Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 120
Offentligt
2658806_0001.png
Januar 2023
Forslag til udviklingsplan for dansk akvakultur
Akvakultur er en klima- og miljøeffektiv produktion af sunde fødevarer af høj værdi,
der skaber arbejdspladser, investeringer og eksport og økonomisk udvikling i
kystsamfund og landdistrikter
Dansk Akvakultur anmoder Regeringen og Folketinget om at vedtage en udviklingsplan for det danske
akvakulturerhverv. Planen bør udvikles i dialog med akvakulturerhvervet, de mange følgeindustrier i
landdistrikterne, myndighederne, samt danske og internationale videns-institutioner og
interesseorganisationer.
Den nuværende danske akvakulturstrategi bygger på en politisk aftale om Det Europæiske Hav-, Fiskeri- og
Akvakulturprogram (EHFAF) for 2021-2023
1
. Den nye udviklingsplan bør danne grundlag for erhvervets
udvikling over en længere periode: 2024 til 2033.
Der er væsentlige grunde til at etablere en ny udviklingsplan:
-
-
-
forsynings- og energikrisen har siden februar 2022 øget foder- og el-omkostningerne for
akvakulturerhvervet og derved ændret produktions- og markedsforholdene markant
akvakultur kan bidrage til den grønne omstilling af fødevareproduktionen
der er en stigende global efterspørgsel efter opdrættet fisk og skaldyr, og de nye kostråd, der nu
også inddrager klimahensyn, anbefaler at forbruget af fisk og skaldyr øges med ca. 50.000 tons
årligt. Denne efterspørgsel kan primært dækkes af akvakultur, da traditionelt fiskeri er begrænset
og reguleret af kvoter
Udviklingsplanen skal skabe stabile, fagligt velfunderede rammer for en bæredygtig udvikling af akvakultur,
så virksomheder og investorer sikres forudsigelighed for mulighederne for udvikling og vækst i sektoren,
samtidig med, at der tages hensyn til miljø- og naturinteresser. Planen skal følge EU Kommissionens
strategiske retningslinjer for akvakultur og ministerrådets konklusioner om akvakultur i Europa.
Med klare rammevilkår vil dansk akvakultur over de kommende 10 år kunne udvikle sig fra det nuværende
stagnerende niveau på ca. 50.000 tons til over det dobbelte. Dansk Akvakultur vurderer, at der herved kan
skabes ca. 3.000 nye jobs i kystsamfund, på øerne og i landdistrikter i direkte og indirekte beskæftigelse, og
en øget eksportværdi på ca. 1,5 mia. kr. uden væsentlige miljø- og klimapåvirkninger.
Akvakultur er en miljø- og klimaeffektiv produktion af animalske fødevarer, fordi fisk og skaldyr er
vekselvarme. Ved opdræt af regnbueørreder anvendes kun ca. 0,9
–
1,2 kg foder for at opnå ca. 1 kg fisk.
Ved opdræt af skaldyr anvendes slet ikke foder. Skaldyrsopdræt er derfor tilnærmelsesvist klimaneutralt,
og skaldyr absorberer næringsstoffer fra havet. Skaldyrsopdræt er videnskabeligt anerkendt som marint
virkemiddel til forbedring af havmiljøet.
1
EHFAF er en EU-fond, der løber fra 2021 til 2027. Den kanaliserer finansielle ressourcer fra EU-budgettet til brug som
støtte for EU's fælles fiskeripolitik, den integrerede havpolitik og EU's dagsorden for international havforvaltning. Den
yder finansiel støtte til udvikling af innovative projekter, der sikrer, at akvatiske og maritime ressourcer anvendes
bæredygtigt.
