Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 159
Offentligt
2666297_0001.png
Notat til Folketingets Europaudvalg
Dato
19. februar 2023
Rådsmøde (miljø) den 16. marts 2023
Dagsorden
1.
Forslag til forordning om fastlæggelse af en EU-certificeringsramme
for kulstoffjernelse, KOM (2022)672.
-
Politisk drøftelse
Side
2
Side 1/16
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 159: Notat om fastlæggelse af en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse
2666297_0002.png
1. Forslag til forordning om fastlæggelse af en EU-certificerings-
ramme for kulstoffjernelse
KOM (2022) 672
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.
1. Resumé
Kommissionen har den 30. november 2022 fremsat et forslag til forordning om frivillig
certificering af kulstoffjernelse. Formålet er at etablere en EU-fælles certificerings-
ramme, der skal kvalitetssikre kulstofoptags- og lagringsaktiviteter samt øge trans-
parens og troværdighed omkring kulstoffjernelsesaktiviteter på tværs af Unionen.
Rammen skal facilitere, at kulstoffjernelsesaktiviteter belønnes og understøtte et in-
dre marked i EU for fangst, udnyttelse, lagring og transport af CO
2
. Således skal
forordningen tilvejebringe lettere adgang til privat og offentlig finansiering og bidrage
til at opskalere mængden af CO
2
-fangst og -lagring i EU. Kulstoffjernelse i forslagets
forstand vil bl.a. omfatte permanent geologisk lagring af CO
2
, langvarig lagring i pro-
dukter og materialer samt optag og lagring i naturlige økosystemer f.eks. CO
2
-optag
i skove, vådområder og havmiljøet.
Forslaget kan have erhvervsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser ifm. over-
holdelse af forordningens bestemmelser. Forslaget kan på sigt mindske behovet for
statslig støtte til optagsaktiviteter og kan potentielt have positive erhvervsøkonomi-
ske konsekvenser i form af øget efterspørgsel. Forslaget kan også få betydning for
landbrugeres tilslutning til at ansøge om tilskud under den fælles landbrugspolitik,
beregning af støttesatser samt mulighed for hjemtagning af støttemidler under den
fælles landbrugspolitik.
Regeringen hilser overordnet forslaget velkommen, da man fra dansk side arbejder
for udbredelsen af kulstoffjernelsesaktiviteter, som kan bidrage til regeringens ambi-
tion om klimaneutralitet i Danmark og EU. Det er vigtigt, at forordningen sikrer en
fælles, robust ramme for certificering, som har potentiale for at øge private investe-
ringer. Det er desuden vigtigt, at forordningen for så vidt angår biologisk kulstoflag-
ring udformes, så den understøtter ambitionerne om grøn omstilling af landbruget og
ikke medfører utilsigtede barrierer for implementeringen af landbrugsaftalen. Fsva.
teknologisk kulstoffjernelse ser regeringen gerne en hurtig implementering af forord-
ningen. Der er umiddelbart færre udfordringer ved at lave pålidelige certifikater for
teknologiske optag end for biologiske optag, hvorfor regeringen vil arbejde for, at
udviklingen af metoder for teknologiske optag prioriteres med henblik på at muliggøre
en tidligere implementering af disse. Dette skal ses i relation til, at man fra dansk
side lægger vægt på, at EU’s kvotehandelssystem (ETS) skaber incitament til fjer-
nelse af CO
2
fra atmosfæren.
Forslaget forventes sat på dagsordenen for miljørådsmødet den 16. marts 2023 til
politisk drøftelse.
Side 2/16
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 159: Notat om fastlæggelse af en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse
2666297_0003.png
2. Baggrund
Europa-Kommissionen har den 30. november 2022 fremsat forslag til forordning om
en frivillig certificeringsramme for kulstoffjernelse, KOM(2022) 672. Forslaget er
fremsat med hjemmel i TEUF-artikel 191, stk. 1, og 192, stk. 1, og skal behandles
efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF-artikel 294. Rådet træffer afgø-
relse med kvalificeret flertal. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion
den 26. januar 2023.
Forslaget udspringer af Kommissionens handlingsplan for cirkulær økonomi fra
marts 2020, hvori Kommissionen taler for udviklingen af et regelsæt for certificering
af CO
2
-fjernelse og lagring for at tilskynde tiltag for kulstoffjernelse og genanvendelse
af CO
2
. Forslaget følger desuden op på Kommissionens meddelelse om bæredygtige
kulstofkredsløb fra december 2021.
Hovedformålene med dette initiativ er: (i) at sikre en høj kvalitet af kulstoffjernelse i
EU og (ii) at etablere en frivillig EU-certificeringsramme for at undgå grønvask ved at
håndhæve og anvende EU’s kvalitetskriterier på tværs af Unionen. EU-certificerings-
rammen skal bidrage til at løse problemer med tillid, transparens og adgang til finan-
siering blandt de eksisterende, private certificeringsordninger.
Ifølge FN’s Klimapanel IPCC er en øget udbredelse af fangst, lagring og genanven-
delse af CO
2
nødvendig for at bremse globale temperaturstigninger og sikre EU's
mål om klimaneutralitet i 2050. For at nå dette mål bør kulstoffjernelse ifølge Kom-
missionen bidrage til at fjerne flere hundrede millioner tons CO
2
om året fra atmo-
sfæren.
