Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 17
Offentligt
2643825_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 6. januar 2023
Sagsnummer: 2023-210
./.
Til udvalgets orientering fremsendes hermed samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11.-12.
december 2022.
Notatet er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. december 2022.
Jacob Jensen
/
Jesper Wulff Pedersen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022
2643825_0002.png
EU og Internationalt
Den 30. november 2022
FVM 225
SAMLENOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022
1.
Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2023 af fiskerimulighe-
der for visse fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre
farvande og for 2023 og 2024 af fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande
- Politisk enighed
KOM (2022) 559
Side 2
Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse af fiskerimuligheder for visse
fiskebestande og grupper af fiskebestande i Middelhavet og Sortehavet for 2023 og om æn-
dring af Rådets forordning (EU) 2022/110, for så vidt angår fastsættelse for 2022 af fiske-
rimuligheder gældende i Middelhavet og Sortehavet
- Politisk enighed
KOM (2022) 525
Side 16
Markedssituationen for landbrugsvarer
-
Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter
KOM-dokument foreligger ikke
Side 18
5.
4.
Strategiske planer under den fælles landbrugspolitik
-
Information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter
KOM-dokument foreligger ikke
Side 24
5.
Kommissionens evaluering af EU's dyrevelfærdslovgivning
-
Information fra Kommissionen
KOM-dokument foreligger ikke
Side 28
1.
2.
2.
3.
4.
3.
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022
2643825_0003.png
NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)
Den 11.-12. december 2022
1.
Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2023 af fiskeri-
muligheder for visse fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfar-
tøjer i visse andre farvande og for 2023 og 2024 af fiskerimuligheder for visse
dybhavsbestande
KOM (2022) 559
Revideret genoptryk af grund og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 24. no-
vember 2022. Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2023 af fiskerimuligheder
for visse fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande uden
for Østersøen (forslaget om fiskerimuligheder) og for 2023 og 2024 af fiskerimuligheder for visse dyb-
havsbestande. Forslaget omfatter dels EU-bestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tred-
jelande og dels autonome bestande, som EU får adgang til. Formålet med forslaget er at fastsætte
TAC
1
for 2023 (2023 og 2024 for visse dybhavsbestande)
og fordele EU’s rådighedsmængder til med-
lemsstaterne (kvoter) for fiskeriet. Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesni-
veauet i Danmark og EU, da forslaget tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2022) 559 af 28. oktober 2022 fremsat forslag til Rådets forordning om
fastsættelse for 2023 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-
fiskerfartøjer i visse andre farvande og for 2023 og 2024 af fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande.
Forslaget er modtaget i en dansk sprogversion den 7. november 2022.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret
flertal.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022 med henblik
på politisk enighed.
Formål og indhold
Forslaget omfatter dels EU-fiskebestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande, og
dels autonome bestande, som EU får adgang til at fiske. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC for
2023 (2023 og 2024 for visse dybhavsbestande)
og fordele EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne
på niveauer, der er i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks overordnede målsætninger. For et
stort antal bestande er der i forslaget endnu ikke angivet et forslag til TAC, da disse bestande indgår i
forhandlinger med tredjelande.
Omfanget af bestande uden forslag til konkrete TAC’er er
blevet meget
stort som følge af, at Storbritannien fra 1. januar 2021 er blevet en selvstændig kyststat.
Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne udarbejdet af Det Interna-
tionale Havundersøgelsesråd (ICES) under hensyntagen til principperne for TAC-fastsættelse, som
fremgår af Kommissionens meddelelse om status og retningslinjer for fiskerimulighederne for 2023
(Kommissionens politikerklæring - KOM (2022) 253).
1
TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.
2
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022
2643825_0004.png
Det fremgår af Kommissionens politikerklæring, at fiskebestandene i overensstemmelse med princip-
perne i grundforordningen for EU’s fælles fiskeripolitik (EU 1380/2013)
skal være forvaltet efter mål-
sætningerne om maksimalt bæredygtigt udbytte. Hovedmålsætningen for Kommissionens forslag til
fastsættelse af fiskerimulighederne for 2023 vil derfor være at fastholde eller nå maksimalt bæredygtigt
udbytte (F
MSY
2
).
Kommissionen vil foreslå at anvende enten MSY-værdien (maksimalt bæredygtigt udbytte) eller det
MSY-interval, som ICES har angivet, forudsat at de flerårige planer åbner mulighed for denne
fleksibilitet, når der foreligger MSY-rådgivning. Der er en flerårig plan for de demersale bestande i Nord-
søen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/973) og for de demersale bestande i Vest-
lige Farvande (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/472).
For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil TAC/kvoter blive foreslået på
basis af den foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at gå på kompromis med bevaringsbehovet
for bestandene. Hvor der ikke foreligger videnskabelig rådgivning, vil Kommissionen anvende forsigtig-
hedsprincippet på en systematisk, foruddefineret og gennemsigtig måde.
Landingsforpligtelsen er nu indført for alle fiskerier efter kvoterede arter i Nordsøen, Skagerrak, Katte-
gat, de nordvestlige og de sydvestlige farvande. Det betyder, at fiskerimulighederne skal fastsættes under
hensyntagen til, at de nu skal afspejle fangsterne i stedet for at afspejle landingerne, jf. grundforordnin-
gen (EU) 1380/2013. Der er indført fleksibilitetsmekanismer, som kan indgå i forvaltningen af bestan-
dene med henblik på at tilpasse fiskerimulighederne til en fuld landingsforpligtelse. Dette omfatter år-
til-år-fleksibilitet og arts-fleksibilitet. Dertil kommer visse undtagelser fra landingsforpligtelsen gennem
de minimis-undtagelser
3
og undtagelser baseret på høj overlevelse. Kommissionen vil tage disse sidst-
nævnte mekanismer i betragtning ved fastsættelsen af TAC for de enkelte bestande.
For visse bestande har ICES rådgivet om, at der ikke bør være nogen fangster. Hvis denne rådgivning
følges, vil det under landingsforpligtelsen indebære, at det ikke vil være muligt at fortsætte andre fiske-
rier, hvor disse bestande indgår som en uundgåelig bifangst. I sådanne situationer vil Kommissionen,
for at sikre balancen mellem hensynet til mulighederne for et fortsat fiskeri, herunder socioøkonomiske
hensyn, og hensynet til opnåelse af god økologisk tilstand for bestandene, foreslå specifikke TAC’er til
bifangster. ICES’ rådgivning for torsk i Kattegat er ligesom for 2021
og 2022 ingen fangster. TAC for
torsk i Kattegat har i en længere årrække været fastsat alene til bifangster. Det foreslår Kommissionen
også for 2023. Kommissionen har for 2023 også foreslået at videreføre de supplerende foranstaltninger
for beskyttelse af torsk i Kattegat, som blev indført for fiskeriet i 2020, i form af selektive redskaber eller
projekt med fuldt dokumenteret fiskeri med elektronisk monitorering. Forslaget indeholder endnu ikke
en konkret TAC-størrelse for torsk i Kattegat. Kommissionen har videreført en bestemmelse fra 2022
om, at der kan afsættes en ekstra mængde torsk til fartøjer, der deltager i et projekt med elektronisk
monitorering i Kattegat.
Aftaler med tredjelande
Forslaget implementerer de fiskeriaftaler, som EU indgår for 2023 med en række tredjelande for så vidt
angår fiskerimuligheder, herunder Norge, Storbritannien, Færøerne og Grønland. Forslaget fordeler
desuden de kvoter, som vedtages blandt andet på årsmøder mv. i NEAFC (Kommissionen for Fiskeriet
i det Nordøstlige Atlanterhav), NAFO (Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav),
ICCAT (Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet), IATTC
(Den Inter-Amerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk) og CCAMLR (Konventionen om bevarelse af
2
3
Den fiskeridødelighed, der indebærer at man kan opnå maksimalt bæredygtigt udbytte.
Undtagelse for små fangster af visse arter.
3
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022
de marine levende ressourcer i Antarktis) m.fl. Endelig fordeles de kvoter, der aftales i kyststatsforhand-
linger om makrel, atlanto-skandisk sild og blåhvilling.
EU-Norge-Storbritannien
De trilaterale konsultationer regulerer forvaltningen af seks fælles bestande i Nordsøen (torsk, kuller,
mørksej, hvilling, rødspætte og sild), der tidligere var reguleret bilateralt mellem EU og Norge. Af de
fælles forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, mørksej og sild af betydning for Danmark.
EU-Norge
De bilaterale konsultationer mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af syv fælles bestande i Ska-
gerrak (torsk, kuller, hvilling, rødspætte, rejer, sild og brisling). EU og Norge fastsætter i fællesskab en
samlet TAC for de respektive bestande, der fordeles til hver part efter en fast fordelingsnøgle. Af de fælles
forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, rejer og sild af betydning for Danmark. I aftalen udveks-
ler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande i Nordsøen så som brisling, sperling, havta-
ske, jomfruhummer og rejer, samt blåhvilling i alle farvande og arktisk torsk, rødfisk, arktisk sej og kul-
ler i Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand. Ligeledes skal der aftales ad-
gangen til at fiske i hinandens farvande, der følger af aftalen om fiskerimulighederne for Skagerrak, samt
den bilaterale aftale mellem EU og Norge for Nordsøen, øvrige norske farvande, og visse EU-farvande.
EU-Storbritannien
De bilaterale konsultationer mellem EU og Storbritannien dækker forvaltningen af 76 fælles bestande i
Nordsøen, den Engelske Kanal og farvandene vest for de britiske øer. Konsultationerne dækker derved
bestande, der tidligere var forvaltet internt i EU, inden Storbritannien blev en selvstændig kyststat fra 1.
januar 2021. Fiskerisamarbejdet mellem EU og Storbritannien er baseret på Handels- og Samarbejds-
aftalen, der fastlægger betingelser i forhold til målsætninger og timing for de årlige konsultationer, og
fastlægger herudover en fordelingsnøgle for fiskerimulighederne for hver af de fælles bestande. Aftalen
indeholder desuden ændring i fordelingen mellem de to parter for de bestande, hvor Storbritannien i
perioden 2021-25 får overført yderligere kvotemængder (bilag 35 i Handels- og samarbejdsaftalen). Der
er i Handels- og Samarbejdsaftalen mellem EU og Storbritannien fastlagt fuld adgang til at fiske i hin-
andens farvande i 2023, hvorfor dette ikke skal indgå som et årligt aftale-element.
Af de fælles forvaltede bestande, der indgår i efterårets konsultationer for 2022, er særligt jomfruhum-
mer, kulmule, havtaske samt en række fladfiskearter i Nordsøen af betydning for Danmark. Dertil kom-
mer visse bestande af betydning for Danmark, hvor fiskerimulighederne skal fastlægges i løbet af året,
da fiskeriåret ikke er overensstemmende med kalenderåret. Dette gælder tobis, brisling og sperling.
Handels- og Samarbejdsaftalen giver mulighed for direkte udveksling af fiskerimuligheder mellem den
enkelte EU-medlemsstat og Storbritannien. Der er truffet beslutning om implementering af denne mu-
lighed.
Rådet har i efteråret 2021 vedtaget et generelt mandat for de årlige konsultationer om fiskerimuligheder
frem til 30. juni 2027 (Rådets afgørelse (EU) 2021/1875). Mandatet fastlægger de generelle principper
for EU's holdning i konsultationerne, der følger af målsætningerne i den fælles fiskeripolitik.
ICES anvender ikke EU’s forvaltningsplan i sin rådgivning for bestande, hvor der er andre parter (Norge
og Storbritannien), som har andel af de pågældende bestande, idet planen er EU’s tilgang til forvaltnin-
gen. ICES angiver dog fangstoptioner i rådgivningen ved en anvendelse af planen.
4
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022
2643825_0006.png
Fælles bestande
Oversigt over den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for
2023 og den danske kvoteandel. Den danske andel er angivet som dansk andel af EU’s kvote
Art
Torsk
i
Nordsøen,
Skagerrak
og
østlige
engelske ka-
nal (7d)
ICES’ rådgivning for 2023
Rådgivning 26.008 tons (+82 pct. i forhold til rådgivning
for 2022).
MSY-rådgivning. Den estimerede gydebiomasse (SSB) er
under B
lim
4
. Fiskeridødeligheden (F) vurderes at være lige
under grænseværdien F
MSY
. Rekrutteringen har været på et
lavt niveau de seneste ca. 20 år.
TAC i 2022
13.246 tons i Nordsøen,
1.893 tons i Skagerrak og
772 tons i østlige engelske
kanal.
Supplerende tiltag er ved-
taget i EU og i Danmark
gennemført i en national
torskeplan bl.a. med krav
om tilstrækkeligt kvote-
grundlag eller selektive
redskaber.
44.924 tons i Nordsøen,
2.761 tons i Skagerrak og
5.006 tons i område 5b og
6a
Dansk andel
af EU’s kvote
39 pct. i Nordsøen og
83 pct. i Skagerrak
Kuller
i
Nordsøen,
Skagerrak
og vest for
Skotland
(6a)
Rådgivning 137.058 tons (+7 pct. i forhold til rådgivning for
2022).
MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) har fluktueret me-
get gennem årene og vurderes at være over MSY-niveau. Fi-
skeridødeligheden (F) ligger under F
MSY
.
33 pct. i Nordsøen
og
84 pct. i Skagerrak
Mørksej
i
Nordsøen og
Skagerrak /
Kattegat og
vest
for
Skotland (6)
Kulmule
i
Nordsøen
Rådgivning 58.912 tons (+19 pct. i forhold til rådgivning for
2022).
MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være
lidt under MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger over
F
MSY
.
Rådgivning 83.130 tons (+11 pct. i forhold til rådgivning for
2022) for den samlede nordlige bestand.
MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være
langt over MSY. Fiskeridødeligheden (F) ligger under F
MSY
.
Rådgivning 83.130 tons (+11 pct. i forhold til rådgivning for
2022) for den samlede nordlige bestand.
MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være
langt over MSY. Fiskeridødeligheden (F) ligger under F
MSY
.
Rådgivning 110.172 tons (+25 pct. i forhold til rådgivning for
2022).
MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være
over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under
F
MSY
.
Rådgivning 676 tons for 2023 og 2024 (-27 pct. i forhold til
rådgivning for 2021 og 2022).
Databegrænset bestand.
Rådgivning 150.705 tons (+6 pct. i forhold til rådgivning for
2022).
MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være
over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under
F
MSY
.
Rådgivning 9.152 tons (-40 pct. i forhold til rådgivning for
2022).
MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være
omkring MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger om-
kring F
MSY
.
44.950 tons i Nordsøen, og
Skagerrak/Kattegat
og
4.664 tons i område 6 mv.
10 pct. i Nordsøen og
Skagerrak/
Kattegat
2.754 tons i Nordsøen
71 pct.
Kulmule
i
Skager-
rak/Katte-
gat
Hvilling
i
Nordsøen og
østlige en-
gelske kanal
Hvilling
i
Skagerrak /
Kattegat
Rødspætte
i Nordsøen
og Skager-
rak
Tunge
Nordsøen
i
2.2.379 tons
rak/Kattegat
i
Skager-
92 pct.
26.636 tons i Nordsøen
28 pct.
929 tons
90 pct.
125.692 tons i Nordsøen,
16.816 tons i Skagerrak
28 pct. i Nordsøen og
79 pct. i Skagerrak
15.330 tons
4 pct.
