Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 170
Offentligt
2668085_0001.png
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Spørgsmål
Samrådsspørgsmål B
Af artiklen ”Jurister: Miljøstyrelsen
blåstempler ulovlig udledning af miljøfarlige
stoffer”, dr.dk, den 8. januar 2023, fremgår
det, at Miljøstyrelsen har siddet to advarsler
fra henholdsvis september 2021 og februar
2022 fra Kammeradvokaten om, at det ikke er
lovligt at importere det miljøfarlige
spildevand fra Norge, overhørig. Vil
ministeren redegøre for, hvorfor
Miljøstyrelsen har siddet advarslerne fra
Kammeradvokaten overhørig, og vil
ministeren desuden svare på, om han er villig
til at trække importtilladelsen til RGS Nordic
tilbage?
Samrådsspørgsmål C
En juraprofessor anfører i artiklen ”Jurister:
Miljøstyrelsen blåstempler ulovlig udledning
af miljøfarlige stoffer”´, dr.dk, den 8. januar
2023, at Miljøstyrelsens vejledning om
udledning af miljøfarlige stoffer ikke er i
overensstemmelse med gældende ret. Vil
ministeren redegøre for, hvorfor
Miljøstyrelsen har offentliggjort en
vejledning, der ikke er i overensstemmelse
med gældende ret, herunder hvorfor den
daværende miljøminister har siddet
1
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Miljøministerens talepapir fra samrådet 22/2-23 om udledning af spildevand
2668085_0002.png
TALEPAPIR
embedsværkets bekymring for, at den i
vejledningen anviste udledning af miljøfarlige
stoffer efterfølgende kunne blive erklæret
ulovlig, overhørig?
Samrådsspørgsmål D
Det fremgår af artiklen ”Jurister:
Miljøstyrelsen blåstempler ulovlig udledning
af miljøfarlige stoffer”, dr.dk, den 8. januar
2023, at 12 virksomheder pt. afventer en ny
miljøgodkendelse fra Miljøstyrelsen til
udledning af spildevand med miljøfarlige
stoffer, og at ca. 15 virksomheder står til at
skulle have revurderet deres
miljøgodkendelse om udledning af
miljøfarlige stoffer. Vil ministeren redegøre
for, hvordan ministeren vil forholde sig til
disse sager, hvis grænseværdien for de
miljøfarlige stoffer i vandområderne, der
planlægges udledt til, allerede er overskredet?
Svar
Mange tak for spørgsmålene.
Da jeg trådte til som miljøminister, bad jeg
Miljøstyrelsen om en grundig gennemgang af sagen
om import af olieholdigt spildevand fra Norge og
vejledningen om blandingszoner. For mig at se er
det grundsubstansen. Rapporten er færdiglavet og
2
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Miljøministerens talepapir fra samrådet 22/2-23 om udledning af spildevand
2668085_0003.png
TALEPAPIR
blev præsenteret for miljøordførerne på møde i
ministeriet den 1. februar, og den er også
offentliggjort og delt med Folketinget.
De vurderinger, Miljøstyrelsen har stået overfor, har
været juridisk vanskelige og har krævet indgående
kendskab til både spildevandet, behandlingen og
vandmiljøets tilstand og selvfølgelig også EU’s
regelsæt. Miljøstyrelsens konklusion i
gennemgangen er, at der både, når det angår import
og vejledningen, er handlet inden for reglerne.
IMPORT
Lad os så tage importen først. For import og eksport
af affald inden for EU er der to parallelle regelsæt:
Et for affald, der skal nyttiggøres, og et for affald,
der skal bortskaffes. Når der er tale om affald til
bortskaffelse, ja, så kan vi med forordningen i
hånden som udgangspunkt afvise importen. Er der
derimod tale om nyttiggørelse, ja, så er det klare
udgangspunkt, at så kan man som nation ikke afvise
en import.
Ofte står det ret klart, om hovedformålet er
bortskaffelse eller nyttiggørelse. Men der er også
tvivlstilfælde. Den her sag har netop sat lup på
præcis det spørgsmål, bortskaffelse eller
nyttiggørelse.
3
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Miljøministerens talepapir fra samrådet 22/2-23 om udledning af spildevand
2668085_0004.png
TALEPAPIR
Det er netop baggrunden for, at Miljøstyrelsen
valgte at spørge Kammeradvokaten til råds. Det
gjorde de, før jeg tiltrådte, men jeg synes, at det var
klogt at gøre.
