LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Ligestillingsudvalget 2022-23 (2. samling)
LIU Alm.del Bilag 77
Offentligt

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om

anerkendelse af forældreskab ved

kommercielle surrogataftaler

September 2023

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Henvendelse om publikationen

kan ske til:

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet

Stormgade 4-6

1470 København K

T 72 28 24 00

Elektronisk ISBN: 978-87-94449-04-5

Publikationen kan hentes på

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets hjemmeside:

www.digmin.dk

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilagsoversigt

Bilag 1: Liste over love og konventioner mv. .................................................................. 5

Bilag 2: Notat om andre landes regulering af kommercielle surrogataftaler ................. 7

Bilag 3: Eksempler på tiltænkte forældres erfaringer og oplevede udfordringer ......... 67

Bilag 4: Beskrivelser af eksempler på mellemmandsvirksomhed ................................. 70

Bilag 5: Referat fra oplæg med FN’s tidligere særlige rådgiver, Maud de Boer-

Buquicchio .............................................................................................................. 72

Bilag 6: Links til andet relevant materiale ..................................................................... 74

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Publikationens titel

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 1

Liste over love og konventioner mv.



Adoptionsloven:

Lovbekendtgørelse nr. 775 af 7. august 2019, som ændret

ved § 4 i lov nr. 227 af 15. februar 2022

Adoptionsbekendtgørelsen:

Bekendtgørelse nr. 142 af 24. januar 2022 om

adoption

Lov om assisteret reproduktion:

Lov om assisteret reproduktion i forbin-

delse med behandling, diagnostik og forskning m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 902 af 23. august 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 129 af 30. januar

2021

Barselsloven:

Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 1391 af 30. september 2022, som ændret ved lov

nr. 343 af 22. marts 2022, § 3 i lov nr. 878 af 21. juni 2022 og § 4 i lov nr.

879 af 21. juni 2022

Børneloven:

Børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 7. august 2019,

som ændret ved § 7 i lov nr. 962 af 26. juni 2020 og § 1 i lov nr. 227 af 15.

februar 2022

Børnebidragsloven:

Lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr.

773 af 7. august 2019 som ændret ved § 5 i lov nr. 227 af 15. februar 2022

Børnekonventionen:

FN-konvention af 20. november 1989 om Barnets

Rettigheder

CPR-loven:

Lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr.

702 af 23. maj 2022 med senere ændringer

Den nordiske faderskabslov:

Lov nr. 158 af 6. maj 1980 om anerkendelse

af nordiske afgørelser om faderskab og medmoderskab, som ændret ved §

8 i lov nr. 962 af 26. juni 2020

EMRK:

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (Konvention til

Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettighe-

der), jf. lovbekendtgørelse nr. 138 af 26. januar 2022, bilag 1

Familieretshusloven:

Lov om Familieretshuset, jf. lovbekendtgørelse nr.

766 af 7. august 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 962 af 26. juni 2020, § 1

i lov nr. 969 af 26. juni 2020, § 3 i lov nr. 227 af 15. februar 2022 og § 9 i

lov nr. 344 af 22. marts 2022



Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 1



Forældreansvarsloven:

Forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

1768 af 30. november 2020, som ændret ved lov nr. 2215 af 29. december

2020

Haageradoptionskonventionen:

Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om

beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adop-

tioner, jf. bekendtgørelse nr. 125 af 4. december 1997, Lovtidende C

Haagerbørnebeskyttelseskonventionen:

Haagerkonventionen af 19. okto-

ber 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samar-

bejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af

børn, jf. lovbekendtgørelse nr. 777 af 7. august 2019, bilag 1

Indfødsretsloven:

Lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr.

11656 af 23. december 2022

Navneloven:

Navneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1815 af 14. september

2021, som ændret ved § 27 i lov nr. 1533 af 19. december 2017 og § 2 i lov

nr. 227 af 15. februar 2022

Palermoprotokollen:

Valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventio-

nen om barnets rettigheder vedrørende salg af børn, børneprostitution og

børnepornografi

Retsplejeloven:

Lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1655 af 25.

december 2022

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2

Notat om andre landes regulering af kom-

mercielle surrogataftaler

I dette notat gives en række eksempler på, hvordan der i andre lande etableres

retligt forældreskab som følge af et surrogatforhold, herunder hvorvidt lovgiv-

ningen i de enkelte lande tillader, forbyder eller accepterer kommercielle surro-

gatforhold.

Beskrivelsen af de enkelte landes tilgang til surrogatforhold som familiedannel-

sesform viser, at flere modtager- og oprindelsesstater aktuelt gør sig overvejel-

ser om, hvordan de eksisterende regler og procedurer kan ændres, så de invol-

verede parters retsstilling og grundlæggende rettigheder forbedres i såvel natio-

nale som internationale surrogatforhold.

Det bemærkes, at kategoriseringen af et kommercielt surrogatforhold følger de-

finitionen efter dansk ret, hvor der i et altruistisk surrogatforhold ikke må beta-

les vederlag ud over refusion af ganske få og helt specifikke udgifter. Et kom-

mercielt surrogatforhold betragtes i denne forstand som en aftale, hvor der be-

tales vederlag herudover.

Der er til brug for ekspertgruppens arbejde ikke foretaget en særskilt gennem-

gang eller analyse af de enkelte landes regler og praksis. Dette kapitel hviler på

de beskrivelser, der er modtaget fra andre landes myndigheder, FN’s hjemme-

side samt ISS i perioden fra februar til september 2022. Oplysningerne om de

enkelte lande varierer derfor i omfang og detaljegrad.

Nedenfor bliver praksis og regulering af surrogatområdet i følgende lande gen-

nemgået:

Lande, der tillader kommercielle surrogataftaler, herunder Israel, USA,

Holland, Colombia, Georgien og Ukraine.

Lande, der forbyder kommercielle surrogatforhold, herunder Indien, Thai-

land, Island og Australien.

Lande, der accepterer kommercielle surrogatforhold, herunder Storbritan-

nien, Sverige, Norge, Finland, Irland og New Zealand.

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2

2.1. Lande, der tillader kommercielle surrogatforhold

2.1.1. Israel

Israel var det første land i verden til at regulere surrogataftaler og surrogatfor-

hold. Loven legaliserede gestationelle surrogataftaler (graviditet etableret med

donoræg), og det er således kun surrogatarrangementer, hvor graviditetsdono-

ren bærer et barn, der ikke er genetisk beslægtet med hende, der er lovlige.

Loven finder kun anvendelse i de tilfælde, hvor implantationen af embryonet

finder sted i Israel. I de senere år har mange israelere indgået aftaler med uden-

landske graviditetsdonorer. Denne praksis er ikke forbudt efter israelsk lov,

men da det ikke er retligt reguleret, er status for de børn, der er født som følge

af sådanne internationale surrogatarrangementer, underlagt administrative ret-

ningslinjer (se nedenfor).

Krav til de tiltænkte forældre

De tiltænkte forældre skal være i alderen 18-54 år, være bosiddende i Israel,

ikke have mere end to fælles børn (to biologiske børn for en enlig kvinde) og

ikke være dømt for lovovertrædelser i strid med barnets tarv. Derudover skal

kvinden bevise, at hun er ufrugtbar, eller at graviditeten vil forringe hendes hel-

bred. Surrogatforhold er ikke tilladt af bekvemmeligheds- eller karrierehensyn.

Sæden skal være fra den tiltænkte far.

Tidligere var det kun heteroseksuelle par, der havde tilladelse til at indgå i et

surrogatarrangement. Omfanget blev udvidet til at omfatte enlige kvinder, hvis

de har problemer af medicinsk karakter i forhold til graviditet, og for nylig blev

der foretaget en større ændring med virkning fra den 11. januar 2022, der giver

enlige mænd og LGBTQ+-par lige adgang til surrogatforhold. Denne ændring

var en følge af en afgørelse fra den israelske Højesteret i 2020, som anså den

udvidede ret for enlige kvinder, men ikke homoseksuelle par, som ulovlig og i

strid med retten til ligestilling og retten til forældreskab.

Krav til graviditetsdonoren

Graviditetsdonoren skal være bosiddende i Israel, ugift (i visse situationer kan

hun være gift, og manden skal da være involveret), hun skal have født tidligere

(ikke som graviditetsdonor), have født højst fire børn og være i alderen 22-39

år.

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2

Det anvendte æg må ikke være graviditetsdonorens æg, og hun må ikke være bi-

ologisk beslægtet med nogen af de tiltænkte forældre. Hun kan kun deltage i

programmet to gange, og hun kan derfor kun føde to børn som led i et surrogat-

arrangement. Graviditetsdonoren skal bestå en psykologisk undersøgelse samt

en helbredsundersøgelse, der kan bekræfte, at hun er sund og rask. Der vil

ifølge loven ikke blive gjort mere end seks forsøg på at implantere de befrug-

tede æg.

Andre aktører



Organisationer: Bureauer matcher parterne og yder rådgivning.

Advokater: Surrogat-kontrakten er obligatorisk udformet af en advokat

udvalgt af graviditetsdonoren. Den er underskrevet af graviditetsdonoren

og begge de tiltænkte forældre ved begyndelsen af surrogatprogrammet og

angiver altid det præcise kompensationsbeløb.

Godkendelseskomité: Surrogatarrangementer skal godkendes af godken-

delsesudvalget (jf. nedenfor).

Socialrådgivere: Særligt udpegede socialrådgivere skal i senest 5. gravidi-

tetsmåned have besked om fødested og den forventede fødselsdato og skal

møde begge parter. Umiddelbart efter fødslen og indenfor 24 timer skal de

tiltænkte forældre eller graviditetsdonoren underrette en socialrådgiver

om barnets fødsel.



Den fysiske overdragelse af barnet fra graviditetsdonoren til de tiltænkte foræl-

dre vil finde sted hurtigst muligt med socialrådgiveren til stede. Sidstnævnte vil

være barnets eneste værge fra dets fødselstidspunkt og indtil udstedelsen af en

kendelse, der bestemmer barnets juridiske status.

Domstole: Inden for syv dage efter barnets fødsel vil de tiltænkte forældre ind-

give en ansøgning om udstedelse af en kendelse om forældreskab til familieret-

ten.

Juridisk forældremyndighed og forældreansvar

Som nævnt ovenfor vil socialrådgiveren være barnets eneste værge fra dets fød-

sel og indtil udstedelsen af en forældrekendelse eller en anden kendelse, der be-

stemmer barnets status. Graviditetsdonor og æg- og sæddonor har ingen juri-

disk ret til forældreskab.

Efter fødslen vil barnet være i de tiltænkte forældres varetægt, og de vil have en

forælders ansvar og pligter over for barnet. Inden for syv dage efter barnets

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2

fødsel skal de tiltænkte forældre indgive en ansøgning om udstedelse af en for-

ældrekendelse til familieretten. Når der er udstedt en forældrekendelse, vil for-

ældrene være de juridiske forældre og værger for barnet, og de juridiske bånd

til graviditetsdonoren vil blive afskåret.

I 2015 udvidede Israel forældrekendelsen til også at omfatte ægtefællen til en

kvinde, der valgte at få et barn gennem en anonym sæddonation i Israel. I så-

danne tilfælde kan kendelsen kun udstedes, hvis sæddonorens identitet er

ukendt. En retskendelse om forældreskab, hvor graviditeten er etableret gen-

nem sæddonation, vil i et sådant tilfælde kræve, at parret beviser stabiliteten af

deres forhold og deres fælles hensigt om at opdrage et barn.

Graviditetsdonoren trækker sig

Retten vil kun godkende, at graviditetsdonoren trækker sig fra arrangementet,

hvis man efter gennemgang af en anmeldelse fra socialrådgiveren anerkender,

at der er sket en ændring i forholdene, der berettiger graviditetsdonors udtræ-

den, og at dette ikke skader barnets tarv. En sådan udtræden kan ikke ske, efter

at der er udstedt en forældrekendelse.

Risici

I tilfælde, hvor domstolen eller en socialrådgiver vurderer, at de tiltænkte for-

ældre kan udgøre en risiko for barnets trivsel, skal socialrådgiveren forelægge

sin vurdering for domstolen og anmode domstolen om, at det inddrages i for-

bindelse med afgørelsen om udstedelse af forældrekendelsen.

Registrering

Alle oplysninger om forældrekendelsen opbevares i et register under justitsmi-

nisteren, og når barnet fylder 18 år, har han/hun ret til at få adgang til disse hos

en socialrådgiver. Når et barn af en israelsk statsborger bliver født, bliver bar-

net registreret i folkeregistret.

Procedure

Surrogataftaler er udarbejdet af en advokat udvalgt af graviditetsdonor. Surro-

gatordninger skal godkendes af et godkendelsesudvalg. Udvalget er nedsat af

sundhedsministeren og er sammensat af to læger med ekspertise inden for gy-

nækologi og obstetrik, en læge med ekspertise i intern medicin, en klinisk psy-

kolog, en socialrådgiver, en advokat og en religiøs gejstlig (efter parternes reli-

gion). Med hensyn til sidstnævnte skal de tiltænkte forældre og graviditetsdo-

nor alle have den samme religion.

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2

Ifølge loven skal ansøgninger til udvalget bl.a. indeholde et udkast til en surro-

gataftale, en lægeerklæring, der bekræfter, at den tiltænkte mor ikke er i stand

til at bære en graviditet, eller at en graviditet vil indebære en betydelig sund-

hedsrisiko, udtalelser fra læger og psykologer om hver af parternes egnethed til

at deltage i processen og bekræftelse fra psykolog eller socialrådgiver på, at de

tiltænkte forældre har modtaget passende professionel rådgivning, herunder i

forhold til andre muligheder for forældreskab. Det nøjagtige beløb til kompen-

sation af graviditetsdonor skal endvidere oplyses.

Udvalget undersøger forholdene og sikrer sig, at parterne forstår og samtykker,

og at der ikke er fare for graviditetsdonors og den nyfødtes helbred. Udvalget

hører også parterne. Enhver ændring af aftalen kræver udvalgets godkendelse.

Hvis godkendelsesudvalget afviser en anmodning, vil det blive begrundet skrift-

ligt. Hvis afslaget skyldes, at en betingelse hos de tiltænkte forældre ikke er op-

fyldt, vil godkendelsesudvalget tidligst behandle en ny anmodning indgivet af

de samme personer to år efter datoen for afvisningen af den oprindelige an-

modning og kun, hvis der er sket en væsentlig ændring i fakta, omstændigheder

eller betingelser.

Omkostninger

Loven giver specifikt mulighed for, at der kan foretages betalinger til gravidi-

tetsdonoren til dækning af faktiske udgifter forbundet med gennemførelsen af

aftalen, herunder udgifter til juridisk rådgivning og forsikring, kompensation

for tid, tab af indkomst, midlertidigt tab af erhvervsevne eller lign. Loven fast-

slår også, at en part i en surrogataftale ikke må modtage eller give vederlag i

penge eller tilsvarende penge for gennemførelsen af aftalen med undtagelse af

betalinger godkendt af godkendelsesudvalget.

Selvom aftalen, der indeholder et afsnit om betaling, skal godkendes af godken-

delsesudvalget, blander udvalget sig i praksis ikke i de aftalte beløb.

Ifølge agenturet World Center of Baby vil proceduren på klinikken koste de til-

tænkte forældre op til EUR 70.000.

Forældreorlov

Graviditetsdonoren kan være berettiget til barselsdagpenge som enhver anden

nybagt mor i overensstemmelse med de gældende regler. Barselsdagpenge ud-

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2

betales til den arbejdende kvinde, der har holdt en fødsels- og forældreorlovs-

periode, og har til formål at kompensere for hendes løntab i orlovsperioden ef-

ter graviditet og fødsel.