B
LIM:
Grænseværdi for en bestands gydebiomasse
en nedre værdi. Inden for den biologiske rådgivning findes
der grænseværdier, der betyder, at der skal tages særlige tiltag for at genopbygge bestanden.
4
5
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022
2643825_0007.png
Art
Lange
Nordsøen
i
ICES’ rådgivning for 2023
Rådgivning 15.092 tons (-18 pct. i forhold til rådgivning for
2020 og 2021). Rådgivning gælder for både 2022 og 2023.
Databegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ me-
toder for databegrænsede bestande og bygger på trends i gy-
debiomassen.
ICES’
rådgivning dækker en række områder,
og TAC for lange i Nordsøen fastsættes ud fra en delmængde
af den samlede rådgivning,
Rådgivning 15.092 tons (-18 pct. i forhold til rådgivningen
for 2020 og 2021). Rådgivning gælder for både 2022 og
2023).
Databegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ me-
toder for databegrænsede bestande og bygger på trends i gy-
debiomassen.
ICES’ rådgivning dækker en række områder,
og TAC for lange i Skagerrak/Kattegat fastsættes ud fra en
delmængde af den samlede rådgivning,
Ingen samlet rådgivning for hele Nordsøen.
ICES vurderer bestanden og fiskeritrykket for jomfruhum-
mer i Nordsøen for en række separate delområder i EU-far-
vande. TAC fastsættes dog for hele området samlet. ICES
rådgiver efter MSY-tilgangen/forsigtighedsprincippet.
Rådgivning 5.882 tons for de to første kvartaler af 2023
(+22 pct.).
MSY-rådgivning, idet der arbejdes på en opdatering af
EU/Norges langsigtede forvaltningsstrategi. Gydebiomas-
sen (SSB) vurderes at ligge under MSY-niveau. Fiskeridøde-
ligheden (F) ligger under F
MSY
.
Rådgivning 414.886 tons (-22 pct. i forhold til rådgivning
for 2022) /Heraf bifangst: 11.073 tons (+27 pct. i forhold til
rådgivning for 2022).
MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være
lige over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under
F
MSY
.
Rådgivning på 0 tons for Østersøbestanden (samme rådgiv-
ning som for 2022) og 414.886 tons for Nordsøbestanden (-
22 pct. i forhold til rådgivning for 2022).
MSY-rådgivning. ICES rådgiver separat for Nordsøbestan-
den (NSAS) og Østersøbestanden (WBSS) (MSY-rådgiv-
ning), men der er en blanding af bestandene i Skager-
rak/Kattegat.
Rådgivning 68.690 tons for perioden 1. juli 2022 til 30. juni
2023 (-36 pct. i forhold til rådgivning for 2022).
MSY-rådgivning.
TAC i 2022
3.127 tons i Nordsøen
Dansk andel
af EU’s kvote
43 pct.
Lange
i
Skager-
rak/Kattegat
144 tons
60 pct.
Jomfru-
hummer
i
EU-far-
vande
i
Nordsøen
Rejer
i Ska-
gerrak
og
Norske
Rende
24.268 tons
39 pct.
5.398 tons i Skagerrak
65 pct. i Skagerrak
Sild
i Nord-
søen (NSAS)
427.628 tons (konsum),
8.174 tons (bifangst)
Variabel andel af
konsumkvoten
og
98 pct. af bifangst-
kvoten
Sild
i Ska-
gerrak
/
Kattegat
25.021 tons (konsum),
6.659 tons (bifangst)
(Kun 1.136 tons sild, heraf
996 tons for EU, må tages i
Skagerrak/Kattegat.)
48 pct. af konsum-
kvoten og 85 pct. af
bifangstkvoten
Brisling
i
Nordsøen/
Skagerrak /
Kattegat
Brisling
i
den engelske
kanal
Tobis
i
Nordsøen,
Skagerrak
og Kattegat
Hestema-
krel
i Nord-
søen og Ka-
nalen
Rådgivning 9.200 tons. ICES har ændret rådgivning fra ka-
lenderår til perioden fra 1. juli til 30. juni det følgende år.
ICES rådgiver ud fra en MSY-tilgang.
Rådgivning foreligger februar 2023
TAC søges fastsat i marts i forlængelse af modtagelse af den
biologiske rådgivning i februar med henblik på start af fi-
skeri efter tobis pr. 1 april 2023.
Rådgivning 8.969 tons (-36 pct. i forhold til rådgivningen
for 2020 og 2021).
Rådgivningen dækker 2022 og 2023.
Databegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ me-
toder for databegrænsede bestande og bygger på trends i gy-
debiomassen.
12.570 tons i Skager-
rak/Kattegat (1. juli 2022
til 30. juni 2023).
56.120 tons i Nordsøen
(1. juli 2022 til 30. juni
2023).
9.200 tons (1. juli 2022 -
30. juni 2023)
88.844 tons
72 pct. i Skagerrak
94 pct. i Nordsøen
68 pct.
96 pct.
8.969 tons
54 pct.
6
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022
2643825_0008.png
Art
Hestema-
krel
i de
vestlige om-
råder
Havgalt
i
det nordøst-
lige Atlan-
terhav
ICES’ rådgivning for 2023
Rådgivning ingen fangst (-100 pct. i forhold til rådgivning
for 2022).
MSY-rådgivning. Rådgivningen dækker et større område
end TAC.
Rådgivning 22.791 tons (+19 pct. i forhold til rådgivningen
for 2020 og 2021). Rådgivningen gælder for 2022 og 2023.
Databegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ me-
toder for databegrænsede bestande og bygger på trends i gy-
debiomassen.
TAC i 2022
61.416 tons
Dansk andel
af EU’s kvote
11 pct.
22.791 tons
26 pct.
Makrel
På baggrund af rådgivningen fra ICES forventes kyststaterne EU, Norge, Storbritannien, Island, Grøn-
land og Færøerne at blive enige om en TAC for makrel i Nordøstatlanterhavet på 782.066 tons for 2023,
svarende til en reduktion på 2 pct. i forhold til TAC’en
for 2022. Der forhandles fortsat om en fordelings-
aftale for makrel. Såfremt det ikke lykkes kyststaterne at blive enige om en aftale om en ny fordeling af
bestanden inden årsskiftet, vil hver part unilateralt fastsætte sin kvote for 2023.
Blåhvilling
På baggrund af rådgivningen fra ICES om en TAC på 1.359.629 tons for 2023 i henhold til forvaltnings-
planen er kyststaterne EU, Norge, Island, Færøerne og Storbritannien blevet enige om TAC-fastsættel-
sen for 2023. Rådgivningen fra ICES svarer til en øgning på 81
pct. i forhold til TAC’en for 2022.
Kyst-
staterne forventes ikke at indgå aftale om en ny fordeling af bestanden, hvorfor hver part unilateralt
fastsætter sin kvote for 2023.
Atlanto-skandisk sild
På baggrund af rådgivningen fra ICES er kyststaterne Norge, Island, Færøerne, Rusland og Storbritan-
nien blevet enige om en TAC på 511.171 tons for 2023 baseret på forvaltningsstrategien, svarende til et
fald på 15
pct. i forhold til TAC’en for 2022.
Kyststaterne forventes ikke at indgå en aftale om en ny
fordeling af bestanden, hvorfor hver part unilateralt fastsætter sin kvote for 2023. Efter Brexit er EU
ikke længere kyststat og deltager i forvaltningen af fiskeriet som fiskeripart.
EU-bestande
Oversigt over den biologiske rådgivning
og Kommissionens forslag om TAC for EU’s autonome be-
stande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for 2023 samt TAC i 2022 og den danske kvoteandel:
Art
ICES’ rådgivning for 2022
EU-TAC i 2022
i tons
Kommissio-
nens forslag til
EU-TAC i 2023 i
tons
50 tons (Bifangst)
Herudover mulig-
hed for op til 30
pct. ekstra til far-
tøjer, der deltager i
projekt med elek-
tronisk monitore-
ring (dog maksi-
malt 300 kg. pr.
fartøj).
498 tons (-31 pct.)
Der er foretaget et
fradrag for udsmid
under de-minimis.
Dansk
andel af
EU´s
kvote
62 pct.
Torsk
i Kattegat
Rådgivning 0 (samme rådgivning som for 2022). Da-
tabegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’
metoder for databegrænsede bestande og bygger på
trends i gydebiomassen, der viser et fald i bestanden
og en lille rekruttering i de senere år. Der rådgives ud
fra forsigtighedsprincippet.
Tunge
i Skager-
rak/Kattegat/
Østersøen
MSY-rådgivning i henhold til EU-forvaltningsplanen
med en intervalrådgivning mellem 380 og 504 tons
(-30 pct. i forhold til rådgivning for 2022). F
MSY
er på
504 tons. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være
97 tons (Bifangst)
Herudover mu-
lighed for op til
30 pct. ekstra til
fartøjer, der del-
tager i projekt
med elektronisk
monitorering
(dog maksimalt
300 kg. pr. far-
tøj).
723 tons
84 pct.
7
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022
2643825_0009.png
Art
ICES’ rådgivning for 2022
EU-TAC i 2022
i tons
Kommissio-
nens forslag til
EU-TAC i 2023 i
tons
Dansk
andel af
EU´s
kvote
Jomfruhum-
mer
i Skagerrak/
Kattegat
Rødspætte
i
Kattegat, Sundet
og Bælthavet
Skolæst
i Ska-
gerrak/Kattegat
over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger un-
der Fmsy.
MSY rådgivning i henhold til EU-forvaltningsplanen
med en interval fangstrådgivning mellem 8.554 og
12.076 tons (-17 pct. i forhold til rådgivning for
2022). Hele intervallet vurderes at være bæredygtigt.
Fiskeridødelighed angives som fangstrater. Fangst-
rate under F
MSY
. ICES giver en rådgivning, der tager
højde for undtagelsen fra landingsforpligtelsen be-
grundet i høj overlevelse i intervallet mellem 7.155 og
10.094 tons.
Rådgivning 11.914 tons (+35 pct. i forhold til rådgiv-
ning for 2022).
MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at
være langt over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden
(F) ligger under F
MSY
. Inkluderer en andel i Sundet og
Bælterne (område 22-23).
Rådgivning på 0 tons for 2023 og 2024. Samme råd-
givning som for 2021 og 2022.
8.501 tons
7.155
pct.)
tons
(-16
73 pct.
555 tons
i Kattegat
5 tons (bifangst) i
2021 og 2022
1.059 tons
(+91 pct.)
Der er foretaget et
fradrag for udsmid
under undtagelse
for høj overlevelse.
2 tons (bifangst) i
2023 og 2024
89 pct.
95 pct.
Kommissionen foreslår herudover
som i tidligere år
et forbud mod fiskeri efter visse sårbare arter.
Disse arter må, når de fanges utilsigtet, ikke skades og skal straks genudsættes. Dette gælder blandt
andet en række haj- og rokkearter.
Dybhavsbestande
Kommissionens forslag indeholder fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2023 og 2024. Dyb-
havsbestande er fiskebestande, der fanges i farvande uden for de vigtigste fiskepladser på kontinental-
soklen. De fleste af arterne vokser langsomt og lever meget længe. Det gør dem særligt sårbare over for
fiskeriaktiviteter. Fiskeriet har i EU været reguleret siden 2003 for at genopbygge sådanne nedfiskede,
langsomt voksende bestande.
Danmark har fiskerimuligheder for en enkelt dybhavsbestand (skolæst i Skagerrak og Kattegat). Intet
direkte fiskeri efter skolæst i Skagerrak og Kattegat er tilladt og TAC er således alene til bifangster.
Andre bestemmelser
År-til-år fleksibilitet
Forslaget indeholder endvidere regler for år-til-år fleksibilitet. Det fremgår heraf, at de hidtidige regler
om år-til-år fleksibilitet jf. rådsforordning 847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne ikke anvender
den mulighed for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af grundforordningen. Grundforordningens be-
stemmelser om år-til-år fleksibilitet kan anvendes for bestande omfattet af landingsforpligtelsen, hvilket
efter 2019 er alle kvoterede bestande omfattet af forordningen.
9 pct. artsfleksibilitet
Af grundforordningens artikel 15, stk. 8, fremgår, at fangster af arter, der er underlagt landingsforplig-
telsen, og som fanges ud over de tilladte kvoter for disse arter, eller hvor medlemslande ikke har kvoter,
kan afskrives på kvoterne for målarter, forudsat at de ikke overstiger kvoten for målarter med mere end
9 pct. Dette forudsætter dog, at ikke-målarterne er inden for sikre biologiske grænser. Kommissionen
har i forslaget
som i 2021 anført, for hvilke bestande denne bestemmelse kan finde anvendelse.
8
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022
2643825_0010.png
Fodnoter
Den hidtidige bestemmelse om mulighed for afskrivning af tilhørende bifangster på hovedarten i visse
pelagiske fiskerier og industrifiskerier fastholdes i forslaget som i 2021. Det anføres fortsat i forslaget,
at bifangster, som fratrækkes kvoten i henhold til fodnoten, og bifangster af arter, der fratrækkes kvoten
i henhold til ovenfor anførte 9 pct. artsfleksibilitet, tilsammen ikke må overstige 9 pct. af kvoten.
Europæisk ål
ICES har den 3. november 2022 fremlagt sin rådgivning for ål. ICES anbefaler, at der ikke bør være
fangster af ål i nogen habitater i 2023, når forsigtighedsprincippet anvendes. Dette gælder både for
rekreative og erhvervsmæssige fangster og inkluderer fangster af glasål til udsætning og akvakultur.
ICES rådgiver endvidere om at andre menneskeskabte dødeligheder for ål end fiskeri bør være nul.
Kommissionen har foreslået, at udvide den kontinuerlige tre-måneders lukkeperiode for ålefiskeri i
saltvand i ålens vandringsperiode til seks måneder både for det erhvervsmæssige og det rekreative
fiskeri.
Havbars i det nordøstlige Atlanterhav
Foranstaltninger for havbars indgår i forhandlingerne med Storbritannien. Kommissionen har forelø-
bigt foreslået at videreføre de foranstaltninger for havbars der gælder for 2022, herunder regler for re-
kreativt fiskeri efter denne bestand i flere havområder, blandt andet i Nordsøen syd for Hanstholm
(område 4b). For det rekreative fiskeri foreslås der således en fangstbegrænsning for havbars på to fisk
pr. dag fra 1. marts til 30. november 2023 og kun fangst og genudsætning (”catch and release”) uden
for dette tidsrum i 2023.
Intern fordeling af makrel
Ved en eventuel manglende aftale om makreladgang med Norge forventes drøftelser om den andel af
EU's makrelkvote, som allokeres til Danmark i norske farvande for både 2022 og 2023 at indgå i drøf-
telserne af nærværende forslag. EU har en makrelkvote i norske farvande. Kvoten er 100 pct. allokeret
til Danmark. Hverken for 2021 eller 2022 er det lykkedes EU og Norge at blive enige om forvaltningen
af makrel, herunder adgang til fiskeri af makrel i hinandens farvand. Derfor har EU og dermed Danmark
i øjeblikket ikke adgang til at fiske makrel i norske farvande.
