Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 139
Offentligt
2661566_0001.png
Baggrundsnotat
Februar 2023
Hvad er op og ned i debatten om åbne scrubbere?
Faktaark fra Danske Maritime om brugen af røggasrensningssystemer i skibsfarten, den maritime
industris rolle i den forbindelse samt det internationale perspektiv.
Formålet med faktaarket er at nuancere debatten og at undgå faktuelle misforståelser.
Politisk afsæt
FN´s søfartsorganisation IMO påskønner anvendelse af scrubbere som en helt legitim og anerkendt
vej til opfyldelse af internationale emissionskrav. IMO har anvendt internationalt anerkendte
studier og undersøgelser omkring anvendelse af open loop scrubbere ved diskussion og vedtagelse
af international scrubberregulering.
IMO støtter endvidere op om scrubbere og den tilhørende teknologi ved at allokere ressourcer ifm.
et fagligt forum, understøttelse af arbejdet med scrubbere i arbejdsgrupper, allokering af mødetid
og understøttelse af komitéformandskab m.v.
Senest har IMO modtaget en ny rapport, der
ligesom tidligere rapporter
ikke viser en
problematisk miljøpåvirkning i indre farvande ved test af fire forskellige open loop scubbere.
Rapporten er udarbejdet af DHI, som er en uafhængig, international rådgivnings- og
forskningsorganisation, der er specialister i vandmiljø.
Teknologiske fakta
På verdensplan er over 4500 scrubbere i drift, og yderligere 400 er bestilt. Scrubbere fra danske
producenter er bygget i henhold til alle gældende krav.
Alternativet til åbne scrubbere er lukkede scrubbere, hvor den neutraliserede SOx opsamles som
sludge, der skal renses i land. En hybrid-scrubber er en scrubberinstallation, som kan operere i
enten åben eller lukket indstilling. Drift på lavsvovlholdige brændstoffer er også en mulighed.
Men! Anvendelse af lavsvovlholdig olie medfører højere CO
2
-emissioner.
Samtidig vil flere nye brændstoffer til skibe også have behov for røggasrensning efter forbrænding.
De er således ikke nødvendigvis så grønne, som mange har fået opfattelsen af.
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 139: Kopi af brev fra Danske Maritime til miljøministeren om brug af åbne scrubbere i skibsfarten
2661566_0002.png
En høj grad af miljøbeskyttelse kan altså medføre øget klimaaftryk og øgede omkostninger. Derfor
skal vi sikre gode bæredygtige løsninger, som forholder sig til både miljø- og klimamæssige effekter
til gavn for både erhvervet og samfundet som helhed. En for snæver tilgang kan give forbedringer
på ét bæredygtighedsmål, men til gengæld have en uønsket effekt på et eller flere andre
bæredygtighedsmål.
Politiske muligheder i den videre proces
Krav til emissioner fra skibe er ikke lige så strenge som krav til emissioner fra f.eks. lastbiler og
busser. Ved at stille strengere krav til maritime emissioner vil der komme mere fokus på emnet,
men der skal være tale om international regulering.
Ud fra ønsket om at reducere miljøpåvirkninger ved drift af skibe er det glædeligt, at vi i Danmark
allerede har betydelig viden og kompetencer, og en fortsat forskning og udvikling inden for røg- og
vandrensningsteknologier vil kunne udbygge denne styrkeposition til gavn for danske
arbejdspladser og dansk eksport.
Ser vi på CO
2
-fangst og de tilhørende CCS-teknologier (carbon capture & storage), har vi ligeledes
forsket og udviklet inden for dette igennem mange år. Danmark har derfor betydelig ekspertise
både ift. anvendelse i industri på land og på skibe. Scrubbere er centrale for udviklingen af CCS-
teknologier til brug på skibe.
