Miljø- og Fødevareudvalget 2022-23 (2. samling)
MOF Alm.del Bilag 103
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 1. februar 2023
Orientering om status for arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe
vedrørende udenlandsk ejerskab af landbrugsejendomme
På baggrund af beretning over beslutningsforslag B 268 (FT 2020-21) om at justere jordlove, så
udenlandske kapitalfondes indflydelse mindskes, nedsatte Fødevareministeriet en tværministeriel
arbejdsgruppe, med deltagelse fra Erhvervsministeriet, Justitsministeriet og Udenrigsministeriet.
Formålet med arbejdsgruppen er at skabe overblik over gældende nationale og internationale regler for
handel med landbrugsejendomme. Arbejdsgruppen skal have særligt fokus på og identificere eventuelle
handlemuligheder og behov for disse i forhold til opkøb af landbrugsjord af udenlandske personer og
selskaber.
Det blev meddelt Miljø- og Fødevareudvalget,
jf. skriftlig orientering af 24. juni 2022,
at rapporten
forventeligt ville være udarbejdet inden udgangen af 2022. Dette har desværre ikke været muligt. Det
skyldes en større regelmængde og større kompleksitet i reglerne end oprindeligt antaget. Arbejdet med
at færdiggøre rapporten pågår fortsat og har gjort det kontinuerligt under valg og regeringsdannelse i
efteråret 2022.
Det forventes på nuværende tidspunkt, at rapporten kan færdiggøres frem mod sommeren 2023.
Jacob Jensen
/
Lars Bødker Madsen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K