Forordningen om certificering bygger videre på eksisterende klimalovgivning. Det
gælder f.eks. CCS-direktivet, som fastsætter rammen for geologisk lagring, og LU-
LUCF-forordningen, som danner rammen for monitering og rapportering af CO
2
op-
tag fra arealanvendelse og skovbrug. Forslaget skal ligeledes understøtte naturgen-
opretningsforordningen, hvor certificering af kulstoffjernelse kan bidrage til at opfylde
mål om bl.a. genopretning af skov og kulstofbindende dyrkning, øge CO
2
-optaget og
gavne biodiversiteten. Certificeringen af optag og lagring kan ligeledes fungere som
et værktøj for medlemsstater til understøttelse af kulstoffjernelse fra landbrug med
nationale tiltag eller som en del af EU’s fælles landbrugspolitik. Herudover understøt-
ter forslaget også EU’s skovstrategi og direktivet for vedvarende energi.
Forslaget forventes sat på dagsordenen for miljørådsmødet den 16. marts 2023 til
politisk drøftelse.
3. Formål og indhold
Forslaget har til formål at øge kulstoffjernelse på tværs af EU ved at etablere en
frivillig lovramme for certificering af kulstoffjernelse samt fælles regler for anvendelse
Side 3/16
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 159: Notat om fastlæggelse af en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse
2666297_0004.png
og håndhævelse af certificeringsrammen med respekt for biodiversitets- og nulforu-
reningsmålene. Rammen skal facilitere, at kulstoffjernelsesaktiviteter belønnes og
understøtte et indre marked i EU for fangst, udnyttelse, lagring og transport af CO
2
.
Certifikaterne for kulstoffjernelse bør understøtte udarbejdelsen af nationale og virk-
somheders drivhusgasopgørelser. Ydermere har forordningen til hensigt at tilveje-
bringe lettere adgang til privat og offentlig finansiering.
Certificeringsforordningens formål er at fungere som et overordnet EU-rammeværk-
tøj for samtlige typer kulstoffjernelse, som overordnet opdeles i tre kategorier: i) bio-
logisk optag og lagring, ii) teknologisk optag og lagring og iii) lagring i langtidshold-
bare produkter og materialer. Der er stor variation i modenheden og omkostningsef-
fektiviteten i de forskellige aktiviteter, og forslagets formål er at sikre klare krav til,
hvilke aktiviteter der bør være berettigede til certificering.
Forslaget lægger op til, at udarbejdelsen af metoder til at opgøre CO
2
-optaget fra
forskellige aktiviteter og fastsættelse af procedurer for certificeringen løbende ud-
møntes gennem delegerede- og gennemførelsesretsakter efter forordningens ikraft-
trædelse. Kommissionen vil blive bistået i dette arbejde af en ekspertgruppe med
deltagelse af Kommissionen, interessenter og medlemsstater. Kommissionen for-
venter, at der senest i 2028 vil være udarbejdet metodikker for certificering af tekno-
logiske og biologiske optag og senest i 2030 for lagring i produkter og materialer.
Definition af kulstoffjernelse
Kulstoffjernelse er i forslaget defineret som permanent kulstoflagring, forbedret kul-
stofopsamling i en biogen kulstofpulje, nedbringelse af frigivelsen af kulstof fra en
biogen kulstofpulje til atmosfæren samt lagring af atmosfærisk eller biogent kulstof i
langtidsholdbare produkter eller materialer. Forslaget omfatter ikke certificering af
reduktioner af kulstofudledning fra fossile kilder, som er reguleret i EU’s kvotehan-
delssystem (ETS). Der findes ikke på nuværende tidspunkt en fyldestgørende liste
over alle omfattede aktiviteter, hvor særligt lagring i produkter og materialer ikke er
udspecificeret.
Kriterier for certificering
Der opstilles fire overordnede kriterier for certificeringen:
(i)
Kvantificering af optag
En kulstoffjernelsesaktivitet skal levere et nettooptag, når alle aktiviteter omkring til-
vejebringelsen og implementeringen af optaget tages i betragtning, og når der sam-
menlignes med en standardiseret baseline. Baselinen reflekterer en standard perfor-
mance for aktiviteter med lignende sociale, økonomiske, miljømæssige og teknolo-
giske forhold samt geografisk kontekst. Hvis der ikke findes sammenlignelige aktivi-
teter, kan en operatørs individuelle performance anvendes som baseline. Baselines
skal opdateres løbende.
(ii)
Sikring af additionalitet
Side 4/16
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 159: Notat om fastlæggelse af en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse
2666297_0005.png
Kulstoffjernelse skal være additionel, dvs. at aktiviteten skal tilvejebringe yderligere
optag end det, operatører evt. er forpligtet til under gældende lovgivning, samt være
tilskyndet som følge af certificering.
(i)
Langsigtet lagring
Operatører af kulstoffjernelsesaktiviteter skal demonstrere, at en given aktivitet sikrer
langsigtet optag og lagring. Der foreligger endnu ikke en kvantificering af langsigtet
lagring. Operatørerne skal monitorere og minimere sandsynligheden for udledning
af lagret kulstof i løbet af monitoreringsperioden og skal holdes ansvarlig for enhver
udledning af lagret kulstof til atmosfæren. For biologiske optag og lagring i produkter,
hvor lagring ikke er permanent, vil certifikater have en udløbsdato, hvorefter en lagret
mængde kulstof anses som udledt til atmosfæren.
(i)
Bæredygtighed
Kulstoffjernelsesaktiviteter skal have en neutral eller positiv effekt på klimareduktio-
ner, klimatilpasning, bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og marine res-
sourcer, omstilling til cirkulær økonomi, forebyggelse af forurening samt beskyttelse
og genopretning af biodiversitet og økosystemer.