For 2022 er kvoten i norske farvande derfor ikke uddelt. Det drejer sig om 12.460 tons. Sagen har været
drøftet i rådsregi i løbet af 2022. Den 20. september 2022 fremlagde Kommissionen et dokument med
forslag til fem forskellige løsningsmodeller på den interne makrelfordeling. Løsningsmodellerne inklu-
derer i varierende grad en kvoteandel til Danmark. Kun én løsningsmodel vil, afhængigt af udformnin-
gen, eventuelt kunne give Danmark hele sin kvoteandel til makrelfiskeri i Nordsøen. Flere af løsnings-
modellerne lægger op til yderligere forhandling om den præcise fordeling.
Yderligere opdateringer
Kommissionen har efter forslagets fremlæggelse fremlagt visse non-papers med opdatering af forslaget.
Senest den 30. november 2022 har Kommissionen fremlagt et non-paper med TAC-forslag for torsk i
Kattegat på 50 tons som bifangst i 2023 (mod 97 tons som bifangst i 2022) og for skolæst i Skager-
rak/Kattegat på 2 tons som bifangst i henholdsvis 2023 og 2024 (mod 5 tons som bifangst i 2021 og
2022).
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.
9
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022
2643825_0011.png
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
Konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har ikke konse-
kvenser for EU’s budget.
Fastsættelse af fiskerimuligheder har erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er både stigende og fal-
dende TAC’er
af relevans for dansk fiskeri i forslaget. Forslaget i sin oprindelige form indeholder som
nævnt meget få konkrete forslag til TAC for 2023 for bestande af interesse for Danmark. En stor del af
TAC for disse bestande fastsættes som nævnt i forhandlinger
med tredjelande, hvorfor forslag til TAC’er
ikke er inkluderet. De vigtigste og mest økonomisk betydende bestande for dansk fiskeri er således af-
hængige af disse forhandlinger med tredjelande. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil derudover
også afhænge af blandt andet udviklingen i afsætningspriserne samt omkostninger, herunder brændstof,
og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte erhvervsøkonomiske kon-
sekvenser for forarbejdningsindustrien.
Der var for 2020, 2021 og 2022 forudset visse erhvervsøkonomiske konsekvenser i de demersale fiske-
rier ved supplerende tiltag til beskyttelsen af torsk i både Nordsøen, Skagerrak og Kattegat i forhold til
indvirkningen på hvor og hvordan, der må fiskes. Disse tiltag forventes fortsat i 2023. Beskyttelsestiltag
for torsken vurderes på længere sigt dog at have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, da torske-
bestanden vil blive genopbygget. Tilsvarende var der for 2020, 2021 og 2022 forudsat visse statsfinan-
sielle konsekvenser gennem øgede kontrolfunktioner. Disse vurderes også at fortsætte i 2023. Kontrol-
omkostningerne holdes inden for egen ramme.
I forhold til makrelfordeling kan forslaget have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser for det
danske fiskerierhverv. Afregningsværdien for den pågældende makrelkvote i 2021 på 13.573 tons var ca.
137 mio. kr. Ved samme kilopris i 2022 vil værdien af kvoten på 12.460 tons være ca. 128 mio.kr. Kvoten
udgør ca. 40 pct. af Danmarks samlede makrelkvote.
Særligt i forhold til den foreslåede seks måneders lukkeperiode for det erhvervsmæssige fiskeri efter ål
i saltvand kan det anføres, at der er ca. 200 ålebedrifter, som udøver erhvervsmæssigt fiskeri efter ål i
saltvand. I alt blev der i 2021 landet 224 tons ål fra erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand til en samlet værdi
af ca. 17 mio. kr. Heraf udgør værdien af landede blankål ca. 11 mio. kr. Ca. 80 fiskere fiskede kun ål,
hvoraf én fisker landede ål til en værdi af 1.171.795 kr.
Hvis der indføres en lukkeperiode for ålefiskeri i seks måneder, som i henhold til forslaget skal omfatte
den vigtigste vandringsperiode for europæisk ål og månederne omkring, vil det
uanset om perioden
ligger fra 1. august til 31. januar eller fra 1. september til udgangen af februar
betyde, at fiskeriet efter
blankål reduceres med ca. 98 pct., da dette fiskeri netop finder sted i efterårsperioden. I forhold til det
samlede fiskeri, dvs. fiskeri efter gulål og blankål, vurderes en sådan lukkeperiode at ville ramme ca. 70-
75 pct. af det samlede erhvervsmæssige ålefiskeri. Der vil i givet fald være mulighed for et mindre fiskeri
efter gulål, som topper i juni og juli, men forslaget vil
de facto
være at betragte som en lukning af ålefi-
skeriet i Danmark.
Siden 2009 har Danmark aktivt arbejdet med at genoprette den europæiske ålebestand, herunder op-
fyldt kravet om mindst 50 pct. reduktion i ålefiskeriet. De erhvervsmæssige landinger i saltvand er re-
duceret med ca. 60 pct. fra 550 tons i gennemsnit i årene 2004-2006 til 224 tons i 2021.
10
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022
2643825_0012.png
Danmark er det eneste medlemsland, som har næsten al erhvervsmæssigt ålefiskeri i saltvand, dvs. ca.
95 pct. i saltvand og ca. 5 pct. i ferskvand. I alt blev der i 2021 landet 8,5 tons ål fra 19 fiskere i ferskvand
til en samlet værdi af knap 800.000 kr.
DTU Aqua har beregnet, at de erhvervsmæssige marine landinger af ål i EU kun udgør tre pct. af den
samlede dødelighed for ålebestanden.
Forslaget vil også have konsekvenser for dansk akvakultur, idet forslaget på lignende vis lægger op til
lukkeperiode for glasålsfiskeri. Det vil vanskeliggøre danske åleopdrætteres køb af glasål til udsætning
eller opdræt. Produktionen udgjorde 1.176 tons i 2021 til en samlet værdi af knap 80 mio. kr.
I forhold til erhvervsøkonomiske konsekvenser er det generelt vigtigt, at der snarest muligt aftales ad-
gang til norske farvande fra årets begyndelse.
Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget
tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande.
Høring
Sagen har været i høring i §5-udvalget (fiskeri) og §7-udvalget (rekreativt fiskeri, ferskvandsfiskeri og
fiskepleje), hvilket gav anledning til nedenstående bemærkninger.
Hvad angår høringssvar om den interne makrelfordeling i EU fra Danmarks Fiskeriforening PO og Dan-
marks Pelagiske Producent Organisation henvises til samlenotat oversendt til Folketingets Europaud-
valg den 15. september 2022.
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) finder grundlæggende, at kvoterne fastsæt-
tes i overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning også i de tilfælde, hvor der er tale om en
positiv udvikling i bestanden.
Derfor bør Kommissionens forslag tage højde for den seneste videnskabelige rådgivning og fastsætte
fiskerimulighederne derefter. Det betyder konkret, at DFPO anbefaler en forhøjelse af torskekvoten med
63 pct. i Nordsøen til 21.652 tons og 3.094 tons i Skagerrak. For kuller i Nordsøen bør kvoten hæves til
117.048 tons og 7.127 tons i Skagerrak. For kulmule i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat anbefaler DFPO
en stigning på 10,8 pct. i overensstemmelse med den biologiske rådgivning.
En udfordring var dog de tilfælde, hvor den biologiske rådgivning ramte skævt i forhold til bestandsud-
viklingen. Et sådant eksempel var den biologiske rådgivning for rødspætte i Nordsøen og Skagerrak,
som efter fiskernes vurdering var alt for positiv. Her var det i stedet DFPO’s anbefaling at sætte TAC på
et lavere niveau end ICES anbefaler og mindre end niveauet for indeværende år. Omvendt så vurderer
DFPO, at den biologiske rådgivning for havtaske og sej ikke afspejler den faktiske bestandsudvikling og
derfor bør sættes højere end anbefalet af ICES, for havtaske bør det indebære en roll-over
for TAC’en.
DFPO var fortsat bekymrede for sildebifangst og fiskeri i Skagerrak. Det var vigtigt for DFPO, at der
bliver fastholdt en bifangst til det danske industrifiskeri i Nordsøen og Skagerrak.
DFPO beklagede også, at et forslag til regulering af fiskeriet udelukkende blev vurderet ud fra et uspeci-
ficeret beskyttelsesniveau, frem for at forholde sig til forslagets konsekvenser for fiskeriet, fiskerne og
følgeindustrien. DFPO understregede, at der i flere år var blevet efterspurgt en socioøkonomisk analyse,
11
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022
2643825_0013.png
der skulle sigte mod at vurdere Kommissionens forslag om fiskerimuligheders økonomiske konsekven-
ser for fiskeriet. DFPO mente, at det havde den konsekvens, at der blev truffet beslutninger på et uoplyst
grundlag.
DFPO påpegede, at
ICES’ nye måde at rådgive for de såkaldte kategori 3 bestande
var useriøs. DFPO
mente, at det kom til udtryk i rådgivningen for hvilling i Skagerrak/Kattegat, hvor bestanden var vokset
med 45 pct., men konkret gav anledning til en reduktion på 27 pct. af kvoten. DPFO forstod ikke, hvor-
dan det passede ind i en forvaltning, der forbød udsmid, og mente ikke, at der var taget højde for be-
standssituationen. Selvom hvilling var den bestand, hvor misforholdet mellem bestandssituation og råd-
givning ifølge DFPO kom mest til udtryk, så gjorde det sig også gældende for andre arter. DFPO påpe-
gede, at det også gjorde sig gældende for rødtunge, havtaske og til dels lange. DFPO understregede vig-
tigheden af, at man ikke underudnyttede vigtige ressourcer i forsøget på at give bedre betingelser for en
enkelt bestand. DPFO fandt det vigtigt, at man ikke vedtog regler, der umiddelbart virkede effektive på
papiret, men som ikke havde effekt på bestandene. DFPO mente grundlæggende, at bifangstregler gav
store problemer for fiskeriet.
DFPO fandt ambitionen om at ”sætte noget i banken” ved ikke at udnytte
væksten i nogle bestande udemærket, men det bør ske sådan, at det ikke skaber problemer med over-
holdelse af landingspligten.
For ål understregede DFPO, at Kommissionens forslag om at udvide lukkeperioden for fangst af ål fra
de nuværende fire måneder til seks måneder ville være en de facto afvikling og lukning af bundgarnsfi-
skeriet efter ål i Danmark. DFPO var uforstående for, at man ønskede at forbyde fiskeri i saltvand og
indføre lukkeperioder. DFPO påpegede, at der var tale om helt urimelige krav, som ikke ville forandre
ålebestandens tilstand. DFPO mente, at fiskeriet udgjorde en meget lille del af den samlede dødelighed
for ål, hvorfor det var forkert at ødelægge grundlaget for en gammel dansk fiskeritradition med skån-
somme og passive redskaber. Det var et vigtigt erhvervsfiskeri af stor betydning for kystnære samfund.
DFPO mente, at der burde foretages en grundig analyse af konsekvensen for ålebestanden, før man
valgte så drastiske tiltag. DFPO understregede at andre faktorer end fiskeri udgjorde langt største delen
af dødeligheden. Hvis Kommissionens forslag gennemføres, så mente DFPO, at der burde rejses krav
om at de berørte fiskere kompenseres for deres tab. Slutteligt er det vigtigt for DFPO, at fiskeriet kan
påbegyndes den 1. januar 2023.
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri PO (FSK-PO) understregede, at Kommissionens forslag ville med-
føre en lukning af det danske ålefiskeri, men ikke redde ålen. Ifølge FSK-PO, burde Danmark forsøge at
genoprette ålen, men samtidig fortsætte fiskeriet. FSK-PO mente, at Danmark bør fastholde, at ålegen-
opretningsplanen var det værktøj, man skulle bruge til at genoprette ålebestanden. Det burde ikke være
en del af TAC kvoteforordningen. Alternativt foreslog FSK-PO, at der i teksten til TAC-kvoteforordnin-
gen for 2023 kunne tilføjes en linje om, at lande enten skulle implementere en lukkeperiode eller imple-
mentere yderligere nationale tiltag, der skulle godkendes af Kommissionen. Derudover burde man fra
dansk side insistere på, at medlemsstaterne implementerede alle foranstaltninger i ålegenopretnings-
planerne. FSK-PO mente, at der burde indsamles mere data, der kunne vise det reelle billede af ålebe-
standen i europæiske farvande. FSK-PO opfordrede til at eventuelle yderligere tiltag skulle drøftes på
nationalt niveau mellem erhvervet, ministeriet og interessenter. Ålefiskerne var villige til at gå langt for
at sikre fiskeriets fremtid. FSK-PO anerkendte, at ICES rådgav om nul fangst for ål, men understregede
dog, at rådgivningen ikke var ændret siden ålegenopretningsplanen i 2007. Derfor var FSK-PO kritiske
over for tilgangen til ål, da datasættet ikke var godt nok. Medlemsstaterne var tidligere blevet enige om,
at genopretningen af europæiske ål og målet om 40 pct. udslip af blankål ville tage tid. Derfor er FSK-
PO meget uforstående overfor, at man nu ønskede at implementere yderligere foranstaltninger, der luk-
kede fiskeriet, når den plan man havde endnu ikke er gennemført. FSK-PO mente, at man som sidste
udvej kunne finde inspiration i middelhavslandenes aftale om ål, hvor lukkeperioden opdeles som 3 + 3
måneder. Der ville Danmark kunne placere de øvrige 3 måneder under glasålens migration og ankomst
12
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022
2643825_0014.png
i foråret. FSK-PO var desuden undrende overfor, at tungekvoten i Kattegat skulle reduceres på grund af
udsmid. Kvoten blev fordelt til fiskerier uden betydeligt udsmid, hvorfor dette fremstod besynderligt.
Hvad angik rødspætte støttede FSK-PO
DFPO’s
bemærkninger og mente, at rådgivningen fra ICES frem-
stod for positiv. Derfor burde man arbejde for en mindre kvote.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) mindede om, at Danmark ifølge den fælles EU fiskeripolitik er
forpligtet til at genoprette fiskebestandene. Derfor mente DN, at kvoterne bør holde sig under de græn-
ser, som ICES anbefalede i forhold til bæredygtigt udnyttelse, samt at kvoterne skulle følge et forsigtig-
hedsprincip. DN ønskede også at fremhæve, at kontrollen af fiskeriet var utilstrækkelig og illegalt ud-
smid af fisk er fortsat et udbredt problem i Nordsøen. DN opfordrede til, at der på EU-niveau arbejdes
for tiltag for at sikre et fuldt dokumenteret fiskeri, og at Danmark udvidede elektronisk monitorering
med kamera til alle demersale fiskefartøjer i Nordsøen og Skagerrak. DN var positive over, at Kommis-
sionens forslag for de fleste TACs fulgte ICES rådgivningen. DN mente dog ikke, at Kommissionens for-
slag for ål i tilstrækkelig grad hjalp med at genoprette den kritisk truede art. DN fremhævede herunder,
at Kommissionens forslag for ål ikke fulgte ICES rådgivningen om, at der ikke burde være fangster af ål
i nogen habitater i 2023. DN opfordrede Danmark til at være mere ambitiøs end Kommissionens forslag
og i stedet følge ICES rådgivningen om lukning af alt fiskeri (kommercielt og rekreativt) efter ål i alle
habitater og i alle livsstadier fra 1. januar 2023 og indtil bestanden er genoprettet. Derudover mente DN,
at Danmark burde igangsætte en proces herhjemme for at sikre ålens vandring både i fersk- og saltvand,
samt at alt rekreativt burde forbydes fra 1. januar 2023. For torsk i Kattegat støttede DN Kommissionens
forslag for videreførelse af de eksisterende tiltag for torsk i Kattegat. DN mente at alle fartøjer, ikke kun
de danske, burde være fuldt dokumenteret og udstyret med elektronisk monitorering. DN mente, at en
bifangstkvote for torsk burde være betinget til at fartøjerne er fuldt dokumenterede. For jomfruhummer
i Skagerrak/Kattegat anbefalede DN, at Danmark bakkede op om Kommissionens forslag om fastsæt-
telse af jomfruhummer i MSY lower værdien. Desuden burde man, ifølge DN, udvide elektronisk kame-
raovervågning til alle demersale trawlfiskefartøjer i Skagerrak for at hånhæve landingsforpligtelsen. For
rødspætte i Kattegat, Sundet og Bælthavet bakkede DN op om Kommissionens forslag. Derudover an-
befalede DN, at man fra dansk side arbejdede for, at der indføres fuldt dokumenteret fiskeri i Sundet og
Bælthavet ved at indføre elektronisk monitorering. DN var positive over, at torskebestanden i Nordsøen
var i bedring, men ønskede samtidig at fremhæve, at bestanden fortsat er i skrøbelig tilstand og under
grænseværdierne for en sund bestand. DN anbefalede, at fangstmulighederne maksimalt øges med 20
pct. og prioriteten burde være at genopbygge bestanden. Slutteligt ønskede DN, at kontrollen skulle
styrkes, da der havde været en del ”overshooting” af kvoten de seneste år.