Lønmodtagere eller selvstændige, der som tiltænkte forældre har indledt en

surrogatprocedure, vil kunne være berettiget til en fødsels- og forældreorlov til

samme sats som de barselsdagpenge, der udbetales til graviditetsdonoren.

Sanktioner

Menneskehandel, forstået som en transaktion med et menneske med det for-

mål blandt andet at føde et barn og tage barnet væk, kan straffes med 16-20 års

fængsel. Der er også mulighed for andre sanktioner i art. 19 i loven om surro-

gatordninger.

Der er ingen sager om surrogatarrangementer, der på nuværende tidspunkt har

ført til indgivelse af tiltale for overtrædelse af forbuddet mod menneskehandel,

men der er flere sager under efterforskning.

Kendskab til egen historie

En person over 18 år, der er født gennem et surrogatarrangement, kan få ad-

gang til oplysningerne om sagen hos en socialrådgiver.

Internationale surrogatarrangementer

Da internationale surrogataftaler ikke er omfattet af loven om surrogatarrange-

menter, er der udviklet en tværministeriel procedure til at behandle disse sager.

Staten kræver:



Medicinske dokumenter, der bekræfter IVF-proceduren og oprindelsen af

det genetiske materiale (både sæd og æg).

Surrogataftalen.

Dokumentation for samtykke fra graviditetsdonoren til at gennemgå den

medicinske procedure, til permanent at afgive det nyfødte barn samt til at

udføre en genetisk test. Hvis resultatet af den genetiske test bekræfter, at

der er en genetisk forbindelse mellem den nyfødte og den tiltænkte foræl-

der, vil den nyfødte som udgangspunkt få israelsk statsborgerskab som

barn af en israelsk statsborger.

En bekræftet fødselsattest.

Bevis for lovligheden af surrogatarrangementet i det land, hvor den blev

gennemført, og bevis for lovligheden af den specifikke procedure.



Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2

Hvis den biologiske far får udført en genetisk test, der dokumenterer, at han er

den biologiske far, behøver han ikke at få en forældrekendelse. Den genetiske

forælders partner kan efterfølgende modtage en forældrekendelse af familieret-

ten. Modtagelse af denne kendelse kræver graviditetsdonorens samtykke, og at

surrogatprocessen er lovlig i det pågældende land. I disse tilfælde skal stabilite-

ten i parforholdet og en fælles hensigt om at opdrage barnet kunne dokumente-

res. Derudover skal en socialrådgiver undersøge ansøgerens straffeattest og

sikre sig, at ansøgeren ikke tidligere har fået fjernet et barn fra sin varetægt.

Domstolen skal ved en forældrekendelse tage hensyn til barnets tarv, og der

kan eventuelt indhentes en vurdering fra socialforvaltningen til brug for rettens

afgørelse. Socialforvaltningens vurdering svarer til den, der kræves for adop-

tion, men processen er væsentligt kortere end ved en adoption, og barnet regi-

streres ikke som adopteret.

Nylige afgørelser fra Israels højesteret

I 2014 nævnte flere afgørelser fra den israelske Højesteret blandt andet pligten

til at dokumentere en genetisk forbindelse mellem en af de tiltænkte forældre

og det barn, der er født gennem et internationalt surrogatarrangement. Når det

er dokumenteret, kan den anden partner også registreres som barnets forælder

uden at skulle gennemgå en adoptionsprocedure.

Aktuelle problemer

Som en "modtagende stat" i internationale surrogatforhold er de israelske myn-

digheder, ifølge ISS, stødt på adskillige problemstillinger, der er forbundet med

bl.a. graviditetsdonorens rettigheder og sikkerhed, manglende undersøgelse af

de tiltænkte forældres egnethed og en manglende genetisk forbindelse med bar-

net. Der ses også risiko for, at børn efterlades (navnlig børn med særlige behov)

og risiko for, at der sker handel med børn. Herudover har Israel også oplevet, at

en manglende afklaring af barnets retsstilling både i afgiver- og modtagerlandet

har ført til tilfælde, hvor børn i længere perioder ikke kan forlade fødelandet og

indrejse i Israel.

2.1.2. USA

USA's lovgivning og praksis for håndtering af surrogataftaler varierer fra stat til

stat, og i mange delstater er den under stadig udvikling. Familieretlige spørgs-

mål afgøres typisk i delstaternes amter (såkaldte counties), og der kan i nogle

stater være forskelle fra amt til amt.

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2

De enkelte stater kan i forhold til surrogatområdet karakteriseres som mere el-

ler mindre ”surrogatvenlige”. I ”surrogatvenlige” stater er der indført lovgiv-

ning, der tillader og anerkender surrogataftaler, eller der er en lang tradition

for at tillade aftalerne. Derudover karakteriseres andre stater som ”forholdsvis

surrogatvenlige” eller ”mindre surrogatvenlige”.

The American Society for Reproductive Medicine (en nonprofit, tværfaglig or-

ganisation til fremme af videnskab og praksis inden for reproduktiv medicin)

udgiver anbefalinger til den helbredsmæssige og psykologiske screening af par-

terne i surrogataftaler. Anbefalingerne betragtes som minimumsstandarder i

surrogatbranchen, og flere stater kræver, at de indgår som minimumskrav i

surrogataftaler.

Surrogatbureauernes kriterier til graviditetsdonorer varierer, men nogle gene-

relle krav er, at hun:



Er mellem 21-43 år.

Har gennemført et fuldt graviditetsforløb og født mindst et sundt barn

Højst har født 5 børn og højst har fået 4 kejsersnit.

Har et BMI under 32.

Er økonomisk stabil eller uafhængig (modtager ikke offentlige ydelser)

Ikke er straffet.

Ikke tager antidepressiv medicin.

Ikke lider af ubehandlet misbrug, depression eller lign.

Det anbefales bl.a., at en potentiel graviditetsdonor bør afvises, hvis der er tegn

på finansiel eller følelsesmæssig udnyttelse. I praksis betyder det, at surrogat-

bureauer lægger vægt på, at graviditetsdonorens primære motivation ikke må

være penge, og at hun skal være økonomisk stabil og uafhængig. Der er forskel

på, hvor nøje surrogatbureauerne tjekker graviditetsdonorens økonomi, men

generelt er minimumskravet, at hun er over fattigdomsgrænsen, og at hun ikke

modtager offentlige sociale ydelser.

De fleste bureauer kræver desuden, at både graviditetsdonoren og de tiltænkte

forældre repræsenteres af en advokat for at sikre begge parters juridiske ret-

tigheder og forpligtelser. I de fleste ”surrogatvenlige stater” er det et lovkrav, at

de tiltænkte forældre betaler for graviditetsdonorens advokat.

Der er også krav om, at graviditetsdonorens øvrige udgifter dækkes (f.eks.

transport, sygeforsikring, livsforsikring). Yderligere kompensation fastsættes af

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2

surrogatbureauet og kan variere meget, bl.a. efter leveomkostningerne i den på-

gældende stat.

I situationer, hvor de tiltænkte forældre fortryder surrogataftalen under gravi-

diteten, kan der i nogle tilfælde arrangeres en overdragelse af aftalen til andre.

Hvis de ombestemmer sig efter barnets fødsel, kan der være mulighed for at ar-

rangere en privat adoption af barnet. F.eks. kan personer, hvis eget surrogatfor-

løb ikke resulterede i et barn, være interesseret i at adoptere et barn fra et andet

surrogatarrangement.

De tiltænkte forældres forhold og kontakt til graviditetsdonoren, både under

graviditeten og efter barnets fødsel, fastlægges normalt i surrogataftalen.

Et barn født i USA vil altid kunne få oplyst navnet på sin fødemor. I USA udste-

des der to forskellige fødselsattester, en ”short form”, som primært indeholder

barnets og de retlige forældres navne, fødselsdato og sted, og en ”long form”,

som indeholder flere detaljer om fødslen, inkl. fødemorens navn. ”Long form”

attesten opbevares af de lokale sundhedsmyndigheder, men alle borgere har ret

til at få den udleveret.

I ”surrogatvenlige” og de fleste ”forholdsvist surrogatvenlige” stater er surro-

gataftaler juridisk bindende, og det retlige forældreskab fastslås forud for føds-

len ved en ”pre-birth order”. Dermed har den fødende kvinde, som hverken er

genetisk relateret eller retlig mor til barnet, intet juridisk ansvar for barnet efter

fødslen. Det fremgår ikke af det foreliggende materiale, at der skulle være et de-

cideret forbud mod dette i USA, men ifølge en række hjemmesider er det forud-

sat, at der ikke er en genetisk forbindelse mellem barn og graviditetsdonor.

I de fleste stater er det lovligt for både privatpersoner og professionelle surro-

gatbureauer at annoncere efter graviditetsdonorer og tiltænkte forældre, både

for så vidt angår kommercielle og ikke-kommercielle surrogataftaler. Der findes

en række dertil oprettede online hjemmesider, men man kan også finde annon-

cer andre steder.

Delstaten New York har som den første stat indført en rettighedserklæring for

graviditetsdonorer, som en del af ny lovgivning, der trådte i kraft i 2021, Pa-

rent-Child Security Act: Gestational Surrogates' Bill of Rights (ny.gov). Man

skal være bosiddende i New York for at kunne indgå en surrogataftale, hvilket i

princippet udelukker internationale surrogatarrangementer.

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2

Et barn født i udlandet kan indrejse i USA, hvis de almindelige regler for lovlig

indrejse er opfyldt, herunder at barnet har ret til amerikansk statsborgerskab

eller har et gyldigt visum. Generelt gælder det, at hvis forældreskabet er etable-

ret korrekt efter reglerne i det land, hvor barnet er født, vil de amerikanske

myndigheder ikke sætte spørgsmålstegn ved det retlige forældreskab.

Tabel 2.1.

Surrogatvenlige stater

Californien

Connecticut

New Hampshire

1. Surrogatforhold og surrogataftaler er lovlige. Begge tiltænkte forældre

anerkendes som retlige forældre, hvis mindst en af dem er genetisk relate-

ret til barnet.

2. Det gælder også for tiltænkte forældre af samme køn.

Forholdsvis surrogatvenlige stater

I disse stater praktiseres surrogatforhold, og surrogataftaler anerkendes, men

lovgivningen er mindre klar eller ikke-eksisterende. Idet familieretlige spørgs-

mål håndteres ved de lokale amters domstole, kan praksis variere inden for den

enkelte stat, og alt efter om de tiltænkte forældre er gift og deres genetiske for-

hold til barnet.

Tabel 2.2.

Forholdsvis surrogatvenlige stater

Alabama

1. Der er ingen lovgivning, der forbyder surrogatforhold eller surrogataftaler i

Alabama, hvorfor det er tilladt. De lokale domstole er generelt positive over for

surrogataftaler, men praksis kan variere fra amt til amt (county). Typisk kan det

retlige forældreskab etableres forud for fødslen for gifte par, hvis mindst en af

dem er genetisk relateret til barnet.

Der udstedes ikke pre-birth orders til etablering af det retlige forældreskab til

ugifte par.

2. Det samme gælder for tiltænkte forældre af samme køn.

Colorado

1. Der er ingen lovgivning, der forbyder surrogatforhold eller surrogataftaler i

Colorado, hvorfor det er tilladt. Typisk kan det retlige forældreskab etableres

forud for fødslen, uanset parrets ægteskabelige status og genetiske relation til

barnet.

2. Det samme gælder for tiltænkte forældre af samme køn.

Florida

1. Surrogatforhold og surrogataftaler er lovlige, men surrogataftaler anerken-

des kun for gifte par. Begge tiltænkte forældre anerkendes som retlige foræl-

dre, hvis de er gift, og mindst en af dem er genetisk relateret til barnet.

2. Det gælder også for tiltænkte forældre af samme køn.

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2

Missouri

1. Der er ingen lovgivning, der forbyder surrogatforhold eller surrogataftaler i

Missouri, hvorfor det er tilladt. Det retlige forældreskab etableres først ende-

ligt ved en ”post-birth order” (en dom efter fødslen). Begge tiltænkte forældre

anerkendes som retlige forældre, hvis de er gift, og mindst en af dem er gene-

tisk relateret til barnet.

2. Det gælder også for tiltænkte forældre af samme køn.

Texas

1. Surrogatforhold og surrogataftaler er lovlige. Texas’ lov gælder kun for gifte

par, men nogle lokale domstole anerkender også surrogataftaler for ugifte par.

Surrogataftaler skal godkendes i retten inden fødslen. Begge tiltænkte forældre

anerkendes som retlige forældre, uanset om de er genetisk relateret til barnet.

2. Det gælder også for tiltænkte forældre af samme køn.

Wisconsin

1. Surrogatforhold og surrogataftaler er lovlige. Surrogataftaler er juridisk bin-

dende, med mindre retten finder, at de ikke er i barnets bedste interesse.

Begge tiltænkte forældre anerkendes som retlige forældre, hvis de er gift, og

begge er genetisk relateret til barnet.

2. Der kan være forskellig praksis ved de lokale domstole for par af samme køn

og for ugifte par.

2.1.3. Holland

Ifølge hollandsk ret er surrogatforhold ikke forbudt. Tiltænkte forældre kan frit

lave en privat aftale med en, de kender, og de har lov til at refundere de udgif-

ter, der er forbundet med at føde barnet. Betaling i forbindelse med en surro-

gataftale er ikke reguleret, så betalinger, der overstiger refusion af omkostnin-

ger, er tilladt.

De tiltænkte forældre må ikke offentligt meddele, at de leder efter en gravidi-

tetsdonor, herunder ved opslag på sociale medier. Fremme af kommercielle

surrogataftaler er forbudt, og loven tillader således ikke websteder, der rekla-

merer for surrogataftaler eller tilbyder formidling af kontakt mellem tiltænkte

forældre og potentielle graviditetsdonorer. Organisationer har heller ikke lov til

at hjælpe med formidling af kontakt.

Der er i øjeblikket ingen specifik regulering af surrogatforhold. Surrogatforhold

i Holland kan enten foregå "traditionelt" eller ved kunstig befrugtning. I begge

tilfælde vil den fødende mor være den juridiske mor til barnet. Dette princip er

en del af ordre public, men i nogle tilfælde har man i udenlandske surrogatsa-

ger anerkendt en fødselsattest, hvor de hollandske tiltænkte forældre er anført,

uden at graviditetsdonoren er nævnt.

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2

Tiltænkte forældre bliver forældre til barnet ved adoption, ofte kombineret

med, at en af de tiltænkte forældre anerkender barnet på forhånd. Hvis gravidi-

tetsdonoren er gift, skal hendes partner slettes fra fødselsattesten, før anerken-

delse kan finde sted. Anerkendelse af en af de tiltænkte forældre er i deres inte-

resse, fordi det er ulovligt at overdrage en nyfødt (indtil 6 måneder gammel) til

en familie, der ikke omfatter direkte familie uden samtykke fra de relevante

myndigheder. Efter bekræftelse gælder dette forbud ikke længere.

Under alle omstændigheder vil en domstolsafgørelse være nødvendig for adop-

tionen. Ofte vil en retssag tage op til et år.

Hollandsk ret giver mulighed for lovligt medforældreskab til par af samme køn.

Siden 2014 har det været muligt at få registreret et medmoderskab automatisk,

når et barn fødes af et kvindeligt par, der er gift eller har indgået registreret

partnerskab.

Der har siden 2001 været en særlig procedure, der gør det muligt for et kvinde-

ligt par at adoptere et barn født af en af mødrene med tilbagevirkende kraft, så-

ledes at den anden mor er retlig forælder fra fødslen. For et mandligt par er

adoption den eneste mulighed for at opnå retligt forældreskab.