Regler for verificering og certificering af kulstoffjernelse
Baseret på ovenstående kriterier kan operatører af kulstoffjernelsesaktiviteter an-
søge om certificering gennem en certificeringsordning, hvori der tilvejebringes en
dybdegående beskrivelse af operatørens overholdelse af de ovenstående kriterier
samt forventningen til den samlede kulstoffjernelse. Ansøgningen skal revideres af
et certificeringsorgan, akkrediteret af den nationale akkrediteringsmyndighed. Certi-
ficeringsorganerne skal periodisk genbekræfte og genvalidere certifikaterne.
For at sikre pålidelig certificering og transparens skal medlemsstater overvåge certi-
ficeringsorganernes processer for at undgå dobbelttælling og sikre, at der ikke opstår
habilitetsproblemer. Kommissionen må udstede gennemførelsesretsakter, som spe-
cificerer strukturen, formen og de tekniske bestemmelser for en kulstoffjernelsesak-
tivitet samt for certificering- og re-certificeringsrevisionsrapporter.
Regler for og drift af certificeringsordninger
Certificeringsordninger skal sikre nøjagtighed, troværdighed, integritet og beskytte
mod svindel med oplysninger og data. De skal derudover sikre korrekt regnskabsfø-
relse af optag for at undgå dobbelttælling. Certificeringsordninger må opereres af
både medlemsstater og private aktører, men skal anerkendes og kontrolleres af
Kommissionen. Kommissionen skal fastsætte nærmere bestemmelser for certifice-
ringsordninger gennem gennemførelsesretsakter. For at sikre effektive certificerings-
processer skal certificeringsreglerne gennemføres med henblik på at reducere unød-
vendige administrative byrder for operatører. Certificeringsordninger skal årligt of-
fentliggøre en liste over alle certifikater og certificeringsprocesser, og der skal opret-
tes offentligt tilgængelige registre.
Side 5/16
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 159: Notat om fastlæggelse af en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse
2666297_0006.png
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art.
294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at forslaget overholder nærhedsprincippet. I vurderingen
heraf henviser Kommissionen til, at klimaforandringer er et grænseoverskridende
problem, som ikke kan løses ved national eller lokal handling alene. Kommissionens
forslag om en certificeringsramme for kulstoffjernelse skal etablere et indre marked
for certificering af kulstoffjernelse og sikre en ensartet og troværdig certificering, som
ikke kan opnås gennem nationale initiativer.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Der er ikke fastsat regler om certificering i dansk ret.
7. Konsekvenser
Nedenstående er udtryk for overordnede, foreløbige vurderinger. Folketinget vil blive
orienteret, når der foreligger nærmere analyser af forslagets konsekvenser.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Det skal undersøges nærmere, om forslaget om certificering af kulstoffjernelse po-
tentielt indeholder elementer, der kræver ny lovgivning eller ændring af eksisterende
lovgivning. De lovgivningsmæssige konsekvenser vurderes umiddelbart begræn-
sede, da certificeringsrammen er frivillig.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vurderes at kunne medføre statsfinansielle konsekvenser. Medlemssta-
terne skal facilitere og overvåge certificeringsorganer på forskellig vis, og der skal
oprettes registre, som bl.a. skal sikre kvalitet og bidrage til at undgå omgåelse af
regelsættet, samt at lagring og reduktioner ikke dobbelttælles. Der vurderes endvi-
dere at være udgifter forbundet med akkreditering. Det skal undersøges nærmere,
hvor stor en rolle og arbejdsbyrde, som medlemsstaterne vil blive pålagt, såfremt de
opretter certificeringsordninger, herunder hvorvidt udgifterne kan gebyrfinansieres.
Det vil ligeledes afhænge af efterfølgende retsakter.
Forslaget kan, når forordningen træder i kraft, påvirke behovet for statslig støtte til
øget kulstoffjernelse, såfremt salget af certifikater baseret på et øget CO
2
-optag helt
eller delvist vil kunne finansiere disse teknologier. Fsva. de biologiske løsninger for
kulstoffjernelse vurderes det, at forslaget kan få betydning for udmøntning af den
fælles landbrugspolitik. Dette vil afhænge af, hvordan certificeringskriterierne udspe-
cificeres, og således hvilke landbrugsaktiviteter der vil kunne opnå certificering.
Side 6/16
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 159: Notat om fastlæggelse af en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse
2666297_0007.png
Omfanget af statsfinansielle konsekvenser vil imidlertid både afhænge af indretnin-
gen af certificeringsrammen, forslag til den fælles landbrugspolitik efter 2027, de kon-
krete metoder for opgørelsen af kulstoffjernelse samt hastigheden for forordningens
implementering, og dermed udfaldet af de efterfølgende retsakter.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at medføre væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser
på kort sigt, fordi certificering er frivillig. Forslaget kan på sigt medføre omkostnings-
reduktioner, da certificering har potentiale til at sikre en øget grad af privat finansie-
ring til blandt andet CCS, hvilket kan reducere og potentielt udfase offentlige inve-
steringer.
Omfanget af samfundsøkonomiske konsekvenser vil dog afhænge af den kom-
mende indretning af certificeringsrammen samt udfaldet af de efterfølgende retsak-
ter.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forordningsforslaget kan medføre administrative konsekvenser for private aktører,
som vælger at deltage i certificeringsordningen. Der vil være administrative byrder
forbundet med ansøgning om certificering og re-certificering samt i forbindelse med
eventuel implementering og sikring af forordningens certificeringskrav. Certificerin-
gen er frivillig, men det må antages, at certificeringen kommer til at virke som stan-
dard for projekter om kulstoffjernelse.
De administrative konsekvenser for operatører kan ikke kvantificeres på nuværende
tidspunkt. Det skyldes, at det endnu ikke har været muligt at skønne, hvor mange
projekter for kulstoffjernelse der forventes samt omkostningerne ved certificering af
projekterne. Ligeledes kræves en nærmere vurdering af de administrative konse-
kvenser i forbindelse med Kommissionens kommende udstedelse af retsakter.
