Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 162
Offentligt
Kommissionens svar på spørgsmål fra danske MEP’ere
Spørgsmål af Asger Christensen om roeaffald i direktivet om vedvarende energi
1. Kommissionens Generaldirektorat for Energi bestilte en undersøgelse, som i 2019 blev tildelt et
konsortium under ledelse af E4tech. Formålet med undersøgelsen var at bistå Kommissionen med
evalueringen af råprodukter til biobrændstoffer, som kunne tilføjes bilag IX ved omarbejdningen af
direktivet om vedvarende energi (EU 2018/2001). Hvornår vil denne undersøgelse gøres offentligt
tilgængelig?
2. Det var oprindeligt planlagt, at der skulle finde en revision sted i 2021, men den blev ikke
gennemført. Vil den næste blive berammet til 2023?
3. Kartoffelaffald er foder af lav kvalitet, mens roeaffald er foder af høj kvalitet. Hvorfor er roe- og
kartoffelaffald blevet lagt sammen som ét råprodukt i forbindelse med vurderingen af råprodukter
til bilag IX?
Indgivet: 30.11.2022
Svar afgivet på Europa-Kommissionens vegne af Kadri Simson
Den endelige rapport om undersøgelsen har titlen »Assessment of the potential for new feedstocks for the
production of advanced biofuels« (foreligger kun på engelsk) og har været offentligt tilgængelig siden den
6. december 2022.
Kommissionen er ved at afslutte revisionen af bilag IX og vil fremover foretage revisioner i
overensstemmelse med de retlige krav. På grundlag af resultatet af revisionen offentliggjorde
Kommissionen et udkast til delegeret retsakt, som vil føje en række råprodukter til bilag IX til direktivet om
vedvarende energi. Interessenter kunne fremsætte bemærkninger til udkastet til retsakt frem til den 2.
januar 2023.
I den bestilte rapport blev der i vurderingen med henblik på bilag IX anvendt en ensartet metode for alle
råprodukter: teknisk beskrivelse, produktionsproces, mulige anvendelser, cirkulær økonomi og
affaldshierarki, bæredygtighed og drivhusgasser, markedseffekter og potentiale i 2030/2050, yderligere
behov for jord og forarbejdningsteknologier (modne over for avancerede). Sukkerroeaffald og
kartoffelaffald blev slået sammen, fordi den tekniske beskrivelse var tilstrækkelig ensartet til vurderingen
med henblik på bilag IX
Besvaret: 30.01.2023
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 162: Kopi af Kommissionens svar på spørgsmål fra danske MEP’ere
Spørgsmål af Asger Christensen om ålefiskeri
Af Kommissionens forslag COM(2022) 559 final fremgår af artikel 12, at alt kommercielt og rekreativt fiskeri
efter ål forbydes, og at der skal lukkes for fiskeriet efter ål i en periode på seks måneder. Forslaget er
fremsat uden de socioøkonomiske konsekvenser for de enkelte medlemsstater er blevet afdækket.
På den baggrund bedes Kommissionen besvare følgende spørgsmål:
1. Er EU-Kommissionen enig i, at det strider imod artikel 2 stk. 5 i den fælles fiskeripolitik, hvoraf det
fremgår, at den fælles fiskeripolitik navnlig skal ”bidrage til at give dem, der er afhængige af
fiskeriet, en rimelig levestandard, idet der tages hensyn til kystnært fiskeri og socioøkonomiske
aspekter”, at EU-Kommissionen ikke har undersøgt, hvad de socioøkonomiske konsekvenser ved at
forbyde fiskeriet efter ål er, inden forslaget blev fremsat?
2. Vil EU-Kommissionen tage initiativ til, at der gennemføres en undersøgelse af de socioøkonomiske
konsekvenser ved at forbyde fiskeriet efter ål, inden man forbyder ålefiskeriet?
3. Er EU-Kommissionen enig i, at det ikke får betydning for ålebestanden i Danmark, at forbyde
danske fiskere at fange ål, eftersom danske fiskere kun tegner sig for 3% af åledødeligheden[1]?
Indgivet: 09.12.2022
Svar afgivet på Europa-Kommissionens vegne af Virginijus Sinkevičius
1.-2. Det overordnede mål for den fælles fiskeripolitik er at »sikre, at fiskeri‐ og akvakulturaktiviteterne er
miljømæssigt bæredygtige på lang sigt og forvaltes på en måde, der er i overensstemmelse med målene om
at opnå økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige fordele, og som bidrager til
fødevareforsyningssikkerheden«. Dette er grundlaget for, at Kommissionen ikke har foreslået et
totalforbud mod havfiskeriet efter ål. Hvis vi ikke handler nu ved at træffe strengere foranstaltninger, vil
der imidlertid være en højere risiko for, at ålebestanden kollapser helt med de deraf følgende katastrofale
sociale og økonomiske konsekvenser for mange fiskere, der er økonomisk afhængige af dette fiskeri. De
strengere foranstaltninger, som EU's fiskeriministre traf på mødet i Rådet i december 2022, har sammen
med de yderligere tiltag, som medlemsstaterne skal gennemføre for ferskvandsområder, til formål at
fremme genopbygningen af denne vigtige bestand, således at fiskerne igen kan leve af ålefiskeri i
fremtiden. Kommissionen minder også om, at europæisk ål siden 2008 har været opført på Den
Internationale Union for Natur‐ og Ressourcebevarelses (IUCN) liste over kritisk truede arter.
3. Det fremgår af en dansk artikel fra 2018, at havfiskeriet tegner sig for 3 % af den samlede åledødelighed.
Dette er en af flere udtalelser, som ikke er nævnt i den fagfællebedømte videnskabelige rådgivning om ål
fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES). Det skal desuden bemærkes, at der i havfiskeriet i
Østersøen fanges modne blankål, der er på gydevandring. Det er således vigtigt, at så mange blankål som
muligt for lov at forlade Østersøen og foretage deres rejse til Sargassohavet, hvor de kan gyde og dermed
bidrage til at genopbygge denne ikoniske bestand. For at muliggøre dette var det vigtigt at lukke ålefiskeriet
i vandringsperioden.
Besvaret: 17.01.2023