Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 182
Offentligt
2670084_0001.png
Energistyrelsens redegørelse om Kammeradvokatens
undersøgelse af Energistyrelsens VVM-praksis vedr.
godkendelser efter undergrundsloven mv. til anlæg under
eneretsbevillingen i Nordsøen
Kontor/afdeling
Center for Undergrund og
Beredskab
Dato
31-01-2023
J nr.
2022 - 13545
/TRITO
Problem
Energistyrelsen igangsatte i foråret 2022 en undersøgelse hos Kammeradvokaten af
styrelsens VVM-praksis for godkendelse af olie- og gasaktiviteter under
eneretsbevillingen.
Undersøgelsen er nu tilendebragt, og ministeren orienteres derfor ved nærværende
redegørelse om undersøgelsens konklusioner og anbefalinger. Herudover
redegøres for Energistyrelsens aktuelle og planlagte initiativer for at sikre den rette
opfølgning på de konstaterede fejl og fremadrettet sikre korrekt sagsbehandling på
området.
Baggrund
Kammeradvokatens undersøgelse har haft til formål at afdække, om der er
godkendelser til anlæg og rørledninger samt i et vist omfang til brønde på
feltkomplekserne Dan, Gorm, Halfdan, Harald og Tyra, inklusiv satellitfelter, der er
meddelt uden overholdelse af VVM- og habitatreglerne, hvad konsekvensen af dette
er for godkendelserne, og hvordan styrelsen i givet fald kan rette op på fejlene.
Undersøgelsen blev igangsat af Energistyrelsen i foråret 2022 på baggrund af en
mistanke om fejl i VVM-processerne for feltkomplekserne Dan, Gorm, Halfdan og
Harald.
Energistyrelsen orienterede i august 2022 ministeren om, at den igangværende
undersøgelse tydede på fejl i sagsbehandlingen, ligesom der den 22. august 2022
blev lagt en orientering om undersøgelsen på styrelsens hjemmeside
1
. Folketinget
blev tillige den 22. august 2022 orienteret om sagen. Det følger af orienteringerne,
at de endelige konsekvenser af undersøgelsen ville stå klart, når undersøgelsen var
tilendebragt.
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
1
https://ens.dk/presse/energistyrelsen-har-igangsat-undersoegelse-af-fejl-i-vvm-processer-olie-og-
gasaktiviteter
Side 1/5
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 182: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse
2670084_0002.png
Kammeradvokatens undersøgelse er nu tilendebragt ved rapporten:
”Undersøgelse
af Energistyrelsens VVM-praksis vedr. godkendelser efter undergrundsloven mv. til
anlæg under eneretsbevillingen i Nordsøen”
af 19. januar 2023. Undersøgelsen er
vedlagt denne redegørelse.
Hovedkonklusioner i Kammeradvokatens undersøgelse
Kammeradvokatens konklusion kan sammenfattes sådan, at der er meddelt
godkendelser efter undergrundsloven til anlæg, rørledninger og brønde på
feltkomplekserne (dvs. inkl. satellitfelter) Gorm, Dan, Harald og Halfdan uden
overholdelse af VVM-reglerne. Manglerne vedrører perioden fra 1988 og frem.
Desuden har habitatdirektivet i forbindelse med godkendelserne ikke været iagttaget
i tilstrækkeligt omfang – hverken i forhold til Natura 2000-området Dogger Banke
eller bilag IV-arter.
De konstaterede mangler skyldes for det første fejl ved implementeringen af VVM-
direktivet. Det konkluderes i rapporten, at VVM-direktivet først blev implementeret i
undergrundsloven den 1. juli 1995, hvilket er ca. 7 år efter udløbet af
implementeringsfristen. Det konkluderes desuden, at det også er udtryk for en
implementeringsfejl, at dybdeboringer i forbindelse med olie- og gasindvinding på
havet først blev omfattet af den danske implementering af VVM-reglerne fra 2012.
De konstaterede mangler skyldes for det andet fejl i den konkrete sagsbehandling af
godkendelserne efter undergrundsloven.