1
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: Dansk Akvakulturs præsentation til foretrædet for udvalget 8/2-23
2658806_0002.png
Det danske akvakultur-erhverv er mangfoldigt med forskellige teknologier og arter, f.eks. a) opdræt af æg,
yngel og smolt af regnbueørreder i ferskvand på landbaserede anlæg med forskellige grader af recirkulering
og rensefaciliteter; b) havbrug med produktion af store regnbueørreder og -rogn, c) landbaserede
opdrætsanlæg med intensiv recirkulering af saltvand eller ferskvand for andre arter, f.eks. laks, kingfish,
sandart og ål. Økologisk akvakultur foregår både på landbaserede anlæg og på havet med regnbueørreder
og skaldyr. Danmark har fra begyndelsen af 1900-tallet haft tradition for akvakultur, og har
siden 1980’erne
udviklet moderne teknologi og viden både på landbaseret og marint opdræt, herunder foder.
Akvakulturerhvervet har de senere år gennemgået en omfattende strukturændring med øget konsolidering
og færre, men større aktører. Erhvervsstrukturen er dog fortsat mangfoldig med både mindre og
mellemstore virksomheder. Udviklingsplanen bør rumme muligheder for både mindre og større
virksomheder.
Dansk Akvakultur foreslår derfor konkrete politiske tiltag:
•
•
•
Havplanen medtager nye udviklingszoner til anlæg for marint fiskeopdræt
Mulighed for udvikling af miljøeffektive teknologi- og foderløsninger for alle sektorer
EU domstolens afgørelse i 2022 om fortolkning af habitatdirektivet indarbejdes i praksis i den
danske miljøforvaltning i sagsbehandlingen af miljøgodkendelser og placeringstilladelser for
fiskeopdræt
Planloven sidestiller fiskeopdræt med anden husdyrproduktion
Vandområdeplanerne tager højde for etablering af nye opdrætsanlæg
Fiskegødning fra fiskeopdræt på landbaserede RAS-anlæg og andre anlæg reguleres som
husdyrgødning og ikke som slam
Etablering af en specialiseret erhvervsfaglig akvakulturuddannelse for at sikre kompetent
arbejdskraft til alle sektorer
Vedtage en ny tilgang til skaldyrsopdræt og udarbejde modeller for, hvordan muslinge- og alle
andre opdrætsanlæg kan bidrage til naturgenopretning, klimatiltag og fremme af miljø og
biodiversitet
Økologiske fiskeopdræt på land og i havet skal ikke efterleve samme høje krav til miljøeffektivitet
(BAT-krav) som intensive opdrætsanlæg med moderne teknologi, - på samme måde som der ikke
stilles de samme BAT-krav til økologisk landbrug som til moderne intensivt landbrug
•
•
•
•
•
•
Begrundelsen for disse konkrete tiltag:
•
Erhvervsstrukturen udgør et netværk.
Udvikling af akvakultur i Danmark bør vedrøre alle sektorer,
fordi alle opdrætsteknologierne og virksomhederne er direkte og indirekte forbundne og
samarbejder. Som eksempel vil nye opdrætsanlæg på åbent hav medføre etablering af nye
landbaserede anlæg til opdræt af æg, yngel og smolt med fuld recirkulation (RAS) til forsyning og
integration i værdikæden. Opdræt af muslinger vil kunne neutralisere påvirkningen af
næringsstoffer fra landbaseret og marint fiskeopdræt.
I havplanen
afsættes havområder til udvikling af nye marine opdrætsanlæg. Der skal identificeres
mindst ti offshore områder i danske farvande, hvor der kan anlægges havbrug og herunder
økologiske havbrug uden at forhindre god økologisk tilstand i de nærliggende vandplansområder og
uden at påvirke habitatområder negativt med respekt for internationale konventioner som f.eks.
HELCOM. Havplanen er vigtig, da flere havbrug vil medføre flere landbaserede RAS-anlæg og
•
2
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: Dansk Akvakulturs præsentation til foretrædet for udvalget 8/2-23
2658806_0003.png
samtidig bidrage væsentligt til udviklingsplanens økonomiske bæredygtighed. Samordning med
havvindmølleparker og andre aktiviteter i havplan bør indtænkes.