De hollandske adoptionsregler udelukker ikke muligheden for adoption efter

kommercielle surrogataftaler. Anerkendelsen af forældreskab for et barn, der er

født af en graviditetsdonor, vil ikke blive behandlet som en international adop-

tion. Hvis graviditetsdonoren ikke er anført på fødselsattesten, vil anerkendelse

af selve attesten ofte ikke være mulig, da det vil være i strid med ordre public

(præjudicielle spørgsmål verserer pt. for den hollandske højesteret, der tager

stilling til omfanget af ordre public i den sammenhæng). Når man ikke aner-

kender hele fødselsattesten, vil man ofte kunne anerkende forældreskabet for

en af de tiltænkte forældre på grundlag af dokumenterne fra fødelandet, eller

forældreskabet vil blive anerkendt for den forælder med et DNA-link til barnet,

og derefter vil den anden forælder have mulighed for at adoptere.

Tidligere blev lægehjælp kun givet i tilfælde, hvor begge tiltænkte forældre ville

være barnets genetiske forældre, men i 2016 ændrede den hollandske forening

for obstetrik og gynækologi en holdning til spørgsmålet. I dag er surrogatfor-

hold også tilgængelig for tiltænkte mødre med et alvorligt helbredsproblem, for

hvem graviditet potentielt ville være livstruende eller på anden måde utilråde-

ligt. Homoseksuelle mænd, der ønsker at få et barn, er også berettigede. I lyset

af de medicinske risici og successtatistik er aldersgrænsen 43 år for ægdonorer

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2

og 45 år for graviditetsdonorer. Brug af ukendte kønscelledonorer er ikke tilladt

for medicinsk personale.

Hvis kunstig befrugtning anvendes ved et surrogatarrangement, foretages eks-

tra sikkerhedsforanstaltninger. Klinikken vil i vid udstrækning rådgive gravidi-

tetsdonoren og de tiltænkte forældre. Børnebeskyttelsesorganer, som undersø-

ger forældrenes og graviditetsdonorens baggrund, vil også være involveret. Be-

talinger og forsikringer vil også blive kontrolleret, så det sikres, at der bliver ta-

get godt hånd om graviditetsdonoren, men at hun ikke modtager egentlig beta-

ling for processen.

Efter en rapport fra det hollandske regeringsudvalg om revurdering af foræl-

dreskab meddelte den hollandske regering i 2019, at den ville arbejde på et ud-

kast til et lovforslag om surrogatforhold. Det lovforslag er sendt i offentlig hø-

ring og er nu under forberedelse til at blive fremsat i det hollandske folketing.

En del af dette udkast til lovforslag vil være en regulering af de godtgørelsesbe-

rettigede omkostninger i sager om surrogatforhold. Lovforslaget følger som ud-

gangspunkt anbefalingerne i regeringsudvalgets betænkning om at gøre det

muligt for tiltænkte forældre at blive forældre til et barn fra fødslen efter en

domstolsafgørelse før undfangelsen.

2.1.4. Colombia

National lovgivning

Der er ikke en tydelig national lovgivning vedrørende surrogatforhold i Colom-

bia. I artikel 42-6 i Colombias nationale forfatning fremgår det dog, at "Børn

født i eller uden for ægteskab, adopteret og undfanget naturligt eller med vi-

denskabelig bistand, har lige rettigheder og pligter”, hvilket betyder, at surro-

gatforhold ikke er forbudt.

Både nationale og internationale surrogatforhold praktiseres i Colombia, og

landet er blevet et populært destinationsland for surrogatforhold i de seneste

år. For eksempel har det britiske NGA-advokatfirma - specialiseret i fertilitets-

lovgivning, herunder surrogatforhold - rapporteret, at det løbende bliver kon-

taktet af tiltænkte forældre (især par af samme køn), der søger råd om at indgå i

et surrogatarrangement i Colombia.

Udlændinge gives i henhold til den colombianske forfatning de samme borger-

lige rettigheder og garantier som dem, der gives til landets borgere. Det bety-

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2

der, at surrogataftaler i Colombia ser ud til at være tilgængelige for alle, og Co-

lombia er et af de få lande i Latinamerika, hvor det er et muligt alternativ for

par af samme køn, der ønsker et barn.

Der er ingen specifik lovgivning om surrogatforhold, men der er indført visse

retningslinjer/forskrifter ved retspraksis. I 2009 traf forfatningsdomstolen en

afgørelse, hvoraf det fremgik, at der i det colombianske retssystem ikke er et

udtrykkeligt forbud mod denne type af aftaler. Med hensyn til teknikkerne til

assisteret reproduktion i forbindelse med surrogatforhold er de anset for at

være lovlige.

Da diskrimination ikke er tilladt i den colombianske forfatning, og siden adop-

tion for par af samme køn blev legaliseret i landet i 2015, er både par af samme

køn, heteroseksuelle samt enlige forældre berettiget til at benytte sig af surro-

gatforhold og anden assisteret reproduktion, så længe der er en genetisk forbin-

delse til barnet.

Man har i aktuelle debatter primært haft fokus på sundhed og rettigheder i for-

bindelse med reproduktion som en reaktion på infertilitet uden at tage fat på

spørgsmål om forældreskab i forbindelse med sådanne rettigheder og rettighe-

derne for det barn, der er født gennem surrogatforhold.

Colombia var på regionalt plan en pioner inden for surrogatforhold og assiste-

ret reproduktionsteknologi (ART). Den første in vitro baby i Latinamerika blev

født i Colombia i 1985.

Juridiske parametre

I en dom i 2015 har forfatningsdomstolen fastsat en række parametre, som skal

opfyldes i forbindelse med et surrogatarrangement. Surrogatforhold i Colombia

bør herefter kun kunne realiseres, hvis følgende forhold er opfyldt:



Det er altruistisk.

Det er medicinsk umuligt for parret eller personen at blive gravid.

Graviditetsdonoren bidrager ikke med egne æg til IVF-behandlingsproces-

sen.

Graviditetsdonoren skal opfylde alle de forudbestemte kriterier.

En person skal gennemgå omfattende medicinske og psykologiske test for

at kvalificere sig som graviditetsdonor.

De biologiske forældre til barnet skal acceptere barnet, som det er efter

fødslen.

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2



Barnet efterlades ikke alene, hvis dets biologiske forældre dør før fødslen.

Graviditetsdonoren kan kun afbryde graviditeten, hvis der ifølge en lægelig

vurdering er opstået en alvorlig medicinsk komplikation.

Hvis graviditetsdonoren beslutter sig for at abortere uden en medicinsk år-

sag, kan hun være juridisk ansvarlig for ikke at overholde kontrakten.

Disse skal dog ifølge ISS alene forstås som anbefalinger. Der er ingen regler for

vederlag eller omkostninger forbundet med surrogatordninger, ligesom der hel-

ler ikke er statistisk materiale tilgængeligt på området.

Krav til de tiltænkte forældre

Ifølge websteder for private bureauer i Colombia specialiseret i surrogataftaler

kan de tiltænkte forældre være:



Et gift eller ugift par.

Et heteroseksuelt par eller et par af samme køn.

Single mand eller kvinde.

Under 55 år.

Krav til graviditetsdonor

I Colombia kan kriterierne for graviditetsdonor variere fra bureau til bureau.

Nogle stiller strengere krav end andre.

Aldersgruppen for en graviditetsdonor varierer fra 19-35 år. Derudover er de

som regel forpligtet til at have mindst ét barn selv. De er desuden forpligtet til

at foretage en medicinsk og psykologisk screening før, under og efter gravidite-

ten. Desuden skal der foreligge et klart informeret samtykke inden for ram-

merne af en juridisk aftale, før man forpligter sig til at indgå i et surrogatarran-

gement. Den juridiske aftale er et afgørende dokument i processen, der bruges

til grundigt at uddybe parternes rettigheder og forpligtelser som eksempelvis:



Registreringen af det tiltænkte barn.

Potentielle udfordringer, der opstår efter fødslen, som en graviditetsdonor

skal være opmærksom på/samtykke til på forhånd. (Det nærmere indhold,

herunder hvad graviditetsdonoren præcist skal give samtykke til inden

fødslen, er ikke helt klart for ISS).

Kontraktbrud i tilfælde af, at kontrakten misligholdes af en af de involve-

rede parter (fx foretaget abort, manglende deltagelse i prænatal kontrol,

undladelse af at foretage de aftalte betalinger mv.).

Sygesikring.



Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2



Immigrationsprocesser, hvis en af forældrene bor i udlandet.

Juridisk forældremyndighed og forældreansvar

Ifølge colombiansk lov er den kvinde, der føder barnet, altid den retlige mor

ved fødslen. Hvorvidt en af de tiltænkte forældre er den juridiske forælder vil

afhænge af omstændighederne omkring inseminationen eller embryonoverfør-

sel, og om graviditetsdonor er gift eller i et civilt partnerskab.

Ifølge advokater ophæver en forældrekendelse alle juridiske rettigheder, som

graviditetsdonor og hendes eventuelle mand har i forhold til barnet. Hvis en

ansøgning om forældrekendelse ikke imødekommes, inden barnet er 6 måne-

der gammel, kan det være nødvendigt at overveje alternativer såsom adoption.

I nogle tilfælde er en sådan frist dog blevet forlænget.

Der er få oplysninger om processen i forbindelse med udstedelse af en foræl-

drekendelse. Det er for eksempel ikke klart, om en proces i henhold til den co-

lombianske civillov kan indledes for en familiedommer, for at graviditetsdono-

ren kan give afkald på sine forældrerettigheder. Betingelserne for at gøre det er

ret restriktive.

Ligeledes er det ikke klart, om der i surrogatkontrakter kan tages stilling til di-

verse forhold i forbindelse med forældreansvar (dækning af lægeudgifter efter

fødslen, sygesikring osv.). Under alle omstændigheder kan manglen på klare

regler på disse punkter føre til vanskelige situationer, hvis der opstår konflikter

eller andre uforudsete situationer mellem de involverede parter.

Procedure

Hvis man ønsker at blive graviditetsdonor i Colombia, varierer proceduren til

en vis grad af det surrogatbureau, man beslutter at henvende sig til. Ifølge et

colombiansk bureau er proceduren generelt som følger:



De tiltænkte forældre udfylder en profil og en biografi og tager blodprøver

og sædanalyse (hvis relevant). De indleverer identitetsdokumenter og et

polititjek til klinikken for at få en konsultation med lægen (eller et face-

time møde i tilfælde af et internationalt surrogatforhold).

De tiltænkte forældre underskriver en aftale om det valgte forløb og beta-

ler den første rate i overensstemmelse med den indgåede aftale.

De tiltænkte forældre opnår via bureauet originale certifikater for ægte-

skab, fødsel og navneændring.



Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2



De tiltænkte forældre tilbydes en ægdonorprofil, hvis det er relevant og

sørger for, at sæd sendes til Colombia i tilfælde af et internationalt surro-

gatarrangement.

De tiltænkte forældre tilbydes en graviditetsdonor.

De tiltænkte forældre vil møde alt relevant klinikpersonale og aftale nær-

mere med klinikken omkring overførsel af embryonet

Ved bekræftet graviditet indgår de tiltænkte forældre en mere detaljeret

surrogataftale med graviditetsdonor.

De tiltænkte forældre modtager regelmæssige opdateringer og adgang til

medicinske journaler, ultralydsbilleder og blodprøveresultater.

I den sidste måned af graviditeten vil lægen anbefale en foreløbig fødsels-

dato.

Inden for 3 dage efter fødslen indhenter det valgte bureau fødselsattesten.

Bureauet bistår med forberedelse og indgivelse af statsborgerskabs- og

pasansøgninger for barnet, hvis der er tale om et internationalt surrogatar-

rangement.

En ansøgning om forældrekendelse (med en frist på 6 måneder fra barnets

fødsel).

Ved fødslen opnår barnet colombiansk statsborgerskab, da barnet vil blive be-

tragtet som graviditetsdonorens barn. Civilregistret, der er ansvarlig for at ud-

stede fødselsattester, vil udstede en fødselsattest med den biologiske far som

den juridiske far og graviditetsdonor som den juridiske mor til barnet.

Efter forfatningsdomstolens afgørelse i 2015 er det nu muligt at registrere to ju-

ridiske mødre eller to juridiske fædre i fødselsregistret ("doble paternidad y

maternidad").

Surrogatorganisationer/bureauer

Der findes organisationer/bureauer, der arbejder med koordinering og facilite-

ring af surrogat-ordninger i Colombia. Nogle af disse organisationer er oriente-

ret mod facilitering af surrogataftaler til par af samme køn, mens andre er ori-

enteret mod internationale surrogatarrangementer, hvor Colombia er destinati-

onslandet.

Omkostninger

Prisen for et surrogatarrangement varierer afhængig af det enkelte surrogatfor-

løb. Ifølge visse bureauer som Global Surrogacy og Nordic Surrogacy er de an-

slåede omkostninger for et fuldt program inklusiv alle medicinske og juridiske

processer omkring $60.000-65.000. Der eksisterer også et forløb med dobbelt

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2

garanti for et barn (parallelle surrogatordninger med to graviditetsdonorer),

der kan koste op til $96.000.

Ifølge tilgængelige oplysninger fra surrogatbureauer omfatter omkostningerne:



Surrogatmatching og screening

Erstatning til graviditetsdonoren, herunder månedlig kompensation.

Lægefaglig og medicinsk bistand til befrugtning

Graviditetsopfølgning.

Udgifter til medicin.

Fødsel (herunder kejsersnit om nødvendigt).

Neonatal intensiv afdeling (NICU) hvis nødvendigt.

Juridisk støtte i Colombia (underskrivelse af kontrakter og udstedelse af

certifikater og pas osv.)

Statistik

Der er ifølge ISS mangel på tilgængelig information om antallet af surrogatar-

rangementer i Colombia. Surrogatarrangementer antages dog af forskere for at

være jævnligt forekommende. Aftalerne er baseret på uformelle tilbud fra po-

tentielle graviditetsdonorer, der tilbyder deres tjenester via de sociale medier,

fertilitetsklinikker eller andre formidlere, der tilbyder surrogat-ydelser, herun-

der juridisk bistand, som en del af de behandlinger, der tilbydes ved infertilitet.

Mellem marts og september 2020 modtog det colombianske Udenrigsministe-

rium 16 visumansøgninger fra udenlandske par, som havde fået et barn via ar-

rangementer hos fertilitetsklinikker.

Aktuelle udfordringer

Et af de aktuelle spørgsmål, der ifølge ISS fortsat udgør en stor udfordring for

surrogatforhold i Colombia, er fraværet af klar lovgivning, der regulerer og kon-

trollerer praksis. Dette kan især være relevant i tilfælde af konflikter mellem de

forskellige parter involveret i et surrogatarrangement. I så fald skal sagen ind-

bringes for den nationale domstol. Surrogatforhold i Colombia kan på den

måde ifølge ISS være komplekst og risikoskabende for graviditetsdonor og bar-

net.

Fraværet af klar regulering på området betyder, at handlinger relateret til sur-

rogatforhold ikke kan anses for at være hverken lovlige eller ulovlige. Selvom

forfatningsdomstolen regulerede nogle aspekter, som giver barnets rettigheder

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2

forrang, har den ikke etableret en retlig ramme for surrogatforhold. Anvendel-

sen af surrogatordninger er tilladt eller i det mindste tolereret, men er ikke lov-

reguleret. Dette kan ifølge ISS føre til tvivlsom praksis og risiko for alvorlige

krænkelser af de involverede parters rettigheder.

