MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 119: Præsentationer af områderne under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 119
Offentligt

NOTAT

Den 2. februar 2023

Faktaark – Landbrugsområdet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er ansvarlig for administrationen af EU’s landbrugspolitik un-

der hensyntagen til EU’s lovgivning på miljø- og naturområdet. Hertil kommer en række nationale regler og

initiativer for landbruget, hvoraf en stor andel har ophæng i

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug

fra

oktober 2021 (Landbrugsaftalen).

Kort baggrund om landbrugsområdet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri arbejder for at udvikle dansk landbrug og skabe gode rammer

for udviklingen af en økonomisk levedygtig samt miljø- og klimamæssigt, bæredygtig sektor. Som myndighed

under ministeriet er det Landbrugsstyrelsens rolle at administrere en række love og bekendtgørelser på land-

brugsområdet. Landbrugsstyrelsen er endvidere akkrediteret som udbetalende organ for EU’s landbrugsstøtte.

Inden for rammerne af bl.a. EU’s landbrugspolitik og EU’s miljø- og naturlovgivning arbejder ministeriet for

bæredygtige, klimavenlige og ressourceeffektive løsninger og bidrager med at udvikle landbrugserhvervet. Da

landbrugssektoren spiller en væsentlig rolle for dansk økonomi, arbejder ministeriet strategisk med at fremme

ressourceeffektive løsninger og bidrage til et landbrugserhverv, der kan skabe vækst og flere arbejdspladser.

Relevante nøgletal

Der er ca. 7.600 heltidsbedrifter i dansk landbrug. Over en længere periode har det været svært at sikre til-

strækkelig indkomst til at aflønne ejerne, og indtjeningen efter aflønning af ejeren har dermed været svagt

negativ set over de seneste 10 år,

jf. tabel 1.

Dette hænger blandt andet sammen med udgifter til finansiering

som følge af gældsopbygning i årene op mod finanskrisen, hvor jordpriserne steg betydeligt. Som følge heraf

har mange bedrifter haft en høj gæld siden da. Der har dog i de seneste år været god indtjening i landbruget

samlet set, hvilket har været en årsag til, at landbrugets gæld er faldet over de seneste par år. I udgangen af

2021 var gælden således 297 mia. kr. Over 80 pct. af landbrugets gæld til realkreditinstitutter er variabelt for-

rentet, og rentestigninger påvirker derfor i høj grad landbrugets økonomi. Landbruget er en del af den danske

fødevareklynge, som beskæftiger i alt 125.000 personer. Fødevareklyngens eksport var på 173 mia. kr. i 2021,

jf. Danmarks Statistik.

Tabel 1. Udvalgte nøgletal for landbrugsområdet

Emne

Antal heltidsbedrifter

Antal fuldtidsbeskæftigede i primærproduktionen*

Det samlede landbrugsareal

Heraf økologisk areal**

Landbrugets andel af Danmarks samlede areal

Produktionsværdi, landbrug og gartneri, gns. 2012-2021

Værdiskabelse (BVT), landbrug og gartneri gns. 2012-2021

Andel af Danmarks samlede værdiskabelse (BVT), gns. 2012-2021

Indtjening inden ejeraflønning, landbrug og gartneri, gns. 2012-2021

Indtjening efter ejeraflønning, landbrug og gartneri, gns. 2012-2021

Gæld for landbrug og gartneri (inkl. deltid)

Heraf gæld for heltidsbedrifter, landbrug

Nøgletal

7.600

50.000

2.600.000

310.000

1,2

7,4

-0,1

297

225

bedrifter

fuldtidsbeskæftigede

pct.

mia. kr.

pct.

mia. kr.

Kilde: Danmarks Statistik (JORD2, AREALDK, OEKO11, NABP69, JB3 og særudtræk) samt IFRO, Landbrugets Økonomi, flere årgange.