Forslaget og dets efterfølgende retsakter forventes umiddelbart at have netto-posi-
tive erhvervsøkonomiske effekter for deltagere i certificeringsordningen, da certifice-
ring ventes at øge efterspørgslen efter danske kulstoffjernelsesprodukter- og aktivi-
teter. Ligeledes kan salg af certifikater medføre en økonomisk gevinst for certifice-
ringsoperatører.
Forslag til certificeringsforordningen vil udgøre en ramme, som skal understøtte in-
citamentsstrukturerne i den kommende CO
2
e-afgift på landbruget.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget vurderes at have neutrale eller positive konsekvenser for klima- og miljø-
beskyttelse både i Danmark og i EU generelt.
Side 7/16
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 159: Notat om fastlæggelse af en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse
2666297_0008.png
8. Høring
Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik
og § 2-udvalget (landbrug) fra den 2. december 2022 til den 16. december 2022. Der
er afgivet høringssvar fra Dansk Erhverv, Dansk Industri, Landbrug- og Fødevarer,
Rådet for Grøn Omstilling, Ørsted, Træ- og Møbelindustrien, NOAH, Økologisk
Landsforening, Dansk Skovforening, Danske Maritime og Verdens Skove.
Dansk Erhverv (DE) bakker op om, at der fastsættes transparente regler for certifi-
cering af kulstofoptag. Et troværdigt framework er nødvendigt for at understøtte både
ny teknologi til fangst og lagring af CO
2
e samt til at fremme klimavenligt jordbrug med
naturlig lagring i skove og jordbunde.
DE finder det afgørende, at forordningen sikrer, at kulstofoptaget reelt er additionelt
og modvirker greenwashing. Endvidere bør frameworket sikre, at den indfangede
CO
2
e forbliver lagret – også på lang sigt. DE bakker op om, at forordningen bliver
indrettet sådan, at der også tages hensyn til andre bæredygtighedsfaktorer, såsom
biodiversitet, i certificeringen.
Endelig vil DE opfordre til, at der fra dansk side arbejdes mod, at forordningen bliver
indrettet således, at reglerne understøtter, at en kommende grøn skattereform på
troværdig vis kan give incitament til kulstofoptag i jorde.
Dansk Industri (DI) finder, at indsatsen for at opnå klimaneutralitet i EU og i Danmark
forudsætter anvendelse af forskellige måder at fange og lagre CO
2
og kulstof på.
Derfor er Kommissionens forslag til en forordning om certificering af kulstofoptag me-
get vigtig. Med forslaget introduceres en frivillig ordning – fælles bindende regler vil
på sigt bedre understøtte en gennemsigtig indsats i EU.
DI vil opfordre regeringen til en efterfølgende dialog om, hvordan det nye frivillige
værktøj kan understøtte en klimaindsats i Danmark i balance med klimaloven. Det vil
kræve en målrettet indsats – herunder også for at få gavn af løsninger, der giver
negative CO
2
-udledninger og opfanger CO
2
fra atmosfæren for at nå regeringens
klimamål. Danmarks betydelig bioenergisøjle, aktive anvendelse af arealerne samt
dansk erhvervslivs innovative arbejde med at gøre produkter mere bæredygtige giver
gode muligheder for at afsøge og udvikle disse muligheder.
DI noterer sig, at de nye certifikater ikke kan bruges som ”compliance” i forhold til
EU’s CO
2
-kvotesystem. Hvordan de kommende certifikater hænger sammen med de
nuværende fleksible instrumenter i byrdefordelingsforordningen er lidt mindre klart
for DI. Også i forhold til om disse certifikater vil kunne indgå i målopfyldelsen i den
danske nationale klimaindsats. Regeringen kan med fordel bistå til at afklare disse
spørgsmål.
Procesmæssigt forstår DI, at der vil blive udviklet forskellige metoder tilpasset de
forskellige tiltagstyper. På den ene side er det fornuftigt i praksis. På den anden side
Side 8/16
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 159: Notat om fastlæggelse af en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse
2666297_0009.png
vil det kunne forhindre valget af de bedste tiltagstyper såfremt der ikke er en fælles
mængde af definitioner og metode. DI vil opfordre regeringen til dialog med danske
interessenter omkring ekspertgruppens kommende arbejde.
DI bakker op om, at de kommende kreditter skal skabe tillid og forhindre dobbelttæl-
ling. Efter DI’s opfattelse vil det være et godt bidrag til det eksisterende markeds
fremtidige virke, at der gennem klare og dækkende regler skabes gennemsigtighed
og størst mulig troværdighed. DI forstår, at EU-Kommissionen som led i næste skridt
også vil perspektivere ift. hvordan kreditterne kan anvendes i praksis. DI vil i den
sammenhæng også opfordre regeringen til at overveje mulighederne for og hvordan
sådanne kreditter kan bidrage til realisering af den danske klimaindsats.
Landbrug og Fødevarer (L&F) har længe efterspurgt en fælles ramme og standarder
for klimacertificeringer og mange virksomheder og mange landmænd i dag har stor
interesse for dette emne. L&F håber, at dette forslag kan bidrage med en simpel og
fælles standard certificering. L&F vil endvidere opfordre til, at der laves simple stan-
darder, som hurtigt kan komme ud og virke.
L&F mener, at forslagets omfang er for snævert, idet det kun omfatter en standard
for kulstofoptag. I de frivillige ordninger L&F kender i dag, findes der standarder, som
dækker både kulstofoptag og reduktioner af drivhusgasser. Hvis der laves en fælles
frivillig EU-standard, bør dette kunne erstatte eller supplere de nuværende certifice-
ringsordninger.