I november 2016 blev et lovforslag, der tillader altruistiske surrogatforhold på

nationalt plan og forbyder kommercielle surrogatforhold, indgivet af medlem af

kongressen Maria del Rosario Guerra fra det højreorienterede parti Centro De-

mocratico, idet hun hævdede, at denne praksis udnytter kvinder og krænker

barnets rettigheder. Dette lovforslag blev godkendt i Repræsentanternes Hus,

men bestod til sidst ikke debatterne i Senatet. I de efterfølgende valgperioder

blev der fremsat andre lovforslag med forskelligt sigte relateret til surrogatfor-

hold.

Det Colombianske Familievelfærdsinstitut (ICBF) har ligeledes i 2020 mindet

om nødvendigheden af omfattende regulering af surrogatforhold for at beskytte

alle involverede parters rettigheder. Ligeledes blev et nyt lovprojekt indsendt i

2020 med det formål at imødegå manglen på information, fraværet af regule-

ring og begrænset retspraksis, som ikke kan give tilstrækkelig klarhed på områ-

det. Det tyder således på, at debatten om surrogatforhold i Colombia stadig er i

gang uanset det aktuelle fravær af lovgivning.

2.1.5. Georgien

Både altruistiske og kommercielle surrogatforhold er tilladt i Georgien, uanset

om der er tale om nationale eller internationale aftaler. Graviditeten skal etab-

leres med et donoræg (gestationelt). Surrogataftaler, hvor graviditetsdonoren

har en genetisk forbindelse til barnet, er forbudt.

Der er ingen specifik lov, der regulerer surrogatforhold. Surrogatforhold er

hverken anvendt eller defineret eksplicit i georgisk lovgivning, og de gældende

kriterier og regler udspringer af den generelle lovgivning om assisteret repro-

duktionsteknologi.

For at begrænse risikoen for handel med børn og beskytte rettighederne for

børn, der er født gennem et surrogatforhold, blev der i marts og april 2016 ind-

ført ændringer og en ministeriel bekendtgørelse i georgisk lovgivning. Disse

ændringer begrænser muligheden for at tage et barn - født gennem et surrogat-

forhold - ud af Georgien i strid med georgiske regler. Surrogataftaler er juridisk

bindende og kan derfor håndhæves ved lov.

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2

Der har været taget initiativ til specifikt at regulere surrogatforhold i 2003 og

2014. Særligt udkastet til lov om surrogati fra 2014 indeholdt forslag til regule-

ring af en række forskellige aspekter i surrogataftalerne, herunder økonomiske

spørgsmål samt de tiltænkte forældres og graviditetsdonorernes ansvar og ret-

tigheder. Der kunne imidlertid ikke opnås enighed om lovforslaget. Georgiens

Råd for bioetik (National Council on Bioethics) var imod forslaget, da rådet

anså surrogatforhold for uacceptable af medicinske, sociale, moralske og etiske

årsager.

Krav til de tiltænkte forældre

Efter de gældende regler kan de tiltænkte forældre kun være nationale eller

udenlandske heteroseksuelle par med medicinsk dokumenteret infertilitet (ri-

siko for at overføre en genetisk sygdom eller kvindens medicinske behov pga. fx

manglende livmoder). Enlige og par af samme køn kan ikke komme i betragt-

ning ifølge georgisk lovgivning.

Der er ingen andre lovkrav for tiltænkte forældre såsom alder, civilstand, sam-

tykke fra graviditetsdonors ægtefælle mv. Indtil for nylig så det ud til, at til-

tænkte forældre skulle være gift, men ifølge ISS viser oplysninger fra den briti-

ske organisation ”Brilliantbeginnings” og advokatfirmaet ”CityLawFirm” umid-

delbart, at par, der bor sammen, nu også kan komme i betragtning.

En forudsætning for enhver surrogataftale i Georgien er et skriftligt samtykke

fra de tiltænkte forældre. Dette samtykke skal gives forud for in vitro befrugt-

ningsproceduren. Ifølge ISS fremgår det af mange surrogatbureauers hjemme-

sider, at udenlandske tiltænkte forældre ikke behøver at rejse til Georgien for at

underskrive surrogataftaler. De kan i stedet sende en bekræftet fuldmagt, der

giver personalet på surrogatbureauet tilladelse til at underskrive et samtykke på

deres vegne.

Krav til graviditetsdonor

Der er ingen lovkrav i forhold til at blive graviditetsdonor såsom alder, civil-

stand, samtykke mv. ISS er på baggrund af research på flere online-hjemmesi-

der om surrogati i Georgien kommet frem til, at graviditetsdonor ifølge praksis

skal have mindst ét barn, være 35 år eller yngre og have en middel socioøkono-

misk situation.

Graviditetsdonor må ikke have nogen genetisk forbindelse til barnet. I Georgien

har de fleste graviditetsdonorer, ifølge ISS, en lavere middelklassebaggrund,

men har normalt ordinære beskæftigelses- og boligforhold.

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2

Samtykke

De tiltænkte forældre behøver ikke samtykke fra graviditetsdonor for at blive

registreret som barnets juridiske forældre i Georgien.

Andre aktører

Kommercielle surrogataftaler har været tilladt i Georgien siden 1997. Der er

mange surrogatbureauer og ingen begrænsninger med hensyn til de formid-

lende bureauers aktiviteter. Loven regulerer ikke spørgsmål om annoncering.

Lægeklinikker er forpligtet til at indhente et skriftligt informeret samtykke fra

patienterne inden påbegyndelse af in-vitro-befrugtningen.

Notarer

En surrogataftale er i henhold til georgisk lov en bindende kontrakt mellem

graviditetsdonoren og de tiltænkte forældre, der skal underskrives af alle aftale-

parter foran en notar.

Forældreskab og forældreansvar

Graviditetsdonoren har ingen forældrerettigheder over det fødte barn. Hvis et

befrugtet æg fra en ægdonation eller sæddonation overføres til graviditetsdono-

rens livmoder, vil de tiltænkte forældre blive betragtet som juridiske forældre

til barnet. Dette gør Georgien til et populært rejsemål for internationale surro-

gataftaler.

I 2020 blev reglerne ændret, således at graviditetsdonor også fik ret til barsels-

orlov.

Procedure

Det første trin er at indhente et skriftligt samtykke fra de tiltænkte forældre.

Både de tiltænkte forældre og graviditetsdonor skal underskrive dokumentet.

De tiltænkte forældre er forpligtet til at indgå surrogataftalen før in vitro-be-

frugtningen, og aftalen skal som nævnt ovenfor attesteres af en notar. Aftalen

kan ikke attesteres af notaren, efter embryoet er overført til graviditetsdono-

rens livmoder, og en overtrædelse af dette vilkår vil føre til, at de tiltænkte for-

ældre ikke kan blive registreret som juridiske forældre til barnet.

Graviditetsdonor skal gennemgå forskellige medicinske screeningstest med

henblik på en vurdering af hendes fysiske og mentale velbefindende. Efter at

have bestået alle de nødvendige screeningstests, kan selve processen begynde.

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2

Andet trin er embryo-overførsel. Efter udvikling af embryoet i fertilitetsklinik-

kens laboratorium overføres embryoet til graviditetsdonors livmoder.

I løbet af tredje trimester af graviditeten udarbejdes dokumentation for foræl-

dreskab, og læger udarbejder i samarbejde med de tiltænkte forældre og gravi-

ditetsdonor en plan for barnets fødsel.

Efter fødslen afleveres barnet til de tiltænkte forældre. Det forhold, at barnet er

født via en surrogataftale, bør angives i den registrering, som hospitalet sender

til folkeregistret inden for fem hverdage fra barnets fødsel.

Fødselsattest og statsborgerskab

Fødselsattester udstedes af ”The Public Service Development Agency” under

Justitsministeriet i Georgien. For at registrere de tiltænkte forældre som juridi-

ske forældre er følgende dokumenter nødvendige:



Surrogataftale, attesteret af notar.

Dokumentation for embryo-overførsel til graviditetsdonor, udstedt af IVF-

klinikken.

Dokumentation for fødslen, udstedt af hospitalet.

IVF-klinikkerne skal levere alle de dokumenter, der er foreskrevet i lovgivnin-

gen. Uden de medicinske oplysninger, som klinikkerne skal levere, kan de kom-

mende forældre ikke få udstedt en fødselsattest.

Ifølge ISS udstedes fødselsattesten inden for 24 timer efter fødslen med de til-

tænkte forældres navne påført.

Det barn, der er født gennem en surrogataftale, kan ikke forlade landet, hvis

begge de tiltænkte forældre ikke er angivet som barnets juridiske forældre på

barnets fødselsattest – heller ikke selvom barnet har et udenlandsk pas.

I Georgiens lov om statsborgerskab er det anført, at et barn opnår georgisk

statsborgerskab ved fødslen, hvis barnet er født via et surrogatarrangement i

Georgien, og ingen af forældrenes hjemlande vil anerkende barnet som stats-

borger.

Omkostninger

Ifølge Europarådets komité for bioetik er Georgien det europæiske land med de

laveste omkostninger i surrogataftaler, hvilket gør landet til en meget attraktiv

destination for udenlandske tiltænkte forældre.

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2

Spørgsmålet om kompensation eller tilbagebetaling er ikke reguleret ved lov og

behandles normalt i selve surrogataftalen. Der er intet juridisk forbud mod be-

taling til graviditetsdonor. Ifølge ISS varierer oplysningerne om de gennemsnit-

lige omkostninger ved surrogati i Georgien fra 40.000-80.000 USD.

Derudover er omkostningerne i forbindelse med benyttelse af et surrogatbu-

reau i Georgien omkring 4.500 USD.

Statistik

Der er ingen officiel statistik tilgængelig. Ifølge et uofficielt skøn fra den offent-

lige forsvarer i Georgien er der blevet født omkring 3.000 børn gennem et sur-

rogatforhold siden 1997.

Da fertilitetsklinikkerne ikke er forpligtet til at levere data, er disse tal ikke sær-

ligt nøjagtige. De eneste pålidelige data, der findes, er notaroptegnelser over

nyfødte, hvor der ifølge ISS’s oplysninger fra Georgiens Sundhedsministerium

blev registreret 150 børn født af en graviditetsdonor i 2012 og 170 børn i 2013.

Udfordringer

De aktuelle udfordringer relateret til surrogataftaler i Georgien er, ifølge ISS:



Mangel på specifik regulering. Den eksisterende retlige ramme opfylder

ikke internationale standarder - særligt Verona-principperne.

Graviditetsdonor har ingen rettigheder og ingen juridisk beskyttelse. På

sin mission til Georgien i 2016 anbefalede FN’s Special Rapporteur om

vold mod kvinder samt dens årsager og konsekvenser at "udarbejde en lov

om medicinsk assisteret forplantning, herunder surrogatforhold, for at

etablere et juridisk grundlag for disse procedurer og beskytte kvinder og

børns rettigheder i sager om surrogatforhold”.

Som afsluttende bemærkninger til Georgiens første rapport i henhold til

den valgfrie protokol af 25. maj 2000 til FN’s Børnekonvention om salg af

børn, børneprostitution og børnepornografi, udtrykte FN’s Komité for Bar-

nets Rettigheder bekymring over, at surrogatforhold ikke bliver overvåget

og reguleret tilstrækkeligt, og derfor kan føre til salg af børn. Komitéen an-

befalede således i 2019 Georgien at indføre yderligere sikkerhedsforan-

staltninger for at forhindre brugen af surrogataftaler til salg af børn. I hen-

hold til Verona-principperne (princip 14) skal bestemmelser i surrogataf-

taler forstås som ikke-bindende og kan derfor ikke håndhæves juridisk.

Når surrogataftaler er juridisk bindende, og kontraktmæssigt kan håndhæ-

ves, som det er tilfældet i Georgien, udgør dette salg af børn. Yderligere



Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2



skal der være et minimum af sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre,

at surrogatordninger kan føre til salg af børn født gennem en surrogataf-

tale.

I forhold til retten til identitet for børn født gennem en surrogataftale, her-

under barnets tilblivelseshistorie og kulturelle identitet, ses der, ifølge ISS,

også udfordringer i Georgien. Fødselsattesten indeholder ikke oplysninger

om graviditetsdonor. Derfor har barnet muligvis ikke adgang til oplysnin-

ger om dets identitet, herunder genetisk oprindelse, tilblivelse og social

oprindelse, som anbefalet i Verona-principperne (princip 11). FN’s Komité

for Barnets Rettigheder har i 2017 anbefalet Georgien blandt andet at

sikre, at et barn født gennem en surrogataftale skal være i stand til at få

adgang til oplysningerne om hans eller hendes oprindelse.

2.1.6. Ukraine

Surrogatforhold er lovlige i Ukraine. Efter lovgivningen i Ukraine kan surrogat-

aftaler både være kommercielle og altruistiske. Der findes både nationale og in-

ternationale surrogataftaler. Surrogataftaler indgås på baggrund af en kontrakt

mellem graviditetsdonoren og de tiltænkte forældre. Der indgås endvidere en

kontrakt mellem graviditetsdonoren og en klinik samt mellem klinikken og de

tiltænkte forældre.

Der er ingen specifik lovgivning, der samlet regulerer surrogataftaler. I stedet

reguleres området af flere forskellige love, blandt andet Ukraines familieko-

deks. Af det fremgår, at hvis et befrugtet æg, hvor en af ægtefællerne (de til-

tænkte forældre) er arvecelledonor, indsættes i en anden kvindes krop, er ægte-

fællerne barnets forældre.

Der er flere initiativer i gang i forhold til ny lovgivning på området for assisteret

reproduktion og specifikt målrettet surrogatforhold.

Krav til tiltænkte forældre

Det er kun heteroseksuelle par, der kan være tiltænkte forældre, og de skal være

gift. Der er ikke krav om, hvor lang tid de skal have været gift.

En af de tiltænkte forældre skal have en genetisk relation til barnet. Det er et

krav, at de tiltænkte forældre ikke selv kan få et barn. I lovgivningen er nævnt

specifikke fysiske lidelser, der berettiger et par til at anvende en graviditetsdo-

nor, når den kvindelige tiltænkte forælder ikke kan bære et barn. Eksempelvis

kan det give adgang til at indgå en surrogataftale, at de tiltænkte forældre har 4

eller flere mislykkede forsøg på fertilitetsbehandling bag sig.

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2

Krav til graviditetsdonoren

Det fremgår af de ukrainske regler, at en graviditetsdonor skal være en voksen

og kapabel kvinde. Hun skal have født et barn tidligere (sit eget), som er sundt,

og der må ikke være helbredsmæssige forhold, der taler imod anvendelsen af

hende som graviditetsdonor.

En graviditetsdonor må ikke være genetisk mor til barnet. Hun må dog gerne

være graviditetsdonor for nære familiemedlemmer.

Graviditetsdonoren skal udfærdige en frivillig og skriftlig erklæring om at indgå

i surrogatarrangementet. Ifølge ISS’s oplysninger er dette et juridisk gyldigt do-

kument, men skal ikke verificeres eller godkendes af en offentlig myndighed.

Hvis graviditetsdonoren er gift, skal hendes mand også samtykke skriftligt.

Graviditetsdonoren bør også være vejledt om konsekvenserne, inden hun ud-

færdiger erklæringen. Dette er dog ikke reguleret. Vejledning og juridisk støtte

til graviditetsdonorerne ydes af fertilitetsklinikkerne.

Anvendelse af mellemmænd

Der er omkring 50 fertilitetsklinikker i Ukraine, hvoraf de fleste tilbyder surro-

gataftaler. Fertilitetsklinikkerne samarbejder med juridiske bureauer, der udar-

bejder kontrakter og hjælper med juridisk støtte til graviditetsdonorerne og de

tiltænkte forældre. Bureauerne fungerer som mellemled mellem fertilitetskli-

nikkerne, graviditetsdonorerne og de tiltænkte forældre.

Juridisk forældreskab og forældremyndighed

De tiltænkte forældre registreres som forældre på fødselsattesten fra starten, og

graviditetsdonoren vil ikke figurere i barnets identitetspapirer.

