MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 164: Miljøministerens talepapir fra samrådet 23/2-23 om udledningstilladelser til renseanlæg

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 164
Offentligt

TALEPAPIR

Spørgsmål

Samrådsspørgsmål E

Hvordan vil ministeren sikre, at samtlige

udledningstilladelser til renseanlæg og punktkilder

hurtigt bringes i overensstemmelse med

minimumsbestemmelserne i EU-lovgivningen og

indenfor de fastsatte tidsrammer, således at vi kan

opnå direktivfastsat god økologisk tilstand og god

kemisk tilstand i vandmiljøet?

Samrådsspørgsmål F

Vil ministeren overveje at gennemføre yderligere

tiltag for at reducere og eliminere tilførslerne af

tungmetaller og miljøfarlige stoffer til Danmarks

vandmiljø udover det, som kræves ifølge de fælles

EU-regler, som alene er minimumsregler?

Spørgsmålene E-F er stillet efter ønske fra Marianne

Bigum (SF).

Svar

Indledning

Tak. Der bliver i spørgsmålet refereret til EU's

vandrammedirektiv. Og det er helt korrekt, at det er

et direktiv som pålægger landene, at der kommer

god tilstand i vandmiljøet og der er vi jo ikke i dag.

Vi har på forskellige samråd kigget på kort, og der er

hård evidens for, at det har vi ikke i Danmark. Og vi

har et politisk mål, men vi har også en pligt til at

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 164: Miljøministerens talepapir fra samrådet 23/2-23 om udledningstilladelser til renseanlæg

TALEPAPIR

overholde vandrammedirektivet som sikrer, at der

skal være god tilstand i vandmiljøet.

Når det kommer til næringsstoffer altså kvælstof og

fosfor, som er det vi bl.a. kigger på ift. vandmiljøets

økologiske tilstand, så har vi danske renseanlæg,

som hele tiden bliver bedre – og faktisk bedre end

de grænser, der er fastsat i EU. Der er vi foran på

grænserne.

Gennemsnitligt udleder renseanlæggene, hvad der

svarer til under halvdelen af kravet for både kvælstof

og fosfor.

Men som jeg startede med at sige, vandmiljøet er

sårbart og under pres. Og der er mange faktorer i

spil. Noget af det handler om de miljøfarlige stoffer,

som findes i og udledes til vandmiljøet. Nogle

udledninger er nødvendige for at opretholde

samfundskritiske funktioner, fx

husholdningsspildevand.

Men vi skal selvfølgelig stille krav til udledningerne,

så vi passer godt på miljøet.

Udfordringen i dag er som sagt, at vi allerede har

mange miljøfarlige stoffer i vandmiljøet. Noget

bliver vi klogere på, som man ikke var så klog på

tidligere. Fx lægemidler, men også kviksølv og

fluorstoffer, som eksempelvis PFOS. En del af dem

er udledt for mange år siden. Og mange steder

findes de i så høje koncentrationer, at vi når til det

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 164: Miljøministerens talepapir fra samrådet 23/2-23 om udledningstilladelser til renseanlæg

TALEPAPIR

modsatte af det EU kræver og som vi selv har som

mål, nemlig at vandet kommer i "ikke-god tilstand".

Vi har haft kortet, hvor vi kan se alle de steder, hvor

der er for meget af et eller flere stoffer.

Det er pga. tidligere tiders udledninger et problem

med tungmetaller og andre miljøfarlige stoffer i

vores vandområder. Det er et resultat af, at vi i

Danmark tidligere har produceret på en måde, som

ikke var bæredygtig. Ikke for at pege fingre af

fortiden. Det var helt klart fordi man ikke havde nok

viden dengang man udledte de her stoffer.

Vi er blevet dygtigere til at opdage og måle stofferne.

Jo mere vi måler, desto mere finder vi ud af. Derfor

vil der også i fremtiden være vandområder, som er i

dårlig tilstand, men det er ikke ensbetydende med,

at der sker en egentlig forringelse af vandmiljøet. Vi

får øjnene op for udfordringerne og vores regulering

skal følge med så vandmiljøet belastes mindst

muligt.

Heldigvis er det ikke sådan at det er et statisk kort.

Der er mange stoffer som med tiden blive nedbrudt,

mens andre stoffer er sværere at komme af med. Det

er det vi kalder ”evighedskemikalier”. Dem skal vi

være særligt opmærksomme på at begrænse

udledningen af.

Vi ved, at miljøfarlige stoffer ender i vandmiljøet fra

udledning af spildevand, både fra vores industri,

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 164: Miljøministerens talepapir fra samrådet 23/2-23 om udledningstilladelser til renseanlæg

TALEPAPIR

men også fra renseanlæg og landbruget. Det bedste

sted at begrænse stofferne er direkte ved kilden. Det

vil sige, at stoffer, der fx kommer fra virksomheder,

først og fremmest bør renses af virksomhederne.

