. I forhold til 2021/22 forventes Ukraine produktion i 2022/23 at falde med 26,7
pct. Eksporten af solsikkefrø fra Ukraine i 2022/23 er fra januar 2023 opjusteret med 25 pct. til 2,3 mio.
tons, svarende til ca. 50 pct. af den globale handel. Størstedelen af Ukraines eksport går til EU.
Eksport af korn fra Ukraine
Kommissionen fremlagde i maj 2022 en meddelelse om alternative fragtruter (”solidaritetsbaner”, KOM
(2022)217). Tiltaget havde til hensigt at udbygge alternative fragtruter for korneksport ud af Ukraine,
der omgik den russiske flådeblokade i Sortehavet. Det er med tiltaget lykkedes at øge eksporten af korn
fra Ukraine. For at styrke de alternative fragtruter fremlagde Kommissionen, Den Europæisk Investe-
ringsbank, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og Verdensbanken samt Ukraine,
Tjekkiet, Polen, Rumænien, Slovakiet og Moldova den 11. november 2022 en fælles erklæring, hvor der
tilsammen mobiliseres 1 mia. euro i perioden 2022-23.
Rusland og Ukraine indgik den 22. juli 2022 parallelle aftaler med FN og Tyrkiet om eksport af korn fra
Ukraine via tre ukrainske havne ved Sortehavet. Aftalerne var midlertidige og blev forlænget den 17.
november 2022 efter stort internationalt pres på Rusland. De nuværende aftaler er forlænget med 120
dage til og løber ud den 18. marts 2023. Ifølge FN’s koordinationscenter (JCC) er der den 22. februar
2023 blevet eksporteret 22,1 mio. tons korn via sortehavsruterne, heraf 21,9 mio. tons fra Ukraine. Sor-
tehavsaftalerne har således haft en stor betydning for, at kornpriserne har været faldende. På det seneste
ses dog, at Rusland har forsøgt at forhindre en effektiv udnyttelse af aftalerne ved at forsinke kontrollen
med skibe, der indsejler til Sortehavet med henblik på at afhente og udskibe ukrainske landbrugsvarer.
4
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 195: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023
2673166_0006.png
Markedssituationen for mælk og mejeriprodukter
Mælkeindvejningen i EU i kalenderåret 2022 blev stort set identisk med indvejningen i 2021. Markeds-
situationen for mælk og mejeriprodukter har igennem den seneste tid generelt set en markant forøgelse,
hvor mælkeprisen i december 2022 lå på 57,4 cent/kg, hvilket historisk er en rekordhøj pris. Den danske
mælkepris (Arla-noteringen) toppede i november 2022 på 445,3 øre/kg for konventionel mælk og 486,7
øre/kg for økologisk mælk. Nu er prisen nede på 385 øre/kg for konventionel mælk og 427,1 øre/kg for
økologisk mælk. Produktpriserne i EU er nu faldende omend fra et meget højt niveau. Det hænger sam-
men med vigende efterspørgsel fra forbrugerne. Medio februar 2023 lå prisen på skummetmælkspulver
på 255 euro/100 kg. Det er 29 pct. under prisen samme tid i 2022, og smørprisen lå på 497 euro/100
kg., hvilket er 16 pct. under prisen samme tid i 2022.
Markedssituationen for svinekød
Produktionen af svinekød i EU faldt 5,2 pct. i perioden januar-november 2022 i forhold til samme peri-
ode af 2021. EU's marked for svinekød er præget af høje priser. I løbet af 2022 er priserne steget bety-
deligt på grund af det faldende udbud og stigende inputpriser. Prisen var således i uge 6 i 2023 på 214,9
euro/100 kg. Det er historisk en høj pris og 60 pct. højere end samme tid sidste år. Den danske notering
følger nogenlunde samme tendens. Den er i uge 10 i 2023 på 12 kr./kg. Smågriseprisen i EU har fulgt et
lignende mønster. I uge 6 i 2023 var prisen 72,6 euro/stk., hvilket er 100 pct. mere end på samme tid
sidste år. Svinesygdommen afrikansk svinepest er fortsat en udfordring for EU. Den har medført, at en
række vigtige eksportlande, herunder Kina, har lukket for import af svinekød fra en række medlemssta-
ter i EU, herunder Tyskland.
På rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2022 meddelte Kommissionen, at der var nedsat en
europæisk refleksionsgruppe for svinekød. Baggrunden var den vanskelige situation, som sektoren på
det tidspunkt befandt sig i på grund af eftervirkninger af covid-19-restriktioner, faldende eksport til
Kina, afrikansk svinepest og stigende inputpriser samt manglende tilpasning af udbuddet. Den russiske
invasion af Ukraine forværrede denne situation. Gruppen bestod af eksperter fra samtlige medlemssta-
ter og repræsentanter fra en række organisationer. Emnerne, der blev drøftet, var 1) sektorens socioøko-
nomiske dynamik, 2) miljø og klima 3) dyresundhed- og velfærd. I gruppens rapport til Kommissionen
anbefales vedrørende sektorens socioøkonomiske dynamik en bedre integration i sektoren, bedre brug
af instrumenterne i den fælles landbrugspolitik, at undgå afhængighed af et enkelt stort eksportmarked
og fremme brugen af protein fremstillet i EU. Vedrørende miljø og klima peges der bl.a. på bevidsthed
hos producenterne om bæredygtigt jordbrug, herunder håndtering af gødning og reduktion af emissio-
ner. Vedrørende dyresundhed og -velfærd peges bl.a. på en videnskabelig tilgang til regulering.
Markedssituationen for oksekød
I perioden januar-november 2022 faldt EU’s produktion regnet i tons oksekød med 2,0 pct. i forhold til
samme periode af 2021. I 2022 har prisniveauet generelt udviklet sig stigende og var i uge 6 af 2023 på
516,7 euro/100 kg, hvilket er 15,1 pct. højere end samme tid året før. Prisniveauet er betydeligt over
gennemsnittet for de seneste tre år. EU’s eksport faldt med 6,4 pct. i perioden januar-november 2022
sammenlignet med samme periode af 2021. EU’s import steg med 26 pct. i samme periode af 2022 i
forhold til 2021. Tallene er inklusiv Storbritannien, som er EU’s største samhandelspartner for oksekød.
5
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 195: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023
2673166_0007.png
Markedssituationen for fjerkrækød
Markedssituationen i fjerkræsektoren er karakteriseret ved stigende priser. Primo juni 2021 lå prisen på
204 euro/100 kg. I uge 6 af 2023 var prisen på 256,0 euro/100 kg, hvilket er 14,7 pct. over prisen samme
tid sidste år og betydeligt over gennemsnittet for 2016-21. De høje kornpriser påvirker dog producen-
ternes indtjening negativt. EU er fortsat nettoeksportør af fjerkrækød målt både i mængde og værdi.
Fugleinfluenza er fortsat et problem for fjerkræsektoren. I maj 2022 blev begrænsninger for import fra
Ukraine ophævet. I perioden maj-januar 2022 er EU’s import fra Ukraine på 148.000 tons. Det er en
stigning på 62 pct. i forhold til samme periode i 2021. Til sammenligning var EU’s samlede import i
2022 (inklusiv Storbritannien) på 522.000 tons.
Eksport generelt
EU’s landbrugseksport steg med 7,3 pct. fra 2020 til 2021, mens landbrugsimporten til EU steg med 7
pct. EU’s handelsoverskud på landbrugsområdet var i 2021 på 67,9 mia. euro (ca. 506 mia. kr.), hvilket
er en stigning på 8 pct. i forhold til 2020.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.
Nærhedsprincippet
Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen
til konkrete forslag.
Konsekvenser
Der er ikke redegjort for konsekvenser i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til
konkrete forslag. Der er således ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser af punktet,
ligesom beskyttelsesniveauet ikke påvirkes
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).
Landbrug & Fødevarer forventer overordnet set yderligere stigninger i produktionsomkostninger for alle
sektorer som følge af den aktuelle situation i Ukraine. Krigen har åbenlyse konsekvenser for eksporten
til Rusland og Ukraine, men den medfører også ændringer i fragtruter til øvrige eksportmarkeder og
store udfordringer med at sikre forsyningssikkerheden.
Mælkeindvejningen i EU sluttede i 2022 af med stigninger i de sidste fire måneder, men for hele kalen-
deråret 2022 endte indvejningen stort set på samme niveau som i 2021. For markedssituationen for
mælk og mejeriprodukter er der gennem hele 2022 sket en markant forøgelse, hvor afregningsprisen for
mælk i Danmark i december 2022 lå på 61 eurocent/kg for konventionel mælk og 67 eurocent/kg for
økologisk mælk. Siden er afregningsprisen faldet med 8 eurocent/kg for både konventionel og økologisk
mælk. Dette skyldes at markedspriserne i EU nu har været mere eller mindre konstant faldende siden
oktober 2022. Det hænger sammen med vigende efterspørgsel fra forbrugerne. Primo marts 2023 lå pri-
sen på skummetmælkspulver på 260 euro/100 kg. Det er 28 pct. under prisen i oktober 2022, og smør-
prisen lå på 485 euro/100 kg., hvilket er 32 pct. under prisen i oktober.
De høje mælke- og mejeripriser skal ses i sammenhæng af de markant højere produktionsomkostninger
hos både landmanden og mejerierne, hvorfor landmanden og mejeriets margin ikke nødvendigvis af-
spejles i prisudviklingen. Tendensen i første kvartal 2023 viser faldende råvare- og afregningspriser.
6
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 195: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023
2673166_0008.png
Dette skyldes både at indvejningen er begyndt at stige i EU, men ikke mindst at der er sket et fald i
forbruget af mejeriprodukter, da den stigende inflation har medført, at befolkningens leveomkostninger
er steget.
For svinekød har situationen i Ukraine ligeledes skabt stor usikkerhed i markedet med stærkt stigende
inputpriser (foder, energi, fragtrater mv.), hvilket har forringet bytteforholdet markant. Den danske no-
tering er aktuelt 12 kr. Fremadrettet i 2023 er der udsigt til slagtninger i EU, der vil ligge lavere end året
før. Det fortsat dårlige bytteforhold samt vigende markeder i Asien, herunder Kina der fortsat slår gen-
nem i Danmark. I løbet af februar 2023 er der blevet offentliggjort svinetællinger for alle EU-landene.
Samlet for EU er der ved december-tællingen registreret en nedgang i totalbestanden af svin på 5,8 pct.,
mens avlsbestanden i form af drægtige søer er nede med 5,5 pct.
Den danske produktion af smågrise har i 2022 lidt under ganske lave smågrisepriser i store dele af året.
Danmark har mange af disse smågriseproduktioner, der lever af at sælge deres smågrise. Når det gælder
slagtesvin, betød en meget konkurrencedygtig dansk notering for slagtesvin i 2020 og 2021, at mange
ældre og nedslidte slagtesvinestalde herhjemme blev taget i brug i disse år. Disse nedslidte slagtesvine-
stalde er nu lukket i stor stil i 2022. Ved december-tællingen var der således en nedgang på hele 16,6
pct. i den danske bestand af slagtesvin.
Det samlede resultat af svinetællingerne i EU fra december 2022 bekræfter, at der fortsat i 1. halvår
2023 er udsigt til slagtninger af grise i EU, der vil ligge markant lavere end året før. Men når vi kommer
ud i 2. halvår 2023, kan vi forvente at se en stabilisering af slagtningerne i EU og formentlig også slagt-
ninger, der vil begynde at ligge højere end året før. De nuværende høje priser for smågrise må forventes
at betyde, at mange af de søer, der midlertidigt blev fjernet fra produktionen i dårlige tider, igen erstattes
af nye søer.
I november 2022 blev der i EU slagtet ca. 2 mio. kvæg, hvilket svarer til et fald på 3,9 pct. sammenlignet
med november 2021. Selvom man ønsker flere dyr til slagtning, har de lave slagtetal i hele Europa også
en positiv side, idet efterspørgslen nu mere eller mindre matcher. Det stabile salg skyldes generelt et fint
miks i ordrerne fra detail i Danmark til eksporten i både Sverige såvel som Sydeuropa. Danmarks kvæg-
slagtning udgør ca. 2 pct. af det samlede EU-tal. Konkurrencen er stadig hård, hvorfor det er væsentligt
at være ekstra opmærksomme på de ordrer, der leveres fra de danske producenter.
Dansk eksport af okse- og kalvekød er i november 2022 steget med ca. 7,2 pct. sammenlignet med 2021.
Tallene fra januar 2023 viser, at der i alt blev eksporteret 9.307 danske kvæg, hvilket udgør en stigning
op 29,4 pct. i den samlede eksport sammenlignet med januar 2022.
Dansk import af okse- og kalvekød samt oksekødsprodukter er faldet med 10 pct. i november 2022 (målt
i mio. kr.) sammenlignet med november 2021, hvilket svarer til et fald målt i tons på 24,6 pct. Slagteri-
ernes noteringer er fortsat uændret i alle kategorier.
For fjerkrækød dækker stigende priser langt fra den stigende tendens til højere produktionsomkostnin-
ger til foder, energi og lønninger, der udgør 80-90 pct. af de samlede produktionsomkostninger. Disse
omkostningskomponenter forventes at stige 20-30 pct. over de kommende måneder mens metal og pla-
stikmateriale til pakninger af kyllingeprodukter ligeledes udsættes for prisstigninger på op til 40 pct.
Dertil kommer, at svækket eksport til tredjelande fra EU grundet restriktioner på grund af fugleinfluenza
medfører større afsætning på det indre marked og dermed større mængder med deraf følgende fald i
priserne. Dette lægger således pres på indtjeningen i eksportvirksomhederne, der har afsat større mæng-
7
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 195: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023
2673166_0009.png
der på det indre marked til lavere priser. Desuden opleves større grad af protektionisme, hvor både co-
vid-19 og udbrud af fugleinfluenza bruges på en række destinationer til at lukke for eksport fra Danmark
og EU generelt med det formål at øge den nationale selvforsyningsgrad.
EU’s fjerkræsektor er bekymret over den stigende import af fjerkrækød og æg fra Ukraine, der siden den
fulde told og kvote liberalisering den 4. juni 2022 har medført en stigning i importen. For hele 2022 (og
primært fra juni 2022) er stigningen i importen på 80 pct. sammenlignet med 2021 og 143 pct. for frosset
fjerkrækød til i alt 163.675 tons. Hvis denne importstigning og ensidige ukrainske eksportsatsning mod
EU fortsætter, er der risiko for at det væsentligt vil påvirke markedet i EU med stigende mængder af
fersk kyllingekød og faldende priser, således at EU’s producenter kommer yderligere under pres i for-
hold til at kunne kompenseres for de stigende råvarer og energipriser. Der vil således være behov for at
følge importudviklingen tæt og indføre eventuelle foranstaltninger, såfremt EU’s fjerkræsektor kommer
under yderligere pres.
Den samlede import af æg fra Ukraine til EU steg i 2022 (primært fra juni) med 300 pct. til 22.233 tons
sammenlignet med 2021, hvor importen af skalæg (friske æg) steg 446 pct. til 12.506 tons.