Procedure

ISS oplyser, at proceduren for at indgå en surrogataftale i Ukraine er som føl-

ger:



Graviditetsdonoren og de tiltænkte forældre introduceres, hvor gravidi-

tetsdonoren informeres om detaljerne i kontrakten og processen.

Graviditetsdonoren undersøges af en læge.

Kontrakten indgås.

Fertilitetsbehandling.

Lægefaglig støtte.

Lægefaglig monitorering af graviditeten.

Fødsel af barnet.

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2

Når barnet er kommet til verden, skal graviditetsdonoren indsende en ansøg-

ning, der fungerer som hendes samtykke til, at de tiltænkte forældre registreres

som barnets juridiske forældre. Dette skal sendes sammen med dokumentation

for genetisk sammenhæng mellem barnet og en af de tiltænkte forældre.

Betalinger

Uofficielt anslås det, at graviditetsdonoren modtager et vederlag for 8000-

20.000 USD. Ifølge ISS dækker udgifterne til et surrogatarrangement i Ukra-

ine:



Omkostninger til selve proceduren efter surrogataftalen. Dette omfatter

undersøgelser, medicin, lægehjælp osv. (alle poster inklusive udgifter og

nøjagtige beløb skal angives i kontrakten).

Vederlag til en graviditetsdonor for at bære og føde et barn.



Statistik

Der føres ikke officiel statistik over antallet af surrogataftaler i Ukraine, men

det skønnes uofficielt, at der hvert år bliver født mindst 2.000 børn fra gravidi-

tetsdonorer i Ukraine.

Udfordringer

Aktuelt er der ifølge ISS flere problemstillinger forbundet med surrogatforhold

i Ukraine. Det kan blandt andet nævnes, at forholdet mellem graviditetsdonor

og de tiltænkte forældre alene er reguleret gennem den aftale, de har indgået.

Den vil ofte være overfladisk og ikke indeholde de nødvendige værktøjer til at

beskytte de involverede parter tilstrækkeligt.

Internationalt skaber de enkelte landes forskellige regler og tilgange til surro-

gatforhold en række udfordringer. I Ukraine vil de tiltænkte forældre være bar-

nets retlige forældre, men i de tiltænkte forældres hjemlande vil graviditetsdo-

noren ofte være den retlige mor, hvilket skaber tvivl om barnets retlige status.

Derudover har krigen i Ukraine medført flere problemer i forhold til opfyldelse

af forpligtelserne efter indgåede surrogataftaler.

Manglen på korrekt juridisk regulering af surrogataftaler skaber grobund for

misbrug, hvilket ifølge ISS øger sandsynligheden for ukontrolleret bevægelse

uden for Ukraines grænser af nyfødte babyer, kønsceller, reproduktivt væv

samt menneskelige embryoner, især med det formål at udvinde embryonale

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2

stamceller etc. Under visse betingelser kan sådanne handlinger ifølge ISS kvali-

ficeres som en form for menneskehandel.

Surrogataftalerne giver mulighed for overførsel af barnet til de tiltænkte foræl-

dre efter fødslen, men som følge af krigen er de tiltænkte forældres sikre pas-

sage over landegrænsen og transporten af barnet til udlandet yderligere proble-

matiseret.

I henhold til undtagelsestilstanden og besættelsen af visse territorier i Ukraine

er evakueringen af graviditetsdonorer og nyfødte blevet ekstremt vanskelig.

Med hensyn til transport af graviditetsdonorer til et sikkert sted, kan der opstå

flere problemer i forbindelse med graviditetsdonorens manglende evne til at

forlade det farlige område/krigszonen eller hendes modvilje mod at forlade

Ukraine, hvor hendes familiemedlemmer, herunder evt. hendes egne børn, mu-

ligvis bliver boende.

På nuværende tidspunkt er det præcise antal samt placeringen af børn, der er

født af ukrainske graviditetsdonorer, ifølge ISS ukendte. Det samme gælder an-

tallet og placeringen af graviditetsdonorer, der fortsat er gravide, da det er pri-

vate virksomheder, der står for surrogataftalerne, og staten ikke registrerer af-

talerne.

Krigen medfører ifølge ISS også, at der er begrænset adgang til vigtige doku-

menter – her først og fremmest dem, der bekræfter den genetiske sammen-

hæng mellem en tiltænkt forælder og barnet. Dette udgør en risiko for afta-

lerne, da det har indflydelse på anerkendelsen af forældreskab. Det vil have be-

tydning, når de tiltænkte forældre krydser grænsen med et barn.

I en artikel i Information fra den 22. juni 2020 gav Ukraines daværende Om-

budsmand for børn udtryk for, at han ville foretrække, at surrogattjenester for

udenlandske par i Ukraine forbydes. Det har ikke været muligt at finde ud af,

hvilken holdning den nuværende ”Advisor to the President of Ukraine on Chil-

dren's Rights and Rehabilitation” har til surrogatområdet.

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2

2.2. Lande, der forbyder kommercielle surrogatforhold

2.2.1. Indien

Indien er blandt de lande, der har fungeret som centrum for kommercielle in-

ternationale surrogataftaler, der for nylig har taget skridt til generelt at forbyde

eller begrænse de kommercielle surrogataftaler som en reaktion på misbrug.

Kommercielle surrogatforhold blev legaliseret i Indien i 2002 som en del af en

beslutning om at fremme den medicinske industri og turisme i Indien. Dette,

kombineret med adskillige andre faktorer, førte til udviklingen af en ureguleret

surrogatiindustri.

Der mangler i øjeblikket officielle statistikker om børn født gennem en surro-

gataftale i Indien. Ifølge estimerede tal i 2012 blev mere end 25.000 børn født

hvert år gennem surrogataftaler i Indien (50 % til vestlige tiltænkte forældre).

Ifølge medierne viser de nuværende skøn omkring 750 børn pr. år. ”The Confe-

deration of Indian Industry” vurderede i 2012, at surrogatindustrien årligt ge-

nererede 2,3 milliarder USD. Ifølge tilgængelige kilder udgjorde prisen for en

surrogataftale mellem 18.000 og 36.000 USD.

Kommercielle surrogatforhold blev forbudt i Indien i 2022 med vedtagelse af

ny lovgivning på området, der trådte i kraft januar 2022. Kun altruistiske sur-

rogatforhold er herefter tilladt.

Siden 2015 har udenlandske statsborgere, herunder indiske statsborgere bosat

uden for Indien, dog ikke kunnet få visum til at indrejse eller få tilladelse til at

forlade Indien med et barn, der er født gennem et surrogatforhold.

Med lovgivningen, der trådte i kraft i 2022, må surrogati kun finde sted, hvis:



Graviditetsdonoren ikke er genetisk beslægtet med barnet.

Surrogataftalen er altruistisk.

Der ingen kommercielle formål er med aftalen, eller at surrogataftalen el-

ler surrogatprocedurerne ikke kommercialiseres.

Barnet ikke bliver til med henblik på salg, prostitution eller nogen anden

form for udnyttelse.

Endvidere er der etableret en række sikkerhedsforanstaltninger, der har til for-

mål at beskytte alle involverede parter, herunder:

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2



Påkrævet certificering og registrering af surrogatklinikker hos myndighe-

derne.

Godkendelseskrav til graviditetsdonor og de tiltænkte forældre.

Generelt forbud mod at fremme, reklamere for eller medvirke til en kom-

merciel surrogataftale.

Forbud mod at tilskynde til surrogataftaler.

Forbud mod at opbevare et embryo eller kønscelle med henblik på surro-

gati.

Forbud mod at efterlade et barn født via en surrogataftale.

Forbud mod at udføre eller forårsage abort uden skriftligt samtykke fra

graviditetsdonoren og tilladelse hertil fra den relevante myndighed.

Forbud mod at udføre eller forårsage kønsudvælgelse af enhver form.

Myndighedsstruktur

Efter den nye lovgivning skal der etableres et føderalt nævn (”The National As-

sisted Reproductive Technology and Surrogacy Board”). Nævnet skal være in-

volveret i politikudvikling og overvåge området på centralt niveau. The Na-

tional Assisted Reproductive Technology and Surrogacy Board er en tværminis-

teriel enhed. Det skal mødes mindst én gang hvert halve år.

Derudover skal der i de enkelte delstater etableres tilsvarende nævn (“State As-

sisted Reproductive Technology and Surrogacy Boards”), som skal mødes

mindst en gang på fire måneder.

Samtidig etableres en række regionale myndigheder, der kan fungere som udø-

vende organer i de indiske stater, der blandt andet skal varetage følgende opga-

ver:



Udstede og tilbagekalde certificeringer af surrogatklinikker.

Håndhævelse af fastsatte standarder for surrogatklinikker.

Efterforskning af brud og overtrædelser af gældende lovgivning samt fore-

slå passende juridiske sanktioner.

Behandling af ansøgninger om abortanmodninger samt godkendelse af de

tiltænkte forældre og graviditetsdonor.

Vedligeholdelse af en database med registreringer af surrogatklinikker, op-

lysninger om tiltænkte forældre og graviditetsdonorer mv.

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2

Krav til de tiltænkte forældre

De tiltænkte forældre skal være i besiddelse af et såkaldt godkendelses- og nød-

vendighedsbevis, der er udstedt af de regionale myndigheder, der forud for

godkendelsen skal påse, at følgende betingelser er opfyldt:



Ansøgerne skal være ægtepar, hvor kvinden skal være mellem 23 og 50 år

og manden mellem 26 og 55 år på godkendelsestidspunktet.

De tiltænkte forældre må ikke allerede være forældre til et eller flere børn

(biologiske, adopterede, kommet til verden via en graviditetsdonor).

De tiltænkte forældre skal være i besiddelse af lægefaglig dokumentation

for, at det er nødvendigt for dem at anvende en graviditetsdonor for at

blive forældre.

Det er usikkert, hvor lang tid et ægtepar skal have været gift, samt om ægtepar,

der er indiske statsborgere, men bosat uden for Indien, vil kunne gennemføre

en altruistisk surrogataftale i Indien. Det fremgår forskellige steder, at en enlig

kvinde vil kunne gennemføre en altruistisk surrogataftale som tiltænkt foræl-

der, men det er usikkert, om dette kun omfatter enker og fraskilte kvinder, eller

om enlige kvinder, der ikke har været gift, også er en del af personkredsen.

Krav til graviditetsdonoren

Graviditetsdonor skal være i besiddelse af et godkendelsesbevis. Godkendelses-

beviset betragtes som et bevis for, at graviditetsdonoren ud fra en lægefaglig og

psykologfaglig betragtning er egnet til at være graviditetsdonor og gennemgå

surrogatprocedurerne. Beviset skal være udstedt af en registreret læge. Beviset

kan umiddelbart udstedes af privatpraktiserende læger, herunder fra certifice-

rede surrogatklinikker. Det er uklart, hvilken rolle de regionale myndigheder

nærmere har i relation til de konkrete godkendelsesbeviser.



Graviditetsdonor skal være en gift kvinde i alderen 25 til 35 år på implan-

tationsdagen. Det samme gælder for en kvinde, der donerer sine æg.

Graviditetsdonoren skal have et ønske om at være graviditetsdonor og selv

have fået et barn tidligere.

Ingen kvinde må være graviditetsdonor mere end én gang i sit liv.

Ingen kvinde må være graviditetsdonor ved brug af egne kønsceller.

Graviditetsdonorens ønske om at blive graviditetsdonor sidestilles med hendes

samtykke til at bære barnet og overdrage det til de tiltænkte forældre. Samtyk-

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2

ket indebærer, at graviditetsdonor har modtaget vejledning om alle kendte bi-

virkninger og eftervirkninger af proceduren og har givet sit skriftlige og infor-

merede samtykke.

Graviditetsdonor har dog kun ret til at trække sit samtykke tilbage før implan-

tationen af det menneskelige embryo. Det er endvidere ikke klart, hvem en po-

tentiel graviditetsdonor skal modtage vejledning fra.

Inddragelse af mellemmænd

Der blev i 2022 også indført restriktiv lovgivning om surrogatklinikkers aktivi-

teter. Blandt andet har loven haft til formål at sikre en etisk praksis på et tidli-

gere ureguleret område.

Certificeringen af en surrogatklinik kræver, at klinikken har fastsat standard-

procedurer og råder over specialiseret udstyr og specialiseret arbejdskraft, her-

under de fornødne faciliteter.

Certificeringen gælder i tre år og skal registreres i et såkaldt ”National Assisted

Reproductive Technology and Surrogacy Registry”.

Endvidere har surrogatklinikkerne en datalagrings- og journalforpligtelse i en

periode på 25 år. Det gælder alle journaler, skemaer, formularer, samtykke-

breve, aftaler mv. Der føres tilsyn med, at forpligtelsen iagttages.

Retligt forældreskab og forældremyndighed

Barnet anses efter indisk ret for at være de tiltænkte forældres biologiske barn

og skal nyde de samme rettigheder og privilegier, der er tilgængelige for et bio-

logisk barn, der er blevet til uden assisteret reproduktion, i henhold til enhver

lov.

Det er et krav, for at en surrogataftale kan gennemføres, at de tiltænkte foræl-

dre og graviditetsdonoren udarbejder et dokument om forældreskab og foræl-

dremyndighed, der skal godkendes af domstolene. Dette dokument vil senere

blive anvendt som en erklæring efter barnets fødsel.

Mens den nye lov indfører flere vigtige sikkerhedsforanstaltninger før fødslen,

indeholder loven intet om surrogataftalens virkninger efter fødslen, bortset fra

at graviditetsdonor i mindst 36 måneder skal være dækket af en forsikring, der

dækker komplikationer efter fødsel, og at de tiltænkte forældre ikke må forlade

barnet.

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2

Procedure

Rækkefølgen for de enkelte sagsskridt fremstår, ifølge ISS, ikke helt klar i de in-

diske regler, men følgende dokumenter skal umiddelbart foreligge i sagen:



Godkendelsesbevis for graviditetsdonor, udstedt af en registreret læge.

Ansøgning fra de tiltænkte forældre og graviditetsdonor om en altruistisk

surrogataftale med relevant dokumentation.

Godkendelses- og nødvendighedsbevis for de tiltænkte forældre.

Certificeret anbefaling fra National Assisted Reproductive Technology and

Surrogacy Board.

Godkendelse fra direktøren eller den ansvarlige for surrogatklinikken til at

gennemføre, påtage sig, udføre eller indlede surrogatproceduren.

Lovovertrædelser og sanktioner

Følgende lovovertrædelser kan resultere i en fængselsstraf på op til 10 år og bø-

der på op til ca. 12.000 USD:



Udøvelse af kommercielle surrogatforhold, herunder reklame for denne

service.

Hvis et barn født gennem en surrogataftale efterlades, frasiges eller udnyt-

tes.

Udnyttelse af graviditetsdonoren.

Salg, import eller handel med menneskelige embryoner eller kønsceller

med henblik på surrogati.

Udførelse af kønsselektion.

Hvis de tiltænkte forældre indgår en kommerciel surrogataftale, kan de få en

fængselsstraf på op til 5 år og en bøde på omkring 6.000 USD.

For at beskytte graviditetsdonoren mod udnyttelse er der i loven indført om-

vendt bevisbyrde. Det betyder, at der er en formodning for, at graviditetsdono-

ren udsættes for udnyttelse/misbrug af hendes mand eller andre slægtningen,

medmindre det modsatte er bevist.