Udledningstilladelser

Vi holder øje med tilstanden i vandmiljøet ved at

holde målinger op imod nogle standarder –

miljøkvalitetskravene - for de enkelte miljøfarlige

stoffer.

Der ligger et grundigt fagligt arbejde bag disse

miljøkvalitetskrav, og de har til formål at beskytte

miljøet og mennesker og dyrs sundhed. De er både

fastsat på EU- og nationalt niveau.

I miljøbeskyttelsesloven er der et generelt forbud

mod at udlede miljøfarlige stoffer uden tilladelse.

Så hvis et renseanlæg eller en virksomhed vil udlede

renset spildevand til vores vandmiljø, så kræver det

altid en tilladelse fra miljømyndighederne. Det er

oftest kommunen – men Miljøstyrelsen er jo

miljømyndighed for en række af de største

virksomheder.

Miljømyndighederne har ansvar for at sikre, at

kravene i tilladelsen er tilstrækkelige til at beskytte

vandmiljøet – og altså dermed sikre god tilstand.

Dette gøres bl.a. ved at tage højde for, hvilke

miljøfarlige stoffer, der kan være i spildevandet

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 164: Miljøministerens talepapir fra samrådet 23/2-23 om udledningstilladelser til renseanlæg

TALEPAPIR

Det væsentlige her er, at tilladelsen til at udlede

spildevandet sikrer, at standarderne -

miljøkvalitetskravene - ikke overskrides. Det er

vores målestok for, om der er god tilstand i vores

vandmiljø.

Det er en forudsætning i en hvilken som helst

udledningstilladelse, at den pågældende virksomhed

eller renseanlæg som minimum lever op til den

bedste tilgængelige teknik på området. Det betyder,

bl.a. at virksomheden eller renseanlægget skal bruge

den bedste renseteknologi, der er tilgængelig på

markedet. Så man gør det så optimalt som

overhovedet muligt.

Udledningstilladelserne skal selvfølgelig være i

overensstemmelse med EU-lovgivningen og øvrige

gældende regler, så vi får et sundt vandmiljø.

HVAD KAN VI GØRE BEDRE?

Vi skal hele tiden være sikre på, at

udledningstilladelserne gives på et solidt, fagligt

miljømæssigt grundlag. Og vi skal hurtigt kunne

justere i takt med, at vi får ny viden og data.

Lad mig give et eksempel.

Indtil for nylig har man antaget, at det spildevand,

der kommer fra vores almindelige husholdninger

ikke indeholdt miljøfarlige stoffer i betydeligt

omfang.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 164: Miljøministerens talepapir fra samrådet 23/2-23 om udledningstilladelser til renseanlæg

TALEPAPIR

Nu tyder de nyeste data på, at vi ikke bare kan tage

det for givet.

Desuden leder langt de fleste virksomheder deres

spildevand ud gennem det fælles kloaksystem, og vi

kan se, at der er nogle stoffer, som vores renseanlæg

ikke kan klare.

Derfor er Miljøstyrelsen nu i gang med at ændre

deres vejledning, så kommunerne bedre kan styre,

hvad der tillades udledt til kloakken. Det giver en

øget beskyttelse af miljøet. Det synes jeg er positivt

og jeg forventer mig meget af det arbejde.

Spildevandsektoren i Danmark er på mange måder i

god gang med den grønne omstilling, men der kan

gøres mere.

I ministeriet er der folk der er i gang med at se på,

om vi kan identificere ny teknologi, der kan rense

spildevandet endnu bedre. Så fx spredning af

miljøfarlige stoffer – herunder PFAS – minimeres.

Kommende krav og indsatser

Vi har – heldigvis - ambitiøse EU-krav for at få et

godt og sundt vandmiljø overalt. Vi skal væk fra de

røde områder på kortet. Det siger sig selv, at der skal

være grønne områder omkring Danmark.

Jeg agter også at gennemføre yderligere tiltag for at

reducere udledning af de farlige stoffer.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 164: Miljøministerens talepapir fra samrådet 23/2-23 om udledningstilladelser til renseanlæg

TALEPAPIR

Jeg har nævnt på et tidligere samråd, at jeg vil se på

at stille skærpede krav til udledning af de værste

stoffer, dér hvor vi i forvejen har for mange stoffer,

det er jo mange steder. Hvilke stoffer, beror på en

faglig vurdering, som nu sættes i gang.

Jeg er enig med spørgerens indledning. Når man ser

kortet med de røde områder, er det rystende at det

ikke fylder mere i den offentlige debat. Vi går lidt fra

enkelt sag til enkelt sag. Men vi ser ikke på det helt

generelle - den meget elendig forfatning vores

vandmiljø er i. Vores opgave er at få ryddet op i det

røde plamager rundt omkring Danmark så vi når

vores mål og det mål som EU har sagt vi skal have.

Tak.