Marine Ingredients Denmark (MID) understregede, at pelagiske arter spillede en central rolle i de nord-
østatlantiske økosystemer og i den globale fødevaresikkerhed. Derfor burde man ifølge MID opfordre
til, at Kommissionen fremadrettet anmodede ICES om at undersøge og inkorporere økosystemvariabler
i den samlede rådgivning. Hvad angår kyststatsaftalerne var det afgørende for MID, at den videnskabe-
lige rådgivning på blåhvilling følges, da denne var en meget vigtig bestand for fiskemelsproducenterne i
hele Nordatlanten. Videre opfordrede MID på det kraftigste til, at der fandtes en politisk aftale på for-
delingen af makrel, NVG sild og blåhvilling. For sild anbefalede MID at følge ICES rådgivningen med en
fastsættelse af TAC for 2023 til 414.886 tons. MID fandt det vigtigt, at EU, Storbritannien og Norge
afsluttede arbejdet med at udvikle en langsigtet forvaltningsstrategi. Forvaltningsstrategien burde sikre,
at der er en sildebifangstkvote, som er tilstrækkeligt stor til at sikre fuld udnyttelse af industriarterne.
For vestlig Østersøsild anbefalede MID en kvote på 7.000 tons for 2023. MID afventede den biologiske
rådgivning fra ICES for tobis. MID hilste det velkomment, at bestemmelserne vedrørende år-til-år flek-
sibilitet, 9 pct. artsfleksibilitet og fodnote vedrørende afskrivning af bifangst fastholdes.
Danmarks Sportsfiskerforbund henviste til, at det i 2021 kun var muligt at hjemtage en havbars per dag,
hvilket vurderedes som unfair. Derfor var Danmarks Sportsfiskerforbund tilfredse med, at kvoten i
13
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022
2643825_0015.png
Kommissionens forslag fastholdes på to fisk per dag. Danmarks Sportsfiskerforbund fandt det dog be-
synderligt, at denne regulering kun gælder i Nordsøen syd for Hanstholm, ligesom mindstemålet på 42
cm ikke var gældende i alle danske farvande. Det var den samme bestand af havbars, der blev fisket på.
Danmarks Sportsfiskerforbund foreslog derfor, at når den relevante bekendtgørelse om mindstemål i
saltvand kommer i høring, så skal mindstemålet på havbars være 42 cm overalt i danske farvande. Yder-
ligere blev der opfordret til, at der overalt i de danske farvande indføres en daglig fangstbegrænsning på
f.eks. 2 eller 3 havbars per fisker per dag for det rekreative fiskeri. Danmarks Sportsfiskerforbund hilste
det velkomment, at Kommissionen anerkendte, at genudsætning var et vigtigt værktøj til en bæredygtig
forvaltning af en presset fiskebestand. Det burde overføres til forvaltningen af laks i Østersøen.
Dansk Amatørfiskerforening (DAFF)
påpegede at EU’s ålehandlingsplan fra 2007 virkede som forven-
tet. Derfor opfordrede DAFF Kommissionen til, at få medlemsstaterne der endnu ikke havde implemen-
teret den til at handle hurtigst muligt. DAFF mente ikke, at ICES’ tilgang til udsætning byggede på bio-
logiske data. ICES anbefaling om at stoppe for glasålsfiskeri, ville ligeledes kun få begrænset betydning,
da fiskeriet foregik i floderne, der lå uden for den fælles fiskerpolitiks gyldighedsområde. I stedet burde
EU udbygge kontrollen med illegal handel med glasål. DAFF understregede, at der var rapporteret væ-
sentligt bedre ålefangster de seneste år, hvilket betød at ålehandlingsplanen havde virket. Derfor mente
DAFF, at det ville være ødelæggende for den fremtidige tiltro til implementering af EU’s regulering af
fiskeriet, hvis de aktører, som har efterlevet ålehandlingsplanen straffes med yderligere restriktioner.
DAFF fandt det vigtigt, at der opretholdes såvel et erhvervsmæssigt som et rekreativt ålefiskeri for at
opretholde interessen for den europæiske ål og bestandens bevarelse og genoprettelse. DAFF understre-
gede, at ålefiskeriet var levende kulturarv, som var vigtig for mange små havne. Tidligere var den danske
laksestamme truet, men ved hjælp af en stor indsats fra frivillige understøttet af den videnskabelige
rådgivning lykkedes det at genskabe den danske laksestamme. DAFF fandt derfor forslaget om at for-
længe lukkeperioden til seks måneder ødelæggende for det danske fritidsfiskeri. Forslaget ville udslette
det erhvervsmæssige ålefiskeri i Danmark og have alvorlige socioøkonomiske konsekvenser. DAFF no-
terede sig, at Kommissionens forslag ikke var ledsaget af en faglig begrundelse, hvorfor DAFF ikke kunne
støtte forslaget.
Dansk Fritidsfiskerforbund understregede, at forlængelsen af lukkeperioden for fiskeri efter ål fra 3 må-
neder til 6 måneder ville være dødsstødet for den danske handlingsplan for ål. Yderligere mente Dansk
Fritidsfiskerforbund, at forslaget ville fjerne incitamentet fra de danske fritidsfiskere til at bakke op om
den nuværende ålehandlingsplan, habitatforbedringer og udsætninger, som i dag finansieres via den
danske fiskeplejemodel. Dansk Fritidsfiskerforbund mente, at der blandt deres medlemmer ville komme
et krav om at stoppe udsætningerne og fjerne fokusset fra en fisk, der ikke længere var mulig at fiske på.
Yderligere lukning af ålefiskeriet ville grundlæggende fjerne interessen, og dermed arbejdet for at sikre
ålens overlevelse. Ifølge Dansk Fritidsfiskerforbund havde der i for mange år været fokus på fiskeriet i
forhold til at sikre ålens overlevelse, hvorimod de største hindringer i forhold til overlevelse ikke var
berørt endnu.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at et samlet kompromisforslag kan vedtages med et kvalificeret flertal i Rådet.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Som generelt princip kan regeringen støtte, at kvoterne for 2023 fastsættes på grundlag af videnskabelig
rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til den fælles fiskeripo-
litik samt fastsatte forvaltningsplaner og -strategier.
14
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022
2643825_0016.png
Det er efter regeringens opfattelse meget vigtigt, at de trilaterale konsultationer mellem EU, Norge og
Storbritannien samt de bilaterale konsultationer mellem henholdsvis EU og Norge samt EU og Storbri-
tannien om fiskerimulighederne i 2023 afsluttes rettidigt i 2022, så der er klarhed om kvoterne fra årets
start, og fiskeriet i norsk farvand kan påbegyndes fra årets start i 2023. Hvis alle aftaler ikke er på plads
rettidigt, kan regeringen støtte, at EU fastsætter foreløbige fiskerimuligheder for eksempel i form af en
procentdel af de fastsatte fiskerimuligheder for 2022, hvor der tages hensyn til den videnskabelige råd-
givning, samt at visse fiskerier er sæsonfiskerier eller en anden ad hoc løsning.
Regeringen finder det desuden meget vigtigt, at relativ stabilitet fastholdes ved den interne fordeling af
fiskerimulighederne, herunder for makrel og sild, og for makrel specifikt på linje med forhandlingsop-
lægget på intern fordeling af makrel for 2022.
Regeringen finder, at det er vigtigt, at bestanden af torsk i Nordsøen og Skagerrak genopbygges. Rege-
ringen arbejder i den sammenhæng for, at torskekvoten fastsættes på et niveau inden for rammerne af
den biologiske rådgivning og EU’s
flerårige plan. Regeringen støtter i den sammenhæng en videreførelse
af
EU’s
supplerende tiltag målrettet beskyttelse af torsken med udgangspunkt i de foranstaltninger, som
er vedtaget for 2020, 2021 og 2022.
Regeringen støtter, at TAC for torsk i Kattegat fortsat fastsættes som en bifangstkvote på et niveau, som
indebærer, at der fortsat kan finde fiskeri sted i Kattegat efter andre arter. Regeringen finder, at det er
vigtigt, at der fortsat arbejdes for at genopbygge bestanden med supplerende foranstaltninger med krav
om redskaber med høj torskeselektivitet eller deltagelse i projekt med elektronisk monitorering i Katte-
gat. Med henblik på at understøtte projekter med elektronisk monitorering arbejder regeringen for, at
der i lighed med 2022 fastsættes en supplerende, begrænset mængde til torskebifangster, som alene kan
anvendes af fartøjer, der er omfattet af et projekt med elektronisk monitorering med kamera.
Regeringen støtter ambitiøse EU-foranstaltninger for ål i lyset af bestandssituationen. Da der er tale om
én europæisk ålebestand, finder regeringen, at foranstaltninger skal knytte sig til alle ålens livsstadier,
alle habitatområder og alle de faktorer, som påvirker ålebestanden. Det er de samlede tiltag på EU-ni-
veau, der har betydning for genopretningen. Regeringen finder i den sammenhæng, at foranstaltninger
til forbedring af ålebestanden bør ske ved revision af EU’s åleforordning om genopretning af bestanden
af europæisk ål.
Regeringen finder det meget vigtigt, at der sikres bedst mulig adgang til fiskeri i norske farvande. Her
vil det være vigtigt, at man i konsultationerne sikrer, at det rette kvotemiks stilles til rådighed til at un-
derstøtte et blandet demersalt fiskeri i den norske del af Nordsøen. Regeringen arbejder derfor for at
optimere de traditionelle fiskerimuligheder efter blandt andet havtaske, kulmule og andre arter i norsk
zone af Nordsøen.
I tillæg hertil lægger regeringen vægt på, at et bæredygtigt industrifiskeri fortsat understøttes, også i
britiske farvande, herunder via en fortsættelse af eksisterende kvoteforvaltningstiltag, som for eksempel
de særlige betingelser om artsfleksibilitet.
Regeringen finder det generelt vigtigt, at der i øvrigt findes praktiske løsninger til håndteringen af sær-
lige udfordringer i lyset af landingsforpligtelsen. Det gælder særligt i forhold til bifangster, som er be-
grænsende for andet fiskeri (”choke-species”), hvor der må findes løsninger, der tager højde for opret-
holdelse af relativ stabilitet.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 24. november 2022.
15
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022
2643825_0017.png
For så vidt angår intern fordeling af makrel for 2022 har sagen været forelagt Folketingets Europaudvalg
til et revideret forhandlingsoplæg den 23. september 2022 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)
den 26. september 2022, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. september
2022.
2.
Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse af fiskerimulighe-
der for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Middelhavet og Sorteha-
vet for 2023 og om ændring af Rådets forordning (EU) 2022/110, for så vidt angår
fastsættelse for 2022 af fiskerimuligheder gældende i Middelhavet og Sortehavet
KOM (2022) 525
Nyt notat.
Resumé
Kommissionen har fremlagt forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2023 af fiskerimulighe-
derne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Middelhavet og Sortehavet. Forslaget in-
debærer en reduktion i fiskeriindsatsen for langline- og trawlfartøjer, der fisker demersale bestande
samt en række fiskeriforanstaltninger for Sortehavet og Middelhavet, herunder fangstbegrænsninger
for visse rejebestande i det vestlige Middelhav og en autonom kvote for brisling og kvotetildeling for
pighvar i Sortehavet. Samlet set vurderes forslaget at have positive konsekvenser for beskyttelsesni-
veauet i EU, idet der blandt andet lægges op til en reduktion af fiskeriindsatsen i Middelhavet, hvilket
ses som et skridt på vej mod bæredygtigt fiskeri. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug
og fiskeri) den 11.-12. december 2022 med henblik på politisk enighed.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2022) 525 af den 14. oktober 2022 fremlagt forslag til Rådets forordning
om fastsættelse af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Middelhavet
og Sortehavet for 2023 og om ændring af Rådets forordning (EU) 2022/110, for så vidt angår fastsættelse
for 2022 af fiskerimuligheder gældende i Middelhavet og Sortehavet. Forslaget er oversendt til Rådet i
en dansk sprogudgave den 14. oktober 2022.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages med kvalificeret flertal i
Rådet.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022 med henblik
på politisk enighed.
Formål og indhold
Forslagets formål er at fastsætte fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande
i Middelhavet og Sortehavet for 2023. Den overordnede målsætning er at sikre en miljømæssig, økono-
misk og socialt bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne, som det fremgår af forordning (EU)
1380/2013 om den fælles fiskeripolitik. På den baggrund indeholder forslaget bl.a. følgende elementer:
For det første indeholder forslaget en fiskeriindsatsordning for trawlerfartøjer og langlinefartøjer. Gen-
nem ordningen fastsættes der maksimale fiskeriindsatser for berørte fartøjer, der fisker efter demersale
bestande i det vestlige Middelhav (for eksempel jomfruhummer, rød kæmpereje og kulmule). Denne
ordning fastlægges i henhold til den flerårige plan for fiskeriet, der udnytter demersale bestande i det
16
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022
2643825_0018.png
vestlige Middelhav (forordning 2019/1022). Den flerårige plan har til hensigt gradvist at reducere over-
fiskeri af demersale bestande i det vestlige Middelhav. 2020 var det første gennemførelsesår. I 2022 blev
den maksimale tilladte fiskeriindsats for trawlerfartøjer reduceret med 6 pct. i forhold til referencevær-
dien for årene 2015-17. I 2022 blev der endvidere fastsat maksimal fiskeriindsats for visse langlinefar-
tøjer. I det oprindelige forslag er den maksimale tilladte fiskeriindsats ikke inkluderet for 2023.
I 2022 blev der vedtaget et supplement til fiskeriindsatsordningen for trawlerfartøjer, som giver en med-
lemsstat mulighed for tildeling af ekstra fiskedage til et flådesegment, når fartøjerne anvender visse se-
lektive redskaber eller medlemsstaten har vedtaget midlertidige områdelukninger. Kommissionen fore-
slår at videreføre denne mulighed i 2023.