I forslaget fremgår det i artikel 5, at en frivillig certificering kræver henholdsvist, at
tiltaget er additionelt, dvs. at kravet går ud over krav fra såvel EU som nationale krav,
og at tiltaget finder sted som følge af incitamentet fra certificeringen. Dette efterlader
en stor mulighed for fortolkning. L&F mener, at man skal sikre en ensartet, men bred
fortolkning af spørgsmålet om additionalitet, således at man giver et incitament til at
lave og certificere flest mulige klimatiltag. Endvidere bør additionalitet forstås, som
noget der ikke ville være sket uden en certificering.
L&F bakker op om mange af principperne om tredjepartscertificering, åbne registrer
og revisioner, samt myndighedskontrol med certificeringsoperatører for at sikre
åbenhed og transparens. Det er dog vigtigt, at denne øgede kontrol og transparens
af processen ikke fører til store administrative byrder for den enkelte lodsejer eller
virksomhed, som ønsker at få certificeret et klimatiltag.
En væsentlig del af omfanget af dette forslag handler om, hvilken baseline, hvilke
regnemetoder og hvilke tiltag der bør og kan anvendes til en standard certificering af
kulstofoptag. Derfor er det problematisk, at så store dele af disse spørgsmål, ikke er
en del af forslaget, men er udlagt til senere at fremsættes som delegerede retsakter.
Dette har stor betydning for, hvad forslaget reelt kommer til at betyde, og bør derfor
også være en del af den generelle debat herom.
Side 9/16
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 159: Notat om fastlæggelse af en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse
2666297_0010.png
L&F vil ligeledes understrege, at carbon farming bør laves som et markedsbaseret
system, og ikke finansieres gennem kendte ordninger som fx EU’s fælles landbrugs-
politik.
Rådet for grøn omstilling (RGO) er overordnet tilfredse med, at der foreslås harmo-
niserede kvalitetskriterier for certificering, samt (forventede) harmoniserede og de-
taljerede certificeringsmetoder for de forskellige typer af aktiviteter til kulstofoptag.
Generelt mener RGO, at: A) muligheden for offsetting af drivhusgasudledninger gen-
nem et certificeringsmarked inviterer til greenwashing og sænker motivationen for at
reducere disse udledninger. B) at der bør strammes op på kriterierne for carbon far-
ming og lagring i produkter, og der bør være mere klarhed omkring ansvaret, hvis
der sker genudledning af lagret kulstof. Carbon farming forstået som dyrkningsprak-
sis, der opbygger kulstofindholdet i jorden og i afgrøder, skal støttes og tilskyndes på
andre måder. RGO mener, at vådlægning af lavbundsjord kan være velegnet til cer-
tificeret kulstoflagring, og at kun selve ophobningen af kulstof i lavbundsjorderne ef-
ter vådlægning er kulstoflagring, mens ophøret af udledning af CO2, når man stopper
dyrkningen af arealerne, er reducerede udledninger – ikke kulstoflagring. C) regule-
ringen bør udvides til også at omfatte definitioner på, hvad kulstofcertifikaterne må
og kan bruges til.
RGO mener ikke, at kortvarig kulstoflagring giver mening inden for et certifikat-sy-
stem, som det fremlagte. RGO er tilfredse med, at certificeringen ikke må have ne-
gative sideeffekter, men mener, at certificering af kulstoflagring bør tilstræbe positive
sideeffekter – ikke blot neutrale. RGO lægger også stor vægt på oprettelsen af trans-
parente registre for certificering, som skal sikre kvalitet og undgå dobbelttælling. Der
skal specifikt skabes klare regler for, hvordan certificeret kulstoflagring bogføres i
nationale klimaregnskaber og eventuelt andre private eller kommercielle klimaregn-
skaber. Der er for BECCS en række andre udfordringer knyttet til, hvorvidt afbræn-
ding af biomasse til energi er bæredygtigt. Derfor bør BECCS fra træbaseret bio-
masse i udgangspunktet ikke anvendes til certificering.
Ørsted hilser Kommissionens forslag velkommen og ser det som et skridt i den rigtige
retning for markedets troværdighed, at der dannes en fælles ambitiøs regulering,
som er nødvendig for, at kulstofoptag kan blive en del af løsningen.
Ørsted finder det væsentligt, at certificeringsordningen sørger for, at der udelukkende
skabes incitament for projekter, som leverer målbare, additionelle, gennemsigtige og
ægte klimaeffekter. Samt at ordningen ikke må give anledning til fortsat anvendelse
(”lock-in”) af fossile brændsler i processer, som alternativt kunne bruge andet, bæ-
redygtigt brændsel eller som kan elektrificeres – direkte eller indirekte. Ørsted ser
særligt tre områder, hvor der er behov for justering, for at ordningen kan være til
størst gavn for den grønne omstilling: a) De to hovedgrene af projekter til kulstofoptag
– naturbaserede og teknologiske – har meget forskellige karakteristika – ikke mindst
i forhold til lagringstid og afledte effekter. Ørsted ønsker i højere grad, at disse for-
skelle afspejles i ordningen og derved skaber et transparent grundlag for, at de kan
Side 10/16
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 159: Notat om fastlæggelse af en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse
2666297_0011.png
værdisættes forskelligt på markedet. B) Bæredygtighedskrav bør differentieres efter
projekttype, så der f.eks. tages højde for at teknologisk lagring kan baseres på indu-
strianlæg, der lever op til andre eksisterende bæredygtighedskriterier. Hvis ikke risi-
kerer ordningen at modarbejde, at der etableres CO
2
-fangst på disse anlæg. Speci-
fikt mener Ørsted ikke, at det er gavnligt, at der pålægges yderligere bæredygtig-
hedsregulering til f.eks. biomasse brugt til BECCS end den gældende lovgivning fra
Taksonomiforordningen og VEII-direktivet. Hvis EU opstiller universelle krav, kan det
risikere at hæmme konkurrencen mellem eksisterende, private certificeringsordnin-
ger. C) Natur-baserede projekter er forskellige, idét de f.eks. omfavner både kulstof-
optag og undgåede udledninger, og det bør ikke antages, at kulstoflagret udledes
efter overvågningsperiodens ophør. Ørsted anser antagelsen om genudledning som
værende meget misvisende som en generel antagelse, særlig da artikel 6, stk. 1,
kræver, at projekter tilsigter en langvarig lagring. Ørsted mener risikoen for genud-
ledning bør håndteres under Artikel 6, stk. 2 (b), og som beskrevet i (14) – også efter
overvågningsperioden. Antages kulstoffet udledt umiddelbart efter overvågningspe-
rioden, er der risiko for, at det vil bremse udviklingen af naturbaserede projekter.