Det forventes, at importen af fjerkrækød og æg vil stige yderligere, hvilket vil sætte EU’s fjerkræsektor
under særligt pres med stigende mængder og faldende priser, hvilket forværres af, at EU’s egen eksport
er underlagt visse restriktioner som følge af fugleinfluenza. En eventuel forlængelse af den totale libera-
lisering af importen af fjerkrækød og æg fra Ukraine efter udløb af perioden den 4. juni 2023 vil således
få væsentlige negative konsekvenser for EU’s fjerkræsektor.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
En række medlemsstater har fortsat stor fokus på udfordringerne som følge af den russiske invasion af
Ukraine. Det forventes, at en række medlemsstater vil have fokus på at øge EU’s kapacitet til at produ-
cere gødning på længere sigt for at sikre EU’s og den globale fødevareforsyningssikkerhed. Flere med-
lemsstater efterspørger anvendelse af EU’s landbrugsreserve og udbetaling af krisestøtte til landbrugs-
sektoren i 2023.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen arbejder for at underbygge en markedsorienteret og konkurrencedygtig landbrugssektor og
et velfungerende indre marked. Regeringen arbejder samtidigt for velfungerende international handel,
der også kan betyde større robusthed i de globale fødevareforsyningskæder. Regeringen lægger vægt på,
at Kommissionen overvåger markedssituationen for landbrugsvarer som følge af Ruslands invasion af
Ukraine. Regeringen støtter, at EU understøtter eksport af korn fra Ukraine.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 27. januar 2023 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 30. januar 2023, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den
19. januar 2023.
Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
2.
Internationale handelsaftaler og -forhandlinger på landbrugsområdet
KOM-dokument foreligger ikke
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 6. oktober 2022. Æn-
dringer er markeret i marginen.
8
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 195: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023
2673166_0010.png
Resumé
Kommissionen orienterer generelt en gang i kvartalet om status for EU’s regionale og bilaterale han-
delsaftaler og -forhandlinger samt multilaterale forhandlinger på landbrugsområdet. Sagen er
på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023 med henblik på information
fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.
Baggrund
Kommissionen orienterer generelt en gang i kvartalet om status for EU’s regionale og bilaterale han-
delsaftaler og -forhandlinger samt multilaterale forhandlinger på landbrugsområdet.
Sagen er på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023 med henblik på infor-
mation fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.
Formål og indhold
Den russiske invasion af Ukraine medfører en række afledte konsekvenser, herunder for landbrugs- og
fødevareområdet. Krigen skaber usikkerhed om de globale forsyninger af centrale fødevarer og foder.
Årsagen til dette er, at Ukraine er en stor producent af korn, og at markedet for handelsgødning er af-
hængig af gas, hvor prisen har været meget ustabil, hvilket har påvirket produktionen. Det Internatio-
nale Kornråd (IGC) forventede, at Ukraines andel i 2022 ville udgøre 12 pct. af den global eksport af
hvede, 18 pct. af den globale eksport af majs og 12 pct. af den globale eksport af byg.
I forsommeren 2022 sås der særligt kraftige prisstigninger for hvede på grund af forsyningschokket, der
stammer fra Ukraines og Ruslands andel af hvedemarkederne, og fra prisstigninger i inputomkostnin-
ger, især i naturgas og kvælstofgødning. Hertil kommer, at Rusland er storproducent og eksportør af
fødevarer og foderstoffer til det globale marked, men har indført forbud mod eksport af hvede og andre
kornprodukter.
Det globale kornmarked er dog generelt i bedring, hvilket bl.a. skal ses i lyset af, at Ukraine øgede sin
eksportkapacitet betragteligt i løbet af 2022 grundet EU’s initiativ om alternative fragtruger (”solidari-
tetsbaner”) samt FN-aftalerne med henholdsvis Ukraine og Rusland om udskibning af korn fra tre ukra-
inske havne ved Sortehavet. Ifølge FN’s koordinationscenter (JCC) er der den 22. februar 2023 blevet
eksporteret 22,1 mio. tons korn via sortehavsruterne, heraf 21,9 mio. tons fra Ukraine. Da en sammen-
lignelig mængde varer er blevet eksporteret via de alternative fragtruter, er eksporten samlet set tæt på
førkrigsniveau. I starten af 2023 har der dog været udfordringer med forsinkede russiske kontroller af
skibe i Sortehavet, hvilket har ført til ca. to tredjedele reduktion af mængden af landbrugsvarer, der
eksporteres under sortehavsaftalerne. Aftalerne udløber som udgangspunkt den 18. marts 2023, med
mindre parterne vælger at forlænge dem, ligesom de gjorde i november 2022.
Kommissionen har den 23. februar 2023 stillet forslag om en etårig forlængelse af forordningen om
midlertidig ensidig handelsliberalisering for ukrainske varer eksporteret til EU. Forslaget omfatter mid-
lertidig suspension af toldtariffer, toldkvoter samt indgangsprisordningen for frugt og grøntsager. End-
videre indgår suspension af EU’s anti-dumping-tiltag og beskyttelsesforanstaltninger over for Ukraine.
Formålet er at bidrage til at afhjælpe de økonomiske og handelsmæssige udfordringer for ukrainsk øko-
nomi, der er opstået som følge af Ruslands invasion. Den gældende forordning udløber den 5. juni 2023.
Forslaget indeholder en fremskyndet beskyttelsesforanstaltning, som indebærer, at Kommissionen lø-
bende skal rapportere til medlemsstaterne om konsekvenserne af forordningen for så vidt angår pri-
serne på EU-markedet. Kommissionen har på baggrund af en undersøgelse mulighed for at genindføre
de suspenderede toldafgifter ved en gennemførelsesretsakt.
9
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 195: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023
2673166_0011.png
WTO-forhandlingerne
Uenigheder og mistillid blandt WTO’s medlemmer kombineret med den anspændte relation mellem
USA og Kina og senest Ruslands invasion af Ukraine lægger fortsat pres på det multilaterale handelssy-
stem. Under WTO-møderne fordømmer EU, USA og ligesindede lande løbende det russiske angreb på
Ukraine, ligesom man undgår forhandlinger, der involverer Rusland. Den samme gruppe lande har på
grund af krigen frataget Rusland den MFN-status (mestbegunstigelsesstatus), som WTO’s medlemmer
ellers nyder i samhandelen.
Den mere grundlæggende krise i WTO handler blandt andet om manglende fremdrift i forhandlingsspo-
ret samt behov for opdatering af WTO’s regelsæt. Landbrugsområdet har traditionelt været og er stadig
et af de mest komplicerede områder med meget fastlåste positioner og kun begrænset fleksibilitet hos
medlemmerne. Et andet udfordrende område er spørgsmålet om udviklingslandenes handelsvilkår i
WTO. Fra et reformperspektiv er det mest akutte problem krisen i tvistbilæggelsessystemet, hvor appel-
organet ophørte med at fungere den 10. december 2019 som følge af USA’s blokering for udnævnelse af
nye medlemmer. EU har længe rakt ud til den nuværende amerikanske administration med henblik på
at finde en model for reform af appelorganet og i øvrigt revitalisere reformprocessen i WTO. På ameri-
kansk foranledning og under amerikansk lederskab gennemførtes i 2022 en bred dialog mellem med-
lemslandene om mulighederne for reform af tvistbilæggelsessystemet med henblik på at nå til enighed
om reformer senest i 2024.
Efter to udsættelser som følge af COVID-19 blev WTO’s 12. ministerkonference (MC12) afviklet den 12.-
17. juni 2022 i Genève. Overordnet set overraskede MC12 positivt og blev trods et vanskeligt udgangs-
punkt en af de mest succesfulde WTO-ministerkonferencer længe. De 164-medlemmer blev enige om en
række resultater, der i sig selv er værdifulde, og som desuden også illustrerer WTO’s evne til fortsat at
levere nye multilaterale handelsregler og adressere brændende globale udfordringer som COVID-19 og
fødevareforsyning. Betydningen heraf skal ses i lyset af den negative udvikling, som har præget organi-
sationen i de senere år, og behovet for at genskabe tillid blandt medlemmerne forud for de vanskelige
forhandlinger om WTO-reformer, som man nu har aftalt at sætte i gang.
Resultater fra ministerkonferencen omfatter en delaftale om miljøskadelige fiskerisubsidier, en beslut-
ning om FN’s Fødevareprogram (WFP) og en erklæring om fødevareforsyningssikkerhed. Efter mere
end 20 års forhandlinger blev der indgået en delaftale om miljøskadelige fiskerisubsidier, som i første
omgang bl.a. omfatter subsidier relateret til illegalt fiskeri (IUU) og overfiskede bestande. Forhandlin-
gerne om begrænsning af subsidier, der bidrager til overkapacitet og overfiskeri, vil dog fortsætte hen
mod MC13, og delaftalen vil som udgangspunkt falde bort fire år efter ikrafttrædelse, hvis det ikke lykkes
at få en bredere aftale på plads. Dermed fastholdes presset på medlemmerne til at indgå en aftale, der
leverer på det fulde mandat i verdensmål 14.6 om bæredygtighed i havene. I EU har man indledt pro-
cessen frem mod ratificering af aftalen. Det forventes, at EU's ratifikation er på plads i løbet af 2023.
Beslutningen om at undtage WFP’s køb af fødevarer fra eksportrestriktioner er et bindende og vigtigt
resultat, ikke mindst i den nuværende fødevarekrise. Herudover er det positivt, at den samlede WTO-
kreds gennem erklæringen sender et klart budskab om vigtigheden af åbne fødevareforsyningskæder.
På MC12 blev der ikke opnået bredere resultater i landbrugsforhandlingerne. Det er sandsynligt, at land-
brug vil blive mere dominerende på MC13, som ventes at finde sted i februar 2024 i Abu Dhabi. Ligeledes
forventes udviklingsdagsordenen i stigende grad at dominere på tværs af forhandlinger, inklusiv i for-
handlinger på landbrugsområdet.
Bilaterale handelsforhandlinger
EU og New Zealand annoncerede den 30. juni 2022 politisk enighed om en bilateral handelsaftale. Ud
over en høj grad af gensidig handelsliberalisering sætter aftalen den hidtil mest ambitiøse standard for
10
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 195: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023
2673166_0012.png
handelspolitikkens bidrag til bæredygtig udvikling. Endvidere indgår et kapitel om bæredygtige fødeva-
resystemer for første gang i EU's handelsaftaler. Det omfatter bl.a. øget samarbejde om dyrevelfærds-
standarder, initiativer om udfasning af antibiotika i den animalske produktion og samarbejde om re-
duktion af fødevaretab og madspild. Kommissionen har i februar 2023 forelagt den færdigforhandlede
aftale til Rådets godkendelse. Undertegnelse af aftalen ventes inden udgangen af juni 2023. Aftalen skal
endvidere forelægges Europa-Parlamentet med henblik på godkendelse.
EU og Storbritannien indgik den 24. december 2020 en Handels- og Samarbejdsaftale. Selvom aftalen
formelt trådte i kraft den 1. maj 2021, er der fortsat udfordringer i forhold til at afbøde negative konse-
kvenser af Brexit med blandt andet overgangsordninger. Man valgte fra britisk side den 28. april 2022
at udskyde fødevareimportkontrollen for fjerde gang til udgangen af 2023. Det gælder grænsekontrol
med forsendelser af fødevarer af animalsk oprindelse eller animalske biprodukter. EU og Storbritannien
indgik den 27. februar 2023 en politisk principaftale (”Windsor Framework”) om implementering af
Nordirlandsprotokollen. Aftalen dækker blandt andet over varehandel, herunder told og sundheds- og
plantesundhedsstandarder (SPS), medicin samt moms og afgifter. For fødevarer betyder principaftalen
en sondring mellem varer med risiko for at blive videreeksporteret til Irland og det øvrige EU (goods at
risk) og varer uden samme risiko (goods not at risk). Med aftalen vil varer uden risiko kunne importeres
fra Storbritannien til Nordirland med forenklede procedurer. Der er i aftalen ligeledes forenklinger for
forsendelse af pakker og kæledyr. For planter, træer og frø er der fundet en løsning i form af et plante-
sundhedsmærke. EU’s regler for dyre- og plantesundhed vil fortsat gælde, mens Storbritanniens regler
for tilsætningsstoffer i fødevarer vil finde anvendelse.
EU og Mercosur-landene (Argentina, Brasilien, Paraguay, Uruguay) indgik den 28. juni 2019 en politisk
aftale om handelsdelen af en bredere associeringsaftale. I øjeblikket pågår den juridiske gennemgang og
oversættelse til alle EU’s sprog, hvorefter aftalen kan forelægges for Rådet og Europa-Parlamentet til
godkendelse. Tidshorisonten er uvis, men der er med indsættelsen af præsident Lula i Brasilien skabt
håb om fremdrift. Endvidere arbejder Kommissionen på en supplerende politisk erklæring med Merco-
sur om klima- og miljøforpligtelser, som skal fremme bæredygtighedselementerne i aftalen uden samti-
dig at genåbne den færdigforhandlede aftaletekst.
EU og Mexico blev primo 2020 enige om de sidste udeståender i forhandlingerne om en modernisering
af den eksisterende frihandelsaftale fra 2000. Med moderniseringen af aftalen sikres yderligere libera-
lisering af handelen med varer og tjenesteydelser, reduktion af ikke-toldmæssige handelshindringer
m.m. samt investeringsbeskyttelse som kendt fra handelsaftalen med Canada (CETA). Aftalen indehol-
der et ambitiøst bæredygtighedskapitel med stærke og juridisk bindende forpligtelser ift. miljø- og kli-
mabeskyttelse samt arbejdstagerrettigheder og er den første EU-handelsaftale med specifikke bestem-
melser om bekæmpelse af korruption og hvidvaskning. Aftalen forventes tidligst at blive behandlet i
Rådet i efteråret 2022. Ratificering af aftalen udestår blandet andet grundet usikkerhed i forhold til
aftalearkitekturen.
EU og Chile opnåede i december 2022 enighed om en modernisering af handelsdelen af den eksisterende
associeringsaftale mellem parterne. Aftalen vil forbedre markedsadgang for handel og investeringer og
vil herudover indeholde et bæredygtighedskapitel. Der pågår nu juridisk gennemgang og oversættelse
af aftaleteksten, hvorefter den forventeligt forelægges Rådet i efteråret 2023.
Forhandlingerne med Australien blev igangsat i sommeren 2018, og der er nu afviklet 14 forhandlings-
runder. Parterne har udvekslet toldtilbud, og selvom der på det seneste har været fremgang i forhand-
lingerne, er der dog fortsat substantielle udeståender. Kommissionen sigter på snarligt at nå til slutspil-
let i forhandlingerne.
11
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 195: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023
2673166_0013.png
EU indledte i 2016 forhandlinger med Indonesien om en frihandelsaftale, som potentielt også vil inde-
bære fordele for landbrugssektoren i EU. Der er afholdt 13 forhandlingsrunder. Fra dansk side arbejdes
sammen med ligesindede EU-lande for, at forhandlingerne bidrager til bæredygtig produktion af råva-
rer, især palmeolie. Perspektivet for at indgå en aftale i 2023, som Indonesien har udtrykt ønske om, er
usikkert.
Efter valget i Thailand i 2019 undersøges mulighederne for genoptagelse af frihandelsforhandlinger med
Thailand, der blev indledt i 2013, men sat i bero efter militærkuppet i 2014. På EU-ASEAN topmødet i
december 2022 fremkom på thailandsk initiativ et fælles ønske om at genoptage forhandlingerne.
Forhandlingerne med Indien om en frihandelsaftale blev besluttet genoptaget ved EU-Indien topmødet
i maj 2021. Der er gennemført tre forhandlingsrunder. En frihandelsaftale med Indien vil være af stor
strategisk, politisk og økonomisk betydning. Forhandlinger om en frihandelsaftale, investeringsbeskyt-
telsesaftale samt om en aftale om geografiske betegnelse (GI’er) vil være parallelle.
Færdigforhandlede frihandelsaftaler
Frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam trådte i kraft den 1. august 2020. Frihandelsaftalen fjerner
blandt andet tolden på stort set alle varer, herunder landbrugsvarer. Samtidig åbnes det vietnamesiske
marked for europæiske serviceudbydere på en række områder. Aftalen skal generelt sikre ens spillereg-
ler for europæiske og vietnamesiske virksomheder. Endelig indeholder aftalen bestemmelser, der skal
sikre forsvarlige sociale og miljømæssige standarder.