Kammeradvokaten skulle gennemgå de regler og
EU-domme, der er på området. Målet var at opstille
kriterier, som Miljøstyrelsen kunne bruge i
tvivlstilfælde.
Kriterier, som kan hjælpe med at afgøre, om der er
tale om nyttiggørelse eller bortskaffelse.
Kammeradvokaten kommer frem til seks kriterier,
som Miljøstyrelsen kan bruge.
Med udgangspunkt i Kammeradvokatens rådgivning
og de seks kriterier samt indhentning af miljøfaglige
og tekniske informationer fra både kommunen
(Slagelse) og virksomheden (RGS Nordic) er
Miljøstyrelsen nået frem til, at der er i den konkrete
sag er tale om nyttiggørelse.
Det er fortsat Miljøstyrelsens vurdering også efter at
have lavet en grundig gennemgang af sagen på ny.
KAMMERADVOKATENS VURDERING
Det er rigtigt, at Kammeradvokaten tilbage i
september 2021 i forbindelse med rådgivningen om
de seks kriterier umiddelbart vurderede, at der i den
konkrete sag er mest, der taler for bortskaffelse.
4
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Miljøministerens talepapir fra samrådet 22/2-23 om udledning af spildevand
2668085_0005.png
TALEPAPIR
Her skal man også være opmærksom på, at
Kammeradvokaten også skrev, at det i sidste ende
beror på en konkret faglig vurdering. En vurdering,
som Miljøstyrelsen har til opgave at foretage, og som
kræver et indgående miljøfagligt kendskab til både
affald og behandling af affald.
På baggrund af den medieomtale, som der har været
inden for de seneste par måneder, og
Miljøstyrelsens grundige gennemgang har styrelsen
i midten af januar i år holdt et opfølgende møde
med Kammeradvokaten for at sikre sig, at styrelsen
har forstået rådgivningen korrekt.
Af referatet fra mødet står det klart, at
Miljøstyrelsen har fulgt Kammeradvokatens
rådgivning, og at Kammeradvokatens notater ikke
indeholder advarsler.
HANDLING – IMPORT
Så, når Miljøstyrelsen kommer frem til, i den
konkrete sag og på det nuværende juridiske
grundlag, at der er tale om nyttiggørelse, så er det
ikke muligt politisk at gå en anden vej. Det
indskrænker den politiske mulighed, der måtte
være. Det ville være en anden situation, hvis det var
til bortskaffelse. Men når styrelsen altså siger, at det
er til nyttiggørelse, så er det ikke politisk muligt at
gå en anden vej.
5
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Miljøministerens talepapir fra samrådet 22/2-23 om udledning af spildevand
2668085_0006.png
TALEPAPIR
Som minister skal jeg sikre, at reglerne bliver fulgt.
Og hvis man bliver opmærksom på, at der ikke
følges nogle regler, skal jeg sikre, at der hurtigst
muligt bliver rettet op. Miljøstyrelsen vurderer, at vi
skal tage imod affaldet. Den vurdering er
Miljøstyrelsens, og den vurdering er jeg nødt til at
følge.
Og for at besvare samrådets første spørgsmål, så
skal der selvfølgelig helt generelt rettes op, hvis der
er givet en tilladelse, som der ikke skulle være givet.
Det er dog fortsat Miljøstyrelsens vurdering, at det
ikke er tilfældet her.
Det er sådan reglerne er i dag. Men regler er jo ikke
stentavler. De er jo lavet politisk. Her har vi at gøre
med EU-regler, men de er så lavet af politikere fra
EU's lande, som mødes og drøfter det her.
Som jeg sagde på sidste samråd, så tog jeg sagen op,
da jeg mødtes med EU’s miljøkommissær
Sinkevičius fredag før vinterferien.
Kommissæren lyttede og lovede at tage de danske
input med tilbage til Bruxelles. Jeg har mødtes
mange gange med kommissærer, og de lover ikke
mere, end de kan holde på sådan nogle møder.
Næste skridt er, at vores eksperter, altså fra
Danmark og EU-kommissionen, inden længe sætter
sig sammen og ser videre på mulighederne.
