Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 144
Offentligt
2662306_0001.png
TALEPAPIR
”Det talte ord gælder”
Spørgsmål
"Mener ministeren, at det er rimeligt, at Danmark
tillader import af affald til nyttiggørelse i
situationer, hvor nyttiggørelsen i praksis viser sig at
være på omkring 3,5 pct.? Der henvises til artiklerne
”Dansk farvand er skraldespand for den norske
olieindustri. Nu spørger de lokale, hvor fiskene blev
af”, Zetland.dk, den 22. oktober 2022, og
”Olieaffaldet fosser ud i dansk farvand. Og
kommunen misforstod den lov, som kunne have
stoppet det”, Zetland.dk, den 24. oktober 2022."
Svar
INTRO
Tak til alle jer, der har taget turen ind fra Skælskør
og omegn. Der er stor interesse om den her sag, og
det handler i bund og grund om import af
olieholdigt spildevand til rensning hos en
virksomhed ved Skælskør.
Den konkrete virksomhed har specialiseret sig i
rensning af spildevand med problematiske stoffer.
Anlægget modtager spildevand fra både danske og
udenlandske virksomheder, og fra en række
forskellige industrier – blandt andet byggebranchen,
1
medicinalindustrien og olieindustrien.
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Miljøministerens talepapir fra samrådet 8/2-23 om import af olieholdigt spildevand fra Norge
2662306_0002.png
TALEPAPIR
Virksomheden skal arbejde inden for den
miljøgodkendelse, som Slagelse Kommune har givet.
Det er i miljøgodkendelsen, at der fastlægges vilkår
og grænseværdier for udledning til havet. Og her
skal de miljøkrav, vi har i Danmark, selvfølgelig
overholdes.
Jeg har fået et brev fra Slagelse Kommune, om jeg
vil mødes med dem. Det vil jeg selvfølgelig gerne.
Jeg vil også bede Miljøstyrelsen om at mødes med
Slagelse Kommune for at bistå dem med alt vi
overhovedet kan i denne komplicerede opgave.
Samtidig er der selve importen af affaldet til
Danmark. Her er det Miljøstyrelsen, der er
myndighed. Styrelsens opgave er at sikre, at
Danmark følger de regler, som vi har i EU for import
af affald som for eksempel olieholdigt spildevand.
Jeg vil gerne gøre det helt klart, uanset om dette er
en kompliceret sag, juridisk og teknisk, er det
afgørende, at vi overholder alle forskrifter og er
meget omhyggelige, når Miljøstyrelsen står over for
de her sager om import af affald og spildevand til
affaldsbehandling i Danmark.
Derfor har der også været et længere forløb omkring
de konkrete tilladelser til import af olieholdigt
spildevand til det konkrete anlæg.
De faglige vurderinger, Miljøstyrelsen har stået
overfor, har været juridisk vanskelige og har krævet
2
indgående teknisk og fagligt kendskab til både
affaldet og anlægget.
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Miljøministerens talepapir fra samrådet 8/2-23 om import af olieholdigt spildevand fra Norge
2662306_0003.png
TALEPAPIR
UDDYBNING AF SAGEN
Men lad mig starte med at uddybe rammerne for
import af olieholdigt spildevand. Vi arbejder under
EU's regler for import og eksport af affald.
I grunden er det nogle kloge regler, fordi de
grundlæggende skal sikre, at vi i EU ikke
eksporterer vores affaldsproblemer til lande, der
ikke kan håndtere det. Det er grundtanken, og det
tror jeg, at vi alle sammen kan støtte. Så vi for
eksempel undgår, at dansk plastikaffald ender i
havet, på skal sikre god imiljømæssig behandling aftil
Reglerne strande, eller lande, der ikke har anlæg
at håndtere det – det
har
jo klogt.
formål at
affald. Men reglerne
er
også til
understøtte, at affald kan eksporteres til
genanvendelse på tværs af EU.
For import og eksport af affald inden for EU er der
to parallelle regelsæt:
Et for affald, der skal
nyttiggøres
– det er for
eksempel, når plastaffald omsmeltes til nye
plastprodukter.
Og et for affald, der skal
bortskaffes
– det er, når for
eksempel affald med kviksølv fra tandlægeklinikker
og flyveaske fra affaldsforbrænding deponeres i
Tyskland eller Norge.
Når jeg bruger tid på, om affaldet skal
nyttiggøres
eller
bortskaffes
er det fordi, at det er afgørende for,
hvilket regelsæt der skal følges.