EU og Singapore afsluttede i december 2017 de politiske forhandlinger om en frihandels- og investe-
ringsaftale. Frihandelsaftalen trådte i kraft den 21. november 2019, mens investeringsbeskyttelsesafta-
len først kan træde i kraft efter ratifikation af samtlige medlemsstater, hvilket erfaringsmæssigt kan tage
flere år. Det samme gælder for en tilsvarende investeringsaftale med Vietnam.
Frihandelsaftalen mellem EU og Japan trådte i kraft den 1. februar 2019. Aftalen sikrer attraktiv mar-
kedsadgang for bl.a. svinekød og mejeriprodukter. Ud over toldafviklingen har der fra EU’s side været
fokus på ophævelse af tekniske handelshindringer, og der er eksempelvis opnået gode resultater vedrø-
rende godkendelsesprocedurer for fødevaretilsætningsstoffer.
Frihandelsaftalen mellem EU og Canada (CETA) trådte i foreløbig anvendelse den 21. september 2017.
Endelig ikrafttræden af aftalen kræver national ratifikation i hver enkelt EU-medlemsstat. Folketinget
tilsluttede sig dansk ratifikation den 1. juni 2017.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres i forbindelsen med drøftelsen, men skal i henhold til TEUF artikel
207, stk. 3 og jf. artikel 218 godkende frihandelsaftaler.
Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til
konkrete forslag.
Konsekvenser
Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Drøftelsen vil ikke
i sig selv berøre beskyttelsesniveauet. Det vurderes, at åbningen af nye markeder og indgåelsen af nye
handelsaftaler generelt vil have positive erhvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske effekter.
12
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 195: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023
2673166_0014.png
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).
Landbrug & Fødevarer støtter generelt EU’s offensive handelspolitik, hvor der er fokus på indgåelse af
frihandelsaftaler med strategisk vigtige markeder. Fokus på eksport er – ifølge Landbrug & Fødevarer –
afgørende for at sikre vækst og beskæftigelse i Danmark og i Europa.
Landbrug & Fødevarer støtter fortsat den generelle lempelse af handelsforanstaltningerne for import fra
Ukraine,
herunder forslaget om en forlængelse af forordningen om midlertidig, unilateral handelslibe-
ralisering for ukrainske varer eksporteret til EU. Det er dog vigtigt løbende nøje at overvåge udviklingen
i importen for at sikre en balanceret import, der ikke medfører en pludselig væsentlig stigning i impor-
ten, hvilket kan skade og forstyrre EU’s indre marked og prissætning. Det er derfor positivt, at forslaget
indeholder en fremskyndet beskyttelsesforanstaltning, der netop muliggør, at Kommissionen kan gen-
indføre de suspenderede toldafgifter ved en gennemførelsesretsakt.
Fælles for den danske landbrugs- og fødevareklynge er et ønske om fokus på, at den indgåede handels-
aftale med Storbritannien i praksis kommer til at fungere så gnidningsfrit som muligt. Derfor er det
positivt, at EU og Storbritannien er blevet enige om en politisk aftale vedr. Nordirlandsprotokollen, som
forventes at løse en række af problemerne med den eksisterende protokol ved at tilgodese både EU’s
SPS-standarder og Storbritanniens handelsmæssige integritet gennem et en risikobaseret tilgang til
kontrol af varestrømmene. Det er fortsat vigtigt, at den praktiske implementering af aftalerne strømliner
de administrative procedurer og dokumentationskrav ved handlen mellem parterne, så im- og eksporten
faciliteres maksimalt. Landbrug & Fødevarer har samtidig forståelse for Storbritanniens fortsatte ud-
sættelse af nye regler for så vidt angår eksportcertifikater og fødevarekontrol. Seneste udsættelse til ud-
gangen af 2023 sikrer britiske importører og myndigheder mere tid til at afklare praktiske udeståender
og forberede fremtidige processer for at undgå flaskehalse i samhandlen.
Landbrug & Fødevarer lægger vægt på, at den igangsatte dialog med USA fastholdes og leder frem til
fælles forståelse på handelspolitiske problemstillinger. Det igangsatte arbejde under EU-US Trade &
Technology Council bør fungere som et skridt på vejen. Den fortsatte dialog må ske på grundlag af vi-
denskabelige standarder af de forskellige reguleringstilgange i henholdsvis EU og USA. Herunder påpe-
ges fra dansk fjerkræssektors side, at der i forhandlingerne bør tages særligt hensyn til EU’s forsigtig-
hedsprincip og følsomme sektorer, hvor EU allerede har givet væsentlige importindrømmelser i WTO.
Landbrug & Fødevarer ser det desuden som vigtigt, at der bliver skabt markedsadgang, fx i form af ve-
terinære certifikater, til lande i
Sydamerika,
herunder de lande som EU har indgået frihandelsaftaler
med (Chile, Peru, Colombia og de centralamerikanske lande). Det er dog vigtigt for de fælleseuropæiske
certifikater, at de veterinære certifikater udarbejdes på baggrund af nuværende certifikaterfaringer og
bl.a. giver mulighed for at source råvarer på tværs af EU. Landbrug & Fødevarer ser gerne, at der ved en
eventuel revidering af aftalen med Peru og Colombia arbejdes for nul-told for fersk/kølet svinekød. For
eksempel har USA nul-told til Colombia, hvilket sætter EU i en meget svær konkurrencemæssig situa-
tion.
Landbrug & Fødevarer støtter principielt set fri og fair handel med
Mercosur,
som EU har indgået en
politisk aftale med. Eksempelvis har mejerisektoren offensive interesser på markedet og er tilfredse med
de kvoter til Mercosur-landenes eksportører, der er givet på ost, smør og mælkepulver. Omvendt har
okse- og fjerkrækødssektorerne mere defensive interesser, da der på EU-niveau er betalt en høj pris for
aftalen, således at Mercosur får en eksportkvote for oksekød ind i EU på 99.000 tons slagtekropsækvi-
valens (ca. 76.000 tons produktvægt) og for fjerkræ en kvote på 180.000 tons slagtekropsækvivalens
13
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 195: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023
2673166_0015.png
(129.000 tons produktvægt), der samtidig bliver toldfri. Denne tilbudte mængde omfattes desuden ikke
af kvotedelingen i forbindelse med Brexit, hvorfor den alene tilfalder EU27. Dette vurderes ikke at være
holdbart for stabiliteten på EU’s marked for okse- og- fjerkrækød eller for den danske eller EU’s samlede
okse- og fjerkræsektor.
Det er centralt, at en implementering af aftalen med Mercosur sker i overensstemmelse med tidligere
anvendte principper for kvotetildeling baseret på licenser og historisk samhandel, således at enkelte
store kødeksporterende virksomheder fra Mercosur ikke kan sætte sig på meget væsentlige dele af mar-
kedet for import af kød til EU med negative konsekvenser for især SMV’ers mulighed for at agere på
markedet. Det er desuden centralt, at Europa-Kommissionen sikrer en lige og fuldstændig implemente-
ring af aftalens bestemmelser, og at der i tilfælde af uoverensstemmelser om aftalens implementering i
Mercosur følges op hurtigt blandt andet med brug af den nyoprettede chief trade enforcement officer i
Europa-Kommissionen.
Ydermere finder Landbrug & Fødevarer det vigtigt, at arbejdet med frihandelsforhandlinger i Sydøst-
asien, både i forhold til ASEAN-blokken som helhed og de bilaterale bevægelser mod forhandlinger med
Indonesien og Filippinerne, prioriteres, da der her findes et stort yderligere potentiale for blandt andet
dansk mejerieksport.
I forhold til de igangværende Australien-frihandelsforhandlinger har særligt mejerisektoren offensive
interesser, forudsat at indrømmelser fra EU’s side afstedkommer tilsvarende indrømmelser fra australsk
side. Desuden er det vigtigt at rådføre sig med branchen, hvis der gives væsentlige tilbud.
Landbrug & Fødevarer støtter de igangværende frihandelsforhandlinger med Indonesien. Landet har
uafhængigt af forhandlingerne vedtaget en halal-lovgivning, der stiller krav om, at al halal-godkendelse
i de lande, som eksporterer varer til Indonesien, skal ske gennem kontorer i eksportørlandene, der etab-
leres i overensstemmelse med indonesiske regler og særskilt godkendes af de indonesiske myndigheder.
Derudover skal der vedtages en fælles regeringsaftale mellem det pågældende land og Indonesien. Land-
brug & Fødevarer opfordrer til, at en kommende frihandelsaftale inkluderer et kapitel, der netop dækker
kravet om en form for aftale om halal, og som derved kan erstatte de individuelle aftaler mellem Indo-
nesien og de enkelte EU-medlemslande.
Desuden støtter Landbrug & Fødevarer generelt EU’s forhandlinger med Indien om en frihandelsaftale,
og der er interesse i at opnå markedsadgang for en række produkter inden for grise-, mejeri- og fjerkræ-
produktionen, mens især biprodukter fra oksekødsproduktion bør behandles som en sensitiv produkt-
kategori. Desuden bør en eventuel aftale adressere eksisterende tekniske handelshindringer og sikre
anerkendelse af regionaliseringsprincippet inden for visse produktionsgrene i fødevareklyngen.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at øvrige handelsaftaler og -forhandlinger uden om EU – som f.eks.
CPTPP, den indgåede USA-Japan-aftale, RCEP, britiske handelsforhandlinger med tredjelande og se-
nest den bredere IPEF-aftale – lægger pres på EU for at indgå flere bilaterale handelsaftaler. I denne
sammenhæng støtter Landbrug & Fødevarer en opsplitning af fremtidige handelsaftaler i en handelsre-
lateret del og en investeringsrelateret del, således at færdigforhandlede handelsaftaler sikres en hurti-
gere ratifikation og anvendelse.
DyreværnsOrganisationernesSamarbejdsOrganisation (DOSO) henstiller til, at dyrevelfærd indføjes
som et kardinalpunkt i samtlige internationale handelsaftaler således, at EU (de enkelte medlemsstater)
har frihed til at fravælge import af animalske produkter, der ikke mindst lever op til EU’s egne regler for
dyrevelfærd. DOSO mener, at internationale handelsaftaler skal modvirke handel med og i særdeleshed
transport af levende dyr til fordel for handel med kroppe og forarbejdede produkter.
14
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 195: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023
2673166_0016.png
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generelt bred enighed i Rådet om vigtigheden af en ambitiøs EU-frihandelsdagsorden, ikke
mindst som led i genopretning efter COVID-19. En del medlemsstater har samtidig fokus på de mulige
negative konsekvenser for sensitive europæiske sektorer som følge af en øget global samhandel med
fødevarer. For så vidt angår WTO er der fuld opbakning fra medlemsstaterne til Kommissionens aktive
indsats for at fremme og reformere det multilaterale handelssystem.
Regeringens generelle holdning
Generelt vil regeringen arbejde for en mere robust handels- og industripolitik, der skaber vækst og vel-
stand, men samtidig understøtter europæisk forsyningssikkerhed og sikrer EU’s rolle i morgendagens
teknologier – uden at EU lukker sig om sig selv.
I forhold til handelsaftaler og -forhandlinger på landbrugsområdet vil man fra regeringens side tage
Kommissionens orientering til efterretning, idet omfattende og ambitiøse og bæredygtige handelsaftaler
generelt og herunder på landbrugsområdet er i Danmarks interesse som et vigtigt skridt på vejen til at
opnå forbedret adgang til en række store markeder med deraf følgende forøgede eksportmuligheder og
vækst i Danmark. Endvidere kommer handelsliberalisering generelt og herunder på landbrugsområdet
danske forbrugere til gode i form af lavere priser og større udvalg af varer og tjenesteydelser. Regeringen
bakker stærkt op om det multilaterale handelssystem med WTO i centrum.
Regeringen arbejder endvidere for stabile, sikre og bæredygtige globale fødevareforsyningskæder for at
modgå konsekvenserne af den russiske invasion af Ukraine. Regeringen støtter endvidere indsatsen for
at sikre alternative fragtruter for eksport af korn fra Ukraine til verdensmarkedet.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt skriftligt for Folketingets Europaudvalg den 13. oktober 2022 forud for
rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17.-18. oktober 2022, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Eu-
ropaudvalg den 6. oktober 2022.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
3.
Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om den fælles fiske-
ripolitik i dag og i morgen: En fiskeri- og havpagt mod bæredygtig, videnskabeligt
baseret, innovativ og inklusiv fiskeriforvaltning
KOM (2023) 103
Nyt notat.
Resumé
Kommissionen fremsatte den 21. februar 2023 en meddelelse om den fælles fiskeripolitik i dag og i
morgen. Meddelelsen kommer med anbefalinger på en række områder: Styrkelse af personer i fiskeri-
og akvakultursamfund, bidrag til beskyttelse af planeten, forbedring af administrationen af den fælles
fiskeripolitik, tilpasning til varierende fiskeriinteresser uden for EU-farvande, udnyttelse af potentia-
ler for bæredygtigt innovation og investeringer. Meddelelsen giver et overblik over det sidste årtis
håndgribelige resultater og afsluttes med en opfordring til medlemsstater, interessenter og det viden-
skabelige samfund om at tilslutte sig Kommissionens ”Pagt om Fiskeri og Hav”. Meddelelsen vurderes
15
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 195: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023
ikke at have betydning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Sagen er på dagsordenen for råds-
mødet (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023 med henblik på præsentation og udveksling af syns-
punkter.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2023) 103 af den 21. februar 2023 fremsendt meddelelse fra Kommissio-
nen til Europa-Parlamentet og Rådet om den fælles fiskeripolitik i dag og i morgen: En fiskeri- og hav-
pagt mod bæredygtig, videnskabeligt baseret, innovativ og inklusiv fiskeriforvaltning. Meddelelsen fo-
religger ikke i en dansk sprogudgave.
I henhold til artikel 49 i grundforordningen om den fælles fiskeripolitik (1380/2013) er Kommissionen
forpligtet til at rapportere til Europa-Parlamentet og Rådet om den fælles fiskeripolitiks anvendelse.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023 med henblik på præ-
sentation og udveksling af synspunkter.
Formål og indhold
Kommissionen har fremlagt sin meddelelse vedrørende den fælles fiskeripolitik i dag og i morgen. Den
fælles fiskeripolitik blev senest reformeret i 2013. Meddelelsen er en del af en pakke om foranstaltninger,
der skal forbedre bæredygtighed og modstandsdygtighed i EU’s fiskeri- og akvakultursektorer, som
Kommissionen offentliggjorde den 21. februar 2023. Pakken består af den nærværende meddelelse og
tre andre meddelelser om henholdsvis den fælles markedspolitik, energiomstilling i EU’s fiskeri- og
akvakultursektorer og en handlingsplan om beskyttelse af marine økosystemer.
Konklusioner og anbefalinger i meddelelsen om den fælles fiskeripolitik indeholder blandt andet:
Styrkelse af personer i fiskeri- og akvakultursamfund
Kommissionen vil i 2023 og 2024 udføre et EU-dækkende inkluderende fremsynsprojekt om ”fremti-
dens fiskere” med henblik på at forudsige fiskeres afgørende rolle i samfundet ud over levering af høj-
kvalitet fiskevarer med et relativt lavt kulstofaftryk.
Kommissionen opfordrer medlemsstater til at fremme lokale fiskerisamfunds adressering af sociale ud-
fordringer og behov gennem lokale initiativer under EU’s Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF)
2021-27.