Det konkluderes i rapporten, at de gennemførte VVM-redegørelser i hhv. 1999, 2001,
2005, 2011 og 2016 for feltkomplekserne Gorm, Dan, Halfdan og Harald ikke
indeholder beskrivelser og vurderinger af konkrete projekter, men i stedet er udtryk
for såkaldte ramme-VVM’er. Godkendelser efter undergrundsloven meddelt i medfør
af de nævnte VVM-redegørelser opfylder derfor ikke VVM-direktivets krav til en
konkret vurdering af det ansøgte projekt og er derfor meddelt i strid med VVM-
reglerne.
Herudover blev Natura 2000-området Dogger Banke udpeget i november 2007, men
der er ikke før 2016 gennemført en vurdering af miljøpåvirkningen på området, hvilket
er krævet efter habitatdirektivet og VVM-direktivet.
Det fremgår desuden ikke af VVM-redegørelserne fra 1999 og 2001, om
påvirkningen af bilag IV-arter omkring olie- og gasfelterne er vurderet. Dette er ikke
i overensstemmelse med habitatdirektivet eller VVM-direktivet.
Endvidere har Energistyrelsen ikke foretaget en konkret miljøvurdering i forbindelse
med godkendelse af brøndarbejder, hvilket er i strid med VVM- og habitatreglerne.
Side 2/5
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 182: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse
2670084_0003.png
Endelig har Energistyrelsen meddelt godkendelser på baggrund af
miljøkonsekvensvurderinger, der både er mere end 3 og 5 år gamle, og hvor
godkendelserne ikke indeholder overvejelser om, hvorvidt vurderingerne er
opdaterede og retvisende.
For så vidt angår Tyra-feltet konkluderes det, at der i den senest gennemførte VVM-
redegørelse for Tyra-feltet ikke kan konstateres åbenlyse mangler ved
oplysningsgrundlaget eller den efterfølgende godkendelse i relation til VVM-reglerne,
ligesom der er gennemført en konkret vurdering af, om projektet vil beskadige eller
ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter. Kammeradvokaten har derfor
ikke haft grundlag for at konstatere, at godkendelsen af plan for fuld genopbygning
af anlæg på Tyra-feltet fra 2017 er meddelt i strid med VVM- eller habitatreglerne.
Da godkendelsen fra 2017 omfatter en fuld genopbygning omfatter undersøgelsen
ikke en gennemgang af historiske godkendelser til Tyra-feltet.
Kammeradvokatens anbefalinger til at rette op på de konstaterede fejl
Håndtering af allerede meddelte godkendelser (bagudrettet håndtering)
I forhold til Energistyrelsens håndtering af allerede meddelte godkendelser, der er
behæftet med fejl og mangler, anbefaler Kammeradvokaten, at Energistyrelsen
gennemfører en vurdering af, om godkendte projekter kan medføre en eventuel
skade på nærliggende Natura 2000-områder i medfør af habitatdirektivets artikel 6,
stk. 2. Udfaldet af habitatvurderingen afgør, om styrelsen er forpligtet til at genoptage
en eller flere afgørelser. Genoptagelse kan føre til tilbagekaldelse af godkendelsen
eller skærpelse af vilkår.
Kammeradvokaten anbefaler desuden, at Energistyrelsen gennemfører en vurdering
af, om driften af eksisterende anlæg og aktiviteter medfører en væsentlig risiko for
betydelig skade på øvrig natur og miljø. I så fald skal Energistyrelsen vurdere, om
godkendelsen af de(t) omhandlede anlæg skal genoptages, og om der i en fornyet
godkendelse kan foretages ændring af vilkår eller annullation for at sikre, at
væsentlige miljøpåvirkninger undgås.
Det betyder samtidig, at Energistyrelsen ikke er forpligtet til at rette op på
bagudrettede fejl og mangler nu. Allerede meddelte godkendelser skal som
udgangspunkt derfor ikke tilbagekaldes eller indskrænkes, medmindre de
miljømæssige påvirkninger nødvendiggør genoptagelse, jf. ovenfor.
