Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 119
Offentligt
2657279_0001.png
NOTAT
Den 2. februar 2023
Faktaark – Fødevareområdet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er på fødevareområdet ansvarlig for regeldannelse og
politikudvikling i forhold til fødevaresikkerhed, foder samt markedsføring og fødevarekvalitet, herunder
kontrol og beredskab.
Kort baggrund for fødevareområdet
Som myndighed under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri administrerer Fødevarestyrelsen
den danske fødevare-, foder- og veterinærlovgivning, og styrelsen har ansvaret for regeludstedelse, kon-
trol- og tilsynsaktiviteter, undersøgelsesaktiviteter, godkendelses- og autorisationsopgaver samt delta-
gelse i relevant internationalt samarbejde. Ved udbrud af husdyrsygdomme og ved større fødevarebårne
sygdomsudbrud iværksætter styrelsen en beredskabsindsats for effektivt at begrænse konsekvenserne
for menneskers og dyrs sundhed. Fødevarestyrelsen varetager desuden en oplysningsindsats for fremme
af sunde madvaner og forbrugerforhold samt virksomheders eksport til tredjelande.
Fødevarestyrelsen har fokus på hele fødevarekæden og de virksomheder, interessenter og aktører, som
er knyttet til den. Fødevarestyrelsen har både nationalt og internationalt fokus på det lovforberedende
arbejde, herunder i forhold til arbejdet med Danmarks partnere i EU i forbindelse med forhandlinger
om EU-retsakter.
For at fremme høj fødevare- og fodersikkerhed udfører Fødevarestyrelsen risiko- og behovsorienterede
fødevarekontroller. Ligesom man kontrollerer, at fødevarevirksomheder effektivt tilbagekalder ’sund-
hedsfarlige’ fødevarer fra forbrugerne for at sikre en høj fødevaresikkerhed. Fødevarestyrelsen har fø-
devarekontrolenheder fordelt over hele landet. Fødevareenhederne varetager kontrollen med fødevarer
fra råvarer til færdige produkter. Ved tilsyn i fødevarevirksomheder kontrolleres blandt andet egenkon-
trolprogrammer, hygiejne og mærkning. Tilsvarende kontrolleres foder og fodervirksomheder.
Relevante nøgletal
Rammerne for fødevarekontrollen er fastlagt gennem brede forlig. Der har over årene været en udvikling
fra en meget tæt styring af antal fødevarekontroller på den enkelte fødevarevirksomhed, til i højere grad
at målrette kontrollen til de virksomheder, hvor behovet er størst (risiko- og behovsorienteret kontrol),
og med det seneste fødevareforlig i høj grad bruge data til at målrette kontrollen.
Nedenfor fremgår udvalgte nøgletal for fødevareområdet.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 119: Præsentationer af områderne under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
2657279_0002.png
Tabel 1. Udvalgte nøgletal for fødevareområdet
Emne
Antal planlagte fødevarekontroller i 2022
Beskæftigede i fødevareklyngen *
Antal udstedte eksportcertifikater årligt (bila-
terale aftaler)
Madspild i fødevarekæden
Fødevareklyngens eksport i 2021*
Nøgletal
42.000
125.000
120.000
814.000
173
kontroller
personer
certifikater
tons
mia. kr.
* Kilde: Beskæftigelse opgjort på baggrund af IFRO Udredning 2018/18 og eksport er opgjort af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri på baggrund af Danmarks Statistik, KN8Y.
Større politiske aftaler/forlig
Nedenfor fremgår væsentligste aftaler på fødevareområdet.
Tabel 2. Oversigt over større aftaler/forlig
Politisk aftale
Fødevareforlig 4
(S, RV, SF, EL, ALT, V, DF, K, LA)
Beskrivelse
Forliget er forlænget fra 2022 til 2023. Forligsparterne mødes hvert
år for at følge op på aftalen. Rapporter af relevans for emner inden
for forliget vil også blive forelagt forligskredsen til drøftelse.
Aktuelle fokusområder
Nedenfor fremgår aktuelle fokusområder for fødevareområdet.
Fødevareforlig:
Der er tradition for brede politiske forlig på fødevareområdet. Det seneste forlig
blev indgået i 2018 og blev i foråret 2022 forlænget frem til udgangen af 2023. Fødevareforlig 4
bygger på fire hovedområder:
Nyt koncept for kontrol og
vejledning;
Udvikling af datadrevet kon-
trol og digitale selvhjælpsværktøjer; Mikrobiologisk fødevaresikkerhed og styrket beredskab;
Indsats overfor ulovlig import, brodne kar, svindel og ulovlig nethandel.
Der indkaldes årligt til
statusmøde i forligskredsen for at gennemgå status for implementering af forliget.
Forbrugeradfærd, madspild, kostråd, fødevaredonation:
Der er et stigende fokus på, at forbru-
gernes fødevarevaner spiller en central rolle på både klima-, miljø- og sundhedsområdet, og det
estimeres f.eks., at klimaaftrykket fra danskernes kost kan reduceres med 20-30 pct. ved valg af
mere klimavenlige alternativer, ligesom Danmark årligt smider 814.000 tons fødevarer ud. Føde-
varevaner er svære at flytte, og det kræver en vedvarende, målrettet indsats at rykke danskernes
fødevarevaner i en sundere og mere bæredygtig retning.
Klimamærkning af fødevarer:
Undersøgelser viser, at forbrugerne har et stort ønske om at spise
mere klimavenligt, men mangler vejledning, mens erhvervet og forbrugerorganisationer efterspør-
ger et nationalt statskontrolleret klimamærke. Der er derfor ved at blive udviklet et statskontrolle-
ret klimamærke for fødevarer, der skal gøre det lettere for forbrugerne at træffe et klimavenligt
fødevarevalg og samtidig fremme klimavenlig produktudvikling. De næste år bliver der en stor
opgave med at sikre, at mærket bliver bredt anerkendt blandt forbrugere og erhverv.
2