3
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Miljøministerens talepapir fra samrådet 8/2-23 om import af olieholdigt spildevand fra Norge
2662306_0004.png
TALEPAPIR
I nogle tilfælde har et modtagerland mulighed for at
afvise import af affald. Det gælder som
udgangspunkt, når der er tale om
bortskaffelse.
Så spørgsmålet her er, er vi i bortskaffelsesgryden
eller nyttiggørelsesgryden?
Er der derimod tale om affald til
nyttiggørelse.
Så er
udgangspunktet, at importen ikke kan afvises med
de regler, der er i dag.
I den omtalte sag er det Miljøstyrelsens vurdering,
MILJØSTYRELSENS VURDERING
at hovedformålet med importen er nyttiggørelse.
Det skyldes, at det fra spildevandet er muligt at
genindvinde olie, der kan anvendes i industrien.
Her er det – ifølge reglerne – ikke afgørende, at det
måske kun er en meget lille del af affaldet, der kan
nyttiggøres.
Der er en række kriterier, som man kigger på for at
vurdere, om der er tale om nyttiggørelse eller
bortskaffelse.
Da det er en sag af stor vigtighed for mange af os –
og også en svær sag, har Miljøstyrelsen inddraget
Kammeradvokaten. Det gjorde de allerede, før jeg
startede som miljøminister. Jeg synes, at det er
klogt at få rådgivning, når man har brug for det.
Netop for at fortolke begrebet nyttiggørelse.
4
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Miljøministerens talepapir fra samrådet 8/2-23 om import af olieholdigt spildevand fra Norge
2662306_0005.png
TALEPAPIR
Og ud fra den bistand – og ud fra styrelsens tekniske
og faglige viden om affaldet og behandlingen af det
– er Miljøstyrelsen kommet frem til, at der i den
omtalte sag er tale om nyttiggørelse.
Miljøstyrelsen har også vurderet, at det – inden for
de gældende EU-regler – ikke er muligt at forbyde
importen af det her affald, fordi der netop er tale om
nyttiggørelse. Der er ikke den her grænse, som der
spørges til.
HANDLINGSSPOR – DIALOG I EU
Sagen har været lang tid undervejs, også før jeg kom
til som miljøminister. Da jeg kom til som
miljøminister og blev præsenteret for sagen, bad jeg
Miljøstyrelsen om en grundig gennemgang af sagen
– og hvordan vi generelt håndterer olieholdigt
spildevand i Danmark.
For vi skal være sikre på, at vi gør det rigtige, og at vi
gør nok. Og at vi går så langt, som vi kan.
Miljøstyrelsen er nu færdig med den grundige
gennemgang. Og vi havde i sidste uge et møde med
miljøordførerne i Miljøministeriet, hvor styrelsen
præsenterede sagen grundigt. Jeg har også delt
rapporten – den er offentligt tilgængelig – med
Folketinget.
Her er konklusionen fra Miljøstyrelsen, at styrelsen
5
ikke finder grundlag for at ændre på vurderingen af,
at der er tale om import til nyttiggørelse.
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Miljøministerens talepapir fra samrådet 8/2-23 om import af olieholdigt spildevand fra Norge
2662306_0006.png
TALEPAPIR
Og at det i den konkrete sag ikke er muligt at nægte
import af spildevandet med de nuværende regler.
Så det er sådan, reglerne er. Men regler er jo lavet af
politikere som os, og de bliver jo ændret en gang i
mellem. Så hvad er mulighederne for det? Kan vi
ændre de europæiske regler, som vi selvfølgelig skal
overholde?
Det er der mulighed for, da vi lige nu forhandler om
netop de regler i EU.
I overmorgen mødes jeg med EU’s miljøkommissær,
Sinkevičius. Her vil jeg tage problemstillingen op
med ham. Netop for at påpege problemstillingen
om, hvorfor der ikke er proportionalitet ift., hvor
stor en andel der skal nyttiggøres.
Det er det spor, jeg vil forfølge. Selvfølgelig er der
mange hensyn at tage. Men vi vil fra dansk side gøre
alt, hvad vi kan for at få set på reglerne. Så det er
HANDLINGSSPOR - UDLEDNING AF
importen.