6
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Miljøministerens talepapir fra samrådet 22/2-23 om udledning af spildevand
2668085_0007.png
TALEPAPIR
Men der er også tale om forhandlinger, som er
komplicerede, så jeg kan ikke sige andet end, at vi
har gjort det, jeg sagde på forrige samråd, og at vi
arbejder videre på det tekniske spor.
Så kan det lade sig gøre at ændre dem? Ja, det kan
det selvfølgelig, men hvor realistisk er det at få det
gjort lige nu? Det er for tidligt at lave den endelige
politiske konklusion på det.
LOVLIGHED AF VEJLEDNINGEN
Og nu til spørgsmålene om Miljøstyrelsens
vejledning om udledning af miljøfarlige stoffer.
Vejledningen skal hjælpe bl.a. kommunerne med,
hvilke krav de skal stille til virksomheder og andre,
som søger om lov til at udlede spildevand.
Vejledningen skal sørge for, at sagsbehandlere i
Miljøstyrelsen og kommunerne stiller skrappe nok
krav til, at vi kan få et godt vandmiljø.
Før den nye vejledning var det op til den enkelte
kommune at vurdere, hvornår en udledning var så
ubetydelig, at det ikke forringer vandmiljøet. Den
vurdering var op til kommunerne at foretage.
Kommunerne efterspurgte derfor en vejledning,
altså hvordan man skal fortolke det her.
Og her kommer blandingszoner ind i billedet.
7
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Miljøministerens talepapir fra samrådet 22/2-23 om udledning af spildevand
2668085_0008.png
TALEPAPIR
Blandingszoner er et mindre område omkring et
udledningspunkt, hvor stofferne må overskride
grænseværdierne for god tilstand. Det er afgørende,
at udledningen ikke forringer vandmiljøets tilstand
generelt.
Hvis der er mange stoffer i forvejen - de af jer som
var med på sidste samråd kan måske huske det her
kort med meget rødt omkring Danmark, for der er
mange steder hvor vi har overskridelser, dvs. hvor
der er mange stoffer i forvejen - så kan der kun
tillades udledninger, som ikke har betydning for at
få et godt vandmiljø. Det vil for mange stoffer være
under, hvad der fysisk kan måles. Så det er
beregninger, man kan simpelthen ikke måle det,
men det vil være en beregning.
Det følger af EU-reglerne, at der skal arbejdes på at
gøre blandingszonen mindre. Virksomhedens
tilladelse kan også tages op igen, hvis der bliver
udviklet ny teknologi.
Ministeriet har undersøgt og fået at vide, at andre
EU-lande også tillader udledninger til vandområder,
hvor der ikke er god tilstand, og dermed fortolker
EU-reglerne på samme måde.
Det vil jeg gerne have genbekræftet. Derfor har jeg
også bedt om, at vi kontakter de lande igen for at
høre, hvordan de konkret griber det an. For er der
8
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Miljøministerens talepapir fra samrådet 22/2-23 om udledning af spildevand
2668085_0009.png
TALEPAPIR
noget, vi kan lære ift. tolkningen af EU’s regler, så
skal vi selvfølgelig også gøre det.
OM PROCESRISIKO
I sagen har der været snak om, hvad ”procesrisiko”
betyder. At der er en procesrisiko betyder ikke, at
noget er ulovligt.
Men sagen er den, at EU-regler er desværre ikke
altid klare og entydige. I dette tilfælde har der været
et fortolkningsrum om, hvordan
vandrammedirektivets regler skulle forstås. Det
gælder særligt i forhold til, hvad de juridiske
muligheder er for at udlede, når der i forvejen er for
høje koncentrationer.
Procesrisiko betyder, at man ikke kan
udelukke,
at
EU-domstolen ville komme frem til en anden
konklusion, da der ikke findes en EU-dom om
fortolkningen af reglerne i en lignende sag.
Vejledningen bliver blandt andet brugt i sager, hvor
virksomheder har omlagt til grønne løsninger, som
reducerer den samlede miljøpåvirkning og CO2-
udledning, men hvor der er miljøfarlige stoffer i
spildevandet. Det er f.eks. virksomheder, som har
omlagt energiforsyningen til afbrænding af træ, hvor
der vil være få gram kviksølv i spildevandet, men en
langt bedre løsning end den der var før.
