Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 185
Offentligt
2670522_0001.png
Hvordan sikrer vi plads til naturen? –
Med naturzone og naturpligt
[bragt i Altinget-Miljø 3. juni 2022
https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/forskere-naturpligt-skal-
sikre-mere-og-vildere-natur-i-danmark?toke=74937e5eb9244bc7b61cf2912f6e293d]
Naturen har brug for plads, både i øget areal og i øget mulighed for at lade ”naturen gå sin gang”.
Det er afgørende at der afsættes store arealer og at de afsættes permanent. Vi peger her på to
egnede redskaber til at indfri målsætningen om mere og vildere natur i Danmark - også på private
arealer.
af Lasse Baaner, Hans Henrik Bruun, Henrik Vejre, og flere medlemmer af det tværvidenskabelige
forskernetværk ”TRIAD” ved Københavns Universitet (Stine Krøijer, Kristina C. Larsen, Peter Rask
Møller, Lars Båstrup-Spohr, Rasmus Kjøller, Niels Strange, Martin Rudbeck Jepsen, Jacob Heilmann-
Clausen m.fl.)
Mere plads til vild natur
Verden oplever en biodiversitetskrise. I Danmark skyldes den manglende biodiversitet først og
fremmest, at vi har forsømt at afsætte plads til natur, især til vild natur – det vil sige nær-intakte
økosystemer med alle de iboende processer, som sikrer levesteder til hele udtrækket af planter, dyr
og svampe.
Der er akut brug for at give naturen mere plads. Plads skal forstås både som hektar og som
genopretning af de naturlige processer, som vi mennesker har måtte gribe ind i for at fremme
jordbrug, fiskeri, trafik og andre nyttige ting. EU's Biodiversitetsstrategi fra 2021 indebærer, at der
på unionsniveau skal afsættes 30 % af land og hav til natur, hvoraf en tredjedel skal være fuldt
beskyttet. Fuldt beskyttet må opfattes som et andet udtryk for vild natur.
Realiteten er, at tæt på nul procent af land- og vandarealet i dag er beskyttet mod alle de
væsentligste aktuelle trusler mod biodiversiteten. På de omtrent 15 % af landarealet, hvor naturen
trods alt er beskyttet mod visse trusler, bliver der også i praksis tilgodeset en hel vifte af andre
samfundsinteresser, hvoraf nogle er direkte naturskadelige. Således kan landskabelige hensyn eller
rekreative hensyn veje tungere end naturintresser i kystnaturen, mens skovdrift er tilladt i langt de
fleste områder med skovnatur og fortsat dræning er tilladt i mange naturfredninger. Den lysåbne §
3-natur er ofte enten overgræsset med husdyr eller gror til på grund af for lavt græsningstryk fra
vilde planteæderes bestande, der holdes på unaturligt lavt niveau af hensyn til landbrug og
skovbrug. Naturen i vandløbene reguleres af Vandløbsloven, som har afledning af “skadeligt vand”
fra byer og landbrugsarealer som eneste formål.
Hvis Danmark skal indfri de mål, vi har sat sammen med de andre EU-lande, skal der tages nye
økonomiske og juridiske virkemidler i brug. Nye virkemidler, der dels kan øge arealet med natur, og
dels reelt beskytte de eksisterende naturarealer mod negative påvirkninger, der har fået lov til at
fortsætte under den hidtidige utilstrækkelige beskyttelse. Regering og Folketing skal i gang med at
sætte rammerne for en udvikling mod reel genopretning af vild natur i landskabet og havet. Vi peger
her på to instrumenter, som oplagt mangler i den danske naturbeskyttelse.
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Materiale fra Tværvidenskabeligt forskernetværk ved Københavns Universitets foretræde for udvalget 1/3-23 om naturpligt og naturzone
Vi har brug for at kunne reservere arealer til permanent til vild natur, hvorefter disse arealer er fuldt
beskyttede mod al negativ påvirkning af de naturlige økosystemprocesser.
Vi har brug for at kunne sikre sammenhængen mellem den slags naturpligtige arealer på statsligt
eller kommunalt niveau.
Naturpligt kan sikre arealer med vild natur
En permanent reservation af arealer til et bestemt formål kender vi fra landbrugspligten og
fredskovspligten. Indholdet i landbrugspligten er først og fremmest en regulering af, hvem der kan
erhverve landbrugspligtige arealer. Desuden er der relativt detaljerede regler om udstykning og
sammenlægning af landbrugsejendomme. Indholdet af fredskovspligten er først og fremmest en
langsigtet reservation af arealerne til skovbrugsformål og et forbud mod bebyggelse.