SPILDEVAND
Udover selve importen så handler den konkrete sag
også om udledning af det spildevand som er renset
– til det man nu kan rense det til. Det er jo ikke 100
pct. rent, det er jo derfor, vi sidder her. Hvis det var
det, havde vi jo ikke nogle problemer. Men rense det
til det vi nu kan, med den teknologi der findes. Det
vil sige, det handler også mere generelt om
6
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Miljøministerens talepapir fra samrådet 8/2-23 om import af olieholdigt spildevand fra Norge
2662306_0007.png
TALEPAPIR
Miljøstyrelses vejledning om udledning af
miljøfarlige stoffer til vandmiljøet.
I den rapport, som Miljøstyrelsen er kommet med,
gennemgås bl.a. styrelsens vejledning omkring
såkaldte blandingszoner.
I vejledningen ligger nogle kriterier, som skal sikre,
at påvirkningen af vandmiljøet er det, man kalder
’ubetydelig’.
Det er et teknisk begreb, men det har en meget
konkret praktisk betydning. Det betyder nemlig, at
påvirkningen skal ligge på et niveau, der ikke har
betydning for at få et godt vandmiljø.
I dag er der desværre mange steder i Danmark, hvor
der i forvejen er for høje koncentrationer af
miljøfarlige stoffer i havet.
Sidste side i Miljøstyrelsens rapport [bilag 1] viser,
hvor vigtigt dette samråd er. Kortet viser, hvor der
er god tilstand, og hvor der ikke er god tilstand. De
røde zoner er, hvor der ikke er god tilstand. Det er
nærmest hele Danmark. Her er ganske få steder,
hvor der er grønt. Det viser med al tydelighed, at
langt størstedelen af vores marine vandområder er i
rød zone.
Meget af forureningen skyldes fortidens synder. Det
må vi være ærlige og sige. For eksempel er kviksølv
et stort problem i de fleste vandområder.
7
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Miljøministerens talepapir fra samrådet 8/2-23 om import af olieholdigt spildevand fra Norge
2662306_0008.png
TALEPAPIR
Vi kender det også fra andre nabolande, der har
lignende problemer.
Her har jeg bedt ministeriet om at tjekke op på,
hvordan andre lande konkret håndterer de her
udledninger. Og hvordan de tolker EU’s regler, for
netop at være sikre på, at vi gør det godt nok
Derfor har jeg også bedt ministeriet om at se på, om
vi kan stille skrappere krav til udledning af de mest
problematiske stoffer til vandområder, hvor der
allerede er stoffer i for høje koncentrationer.
Hvilke stoffer og hvilke krav skal selvfølgelig bero på
en faglig vurdering. Og det er vigtigt, at vi har alle
perspektiver med.
Ministeriet vil tage sagen op i det eksisterende
’partnerskab for miljøfarlige stoffer’, hvor både
myndigheder, grønne organisationer og erhvervet
sidder med om bordet. Så vi kommer hele vejen
rundt.
OPSAMLING
Det er min opgave at sikre, at vi passer på vores
miljø, og at vi gør det inden for de nationale regler
og EU-reglerne på området. Og hvis reglerne ikke er
tilstrækkeligt gode, så må vi jo ændre dem.
Det her er en kompleks sag, som forudsætter
indgående kendskab til spildevandet, behandlingen
og vandmiljøets tilstand, og juraen omkring det.
8
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 144: Miljøministerens talepapir fra samrådet 8/2-23 om import af olieholdigt spildevand fra Norge
2662306_0009.png
TALEPAPIR
Som det fremgår af oversigtskortet i Miljøstyrelsens
rapport, så er der røde områder langs størstedelen af
de danske kyster. Vi har altså generelt en
udfordring, som har et helt lokalt præg. Og det skal
vi tage alvorligt.
Som jeg har nævnt, er der to skridt, som jeg
vurderer, at jeg kan tage. Men jeg vil meget gerne
høre flere ideer, hvis der er det. Men de konkrete
skridt, jeg i hvert fald kan tage og vil tage:
1) For det første vil jeg gerne have set på, om vi kan
skrue på EU-reglerne for import af farligt affald. Det
er præcis det omkring proportionalitet i forhold til,
hvad der kan nyttiggøres – og kan man tale om
nyttiggørelse med så få procent nyttiggørelse? Det
vil jeg tale med EU’s miljøkommissær Sinkevičius
om på fredag.
2) Og for det andet vil jeg have undersøgt, om der er
behov for at stille skrappere krav til udledning af de
mest problematiske stoffer.
Dette vil jeg gøre, fordi vores havmiljø er sårbart!
Derfor er det her også en sag, jeg ser på med stor
alvor. Og jeg vil selvfølgelig holde Folketinget
opdateret, når der er nyt i sagen.
Tak for ordet.
9