Anm.: Data i udgangspunkt for 2021 med mindre andet er angivet. * Data er fra 2019. **Data er fra 2022 og inkluderer arealer under omlægning.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 119: Præsentationer af områderne under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Større politiske aftaler/forlig

Landbrugsaftalen er et bredt forlig, der udløber i 2030. Aftalen indeholder mere end 50 indsatser, som bl.a.

skal bidrage til at reducere udledningen af hhv. kvælstof i 2027 og drivhusgasser i 2030. Med landbrugsaftalen

blev der truffet beslutning om at indføre et bindende reduktionsmål for udledningen af drivhusgasser fra land-

og skovbrugssektoren på 55-65 pct. i 2030 ift. 1990, og aftaleparterne er enige om at sikre fuld implementering

af vandrammedirektivet. Blandt de centrale indsatser i aftalen er bl.a. udtagning af lavbundsjorder og øget

kvælstofregulering.

Landbrugsaftalens udviklingsspor omfatter et samlet teknisk reduktionspotentiale på 5 mio. tons CO2e i 2030,

hvor de centrale elementer bl.a. er udvikling af brun bioraffinering, fodertilsætningsstoffer og gyllehåndtering.

Der er aftalt et genbesøg af aftalen i 2023/2024, hvor der skal følges op på en række af aftalens elementer.

Genbesøget skal endvidere ses i sammenhæng med anbefalingerne for anden fase af Ekspertgruppen for en

grøn skattereform.

Landbrugsaftalen er primært finansieret gennem anvendelse og implementering af EU’s landbrugsstøtte

(CAP’en). Aftalens finansiering udgøres således af ca. 27 mia. kr. fra EU og ca. 4 mia. kr. i nationale midler

frem mod 2027. Aftalens implementering forløber overordnet set planmæssigt.

I tillæg til landbrugsaftalen er det med det nye regeringsgrundlag besluttet at nedsætte et såkaldt partnerskab

for en visionsplan for dansk landbrug, der skal komme med anbefalinger til en samlet visionsplan for dansk

landbrug. Visionsplanen skal også adressere de samlede mål for arealanvendelsen i Danmark til landbrug, na-

tur, udbygning af vedvarende energi mv.,

jf. tabel 2.

Tabel 2. Oversigt over større aftaler/forlig mv.

Politisk aftale

Aftale om grøn skattereform

(S, V, RV, SF og KF)

Beskrivelse

Aftalen blev indgået i december 2020 og består af to faser. Første fase om-

fatter de første skridt i retningen fa en højere og mere ensartet afgift på

e-udledninger med udgangspunkt i det eksisterende energiafgiftssy-

stem. Som led i aftalens anden fase blev der nedsat en ekspertgruppe, som

bl.a. har til opgave at vurdere fordele og ulemper ved henholdsvis en regu-

leringsløsning og en CO

e-afgift for landbrugssektoren eller en kombina-

tion af disse. Regeringen vil udarbejde forslag til en klimaafgift, når ek-

spertgruppens endelige afrapportering foreligger.

Aftale om grøn omstilling af dansk land-

brug

(S, V, DF, SF, RV, EL, K, NB, LA, KD)

Ansvar for Danmark – Det politiske

grundlag for Danmarks regering

(S, V, M)

Aftalen blev indgået i oktober 2021 bl.a. med målsætninger for reduktion i

udledning af hhv. kvælstof i 2027 og drivhusgasser i 2030. Aftalen er pri-

mært finansieret gennem anvendelse og implementering af EU’s land-

brugsstøtte (CAP) fra 2023-2027.

Det fremgår af regeringsgrundlaget at regeringen bl.a. vil nedsætte et part-

nerskab , der skal komme med et oplæg til en samlet visionsplan for dansk

landbrug herunder adressere de samlede mål for arealanvendelsen i Dan-

mark til landbrug, natur, udbygning af vedvarende energi mv.

Aktuelle fokusområder

Nedenfor fremgår nogle af de aktuelle fokusområder for arbejdet med landbrugsområdet.

MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 119: Præsentationer af områderne under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri



Implementering af CAP-reformen:

EU’s fælles landbrugspolitik (CAP’en) sætter den overordnede ramme

for landbrugssektoren på tværs af EU. Den 1. januar 2023 trådte en ny reform af CAP’en i kraft. Den nye

reform vil trække EU’s landbrugspolitik i en mere grøn retning bl.a. med indførsel af en række nye frivil-

lige, grønne bioordninger og nye krav til modtagerne af landbrugsstøtte. For at reformen kunne træde i

kraft ved årsskiftet, blev den danske CAP-lov (Lov om administration af den fælles landbrugspolitik mv.)

hastebehandlet før jul 2022. CAP-loven har en solnedgangsklausul og skal genbehandles i februar / marts

2023. Den konkrete udmøntning af de nye regler er fastsat ved bekendtgørelser, hvorefter de nye ordnin-

ger vil kunne søges af landbrugerne.



Grøn skattereform og CO2-afgift på landbruget:

Med

Aftale om grøn skattereform (december 2020)

blev der nedsat en ekspertgruppe, der skal udarbejde forslag til udformning af en ensartet CO

e-regule-

ring på bl.a. landbruget under hensyntagen til Klimalovens guidende principper, herunder bl.a. hensynet

til konkurrenceevne, social balance og CO

e-lækage. Ekspertgruppen skal vurdere fordele og ulemper ved

henholdsvis en reguleringsløsning for landbrugssektoren, en tilskudsløsning inden for EU’s landbrugs-

støtte og en CO

e-afgift – eller en kombination af disse. Arbejdet skulle oprindeligt være afsluttet ultimo

2022 men er udskudt pga. folketingsvalg, regeringsdannelse mv. Når afrapporteringen foreligger, vil re-

geringen udarbejde et forslag til en klimaafgift på landbruget.



Nye handlingsplaner og strategier:

Landbrugsaftalen indeholder et udviklingsspor, der skal bidrage til

fremme af plantebaserede fødevarer og til udviklingen af nye løsninger til reduktion af landbrugets ud-

ledninger, herunder særligt drivhusgasudledningen. Udviklingssporet omfatter bl.a. en strategi for tekni-

ske reduktionspotentialer, handlingsplan for plantebaserede fødevarer, oprettelse af Fonden for Plante-

baserede fødevarer, strategi for grønne proteiner til dyr og mennesker, strategi for fordobling af økologien

samt en ekspertgruppe for udtagning af lavbundjorde. Indsatserne planlægges lanceret i 2023. Investe-

ringer i forskning og udvikling er afgørende for at tilvejebringe nye tilpasningsmuligheder for erhvervet

og derved sikre en bæredygtig og omkostningseffektiv grøn omstilling uden produktionsnedgang, jf. kli-

malovens principper.



Udtagning af lavbundsjorder:

Landbrugsaftalen indeholder en ambition om udtagning af 100.000 hek-

tar lavbundsjorder og randarealer samt et finansieret mål på udtagning og ekstensivering af 88.500 hek-

tar. Udtagning af lavbundsjorder betyder i praksis, at arealer med et højt kulstofindhold tages ud af drift

og vådgøres ved bl.a. at afbryde dræn, så nedbrydningen af kulstoflagrene bremses, og udledningen af

drivhusgasser således reduceres. Siden 2021 er der påbegyndt udtagning af potentielt ca. 21.000 hektar

lavbundsjorder og randarealer. Fremdriften er aktuelt udfordret pga. usikkerhed om kompensations-

grundlaget for arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Der arbejdes på en snarlig afklaring af

problemstillingen.



Ny kvælstofregulering:

Med Landbrugsaftalen er det besluttet, at der skal udvikles en ny reguleringsmo-

del, som fra 2026 skal bidrage til at reducere landbrugets udledning af kvælstof til vandmiljøet. Det er

tiltænkt, at modellen skal have fokus på bedriftsnære udledninger af kvælstof og nye virkemidler – f.eks.

sædskifter, græs og management – som giver mere fleksibilitet og forøget omkostningseffektivitet i op-

fyldelse af indsatsen. I forbindelse med genbesøget af landbrugsaftalen i 2023/24 og i forlængelse af den

aftalte second opinion af kvælstofindsatsen skal der tages stilling til gennemførelsen af kvælstofindsat-

serne, herunder den nye og mere omkostningseffektive reguleringsmodel.