Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 178
Offentligt
2668451_0001.png
Til: Miljøministeren
Kopi til: Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 28. februar 2023
Åbent brev til miljøministeren:
Danmark bør gå forrest for at begrænse bevidst tilsat mikroplastik i forbrugerprodukter
Kære Magnus Heunicke
EU-Kommissionen foreslår at begrænse tilsat mikroplastik i en række forbrugerprodukter som
kosmetik, rengøringsmidler og kunstgræsbaner. Vi opfordrer på det kraftigste den danske regering til
uforbeholdent at støtte forslaget og sikre en ambitiøs EU-lov, der for alvor begrænser brugen af tilsat
mikroplastik, som lige nu fosser ud i vores miljø og natur.
Hvert år udledes enorme mængder mikroplastik til vores miljø og natur. Her nedbrydes
plastikpartiklerne gradvist til mindre partikler, men forsvinder aldrig helt. Det betyder, at hver gang der
udledes mere mikroplastik, bidrager det til en ophobning i miljø, natur, dyr og mennesker. Der er tale
om potentielle kumulative effekter, som vi endnu ikke kender konsekvenserne af
1
.
Dog ved vi, at planeten allerede har overskredet sin grænse for kemikalieforurening
2
. Og i og med, at
bestanddelene i plastik er olie eller gas og kemikalier, så bidrager enhver udledning af plastikpartikler
yderligere til kemikalieforureningen af vores i forvejen pressede planet. Vi ved også, at grundet
plastikpartiklernes mikroskopiske størrelse, er de særligt velegnede til at vandre gennem fødekæder og
dermed ind i de dyr og afgrøder, vi spiser og det vand, vi drikker. Dette ser vi resultatet af i de
forskningsstudier, der har påvist mikroplastik i flere områder af menneskekroppen og råbt vagt i gevær
for en mulig sundhedstrussel fra mikroplastik
3
. Hertil kommer de sundhedsskadelige effekter fra de
skadelige kemikalier, som dele af mikroplasten indeholder; i tilfældet med kunstgræsbaner bl.a.
tjærestoffer, de såkaldte PAH’er, som er kræftfremkaldende og derfor stramt reguleret i andre
produkter
4
.
Det er på denne baggrund, at EU-Kommissionen i et aktuelt forslag vil begrænse udledningen af
mikroplastik ved at fjerne den bevidst tilsatte mikroplastik fra en række forskellige produkter og
anvendelsesområder. Baggrunden er både de negative konsekvenser for miljø, natur og biodiversitet
samt den potentielle sundhedstrussel, som udledning af mikroplastik udgør. Den 1. marts vil forslaget
være på
dagsordenen for EU’s REACH-komité,
hvor forslaget skal drøftes med mulighed for afstemning.
Her vil repræsentanter for den danske regering være til stede.
EU Kommissionen, 2022. ECHA, 2019.
Videnskab.dk, 2022.
3
Forskningsoverblik, Plastic Change, 2023.
4
Marsili et al., J Environ Anal Toxico
l, 2014
1
2
1
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 178: Kopi af brev til miljøministeren vedrørende EU's forslag om bevidst tilsat mikroplastik (herunder fyldmateriale i kunstgræsbaner) fra Plastic Change, Rådet for Grøn Omstilling, Forbrugerrådet Tænk og Danmarks Naturfredningsforening
2668451_0002.png
Plastik på ingredienslisten
På trods af at vi ved, at forurening med mikroplastik både truer vores miljø, natur og potentielt vores
sundhed, er det i dag fortsat lovligt helt bevidst at tilsætte små stykker plastik som ingrediens i en række
forbrugerprodukter. Mikroplastik er på ingredienslisten i produkter som kosmetik, hudpleje og make-
up, vaskemidler, rengøringsmidler og maling samt i form af gummigranulat som fyld i kunstgræsbaner
til sport. Ifølge beregninger fra EU’s kemikalieagentur udledes der årligt 36.000 ton mikroplastik
fra
produkter, hvor mikroplastikken er bevidst tilsat. Dette svarer ifølge beregningerne til omkring 10
milliarder plastikflasker, der udledes til miljøet hvert år
5
. Dertil kommer de store mængder
mikroplastik, som stammer fra slid på produkter som bildæk, vejmaling og fra syntetisk tøj, når det
vaskes. Her er plastikken ikke bevidst tilsat og derfor også mere vanskelig at begrænse. Den bevidst
tilsatte mikroplastik er derimod en lavthængende frugt. For alle produkter omfattet af forslaget gælder
det nemlig, at der allerede findes alternativer på markedet samt at der i EU’s forslag
er fastsat
overgangsperioder for hver enkelt sektor til at omstille sig.