For det andet indeholder forslaget foranstaltninger, der er vedtaget af Den Almindelige Kommission for
Fiskeri i Middelhavet (GFCM). Disse omfatter blandt andet fangst- og indsatsbegrænsninger for ædel-
koral og guldmakrel i hele Middelhavet samt fiskeriindsatsbegrænsninger på den maksimale flådekapa-
citet for små pelagiske bestande og demersale bestande i Adriaterhavet.
For det tredje indeholder forslaget foranstaltninger, der er vedtaget af GFCM, og som finder anvendelse
i Sortehavet. Disse omfatter blandt andet en autonom EU-kvote for brisling på i alt 11.475 tons, og en
samlet tilladt fangstmængde for pighvar (TAC), hvor tallet endnu ikke indgår af forslaget. Niveauet for
TAC’en og kvoten for brisling svarer til 2022-niveauet.
Kommissionen har efterfølgende den 23. november 2022 fremlagt et non-paper, som indeholder speci-
fikationer og opdateringer af det oprindelige forslag. Her foreslås bl.a. kvoten på pighvar sat til på 857
tons, heraf en EU-kvote på 150 tons, hvilket er det samme som 2022.
Reduktionen af fiskeriindsatsen for trawlfartøjer for 2023 foreslår Kommissionen i sit non-paper fast-
lagt til 7,5 pct. i forhold til referenceværdien i 2015-17 i kombination med andre forvaltningsforanstalt-
ninger, herunder fangstbegrænsninger for dybvandsrejer. Den maksimale fiskeriindsats for langlinefar-
tøjer, som blev fastsat i 2022 bliver videreført på samme niveau i 2023. Endelig foreslås yderligere tiltag
for at beskytte kulmuleungfisk i form af en gydelukning for visse redskabet og en forøgelse af den beva-
relsesmæssige mindstereferencestørrelse for kulmule.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
Konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller erhvervsøkonomiske konsekvenser i Dan-
mark. Forslaget har ligeledes ingen konsekvenser for EU’s budget. Samlet set vurderes forslaget at have
positive konsekvenser for beskyttelsesniveauet i EU, idet der lægges op til en reduktion af fiskeriindsat-
sen i Middelhavet, hvilket ses som et skridt på vejen mod at opnå bæredygtigt fiskeri i Middelhavet. Der
er ingen danske fartøjer, som har fiskerimuligheder i Middelhavet og Sortehavet.
Høring
§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt, hvilket ikke gav anledning til bemærkninger.
17
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022
2643825_0019.png
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at et samlet kompromisforslag vil kunne vedtages i Rådet med kvalificeret flertal.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter den overordnede målsætning om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) og hensigten
om at sikre et bæredygtigt fiskeri. Regeringen ser positivt på Kommissionens forslag, som indebærer, at
der for tredje gang fastsættes en samlet forordning om fiskerimuligheder i Middelhavet og i Sortehavet,
som også inkluderer fiskeriindsatsbegrænsninger for trawlfartøjer, der fisker efter demersale bestande
i det vestlige Middelhav. Regeringen ser forslaget som et skridt på vejen mod at opnå et bæredygtigt
fiskeri også i Middelhavet.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3.
Markedssituationen for landbrugsvarer
KOM-dokument foreligger ikke
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 6. oktober 2022. Æn-
dringer er markeret i marginen.
Resumé
Den russiske invasion af Ukraine påvirker markedssituationen for landbrugsvarer på en række om-
råder med stigende priser på både fødevarer, foder, handelsgødning og energi. Sagen er på dagsor-
denen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022 med henblik på information fra
Kommissionen og udveksling af synspunkter.
Baggrund
Den generelle markedssituation for landbrugsvarer drøftes normalt hvert kvartal i Rådet (landbrug og
fiskeri).
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022 med henblik
på orientering fra Kommissionen og udveksling af synspunkter
Formål og indhold
FN’s Fødevare-
og Landbrugsorganisations (FAO) fødevareprisindeks
Ifølge
FN’s Fødevare-
og Landbrugsorganisations (FAO) fødevareprisindeks er priserne for oktober
2022 stabile sammenlignet med september 2022. Indekset var i gennemsnit 135,9 point i oktober 2022
og er dermed stort set uændret i forhold til september 2022. Der har været en stigning i priserne på
korn, men et fald i priserne for vegetabilsk olie, kød, sukker og mælkeprodukter udligner dette. Indekset
er 2 pct. over niveauet i den tilsvarende måned i 2021.
Markedssituationen for handelsgødning
Omkring tre fjerdedele af landbrugsjorden i EU er gødet med mineralsk gødning. I absolutte tal svarer
det til 10,2 mio. tons kvælstofgødning (nitrat og urea), 2,7 mio. tons kaliumgødning og 1,1 mio. tons
fosfater. Alle mineralske kvælstofgødninger er baseret på ammoniak, og stort set hele EU’s ammoniak-
produktion er baseret på naturgas som energikilde. De store prisstigninger på naturgas påvirker økono-
mien i produktionen af ammoniak i EU og har gentagne gange i løbet af det sidste år ført til produkti-
onsindskrænkninger og fabrikslukninger. Verdensmarkedsprisen på ammoniak er toppet i 2022 med
en stigning på 600 pct. fra 200 til 1.400 USD pr. ton fra september 2020 til april 2022, hvorefter der er
18
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022
2643825_0020.png
sket et lille fald frem til september 2022. Priserne på phosphat, kalium og urea har vist et mindre fald i
oktober 2022 sammenlignet med september 2022. De forbliver dog på et højt niveau.
På baggrund af den vanskelige markedssituation for handelsgødning i Europa har Kommissionen den
9. november 2022 fremlagt en meddelelse om situationen. Meddelelsen opfordrer bl.a. medlemssta-
terne til prioritering af deres forsyningskæder (herunder gas) til fordel for gødningsproduktion i EU
samt forskellige tiltag inden for den fælles landbrugspolitik, herunder bl.a. undersøgelse af aktivering af
landbrugsreserven til landbrugere for det kommende år til at imødegå problemet med landbrugets gød-
ningsbehov. Kommissionen vil endvidere undersøge, om der er potentiale for nye ekstraordinære stats-
støtteforanstaltninger for gødningssektoren og tilskynde medlemsstaterne til at revidere deres strategi-
ske planer under landbrugspolitikken for at fremme effektiv brug af gødning i landbruget. Det forventes,
at Kommissionen fra 2023 vil følge markedsudviklingen for gødning mere systematisk ved at oprette et
markedsobservatorium for gødning. Hertil kommer en række øvrige tiltag rettet mod det indre marked
samt en række internationale initiativer.
Kommissionen har endvidere fremsat forslag om en midlertidig lempelse af told på import af rå- og
hjælpestoffer (ammoniak og urinstof) til produktion af nitrogenholdige gødningsstoffer.
Markedssituationen for korn og proteinafgrøder
I Europa har der generelt været meget varme og tørre forhold i sommeren 2022, hvor særligt Storbri-
tannien, Frankrig, Spanien, Portugal og Italien oplever, at 2022 har været det varmeste år siden 1991.
Det har påvirket kornproduktionen negativt.
Det Internationale Kornråd (IGC) forventede den 20. oktober 2022, at den globale produktion af korn i
produktionsåret 2021/22, som gik fra den 1. juli 2021 til den 30. juni 2022, vil ligge på 2.290 mio. tons,
hvilket er en stigning på 3 pct. fra 2020/21 svarende til 64 mio. tons. IGC’s prognose skønnede
endvi-
dere, at det indeværende produktionsår 2022/23 vil falde til 2.255 mio. tons svarende til en nedjustering
på 1,5 pct. i forhold til sidste år 2021/22, hvilket er særligt drevet af fald i EU's og USA's majsproduktion,
som kun delvist opvejes af en kinesisk opjustering. Den samlede produktion vil dog fortsat være den
anden største registrerede høst. Hertil kommer, at det forventede globale kornforbrug for første gang
siden 2015/16 vil falde med 1 pct. i forhold til sidste år som følge af en periode med stigende priser.
Særligt forventes foderforbruget at falde med 2 pct. De globale kornlagre forventes i 2022/23 at falde til
det laveste niveau i otte år, hvilket primært skyldes, at majslagrene ventes at ramme det laveste niveau
i et årti. Den globale handel med korn nedjusteres med 0,7 pct. ift. oktober 2022 og forventes nu at ligge
på 4,5 pct. under sidste år, som hovedsageligt skyldes et fald i handlen med majs og byg. Globale priser
på de vigtigste kornafgrøder (hvede, majs og byg) har siden oktober 2022 udviklet sig for hvede med -
0,9 pct., majs med +2,7 pct. og byg med +4,8 pct. Med stigende priser for øvrige afgrøder stiger indekset
samlet med 0,4 pct.
Hvad angår Ukraine har Ruslands invasion haft alvorlige konsekvenser for markedsdynamikken, her-
under adgang til dyrkningsområder i russisk besatte områder og risici forbundet med arbejdet og trans-
port af afgrøder. Alt dette gør, at der er store usikkerheder forbundet med estimater. Produktionen for-
ventes i 2022/23 for alle de vigtigste afgrøder at ligge under sidste år med 35 pct. for hvede, 29 pct. for
majs og 34,7 pct. for byg. Forventningen til eksport i 2022/23 var i november 2022 uændret i forhold til
oktober 2022, hvor der fortsat forventes et fald på 31,2 pct. for hvede, 28,2 pct. for majs og 68,9 pct. for
byg i forhold til 2021/22.
Ukraines andel af global produktion i 2022/23 vurderes i en prognose fra november 2022 at komme til
at udgøre 2,7 pct. for hvede, 2,5 pct. for majs og 4,2 pct. for byg. Ukraine er desuden storeksportør af
19
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022
2643825_0021.png
foder til EU, hvorfor særligt sektorerne for fjerkræ og svin bliver ramt af den manglende ukrainske ek-
sport. Mange afrikanske og nogle mellemøstlige lande får en stor andel af deres korn fra Ukraine, hvorfor
krigen har konsekvenser for deres adgang til og prisen på fødevarer fra Ukraine. Nordafrika er særligt
et sårbart område, da deres høst af hvede og byg i 2022/23 forventes at falde kraftigt.
Markedet for oliefrø rammes også. Ukraine forventedes inden den russiske invasion at producere 17,5
mio. tons solsikkefrø i 2021/22 et tal, som nu ligger på 16,4 mio. tons (28,9 pct. af den globale produk-
tion), svarende til et fald på 0,9 mio. tons. En stor andel af denne produktion presses til olie, og EU
modtager 89,0 pct. af sin importerede solsikkeolie og 36,0 pct. af sin importerede solsikkemel, der bru-
ges til foder, fra Ukraine. I 2022/23 forventes Ukraines produktion af solsikkefrø at falde til 11,0 mio.
tons svarende til et fald på 32,9 pct. fra 2021/22. I november forventedes eksporten af solsikkefrø fra
Ukraine i 2022/23 at falde med 33,4 pct. i forhold til sidste år, hvilket er en nedjustering på 3,2 pct. fra
oktober 2022.
Eksport af korn fra Ukraine
Kommissionen fremlagde i maj 2022
en meddelelse om alternative fragtruter (”solidaritetsbaner”,
KOM
(2022)217). Tiltaget havde til hensigt at udbygge alternative fragtruter for korneksport ud af Ukraine,
der omgik den russiske flådeblokade i Sortehavet. Det er med tiltaget lykkedes at øge eksporten af korn
fra Ukraine betragteligt. Indtil den 12. november 2022 var der i alt blevet eksporteret over 15 mio. tons
korn, oliefrø og øvrige landbrugsprodukter fra Ukraine via solidaritetsbanerne, hvor der blev eksporte-
ret henholdsvis 2,7 mio. tons korn i oktober og september 2022. Til sammenligning blev der i marts
2022 eksporteret 0,2 mio. tons korn. Den ukrainske korneksport via solidaritetsbanerne er dog fortsat
langt under førkrigsniveau, hvor langt størstedelen af korneksporten gik via havne langs Sortehavsky-
sten. Blandt udfordringerne ved de alternative fragtruter er manglende kapacitet til transport ad vej og
til omlæsning af gods i logistikcentre, lange ventetider ved EU’s ydre grænser på grund af told-
og føde-
varekontroller, forskellige sporbredder på jernbanerne i Ukraine og EU, der nødvendiggør omladning
ved grænsen samt problemer med forsikring af transport ind og ud af Ukraine. For at styrke solidari-
tetsbanerne fremlagde Kommissionen, Den Europæisk Investeringsbank, Den Europæiske Bank for
Genopbygning og Udvikling og Verdensbanken samt Ukraine, Tjekkiet, Polen, Rumænien, Slovakiet og
Moldova den 11. november 2022 en fælles erklæring, hvor der tilsammen mobiliseres 1 mia. euro i peri-
oden 2022-23.
Rusland og Ukraine indgik den 22. juli 2022 parallelle aftaler med FN og Tyrkiet om eksport af korn fra
Ukraine via tre ukrainske havne ved Sortehavet. Aftalerne var midlertidige og løb til den 19. november
2022. Rusland suspenderede kortvarigt aftalen den 29. oktober til den 2. november 2022, hvor aftalen
blev genoptaget efter stort pres fra Tyrkiet. Efter stort internationalt pres på Rusland, bl.a. med den
seneste G20-topmødeerklæring fra Bali den 15.-16.
november 2022, meddelte FN’s generalsekretær den
17. november 2022, at aftalerne var blevet forlænget med 120 dage. Sortehavsaftalerne har haft en stor
betydning for, at kornpriserne har været faldende fra juli 2022 til september 2022. Grundet usikkerhe-
derne vedrørende aftalernes forlængelse ses dog en prisstigning på 3 pct. i oktober 2022 sammenlignet
med september 2022. FN’s koordinationscenter (JCC) har fremhævet, at 41 lande har modtaget 11,8
mio. tons korn, oliefrø og øvrige landbrugsprodukter under sortehavsaftalerne siden juli 2022, hvilket
har medvirket til at stabilisere det globale marked. Sammen med eksporten via solidaritetsbanerne er
der i alt blevet eksporteret omkring 26 mio. tons siden krigens start, hvor solidaritetsbanerne har stået
for 60 pct. af den totale kornesport fra Ukraine.
20
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022
2643825_0022.png
Markedssituationen for mælk og mejeriprodukter
Markedssituationen for mælk og mejeriprodukter har igennem den seneste tid generelt set en markant
prisstigning, hvor mælkeprisen i oktober 2022 lå på 55,2 cent/kg, hvilket er en historisk høj pris. Til
sammenligning var den i august 2020 på 33 cent/kg. Medio november 2022 ligger prisen på skummet-
mælkspulver på 316 euro/100 kg. Det er 5 pct. over prisen samme tid i 2021, og smørprisen ligger på
672,0 euro/100 kg. Det er 25,0 pct. over prisen samme tid i 2021. Den gunstige markedssituation skyldes
faldende mælkeindvejning i EU. I januar-september
2022 faldt EU’s mælkeindvejning med 0,4
pct. Til-
svarende stagnerer produktionen globalt.