Det er vigtigt at forholde sig til alle afledte effekter og konsekvenser, direkte og indirekte, og både
udledt til hav og luft. Den maritime industri indgår gerne i samarbejde med rederier med henblik på
at være på forkant og at opfylde selv de absolut strengeste krav, eller endda kriterier udover
gældende regulering.
Hvis de politiske vinde ændrer sig, er det dog vigtigt at sikre, at industrien har en mulighed for at
følge med og sikkerhed for, at investeringerne i at udvikle ny teknologi kan skabe et afkast. Der skal
være tillid til, at reguleringen ikke ændres efter kort tid, da det vil begrænse incitamentet til at
forske og udvikle, hvis der ikke er sikkerhed omkring rammerne. Her en uddybende kommentar fra
en dansk scrubberproducent:
”As an equipment manufacturer, we ensure
our systems are always compliant and reliable. We act
within the frame of the regulations and if our customers have concerns, we are ready with hybrid
systems.
We monitor the developments in regulations to make sure our systems are ready for the future. For
example, all open loop systems will be designed as hybrid ready. This means our customers can
easily upgrade their systems to hybrid, should circumstances in regulations change.
We monitor the developments in global and local legislation, e.g. also related to local open loop
scrubber bans and we keep up with the latest information that helps us to advise our customers
with any questions they may have. If our customers are concerned about open-loop systems being
banned, we can always discuss the option of installing a hybrid ready or hybrid system, to ensure
their compliance in the future.”
Den grønne omstilling og klimakrav betyder, at nye brændstoffer vil komme ind på markedet for
søtransport. Men de nye brændstoffer er som beskrevet ikke uproblematiske og har andre
udledninger. Konkret kan brug af metanol både give udledning af CO
2
og partikler, ammoniak
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 139: Kopi af brev fra Danske Maritime til miljøministeren om brug af åbne scrubbere i skibsfarten
2661566_0003.png
afgiver ved forbrænding NOx og lattergas, og også biogas indeholder store mængder CO
2
. Derfor
bør røgen renses, og her er dansk know-how en styrkeposition, hvor vi fortsat bør forske og
udvikle. Industrien arbejder vedholdende med teknologiudvikling for at finde løsninger på
gældende krav. Dette bør understøttes politisk, også ift. scrubbere.
For hvis Danmark skal nå sine politiske mål i forhold til klima
hvor implementeringen går meget
langsommere end hvad de danske ambitioner tilsiger
bliver vi nødt til at have flest mulige
teknologier til rådighed, og scrubbere i kombination med andre teknologier er en af de absolut
bedste løsninger rent klimamæssigt. Carbon Capture Utilisation & Storage, som Danmark har
forsket og udviklet inden for i mange år, og hvor danske energiselskaber, rederier og andre har
store interesser, kræver forbehandling af røggas, og dette foretages med scrubbere kombineret
ved elektrostatiske filtre. Vi må derfor ikke stoppe udvikling af røggasrensningsteknologi.
Samtidig er det værd at bemærke, at NOx emissioner også udgør en miljøudfordring. Danske
Maritime vil henlede opmærksomheden på de NOx-reducerende Exhaust Gas Recirculation (EGR)-
systemer, som for at kunne nedbringe NOx har brug for, at der sker en forudgående røggasrensning
(scrubbing). Uden NOx-reduktion vil krav til marine motorer ikke kunne opfyldes.
Scrubbere anvendes også til opgradering af biogas til brug i naturgasnettet. Scrubberteknologi er
således væsentlig i forhold til at reducere miljøpåvirkninger mange steder i vort samfund.
Øvrigt:
"Slap nu af med uoplyst kritik af scrubbere" - Søfart (soefart.dk)
En artikel som meget fint beskriver, hvorfor
denne debat langtfra er sort/hvid.
Ønsker scrubber-forbud i 2023 - rederierne vil have mere viden - Søfart (soefart.dk)
En artikel hvori
rederierne tilsvarende efterlyser en mere nuanceret debat.