Bildæk med skadelige kemikalier hører ikke hjemme i kunstgræsbaner
I en dansk kontekst har en bestemt del af forslaget vakt debat, nemlig forbuddet mod at bruge mikroplast
i form af gummigranulat fra kasserede bildæk som fyldmateriale i kunstgræsbaner til sport. Af debatten
fremgår det, at den danske regering mener, at det fortsat bør være tilladt at bruge gummigranulat fra
udtjente bildæk i kunstgræsbaner. Regeringen vil i stedet arbejde for et krav om, at der på
kunstgræsbaner med gummigranulat indføres foranstaltninger, som hindrer udledningen af
mikroplast
6
.
Denne holdning er vi som miljø- og forbrugerorganisationer helt uforstående over for. For når det
kommer til netop kunstgræsbaner, er der endog meget tungtvejende miljø- og sundhedsmæssige
argumenter for ikke at benytte mikroplast i form af syntetisk gummigranulat fra udtjente bildæk som
fyldmateriale.
EU’s kemikalieagentur
(ECHA) fastslår, at gummigranulat fra kunstgræsbaner er den
største enkeltstående forureningskilde med bevidst tilsat mikroplast med en udledning på op til 16.000
ton årligt
7
. At udledningen skulle kunne stoppes med foranstaltninger, er EU ikke enig med den danske
regering i. Regeringen henviser til studier, men
uden at oplyse hvilke. Derimod fastslår EU’s
risikovurderingskomité (RAC), at der er for stor usikkerhed omkring virkningen af
sikkerhedsforanstaltninger som alternativ til et forbud
8
. I tillæg hertil er der den specifikke
sundhedsrisiko ved kemien i gummigranulater, som helt bliver ignoreret, hvis der kun bliver tale om
afskærmning af banerne.
Gummigranulat fra bildæk indeholder skadelige kemikalier
Ud over det enorme bidrag til udledning af mikroplastik til miljø og natur, som bidrager til
kemikalieforurening, sætter økosystemer under pres, truer biodiversiteten og ender i vores fødekæder
og i menneskekroppen, er der også en særlig grund til bekymring for netop gummigranulat fra bildæk,
da disse indeholder forskellige skadelige kemikalier
9
. Bildæk indeholder blandt andet PAH’er, som er en
gruppe af stoffer, der er meget sundhedsskadelige, herunder kræftfremkaldende, og desuden 6PPD samt
ECHA, Annex XV Restriction Report, 2019.
6
DR.dk, 2023.
7
ECHA, 2023.
8
RAC, 2019.
9
Marsili et al., J Environ Anal Toxicol, 2014
5
2
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 178: Kopi af brev til miljøministeren vedrørende EU's forslag om bevidst tilsat mikroplastik (herunder fyldmateriale i kunstgræsbaner) fra Plastic Change, Rådet for Grøn Omstilling, Forbrugerrådet Tænk og Danmarks Naturfredningsforening
2668451_0003.png
en række tungmetaller
10
.
EU’s Videnskabelige Komité for Fødevarer anbefaler, at indholdet af PAH i
fødevarer ikke bør kunne måles
11
. Hvis det findes i en målbar mængde, er fødevaren uacceptabel.
Samtidig er grænseværdierne for PAH i legetøj og småbørnsudstyr henholdsvis 1 og 0,5 mg/kg
12
, hvilket
prøver fra kunstgræsbaner taget i forskningsmæssig sammenhæng langt overskrider
13
. Disse
grænseværdier for produkter til børn gælder for plast- eller gummibestanddele, der kommer i enten
langvarig eller gentagen kortvarig berøring med hud eller mundhule. En gentagen kortvarig berøring er
netop, hvad børn og andre sportsudøvere er udsat for på en kunstgræsbane med fyld af SBR-gummi fra
udtjente bildæk. Når kunstgræsbaner anvendes på en tør sommerdag, vil man med stor sandsynlighed
indånde støv fra de findelte bildæk, og man vil således blive direkte eksponeret for de skadelige
kemikalier. Det skal også nævnes, at mange kunstgræsanlæg ikke leder drænvandet til rensningsanlæg,
men derimod tillader direkte nedsivning af vand fra banerne. Derfor vil kemikalier kunne forurene det
højtliggende grundvand og de boringer, der ligger nedstrøms et anlæg.
Forbud mod gummigranulat betyder ikke en fremtid uden kunstgræsbaner
Flere aktører har i debatten udtrykt bekymring for, at et forbud mod gummigranulat fra bildæk vil have
konsekvenser for fremtidens kunstgræsbaner, som i Danmark har stor betydning for idræts- og
kulturlivet. Der lader til at være opstået en misforståelse omkring, at EU’s forbud mod at tilsætte
mikroplastik i form af gummigranulat fra bildæk til kunstgræsbaner skulle være et forbud mod
kunstgræsbaner som sådan. I
EU’s forslag ligger en seks år lang overgangsperiode efter forslagets
vedtagelse, som giver rig mulighed for, at man rundt i de danske kommuner og fodboldklubber kan
afsøge de alternativer til gummigranulat som allerede findes, og som nogle kommuner allerede bruger
14
.
