Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 147
Offentligt
Til Miljøministeren.
15.02.23
Kommentarer vedrørende Miljøstyrelsens skrivelse:
”Orientering
om Import af olieholdigt spildevand til
behandling og udledning af renset spildevand fra RGS Nordic2. Miljøstyrelsen 31-01-2023.
Fra Rent Havmiljø Nu.
Den følgende fremstilling er koncentreret om 3 nedslagspunkter i
”Orientering
om import af olieholdigt
spildevand til behandling og udledning af
renset spildevand fra RGS Nordic”.
fra Miljøstyrelsen. Det er vort
håb, at Ministeren vil genoverveje et importforbud, så vi kan få stoppet den miljø- og klimaskadelige
transport og fortynding af det forurenede spildevand fra Norge og andre lande.
På side 6 i dokumentet anfører Miljøstyrelsen:
At der
”under
visse omstændigheder er mulighed for at give afslag på overførsler af affald til nyttiggørelse”
Endvidere skriver Miljøstyrelsen på grundlag af Transportforordningens Artikel 12 stk. 1 litra g:
”kan
der
gøres indsigelse,” mod overførslen,
når nyttiggørelsen
ikke kan begrundes ”ud fra
økonomiske eller
miljømæssige betragtninger.”
Vores kommentarer: Værdien af den olie, der kan nyttiggøres fra de 500.000 ton forurenet spildevand, der
overføres har RGS selv sat til 33 mio. kr. (svarende til 10.000 kr. pr. ton råolie. Den aktuelle dagspris
14.02.23 er 3.700 kr. pr ton altså en samlet værdi på 12 mio. kr.). Denne værdi skal holdes op mod
udgifterne til afskumning af olien, de direkte udgifter til afskumning er minimale. De samfundsmæssig
udgifter er imidlertid langt større, der er store tab af indtægter på fiskeri og turisme, ligesom der er vækst i
sundhedsudgifter. Selvom de store udgifter til transport af spildevandet ikke medregnes, vil regnestykket
formentlig vise, at udgifter og tab er større end de salgsindtægter den nyttiggjorte olie kan indbringe.
Hertil kommer, at Artikel 12 også giver mulighed for at vurdere nyttiggørelsen ud fra miljømæssige
betragtninger. Her er der ingen tvivl om, at den ringe kemiske tilstand, som er i Agersø Sund og andre
nærliggende danske farvande, bliver forringet ved udledning af store mængder spildevand med P-FASer,
Barium, kviksølv, kobber, tjærestoffer med videre. Det er uforståeligt at de danske miljømyndigheder ikke
anvender denne mulighed for indsigelse, specielt når alternativet ville være at udlede det rensede
spildevand i Norskehavet er er en langt større recipient end de indre danske farvande, her er der altså ikke
miljømæssige grunde til at sejle spildevandet til RGS.
Det anføres endvidere, at de kompetente miljømyndigheder kan gøre indsigelse såfremt
affaldsbehandlingen er ringere end den, der ville blive foretaget i afsenderlandet. Affaldsbehandlingens
kvalitet måles bl.a. ved koncentrationen af miljøskadelige stoffer i det spildevand, der udledes.
Her er en væsentlig forskel mellem Danmark og Norge. Idet koncentrationen af miljøskadelige stoffer måles
ved udledningen i Danmark efter fortynding med 2-5 gange grundvand. Dette er ikke tilladt i Norge, her skal
koncentrationen beregnes uden tilsætning af grundvand. Realiteten er, at kravene til det rensede
spildevands renhed er væsentligt større i Norge end i Danmark. Det er derfor meget billigere at
rense/fortynde spildevandet i Danmark end i Norge. Det er derfor, det kan betale sig for Norsk olieindustri
at finansiere transporten til Danmark og samtidig betale RGS mange mio. kr. for at modtage og skille sig af
med spildevandet (RGS tjener 4- 19 mio. for den ene importtilladelse og 12,25-13,25 mio. for den anden
importtilladelse). Skader på fiskeri, turisme og forurening ser man bort fra, men det går jo også kun ud over
andre.
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Kopi af brev fra Foreningen Rent Havmiljø Nu til miljøministeren om import af olieholdigt spildevand fra Norge
På side 8
–
9 i dokumentet gengiver Miljøstyrelsen kammeradvokatens 6 punkter, de gennemgås her med
kommentarer fra Rent Havmiljø Nu:
1: Rensningsanlæggets Indretning: RGS rensningsanlæg er indrettet til bortskaffelse ikke til nyttiggørelse.
Det er alene bortskaffelse, der er grundlag for rensningsanlæggets aktiviteter.
Inden spildevandet fra olieindustrien ledes ind i rensningsanlægget, ledes det til tanke, hvor spildevandet
står i nogle dage/uger, herefter kan olien skummes af overfladen.
Først derefter ledes spildevandet ind i rensningsanlægget, hvor det fortyndes med grundvand før det
renses og ledes ud i Agersø Sund.
Nyttiggørelsen foregår således uden for rensningsanlægget, der alene er indrettet til bortskaffelse.
Det er tvivlsomt om EU's regler vedrører den samlede transaktion eller hovedtransaktionen: bortskaffelse
af de 97
–
99% af leverancen, som bortskaffes.
