Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 121
Offentligt
NOTAT
Østjylland
J.nr. 2023 - 4725
Ref. pekje
Den 24. januar 2023
Udledning af kvælstof til kystvand opdelt på kilder
Baggrund
I rapporten ”Vandløb 2021 - NOVANA” fra Aarhus Universitet er der foretaget en fordeling af
kvælstofudledningen mellem diffuse kilder og punktkilder i 2021. De seneste tal for en mere
differentieret fordeling af kvælstofudledningen er fra forslag til vandområdeplanerne for 2021-27 og
dækker kvælstofbelastningen i perioden 2016-18. Eftersom den totale kvælstofbelastning og
fordelingen mellem diffuse kilder og punktkilder i 2021 ikke adskiller sig væsentligt fra belastningen
de tidligere fem år, antages det i dette notat, at tallene for den mere differentierede fordeling af
kvælstofbelastningen på enkelte kilder fra 2016-18 er retningsangivende for belastningen i 2021.
Det totale kvælstoftal
Den aktuelle udledning i det enkelte år påvirkes bl.a. af den årlige nedbør og afstrømning af vand.
Udledningen af kvælstof til vandmiljøet styres således blandt andet af, hvor store vandmængder, der
strømmer fra landarealerne. Med henblik på i videst muligt omfang at korrigere for variation i nedbør
og afstrømning beregnes, hvad der ville forventes, hvis vandafstrømningen havde været den samme fra
år til år – også kaldet den normaliserede udledning.
Aarhus Universitet beregner for 2021 en samlet normaliseret kvælstoftilførsel til kystvande på ca.
55.000 tons kvælstof. For de fem år forud for 2021 (2016-2020) anfører Aarhus Universitet, at den
gennemsnitlige normaliserede kvælstof-tilførsel er på ca. 57. 000 tons kvælstof med et interval
imellem ca. 51.000 – 66.000 tons pr. år.
På baggrund af, at den samlede normaliserede kvælstoftilførsel for 2021 ikke adskiller sig væsentligt
fra de tidligere fem år, vurderer Miljøstyrelsen, at de nedenfor anførte landsdækkende kildefordelinger
for perioden 2016-18 ikke har ændret sig væsentligt de seneste år.
Kvælstofudledning fordelt på kilder
Fordelingen af den normaliserede udledning af kvælstof med udgangspunkt i forslag til
Vandområdeplan 3 er anført i tabel 1 nedenfor.
Miljøstyrelsen • Vasevej 7 • 8920 Randers NV
Tlf. 72 54 40 00 • Fax 86 45 40 36 • CVR 25798376 • EAN 5798009883148 • [email protected] • www.mst.dk