Markedssituationen for svinekød
EU's marked for svinekød er præget af høje priser sammenlignet med foråret af 2022. I løbet af 2022 er
priserne steget betydeligt. Prisniveauet for EU var således for uge 9 i 2022 på 149,3 euro/100 kg. Pris-
niveauet er siden steget, om end stagnerende på det seneste omkring dette niveau. Prisen var således i
uge 45 på 200,5 euro/100 kg. Det er historisk stadig en særdeles god pris. Den danske notering fulgte
nogenlunde samme tendens. Fra oktober 2021 frem til udgangen af december 2021 lå noteringen fast
på 8,4 kr./kg, men ved årsskiftet 2021/22 faldt den til 7,9 kr./kg. Det var den laveste notering siden
2008. Efterfølgende er noteringen i løbet af 2022 steget, og den ligger i uge 48 på 12,6 kr./kg. De sti-
gende priser skal dog ses i lyset af stigende inputpriser. Smågriseprisen i EU har fulgt et lignende møn-
ster. Den var i uge 42 i 2021 nede på 29 euro/stk., hvilket er en historisk lav pris. I uge 45 var prisen 53,9
euro/stk.
Årsagen til den dårlige markedssituation frem til foråret 2022 skyldtes især lave priser på det kinesiske
marked og forringet eksport til Kina, der i kalenderåret 2021 faldt med ca. 49 pct. Til sammenligning
udgjorde det kinesiske marked i perioden januar-september 2022 32,1 pct. af EU's eksport (et fald på 51
pct. i forhold til samme periode af 2021). Den hidtil gode afsætning medførte, at der skete en udvidelse
af produktionen af europæisk svinekød for at imødekomme den kinesiske efterspørgsel af svinekød for-
årsaget af afrikansk svinepest. Udvidelsen af produktionen forværrede efterfølgende markedssituatio-
nen, da eksportandelen til Kina faldt. Dertil kommer behersket efterspørgsel på EU’s indre
marked.
Samtidig skete der kun langsomt en tilsvarende tilpasning af den europæiske produktion af svinekød,
som først for nyligt er begyndt at tilpasse sig den lavere efterspørgsel. I de første otte måneder af 2022
er EU’s produktion således faldet ca. 4
pct. i forhold til samme periode af 2021. En betydelig udfordring
er ligeledes, at svinesygdommen afrikansk svinepest i september 2020 bredte sig fra Polen til Tyskland.
Det har medført, at en række vigtige eksportlande, herunder Kina, har lukket for import af svinekød fra
Tyskland, der udgør 24 pct. af EU’s samlede eksport af svinekød.
Markedssituationen for oksekød
I
juni 2022 er EU’s kvægbestand faldet
med 1,4 pct. i forhold til juni 2021. I hele 2021 og den forgangne
del af 2022 har prisniveauet udviklet sig stigende og var i uge 45 2022 steget til en pris på 493,9 euro/100
kg, hvilket er 22 pct. højere end samme tid året før. Prisniveauet er fortsat betydeligt over gennemsnittet
for de seneste tre år. EU’s eksport faldt
med 5,8 pct. i perioden januar-august 2022 sammenlignet med
samme periode af 2021. EU’s import steg
med 26 pct. i samme periode af 2022 i forhold til 2021. Tallene
er inklusiv Storbritannien.
Markedssituationen for fjerkrækød
Markedssituationen i fjerkræsektoren er i bedring. Primo juni 2021 lå prisen på 204,0 euro/100 kg. I
uge 45 af 2022 var prisen steget til 259,7 euro/100 kg. Det er 28,1 pct. over prisen samme tid sidste år
og betydeligt over gennemsnittet for 2016-21. De høje kornpriser påvirker dog producenternes indtje-
ning negativt. EU er fortsat nettoeksportør af fjerkrækød målt både i mængde og værdi. Fugleinfluenza
er fortsat et problem for fjerkræsektoren.
21
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022
2643825_0023.png
Eksport generelt
EU’s landbrugseksport steg med 7,3 pct. fra 2020 til 2021, mens landbrugsimporten
til EU steg med 7
pct. EU’s handelsoverskud på landbrugsområdet var i 2021 på 67,9 mia. euro (ca. 506 mia. kr.),
hvilket
er en stigning på 8 pct. i forhold til 2020. Ifølge Kommissionen
er EU’s eksport af landbrugsprodukter
til Mellemøsten og Nordafrika (samt Pakistan og Tyrkiet) i maj 2022 steget med 44 pct. sammenlignet
med niveauet i maj 2021. For kornprodukter er stigningen 75 pct. sammenlignet med maj 2021 og dæk-
ker over forøgelser i både værdi og kvantitet. Især hvedeeksporten er steget til regionen med 35 pct.
samlet og udvalgte større stigninger i Marokko (625 pct.) og Tunesien (208 pct.). Afrika syd for Sahara-
ørkenen er EU’s landbrugseksport steget med 15 pct. sammenlignet med perioden januar-maj
2021.
Indførelse af krisetiltag i lyset af den russiske invasion af Ukraine
Der er på EU-niveau truffet beslutning om, at medlemsstaterne har kunnet fravige visse betingelser for
den grønne støtte under den direkte støtte i 2022 med henblik på at dyrke braklagte arealer i EU. Mu-
ligheden anvendtes ikke i Danmark. Kommissionen har også vedtaget en delegeret forordning, som gav
mulighed for at udmønte en ekstraordinær krisestøtte som støtte til landbrugere, der i særlig grad er
påvirket af markedsforstyrrelser forårsaget af øgede omkostninger og afbrudt handel på grund af Rus-
lands invasion af Ukraine. Der er krav om, at medlemsstatens krisestøtte var landbrugerne i hænde se-
nest 30. september 2022. Kommissionen stillede i alt 500 mio. euro til rådighed for den ekstraordinære
krisestøtte. Danmark modtog ca. 77 mio. kr. heraf. Midlerne er udbetalt til danske landbrugere og mod-
tagerne er underrettet.
Kommissionen har endvidere den 23. marts 2022 fremlagt en meddelelse KOM(2022)133 om fødeva-
reforsyningssikkerhed i EU, hvor fokus i høj grad er på at sikre fødevareforsyning og stabile fødevare-
forsyningskæder.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der ikke er tale om stillingtagen til konkrete forslag.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbruget).
Landbrug & Fødevarer forventer overordnet set yderligere stigninger i produktionsomkostninger for alle
sektorer som følge af den aktuelle situation i Ukraine. Krigen har åbenlyse konsekvenser for eksporten
til Rusland og Ukraine, men medfører også ændringer i fragtruter til øvrige eksportmarkeder Og store
udfordringer med at sikre forsyningssikkerheden.
De høje mælke- og mejeripriser skal ses i sammenhæng af de markant højere produktionsomkostninger
hos både landmanden og mejerierne, hvorfor landmanden og mejeriets margin ikke nødvendigvis af-
spejles i prisudviklingen. Noteringen i maj 2022 steg med 4 eurocent til en samlet pris på cirka 50 eu-
rocent/kg. Siden er prisen steget yderligere og er i juli på 54 eurocent/kg. Priserne på alle råvarer er
stigende, og det er især den konventionelle mælk samt mozzarella og gul ost, der driver udviklingen.
Som regel vil højere mælkepriser medføre stigninger i indvejningen, men dette har ikke været tilfældet
i anden halvdel af 2021 og starten af 2022 netop på grund af meget høje energi- og foderpriser. Den
samlede mælkeindvejning for 2021 var -0,3 pct. lavere end 2020, og mælkeindvejningen for januar 2022
ligger på niveau med 2021. I aktivering af kriseredskaber fra EU og eventuelle nationale tiltag vil meje-
22
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022
2643825_0024.png
risektoren primært pege på tiltag, der sikrer forsyningen og produktionen hos landmanden. Foderfor-
syningen af både økologisk og konventionelt foder meldes for nuværende forholdsvist stabilt, imens der
er større usikkerhed vedrørende forsyningen af GMO-frit foder. Forsyning af gødning er også en bekym-
ring for produktionen i 2023.
For svinekød har situationen i Ukraine ligeledes skabt stor usikkerhed i markedet med stærkt stigende
inputpriser (foder, energi, fragtrater m.v.) hvilket har forringet bytteforholdet markant. Selvom der på
det seneste har været stigninger i den danske notering fra 7,90 til 11,30 kr./kg ligger noteringen stadig-
væk et godt stykke fra nulpunkt. Fremadrettet i 2022 er der udsigt til slagtninger i EU, der vil ligge
lavere end året før. Landbrug & Fødevarers fortsatte forventning er, at der vil ske en stigning i den hjem-
lige notering i løbet af foråret 2022. Den danske svinetælling i april 2022 viser et fald på 5,2 pct. i forhold
til april 2021. Det dårlige bytteforhold slår således også igennem i Danmark. Hertil kommer, at slagte-
vægten falder som konsekvens af de høje foderpriser. Dette vil yderligere bidrage til en nedgang i EU-
produktionen af grisekød i år. En nedgang på mere end 5 pct. i EU-produktionen af grisekød i 2022
virker således ganske realistisk. Dette vil mængdemæssigt mere end opveje for den tabte EU-eksport til
Kina. Ud over lavere EU-slagtninger og sæsonmæssig bedre efterspørgsel kan der også her håbes på
støtte fra en bedre efterspørgsel fra Kina. Etablering af privat oplagring i april 2022 havde en positiv
effekt på prisen, og Danmark var blandt de lande der benyttede ordningen mest.
For oksekød blev der i 2021 i Danmark slagtet 6.000 kreaturer flere end i 2020. Samtidigt er den gen-
nemsnitlige afregningspris steget 5-6 kr. pr. kg. slagtevægt. Prisniveauet er højere end de forgangne år,
men toppede i sensommeren og har siden været nedadgående. Dermed er den danske afregningspris
igen lavere end de øvrige EU-lande. Den danske kvægbestand er faldende og er i perioden marts 2021
til marts 2022 faldet med 17,6 pct. De høje produktionsomkostninger begrænser den reelle indtjening
for landmanden.
For fjerkrækød dækker stigende priser langt fra den stigende tendens til højere produktionsomkostnin-
ger til foder, energi og lønninger, der udgør 80-90 pct. af de samlede produktionsomkostninger. Disse
omkostningskomponenter forventes at stige 20-30 pct. over de kommende måneder mens metal og pla-
stikmateriale til pakninger af kyllingeprodukter ligeledes udsættes for prisstigninger på op til 40 pct.
Dertil kommer, at svækket eksport til tredjelande fra EU grundet restriktioner på grund af fugleinfluenza
medfører større afsætning på det indre marked og dermed større mængder med deraf følgende fald i
priserne. Dette lægger således pres på indtjeningen i eksportvirksomhederne, der har afsat større mæng-
der på det indre marked til lavere priser. Desuden opleves større grad af protektionisme, hvor både co-
vid19 og udbrud af fugleinfluenza bruges på en række destinationer til at lukke for eksport fra Danmark
og EU generelt med det formål at øge den nationale selvforsyningsgrad.
EU’s fjerkræsektor er bekymret over den stigende import af fjerkrækød fra Ukraine, der siden den fulde
told og kvote liberalisering den 4. juni 2022 har medført en stigning i importen på 100 pct. sammenlig-
net med samme tidspunkt sidste år. Hvis denne importstigning og ensidige ukrainske eksportsatsning
mod EU fortsætter, er der risiko for at det væsentligt vil påvirke markedet i EU med stigende mængder
af fersk kyllingekød og faldende priser, således at
EU’s producenter kommer yderligere under pres i
forhold til at kunne kompenseres for de stigende råvarer og energipriser. Der vil således være behov for
at følge importudviklingen tæt og indføre eventuelle foranstaltninger, såfremt EU’s fjerkræsektor kom-
mer under yderligere pres.
23
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022
2643825_0025.png
Generelle forventninger til andre landes holdninger
En række medlemsstater har fortsat stor fokus på udfordringerne som følge af den russiske invasion af
Ukraine. Det forventes, at en række medlemsstater vil have fokus på behovet for at håndtere gødnings-
situationen, både i relation til at sikre prisoverkommelige forsyning af kunstgødning i 2023 samt at øge
EU’s kapacitet til at producere gødning på længere sigt for at sikre EU’s og den globale fødevareforsy-
ningssikkerhed.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen arbejder for at underbygge en markedsorienteret og konkurrencedygtig landbrugssektor og
et velfungerende indre marked. Regeringen arbejder samtidigt for velfungerende international handel,
der også kan betyde større robusthed i de globale fødevareforsyningskæder. Regeringen lægger vægt på,
at Kommissionen overvåger markedssituationen for landbrugsvarer som følge af Ruslands invasion af
Ukraine. Regeringen støtter, at EU understøtter eksport af korn fra Ukraine.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg skriftligt den 12. oktober 2022 forud for
rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 17.-18. oktober 2022, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Eu-
ropaudvalg den 6. oktober 2022.
Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
4.
Strategiske planer under den fælles landbrugspolitik
KOM-dokument foreligger ikke
Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 6. juli 2022. Ændrin-
ger er markeret i marginen.
Resumé
Med EU’s landbrugsreform skal medlemsstaterne udarbejde en strategisk plan til gennemførelse
af
landbrugspolitikken, som senest skulle være fremsendt til Kommissionen den 1. januar 2022. Kommis-
sionen skal evaluere og godkende de strategiske planer med henblik på planlagt ikrafttrædelse den 1.
januar 2023. Status den 29. november 2022 er, at Kommissionen har godkendt 21 medlemsstaters
strategiske planer. Danmark fik sin strategiske plan godkendt af Kommissionen den 31. august 2022.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022 med henblik
på information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.
Baggrund
Med Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte
til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansie-
res gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond
for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU)
nr. 1307/2013 skal medlemsstaterne udarbejde en strategisk plan til gennemførelse af landbrugspolitik-
ken.
Fristen for fremsendelse af de strategiske planer til Kommissionen var den 1. januar 2022. På den bag-
grund blev forslaget til den danske strategiske plan fremsendt til Kommissionen den 22. december 2021.
Kommissionen skal evaluere og godkende de strategiske planer med henblik på deres ikrafttrædelse den
1. januar 2023.
24
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022
2643825_0026.png
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022 med henblik
på information fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.
Formål og indhold
EU’s landbrugsreform implementeres fra 2023. Medlemsstaterne skal forud herfor udarbejde en stra-
tegisk plan med beskrivelse af gennemførelsen af landbrugspolitikken. Denne plan skulle senest den 1.
januar 2022 være fremsendt til Kommissionen. Kommissionen skal herefter evaluere og godkende de
strategiske planer med henblik på, at planerne kan træde i kraft for perioden 2023-27.
Ifølge forordningen skal Kommissionen fremsætte bemærkninger til de strategiske planer senest tre
måneder efter fremsendelse. Medlemsstaterne skal da forelægge Kommissionen alle nødvendige sup-
plerende oplysninger og hvis relevant revidere den foreslåede plan. Godkendelsen af hver strategisk plan
sker senest seks måneder efter, at den pågældende medlemsstat har fremlagt den, jf. EU-reglerne.
Denne frist omfatter ikke det tidsrum, hvor Kommissionen har fremsendt sine bemærkninger eller en
anmodning om ændring af den strategiske plan til medlemsstaten og frem til den dato, hvor medlems-
staten fremsender sit svar til Kommissionen. Danmark modtog Kommissionens bemærkninger den 31.
marts 2022, som efterfølgende blev offentliggjort på Kommissionens hjemmeside.