Der findes alternativer til infill i banerne, som er helt uden en negativ miljøeffekt. Det gælder for
eksempel non-infill-baner og baner med sand som fyldmateriale. Det er i den sammenhæng også
afgørende at sondre mellem forskellige baner og hvordan de bruges. Nogle steder er der behov for et
niveau, som kræver en FIFA-certificering af banerne, mens der andre steder
for eksempel i
breddeidrætten, som der er allermest af i Danmark
ikke er behov for en FIFA-certificering af banerne.
Her kan man altså med fordel anvende fx non-infill eller sand, mens der til baner med behov for den
højeste FIFA-certificering kan bruges andre alternativer til gummigranulat, fx kork, som flere kommuner
løbende tager i anvendelse
15
. Uanset, hvilke løsninger man kommer frem til i løbet af de seks år efter
forslagets vedtagelse, vil danske børn, unge og voksne idrætsudøvere altså også efter et forbud kunne
anvende kunstige fodboldbaner
og heldigvis for det. Derfor er vi også noget forbløffede over
regeringens tilgang til denne del af forslaget og opfordrer til, at man ændrer kurs og støtter et fuldt
forbud mod tilsat mikroplastik i kunstgræsbaner.
Overgangsperioder på op til 12 år for kosmetik er uambitiøst
Som miljø- og forbrugerorganisationer ser vi Kommissionens forslag om at begrænse tilsat mikroplast
som et afgørende tiltag imod den voldsomme mikroplastforurening fra forbrugerprodukter. Der er dog
også elementer i forslaget, hvor regeringen bør arbejde for at gøre EU-Kommissionens forslag mere
ambitiøst. Det gælder de meget lange overgangsperioder for bestemte sektorer, herunder 12 år for læbe-
Marsili et al., J Environ Anal Toxicol, 2014.
11
Fødevarestyrelsen, leksikon.
12
Miljøstyrelsen, 2017.
13
Schneider et al., ERASSTRI - European Risk Assessment Study on Synthetic Turf Rubber Infill, 2020.
14
Fidra, 2023. Syberg & Foss Hansen, 2020.
15
Politiken Idrætsmonitor, 2023.
10
3
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 178: Kopi af brev til miljøministeren vedrørende EU's forslag om bevidst tilsat mikroplastik (herunder fyldmateriale i kunstgræsbaner) fra Plastic Change, Rådet for Grøn Omstilling, Forbrugerrådet Tænk og Danmarks Naturfredningsforening
2668451_0004.png
og negleprodukter samt make-up. Her må vi minde om de mange hundrede tusind tons mikroplastik,
der på europæisk plan udledes til miljøet hvert år alene fra produkter med bevidst tilsat mikroplastik.
For hvert år udledningen fortsætter, skader det miljøet og naturen, påvirker vores fødevareforsyning og
potentielt vores sundhed. Derfor bør enhver overgangsperiode være grundigt dokumenteret og
retfærdiggjort, fx med baggrund i, at produkterne er vigtige i sundhedsøjemed eller for den grønne
omstilling. Dette kan ikke siges at være tilfældet med den 12 års overgangsperiode for læbe-, negle-, og
make-up-produkter. Dette fremhæves også i et åbent brev
16
fra de dele af kosmetikbranchen, som
allerede tilbyder produkter fri for mikroplastik og har gjort det i årevis. Vi anbefaler på den baggrund,
at overgangsperioden forkortes til maksimalt seks år for de pågældende sektorer.
Desuden er der i Kommissionens forslag en uhensigtsmæssigt lang overgangsperiode for
plantebeskyttelsesmidler på otte år, ligeledes uden dokumenteret behov for en særligt lang
overgangsperiode for netop denne sektor. Her vil vi også anbefale en overgangsperiode på maksimalt
seks år.
Og endelig vil vi kraftigt opfordre regeringen til at arbejde for, at bionedbrydelige polymerer,
vandopløselige og flydende polymerer bliver omfattet af forslaget, hvilket de ikke er i Kommissionens
udkast. Her vil vi henvise til de bekymringer, der rejses af både EU’s risikovurderingskomité
17
og i
videnskabelige studier
18
.
Med venlig hilsen
Malene Høj Mortensen, public affairs-rådgiver, Plastic Change.
Lone Mikkelsen, seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling.
Claus Jørgensen, projektchef, Forbrugerrådet Tænk.
Mette Hoffgaard Ranfelt, miljøpolitisk chefrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening.
16
Cosmetics Business, 2023.
17
RAC,
18
Opinion, 2020.
Se fx: Arp HPH, Knutsen H., 2020:
Could We Spare a Moment of the Spotlight for Persistent, Water-Soluble
Polymers?
4