•
Fremme af klima, natur og biodiversitet med indtægter fra en afgift på nye marine anlæg
beregnet per kilo kvælstof kombineret med en rettighed til produktion på havet. Provenuet fra de
økonomiske afgifter kan øremærkes til lokale klima-, natur- og biodiversitets forbedrende tiltag i de
kommuner, hvor produktionen finder sted i samarbejde med
kommuner og NGO’er.
Den
langsigtede vision skal være en fuld klima- og miljømæssigt bæredygtig produktion.
Miljø- og klimaovervågning af nye akvakulturanlæg
skal styrke datagrundlaget for dokumentation
af miljø- og klimaaftryk og sikre både kort- og langsigtede planer for nedbringelse af drivhusgasser.
De kompensatoriske og miljø- og biodiversitetsfremmende tiltag skal udgøre en del af denne
indsats. Miljøovervågningen vil fremme en faktabaseret viden om akvakultur og miljøpåvirkning.
Fairplay og ensartethed i miljøforvaltning og -lovgivning.
Akvakulturproducenter oplever en
træghed hos miljømyndighederne med sagsbehandlingstider på over 8 år på ansøgninger, og
akvakultur bliver ofte mødt med en varierende tolkning af regler og love, der ikke synes at gælde
for anden form for offentlig eller privat aktivitet. Visse miljøregler er kontraproduktive for en
løbende effektivisering af klima- og miljøindsatsen, f.eks. i forhold til håndtering af gødning fra
landbaserede opdrætsanlæg og miljøgodkendelser, som ikke skaber et incitament til at øge
fodereffektiviteten.
Sidestilling med andre private og offentlige aktører
i mulighederne for at anvende lokale klima- og
miljøkompensatoriske tiltag for at neutralisere drivhusgasser og næringsstoffer. Dette gælder både
til lands (f.eks. skovrejsning) og til havs (f.eks. produktion af muslinger, tang eller etablering af
stenrev).
Specialiserede erhvervsfaglige akvakulturuddannelser til både marine og landbaserede anlæg
og prioritering af forskning og viden, der kan skabe mérværdi i de nye produktionsformer, herunder
også muslinger, og økonomiske og teknologiske forbedringer og reduktion af klimapåvirkning for
landbaserede RAS anlæg og marint fiskeopdræt
Den økologiske produktion af fisk på landbaserede anlæg
kan øges markant ved at ændre
dambrugsbekendtgørelsens krav til økologisk fiskeopdræt uden at ændre på krav og rammer for
udledning af næringsstoffer og i overensstemmelse med EU’s
regler for økologisk fiskeopdræt.
De traditionelle dambrug med over 100 tons foder,
som indtager vand med tyngdekraften og har
begrænset recirkulering, og som kan dokumentere, at de kan overholde alle miljøkrav for rensning
af vand med forskellige rensefaciliteter med et meget lavt energiforbrug, skal miljøgodkendes.
Flere af disse dambrug skal ifølge dambrugsbekendtgørelsen ombygges til anlæg med højere
recirkulering og højt el-forbrug. Energiforbrug og klimapåvirkning er vigtig for fødevareproduktion
og bør indarbejdes i revurdering af rammevilkårene for disse dambrug, så der etableres muligheder
for at fastholde akvakultur på traditionelle dambrug, som overholder alle miljøkrav og som
opdrætter fisk med en meget lav klimapåvirkning og et lavt strømforbrug.
•
•
•
•
•
•
3
 MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: Dansk Akvakulturs præsentation til foretrædet for udvalget 8/2-23
2658806_0004.png
•
Landbaserede opdrætsanlæg på emissionsbaseret regulering
er underlagt en unødig og
fordyrende dobbeltregulering med krav både til maksimale årlige udledninger af næringsstoffer
kombineret med maksimale udledninger af næringsstoffer per tons produceret fisk. Denne
uhensigtsmæssige regulering blokerer for investeringer i RAS-teknologier, og en alternativ
regulering efter listevirksomhedsbekendtgørelsen bør undersøges.
4