Træ- og Møbelindustrien (TMI) mener, at der for at nå regeringens ambitiøse mål
ikke er nok at fokusere på at reducere udledningen – man skal også fjerne CO
2
fra
atmosfæren. Muligheden for at købe CO
2
-kreditter kan være vejen til at nå målet om
klimaneutralitet. TMI fremhæver, at ny teknologi kan bringe os langt, men det er ofte
dyrt, og teknologien er fortsat ikke fuldt modnet. Det er derfor oplagt at anvende en
velkendt og allerede tilgængelig metode, nemlig fotosyntesen og planters evne til at
optage kulstof og lagre det i biomasse og produkter produceret heraf. TMI mener at
der er al mulig grund til at efterstræbe det store potentiale, der ligger i skovrejsning,
træproduktion og øget brug af træ i klimaindsatsen især i byggeri og inventar.
TMI fremhæver, at kreditter for at bruge træ i produkter med lang levetid i det væ-
sentlige kumme fungere på samme måde som mere velkendte kulstofkompensati-
onsordninger, såsom betaling for træplantningsprojekter eller lavkulstofteknologi,
som ikke ville være sket uden ekstern finansiering. Her skal effekten naturligvis være
"additionel" og i overensstemmelse med Kyoto-protokollen.
For træ i byggeri og produkter kan sådanne kreditter gives til: 1) opbevaring og ved-
ligeholdelse af kulstof, der er blevet fjernet fra atmosfæren, dvs. mængden af kulstof,
der fysisk er lagret i træet og den tid, det opbevares i, eller 2) reduktionen i kulstof-
emissioner forårsaget af at vælge træ frem for andre og mere klimabelastende ma-
terialer.
NOAH mener, at carbon farming/kulstofbindende dyrkning og lagring af kulstof i pro-
dukter kan være gode klimaredskaber, men det afhænger helt af de mere præcise
definitioner. Hvis de omfattes af en certificering, er det helt afgørende, at der ikke
bliver tale om certifikater, der gøres til genstand for køb og salg. Det kan kun give
mening som en mærkningsordning, der kan vejlede producenter og forbrugere.
Side 11/16
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 159: Notat om fastlæggelse af en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse
2666297_0012.png
BECCS og DACCS må fjernes fra forslaget, da disse teknologiske fixes er så skade-
lige, henholdsvis usandsynlige, at det ikke er berettiget, at EU blåstempler dem med
en certificeringsordning.
Danske Maritime er positive over forslaget og tilgangen til emne og løsning. Danske
Maritime finder, at for at nå Parisaftalens mål kræves det, at der sættes ind med alle
forhåndenværende teknologier, og at der skal være fortsat fokus på udvikling heraf.
Danske Maritime læser forslagets ambitionsniveau som værende realistisk og nød-
vendigt. Inden for den maritime industri er der allerede et stort fokus på området, og
Danske Maritime arbejder på forskellig vis for, at branchen også bidrager til at nå
målene i Parisaftalen, hvoraf en af de mulige teknologier er CCST. Dette fokus vil
kun blive yderligere styrket med afsæt i forslag som dette af Kommissionen frem-
satte.
Dansk Skovforening hilser overordnet set Kommissionens forslag til forordning om
certificering af kulstofoptag velkomment og ser, at skov, skovdrift og brug af træpro-
dukter er indeholdt i de tre typer af kulstofoptag, der skal omfattes. Det er vigtigt at
forstå aktiv forvaltet skovs kulstofs cyklus, som både sikrer optag af CO
2
og lagring
af kulstof. En gammel skov har et højt lager af kulstof, men et lavt optag af CO
2
,
grundet en lavere og aftagende vækst. Ved at fælde skoven og genplante den sikrer
man, at kulstoflageret flyttes fra skoven til ’Harwested-wood-product’-puljen (HWP),
og man danner grundlag for, at den nye skov kan optage mere CO2 end den eksi-
sterende gamle skov ville kunne. Derfor er det vigtigt at en certificeringsmodel for
kulstofoptag for skov anerkender dette, og ikke har ensidigt fokus på lagring af kulstof
i skoven.
Dansk Skovforening mener, at incitamenter til at anvende biomasse sammen med
ny teknologi mhp. permanent lagring vil være vigtigt.