Aktuelle problemstillinger

ISS peger blandt andet på, at mens den nye regulering indeholder centrale for-

anstaltninger, der understøtter de berørte parters rettigheder, er det stadigt

ikke helt klart, hvilke proceduremæssige skridt, der er nødvendige for at kunne

gennemføre en altruistisk surrogataftale. Samtidig med, at der i de nye regler

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2

udtrykkeligt henvises til rettighederne for det barn, der er født gennem et sur-

rogatforhold, ville det have været centralt at regulere nogle af de juridiske para-

metre, som ofte er problematiske i surrogataftaler:



Barnets ret til juridiske forældre.

Barnets ret til egen identitet og til at kende sit ophav.

Barnets ret til fødselsregistrering og en fødselsattest med alle relevante op-

lysninger omkring barnets fødsel mv.

ISS mener, at det mest problematiske forhold er, at processkridtene efter føds-

len ikke adresseres. I overensstemmelse med Verona-principperne bør der,

ifølge ISS, foretages en vurdering af, hvad der vil være til barnets bedste efter

fødslen. Vurderingen bør udføres af en kompetent myndighed og udgøre en del

af de fastsatte beskyttelsesforanstaltninger.

2.2.2. Thailand

Altruistiske surrogatforhold er lovligt for thailandske statsborgere, men er un-

derlagt visse krav. Kommercielle surrogatforhold er ikke tilladt hverken natio-

nalt eller internationalt. Forbuddet mod kommercielle surrogatforhold blev

indført efter adskillige kontroversielle kommercielle surrogataftaler som ek-

sempelvis den såkaldte ”The Baby Gammy Case”.

Sagen vedrørte to australiere, der indgik aftale med en thailandsk graviditets-

donor. Hun blev gravid med tvillinger ved at bruge den tiltænkte fars sæd og

donoræg. En af tvillingerne havde Downs syndrom. De tiltænkte forældre lagde

angiveligt pres på graviditetsdonoren for at abortere barnet med handicap, men

hun nægtede og fødte begge børn. Forældrene rejste til Thailand og tog kun et

af børnene med hjem og efterlod graviditetsdonoren til at tage sig af det handi-

cappede barn. De tiltænkte forældre hævdede, at de ikke var informeret om det

andet barn, og graviditetsdonoren hævdede, at barnet blev efterladt på grund af

sit handicap. På trods af, at retten fandt, at de tiltænkte forældre ikke 'forlod'

barnet, førte kontroversen omkring sagen til vedtagelsen af 'Lov om assisteret

reproduktion', som blev indført i 2015 og forbyder enhver form for kommercielt

surrogatarrangement.

Der er dog fortsat smuthuller i lovgivningen, som har betydet, at kommercielle

surrogatforhold fortsat eksisterer. For eksempel forbyder loven ikke overførsel

af embryoner og kommercielle surrogatarrangementer til udlandet, hvorefter

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2

man kan vende tilbage til Thailand og fuldføre graviditeten. Tilsvarende er re-

guleringen af 'omkostninger' så løs, at kommercielle arrangementer i realiteten

kan fortsætte.

Der er kun to tilladte metoder til at indgå et surrogatforhold i Thailand:

Brug af sæd og æg fra et lovformeligt gift par, der ønsker et barn.

Anvendelse af embryoner fra den tiltænkte ægtemands sæd og et doneret

æg fra en tredje person eller doneret sæd fra en tredje person og den til-

tænkte hustrus æg.

Dette krav er indført med det formål at sikre, at barnet har genetiske relationer

til mindst én af forældrene. Surrogatforhold er også kun tilladt som følge af in-

fertilitet. Hver gang der indgås et surrogatarrangement, skal den godkendes af

et udvalg (Komiteen til beskyttelse af et barn født ved medicinsk assisteret re-

produktionsteknologi).

Afbrydelse af graviditeten kan kun udføres af en læge og kræver samtykke fra

både de tiltænkte forældre og graviditetsdonor. Der kan ikke udføres en abort,

hvis graviditetsdonor ikke giver sit samtykke, og hun kan modsætte sig enhver

handling, der kan afbryde graviditeten.

Det er imidlertid uklart, om graviditetsdonors ret til at afbryde graviditeten for-

udsætter et samtykke fra de tiltænkte forældre.

Krav til tiltænkte forældre

I alle surrogatarrangementer skal de tiltænkte forældre opfylde følgende krav:



Mindst én part skal være thailandsk statsborger.

Hvis den ene part ikke er thailandsk statsborger, skal parret have været

gift i mindst 3 år.

Det skal være et heteroseksuelt par.

Lov om assisteret reproduktion forbyder de tiltænkte forældre at afvise et barn

født ved hjælp af assisteret reproduktionsteknologi og bestemmer endvidere, at

kun ægtepar kan skabe embryoner og kun med henblik på fertilitetsbehandling.

Krav/kriterier til graviditetsdonor (gestationelt surrogatforhold):



Graviditetsdonor må ikke være forælder til eller barn af de tiltænkte foræl-

dre.

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2



Hun skal være beslægtet med enten manden eller kvinden i det tiltænkte

forældrepar. Hvor dette ikke er muligt, kan en anden kvinde fungere som

graviditetsdonor, men dette skal godkendes af et udvalg.

Graviditetsdonor skal være over 25 år.

Graviditetsdonor skal i forvejen have mindst ét barn.

Hvis hun er lovligt gift, skal manden godkende arrangementet.

Brugen af pårørende som graviditetsdonor sker med den hensigt at sikre, at

surrogatarrangementer finder sted af rent altruistiske årsager. Vederlag er

strengt forbudt. Dog kan graviditetsdonor modtage refusion af udgifter, der

vedrører hendes helbred under graviditeten.

Samtykke

Alle surrogatarrangementer skal godkendes af udvalget. Der skal indhentes

skriftligt samtykke fra både de tiltænkte forældre og graviditetsdonor for at

blive forelagt for udvalget til behandling, og der skal indgås en formel aftale in-

den processens start. Der skal foretages en grundig mental, psykologisk og fy-

sisk vurdering af alle parter (både de tiltænkte forældre og graviditetsdonor)

forud for processens opstart, og før der modtages samtykke fra komiteen. Disse

tests foretages også for at undgå fremtidige helbredsproblemer for barnet.

Det er dog ifølge ISS uklart, om graviditetsdonors samtykke skal gives gennem

hele processen, herunder om graviditetsdonor har mulighed for at trække sit

samtykke tilbage efter fødslen.

Andre aktører

Håndhævelsen af loven om assisteret reproduktion er delt mellem tre forskel-

lige myndigheder – ”Sundhedsministeriet”, ”Ministeriet for Social Udvikling”

og ”Ministeriet for Hjemmesikkerhed”. Sundhedsministeriet beskæftiger sig

med de relevante medicinske spørgsmål, mens ministerierne for social udvik-

ling og hjemmesikkerhed beskæftiger sig med beskyttelse af udsatte menne-

sker, herunder nyfødte og børn.

”Udvalget til beskyttelse af et barn født ved medicinsk understøttet reprodukti-

onsteknologi” er oprettet til at behandle og godkende ansøgninger om surrogat-

arrangementer og består af følgende medlemmer:



Undersekretæren for folkesundhed (formand).

Præsidenten for Medicinrådet (næstformand).

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2



Repræsentanter fra hvert af regeringsministerierne (ministeriet for sund-

hed, ministeriet for social udvikling og ministeriet for hjemmesikkerhed).

Repræsentanter fra den nationale kommission for beskyttelse af børn,

præsidenterne for Royal College of Peediatrics and Psychiatry, and Ob-

stetrics and Gynecology.

Tre eksperter med speciale i jura, kvinders rettigheder og børns rettighe-

der.

Intet medlem af udvalget kan sidde i mere end 2 perioder af 4 år.

Organisationer

I Thailand er det ulovligt at fungere som mellemmand i surrogatarrangemen-

ter. En mellemmand er defineret som en person, der opfordrer til, accepterer

eller giver samtykke til at acceptere enhver form for vederlag for at arrangere

eller forbinde interesserede parter til at indgå i et surrogatarrangement.

Procedure

Alle procedurer i forbindelse med et surrogatarrangement skal udføres af læger

i medicinske klinikker med licens og kræver samtykke fra udvalget, før de fore-

tager sig noget i processen.

Tiltænkte forældre, der opfylder de fastsatte kriterier, skal henvende sig til en

lægeklinik med ekspertise inden for reproduktiv medicin, som har bemyndi-

gelse til at levere surrogatydelser. Lægen skal udstede en lægeerklæring, der be-

kræfter parrets infertilitet og angiver parrets intentioner om at benytte sig af en

graviditetsdonor. De skal herefter indsende følgende til udvalget:



Et samtykkebrev fra både graviditetsdonor og de tiltænkte forældre.

En aftale om graviditet.

En ansøgning om at påbegynde proceduren.

Udvalget træffer derefter afgørelse om, hvorvidt forløbet kan påbegyndes. Kon-

trakten om surrogataftalen indgås mellem de tiltænkte forældre og graviditets-

donoren og er juridisk bindende.

Juridisk forældremyndighed og forældreansvar

Et barn født gennem assisteret reproduktionsteknologi er ikke omfattet af de

sædvanlige regler om forældreskab i den thailandske lovgivning. Barnet betrag-

tes i stedet automatisk som de tiltænkte forældres juridiske barn, også selvom

en af de tiltænkte forældre er død på tidspunktet for barnets fødsel. Denne

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2

overførsel sker automatisk i alle officielle surrogatarrangementer, der gennem-

føres i overensstemmelse med reglerne. Den thailandske lov om assisteret re-

produktion fastslår også, at donorer af sæd eller æg ikke har nogen krav på for-

ældreskab til barnet. Hvis begge de tiltænkte forældre er døde, når barnet bliver

født, betragtes graviditetsdonoren som den juridiske forælder, indtil der er fun-

det en erstatning. For donorer af æg og sæd er det op til den enkelte, om

han/hun ønsker at være anonym eller ej.

Omkostninger

Der er intet forbud mod dækning af udgifter/omkostninger for de personer, der

indgår i et surrogatarrangement, og der er ingen restriktive retningslinjer eller

regler herom. Thailands medicinske råd, det professionelle tilsynsorgan i Thai-

land, har givet et skøn over omkostningerne ved et surrogatarrangement, men

rådet er ifølge ISS meget lempelig i forhold til håndhævelsen. Surrogatarrange-

menter, før forbuddet mod kommercielle surrogatforhold, kostede i gennem-

snit $40.000 (1,2 millioner thailandske baht).

Myndighedernes kontrol med surrogatarrangementer udføres ifølge ISS så be-

grænset, at den udgør en meget svag aktiv forebyggelse af de facto kommerci-

elle arrangementer, og reelt accepteres sådanne arrangementer ofte, idet un-

dersøgelserne munder ud i at konkludere, at der ikke er noget problem med do-

kumentet.

Statistik

Der er meget få officielle statistikker om surrogatforhold i Thailand. Før loven

om assisteret reproduktion blev vedtaget, var reguleringen af området Medicin-

rådets ansvar, men en manglende håndhævelse af licenser og regulering bety-

der, at det har været vanskeligt at finde de faktiske data. Oplysninger fra

sundhedsministeriet viser følgende:



72 af de 76 ansøgninger, der blev indgivet i 2016 (et år efter udvalgets op-

rettelse) blev godkendt.

Fra 2018 var omkring 140 sager godkendt og børn født af graviditetsdono-

rer.

30 pct. af graviditetsdonorerne var nære pårørende, såsom søster til en af

de tiltænkte forældre.

30 pct. var andre pårørende.

30 pct. var ikke-pårørende.

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2

Aktuelle udfordringer

På trods af forbuddet mod kommercielle surrogatforhold og de strenge juridi-

ske rammer ser det ifølge ISS ud til, at kommercielle arrangementer fortsat fin-

der sted i Thailand.

Selvom lovene blev indført for at beskytte graviditetsdonorer, er der ifølge ISS

bekymring for, at det har sat graviditetsdonorerne i en mere sårbar position ved

at tilskynde dem til at tage til ukendte lande, hvor de har færre rettigheder i for-

hold til eksempelvis at nægte medicinske indgreb såsom kejsersnit.

Mens børn født gennem sådanne arrangementer har de samme rettigheder som

andre børn født i Thailand, bemærker ISS, at det generelle fokus i Thailand ser

ud til i højere grad at være rettet mod graviditetsdonors og de tiltænkte foræl-

dres rettigheder end mod barnets rettigheder.

I forhold til retten til identitet er der ingen pligt i Thailand til at oplyse barnet

om, at det er født af en graviditetsdonor, eller hvem barnets graviditetsdonor

er. Hertil kommer, at barnets adgang til donorrelateret information kan være

meget vanskelig, hvis ikke umulig.

Lov om assisteret reproduktion er i øjeblikket under revision. De foreslåede

ændringer omfatter ifølge ISS:



Ophævelse af kravet om, at den ene forælder skal være thailandsk stats-

borger.

Mulighed for udtagning af æg eller sæd til udenlandske surrogataftaler.

Indførelse af et registreringssystem via hospitalerne for at lette 'sporingen'

af graviditetsdonorer og nyfødte både under og efter graviditeten for at mi-

nimere risikoen for menneskehandel.

2.2.3. Tyskland

Ifølge tysk ret anses den kvinde, der føder barnet, som barnets juridiske mor.

Surrogatforhold er forbudt i Tyskland i henhold til embryobeskyttelsesloven

(Embryonenschutzgesetz). En stor bekymring for lovgiveren ved vedtagelsen af

denne lov var især at forhindre fremkomsten af såkaldte splittede moderskaber,

hvor den genetiske mor og den gravide kvinde ikke er identiske. Af hensyn til

barnets tarv ønskede lovgiver at sikre entydigheden af moderskabet. Det blev

hævdet, at et ”splittet moderskab” ville resultere i, at to kvinder fik del i skabel-

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2

sen af barnet. Efter lovgivers opfattelse ville dette føre til vanskeligheder i bar-

nets selvopfattelse, påvirke barnets udvikling negativt og dermed bringe bar-

nets trivsel i fare.

Da surrogatforhold er ulovlige, er kontrakter herom også ulovlige. Der er derfor

ingen lovbestemmelser i tysk ret om etablering af forældreskab i tilfælde af sur-

rogatforhold, og en tiltænkt forælder kan således ikke registreres som lovlig for-

ælder til et barn, der er født gennem en surrogataftale (enten altruistisk eller

kommerciel).

Retstilstanden kan dog være anderledes, hvis barnet er født i udlandet, hvor

surrogatforhold er lovlige, og de tiltænkte forældre (som også kan være de bio-

logiske forældre i disse tilfælde) er blevet registreret som juridiske forældre i

henhold til lovgivningen i det pågældende land.

Hvis barnet er genetisk beslægtet med mindst en af de tiltænkte forældre, vil en

udenlandsk retsafgørelse om forældreskab ifølge den føderale højesteret (Bun-

desgerichtshof) generelt blive anerkendt. Sådanne udenlandske afgørelser vil

være i strid med reglen om, at moren til et barn er den kvinde, der har født,

men den føderale højesteret ser barnets tarv som den afgørende faktor for aner-

kendelse af den udenlandske retsafgørelse under sådanne omstændigheder,

herunder barnets interesse i at undgå forskellige landes regulering af det retlige

moderskab. Der er endnu ikke truffet afgørelse i Bundesgerichthof i sager, hvor

barnet ikke er genetisk beslægtet med nogen af de tiltænkte forældre.

Hvis forældreskabet er fastslået ved en udenlandsk myndigheds afgørelse, som

ikke er en retsafgørelse (f.eks. optagelse i fødselsregisteret), vil en sådan afgø-

relse ikke blive anerkendt. I sådanne tilfælde skal den internationale privatrets

regler fastslå, efter hvilket lands retsregler sagen skal afgøres. Hvis den rele-

vante lovgivning ikke tillader overdragelse af forældreskabet til de tiltænkte for-

ældre (f.eks. hvis tysk lov er gældende), kan de tiltænkte forældre kun opnå ret-

ligt forældreskab ved adoption.