Kommissionen anmoder videnskabelige forskningsinstitutter, i særdeleshed Den Videnskabelige, Tek-
niske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF), om at videreudvikle sociale indikatorer til brug for
analyse af socioøkonomiske rapporter.
Bidrag til beskyttelse af planeten
Med henblik på beskyttelse af marine økosystemer og –ressourcer opfordrer Kommissionen medlems-
stater til fuldstændigt og hurtigt at implementere de tiltag, der er beskrevet i Handlingsplanen for be-
skyttelse af marine økosystemer og fokusere indsatsen på at sikre, at målet om maksimalt bæredygtigt
udbytte (MSY) nås i alle farvande, når man drøfter fiskerimulighederne for 2024. Kommissionen vil i
2023 og 2024 have fokus på udvikling af videnskabelig rådgivning til støtte for en økosystemtilgang i
EU’s fiskeriforvaltning.
Kommissionen opfordrer medlemsstater til fuldstændigt og hurtigt at implementere direktivet om en-
gangsplastprodukter (2019/904). Kommissionen opfordrer fiskere til at fortsætte indsatsen med op-
samling af havaffald.
16
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 195: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023
Kommissionen vil i 2024 udgive fire vejledninger som led i implementeringen af Kommissionens med-
delelse om ”Strategiske retningslinjer for en mere bæredygtig og konkurrencedygtig akvakultur i EU i
perioden 2021-2030”.
Kommissionen henviser til, at den for så vidt angår rekreativt fiskeri har foreslået krav i forbindelse med
revisionen af EU’s fiskerikontrolsystem om registrering af rekreative fiskere og fangstrapportering med
henblik på at få et overblik over påvirkningen af rekreativt fiskeri på fiskebestande og økosystemer.
Kommissionen anfører, at der er indikationer på udbredt mangel på overholdelse og udokumenteret,
ulovlig discard af fangster som et resultat af manglende udvikling og brug af de meste effektive kontrol-
og håndhævelsesmidler, som for eksempel elektronisk fjernovervågning og andre moderne kontrolred-
skaber. Kommissionen finder også, der er behov for øget fokus på udvikling af mere selektive redskaber.
Med henblik på øget selektivitet i fiskeredskaber og implementering af landingsforpligtelsen opfordrer
Kommissionen medlemsstater, forskere, de rådgivende råd og producentorganisationer til at levere
data, der er nødvendige for en evaluering af landingsforpligtelsen. Kommissionen vil derefter i efteråret
2024 udarbejde et kommissorium for evalueringen.
Forbedring af administrationen af den fælles fiskeripolitik
Kommissionen opfordrer medlemsstater til fuldstændigt og hurtigt at implementere de forvaltningstil-
tag, der er beskrevet i Handlingsplanen for beskyttelse af marine økosystemer. Kommissionen opfordrer
de regionale grupper af medlemsstater til at forbedre involvering af interessenter, særligt de rådgivende
råd, i de regionale organisationer for at sikre involvering af både fiskeri- og miljømyndigheder. Kom-
missionen opfordrer også medlemsstater til at afsætte passende ressourcer til arbejdet i de regionale
grupper. Kommissionen vil anmode STECF om i 2023 at analysere de kriterier, som medlemsstater an-
vender, til at tildele fiskerimuligheder på nationalt niveau, og Kommissionen vil tage initiativ til drøftel-
ser med medlemsstater og interessenter til udarbejdelse af en køreplan om tildeling af fiskerimuligheder
med henblik på øget transparens, fremme af bæredygtige fiskerimetoder og støtte til småskala- og kyst-
fiskere.
Tilpasning til varierende fiskeriinteresser uden for EU-farvande
De nylige politiske og geopolitiske udviklinger, f.eks. Brexit og Ruslands krig mod Ukraine, har ifølge
Kommissionen understreget påvirkningerne af den ændrede geopolitiske sammenhæng i Europa på den
fælles fiskeripolitik, såvel som det tætte relation til maritim sikkerhed. Kommissionen vil i 2023 opda-
tere den europæiske maritime sikkerhedsstrategi og dens handlingsplan samt præsentere en fælles med-
delelse om klimaforandringer, miljønedbrydning, sikkerhed og forsvar.
Udnyttelse af potentialer for bæredygtigt innovation og investeringer
Kommissionen understreger, at mulighederne for profit og tiltrækningskraft i fiskeri- og akvakultursek-
torerne også er afhængige af deres kapacitet til at innovere og investere. Kommissionen fremhæver i den
sammenhæng også vigtigheden af teknologisk udvikling.
Kommissionen opfordrer medlemsstater til i samarbejde med fiskerisektoren om at øge transparens og
fleksibilitet i deres forvaltning af fiskerikapacitet, og at give mulighed for omfordeling til brug for struk-
turelle investeringer om bord.
Kommissionen opfordrer Energiomstillingspartnerskabet, de rådgivende råd og arbejdsmarkedets par-
ter til i 2024 at fremsætte konkrete, praktiske og bæredygtige forslag om modernisering af fartøjer for
at forbedre sikkerheden, energieffektiviteten og arbejdsmiljøet om bord.
17
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 195: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023
2673166_0019.png
Kommissionen inviterer de rådgivende råd til at bidrage til stiftelsen af en årlig pris for bæredygtig ud-
vikling i fiskeriet, og opfordrer medlemsstater til at støtte innovation og fremme god praksis i akvakul-
turproduktion.
Det sidste årtis håndgribelige resultater
I meddelelsen fremhæver Kommissionen resultaterne af reformen af den fælles fiskeripolitik i 2013,
herunder genopbygning af vigtige fiskebestande, miljømæssig bæredygtighed og øget forudsigelighed,
hvilket har ført til bedre økonomisk udbytte. Kommissionen fremhæver også EU’s bidrag til bæredygtigt
fiskeri på verdensplan, herunder i regionale fiskeriforvaltningsorganisationer, samarbejde om Arktis og
marin biodiversitet samt fiskeripartnerskabsaftaler med tredjelande om bæredygtigt fiskeri. 2013-refor-
men har ifølge Kommissionen også fremmet bæredygtig akvakultur og givet fiskerisektoren den nød-
vendige stabilitet.
”Pagt om Fiskeri og Hav”
Endelig kommer Kommissionen med en opfordring til medlemsstater, interessenter og det videnskabe-
lige samfund om at tilslutte sig Kommissionens ”Fiskeri- og Havpagt”, hvori man bekræfter den fælles
forpligtelse til at implementere den nuværende politik i sin helhed og bidrage til nødvendige refleksioner
og vurderinger af visse elementer af den fælles fiskeripolitik. Pagten vil danne ramme om følgende nøg-
leprincipper: Overholdelse af eksisterende regler, øget gennemsigtighed, bedre forvaltning, anerken-
delse af fiskeres rolle som havets forvaltere og fremsynet tilgang takket være mere forskning og innova-
tion.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.
Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissionen.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
Konsekvenser
Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige, statsfinansielle konsekvenser eller kon-
sekvenser for EU’s budget. Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at have erhvervsøkonomiske konsekven-
ser, men opfølgning på anbefalingerne i meddelelsen kan have konsekvenser for udviklingen og forvalt-
ningen af fiskeriet.
Høring
Sagen har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri).
Danmarks Pelagiske Producent Organisation (DPPO) mente overordnet, at Kommissionens tilgang var
uambitiøs. Det var grundlæggende forkert at fokusere på at udarbejde en rapport, som indebar, at man
udskød ændringerne af ting, der ikke fungerede. DPPO kritiserede, at Kommissionen brugte som be-
grundelse for ikke at ville gennemføre ændringer, at medlemsstaterne – efter Kommissionens opfattelse
– ikke fuldt ud havde implementeret de nuværende regler. DPPO understregede behovet for visse æn-
dringer, særligt med henblik på at sikre fiskerierhvervets mulighed for at kunne omstille sig i en grøn-
nere retning. Det handlede særligt om ændringerne af kapacitetsreglerne.
18
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 195: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023
2673166_0020.png
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) støttede bemærkningerne fra DPPO. Mange
af de regler der blev vedtaget i 2013, var ikke blevet implementeret. Der blev særligt henvist til de flek-
sibiliteten, der skulle ledsage landingsforpligtelsen, så som blandt andet artsfleksibilitet. DFPO fandt
Kommissionens tilgang for stringent og uambitiøs. Kommissionen burde i stedet have fokus på, hvordan
omlægningen af fiskeriforvaltningen kunne være. DFPO mente ikke, at fiskerierhvervet kunne omstille
sig med de nuværende regler.
Marine Ingredients Denmark støttede bemærkningerne fra DPPO og DFPO.
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO (FSK-PO) kunne overordnet støtte Kommissionens analyse af
udfordringerne i fiskeripolitikken. Dog savnede FSK-PO, at Kommissionen italesatte, at det skånsomme
fiskeri, var et værktøj til at løse mange af udfordringerne. En af udfordringerne var generationsskifte.
FSK-PO understregede, at det var betydeligt nemmere i små fartøjer. FSK-PO mente, at hvis EU vil sikre
et bæredygtigt og mangfoldigt kystfiskeri, så var fiskeriet nødt til at åbne sig op for en anden gruppe af
primærproducenter end dem vi havde i dag. Dette kunne blandt andet gøres ved at demokratisere og
lette adgangen og mulighederne for at blive fisker. FSK-PO fandt, at et skift til en økosystembaseret
forvaltninger kræver mere viden, og derfor burde ICES inddrage flere ”ikke fiskerirelaterede” parametre
i deres rådgivning. Herunder påvirkningen fra pattedyr og fugle på den manglende genopbygning af
visse fiskebestande. Derudover påpegede FSK-PO bomtrawlerne, som fortsat truede kystfiskersamfund,
som Kommissionen fremhævede var et vigtigt mål med hele politikken. FSK-PO mente ikke, at bomtrawl
hørte hjemme i en bæredygtig fiskeripolitik. FSK-PO mente videre, at man bør fokusere en stor del af
innovationen på at udvikle det skånsomme fiskeri. Desuden påpegede FSK-PO, at der bør forskes mere
i de samlede økonomiske konsekvenser af de valg, der tages i fiskeripolitikken. FSK-PO opfordrede Dan-
mark og Kommissionen til at undersøge, hvad discarden er i de skånsomme fiskerier. Derudover opfor-
drede FSK-PO Danmark til at få DTU Aqua til at gennemgå udenlandske bomtrawleres landingsmønster
(sorteringer) og koble disse til fiskerimønstre og resultat af fiskerikontrollens data. FSK-PO påpegede
problematikken omkring lige repræsentation i forhold til stakeholder involvering. Grundet færre midler
og relativ dårlig organiseringsgrad havde småskalafiskere dårligere mulighed for at deltage. Derfor op-
fordrede FSK-PO EU og medlemsstaterne til at afsætte midler til særligt småskalafiskere. FSK-PO er
positive for, at Kommissionen italesætter vigtigheden af artikel 17, og at der nu var en analyse i gang af
de kriterier medlemsstaterne bruger. FSK-PO anbefalede en yderligere styrkelse af kystfiskeriet via kyst-
fiskerordningen, med f.eks. tilførsel af yderligere fiskerimuligheder. Videre anbefalede FSK-PO, at det
kun er den beskyttede ordning der videreføres. Dette ville bidrage til at sikre kystfiskeriet og sikre leve-
ring på centrale målsætninger i EU's miljø- og fiskeripolitik
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger ikke oplysninger om andre medlemsstaters holdninger.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder, at den fælles fiskeripolitik har potentiale til langsigtet bæredygtig forvaltning af fi-
skeriet og marine ressourcer med det formål at opnå miljømæssige, økonomiske, sociale og beskæftigel-
sesfordele. Regeringen støtter blandt andet det overordnede mål om maksimalt bæredygtigt udbytte
(MSY) i den fælles fiskeripolitik og nødvendige tiltag til beskyttelse af marine økosystemer.
Regeringen støtter en velfungerende landingsforpligtelse og lægger vægt på, at der findes praktisk an-
vendelige løsninger på udfordringer i forbindelse med landingsforpligtelsen, og at der arbejdes på hen-
sigtsmæssige løsninger i forhold til overvågning og kontrol.
Regeringen er enig med Kommissionen i, at der i flere sammenhænge skal være et øget fokus på at til-
vejebringe det bedste videnskabelige grundlag for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, herunder
19
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 195: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023
2673166_0021.png
i Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeris (STECF’s) vurdering af fælles hen-
stillinger fra de regionale grupper.
Vedrørende gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik lægger regeringen vægt på, at der er behov for,
at Kommissionen spiller en mere aktiv rolle i samspillet mellem de regionale grupper og Kommissionen.
Regeringen finder, at det er en forudsætning for en velfungerende fiskeriforvaltning, at EU’s fiskerilov-
givning er enkel, administrerbar, opdateret og er tilpasset sektorens, samfundets og den teknologiske
udvikling.
Regeringen ønsker et tæt multilateralt samarbejde om fiskeriforvaltning og i særdeleshed med tredje-
lande som Storbritannien og Norge med henblik på at lette fiskeriet mellem farvande og fælles bæredyg-
tig forvaltning af havets ressourcer.
Regeringen forholder sig positivt til Kommissionens ønske om en ”Fiskeri- og Havpagt”.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4.
Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om implementeringen
af Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 om den fælles markedsordning for fi-
skevarer og akvakulturprodukter
KOM (2023) 101
Nyt notat.
Resumé
Kommissionen har fremlagt sin rapport med en evaluering af den fælles markedsordning for fiskeva-
rer og akvakulturprodukter efter 10 år. Rapporten bygger på de fem søjler i markedsordningen og
belyser de områder, hvor der er sket fremskridt, og hvor der er plads til forbedring. Sagen er på dags-
ordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023 med henblik på præsentation og ud-
veksling af synspunkter.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2023) 101 af den 21. februar 2023 fremlagt rapport til Europa-Parlamen-
tet og Rådet om implementeringen af Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 om den fælles markeds-
ordning (CMO) for fiskevarer og akvakulturprodukter. Rapporten foreligger ikke i en dansk sprogud-
gave.
I henhold til artikel 48 i markedsordningen er Kommissionen forpligtet til at rapportere til Europa-
Parlamentet og Rådet om resultaterne af forordningens anvendelse.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023 med henblik på præ-
sentation og udveksling af synspunkter.
Formål og indhold
Kommissionen har fremlagt sin rapport vedrørende den fælles markedsordning for fiskevarer og akva-
kulturprodukter. Den fælles markedsordning blev senest reformeret sammen med den fælles fiskeripo-
litik i 2013 med det formål at opnå målene i den fælles fiskeripolitik.
20
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 195: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023
2673166_0022.png
Rapporten er en del af en pakke om foranstaltninger, der skal forbedre bæredygtighed og modstands-
dygtighed i EU’s fiskeri- og akvakultursektorer, som Kommissionen offentliggjorde den 21. februar
2023. Pakken består af den nærværende rapport og tre andre meddelelser om henholdsvis den fælles
fiskeripolitik, energiomstilling i EU’s fiskeri- og akvakultursektorer og en handlingsplan om beskyttelse
af marine økosystemer.
Rapporten indeholder en gennemgang af status for af den fælles markedsordning for fiskevarer og akva-
kulturprodukter i forhold til at opnå målene for den fælles fiskeripolitik. Rapporten belyser, hvor der er
fremskridt, og hvor der er plads til forbedringer. Rapporten er inddelt efter de fem søjler i markedsord-
ningen:
1) Erhvervsorganisationer
Især producentorganisationer, samt, i betydeligt mindre omfang, sammenslutninger af producentorga-
nisationer, brancheorganisationer og tværnationale producentorganisationer, har ifølge Kommissionen
været nøgleaktører til at håndtere den fælles fiskeripolitiks implementering på det praktiske niveau.