Dansk Skovforening finder det væsentligt, at modellen anerkender, at det er skov-
ejeren, som genererer optaget og træressourcen. Det er vigtigt, at det er skovejere
som tildeles et incitament til at dyrke kvalitetstræ, der kan anvendes til langlivede
produkter. Dansk Skovforening vil opfordre til, at Danmark i sin holdning anerkender
dette. For nuværende eksisterer der allerede forskellige løsninger, hvor der udarbej-
des CO
2
-kreditter på baggrund af skovrejsning. Anerkendte standarder sikrer reel
effekt, hvor virksomheder eller andre efterfølgende kan få gavn af den generede kre-
dit. Kommissionens forslag skal ikke forhindre det frivillige marked i fortsat at finde
på løsninger til at generere kreditter og agere, men acceptere at det eksisterer, og
lade sig inspirere af måden, hvorpå det for nuværende kan lade sig gøre. Ligeledes
finder Dansk Skovforening, at der arbejdes for, at der udvikles mange forskellige
modeller, så alle forskellige tiltag belønnes efter, hvilken effekt de har. Ved at lave
flere potentielle løsninger for alle forskellige ejere, får man potentielt også en samlet
større effekt. Og vil så mange som muligt forhåbentlig blive engageret.
Side 12/16
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 159: Notat om fastlæggelse af en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse
2666297_0013.png
Økologisk Landsforening lægger stor vægt på at fremme en dyrkningsform i landbru-
get, der værner om kulstofbalancen. Økologisk Landsforening mener derfor også, at
driftspraksis skal tages med i betragtning i udformning af en klimaregulering og ud-
formningen af en klimaafgiftsmodel.
Økologisk Landsforening kan ikke bakke op om, at der etableres et privat marked for
handel med carbon-certifikater til 3. part. Udstedelse af carbon-certifikater med hen-
blik på at skabe et marked vil være forbundet med mange problemer, særligt hvis
handlen indebærer, at der sælges en kvantificeret kulstoflagring. Det vil stille store
krav til præcision i opgørelserne. En præcision, som er vanskelig at forestille sig, er
mulig, da effekten vil variere i forhold til jordens faktiske kulstofbalance. Der vil også
skulle skabes sikkerhed for, at handlinger, der ligger til grund for det solgte certifikat
opretholdes i hele dækningsperioden. Disse forhold betyder, at dækningsperioden
bør være meget kort, måske kun et år.
Økologisk Landsforening vil anbefale, at det gøres til et grundlæggende element i
landbrugsstøttesystemet evt. udformet som en klimaafgiftsmodel såsom deres for-
slag med navnet ”Pris på Bæredygtighed”. Indbygget i landbrugsstøtten vil landbru-
get blive betalt for deres adfærd og ikke for en kvantificeret kulstoflagring, dermed er
ovenstående udfordringer med opgørelse af effekt overkommet.
Dertil kommer, at hvis det skal være muligt at holde verdens temperaturstigning på
1,5 grader, så er der ikke plads til, at landbruget sælger sin kulstoflagring ud til andre
sektorer. Landbruget har selv behov for at bogføre kulstoflagringen i sit eget klima-
regnskab for at blive klimaneutralt.
Verdens Skove mener overordnet, at forslaget bør forkastes. Verdens Skove finder
det bekymrende, at forslaget medfører en potentiel risiko for, at kulstoflagring og
-optag kommer til at stå i stedet for reduktioner. Såfremt Kommissionens forslag til
en forordning om certificering af kulstofoptag skal være brugbart, bør det stå klart,
hvornår kulstofoptag og -lagring kan bruges og indgå i de overordnede klimamål for
Unionen og samtidig tydeligt fremgå, at reduktioner skal prioriteres. Generelt mang-
ler forslaget tydelige definitioner og retningslinjer for, hvad der kan certificeres.
Ifølge Verdens Skove mangler forslaget at forholde til følgende problematikker:
Hvordan man vil sikre mod dobbelttælling
Hvad der menes med “carbon farming”. Kommissionens forslag til en definition
(2.1h) er meget vag og kunne i teorien dække over alt inden for arealanvendelse
især med fokus på landbrug og skovsektoren.
Endvidere er det heller ikke uddybet i artikel 2, hvad Kommissionen forventer
er “appropriate liability mechanism” (artikel 6) i de tilfælde, hvor lagret kulstof af
forskellige årsager udledes tilbage til atmosfæren. Dette er en risiko især ved
biogene optag eksempelvis i jord og skov, der vil blive påvirket af klimaforan-
dringerne i fremtiden.
Side 13/16
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 159: Notat om fastlæggelse af en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse
2666297_0014.png
Hvad der kan karakteriseres som et langtidsholdbart produkt (long lasting pro-
duct). Verdens Skove er enige i, at der er et behov for at sikre, at udnyttelses-
graden af den fældede volume i skoven til længerevarende produkter øges,
men dette bør ikke nødvendigvis gøres i denne forordning
Derudover finder Verdens Skove det bekymrende, at definitionerne af kulstofoptag
og carbon farming i artikel 2 kan inkludere reduktioner i udledninger, når der er tale
om biogene kilder. Der er ikke belæg for, at midlertidige optag i landbrugssektoren
reelt har en virkning. Verdens Skove mener, at det udelukkende bør være perma-
nente kulstofoptag- og lagring, der kan certificeres.