Medforældreskab er i øjeblikket kun muligt gennem adoption. Det gælder for

både hetero- og homoseksuelle par. To kvinder eller to mænd kan således opnå

fælles forældreskab til et barn ved adoption, herunder stedbarnsadoption, hvis

det er til barnets bedste, og det forventes, at der vil opstå et forældre-barn for-

hold.

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2

Det er hensigten at reformere familieloven for at tillade den tiltænkte medmor

at blive registreret som juridisk forælder ved barnets fødsel ved kvindelige par

af samme køn. Tidsrammen for denne juridiske reform er uklar.

Den tyske forbundsdomstol bestemte i en afgørelse af 10. december 2014 om

forældreskab på grundlag af en udenlandsk surrogataftale, at der skulle ske an-

erkendelse af en californisk afgørelse, der fastsatte, at to mænd var retlige for-

ældre til et barn, som var født af en graviditetsdonor, og hvor den ene af de to

mænd havde doneret sæden, mens ægget var et donoræg. Derudover fastslog

domstolen, at barnet ville få en bedre retsstilling ved anerkendelse af den cali-

forniske afgørelse, end hvis der blev gennemført en adoption, idet fastsættelse

af det retlige forældreskab bør fastsættes ved barnets fødsel. I modsætning til

en adoption vil en tiltænkt forælder ikke have mulighed for at ændre holdning

til ønsket om forældreskab efter barnets fødsel og dermed have mulighed for at

løbe fra sit ansvar i forhold til barnet.

2.2.4. Island

I Island er surrogatforhold defineret som en kunstig befrugtning udført på en

kvinde, der har til hensigt at bære et barn for en anden kvinde, og som før gra-

viditeten har accepteret at give afkald på barnet umiddelbart efter fødslen (lov

om kunstig befrugtning og brug af menneskelige kønsceller og embryoer til

stamcelleforskning nr. 55/1996).

Surrogatforhold er ikke tilladt. En surrogataftale, som er indgået i Island, vil

formodentlig blive betragtet som ugyldig, og det vil derfor ikke være muligt at

støtte ret på dens indhold. En surrogataftale kan derfor ikke tilsidesætte de

grundlæggende principper, der gælder om moderskab og faderskab og retsvirk-

ningerne, der følger heraf.

En kvinde, der føder et barn, kan derimod med faderens samtykke bortadop-

tere sit barn eller overlade forældremyndigheden til en anden. I begge tilfælde

skal myndighederne dog sikre, at det vil være til barnets bedste. Der gives såle-

des ikke adoptionstilladelse, medmindre det efter en undersøgelse foretaget af

det relevante børnebeskyttelsesudvalg af spørgsmålet om det tiltænkte adoptiv-

barn og dem, der anmoder om adoption, godtgøres, at adoption er til barnets

bedste. En aftale om overdragelse af forældremyndigheden til tredjemand træ-

der i kraft ved bekræftelse fra distriktskommissæren efter at have modtaget

indstilling fra børneværnsudvalget.

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2

I Island har der været tilfælde, hvor børn er født i udlandet af graviditetsdono-

rer og bragt til Island. Disse situationer er blevet behandlet fra sag til sag. Hvis

det fastslås, at den islandske ægtemand faktisk er den biologiske far til et barn,

er det muligt at anerkende faderskabet, men hvis graviditetsdonoren er gift, be-

tragtes hendes mand som faderen. Graviditetsdonoren anses altid for at være

mor til barnet, og derfor er den eneste mulighed for den islandske hustru

(kvinde) at adoptere barnet.

Der er ikke nylige lovændringer i Island vedrørende surrogatforhold. I oktober

2015 blev et lovforslag, der havde til formål at tillade surrogataftaler til altrui-

stiske formål, forelagt det islandske parlament af sundhedsministeren. Lov-

forslaget blev førstebehandlet og henvist til udvalgsbehandling, hvor der ikke

blev afgivet udtalelse om lovforslaget, som derfor ikke blev andenbehandlet.

Lovforslaget er ikke blevet forelagt parlamentet igen.

2.2.5. Australien

I Australien regulerer stater og territorier bl.a. fødselsregistrering, børns vel-

færd og beskyttelse samt surrogatforhold.

Alle stater og territorier, undtagen Northern Territory, har lovgivning, der tilla-

der altruistiske surrogatforhold, forbyder kommercielt surrogatforhold i Au-

stralien og regulerer surrogatrelaterede forhold, herunder overførsel af foræl-

dreskab fra graviditetsdonoren og dennes eventuelle partner til de tiltænkte

forældre.

Lovgivning i stat og territorier

Lovgivningen om altruistiske surrogatforhold varierer meget i omfang og an-

vendelse. Tre jurisdiktioner (ACT, Queensland og New South Wales) har lovgiv-

ning, der forbyder internationale kommercielle surrogatforhold.

I Australian Capital Territory er altruistisk surrogatforhold tilladt i henhold til

Parentage Act 2004 (ACT), mens kommercielle surrogataftaler er forbudt. Lov-

givningen giver mulighed for, at par af samme køn kan være forældre til et sur-

rogatbarn, forudsat at en af disse personer er en genetisk forælder. Lovgivnin-

gen forbyder enlige at blive forældre via et surrogatforhold.

I Queensland tillader Surrogacy Act 2010 (Qld) altruistiske surrogatforhold,

mens det forbyder kommercielle forhold. Tiltænkte forældre kan være gift,

samlevende, herunder par af samme køn, eller enlige.

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2

I New South Wales anerkender Surrogacy Act 2010 (NSW) visse surrogatord-

ninger, forbyder kommercielle surrogataftaler, forbyder annoncering og regule-

rer status for børn i surrogatforhold. Lovgivningen tillader par af samme køn at

være parter i et altruistisk surrogatforhold.

I Victoria er surrogatforhold reguleret af Assisted Reproductive Treatment Act

2008 (Vic). Altruistiske surrogatforhold er tilladt, og kommercielle surrogatfor-

hold er forbudt.

Alle surrogataftaler skal godkendes af et Patient Review Panel. Når man søger

om godkendelse, skal ansøger (tiltænkte forælder) være infertil, ude af stand til

at bære en graviditet eller føde, eller der er en sandsynlig medicinsk risiko for

den gravide kvinde eller barnet ved en graviditet. Enlige kvinder, kvinder i æg-

teskab, ugifte samlevende kvinder, herunder par af samme køn, der opfylder

disse kriterier, er således berettigede til at ansøge om at indgå i et godkendt

surrogatforhold.

I Tasmanien er surrogatordninger reguleret under Surrogacy Act 2012 (Tas).

Lovgivningen tillader altruistiske surrogatarrangementer og forbyder kommer-

cielle surrogatarrangementer. Der kan være en eller to tiltænkte forældre i et

surrogatarrangement. Tiltænkte forældre kan være gift, ugifte samlevende, her-

under par af samme køn, eller en enlig.

I det sydlige Australien er surrogatordninger reguleret af Family Relationships

Act 1975 (SA). Lovgivningen giver mulighed for etablering af anerkendte surro-

gatordninger. Loven forbyder kommercielle surrogatarrangementer. Kun gifte

eller ugifte samlevende heteroseksuelle infertile par kan indgå i anerkendte sur-

rogatordninger. Par af samme køn og enlige er udelukket.

I det vestlige Australien er surrogatordninger reguleret af Surrogacy Act 2008

(WA). Tildelingen af forældreskab er betinget af, at en surrogatordning er ble-

vet godkendt af Western Australian Reproductive Technology Council. Den til-

tænkte forælder, der kan ansøge om forældreskab, skal være infertil, ude af

stand til at bære en graviditet eller føde, eller der er en sandsynlig medicinsk ri-

siko for den fødende kvinde eller barnet, hvis en graviditet gennemføres. En en-

lig kvinde eller en kvinde, der er gift eller samlevende i et heteroseksuelt for-

hold, der opfylder disse kriterier, er således berettiget til at ansøge om at indgå i

en godkendt surrogatordning. Enlige mænd er udelukket, ligesom par af

samme køn.

I Northern Territory er der ingen love vedrørende surrogatforhold.

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2

Den føderale regerings regulering

Commonwealth har ikke en lovgivningsmæssig ramme til at håndtere de risici,

der er forbundet med internationale surrogatforhold.

Den australske menneskerettighedskommission har udtalt, at der på Common-

wealth-niveau ikke ser ud til at være en politik i forhold til internationale surro-

gatforhold – uanset om det er altruistisk eller kommercielt – og den generelle

tilgang betegnes af kommissionen som ”laissez faire”.

Det primære krav for at opnå australsk statsborgerskab på baggrund af slægts-

forhold er, at en af personens forældre var australsk statsborger på det tids-

punkt, hvor personen blev født. Dette inkluderer børn født i udlandet gennem

surrogatarrangementer, da omstændighederne omkring barnets undfangelse

eller fødsel ikke har betydning i henhold til Australian Citizenship Act 2007

(Commonwealth).

Det betyder, at tiltænkte forældre, der indgår i et surrogatarrangement i udlan-

det, typisk vil være i stand til at opnå statsborgerskab og et australsk pas til de-

res børn.

Når den australske regering bliver informeret om eller modtager en ansøgning

om statsborgerskab, der involverer et barn født gennem et surrogatforhold,

kræves der medicinske journaler og surrogataftaledokumenter for at under-

støtte ansøgningen. Yderligere DNA-test og/eller andre beviser kan også være

påkrævet for at understøtte det påståede genetiske forhold mellem barnet og

den forælder, der er australsk statsborger.

Politisk anbefaling om fortsat forbud mod kommercielle surrogatforhold

I 2016 afgav et udvalg (”Standing Comittee on Social Policy and Legal Affairs”) i

det australske underhus (”House of Representatives”) en beretning om føl-

gende forhold:



Harmoniseringen af den australske stat og territoriums surrogat-lovgiv-

ning.

Internationale surrogatforhold og Australiens internationale forpligtelser.

Information til dem, der ønsker et altruistisk surrogatarrangement i Au-

stralien.

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2

Udvalget indtog det standpunkt, at selv om der kunne indføres et reguleret sy-

stem for kommercielle surrogatforhold, er risikoen for udnyttelse af både gravi-

ditetsdonorer og børn fortsat betydelig.

Derfor støttede udvalget kraftigt den nuværende lovgivning i de australske sta-

ter og territorier ved at anbefale, at kommercielle surrogatforhold forbliver

ulovlige i Australien.

Udvalget støttede samtidig muligheden for altruistiske surrogatarrangementer i

Australien og anbefalede udviklingen af en konsistent føderal juridisk ramme i

Australien for altruistiske surrogatforhold.

Konkret anbefalede udvalget blandt andet, at:



En tværfaglig task force foretog en gennemgang af en række afgiverlande

for at vurdere i hvilket omfang praksis i disse lande opfylder de australske

krav. Denne gennemgang skulle bidrage til vejledningen af de australiere,

der vælger at indgå i internationale altruistiske surrogatarrangementer.

Immigrationsreglerne blev ændret, således at australske statsborgere, der

søger et pas til et lille barn med henblik på at vende tilbage til Australien,

screenes af myndighederne for at afgøre, om ansøgerne har overtrådt au-

stralske eller internationale surrogat-love, mens de har opholdt sig uden

for Australien. Hvis der var sket en overtrædelse, burde immigrationsmi-

nisteren ifølge udvalget bemyndiges til at træffe afgørelse med henblik på

varetagelse af barnets tarv, herunder i forhold til forældremyndigheden

over barnet.



2.3. Lande, der accepterer kommercielle surrogatforhold

Dette afsnit inkluderer lande, hvor lovgivningen hverken forbyder eller lovlig-

gør kommercielle surrogatforhold, men i praksis accepterer disse.

2.3.1. Storbritannien

Altruistiske surrogataftaler er lovlige, selvom surrogatarrangementer ikke ret-

ligt kan håndhæves.

Der er mulighed for overførsel af det juridiske forældreskab fra graviditetsdo-

noren til de tiltænkte forældre efter et surrogatarrangement. Dette opnås gen-

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2

nem en forældrekendelse (Parental Order), som er en erstatning for den origi-

nale fødselsattest. Barnet kan ansøge om kopi af sin originale fødselsattest ved

det 18. år.

De tiltænkte forældre kan være heteroseksuelle eller par af samme køn i ægte-

skab, registreret partnerskab eller samlevende. Det er også tilladt for enlige at

ansøge om en forældrekendelse uanset deres forholdsstatus.

Kun indenlandske surrogatarrangementer er tilladt. Lovgivningen om surrogat-

forhold gælder for hele Storbritannien, men der kan være variationer i Skotland

og Nordirlands retssystemer.

Hvis en af de tiltænkte forældre i et internationalt surrogatforhold er britisk el-

ler bor i Storbritannien, skal det juridiske forældreskab løses i henhold til bri-

tisk lovgivning.

Kommercielle surrogataftaler

Det er ikke tilladt at indgå kommercielle surrogataftaler i Storbritannien, og det

er strafbart at tilbyde betaling til en graviditetsdonor.

Det er forbudt at annoncere efter en graviditetsdonor eller som en potentiel

graviditetsdonor at annoncere efter tiltænkte forældre. Det er endvidere straf-

bart at medvirke til at etablere og gennemføre et surrogatarrangement med

indtjening for øje, herunder som tredjepart at forhandle vilkårene i en surrogat-

aftale mod betaling. Non-profit (eller 'altruistiske') organisationer er tilladt og

kan lovligt hjælpe potentielle graviditetsdonorer og tiltænkte forældre i proces-

sen.

Det britiske sundhedsministerium har i 2016 udfærdiget en briefing note om

surrogatforhold, hvoraf det fremgår, at ”det britiske sundhedsministerium in-

gen intentioner har om at gøre kommercielle surrogataftaler lovlige og er over-

bevist om, at et sådan skridt ej heller ville være støttet af størstedelen af befolk-

ningen. Der er ikke enighed om, hvilken tilgang der bør anlægges hos interes-

senterne. Ikke desto mindre er regeringen ikke interesseret i at skabe et åbent

marked for surrogatbabyer, eller i at Storbritannien skal blive en international

destination for surrogat-turisme.”

Altruistiske surrogataftaler

Det er tilladt at indgå altruistiske surrogataftaler. Disse aftaler har dog ingen

formel eller retlig status. Der er ikke domicil/bopælskrav til graviditetsdonoren,

men der er domicilkrav for de tiltænkte forældre.

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2

Der er fire primære non-profit surrogatorganisationer. Hver organisation har

sine egne processer til at understøtte et surrogatarrangement. Det er tilladt for

surrogatorganisationer at opkræve betaling for visse aktiviteter så som kontrol

af straffeattest, medicinske undersøgelser og administration, men det må ikke

føre til indtjening for organisationen. Det er også tilladt at reklamere for de

ydelser, det er tilladt at opkræve betaling for.

Det er endvidere tilladt at dække en graviditetsdonors ”rimelige udgifter” i for-

bindelse med graviditeten. ”Rimelige udgifter” anslås at være omkring £15.000.

Ved en forældreskabssag tager retten højde for, hvorvidt der er udbetalt urime-

ligt store beløb til en graviditetsdonor. I visse tilfælde vil de tiltænkte forældre

kunne få tildelt en forældrekendelse eller adoption til trods for, at der er udbe-

talt et langt højere beløb, end hvad der anses for ”rimelige udgifter” til en gravi-

ditetsdonor, hvis det vurderes, at det er i barnets bedste interesse.

Nogle organisationer kræver, at graviditetsdonoren er ved godt helbred, med et

BMI under et vist niveau, er ikke-ryger og ikke drikker mere end det anbefalede

maksimale antal enheder alkohol om ugen.