9
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Miljøministerens talepapir fra samrådet 22/2-23 om udledning af spildevand
2668085_0010.png
TALEPAPIR
Det har været vigtigt med skrappe krav, så kun
virksomheder som ligger i toppen med at rense
spildevandet kan få lov til at udlede.
Virksomheder skal som minimum leve op til
miljøkrav, som svarer til den bedste tilgængelige
teknologi. Og hvis der er behov for det for at
beskytte vandmiljøet, skal der stilles endnu
strengere krav.
AFVENTENDE MILJØGODKENDELSER
Det er miljømyndighederne, som giver
miljøgodkendelserne. For de 12 konkrete
miljøgodkendelser nævnt i samrådsspørgsmålet er
Miljøstyrelsen miljømyndighed.
Miljømyndighederne skal stille vilkår, som sikrer
beskyttelsen af vandmiljøet.
Der kan som sagt kun tillades udledning til et
vandområde, hvor grænseværdierne for god tilstand
er overskredet, hvis udledningen ikke forringer
vandområdets tilstand.
Udledningen må altså ikke forhindre, at
vandområdet kan komme i god tilstand.
Der er lavet en vejledning, som kan hjælpe
miljømyndighederne i deres vurderinger. Den er
vurderet at være i overensstemmelse med EU-
retten, og den står Miljøstyrelsen inde for.
10
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Miljøministerens talepapir fra samrådet 22/2-23 om udledning af spildevand
2668085_0011.png
TALEPAPIR
SKRAPPERE KRAV
Når det er sagt, vil jeg gerne se på, om vi kan
stramme kravene til udledning af de mest
problematiske stoffer, dér hvor vandmiljøet i
forvejen har det dårligt.
Der findes desværre allerede i dag mange stoffer i
vores vandmiljø. En del af dem er udledt for mange
år siden. Det er jo ikke en generationsforurening
som sådan, men det er jo generationers forurening
vi har med at gøre her. Og mange steder findes de i
så høje koncentrationer, at vandmiljøet er i dårlig
tilstand omkring Danmark.
Mange stoffer vil med tiden blive nedbrudt, mens
andre er svære at komme af med. Det er derfor de
kaldes ”evighedskemikalier”. Vi skal være særligt
opmærksomme på at begrænse udledningen af disse
stoffer.
Derfor har jeg bedt mit ministerium om at se på, om
vi kan stramme kravene til udledning af de værste
stoffer – evighedskemikalierne - dér hvor
vandmiljøet i forvejen har det dårligt.
Det er f.eks. de stoffer, som hober sig op i fisk og
mennesker og ikke forsvinder igen, når de først er i
miljøet.
Jeg vil nu finde ud af, om det kan være
hensigtsmæssigt at skærpe kravene til nogle af
11
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Miljøministerens talepapir fra samrådet 22/2-23 om udledning af spildevand
2668085_0012.png
TALEPAPIR
stofferne. Det har jeg derfor bedt mine folk i
ministeriet om at tage op i partnerskabet for
miljøfarlige stoffer. Det mener vi er det rigtige sted
at gøre dette.
MILJØFARLIGE STOFFER I VANDMILJØET
For der er desværre problemer med miljøfarlige
stoffer mange steder, bl.a. pga. historiske
udledninger. Det ændrer vi desværre ikke på én dag.
Det mest effektive er at begrænse stofferne ved
kilden. Det kan f.eks. være ved at forbyde de
skadelige stoffer i produkterne. Men vi skal også
finde kilderne til forureningerne og rense for
stofferne, fx ved virksomhedernes udledning.
AFRUNDING
For at opsummere vil jeg derfor nu sætte følgende i
gang:
1. Miljøministeriets eksperter skal sammen med
EU-Kommissionens eksperter se på EU's regler
for import af farligt affald til nyttiggørelse - kan de
strammes.
2. Ift. vejledningen om udledninger har jeg bedt om
et opdateret nabotjek, så vi får mere at vide om,
hvordan man håndterer det i andre lande i EU.
12
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 170: Miljøministerens talepapir fra samrådet 22/2-23 om udledning af spildevand
2668085_0013.png
TALEPAPIR
3. Og så vil ministeriet se på muligheden for at
skærpe kravene til de værste stoffer i de
vandområder, hvor der allerede er for mange
stoffer.
Tak for ordet.
13