De strategiske planer får først retsvirkning, når disse er godkendt af Kommissionen.
Den danske strategiske plan blev godkendt af Kommissionen den 31. august 2022. Status den 29. no-
vember 2022 er, at Kommissionen har godkendt 21 medlemsstaters strategiske planer. Det er forvent-
ningen, at Kommissionen godkender de resterende medlemsstaters strategiske planer inden ikrafttræ-
delse af de nye regler for den fælles landbrugspolitik den 1. januar 2023. Udgifter til den direkte land-
brugsstøtte kan ifølge forordningen først refunderes kalenderåret efter godkendelsen af den strategiske
plan.
Medlemsstaterne kan én gang årligt anmode Kommissionen om ændring af den strategiske plan. Hertil
har medlemsstaterne mulighed for at anmode om tre yderligere ændringer i reformperioden. Medlems-
staten skal begrunde ændringerne af den strategiske plan, og effekten af ændringerne skal beskrives for
de specifikke målsætninger for den fælles landbrugspolitik. Efter en ændringsanmodning er indsendt,
har Kommissionen 30 dage til at komme med bemærkninger til ændringsanmodningen til medlemssta-
ten. Kommissionen har tre måneder til at godkende en ændringsanmodning. Denne frist omfatter ikke
det tidsrum, hvor Kommissionen har fremsendt sine bemærkninger eller en anmodning om ændring af
den strategiske plan til medlemsstaten og frem til den dato, hvor medlemsstaten fremsender sit svar til
Kommissionen.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.
Nærhedsprincippet
Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen
til konkrete forslag.
Gældende dansk ret
Der er ikke redegjort for gældende dansk ret i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen
til konkrete forslag.
25
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022
2643825_0027.png
Konsekvenser
Der er ikke redegjort for konsekvenser i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til
konkrete forslag. Der er således ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser af punktet,
ligesom beskyttelsesniveauet ikke påvirkes.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).
Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at Danmark er blandt de første lande i EU, der har fået god-
kendt den nationale strategiske plan. Danske landmænd savner dog alligevel fortsat klarhed over, hvilke
præcise regler og vilkår, der gælder fra 1. januar 2023, når reformen træder i kraft. Landbrug & Fødeva-
rer vil stærkt opfordre til, at relevante love, bekendtgørelser og vejledninger sendes i høring. Også
selvom det pga. de igangværende regeringsforhandlinger er med forbehold for, at der kan blive gennem-
ført justeringer af reglerne, når der er udpeget en ny fødevareminister. EU-forordningerne træder i kraft
med direkte virkning fra 1. januar 2023, og det er afgørende, at den præcise nationale udmøntning er
kendt i god tid for de landmænd, der skal overholde reglerne. Der er fortsat stort behov for en grundig
informationsindsats.
Som nævnt i tidligere har det samtidigt været helt afgørende for Landbrug & Fødevarer, at den davæ-
rende regering på grund af tidspresset ikke gav køb på områder, hvor der ikke var faglig dokumentation
for kravene, og hvor det vil medføre store ekstra unødvendige omkostninger. Landbrug & Fødevarer
noterer sig, at der er sket en række justeringer af den danske plan i de afsluttende forhandlinger mellem
Danmark og Kommissionen. Landbrug & Fødevarer savner faglige begrundelser for en række af de valg,
der er truffet. Ikke mindst i forhold til nye formuleringer af krav om jorddække (GLM 6) og afgrødero-
tation (GLM 7). Landbrug & Fødevarer er især forundret over, at det ikke har være muligt at udnytte de
muligheder, der er til rådighed i EU-lovgivningen, og som blev fremsat i det oprindelige danske forslag
om at anvende afgrødediversificering til opfyldelse af GLM7-kravet.
Landbrug & Fødevarer er også uforstående overfor, at Danmark - som et af de eneste lande i EU - har
besluttet, at man ikke udnytter muligheden for at udskyde kravet om 4 pct. uproduktive arealer på trods
af de aktuelle udfordringer for fødevareforsyningssituationen som følge af krigen i Ukraine. Når Dan-
mark indfører kravet, så bør der som minimum være en bred palet af muligheder, der kan tælle med.
Herunder f.eks. også læhegn.
Økologisk Landsforening har noteret sig, at Kommissionen har godkendt den danske strategiske plan,
der træder i kraft den 1. januar 2023. Økologisk Landsforening har desuden noteret sig, at opbygningen
med seks eco-schemes er aftalt politisk i landbrugsaftalen fra oktober 2021. Landbrugsaftalen indehol-
der ligeledes en beslutning om, at udformningen skal genbesøges ved en status på ordningerne i
2023/24. Økologisk Landsforening vil i den forbindelse anbefale, at det besluttes at ændre på arkitek-
turen i den danske model således, at en kommende klimaafgift vil kunne indbygges i landbrugsstøtten.
Økologisk Landsforening mener, at den nuværende udformning er uhensigtsmæssig og ikke udnytter
det fulde potentiale i EU-forordningen. EU-forordningen tillader, at medlemsstaterne kan fastsætte an-
dre nationale normer vedrørende hovedmålsætningerne af GLM-normerne med henblik på at forbedre
den miljø- og klimamæssige gennemførelse af rammen for GLM-normerne. Forordningen pålægger
endvidere medlemsstaterne at etablere et system for en administrativ sanktion til landbrugerne, hvis de
ikke opfylder de lovgivningsbestemte forvaltningskrav i henhold til EU-retten og GLM-normerne fastsat
i de strategiske planer f.eks. på området klima og miljø, herunder vand, jord og biodiversitet i økosyste-
merne. Økologisk Landsforening har fremsat forslag til en model for klimaafgifter med afsæt i hjemlerne
i EU- forordningen.
26
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022
2643825_0028.png
Økologisk Landsforening fremhæver derudover, at foreningen finder den danske udformning af EU’s
krav om 4 pct. ikke produktive områder meget problematisk, eftersom udformningen ikke tillader at
medregne eksisterende biotoper. Dertil har Danmark tilladt, at kravet opfyldes med fjernbrak. Det er på
trods af, at EU-teksten helt konkret siger, at formålet med GLM 8 kravet/naturkravet er at
opretholde
landskabsstrukturer i det dyrkede land, og EU-
forordningen taler om ”farm level”.
Det skal også frem-
hæves, at den valgte definition af skovlandbrug ikke giver den ønskede forenkling, og den adskiller sig
fra den internationale definition. Økologisk Landsforening finder det problematisk, at udformningen
ikke giver landbruget noget incitament til at lade græsarealer udvikle sig, så de gavner biodiversiteten
mest muligt. Græsarealer med en god biodiversitetsstatus er berettiget til mindre landbrugsstøtte, end
arealer der primært er produktionsarealer, der kan få gødning og pesticider. Dermed har staten heller
ikke levet op til, at landbruget ville få økonomisk kompensation for, at der blev nedlagt sprøjte og gødsk-
ningsforbud på § 3 arealer, hvilket ellers fremgik af høringsnotatet fra ministeriet marts 2020 på ind-
sendte høringssvar til naturbeskyttelsesloven. Økologisk Landsforening mener, at engangskompensati-
onen for udtagning af permanente græsarealer skal differentieres, så der er en højere kompensation for
udtagning af højttydende permanente græsmarker.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemsstaterne forventes generelt set at lægge vægt på, at de strategiske planer godkendes uden unø-
digt ophold, idet implementering skal begynde den 1. januar 2023. I konklusionerne fra Det Europæiske
Råd den 30.-31. maj 2022 blev behovet for en hurtig godkendelse af de strategiske planer understreget.
Alle medlemsstater har fremsendt deres strategiske planer til Kommission og modtaget Kommissionens
bemærkninger. Status den 25. november 2022 er, at Kommissionen har godkendt 21 medlemsstaters
strategiske planer. Det forventes, at medlemsstaterne også vil lægge vægt på mulighederne for at justere
de strategiske planer efter den 1. januar 2023, herunder at ændringer godkendes af Kommissionen hur-
tigt og uden unødigt ophold.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen ser frem til en drøftelse af status for de strategiske planer, idet alle medlemsstater har mod-
taget bemærkninger fra Kommissionen, og Kommissionen har godkendt 21 medlemsstaters strategiske
planer. Det er væsentligt at få erfaringer fra andre medlemsstater for at sikre gennemsigtighed i god-
kendelsesprocessen. Det er samtidigt væsentligt, at Kommissionen fokuserer på, at godkendelsespro-
cessen bliver uden unødigt ophold af hensyn til, at de strategiske planer skal være rettidigt implemen-
teret den 1. januar 2023. Videre finder regeringen det hensigtsmæssigt for gennemførslen af den fælles
landbrugspolitik, at medlemsstaterne får anledning til at drøfte status for de strategiske planer, efter de
er blevet godkendte af Kommissionen, og efter reglerne træder i kraft den 1. januar 2023, hvis der skulle
opstå behov for eventuelle justeringer af de strategiske planer.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg skriftligt den 14. juli 2022 forud for rådsmø-
det (landbrug og fiskeri) den 18. juli 2022, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den
6. juli 2022.
Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
27
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022
2643825_0029.png
5.
Kommissionens evaluering af EU's dyrevelfærdslovgivning
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
Resumé
Kommissionens Jord til Bord-strategi fremhæver, at der er behov for at forbedre dyrevelfærden i EU,
og at Kommissionen derfor igangsætter en revision af EU’s dyrevelfærdslovgivning. Som et led i denne
proces igangsatte Kommissionen en evaluering af EU’s dyrevelfærdslovgivning. Evalueringen er af-
sluttet og viser overordnet
set, at EU’s dyrevelfærdslovgivning har forbedret dyrevelfærden i forhold
til tiden før dens vedtagelse, og at den har bidraget til, men ikke fuldt ud sikret, ens konkurrencevilkår
for landbrugere og andre operatører. Evalueringen konkluderer endvidere, at lovgivningen hverken
er tidssvarende i forhold til samfundets forventninger, videnskabelige og teknologiske fremskridt eller
fremtidige udfordringer omkring bæredygtighed. Der er derfor behov for en revision af gældende lov-
givning både om hold af dyr, transport og slagtning. Derudover er der behov for specifik lovgivning
for de dyrearter, hvor der kun er generel eller ingen lovgivning. Sagen er på dagsordenen for råds-
mødet (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022 med henblik på præsentation fra Kommissio-
nen og udveksling af synspunkter.
Baggrund
Kommissionens Jord til Bord-strategi fremhæver, at der er behov for at forbedre dyrevelfærden i EU.
Strategien forpligter derfor Kommissionen til at igangsætte en revision af EU’ dyrevelfærdslovgivning.
Som et led i denne proces igangsatte Kommissionen i maj 2020 en evaluering af EU’s dyrevelfærdslov-
givning. Evalueringen er nu afsluttet.
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022 med henblik
på præsentation fra Kommissionen og udveksling af synspunkter.
Formål og indhold
Formålet med evalueringen var at vurdere, om
EU’s lovgivning på dyrevelfærdsområdet
er egnet til at
opfylde formålet om bedre dyrevelfærd, og om den medvirker til mere harmoniserede regler og dermed
mere fair produktionsvilkår på tværs af EU’s grænser. Den gældende EU-lovgivning
på dyrevelfærds-
området omfatter:
Rådets forordning (EF) Nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne
aktiviteter
Rådets forordning (EF) Nr. 1099/2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet
Rådets direktiv 2008/119/EF om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve
Rådets direktiv 2008/120/EF om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin
Rådets direktiv 1999/74/EF om mindstekrav til beskyttelse af æglæggende høner
Rådets direktiv 2007/43/EF om minimumsforskrifter for beskyttelse af slagtekyllinger
Rådets direktiv 98/58/EF om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål.
Evalueringen er gennemført ved skrivebordsstudier, en række interessentkonsultationer, en offentlig
høring med næsten 60.000 svar og et eksternt studie med en cost-benefit analyse. Skrivebordsstudiet
omfattede litteraturstudier, hvorunder udtalelser om dyrevelfærd fra Den Europæiske Fødevaresikker-
hedsautoritet (EFSA), rapporter fra Kommissionens revisionsbesøg i medlemsstaterne på dyrevelfærds-
området samt rapporter fra dyrevelfærds- og erhvervsorganisationer. Interessentkonsultationerne om-
fattede grupper fra hele fødevarekæden fra producent til forbruger.
28
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022
Der har været nogle udfordringer i forbindelse med at udarbejde evalueringen. Medlemsstaternes ind-
beretninger af resultaterne fra velfærdskontrollen har været svære at sammenligne på grund af forskel-
ligt tolkningsniveau, især hvor bestemmelserne er upræcise eller generelle. Dertil kommer, at der ikke
er tilstrækkelig gode velfærdsindikatorer, der kan anvendes som sammenligningsgrundlag medlemssta-
terne imellem. Trods dette har andre data, herunder tilgængelig litteratur og Kommissionens audits i
medlemsstaterne, gjort, at resultatet af evalueringen samlet set er tilstrækkelig robust for så vidt angår
udviklingen af dyrevelfærden i EU.
Den gældende EU-lovgivning om dyrevelfærd blev for en stor dels vedkommende vedtaget i løbet af
1990’erne med det formål at forbedre dyrevelfærden inden for en økonomisk acceptabel ramme. Et an-
det formål var at mindske de lovgivningsmæssige forskelle mellem medlemsstaterne, som kunne for-
dreje konkurrencevilkårene og hindre varernes frie bevægelighed.
På tidspunktet for lovgivningens vedtagelse var forståelsen af dyrevelfærdsbegrebet, at dyr skulle be-
skyttes mod negative påvirkninger, som f.eks. sult og tørst eller for trange pladsforhold. I dag er dyre-
velfærdsbegrebet baseret på hensynet til dyrenes fysiske og mentale tilstand i forhold til de betingelser,
hvorunder dyrene lever og dør. Det vil sige, at de bør have et liv, der er værd at leve.
Gennem de seneste to årtier er der set et fald i husdyrproduktionen på tværs af medlemsstaterne, og
samtidig er besætningerne blevet større og større. I 2016 var der 10,3 mio. husdyrbesætninger i EU-27,
hvilket er et fald på 4,1 mio. i forhold til 2005. Det er således ikke kun holdningen til dyrevelfærdsbe-
grebet, der er ændret over tid, men også landbrugsstrukturen. Disse ændringer er ikke fuldt ud afspejlet
i gældende lovgivning.
Tiden før lovgivningens vedtagelse er brugt som sammenligningsgrundlag i forhold til, hvilken effekt
lovgivningen har haft i medlemsstaterne til og med 2020. Det anføres i evalueringen, at mange dyr i
Europa i de tidlige 1990’ere blev udsat for unødig smerte og lidelse ved de forhold, som de blev holdt,
transporteret og slagtet under. Generelt set var forholdene i det store og hele drevet af økonomi med
meget lidt hensyntagen til dyrenes behov.
De væsentligste resultater af evalueringen gengives kort i det følgende.