Det kunne være interessant at vide, hvordan Miljøstyrelsen og Miljøministeren ville stille sig til importen af
norsk spildevand fra olieindustrien, hvis den simple afskumning af råolie foregik i Norge, så det kun var de
resterende 99-98% spildevand, der blev sendt til Danmark!
2: Betalingen til RGS for at modtage spildevandet indikerer, at leverandøren af spildevandet ønsker det
bortskaffet, og at det er det, der er formålet med eksporten til Danmark.
3: Energioverskud: det er sikkert rigtigt, at der kan skummes mere energi af spildevandet end den energi,
der medgår til afskumningen, men der bruges herudover energi i selve rensningsanlægget, er denne
energimængde medregnet? Selvom de store energimængder, der medgår til transporten, ikke medregnes,
indgår disse energimængder dog i et almindeligt energibalanceregnskab. Her står jura måske over for
almindelig fornuft.
4: Udnyttelse af energioverskuddet. Naturligvis kan råolie udnyttes, hvis ikke der er for megen vand i
råolien.
Det er straks mere tvivlsom med emulgeret olie, det er omkostningsfuldt at bringe den på en form, hvor
den kan udnyttes. Endvidere er det er ikke muligt at anvende det forurenede slam fra processen, da det
skal bortskaffes ved høje temperaturer, det er ligeledes meget omkostningsfuldt.
5.
Det er ikke størstedelen af det importerede affald, der opbruges under operationen.
Det er kun en
meget lille del 1-2% af det importerede affald (olieholdigt spildevand), der udnyttes. Resten bortskaffes.
Spørgsmålet er, om der ikke her er et tolkningsproblem:
Olien er ikke affald og den udnyttes, mens spildevandet, der er affald og det udnyttes ikke, det ledes efter
fortynding og rensning ud i Agersø Sund, det bortskaffes.
Miljøstyrelsens konklusion på dette punkt er
forkert!
Miljøstyrelsens vurdering svarer til, at man i et retssamfund kan hælde lidt olie i giftigt affald og eksportere
det. Derefter kan importøren skumme olien af og så bortskaffe det giftige affald. Det er krænkende for
almindelig retsfølelse.
6. Egnethed. Olien er egnet til at skumme af, derefter kan den raffineres og anvendes. Resten de 99-98% er
ikke egnet til rensningsanlægget, da man ikke kan rense det forurenede spildevand, så det når ned på
Miljøstyrelsens MMK.
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Kopi af brev fra Foreningen Rent Havmiljø Nu til miljøministeren om import af olieholdigt spildevand fra Norge
Miljøstyrelsens vurdering i forhold til kammeradvokatens 6 punkter forekommer meget usikker og
vurderingen set i forhold til punkt 5 og 6 er formentlig direkte forkert.
På side 10 i dokumentet anfører Miljøstyrelsen følgende:
At den ikke kan lægge vægt på klimahensyn på grund af Transportforordningen og Miljøbeskyttelsesloven.
Det er ærgerligt, men det er forbavsende at Miljøstyrelsen åbenbart heller ikke finder, at den kan lægge
vægt på miljøhensyn og på havenes tilstand, selvom disse hensyn ved andre lejligheder har en meget høj
prioritet.
Rent Havmiljø Nu undres over, at Miljøstyrelsen, hver gang der er mulighed for flere tolkninger, tolker
reglerne, så der ikke er mulighed for indgriben i en stor transport af stærkt forurenet spildevand fra Norge
til Danmark.
Fra Norge, der har nem adgang til den store recipient Norskehavet til en meget lille recipient Agersø Sund
og Bælthavet.
Fra et Norge, der har strengere regler for udledning af forurenet spildevand til et rensningsanlæg i
Danmark, hvor man i stor udstrækning fortynder sig ud af forureningsproblemet. Dette svarer til, dengang
danske priser og arbejdsmiljølovgivningen sendte udtjente danske skibe med mange forurenende stoffer
bl.a. asbest til manuel ophugning på indiske strande. Danmark slap for problemerne, det blev Indiens
problem, og det var billigere for danske skibsredere.
Miljøstyrelsens vurdering af importens lovlighed bygger på den forudsætning, at man kun skal vurdere
anvendelsen af de 1-2% afskummet råolie, men det er ikke denne afskumningsproces, der importeres til.
Afskumningsprocessen er en simpel proces, der kan foregå i alle tanke. Det der importeres er de 98%
forurenet spildevand til fortynding/rensning og bortskaffelse
Spildevandet fra norsk olieindustri sendes til Danmark på grund af forskelle i de to landes miljølovgivning.
Norge slipper for forureningen og omkostningerne ved rensning. Det er Danmarks problem: Der bruges
dansk grundvand i store mængder og den ringe kemiske tilstand i Agersø Sund og Bælthavet bliver
forværret. Transport og betaling til RGS er billigere en at rense spildevandet i Norge med de strammere
miljøkrav.
Rent Havmiljø Nu beder ministeren om at stoppe importen.
Venlige hilsener
Rent Havmiljø Nu
Henrik Toft Jensen
Søren Anker Jensen
Jan Rasmussen.
Telefon: 38874996, 61510244 og 40598243
Agersøgårdsvej 8
4244 Agersø
Mail: [email protected]
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 147: Kopi af brev fra Foreningen Rent Havmiljø Nu til miljøministeren om import af olieholdigt spildevand fra Norge