Håndtering af fremtidige godkendelser (fremadrettet håndtering)
Kammeradvokaten vurderer, at Energistyrelsen i den fremadrettede administration
bør sikre, at fremtidige godkendelser af anlæg tager højde for de hidtidige fejl og
mangler, og at der i den forbindelse rettes op herpå.
Det betyder, at Energistyrelsen derfor kan være forpligtet til at gennemføre en
vurdering af den miljømæssige indvirkning på miljøet fra et tidligere godkendt projekt
Side 3/5
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 182: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse
2670084_0004.png
(hvortil godkendelsen er meddelt i strid med VVM-reglerne), når arbejder eller fysiske
indgreb forbundet med dette projekt nødvendiggør en senere tilladelse. Dette vil
være tilfældet, hvis det ansøgte kræver, at der udarbejdes en VVM-rapport og i visse
tilfælde også, hvis det ansøgte forudsætter en screening efter VVM-reglerne. Ved
gennemførsel af en ny (korrekt) VVM-proces vil de konkrete eksisterende anlæg,
hvortil godkendelsen er meddelt i strid med VVM-reglerne, blive såkaldt retligt
lovliggjort. Det indebærer, at lovliggørelsen af projekterne forventeligt vil strække sig
over flere år,
Energistyrelsens initiativer på baggrund af konklusionerne og anbefalingerne
i Kammeradvokatens undersøgelse
Energistyrelsen tager konklusionerne i undersøgelsen meget alvorligt og har allerede
iværksat, og vil iværksætte, en række initiativer for at sikre korrekt sagsbehandling
på området og efterleve anbefalingerne i undersøgelsen. Disse er følgende:
På baggrund af undersøgelsens konklusioner har Energistyrelsen bedt
Kammeradvokaten undersøge, om konklusionerne også omfatter relevante
andre olie- og gastilladelser uden for eneretsbevillingen. Denne
undersøgelse er endnu ikke afsluttet.
Energistyrelsen vil hurtigst muligt iværksætte nødvendige undersøgelser af
igangværende olie- og gasaktiviteter med henblik på at afklare, hvorvidt der
er risiko for skade på nærliggende Natura 2000-områder og øvrig natur og
miljø. Energistyrelsen vil gennemføre de nødvendige tiltag i lyset af udfaldet
af disse undersøgelser, herunder evt. genoptagelse af afgørelser med
henblik på en eventuel ændring eller i yderste konsekvens annullation af en
eller flere eksisterende tilladelser. Det bemærkes, at der forud for
undersøgelsen hverken er kendskab til eller umiddelbart indikatorer på, at
der skulle være skader af den nævnte type.
I forbindelse med Energistyrelsens behandling af nye ansøgninger om
godkendelse af olie- og gasaktiviteter i Nordsøen har Energistyrelsen taget
de nødvendige skridt for at sikre korrekt sagsbehandling og overholdelse af
VVM- og habitatreglerne. Det har bl.a. indebåret nye procedurer for
sagsbehandling af ansøgninger på baggrund af rådgivning fra
Kammeradvokaten, rådgivning af operatørerne om fejl i styrelsens VVM-
praksis og om nye krav til indhold af ansøgningerne samt øget bemanding
til at håndtere en smidig omlægning af procedurerne og øget
sagsbehandlingsbehov.
I forbindelse med Energistyrelsens behandling af nye ansøgninger om
godkendelse af olie- og gasaktiviteter vil styrelsen endvidere tage højde for,
at der tidligere er meddelt godkendelser i strid med VVM-reglerne. Med
henblik på retlig lovliggørelse af eksisterende anlæg vil styrelsen i
Side 4/5
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 182: Energistyrelsens redegørelse om fejl i styrelsens VVM-praksis på olie- og gasområdet og Kammeradvokatens undersøgelse
2670084_0005.png
forbindelse med godkendelse af nye anlæg og aktiviteter sikre, at forbundne
eksisterende anlæg – der ikke er godkendt i overensstemmelse med VVM-
reglerne – i fornødent omfang vil blive inddraget i den nye vurdering efter
VVM-reglerne.
Side 5/5