MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 129: Baggrundsmateriale til intromøde i Miljøministeriet

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 129
Offentligt

Natur— og biodiversitet

Det internationale biodiversitetspanel anslår, at op mod én million arter er

i fare for at uddø. Det er langt højere end på noget tidspunkt i menneskets

historie. Globalt er der politisk og videnskabeligt konsensus om, at tabet af

natur og arter skal stoppes.

Vi er dybt afhængige af naturen. Den er

afgørende for, at vi kan producere føde-

varer, sikre rent drikkevand og modvirke

klimaforandringerne.

Ifølge World Economic Forum (WEC)

ventes tab af biodiversitet i løbet af det

næste årti at rangere blandt de tre stør-

ste risikoområder for global økonomi.

Og tab af biodiversitet risikerer at koste

den globale økonomi et beløb svarende

til halvdelen af det globale BNP. At både

videnskaben og politikere i dag tager trus-

len alvorligt afspejles bl.a. i den globale

aftale om naturmål ved COP15 i Montreal

i 2022.

Tilbagegang i arter og naturtyper

Forskere i det uafhængige danske

Biodiversitetsråd har i november 2022

vurderet, at de igangværende indsatser i

Danmark for natur og biodiversitet er posi-

tive, men at de langt fra er tilstrækkelige til

at vende udviklingen.

Ifølge EU-opgørelser ligger Danmark i

bunden blandt EU-lande, når det kommer til

naturens tilstand.

Danske dyre-, plante- og svampearter har

generelt ikke fået det bedre, og mange arter

er fortsat i risiko for at uddø. Eksempler er

hasselmusen og kirkeuglen.

Derudover er 10 procent af dagsommerfug-

learterne i Danmark uddøde siden 1950, og i

det åbne land er der forsvundet omkring tre

mio. fugle de sidste 40 år. Tabet af biodiver-

siteten i den danske natur skyldes

særligt landbrugsaktiviteter og skovdrift.

I dag bliver omkring 60

procent af Danmarks areal

brugt til landbrug, mens knap

15 procent er dækket af skov.

De danske skove huser største-

delen af Danmarks vilde arter

på land og størstedelen af de

truede arter.

De danske havområder Kattegat, Bælthavet,

Nordsøen og Østersøen er i dårlig tilstand.

Det skyldes især udledningen af nærings-

stoffer fra eksempelvis landbrug og spilde-

vand, samt fiskeri.

Et stort og gammelt

egetræ kan have

mere end 1.000

forskellige arter

tilknyttet sig i løbet af

sin levetid.

Skov

Andet

Landbrug

Februar 2023

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 129: Baggrundsmateriale til intromøde i Miljøministeriet

Hvad gør vi i Danmark?

For at vende biodiversitetskrisen vil rege-

ringen bl.a. gennemføre en natur- og biodi-

versitetslov, udarbejde en havplan, etablere

op til 20 naturnationalparker og yderligere

nationalparker samt rejse ny skov.

af landets areal. Regeringsgrundlaget

fremhæver, at etablering af ny skov bidra-

ger væsentligt til at nå klimaneutralitet og

begrænse CO2.

Nye beskyttede havområder

Regeringen vil fremlægge en ny havplan,

med en ambition om 10 procent strengt

beskyttet og 20 procent beskyttet hav.

Ved udpegningen af nye beskyttede havo-

mråder forudsætter regeringen, at der

er sameksistens mellem havvind, fiskeri

og de nødvendige hensyn til natur og

biodiversitet.

Natur- og biodiversitets-

loven skal bidrage til

EU-Kommissionens bio-

diversitetsstrategi for 2030,

der har som målsætning, at

minimum 30 procent af EU’s

areal til lands og til vands skal

være beskyttet natur, og heraf

skal 10 procent være strengt

beskyttet.

Naturnationalparker og nationalparker

Regeringen vil etablere de 15 allerede

besluttede naturnationalparker og giver

mulighed for udpegning af op til fem

yderligere naturnationalparker og tre

nationalparker.

Naturnationalparkerne er større sammen-

hængende naturområder, hvor naturen

kan udvikle sig på egne præmisser.

For at gavne biodiversiteten stoppes skov-

og landbrugsproduktion, der omlæg-

ges til urørt skov, og der udsættes store

græssende dyr som elge, heste, kronvildt

og kvæg, der skal sikre lysåbne områ-

der og øget biodiversitet. På grund af

de store græssende dyr skal naturnatio-

nalparkerne hegnes, bl.a. for at beskytte

omkringliggende landbrug og marker

mod de græssende dyr.

En nationalpark er et område, der har

national eller international betydning på

grund af de naturmæssige og landskabe-

lige værdier i området. Nationalparkerne

har en række brede formål, der bl.a. omfat-

ter hensyn til natur, biodiversitet, kulturhi-

storie og forskning.

Skovrejsning

Regeringen vil fremlægge en ambitiøs

skovplan med et mål om etablering af

250.000 hektar ny skov i Danmark. Det

svarer til seks procent af Danmarks areal,

eller ca. to gange Lollands areal. Danmarks

nuværende skove dækker knap 15 procent

Februar 2023

Den nye havplan indeholder en

ambition om:

• 10 procent strengt beskyttet hav

• 20 procent beskyttet hav

Regeringen vil fremlægge en ambitiøs

skovplan med et mål om etablering af

250.000 hektar ny skov i Danmark.