Markedsordningen, med producentorganisationer i hovedrollen, har bidraget til, at fiskeriet er blevet
mere markedsorienteret. Det er især kravet om, at producentorganisationer skal lave strategiske pro-
duktions- og afsætningsplaner for at sikre, at der bliver fisket til efterspørgslen på markedet. Derved
prioriterer man at fiske på kvoterne, når de har højest værdi og undgår, at prisen bliver påvirket af for
højt udbud. Producentorganisationerne har været en stor hjælp under f.eks. COVID-19 krisen, da de har
gjort EU-apparatet mere omstillingsparat.
Udestående problemer med producentorganisationerne er, at der er forskellige nationale tiltag til at
støtte og finansiere producentorganisationer, og derfor er der konkurrenceforvridende omstændigheder
på tværs af medlemsstater. Kontrollen af producentorganisationerne varetages i høj grad af de nationale
myndigheder, og derfor er Kommissionen begrænset i sin kapacitet til at løse dette problem. For akva-
kultur, kystfiskere og småskala erhvervsfiskere har det været svært at oprette producentorganisationer.
Markedsordningen har gjort det lettere for akvakultursektoren at indgå i en Producentorganisation,
selvom der fortsat er et begrænset antal. Kommissionen ser det nødvendigt at yderligere fremme pro-
moveringen af disse producentorganisationer for at opnå bæredygtigheds- og konkurrencemålene for
EU Akvakultur 2021-30. Kystfiskere og småskala erhvervsfiskere føler sig overset i forhold til at modtage
administrativ og finansiel støtte. De lave profitmarginer og mindre administrative ressourcer i disse ty-
per erhvervsfiskeri gør det sværere for dem at organisere sig i en Producentorganisation.
Erfaringer med brancheorganisationer er begrænsede. De få, der eksisterer, har dog vist sig nyttige til at
respondere på forsyningsusikkerhed, da denne type organisation inddrager organisationer fra flere dele
af værdikæden. Ligeledes er der begrænset erfaring med tværnationale producentorganisationer, kun
fire producentorganisationer anerkendes som tværnationale. Det skyldes, at det lovmæssigt er svært at
anerkende og fastslå funktionen af denne type organisation. Dertil kommer, at finansieringen er et pro-
blem, da der ikke findes lovmæssig understøttelse af, hvordan det skal fordeles på medlemsstaterne.
Problemer identificeret med producentorganisationer er overholdelse af sammensætningen af medlem-
mer, mangel på dokumentation på producentorganisationers demokratiske funktion, utilstrækkelig tjek
med regler om optagelse af nye medlemmer eller fratrædelse af medlemmer, manglende dokumentation
af, om der er nok økonomiske aktiviteter i givne områder, og i nogle tilfælde var omfanget af kontrol fra
medlemsstaterne utilstrækkelig.
Forinden ikrafttrædelsen af markedsordningen i 2013 eksisterede der seks interventionsmekanismer.
Disse blev reduceret til én enkelt oplagringsmekanisme, som senere blev udfaset i 2018. Dette var et
21
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 195: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023
2673166_0023.png
bevis på, at producentorganisationerne har været gode til at tilpasse sig markedet. Oplagringsmekanis-
men blev midlertidigt genintroduceret i 2020 under COVID-19 for at tilbyde flere værktøjer til at hånd-
tere det pludselig fald i efterspørgslen. Oplagringsmekanismen blev udfaset igen i slutningen af 2020.
Kommissionen har fortsat mulighed for at genintroducere mekanismen.
2) Handelsnormer
Handelsnormerne i markedsordningen er ifølge Kommissionen med til at sikre, at udbuddet af fiske- og
akvakulturprodukter er bæredygtige og er med til at realisere det fulde potentiale af det indre marked.
Derudover er det også med til at facilitere fair konkurrence, og derved forbedre rentabiliteten af disse
produkter.
I 2019 evaluerede Kommissionen implementeringen af disse handelsnormer. Konklusionen var, at han-
delsnormerne fortsat er relevante, effektive og værdiskabende inden for deres nuværende ramme og
underliggende kriterier. Dog blev der også identificeret mangler i forhold til deres evne til at opnå må-
lene i markedsordningen. Det viser sig, at handelsnormerne kun spiller en begrænset rolle i at sikre, at
de markedsførte produkter er bæredygtige. Derudover klargjorde evalueringen, at der var muligheder
for at forenkle og modernisere handelsnormerne, og at der var relativt lav kontrol fra nationale myndig-
heder. Som respons på evalueringen iværksatte Kommissionen en revision af handelsnormerne, som
blev inkluderet i Kommissionens handlingsplan ”Fra jord til bord” strategi. Høringerne bekræftede de
potentielle fordele ved en EU-ramme for forbrugeroplysning om fødevarers, herunder fiskeprodukters,
bæredygtighed. Kommissionen planlægger at foreslå en harmoniseret EU-tilgang til bæredygtig fødeva-
reproduktion i 2023.
3) Forbrugeroplysning
Den fælles markedsordning kræver forbrugeroplysning på fiskevarer og akvakulturprodukter for at
fremme forbrugerenes dømmekraft til at købe mere bæredygtige produkter. Forbrugere er vigtige aktø-
rer til at fremme bæredygtighed. Derfor bør nøgleinformationer oplyses hele vejen igennem forsynings-
kæden helt til slutforbrugeren. Kommissionen har i lyset heraf styrket sporbarhedsreglerne til at dække
alle fiskevarer og akvakulturprodukter.
Den fælles markedsordning har regler om både obligatorisk og frivillig information for fiskevarer og
akvakulturprodukter. Den introducerer ny og mere detaljeret obligatorisk information. Derudover kræ-
ver den fælles markedsordning også, at restauratører skal have samme information som slutforbrugere,
for at dette segment ligeledes kan tage mere bæredygtige valg.
Der har været overvejelser om miljømærkning, navnlig om indførelse af en miljømærkningsordning på
EU-plan eller om fastsættelse af mindstekrav for private miljømærker i relation til bæredygtighedskri-
terier og den underliggende certificeringsproces. Kommissionen fremlagde en rapport om disse to opti-
oner i 2016. Imidlertid var Europa-Parlamentets og Rådets synspunkter divergerende, og man afviste
begge optioner.
Overordnet har reguleringen om mærkningen af fiskevarer og akvakulturprodukter opnået vigtige mål i
forbrugerbevidsthed. Dog findes der fortsat mangler i områder, hovedsageligt i omfang, information om
oprindelse/herkomst, bæredygtighedsinformation og frivillig information.
4) Konkurrenceregler
Producentorganisationer kan undtages fra visse konkurrenceregler i Traktaten om Den Europæiske Uni-
ons Funktionsmåde (TEUF), artikel 101, stk. 1, for at nå deres mål under særlige betingelser.
22
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 195: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023
2673166_0024.png
Disse undtagelser for konkurrenceregler kan kun benyttes af producentorganisationer anerkendt af
medlemsstater under den fælles markedsordning. Nogle ikke-anerkendte sammenslutninger af produ-
center accepterer ikke konkurrencereglerne i forordningen, men det understreges at producentorgani-
sationer til gengæld skal leve op til flere krav, som er medvirkende til implementeringen af den fælles
fiskeripolitik. Herunder er producentorganisationerne underlagt striksere lovrammer og kontrol fra na-
tionale myndigheder.
5) Markedsoplysninger
Den fælles markedsordning kræver, at Kommissionen skal indsamle og bearbejde økonomisk informa-
tion om EU’s fiske- og akvakulturmarked. Derfor har Kommissionen etableret Det Europæiske Mar-
kedsobservatorium for fiskevarer og akvakulturprodukter (EUMOFA). EUMOFA tilbyder markedsop-
lysninger i bred forstand for bedre at forstå markedstendenser. Disse er offentligt tilgængelige og hen-
vendt til fiskerisektoren, politiske beslutningstagere, forskningsorganer, andre relevante interessenter
og den generelle offentlighed. I rapporten anfører Kommissionen, at EUMOFA er den mest omfattende
database af handelsdata vedrørende fiskevarer og akvakulturprodukter. EUMOFA udfører tilmed ana-
lyser, som bl.a. har været medvirkende til at informere interessenter om, hvordan man håndterer de
seneste kriser (COVID-19 og Ruslands invasion af Ukraine).
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.
Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en rapport fra Kommissionen.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
Konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for
EU’s budget. Meddelelsen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser, men opfølgning på an-
befalingerne i meddelelsen kan have konsekvenser for udviklingen af fiskeriet.
Høring
Sagen har været i høring § 5-udvalget (fiskeri).
Danmarks Pelagiske Producent Organisation (DPPO) var tilfredse med, at Kommissionen havde forstået
vigtigheden af producentorganisationer. DPPO bemærkede, at der fortsat ikke var level playing field i
forhold til, hvordan de enkelte medlemsstater havde implementeret det. Kommissionen bør derfor op-
fordre andre medlemsstater til at komme i gang.
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) understregede, at producentorganisatio-
nerne i Danmark var meget tæt på at dække 100 pct. af alle fiskerier. Det gav mulighed for at, at kunne
agere på vegne af alle.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger ikke oplysninger om andre medlemsstater holdninger.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter, at den fælles markedsordning, med den seneste reform, nu har flyttet fokus fra di-
rekte prisintervention til foranstaltninger, der understøtter sektorens konkurrenceevne med fokus på
23
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 195: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023
2673166_0025.png
bæredygtigt fiskeri. Regeringen støtter, at der fortsat arbejdes med implementeringen af den fælles mar-
kedsordning, og finder det væsentligt at der i den sammenhæng er fortsat fokus på behov for konsistens
mellem horisontal fødevarelovgivning på mærkningsområdet inden for EU og forbrugeroplysning i mar-
kedsordningen. Endelig finder regeringen generelt, at producentorganisationernes opgaver bør bygge
på frivillighed.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5.
Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg samt Det Europæiske Regionsudvalg – EU hand-
lingsplan: Beskyttelse og gendannelse af marine økosystemer for bæredygtigt og
robust fiskeri
KOM (2023) 102
Nyt notat.
Resumé
Kommissionen har fremlagt sin meddelelse vedrørende en handlingsplan: Beskyttelse og gendannelse
af marine økosystemer for bæredygtigt og robust fiskeri. Hensigten med meddelelsen er især at redu-
cere fiskerisektorens påvirkning af de marine økosystemer. Meddelelsen indeholder en målsætning
om, at medlemsstaterne vedtager en række foranstaltninger til at reducere påvirkningen af havbun-
den og arter i beskyttede havområder, herunder forbyder anvendelse af bundslæbende fiskeredskaber,
samt øger selektiviteten i fiskeriet. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den
20. marts 2023 med henblik på præsentation og udveksling af synspunkter.
Baggrund
Kommissionen har den 21. februar 2023 fremlagt en meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Det Europæiske Regionsudvalg: ”EU handlingsplan: Be-
skyttelse og gendannelse af marine økosystemer for bæredygtigt og robust fiskeri”.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023 med henblik på præ-
sentation og udveksling af synspunkter.
Formål og indhold
Meddelelsen er en del af en pakke om foranstaltninger, der skal forbedre bæredygtighed og modstands-
dygtighed i EU’s fiskeri- og akvakultursektorer, som Kommissionen offentliggjorde den 21. februar
2023. Pakken består af den nærværende handlingsplan, en meddelelse om EU’s fælles fiskeripolitik, en
meddelelse om EU’s fælles markedsordning for fiskerivarer og en meddelelse om energiomstilling i
EU´s fiskeri- og akvakultursektorer. Meddelelsen stiller ikke forslag om nye regler eller nye krav til med-
lemsstaterne, men indeholder alene opfordringer til medlemsstaterne om tiltag.
Kommissionen fremhæver, at det marine miljø såvel som fiskerne og fiskerisektoren står foran en række
udfordringer; klimaforandringer, tab af biodiversitet Brexit, covid-19-pandemien og senest følger af
Ruslands militære aggression mod Ukraine. Dette har bl.a. ført til markedsforstyrrelser, råvaremangel,
stigende priser på energi og foder. Parallelt med at skulle håndtere disse umiddelbare udfordringer pe-
ger Kommissionen på, at EU ikke må miste fokus på de vitale behov for at sikre bæredygtigheden i dets
fødevaresystemer, herunder sikre udbyttet af sunde marine økosystemer for fiskere, kystsamfund og
24
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 195: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023
menneskeheden generelt. Videre påpeger Kommissionen, at et sundt marint miljø med sunde fiskebe-
stande og en rig biodiversitet er den eneste vej til at sikre, at fiskerisamfundene har en velstående frem-
tid på både kort og lang sigt.
Handlingsplanen er en udløber af EU´s Biodiversitetsstrategi for 2030, hvis målsætninger alle med-
lemsstater har tilsluttet sig. En af målsætningerne i biodiversitetsstrategien er udlægning af 30 pct. be-
skyttet areal på havet i EU inden 2030.
Den eksisterende EU-lovgivning pålægger allerede medlemsstaterne en række krav om beskyttelse og
genopretning af naturen, bl.a. habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet, havstrategidirektivet og
vandrammedirektivet. Kommissionen understreger, at der er et hastende behov for handling på EU-
niveau for at standse tilbagegangen i de marine økosystemer ved at takle alle presfaktorer, herunder at
gøre fiskeriforvaltningen mere bæredygtig og moderne for at beskytte og genoprette de marine økosy-
stemer og sikre god miljømæssig tilstand såvel som at inspirere omverdenen til tilsvarende handling.
Handlingsplanen fokuserer på marine beskyttede områder, og hvordan fiskeriforvaltningen kan bidrage
til en mere effektiv beskyttelse heraf. Planen er ligeledes baseret på forslag fra interessenter fremkom-
met under den forudgående offentlige høring.
Mere bæredygtighed i fiskeriet
Kommissionen vil i 2023 indhente videnskabelig rådgivning om bl.a. forbedrede metoder til kun at fiske,
efter målarter og optimal størrelse af fisk, for at sikre det maksimale bæredygtige udbytte. Kommissio-
nen vil i 2024, i sammenhæng med rapporten om implementering af forordningen om tekniske beva-
relsesforanstaltninger, vurdere fangst, landing og salg m.v. særligt i forhold til arter, som er udpeget som
beskyttelsesværdige under habitatdirektivet. Kommissionen vil i 2024 desuden forberede nye tiltag med
henblik på krav om øget selektivitet i fiskeriet samt fastsætte regler for brug af skræmmeforanstaltninger
for at undgå utilsigtede bifangster af havfugle.
Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til,
- at der i 2o23 fastsættes tærskelværdier for maksimalt tilladte niveauer af utilsigtede fangster af sår-
bare arter, f.eks. havpattedyr, havfugle, hajer og rokker, som en del af implementering af havstrate-
giens forpligtelser, og hurtigt indføres forvaltningsforanstaltninger for at sikre overholdelse af tær-
skelværdierne,
- at der inden udgangen af 2023 indføres fiskeriforanstaltninger med henblik på beskyttelse af den
truede bestand af marsvin i Østersøen,
- at der inden 2030 indføres beskyttende foranstaltninger for andre sårbare arter med henblik på
sikring af bestandenes overlevelse,
- at der senest i juni 2024 foretages en øget beskyttelse af den europæiske ål ved bl.a. opdatering af
de nationale forvaltningsplaner,
- at der senest i marts 2027 foretages en opdatering af havstrategiprogrammets indsatsplaner for
tabte fiskeredskaber og fiskerirelateret marint affald,
- at der inden 2030 implementeres fiskeriforanstaltninger, som øger fiskeredskabers selektivitet, her-
under bl.a. udvikler nye og innovative teknikker til reduktion af fangst af små fisk, og indfører geo-
grafiske eller tidsmæssige begrænsninger for fiskeri i områder, hvor der er høje koncentrationer af
fisk under mindstemålet, og
- at der inden 2030 udpeges yderligere beskyttede havområder på havet, indføres fiskeriforanstalt-
ninger i alle udlagte beskyttede havområder, samt sikres streng beskyttelse af de vigtigste fiskebe-
standes gyde- og opvækstområder.