En ny naturpligt skulle først og fremmest regulere hvilke betingelser der skal til, for at et areal kan
overgå fra landbrugspligtigt eller fredskovspligtigt til naturpligtigt, og hvilke påvirkninger af naturen,
der skal være forbudt eller kræve tilladelse på naturpligtige arealer.
Den nye naturpligt kunne udgøre det tredje ben i areallovgivningen, som mangler for at man kan
reservere ubebyggede arealer til henholdsvis landbrug, skovbrug og natur. Med muligheden for få
pålagt naturpligt på et areal, vil man få et retligt instrument, der permanent kan reservere arealet til
naturformål underlagt myndighedernes kontrol. Naturpligten ville juridisk kunne læne sig op ad de
kendte arealbånd, landbrugspligten og fredskovspligten, og vil ligesom disse kunne sammenkædes
med den øvrige areal- og ejendomslovgivning. Naturpligtige arealer ville kunne være både offentlige
og private, og overgangen til naturpligt vil kunnen drives frem af både økonomiske og strukturelle
incitamenter.
Ved at gribe ind i ejendomsdannelsen vil dannelsen af naturpligtige arealer kunne bygges ind i en
jordreform og dermed give os en ramme, der både er egnet til at reservere arealer til et langsigtet
naturformål, men også er egnet til at opstille mål og skabe forandring og udvikling i retning af mere
fri og upåvirket natur i Danmark. En helt afgørende egenskab ved naturpligt er at den er permanent.
Det er afgørende fordi forekomst af beskyttelsesafhængige arter er stærkt forbundet med lang
kontinuitet. Det er med andre ord langt mere effektivt at bevare og bygge videre på eksisterende
biodiversitetsværdier end at opbygge nye.
Naturzone kan sikre nye sammenhængende naturområder
Naturpligten i sig selv som retligt instrument sikrer ikke at vi får store sammenhængende arealer
med vild natur. Derfor må der etableres et samspil mellem overgangen fra landbrugspligt og
fredskovspligt til naturpligt og så den kommunale og statslige planlægning. Der er nok af regelsæt
man kan lade sig inspirere af, og planloven vil være det naturlige omdrejningspunkt for at sikre den
sammenhæng. Overgangen fra landbrugspligtige eller fredskovspligtige arealer til naturpligtige
arealer kunne styres af kommuneplanen. Den type styring kender vi fra f.eks. kommuneplanens
skovrejsningstema. Naturbeskyttelsestemaet i kommuneplanen ville kunne udbygges med
udpegning af arealer til naturzone og dette ville kunne gøres retligt styrende for
ejendomsdannelsen. Skal dannelsen af naturpligtige arealer styres på nationalt niveau, kan det ske
via landsplandirektiver eller regler i planloven som vi kender det fra kystzonebestemmelserne.
En ny naturzone og en ny naturpligt vil på den måde kunne supplere hinanden og udfylde
komplementære roller. Først og fremmest vil begge virkemidler have den signalværdi, der ligger i at
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 185: Materiale fra Tværvidenskabeligt forskernetværk ved Københavns Universitets foretræde for udvalget 1/3-23 om naturpligt og naturzone
sidestille landbrug, skovbrug og natur i vores landskab og vores ejendomsregistrering. Hver for sig
ville de to virkemidler kunne fremme at både stat, kommuner, fonde og borgere blev involveret i
sikring af de eksisterende naturværdier og skabelsen af nye. Det er urealistisk, at Danmark for alvor
kan leve op til en fælles målsætning om 10 procent vild, fuldt beskyttet natur og 20 yderligere
procent med lempet beskyttelse uden hjælp fra private aktører, fx fonde der ejer store
sammenhængende arealer og individuelle borgere og foreninger, der ønsker at overgå til naturpligt
på deres ejendom.
Virkemidlerne naturpligt og naturzone kan indgå i en gennemgribende jordreform, som der tidligere
er blevet peget på behovet for. Groft sagt repræsenterer arealanvendelsen i det åbne land i dag
landbrugets og skovbrugets behov. I en tidsalder med parallelle kriser for klima og biodiversitet er
der er der et tvingende behov for at vi som samfund gentænker hele arealanvendelsen og fordeling
af ejer- og brugsrettigheder.