Til slut fremhæver Verdens Skove, at BECCS (bioenergy carbon capture and
storage) baseret på træbaseret biomasse ikke bør kunne certificeres. Certificering af
kulstoflagring via BECCS vil skabe incitamenter til at øge brugen af BECCS, hvilket
vil medføre stigende forbrug af biomasse eller fastholde det nuværende overforbrug,
der ifølge Verdens Skove er ubæredygtigt og beror på den fejlagtige antagelse, at
biomasse er CO2-neutralt.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget har indtil videre alene været drøftet på teknisk niveau i Rådet, og hoved-
parten af medlemsstaterne har endnu ikke fastlagt en position til forslaget. Centrale
temaer forventes dog at omhandle risikoen for dobbelttælling og grønvask, sammen-
spil ift. nationale forhold og bekymringer fsva. de mange delegerede- og gennemfø-
relsesretsakter. Forslaget forventes ligeledes drøftet på et kommende landbrugs-
rådsmøde, hvor der forventes fokus på samspil til den fælles landbrugspolitik, krite-
rier for bæredygtighed samt forslagets betydning for landbrugere, der allerede har
iværksat aktiviteter omfattet af forslaget.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser overordnet forslaget velkommen. Regeringen ønsker en ambitiøs
og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, der kan realisere regeringens ambition om
klimaneutralitet i Danmark i 2045 og i hele EU i senest 2050. Dertil har regeringen et
mål om at reducere Danmarks CO
2-
udledninger med 110 procent i 2050 sammenlig-
net med 1990. Udbredelsen af kulstoffjernelsesaktiviteter vurderes væsentlige for at
indfri disse mål.
Det er vigtigt for regeringen, at forordningen sikrer en fælles, robust EU-ramme for
certificering, som kan øge private investeringer til kulstoffjernelsesaktiviteter på et
bæredygtigt grundlag. En fælles ramme med robuste regler for monitorering, rappor-
tering og verificering kan øge tilliden til de frivillige kulstofmarkeder og dermed til-
skynde til kulstoffjernelsesaktiviteter både i Danmark og EU. Det er i den forbindelse
vigtigt for regeringen, at additionalitet og langsigtet lagring defineres klart samtidig
med, at dobbelttælling undgås. Ligeledes er det vigtigt for regeringen, at der er klar-
hed over, hvilke aktiviteter der er omfattet af forslaget. I forhold til Kommissionens
Side 14/16
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 159: Notat om fastlæggelse af en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse
2666297_0015.png
tilgang med at lægge store dele af den konkrete udmøntning af regelsæt ud i kom-
mende retsakter er det vigtigt for regeringen, at der foretages en præcis afgrænsning
af deres anvendelsesområde og indhold. Regeringen finder det i den forbindelse vig-
tigt, at der afsøges alternativer til anvendelse af særligt delegerede retsakter.
Fsva. de teknologiske løsninger finder regeringen det vigtigt, at rammen for certifice-
ring af kulstoffjernelse implementeres så hurtigt som muligt. Der er isoleret set færre
udfordringer ved at fastsætte regler for certificering af teknologiske optag såsom
BECCS end biologiske optag. Derfor bør udvikling af metodikker for teknologiske
optag prioriteres før metodikker for biologiske optag og for kulstoffjernelsesproduk-
ter. Dette skal dog ske med fokus på, at teknologier som BECCS baseret på bio-
masse er høstet og udnyttet på et bæredygtigt grundlag. Teknologiske optag forven-
tes at kunne bidrage til at indfri Danmarks 2030-mål allerede fra 2025, hvor en im-
plementering af forordningen kan udvide dette potentiale
1
. Dette skal ses i relation
til, at man fra dansk side lægger vægt på, at EU’s kvotehandelssystem (ETS) skaber
incitament til fjernelse af CO
2
fra atmosfæren.
Fsva. biologisk kulstoflagring finder regeringen det vigtigt, at forordningen udformes,
så den understøtter ambitionerne om grøn omstilling af landbruget og ikke medfører
utilsigtede barrierer for implementeringen af landbrugsaftalen. Regeringen er op-
mærksom på forslagets tætte sammenhæng til den fælles landbrugspolitik.
Forordningen kan potentielt bidrage til indfrielsen af land- og skovbrugssektorens
reduktionsmål
2
ved at lade private investorer bidrage til bl.a. skovrejsning og omstil-
lingen af landbruget ved køb af certifikater. Desuden er formålet, at industrien tilskyn-
des til udvikling af teknologier, der vil kunne øge optag i land- og skovbrugssektoren.
Det bemærkes dertil, at biologisk optag og lagring ikke er permanent og således er
mere tidskrævende at certificere. Derfor er det en prioritet for regeringen, at man
sikrer et korrekt rammeværktøj for beregning af reelle nettooptagseffekter, som også
tager højde for midlertidig kulstofbinding.
Regeringen finder det vigtigt, at markedet for kulstoffjernelse sammentænkes med
implementeringen af Aftale om grøn skattereform for industri mv. af 24. juni 2022.
Regeringen finder det desuden vigtigt, at forordningen understøtter den endelige rap-
port fra Ekspertgruppen for grøn skattereform, der bl.a. omhandler CO
2
e-afgift i land-
bruget.
1
Der er gennem Klimaaftale for energi og industri, mv. (juni 2020), Delaftalen for FL 2022 om
investering i et fortsat grønnere Danmark (december 2021) og Aftale om en grøn skattereform
(juni 2022) afsat betydelige statslige midler til at understøtte teknologisk fangst og lagring af
CO
2.
Midlerne sigter både mod at reducere udledninger fra kilder som det ellers kan være
vanskeligt at gøre noget ved og mod et øget CO
2
-optag gennem BECCS.
2
Kulstoflagring i biokul indgår blandt andet som et væsentligt udviklingstiltag i Aftalen om grøn
omstilling af dansk landbrug. I regeringsgrundlaget fremsættes desuden et mål om etablering
af 250.000 hektar ny skov i Danmark.
Side 15/16
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 159: Notat om fastlæggelse af en EU-certificeringsramme for kulstoffjernelse
2666297_0016.png
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Grund- og
nærhedsnotat er oversendt den 6. februar 2023.
Side 16/16