25
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 195: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023
Mindre påvirkning af havbunden
Kommissionen vil overvåge og følge fremgangen af fælles henstillinger for beskyttelse af habitater. Kom-
missionen vil støtte udviklingen af innovative løsninger med henblik på at begrænse fiskeriets påvirk-
ning af havbunden, med udgangspunkt i en rapport fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES),
der forventes i 2023.
Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til,
- senest 1. juli 2023 at færdiggøre arbejdet med fastsættelse af tærskelværdier for tilladte niveauer af
forstyrrelse af havbunden, og hurtigt herefter vedtage nationale indsatser, som sikrer implemente-
ring af tærskelværdierne,
- inden marts 2024 at indføre forbud mod anvendelse af bundslæbende fiskeredskaber i alle Natura
2000-habitatområder, som er udpeget for beskyttelse af habitater og for arter,
- inden marts 2024 at fremlægge en overordnet plan for, hvordan man har påtænker at udfase anven-
delse af bundslæbende fiskeredskaber i alle beskyttede havområder inden 2030, og
- at der inden 2030 vedtages nationale og regionale foranstaltninger, som gennemfører planen.
Sikre en fair og retfærdig overgang for alle
Kommissionen vil i 2023 afholde workshop om anvendelse af EU-finansiering af tiltag, som er omfattet
af nærværende handlingsplan.
Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at sikre tilstrækkelig finansiering til projekter, som støtter
anvendelse af skånsomme fisketeknikker, der understøtter implementering af EU´s miljødirektiver og
fiskerisektoren ved overgang til mere skånsomt fiskeri.
Styrke vidensgrundlag, forskning og innovation
Kommissionen vil bl.a. i 2021-2027 fremme brug af finansiering til rådgivning, forskning og innovation,
særligt målrettet utilsigtede bifangster, kvælstoflagring i havbunden samt bundfiskeris påvirkning på
bundhabitater.
Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til
- at udvikle løsninger til at reducere fiskeriets miljøpåvirkninger,
- i løbet af 2023 at definere målsætninger og afdække vidensbehovet for hvert farvandsområde med
henblik på at overvåge påvirkningen fra fiskeriet på økosystemerne og afsætte tilstrækkeligt med
finansielle midler hertil, og
- i løbet af 2024 at fremsende arbejdsplan for forbedret dataindsamling, herunder i forhold til util-
sigtede bifangster og påvirkning af havbunden.
Overvågning og kontrol
Kommissionen vil fremme implementering og håndhævelse af miljø- og fiskeriregler ved at fortsætte
eller iværksætte traktatkrænkelsesprocedurer og ved at anvende redskaberne i den fælles fiskeripolitik.
Kommissionen vil også arbejde for en hurtig vedtagelse af en revideret kontrolforordning. Endelig vil
Kommissionen i 2023 påbegynde revision af regelsæt for kontrol- og inspektionsprogrammer i visse
fiskerier i overensstemmelse med handlingsplanen.
Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til øget brug af innovative værkstøjer til understøttelse af
bedre kontrol af fiskeriet, f.eks. elektronisk monitorering, samt allokering af midler til at sikre opfyldelse
af handlingsplanen.
26
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 195: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023
2673166_0028.png
Øget interessentinddragelse
Kommissionen vil i 2023 etablere en ekspertgruppe for medlemsstaterne, hvor interessenter kan deltage
som observatører med det formål at støtte Kommissionen i implementeringen af handlingsplanen og
følge dens gennemførelse. Kommissionen vil i 2024 udarbejde en vejledning om fiskeri og Natura 2000-
områder.
Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til inden udgangen af marts 2024 at forberede og offentlig-
gøre en arbejdsplan for konkrete indsatser, der skal gennemføre handlingsplanen, herunder en specifik
tidsplan for arbejdet.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.
Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissionen.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
Konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Meddelelsen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser. Et eventuelt forbud mod anvendelse
af bundslæbende fiskeredskaber i alle beskyttede havområder, som handlingsplanen lægger op til, vur-
deres dog at ville få stor negativ betydning for dansk erhvervsfiskeri. For de områder, som allerede er
udpeget i dag vurderes de negative erhvervsøkonomiske konsekvenser netto at være omkring 338 mio.
kr. pr. år (landingsværdi minus sparede variable omkostninger).
Omkring halvdelen af værdien fra de danske landinger af fisk kommer fra det bundslæbende fiskeri.
Store nedgange i landinger kan have væsentlige afledte konsekvenser for både økonomi og beskæftigelse
i de fiskeriafhængige havne, samt have væsentlig betydning for forsyningen af fisk- og fiskeprodukter til
forbrugerne. Desuden vil en stor del af den aktive trawlflåde ikke længere kunne drive et rentabelt fi-
skeri.
Derimod kan lukninger i de beskyttede havområder have en spill-over effekt, som kan gavne fiskeri uden
for områderne, og samtidig bliver der bedre plads og muligheder for fiskeri med skånsomme redskaber
i områderne.
Høring
Sagen har været i høring § 5-udvalget (fiskeri).
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) var bekymret for handlingsplanen. Særligt
forbuddet mod bundslæbende redskaber i både habitats-, natura-2000 og fuglebeskyttede områder. Det
var en handlingsplan, der ville forhindre beskyttelse i mange forskellige tilfælde. Der var mange forskel-
lige interesser, der skulle tages med i betragtningerne. DFPO mente, at Kommissionens tilgang ikke
stemte overens med gældende regler på området. DFPO understregede, at det ville have betydelige kon-
sekvenser for fiskeriet, hvis man lavede et forbud mod bundslæbende redskaber. DFPO mente ligeledes,
at det var nødvendigt at tænke det ind i en samlet EU-plan. Lige nu var der mange forskellige initiativer,
der begrænsede fiskeri i områderne. Et forbud ville have meget store konsekvenser for erhvervet, og der
27
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 195: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023
2673166_0029.png
blev nævnt som eksempel et forbud i et stort fuglebeskyttelsesområde. DFPO fandt det vigtigt, atm an
fra dansk side forsøgte at arbejde imod et forbud.
Tænketanken Hav fandt det generelt vigtigt at beskytte hele havbunden. Der manglede dog en kortlæg-
ning af, hvad man gerne ville beskytte. Tænketanken Hav mente, at der var brug for en analyse af kon-
sekvenserne for f.eks. fiskeriet ved at lave nogle fuglebeskyttelsesområder, hvor det ikke var tilladt at
fiske med bundslæbende redskaber. I handlingsplanen nævnes vigtigheden af at kunne vurdere omkost-
ninger og effekter af omstilling til et mere selektivt og miljømæssigt bæredygtigt fiskeri. Derfor anbefa-
lede Tænketanken Hav, at Danmark fulgte Kommissionens kommende arbejde med udviklingen af et
modelleringsværktøj til at inkorporere naturkapital i økonomiske beslutninger, herunder at Danmark
anvendte de værktøjer til at vurdere og kvantificere den økonomiske værdi af marine økosystemtjenester
og de socioøkonomiske omkostninger og effekter (positive og negative) af at holde havmiljøet sundt.
Tænketanken Hav og dets medlemmer anbefalede endvidere, at minimum 30 % af det danske havareal
senest i 2030 bør være reelt beskyttet i et netværk af beskyttede havområder. Alternativt kunne der, på
et fagligt grundlag, udpeges andre/flere beskyttede havområder med henblik på at opnå målet om mi-
nimum 30 % med en reel beskyttelse. Der var også behov for at kigge på redskaber generelt. Overordnet
bakkede Tænketanken Hav op om beskyttede områder, men mente, at der var behov for en undersøgelse
af, hvordan det skulle gøres, og understregede, at det i dén sammenhæng var vigtigt med dialog med
erhvervet. Tænketanken Hav arbejdede i nærværende år med en analyse af effekterne af beskyttede hav-
områder og med et generelt fokus på miljømæssige aspekter af fiskeri. På den baggrund forventer Tæn-
ketanken Hav at kunne fremlægge resultater, som kan indgå i regeringens videre arbejde med beskyt-
tede havområder og fiskeri.
Marine Ingredients Denmark fandt også et behov for yderligere undersøgelser. Kommissionen var nødt
til at forholde sig til andre faktorer så som, hvad der blev udledt, og hvordan det påvirkede de marine
økosystemer.
Danmarks Pelagiske Producent Organisation (DPPO) mente, at mange af initiativerne i handlingsplanen
allerede var i proces på nær forbuddet mod bundslæbende redskaber i beskyttede områder. Det ville
være et forbud, der ramte fiskeriet hårdt. DPPO understregede, at fiskerierhvervet ikke var modstandere
af beskyttelse af habitater. Der manglede dog nuancer, da dette ikke nødvendigvis var den bedste måde
at beskytte havbunden. DFPO bemærkede, at der allerede fandtes bundslæbende redskaber, der ikke
havde den store påvirkning på havbunden.
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK-PO) er skuffede over, at den offentliggjorte handlingsplan
ikke begrænser eller varsler en udfasning af bomtrawlsfiskeri. Modsat var FSK-PO positive over, at skån-
somt fisker i handlingsplanen blev set som en del af løsningen. FSK-PO mente, at placeringen af de
beskyttede områder var meget vigtig. Hvis de ikke blev placeret hensigtsmæssigt, så ville beskyttelsen
potentielt underminere kystfiskernes muligheder for at drive fiskeri. Derfor var det vigtigt for FSK-PO,
at det skånsomme kystfiskeri blev tænkt ind i planlægningen og arbejdet. Overordnet hilste FSK-PO det
velkommen, at man ville minimere fangsten af pattedyr og fugle. Fiskerne skulle dog have tid til at om-
stille sig til nye redskaber. Kommissionen anbefalede i handlingsplanen, at der blev afsat flere penge til
den grønne omstilling, hvilket var positivt, men FSK-PO håbede at blive inddraget i arbejdet. I Kommis-
sionens handlingsplan manglede FSK-PO at se, at også økosystemeffekter af pattedyr og fulgte er vigtige
at få kortlagt. Det burde prioriteres og inkluderes i forvaltningen.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at medlemsstaterne generelt vil støtte ambitionerne om at genskabe marine økosystemer
og stoppe tilbagegangen af biodiversiteten i havene. Det forventes ligeledes, at medlemsstaterne generelt
vil støtte tiltag, som understøtter målsætningerne fastlagt i EU’s Biodiversitetsstrategi mod 2030.
28
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 195: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023
2673166_0030.png
Endvidere forudses medlemsstaterne at fremhæve behovet for, at der på tværs af EU fastlægges en har-
moniseret tilgang til fiskeriforvaltning i beskyttede havområder på havet, herunder ikke mindst i forhold
til eventuelle forbud mod anvendelse af bundslæbende redskaber.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er som udgangspunkt positiv over for Kommissionens plan for genopretning af havnaturen,
idet et sundt havmiljø også vil styrke fiskerierhvervet.
Regeringen bemærker, at et generelt forbud mod bundslæbende fiskeredskaber i alle beskyttede hav-
områder i 2030, uanset beskyttelsesformål, vurderes ikke at følge af EU’s naturdirektiver. I danske far-
vande vil et generelt forbud mod bundslæbende fiskeredskaber eksempelvis føre til lukning af et større
fuglebeskyttelsesområde i Skagerrak, hvor der i dag er et meget stort og vigtigt fiskeri med bundslæ-
bende fiskeredskaber. Anvendelse af bundslæbende redskaber i dette område skønnes ikke at have af-
gørende betydning for beskyttelsen af de fugle, som området er udpeget på grundlag af.
Regeringen finder det derfor meget vigtigt, at der stadig kan finde fiskeri med bundslæbende fiskered-
skaber sted i beskyttede havområder, så længe områdernes integritet ikke skades, og at udpegnings-
grundlaget, herunder udpegede habitater og arter i områderne, sikres den nødvendige beskyttelse i over-
ensstemmelse med EU’s naturdirektiver.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
6.
Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg og Det Europæiske Regionsudvalg om energiom-
stilling af den europæiske fiskeri- og akvakultursektor
KOM (2023) 100
Nyt notat.
Resumé
Med henblik på at accelerere energiomstillingen i den europæiske fiskeri- og akvakultursektor, frem-
lægger Kommissionen i denne meddelelse 27 handlepunkter. Handlepunkterne fokuserer på fire over-
ordnede områder: (1) forbedring af regulering og samarbejde; (2) lukke huller i teknologi og viden
gennem forskning og innovation; (3) udvikling af en arbejdsstyrke, som er klædt på til at deltage i
energiomstillingen; og (4) at forbedre mulighederne for finansiering. Samlet set skal handlepunkterne
resultere i: (1) styrket socioøkonomisk modstandsdygtighed over for udsving i brændstofpriser; (2)
styrkede målsætninger om et social, økonomisk og bæredygtigt fiskeri; (3) at der opnås en bæredyg-
tig, klimaneutral, og konkurrencedygtig akvakultursektor; samt (4) at sektoren bidrager til EU’s am-
bitioner for klima, biodiversitet, sundhed og forureningsreduktion. Sagen er på dagsordenen for råds-
mødet (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023 med henblik på præsentation og udveksling af syns-
punkter.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2023) 100 den 21. februar 2023 fremlagt en meddelelse til Europa-Parla-
mentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Det Europæiske Regionsudvalg om
energiomstilling af den europæiske fiskeri- og akvakultursektor. Meddelelsen foreligger ikke i dansk
sprogudgave.
29
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 195: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023 med henblik på præ-
sentation og udveksling af synspunkter.
Formål og indhold
Baggrunden for meddelelsen er de høje energipriser i 2022, forværret af Ruslands invasion af Ukraine
og følgevirkningerne for fiskeriet. Kommissionen vurderer, at brændstofudgifternes andel af driftsre-
sultatet for fiskeriflåden i 2022 steg fra et gennemsnit på 13 pct. til et gennemsnit på 35 pct. Bl.a. derfor
vurderer Kommissionen, at der er behov for at accelerere energiomstillingen for fiskeri og akvakultur.
Energiomstillingen skal reducere afhængigheden af fossilt brændstof, øge modstandsdygtigheden mod
udsving i energipriser samt bidrage til sektorens bæredygtighed.
Meddelelsen er en del af en pakke om foranstaltninger, der skal forbedre bæredygtighed og modstands-
dygtighed i EU’s fiskeri- og akvakultursektorer, som Kommissionen offentliggjorde den 21. februar
2023. Pakken består af den nærværende meddelelse og tre andre meddelelser om henholdsvis den fælles
fiskeripolitik, den fælles markedsordning og en handlingsplan om beskyttelse af marine økosystemer.
Kommissionen fremsætter en samlet plan med formål om, at:
styrke socioøkonomiske resultater og modstandsdygtighed for EU’s fiskeri- og akvakultursektor,
opnå den fælles fiskeripolitiks målsætninger om, at fiskeri i EU er miljømæssigt økonomisk og so-
cialt bæredygtigt,
opnå en bæredygtig, klima-neutral og konkurrencedygtig akvakultursektor i overensstemmelse
med de retningslinjer for akvakultur, som blev vedtaget af Kommissionen i maj 2021
sektoren bidrager til EU's ambitioner for klima, biodiversitet, sundhed og forureningsreduktion for
2030 og 2050, og kan udnytte de deraf følgende markedsmuligheder.
Kommissionen fremfører, at det kræver en samlet og gennemgående EU-strategi, centreret omkring et
partnerskab, der samler alle de relevante interessenter, og som løbende tilpasses til udviklingen i tekno-
logi, energikilder og infrastrukturer.
