Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 119
Offentligt
NOTAT
Den 2. februar 2023
Faktaark – Landbrugsområdet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er ansvarlig for administrationen af EU’s landbrugspolitik un-
der hensyntagen til EU’s lovgivning på miljø- og naturområdet. Hertil kommer en række nationale regler og
initiativer for landbruget, hvoraf en stor andel har ophæng i
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug
fra
oktober 2021 (Landbrugsaftalen).
Kort baggrund om landbrugsområdet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri arbejder for at udvikle dansk landbrug og skabe gode rammer
for udviklingen af en økonomisk levedygtig samt miljø- og klimamæssigt, bæredygtig sektor. Som myndighed
under ministeriet er det Landbrugsstyrelsens rolle at administrere en række love og bekendtgørelser på land-
brugsområdet. Landbrugsstyrelsen er endvidere akkrediteret som udbetalende organ for EU’s landbrugsstøtte.
Inden for rammerne af bl.a. EU’s landbrugspolitik og EU’s miljø- og naturlovgivning arbejder ministeriet for
bæredygtige, klimavenlige og ressourceeffektive løsninger og bidrager med at udvikle landbrugserhvervet. Da
landbrugssektoren spiller en væsentlig rolle for dansk økonomi, arbejder ministeriet strategisk med at fremme
ressourceeffektive løsninger og bidrage til et landbrugserhverv, der kan skabe vækst og flere arbejdspladser.
Relevante nøgletal
Der er ca. 7.600 heltidsbedrifter i dansk landbrug. Over en længere periode har det været svært at sikre til-
strækkelig indkomst til at aflønne ejerne, og indtjeningen efter aflønning af ejeren har dermed været svagt
negativ set over de seneste 10 år,
jf. tabel 1.
Dette hænger blandt andet sammen med udgifter til finansiering
som følge af gældsopbygning i årene op mod finanskrisen, hvor jordpriserne steg betydeligt. Som følge heraf
har mange bedrifter haft en høj gæld siden da. Der har dog i de seneste år været god indtjening i landbruget
samlet set, hvilket har været en årsag til, at landbrugets gæld er faldet over de seneste par år. I udgangen af
2021 var gælden således 297 mia. kr. Over 80 pct. af landbrugets gæld til realkreditinstitutter er variabelt for-
rentet, og rentestigninger påvirker derfor i høj grad landbrugets økonomi. Landbruget er en del af den danske
fødevareklynge, som beskæftiger i alt 125.000 personer. Fødevareklyngens eksport var på 173 mia. kr. i 2021,
jf. Danmarks Statistik.
Tabel 1. Udvalgte nøgletal for landbrugsområdet
Emne
Antal heltidsbedrifter
Antal fuldtidsbeskæftigede i primærproduktionen*
Det samlede landbrugsareal
Heraf økologisk areal**
Landbrugets andel af Danmarks samlede areal
Produktionsværdi, landbrug og gartneri, gns. 2012-2021
Værdiskabelse (BVT), landbrug og gartneri gns. 2012-2021
Andel af Danmarks samlede værdiskabelse (BVT), gns. 2012-2021
Indtjening inden ejeraflønning, landbrug og gartneri, gns. 2012-2021
Indtjening efter ejeraflønning, landbrug og gartneri, gns. 2012-2021
Gæld for landbrug og gartneri (inkl. deltid)
Heraf gæld for heltidsbedrifter, landbrug
Nøgletal
7.600
50.000
2.600.000
310.000
61
82
27
1,2
7,4
-0,1
297
225
bedrifter
fuldtidsbeskæftigede
ha
ha
pct.
mia. kr.
mia. kr.
pct.
mia. kr.
mia. kr.
mia. kr.
mia. kr.
Kilde: Danmarks Statistik (JORD2, AREALDK, OEKO11, NABP69, JB3 og særudtræk) samt IFRO, Landbrugets Økonomi, flere årgange.
Anm.: Data i udgangspunkt for 2021 med mindre andet er angivet. * Data er fra 2019. **Data er fra 2022 og inkluderer arealer under omlægning.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K