Evalueringen viser, at EU’s dyrevelfærdslovgivning har forbedret velfærden for mange dyr sammenlig-
net med tiden, før lovgivningen blev vedtaget. Dette synes støttet af den offentlige høring, hvor 49 pct.
tilkendegav, at de er enige, mens 40 pct. tilkendegav, at de er uenige i, at der nu er en mere ensartet
beskyttelse af landbrugsdyr i EU end for 25 år siden. Forbedringen gælder især de dyrearter, som er
omfattet af specifik lovgivning, nemlig grise, kalve, æglæggende høner og slagtekyllinger. Som eksempel
kan nævnes, at traditionelle og golde æglægningsbure til høner blev forbudt i 2012, og at søer siden 2013
skal holdes løse i grupper fra fire uger efter løbning, hvor de tidligere kunne holdes i boks i hele dræg-
tigheden.
Også når det gælder beskyttelse af dyr under transport og ved slagtning, er der til en vis grad sket for-
bedringer. F.eks. er antallet af dyr, der er døde ved ankomst til bestemmelsesstedet, faldet siden 2005,
og det samme gælder dyr, der ved ankomst til bestemmelsesstedet erklæres for uegnede til transport.
For så vidt angår slagtning ses lovgivningens regler om udpegning af en dyrevelfærdsansvarlig og udar-
bejdelse af standardprocedurer på slagterier at have forbedret dyrevelfærden. Der er dog stadig væsent-
lige problemer med vandbadsbedøvelse på fjerkræslagterier.
29
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022
Generelt set viser evalueringen, at dyrevelfærden i EU stadig må anses som sub-optimal. Dette gælder
især de dyrearter, hvor der ikke er specifik lovgivning, såsom malkekøer, kalkuner og fisk. Dertil kom-
mer, at selv for dyrearter, hvor der er specifik lovgivning, hindrer lovgivningen ikke, at dyrene kan hol-
des i systemer, der er meget begrænsende for deres bevægefrihed. EU-lovgivningen tillader fortsat, at
æglæggende høner holdes i bure, og at søer holdes i bokse en del af deres liv. Desuden er opdræt af
hunde og katte ikke omfattet af lovgivningens anvendelsesområde.
Lovgivningen har medvirket til, men ikke fuldt ud sikret, en fair konkurrence for landbrugere og andre
operatører på tværs af grænserne. Dette synes bekræftet af den offentlige høring, hvor 48 pct. svarede,
at de er enige i, at lovgivningen har lettet samhandlen og forbedret konkurrencen, mens 32 pct. er
uenige. Af de forretningsdrivende svarede 51 pct., at de er enige eller næsten enige i, at lovgivningen har
lettet samhandlen og forbedret konkurrencen, mens kun 15 pct. er meget uenige. Forskelle i tolkning af
lovgivningens bestemmelser og håndhævelsen af dem lægger dog stadig visse hindringer i vejen for sam-
handelen og for at opnå et sammenligneligt niveau af dyrevelfærd i EU. Dette skyldes til dels, at visse
bestemmelser er uklare.
EU’s dyrevelfærdslovgivning er ikke ændret i mere end 10 år, og den har ikke fulgt med udviklingen og
er dermed heller ikke på højde med nogle medlemsstaters nationale lovgivning om dyrevelfærd. Der er
konstateret væsentlige forskelle i ambitionsniveauet, når direktiver gennemføres i de enkelte medlems-
staters lovgivning. Dette har ført til større forskelle i dyrevelfærden, når det gælder hold af landbrugsdyr,
sammenlignet med det, der gælder for transport og slagtning, hvor lovgivningen er indeholdt i forord-
ninger og dermed er mere harmoniseret.
Evalueringen viser, at håndhævelsen af gældende bestemmelser ikke er tilstrækkelig til at opnå det ni-
veau af dyrevelfærd, der var målet, da lovgivningen blev vedtaget, og som nutidens borgere forventer.
Der er sket fremskridt, men regelefterlevelse er stadig en stor udfordring på områder som transport af
dyr, især for lange transporter, transport af unge dyr og drægtige dyr samt ved udførsel til tredjelande.
Der er desuden store udfordringer hvad angår regelefterlevelsen i forhold til visse bedøvelsesmetoder,
især vandbadsbedøvelse af fjerkræ, og rutinemæssig kupering af pattegrises haler. Der efterlyses robuste
indikatorer til overvågning af dyrevelfærden.
Det anføres i evalueringen, at lovgivningen anses for at have medført ekstra fordele for både dyr og be-
folkning. Som eksempler nævnes bedre produktivitet, bedre økosystemer, mindre brug af antibiotika og
bedre folkesundhed. Lovgivningen har dog også betydet øgede omkostninger for landbrugere og andre
operatører samt for myndigheder. Der er imidlertid tilgængelig, om end begrænset, viden ud fra hvilken,
det må antages, at fordelene over tid vejer tungere end de omkostninger, der er forbundet med kravene
i lovgivningen. I modsætning hertil mener mange forretningsdrivende, at indtjeningen ved fødevarer,
der er produceret under højere velfærdsstandarder, er utilstrækkelig. Det skal dog siges, at der er for-
skelle mellem medlemsstater og sektorer, som må tilskrives forskelle i borgernes forventninger og etiske
bekymringer samt markedskrav. Det anføres, at et bedre udbytte af investeringer på dyrevelfærdsområ-
det formentlig kan opnås ved en bedre og mere omfattende oplysning til forbrugerne, så de er i stand til
at foretage et oplyst valg ved køb af animalske produkter.
Det anføres i evalueringen, at der i lyset af målene i Kommissionens Jord til Bord-strategi er behov for
at gøre EU’s fødevaresystemer mere bæredygtige, og at der
som støtte til dette er muligheder gennem
en bedre udnyttelse af
EU’s fælles landbrugspolitik og EU’s handelspolitik.
Der er en række redskaber i
den fælles landbrugspolitik, som potentielt kan have en effekt på dyrevelfærden. Her nævnes krydsover-
ensstemmelse, handelsnormer for æg, landdistriktsprogrammet og reglerne om økologisk landbrug. Det
dobbelte mål om at harmonisere dyrevelfærdslovgivningen og samtidig skabe bedre konkurrencevilkår
er bedst muligt opnået på EU-niveau. Havde der kun været handlet på nationalt niveau, ville det have
30
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022
2643825_0032.png
resulteret i forskellige nationale lovgivninger og i, at nogle medlemsstater muligvis ikke havde vedtaget
lovgivning. Dette havde resulteret i fordrejede konkurrencevilkår og et uens niveau af dyrevelfærd. Den
gældende EU-lovgivning må fortsat anses for et godt svar på de dyrevelfærdsmæssige udfordringer, der
rådede på tidspunktet for dens vedtagelse. Trods de fremskridt, der er gjort, er det dog sådan, at de fleste
af datidens problemer og udfordringer fortsat er relevante. Dertil kommer, at samfundets forventninger,
videnskabelige og teknologiske fremskridt samt fremtidige udfordringer for så vidt angår bæredygtighed
ikke fuldt ud er afspejlet i gældende lovgivning. Gældende EU-lovgivning er således ikke egnet til at
imødegå nutidige og fremtidige behov.
Overordnet set er konklusionen, at EU’s dyrevelfærdslovgivning har forbedret dyrevelfærden i forhold
til tiden før dens vedtagelse, og at den har bidraget til, men ikke fuldt ud sikret, ens konkurrencevilkår
for landbrugere og andre operatører. Evalueringen konkluderer endvidere, at lovgivningen hverken er
tidssvarende i forhold til samfundets forventninger, videnskabelige og teknologiske fremskridt eller
fremtidige udfordringer vedrørende bæredygtighed. Der er derfor behov for en revision af gældende
lovgivning både om hold af dyr, transport og slagtning. Derudover er der behov for specifik lovgivning
for de dyrearter, hvor der kun er generel eller ingen lovgivning.
Kommissionens konsekvensanalyse af den kommende
revision af EU’s dyrevelfærdslovgivning forven-
tes klar i maj 2023, mens lovgivningsforslagene forventes at følge i 3. kvartal 2023. Lovgivningsforslaget
forventes at bestå af fire direkte gældende forordninger, henholdsvis:
Velfærd for dyr, der holdes til økonomiske formål (erstatter de eksisterende fire direktiver)
Beskyttelse af dyr under transport (erstatter den eksisterende transportforordning)
Beskyttelse af dyr ved aflivning (erstatter/ændrer den eksisterende aflivningsforordning), og
Dyrevelfærdsmærkning (ny lovgivning).
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om evalueringen.
Nærhedsprincippet
Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissionen
om resultatet af evalueringen.
Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret, da der ikke er tale om et lovgivnings-
mæssigt forslag.
Konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug) og Den nationale komite for landbrugsdyr.
Landbrug & Fødevarer understreger, at EU allerede har et højt niveau af dyrevelfærd, og mener at det
er vigtigt, at man med revisionen af reglerne sikrer, at man fortsat er konkurrencedygtige i Europa. Som
det fremgår af evalueringen, er der store forskelle på, hvordan de nuværende regler er implementeret og
håndhævet i de forskellige medlemsstater. Det er derfor afgørende, at der i det videre arbejde er fokus
på en ensartet implementering af de eksisterende regler, før der indføres nye regler. Landbrug & Føde-
varer finder det vigtigt, at eventuelt nye regler er baseret på et videnskabeligt grundlag og at både de
sociale, miljømæssige og økonomiske konsekvenser af eventuelle lovændringer belyses. Det er samtidig
31
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022
2643825_0033.png
vigtigt, at nye krav indføres med tilstrækkelig lange overgangsordninger, så erhvervet får tid til at om-
stille sig. Landbrug & Fødevarer understreger desuden vigtigheden af, at der indføres en fælles harmo-
niseret lovgivning, der løfter alle medlemsstater til et fælles nyt niveau og fjerner grundlaget for, at der
kan indføres nationale regler, der går længere end EU-reglerne.
Økologisk Landsforening bakker op om den overordnede intention om at styrke EU's lovgivning for dy-
revelfærd. Økologisk Landsforening mener, der er behov for grundlæggende forandringer i fremtidens
hold af landbrugsdyr. I den henseende er det Økologisk Landsforenings opfattelse, at alle dyr har ret til
adgang til åben himmel og marker.
Økologisk Landsforening mener, at der fremadrettet bør arbejdes hen imod racer og dyr, der har flere
formål i modsætning til de meget specialiserede racer, der anvendes i dag. Dette vil ikke blot give dyrene
et bedre liv, det betyder også at man ophører med at aflive alle hanekyllinger, at der skal fokus på høner,
der ikke får brystbensbrud, at kyllinger vokser langsommere og derfor ikke får gangbesvær, at begrebet
”overskudskalve” kan ophøre. Faringer i hytter
på marken vil give et endnu større behov for at fremme
grise, der føder færre men større og stærkere pattegrise, så pattegrisedødeligheden kan komme ned.
En grundlæggende omstilling af husdyrproduktionen betyder, at den samlede husdyrproduktion vil
falde. Det vil være meget væsentligt for landbrugets samlede klimaaftryk. Ligeledes er en husdyrproduk-
tion med langt lavere intensitet og et liv på marken det mest effektfulde til at nedbringe forbruget af
antibiotika og dermed mindske risikoen for antibiotikaresistens i landbruget. Husdyrproduktionen vil
bedre kunne forenes med behovet for at give plads til natur og fremme biodiversiteten og blive en del af
den cirkulære økonomi, således er grundlæggende ændringer, der tilgodeser dyrevelfærden en del af at
skabe et bæredygtigt landbrug og fødevaresystem.
Økologisk Landsforening bakker op om skærpede krav til transport af både levende dyr og transport af
dyr til salg samt slagtning. Økologisk Landsforening foreslår, at EU's økologiregler danner udgangs-
punkt for de nye styrkede EU dyrevelfærdsregler.
Dyrenes Beskyttelse opfordrer til, at fem domæne-modellen italesættes og støttes som det arbejdsred-
skab, der bør finde anvendelse ved vurdering af dyrevelfærdsstatus. De fem domæner omfatter i) ernæ-
ring, ii) fysisk miljø, iii) sundhed, iv) adfærdsmæssige interaktioner og v) mental tilstand. Fem domæne-
modellen tilstræber at give et indblik i dyrets sande velfærdstilstand. Det er altså ikke menneskets me-
ning om dyrets velfærds-status, der er afgørende, men derimod dyrets egen opfattelse heraf. Modellen
anerkender, at dyr er sansende væsener og giver dyrets mentale tilstand en fremtrædende rolle, hvilket
skaber forudsætning for at sikre dyrene et godt liv, der er værd at leve. Med tanke på at dyr er sansende
væsener, som er i stand til at føle frygt og smerte, bør dette også ud fra en etisk betragtning fuldt ud
anerkendes og respekteres i fremtidig lovgivning. Dyrenes beskyttelse finder, at der både er et moralsk
og samfundsmæssigt ansvar for behandlingen af dyr i hele deres livscyklus, herunder i besætninger,
under transport og på slagteri.
Dyrenes Beskyttelse opfordrer til, at selektiv avl bliver effektivt reguleret, så avlsarbejdet medvirker til
at forbedre dyrevelfærd/-sundhed, og ikke modsat, som det er blevet praktiseret i alt for lang tid. Dyr i
produktion er gradvist blevet avlet for stadig større ydelse og produktionseffektivitet, hvilket forårsager
sygdom og lidelse for dyrene, eksempelvis kan nævnes brystbens-brud på æglæggende høner.
Dyrenes Beskyttelse mener generelt, at der er behov for at fastsætte regler for de dyregrupper, hvor der
ikke er specifik lovgivning, såsom malkekøer, får/geder og fjerkræ samt fisk. For så vidt angår fisk, viste
Kommissionens konference ultimo 2021 også meget tydeligt, at der er et stort ønske om - og behov for -
at adressere velfærd for fisk i akvakultur. Dette skal også ses i lyset af det meget store antal involverede
32
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: Samlenotat forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2022
enkelt-dyr og størrelsesordenen af den potentielle, kumulative velfærdsgevinst ved en målrettet indsats
på dette område, som er i kraftig vækst i EU. Fisk er en meget forskelligartet og kompleks gruppe af
hvirveldyr, for hvilke der bør tages højde for artsspecifikke forhold i regelsættet. Dyrenes Beskyttelse
opfordrer derfor til, at man fra dansk side aktivt går ind for at inkludere fiskevelfærd i den førstkom-
mende revisionsfase af EU-lovgivningen i 2023.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemsstaterne forventes at tage drøftelsen om evalueringen af EU's dyrevelfærdslovgivning til efter-
retning. Der forventes generelt opbakning blandt medlemsstaterne til den kommende revision af EU's
dyrevelfærdslovgivning. Tyskland, Nederlandene, Danmark, Sverige og Belgien (den såkaldte Vught-
gruppe) har tidligere præsenteret fælles positionspapirer med ønsker til henholdsvis forordningen om
beskyttelse af dyr under transport samt en ramme for ny EU-lovgivning om dyrevelfærd.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter resultatet af evalueringen af EU-lovgivningen på dyrevelfærdsområdet. Resultatet er
på linje med, at der fra regeringens side gennem længere tid er peget på, at der er behov for en revision
af gældende EU-lovgivning på dyrevelfærdsområdet under hensyntagen til ny videnskabelig viden og de
håndhævelsesproblemer, der er identificeret bl.a. på grund af for generelle eller upræcise bestemmelser.
Desuden også, at der behov for specifik lovgivning for de dyrearter, der holdes eller handles i forbindelse
med økonomisk aktivitet, og hvor der kun er generel eller ingen lovgivning.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
33