Det fremhæves, at fiskeriet har reduceret brændstofforbruget 15 pct. pr. kg fanget fisk fra 2009 til 2014,
men at udviklingen siden er stagneret.
Kommissionen gennemgår i meddelelsen rammerne for energiomstilling af europæiske fiskerier, her-
under støttemuligheder. Kommissionen tilkendegiver sin intention om løbende at gennemgå EU-regu-
leringen på området for at sikre, at reglerne ikke står i vejen for den nødvendige udvikling.
Kommissionen har identificeret barrierer for energiomstillingen inden for tre områder: teknologi, viden
og færdigheder samt finansiering. For teknologi gælder det bl.a. vægt og størrelse af nye fysiske instal-
lationer på fartøjer og service infrastruktur. For viden og færdigheder gælder det bl.a. mangel på data
og teknologisk viden om brændstofforbrug og alternative teknologier. For finansiering gælder det bl.a.
høje investeringsomkostninger for nogle energieffektivitetsteknologier samt mangel på alternative ener-
gikilder, som udgør reelle levedygtige løsninger på nuværende tidspunkt.
Disse barrierer søger Kommissionen at adressere i 27 handlepunkter. Handlepunkterne kan inddeles i
fire hovedområder:
1) Forbedring af den reguleringsmæssige ramme og samarbejde
30
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 195: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023
Kommissionen vil i 2023 organisere en konference om energiomstillingen af den europæiske fiskeri- og
akvakultursektor som den officielle opstart af den fornyede indsats og det fornyede samarbejde om sek-
torens energiomstillingen. Kommissionen vil i 2023 yderligere igangsætte et nyt energiomstillingspart-
nerskab for den europæiske fiskeri- og akvakultursektor med deltagelse af et bredt spektrum af interes-
senter. Kommissionen agter, i samarbejde med energiomstillingspartnerskabet, at have udviklet en kø-
replan for sektorens energiomstilling inden 2024, som bl.a. skal bidrage til, at sektoren opnår klima-
neutralitet i 2050.
2) Lukke hullerne for tilgængelig teknologi og viden gennem forskning og innovation
Kommissionen vil i 2023 igangsætte et studie over omkostninger og fordele for de tilgængelige teknolo-
gier til energiomstilling for den europæiske fiskeri- og akvakultursektor. Kommissionen vil videre op-
stille en digital platform til vidensdeling af gode eksempler på energiomstilling, samt udvikle et inter-
netredskab til vurdering af påvirkningen af brændstofpriser på flåde og sektorniveau. Kommissionen
opfordrer alle regioner og medlemsstater til at udforske mulighederne for at udvikle ’fyrtårns’-projekter
og promovere projekter om energiomstilling, startende i 2024.
3) Udvikling af en arbejdsstyrke, som er klædt på til at deltage i energiomstillingen.
Kommissionen vil i 2023 arbejde for at fremhæve bevillinger, som udvikler den næste generation af ’blå
færdigheder’. Endvidere vil Kommissionen arbejde for at forbedre partnerskaber og samarbejde om fær-
digheder i den blå økonomi som helhed. Endelig vil Kommissionen udforske mulighederne for et virtuelt
akademisk program om energiomstilling, samt videreudvikle eksisterende programmer for ”blå færdig-
heder”. Kommissionen opfordrer alle regioner og medlemsstater til at integrere teknologisk viden som
er nødvendig for energiomstillingen i den faglige træning og uddannelse inden for fiskeri og akvakultur.
4) Forbedre forretningsmiljøet, herunder finansieringsmuligheder og oplysning herom
Kommissionen vil udvikle en vejledning og en database med information om europæiske finansierings-
muligheder, samt arbejde på at udforske hvordan man i højere grad kan mobilisere lån og privat finan-
siering, til at støtte udvikling af relevante nye teknologier for ren energi. Kommissionen opfordrer alle
regioner og medlemsstater til at arbejde med strategiske og ambitiøse fremgangsmåder for investeringer
i energieffektivitet samt at benytte fleksibiliteten i deres fiskeris kapacitetsloft, i samarbejde med sekto-
ren, til at muliggøre installationen af den nødvendige energiomstillingsteknologi ved at omfordele ledig
kapacitet, og endelig at inkludere reformer og investeringer i deres nationale RRF-planer (genopret-
nings- og resiliensfaciliteten), som bidrager til blå teknologi og ren energi.
Ud over de fire hovedområder vil Kommissionen i international sammenhæng bl.a. advokere for at øge
ambitionsniveauet for reduktionen i udledning af drivhusgasser i Den Internatonale Søfartsorganisation
(IMO) strategi samt generelt fremhæve arbejdet med sektorens energiomstilling i internationale orga-
nisationer.
Kommissionen bemærker afslutningsvist, at det er afgørende, at fiskeri- og akvakultursektorens energi-
omstilling accelereres hurtigt. Kommissionen vil at tage bestik af implementeringen af de 27 handle-
punkter årligt, og vil foreslå yderligere handlinger, hvis relevant, for at støtte energiomstillingen for sek-
toren.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om Kommissionens meddelelse.
Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissionen.
31
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 195: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023
2673166_0033.png
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
Konsekvenser
Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at indebære lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at have erhvervsøkonomiske konsekvenser, men opfølgning på an-
befalingerne i meddelelsen kan have konsekvenser for udviklingen og forvaltningen af fiskeriet og akva-
kultursektoren.
Høring
Sagen har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri).
Danmarks Pelagiske Producent Organisation (DPPO) fandt, at man fra dansk side burde arbejde for at
ændre kapacitetsreguleringen. Det var desværre ikke med i meddelelsen, hvilket DPPO var skuffet over.
DPPO fandt generelt initiativerne i meddelelsen uambitiøse.
Marine Ingredients Denmark (MID) bemærkede, støttet op af Danish Seafood Association og Tænke-
tanken Hav, at de tidligere ikke kunne modtage støttemidler til grøn omstilling, da det åbenbart var
specielle regler for forarbejdningsvirksomheder på fiskeriområdet. Man havde dog nu fået lovning på,
at der kunne søges støtte, hvilket var meget positivt. MID understregede, at det var vigtigt fortsat at have
fokus på forarbejdningsindustrien, når det handlede om støtte særligt i forhold til at blive sidestillet med
andre erhverv.
Danish Seafood Association (DSA) understregede yderligere, at det er et grundlæggende problem, at
fiskeindustrien i EU’s statsstøtteregler er underlagt en kraftig forskelsbehandling i forhold til andre sek-
torer. Beløbsgrænserne for fiskeindustriens virksomheder ligger væsentligt under beløbsgrænserne for
andre fødevareforarbejdningsvirksomheder, som ellers er sammenlignelige. DSA bemærker, at fiskein-
dustrien havde en beløbsgrænse på 30.000 euro over én 3 års-periode. Det betød blandt andet, at virk-
somheder hurtigt rammer et loft med den lavere grænse.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger ikke oplysninger om andre medlemsstaters holdninger.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter Kommissionens målsætninger for et mere bæredygtigt fiskeri, både miljømæssigt og
økonomisk, og er enig i at energiomstillingen er en vigtig del heraf. Regeringen lægger vægt på, at med-
delelsen bidrager til, at samtlige medlemsstaters fiskerier følger en målsætning, som er i tråd med den
danske målsætning om grøn omstilling af fiskerierhvervet, som bl.a. fremlagt i Grøn Skattereform. Dette
vurderes at bidrage til lige konkurrencevilkår på fiskeri- og akvakulturområdet.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
7.
Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU)
2023/194 om fastsættelse af fiskerimuligheder for 2023 for visse fiskebestande
gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande og om
fastsættelse af sådanne fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2023 og
32
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 195: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023
2673166_0034.png
2024, for så vidt angår visse fiskerimuligheder for 2023 i EU- og ikke EU-farvande
herunder tobis
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
Resumé
På baggrund af Det Internationale Havundersøgelsesråds (ICES) rådgivning for tobis, som blev of-
fentliggjort den 28. februar 2023, foreslår Kommissionen en tilpasning af fiskerimulighederne for
2023 for så vidt angår tobis, hvor sæsonen traditionelt starter 1. april. Desuden forventes forslaget at
indeholde en forhøjelse af fiskerimulighederne for 2023 for dybvandsrejer og hvilling i Skager-
rak/Kattegat, som forventes at have tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2023.
Baggrund
Kommissionen forventes at fremlægge forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU)
2023/194 om fastsættelse af fiskerimuligheder for 2023 for visse fiskebestande gældende i EU-farvande
og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande og om fastsættelse af sådanne fiskerimuligheder for visse
dybhavsbestande for 2023 og 2024, for så vidt angår visse fiskerimuligheder for 2023 i EU- og ikke EU-
farvande herunder tobis.
Forslaget forventes fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvali-
ficeret flertal.
Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.
Formål og indhold
Rådet (landbrug og fiskeri) opnåede i december 2022 politisk enighed om en forordning om fastsættelse
af fiskerimuligheder for 2023 for visse fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i
visse andre farvande og om fastsættelse af sådanne fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for
2023 og 2024 (2023/194). Forordningen indeholdt ikke fiskerimuligheder for tobis for fiskerisæsonen
2023, da den videnskabelige rådgivning ikke forelå.
Forslaget forventes derfor bl.a. at fastsætte fiskerimuligheder for tobis for 2023. Ligeledes forventes for-
slaget at indeholde en forhøjelse af fiskerimulighederne for 2023 for dybvandsrejer og hvilling i Skager-
rak/Kattegat.
Tobis
Tobis er en delt bestand mellem EU og Storbritannien. Kommissionen foreslår, at EU's holdning baserer
sig på rådgivningen, som Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) offentliggjorde den 28. fe-
bruar 2023. Tobissæsonen forudsættes påbegyndt den 1. april 2023.
33
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 195: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023
2673166_0035.png
TAC
1
-rådgivningen for tobis gives pr. område for hvert af de syv følgende forvaltningsområder:
For 2023 har ICES fremlagt ny rådgivning for følgende 4 forvaltningsområder (i parentes rådgivnin-
gen for 2022).
Område 1r (Dogger Banke området og sydlige Nordsø) : 120.428 tons (5.000 tons moniterings-
kvote).
Område 2r (centrale østlige Nordsø og Skagerrak): 40.997 tons (71.859 tons).
Område 3r (Norske farvande i Nordsøen og Skagerrak): 30.570 tons (85.559 tons).
Område 4 (skotske østkyst): 35.020 ton (5.000 tons moniteringskvote).
For områderne 5r, 6 og 7r er der ikke udført en analytisk bestandsvurdering af ICES. For disse områder
dækker ICES rådgivningen for 2022 også 2023:
Område 5r (Viking og Bergen Bank i norsk zone i Nordsøen): 0 tons.
Område 6 (Kattegat): 140 tons.
Område 7r (Shetlandsområdet): 0 tons.
For område 3r, der primært ligger i norsk zone forventes det, at EU efter aftale med Storbritannien, på
baggrund af videnskabelig rådgivning fra ICES, vil fastsætte ca. 8 pct. af rådgivningen som fiskerimulig-
heder for EU-farvande i lighed med tilsvarende tilgang de seneste år.
Dybvandsrejer og hvilling i Skagerrak/Kattegat
For dybvandsrejer i Skagerrak og hvilling i Skagerrak/Kattegat, som er bestande delt mellem EU og
Norge, blev der fra årets begyndelse fastsat midlertidige kvoter på et niveau svarende til 25 pct. af ni-
veauet for 2022. Dette indebar en TAC på 1.350 tons dybvandsrejer og 232 tons hvilling. TAC’erne vil
blive fastsat i overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning. For dybvandsrejer i Skagerrak fast-
sættes en TAC på 4.117 tons for perioden 1. januar til 30. juni 2023, hvoraf EU-TAC’en udgør 2.199 tons.
1
TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangsmængder
34
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 195: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023
2673166_0036.png
For hvilling i Skagerrak og Kattegat fastsættes en TAC på 676 tons for 2023, hvoraf EU-TAC’en udgør
664 tons. I forhold hertil forventes forslaget at have tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2023.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
Konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har ikke konse-
kvenser for EU’s budget.
Fastsættelse af fiskerimuligheder har erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er både stigende og fal-
dende fiskerimuligheder af relevans for dansk fiskeri i forslaget. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen
vil derudover også afhænge af blandt andet udviklingen i afsætningspriserne samt omkostninger, her-
under brændstof, og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte er-
hvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien.
Tobis er en industrifisk, som anvendes til at fremstille fiskemel og fiskeolie. Det er økonomisk en vigtig
fisk for dansk fiskeri, samt for den danske fiskemel- og fiskeolieindustri. Tobis er sammen med brisling
de to vigtigste industriarter i dansk fiskeri. Priserne for tobis svinger, også afhængigt af udbuddet på
verdensmarkedet. Ligeledes svinger niveauet af fiskerimulighederne, som følge af den biologiske råd-
givning. Danmark har 96 pct. af EU's fiskerimuligheder efter tobis. Danske fiskeres samlede fiskerimu-
ligheder for tobis var i 2022 på 83.123 tons. I gennemsnit er prisen for tobis ca. 2 kr. pr. kilo, hvilket
svarer til en førstehåndsværdi for fiskeriet på omkring 166 mio. kr. i 2022 og dertil kommer betydningen
af tobis som råvare for fiskemel- og fiskeolieindustrien. Som følge af den videnskabelige rådgivning for
2023 for tobis, forudses der en stigning i bruttoindtjeningen i tobisfiskeriet.
Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget
tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande.
Høring
Sagen har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri).
Marine Ingredients Denmark opfordrede til, at der igen kom et møde om den nationale forvaltning, når
der forelå en aftale med Storbritannien om tobis.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at forslaget kan vedtages med et kvalificeret flertal i Rådet.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter, at fiskerimuligheder for tobis fastsættes i overensstemmelse med den videnskabelige
rådgivning. Regeringen støtter, at fiskerimuligheder for tobis fastsættes hurtigst muligt, så fiskeriet kan
påbegyndes fra den 1. april 2023.
35
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 195: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023
2673166_0037.png
Regeringen støtter fastsættelse af fiskerimuligheder for dybvandsrejer i Skagerrak/Kattegat for perio-
den 1. januar til 30. juni 2023 og for hvilling i Skagerrak/Kattegat for perioden 1. januar til 31. decem-
ber 2023 i overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 9. december 2022 forud for
rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022, jf. samlenotat oversendt til Folketingets
Europaudvalg den 30. november 2022.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
8.
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den
Europæiske Unions geografiske betegnelser for vin, spiritus og landbrugspro-
dukter og kvalitetsordninger for landbrugsprodukter, om ændring af forordning
(EU) nr. 1308/2013, (EU) 2017/1001 og (EU) 2019/787 og om ophævelse af forord-
ning (EU) nr. 1151/2012
KOM (2022) 134
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 25. maj 2022. Æn-
dringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen har fremlagt et forslag til revision af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer. For-
slaget indeholder ingen grundlæggende ændringer af de nuværende ordninger, idet sigtet med forsla-
get er at forbedre ordningernes funktion. Der foreslås en målrettet beskyttelse af geografiske beteg-
nelser og mere effektive registreringsprocesser. Endvidere foreslås det, at der kan inddrages bære-
dygtighedskriterier på frivillig basis i ordningerne. Forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesni-
veauet i Danmark og EU.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2022) 134 af den 31. marts 2022 fremsat forslag om Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om den Europæiske Unions geografiske betegnelser for vin, spiritus og landbrugs-
produkter og kvalitetsordninger for landbrugsprodukter, om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013,
(EU) 2017/1001 og (EU) 2019/787 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1151/2012. Forslaget er over-
sendt til Rådet i en dansk sprogudgave den 31. marts 2022.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og artikel 118, stk. 1, og skal behandles efter
proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.
