Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 177
Offentligt
Fremtidig forvaltning af Mols Bjerge
Åbent
brev vedrørende en bred lokal forankring af en eventuel Naturnationalpark Mols
Bjerge
Modtagere
Syddjurs Borgmester Michael Stegger Jensen, Kommunalbestyrelsen Syddjurs, Miljø- og
Teknikforvaltningen Syddjurs, Miljøministeren, Kulturministeren, Fredningsnævnet, Naturstyrelsen
Kronjylland, Folketingets Kulturudvalg, Folketingets Miljø- & Fødevareudvalg, Danmarks
Naturfredningsforenings Hovedbestyrelse, Nationalpark Mols Bjerge, Borgerforeningen Mols &
Helgenæs og Mols i Udvikling.
Formål
Afsenderne bag dette åbne brev repræsenterer en bred gruppe af lokale borgere. Borgere der bor,
arbejder og færdes i og omkring Mols Bjerge; og derfor påvirkes i væsentlig grad, når der
foretages ændringer i forvaltningsform og drift af Mols Bjerge.
Det er derfor afgørende for os, at vi inddrages aktivt i processen vedrørende en eventuel
kommende Naturnationalpark og høres, når der er planer for beslutninger, som påvirker vores
grundlæggende liv og færden i Mols Bjerge.
Vi har positiv forventning om, at politikere og relevante myndigheder vil se henvendelsen her, som
en håndsrækning og et ønske om at en mulig Naturnationalpark Mols Bjerge i så fald bliver et
fælles projekt baseret på en bred lokal forankring.
Vi har besluttet at sende et åbent brev, så vores ønsker og løsninger bliver meldt ud samlet til
relevante myndigheder, politikere og interessegrupper.
Kardinalpunkter
Uagtet der lokalt er forskellige holdninger for og imod etablering af en eventuel Naturnationalpark
i Mols Bjerge, så er der på tværs af lokale holdninger enighed om følgende kardinalpunkter.
Kardinalpunkter som lokalgrupperne bag dette brev, står sammen om og taler som én samlet
stemme:
1) At Landsbygruppen skal være repræsenteret i:
a) Den lokale projektgruppe under udarbejdelsen af planer for Naturnationalpark Mols
Bjerge.
b) Det fremtidige arbejde med drift af en eventuel Naturnationalpark i Mols Bjerge.
2) At forvaltningen af Mols Bjerge sker med respekt for den eksisterende fredning Mols
Bjerge Nord samt Mols Bjerge Syd.
3) Eksisterende stier og kulturveje i Mols Bjerge skal bevares, og ikke indgår i indhegning;
samt at eksisterende veje fortsat skal være åbne for biltrafik.
4) At såfremt der etableres Gateway, så etableres der udelukkende én enkelt Gateway til
Mols Bjerge ved Strandkær via Fuglsøvej, hvor:
a) Tilhørende parkering m.m. anlægges indenfor Naturstyrelsens område.
b) Naturstyrelsen sørger for inddragelse af Google maps o.a. rutevejledninger/kort således
at turister og besøgende peges hen til Gateway ved Strandkær via Fuglsøvej.
c) At Naturstyrelsen sørger for at eksisterende blindveje i Mols Bjerge fjernes fra diverse
rutevejledninger og kort.