Formål og indhold
Forslaget om geografiske betegnelser er et initiativ, som fremgår af Kommissionens Jord til bord-stra-
tegi. En geografisk betegnelse er en betegnelse, der anvendes på en fødevare eller et landbrugsprodukt,
som er fremstillet eller forarbejdet i et afgrænset geografisk område. Geografiske betegnelser anerken-
des som intellektuelle ejendomsrettigheder.
36
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 195: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023
2673166_0038.png
Reglerne om geografiske betegnelser omfatter beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB’er) og beskyt-
tede geografiske betegnelser (BGB’er). Der er tre ordninger for geografiske betegnelser, der omfatter
landbrugsprodukter og fødevarer samt vin og spiritus. Geografiske betegnelser registreres på baggrund
af en varespecifikation udarbejdet af en producentsammenslutning. Der er oprettet et EU-register, som
indeholder ca. 3.500 geografiske betegnelser.
Der er fremsat forslag om en ny forordning om geografiske betegnelser for landbrugsprodukter og føde-
varer. Ordningerne om vin og spiritus ændres ved ændringer af de eksisterende forordninger, idet en
række regler, der er fælles for de tre ordninger, bl.a. procedureregler, samles i nærværende forordning.
Kommissionen angiver i begrundelsen for forslaget, at ordningerne i al væsentlighed opfylder formålet,
men at der er plads til forbedringer. Forslaget indeholder derfor ikke grundlæggende ændringer af lov-
givningen om geografiske betegnelser. Forslaget sigter mod at forbedre ordningernes funktion ved at
sikre en målrettet beskyttelse af geografiske betegnelser og mere effektive registreringsprocesser. End-
videre foreslås det, at bæredygtighedskriterier kan inddrages i ordningerne på frivillig basis.
De vigtigste elementer i forslaget er:
1. Håndhævelsen af reglerne for geografiske betegnelser forbedres, navnlig med øget fokus på inter-
netsalg.
2. Forslaget indeholder bestemmelser, som påvirker forholdet mellem geografiske betegnelser og va-
remærkerettigheder, der øger favorisering af geografiske betegnelser. Det vil sige, at et eksisterende
varemærke kun beskyttes mod registrering af en geografisk betegnelse, hvis registrering – grundet
varemærkets omdømme og anseelse – kan vildlede forbrugerne i forhold til den oprindelige/”rig-
tige” identitet for produktet.
3. Beskyttelsen af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser omfatter også top-domænenavne
på internettet, idet nationale administratorer af topdomænenavne, der er oprettet i EU, efter
anmodning fra en fysisk eller juridisk person med en legitim interesse, skal tilbagekalde eller
overflytte et registreret domænenavn, som er registreret i ond tro eller bruges svigagtigt eller
vildledende.
4. Procedurerne for registrering af geografiske betegnelser bliver identiske for alle tre ordninger, og
ansøgninger kan fremsendes digitalt.
5. Det foreslås, at alle geografiske betegnelser skal klassificeres under den kombinerede nomenklatur,
der er det numeriske kodningssystem for produkter, der bevæger sig i handel i EU. I øjeblikket er
kun et begrænset antal klassificeret.
6. Sagsbehandlingen af ansøgninger om registrering af geografiske betegnelser flyttes til Den Europæ-
iske Unions kontor for intellektuel ejendomsret (EUIPO). Afgørelsen om registrering af en geogra-
fisk betegnelse, forbliver Kommissionens ansvar. Opgaverne finansieres inden for EUIPO’s budget.
7. Der fastsættes regler for anvendelse af fødevarer med en geografisk betegnelse som ingrediens i en
fødevare.
8. Producenter af produkter med geografiske betegnelser tilskyndes til at fastsætte bæredygtigheds-
kriterier, men det vil ikke være obligatorisk.
9. Ifølge forslaget kan der oprettes producentsammenslutninger på initiativ af interesserede parter.
Producentsammeslutninger kan anderkendes og tillægges beføjelser til at samarbejde med
myndighederne om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.
10. Ordningerne om geografiske betegnelser for vin og spiritus revideres alene med henblik på, at bæ-
redygtighedskriterier kan indgå i varespecifikationen.
Formandskabets ændringsforslag
Formandskabet har fremsat en række ændringsforslag, herunder til bestemmelser om overførsel af op-
gaver til EUIPO. Formandskabet har også forslået at fratage Kommissionens beføjelser om at fastsætte
37
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 195: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023
2673166_0039.png
delegerede retsakter vedrørende opgaver, der overføres. Det præciseres desuden, at kontrollen af pro-
dukter med geografiske betegnelser også omfatter produkter, der er produceret med henblik på eksport.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke. Ordføreren i Landbrugsudvalget har fremlagt et udkast
til ændringsforslag i oktober 2022, med tydeligt fokus på øget beskyttelse af geografiske betegnelser og
øgede beføjelser til producentsammenslutninger, herunder i forhold til at overvåge markedsføring og
priser. Der foreslås uddybende regler om udvidede beføjelser til anerkendte producentsammenslutnin-
ger, herunder at de efter delegation fra den kompetente myndighed kan gennemføre overvågningsakti-
viteter for at forhindre svindel. Der forslås endvidere, at der fastsættes regler for brug af produkter med
geografiske betegnelser som ingredienser i fødevarer og regler for anvendelse af geografiske betegnelser
i navne på fødevarer. Endvidere foreslås, at der fastsættes nærmere bestemmelser om frivillig mærkning
af produkter med geografiske betegnelser f.eks. med afbildninger af det geografiske oprindelsesområde,
der henvises til i produktet.
Nærhedsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet det reviderer eksisterende EU-lovgivning.
Gældende dansk ret
I medfør af Lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 8 af 6. januar 2022, er der udstedt bekendtgø-
relse nr. 1073 af 13. september 2017 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer. Be-
kendtgørelsen omfatter bestemmelser, der er nødvendige for at administrere ordningen i Danmark.
Konsekvenser
Forslaget har lovgivningsmæssige konsekvenser, idet en vedtagelse af forslaget medfører behov for at
etablere en hjemmel til at anerkende producentsammenslutninger, og der vil endvidere være behov for
tilpasning af bekendtgørelse om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer.
Forslaget forventes ikke at medføre statsfinansielle konsekvenser. Forslaget forventes derudover ikke at
have væsentlige samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Det vurderes, at forslaget udgør en begrænsning af den beskyttelse, som varemærker normalt nyder i
varemærkeretten. Udgangspunktet for beskyttelse af varemærker er, at disse beskyttes mod andres brug
af kendetegn, der er identiske eller kan forveksles. Indehaveren af et varemærke er med forslaget stillet
dårligere overfor geografiske betegnelser end over for andre forretningskendetegn, idet et eksisterende
varemærke kun kan beskyttes mod registrering af en geografisk betegnelse, hvis dette – grundet vare-
mærkets omdømme og anseelse – kan vildlede forbrugerne i forhold til den oprindelige/”rigtige” iden-
titet for produktet.
Forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
Høring
Sagen har været i høring på høringsportalen, i §2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareud-
valgs EU-underudvalg.
Mejeriforeningen har tilkendegivet, at det skal præciseres, at beskyttelsen kun kan gælde i EU, og kun i
visse tredjelande, hvis disse specifikt er omfattet af en konkret godkendelse/beskyttelse.
Landbrug & Fødevarer er umiddelbart positive over, at ordningerne for geografiske betegnelser gøres
mere effektive, og at der lægges op til at bæredygtighedskriterier kan inddrages i ordningerne på frivillig
38
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 195: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023
2673166_0040.png
basis. Landbrug & Fødevarer er dog ikke enige i den foreslåede overflytning af registreringen af geogra-
fiske betegnelser til Den Europæiske Unions kontor for Intellektuel Ejendomsret (EIPO). Ordningerne
for geografiske betegnelser (GI) er europæiske kvalitetsordninger for landbrugsprodukter. Til ordnin-
gerne hører blandt andet krav til fremstillingsmetode, og organoleptiske egenskaber, som er langt fra
EIPOs arbejdsområde og ekspertise, som vedrører varemærker og intellektuelle rettigheder. Derfor fin-
der Landbrug & Fødevarer, at ordningerne – herunder også sagsbehandlingen af ansøgninger om regi-
strering af geografisk betegnelse – hører hjemme i Kommissionens generaldirektorat for Landbrug og
dele af ordningen bør ikke som foreslået overføres til EIPO.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
En stor gruppe medlemsstater lægger stor vægt på at fastholde ordningerne, men en gruppe medlems-
stater er skeptiske overfor at inkludere bæredygtighed som et obligatorisk element. En række medlems-
stater er endvidere skeptiske overfor at uddelegere kompetence fra Kommissionen til EUIPO.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er generelt enig i, at en satsning på kvalitet er nødvendig, hvis europæisk landbrug og føde-
vareerhverv skal klare sig i den stigende globale konkurrence, herunder med fokus på bæredygtighed.
Regeringen finder dog samtidig, at ordningen skal være så enkel som muligt at administrere, ikke skal
medføre øget protektionisme, skal være i overensstemmelse med WTO og andre relevante internationale
aftaler.
Regeringen finder, at ordningen skal være tilstrækkeligt fleksibel og markedsorienteret, tage hensyn til
private og nationale ordninger og skal sikre bæredygtighed, sunde fødevarer og innovation.
Regeringen finder generelt, at de initiativer, der udspringer af forslaget skal være forbrugerorienterede
og i overensstemmelse med den horisontale fødevarelovgivning. Det gælder særligt mærkningsreglerne
og lovgivningen om intellektuelle ejendomsrettigheder.
Regeringen finder, at varemærkeindehaveres beskyttelse mod registrering af en geografisk betegnelse
ikke bør være ringere end den beskyttelse, som varemærkeretten giver over for andre kendetegn.
Regeringen finder endvidere, at det er vigtigt, at en overførsel af opgaver til EUIPO betinges af, at der
skabes klarhed over finansieringen heraf, og at udgiften til sagsbehandling af ansøgninger om registre-
ring af geografiske betegnelser ikke overvæltes på virksomheder, der ansøger om varemærke- og design-
beskyttelse.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 3. juni 2022 forud for rådsmøde (landbrug og
fiskeri) den 13. juni 2022, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 25. maj 2022.
Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 28. april 2022.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
39
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 195: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023
2673166_0041.png
9.
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om mærk-
ning af økologisk kæledyrsfoder
KOM (2022) 659
Nyt notat.
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om mærkning af økologisk kæledyrsfoder. Forslaget supplerer den
nuværende økologiforordning2018/848, da mærkning af økologisk kæledyrsfoder ikke er fastlagt i
økologiforordningen. Da økologisk kæledyrsfoder sælges direkte til forbrugerne, ønsker man at an-
vende de samme mærkningsregler som gælder for økologiske fødevarer. Brug af EU-logoet for økologi
vil også følge de nuværende regler for økologiske fødevarer. Forslaget fastlægger en overgangsord-
ning, så erhvervet kan tilpasse emballage mv. til de nye mærkningskrav. En vedtagelse af forslaget
skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2022)659 af den 28. november 2022 fremsendt forslag til Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning om mærkning af økologisk kæledyrsfoder. Forslaget er oversendt til Rådet
i en dansk sprogudgave den 30. november 2022.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter proceduren for den
almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.
Formål og indhold
Forslaget supplerer den nuværende økologiforordning 2018/848, da forordningen har vist sig ikke i
nødvendigt omfang at rumme specifikke mærkningskrav for økologisk kæledyrsfoder, som placerer sig
mellem at være foder til produktionsdyr oag at have mærkningskrav, der skal passe til kæledyrsfoder
markedsført til forbrugere som ejer kæledyr.
De nuværende EU-regler for økologisk foder til produktionsdyr giver ikke mulighed for at mærke pro-
duktet som økologisk og anvende EU’s økologilogo, medmindre alle ingredienser af landbrugsoprin-
delse er økologiske, og 95 pct. af foderets tørstofindhold er økologisk. De sidste 5 pct. kan udelukkende
udgøres af foderstoffer som er positivlistet i økologiforordningerne. For foder til produktionsdyr er der
dog mulighed for at markedsføre foderprodukter, der kan bruges i økologi, men ikke lever op til at kunne
mærkes som økologisk, for eksempel mineralblandinger, hvor mere end 95 pct. af tørstof ikke er økolo-
gisk.
Forslaget lægger op til at følge de samme indholds- og mærkningskrav for foder til kæledyr, som gælder
for økologiske fødevarer, da de på samme vis markedsføres til den endelige forbruger. For økologiske
fødevarer er mærkningsregler for minimumsindhold af økologiske ingredienser på 95 pct., hvor der til-
lades op til 5 pct. ikke-økologiske ingredienser under restriktive krav.
Forslaget vil gøre det obligatorisk at anvende EU’s økologilogo på økologisk kæledyrsfoder, der mar-
kedsføres som økologisk i varebetegnelsen.
Forslaget rummer ligeledes adgang til at tillade en mærkning i ingredienslisten. Visse ingredienser kan
således være økologiske, uden at det samlede kæledyrsfoderprodukt kan mærkes som økologisk i vare-
betegnelsen.
40
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 195: Samlenotat til rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2023
Forslaget vil også give mulighed for at anvende en mærkning i varebetegnelsen af kæledyrsfoder som
indeholder vildtfangede fisk og vildt i kombination med andre økologiske ingredienser. Dette er tilsva-
rende de gældende mærkningsmuligheder for økologiske fødevarer.
Forslaget vurderes uklart i forhold til, hvordan de resterende 5 pct. ikke-økologisk foder, som må være i
blandingen, reelt skal reguleres. Herunder om det vil kræve, at produkterne optages på en positivliste i
basisforordningen. Det er ligeledes uklart, om mærkning som ”økologisk med indhold af vildtfangede
fisk og vildtjagt” vil kræve, at vildtfangede fisk og vildt specifikt fremgår af reglerne for brug af økologisk
foder.
Forslaget indeholder en overgangsordning for at tilpasse mærkningen på emballage på 6 måneder, gæl-
dende fra ikrafttrædelsesdatoen af forordningen. Eksisterende produktion af økologisk kæledyrsfoder
efter nationale økologiregler tilbydes en ordning, så der bygges bro over til de nye EU-regler, der skulle
have været på plads fra 1. januar 2022.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Nærhedsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet det supplerer eksisterende EU-lovgiv-
ning. Forslaget er et led i gennemførelsen af den allerede vedtagne økologiforordning 2018/848.
Gældende dansk ret
I medfør af § 14 i bekendtgørelse af økologiloven nr. 1203 af 29. august 2022, er udstedt bekendtgørelse
nr. 2168 af 23. november 2021 om økologiske fødevarer og økologisk akvakultur m.v. Bekendtgørelsen
omfatter bestemmelser om økologisk kæledyrsfoder i Danmark. Forslaget medfører, at specifikke be-
stemmelser skal udtages af bekendtgørelsen, hvis de foreslåede EU-regler vedtages.
Konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser eller administrative konsekven-
ser. Forslaget har ingen nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser. En vedtagelse af forslaget
vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauer i Danmark og EU.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug). Der har ikke været bemærkninger.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at forslaget kan vedtages med et kvalificeret flertal i Rådet.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen forholder sig generelt positivt til forslaget, idet der lægges op til at anvende de samme mærk-
ningskrav for økologisk kæledyrsfoder, som gælder for økologiske fødevarer. Det er endvidere positivt,
at forslaget lægger op til, at der tages hensyn til de eksisterende producenter af økologisk kæledyrsfoder.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
41