Det er ikke et lovkrav at bruge en af disse organisationer, og antallet af til-

tænkte forældre, der bliver bistået af britiske surrogatorganisationer ligger på

omkring 60 til 80 hvert år. Det tyder på, at organisationerne ikke er involveret i

hovedparten af surrogatarrangementerne i Storbritannien.

I et parlamentarisk orienteringspapir fra 2020 er det skønnet, at mere end 500

børn om året fødes gennem surrogatarrangementer til britiske forældre. Ifølge

non-profit surrogatorganisationen ”Brilliant Beginnings” har der været en dra-

matisk stigning i nationale og internationale surrogatarrangementer i Storbri-

tannien i løbet af de sidste 12 år. Selvom der ikke er nogen absolut officiel stati-

stik over antallet af sager om surrogatforhold, viser data fra de engelske fami-

liedomstole en stigning på 350 pct. vækst.

Efter en altruistisk surrogataftale kan retligt forældreskab overføres fra gravidi-

tetsdonoren til de tiltænkte forældre via en forældrekendelse eller en adopti-

onsaftale. Tildeling af en forældrekendelse eller adoption annullerer gravidi-

tetsdonorens og dennes evt. ægtefælle/partners retlige forældreskab.

Der tildeles forældrekendelse eller adoption, såfremt følgende krav er opfyldt:



Der skal være et genetisk bånd mellem barnet og en eller begge af de til-

tænkte forældre.

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2



En eller begge af de tiltænkte forældre skal bo i Storbritannien.

Parret skal være over 18 år på det tidspunkt, hvor det retlige forældreskab

etableres.

Graviditetsdonoren og hendes partner (hvis hun har en) skal give deres

ubetingede samtykke.

Ingen penge, ud over det, der dækker rimelige omkostninger, må være ble-

vet betalt til graviditetsdonoren, med mindre dette tillades juridisk ved

særlige omstændigheder.

Barnet skal bo hos de tiltænkte forældre på det tidspunkt, hvor disse søger

om retligt forældreskab.

De tiltænkte forældre skal søge om retligt forældreskab inden for seks må-

neder efter barnets fødsel.

Lige efter fødslen er barnets retlige forældre altid den kvinde, der har født bar-

net, og dennes eventuelle partner. En mandlig biologisk far kan blive registreret

ved barnets fødsel og således med det samme have en forældrekendelse på lige

fod med den kvinde, der har født barnet.

Ved barnets fødsel udstedes et fødselscertifikat. Der er behov for retslige skridt,

hvis de tiltænkte forældre skal opnå en forældrekendelse.

Samtykke fra graviditetsdonor efter fødslen er nødvendigt for at påbegynde

processen om overførsel af forældreskab. Samtykket fra graviditetsdonor er

ikke gyldigt, hvis det gives af hende mindre end seks uger efter barnets fødsel.

Hvis graviditetsdonoren ikke kan findes eller er ude af stand til at give sam-

tykke, er samtykke ikke påkrævet.

Før udstedelse af en forældrekendelse foretager familieretten en vurdering af

de retlige kriterier samt en overordnet vurdering af barnets tarv.

Når ansøgningen om en forældrekendelse er indgivet, vil retten udpege en soci-

alrådgiver, der varetager barnets interesser, og hans/hendes rolle er at hjælpe

dommeren med at træffe afgørelse om, hvorvidt en forældrekendelse skal gives.

Socialrådgiveren mødes med de tiltænkte forældre, ser dem med deres barn og

sørger for, at graviditetsdonoren frit giver samtykke til ansøgningen. Dette ar-

bejde tager typisk mellem 8 og 12 uger. En rapport udfærdiges og indgives til

retten forud for det endelige retsmøde.

Hvis ingen af de tiltænkte forældre er genetisk relateret til barnet, er adoption

den eneste måde, hvorpå de kan blive barnets juridiske forældre.

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2

Det er muligt for de tiltænkte forældre at opnå retligt forældreskab til et barn

født i udlandet på baggrund af en altruistisk surrogataftale via en forældreken-

delse eller adoption efter de samme regler, som ved børn født af en graviditets-

donor i Storbritannien. Hvis barnet ikke er født i EU, skal de tiltænkte forældre

ansøge om et visum for at komme ind i Storbritannien.

Hvis der opstår en tvist mellem parter i et surrogatarrangement, vil familieret-

ten træffe en afgørelse om forældremyndighed og forældreansvar baseret på

barnets tarv.

Er der brugt en kønscelledonor i et surrogatarrangement, giver lovgivningen

også mulighed for, at identifikationsoplysninger om donoren skal stilles til rå-

dighed for barnet ved det 18. år.

Human Fertilization & Embryology Authority (HFEA) tilbyder rådgivning og

støtte til donorbørn, der søger efter deres genetiske oprindelse. Kontakten med

donoren kan faciliteres af HFEA, men der er ingen forpligtelse for donoren til

at svare. Donorer modtager rådgivning som en del af donationsprocessen, så de

er opmærksomme på, at børn født som følge af donationen fremover kan op-

søge dem. Britiske surrogat-organisationer fremmer tætte, vedvarende relatio-

ner mellem graviditetsdonorer og tiltænkte forældre og åbenhed i forhold til

børnene om omstændighederne omkring deres undfangelse og fødsel.

I 2014 fik de tiltænkte forældre ret til adoptionsorlov og løn. Disse rettigheder

påvirker ikke graviditetsdonors rettigheder, og hun vil fortsat være berettiget til

52 ugers barselsorlov for at komme sig efter fødslen og til barselsdagpenge, hvis

hun i øvrigt opfylder betingelserne.

Der er igangsat en revision af hele den gældende lovgivning for surrogatområ-

det, og det er forventningen, at kommissionen offentliggør sin rapport og et ud-

kast til lovforslag inden udgangen af 2022. Det vil derefter være op til regerin-

gen at beslutte, hvorvidt og i givet fald hvornår lovforslaget skal fremlægges.

2.3.2. Sverige

Efter svensk ret er det ikke forbudt at indgå surrogataftaler, men aftalerne er

ikke bindende og har således ikke retsvirkninger.

Det er ikke forbudt at annoncere efter graviditetsdonorer eller på anden måde

formidle kontakt mellem barnløse og graviditetsdonorer.

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2

Efter svensk ret anses den kvinde, der føder barnet, for barnets retlige mor,

mens faderskabet til barnet kan fastslås efter de almindelige regler om fader-

skab.

I Sverige kan der fastsættes forældreskab for morens kvindelige ægtefælle eller

samlever. To mænd kan opnå fælles forældreskab til et barn ved adoption, her-

under stedbarnsadoption.

Sundhedslovgivningen i Sverige giver ikke mulighed for at gennemføre surro-

gataftaler med sundhedsvæsenets hjælp.

Efter svensk adoptionslovgivning gælder et betalingsforbud, hvilket betyder, at

en adoption ikke må meddeles, hvis nogen har givet eller lovet betaling eller af-

talt betaling til barnets underhold.

Det har været diskuteret, om forbuddet mod betaling ville udgøre en hindring

for adoption ved surrogataftaler. En statslig undersøgelse fra 2016 undersøgte

disse sager. Da der efter svensk lovgivning ikke kræves samtykke fra gravidi-

tetsdonoren til, at den, der er gift med faderen, kan adoptere barnet, ville det

ifølge undersøgelsen ofte være vanskeligt at påstå, at der er sket betaling for

adoptionen. Ifølge undersøgelsen kunne betalingen til graviditetsdonoren der-

for ikke anses for at være betaling for en adoption, der senere gennemføres i

Sverige.

Der er dog både eksempler på svenske domme, hvor forbuddet mod betaling

har været og ikke har været en hindring for adoption ved surrogataftaler. Den

svenske Højesteret har i en dom fra 2019 taget stilling til et afslag på en adopti-

onsansøgning fra en tiltænkt mor, hvor afslaget var begrundet med, at der var

udbetalt vederlag til graviditetsdonor. Højesteret udtalte, at det ikke kan ude-

lukkes, at det vil være muligt for den tiltænkte mor at få medhold i en ny ansøg-

ning om adoption. Samtidig kan det, ifølge Højesteret, anses for usikkert, hvor-

dan en retssag vil forløbe. Ifølge dommen har Højesteret således fundet, at det

forhold, at der blev betalt vederlag for en surrogatordning, ikke vil udgøre en

absolut hindring for en senere adoption.

En tiltænkt forælder, der er gift eller samboende med barnets retlige far, kan

søge om stedbarnsadoption, også selvom graviditetsdonoren har modtaget ve-

derlag. Der er ikke gennem regler eller praksis opstillet begrænsninger vedrø-

rende vederlagets størrelse. Stedbarnsadoption kan søges umiddelbart efter, at

faderskabet er fastslået. Som det fremgår er der dog også eksempler på, at beta-

lingsforbuddet har været en hindring for adoption ved surrogataftaler.

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2

De gældende svenske regler giver således mulighed for, at det retlige forældre-

skab til et barn, der er resultatet af en surrogataftale, kan fastsættes i forlæn-

gelse af barnets fødsel ved en stedbarnsadoption i overensstemmelse med de

tiltænkte forældres og graviditetsdonorens intentioner.

Afgørelsen om stedbarnsadoption træffes efter de almindelige regler om adop-

tion, hvorefter der altid skal foretages en konkret vurdering, og barnets bedste

altid er afgørende. Der gælder i den forbindelse ikke særlige krav eller begræns-

ninger i forhold til den surrogataftale, som barnet er kommet til verden på bag-

grund af.

Det tillægges således ikke betydning, om aftalen indeholder punkter fx om bar-

nets rettigheder, herunder muligheden for at søge tilbage til sit ophav, om de

tiltænkte forældres mulighed for at fortryde og om betydningen af, at barnet

ved fødslen er fysisk eller mentalt skadet. Endvidere tillægges det ikke betyd-

ning, om der forud for surrogataftalens indgåelse er stillet særlige krav til gravi-

ditetsdonorens økonomiske og sociale situation, eller om aftalen indeholder

punkter om beskyttelsen af graviditetsdonoren. Disse forhold vil dog efter om-

stændighederne kunne påvirke udfaldet af vurderingen af, om adoption kan

meddeles. Disse spørgsmål er dog ikke prøvet af Højesteret i Sverige.

Ved en afgørelse om stedbarnsadoption foretages der således en vurdering af,

om adoptionen vil være bedst for barnet. I den forbindelse vurderes det, om

barnet lever i en stabil familierelation med den tiltænkte forælder, og om bar-

net har behov for trygge retlige rammer til den tiltænkte forælder. Hvis der er

tale om et lille barn, og der derfor ikke har været et langt samliv mellem barnet

og den tiltænkte forælder, vurderes det, om den tiltænkte forælder har et reelt

ønske om at opfostre barnet, og om barnet har behov for, at den tiltænkte for-

ælder også er retlig forælder.

2.3.3. Norge

Surrogatforhold er ikke tilladt i Norge, og der er ingen særlige regler for etable-

ring eller overførsel af forældreskab i tilfælde af en surrogataftale. Det betyder,

at de almindelige regler for faderskab og moderskab gælder.

Selvom surrogataftaler ikke er tilladt i Norge, er det ikke forbudt at indgå disse.

Aftalerne er dog ikke bindende og har ingen retsvirkninger.

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2

Efter norsk ret anses den kvinde, der føder barnet, som barnets retlige mor,

mens faderskabet til barnet kan fastslås efter de almindelige regler om fader-

skab.

Sundhedslovgivningen i Norge giver ikke mulighed for at tilbyde assisteret be-

frugtning (insemination eller prøverørsbefrugtning) ved surrogatforhold.

Et befrugtet æg kan kun indsættes i livmoderen på den kvinde, der skal være

barnets mor. Der er også betingelser for, hvornår man kan udføre insemina-

tion, og forudsætningen er, at det er kvinden, der modtager assisteret befrugt-

ning, der skal være barnets mor.

I Norge kan der fastsættes medmoderskab for morens kvindelige ægtefælle eller

samlever. "Medfar" er ikke et begreb efter norsk ret. To mænd kan opnå fælles

forældreskab til et barn ved adoption, herunder stedbarnsadoption.

Den, der overtræder loven eller regler udstedt i medfør af loven, kan straffes

med bøder eller fængsel indtil 3 måneder. Det samme gælder den, der medvir-

ker til en sådan overtrædelse. Strafansvar gælder dog ikke for private, der ansø-

ger om eller benytter tilbud, der er i strid med loven, herunder surrogatforhold.

Privatpersoner, der i Norge formidler eller tilbyder ydelser til andre, som ikke

er tilladt efter loven, kan dog efter omstændighederne være omfattet af strafan-

svar, herunder ansvar for medvirken. Det samme gælder virksomheder, for-

eninger eller organisationer, der medvirker til overtrædelse af loven, typisk

gennem formidlingsvirksomhed.

Hvis en tiltænkt forælder er gift eller samlevende med barnets retlige far, kan

der søges om stedbarnsadoption, selvom graviditetsdonoren har modtaget ve-

derlag. Der er ikke gennem regler eller praksis opstillet begrænsninger vedrø-

rende vederlagets størrelse.

Afgørelsen om stedbarnsadoption træffes efter de almindelige regler om adop-

tion. Udgangspunktet for stedbarnsadoption er, at den, der søger om at adop-

tere ægtefællens barn, skal have opfostret barnet i mindst 5 år og ønske at opfo-

stre barnet yderligere.

Når særlige grunde taler herfor, kan der gøres undtagelse til kravet om længden

af opfostring. Undtagelse fra kravet om længden af opfostring er relevant, hvis

barnet har behov for to retlige forældre. Vurderingen må her tage udgangs-

punkt i barnets bedste.

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2

Ved vurderingen af undtagelsen til kravet om længden af opfostring er barnets

holdning central, men også forældrenes synspunkter vægtes. Barnets tilknyt-

ning til ansøgeren, barnets kontakt med den forælder, det søges adopteret fra,

eventuelle konflikter mellem de oprindelige forældre og varigheden af forholdet

mellem ansøgeren og barnets forælder, behov for juridisk tilknytning til ansø-

geren, familietilknytningen, som vil bortfalde ved eventuel adoption, hensynet

til eventuelle søskende, som ansøgeren samtidig skal adoptere, er relevante for-

hold. I praksis lægges der stor vægt på, om barnet er blevet til ved et surrogat-

forhold. Dette skyldes, at det udtrykkeligt fremgår af lovforarbejderne, at bru-

gen af surrogataftaler kan indikere, at der skal gøres undtagelse fra kravet om

mindst 5 års opfostring. De her nævnte forhold har derfor mindre vægt i sager

om stedbarnsadoption efter surrogatforhold end i almindelige sager om sted-

barnsadoption.

Med hensyn til selve surrogataftalen gennemgår man denne for at sikre, at der

ikke er noget, der tyder på, at graviditetsdonoren har handlet under tvang. Det

kontrolleres også, om ansøgeren er aftalepart, da det er vigtigt, om barnet er

planlagt i fællesskab.

I perioden fra 8. marts 2013 til 31. december 2015 gjaldt en midlertidig lov om

surrogatforhold i Norge (lov af 8. marts 2013 nr. 9 om overførsel af forældre-

skab for børn i Norge født af surrogatmor i udlandet mv.). Efter den midlerti-

dige lov kunne ægtefællen, samleveren eller den registrerede partner til barnets

far ansøge om at få forældremyndigheden overført til sig selv fra graviditetsdo-

noren. En forudsætning for en sådan overdragelse var, at både barnets far og

ansøger var part i surrogataftalen, og at graviditetsdonoren gav samtykke til

overdragelsen, hvis hun havde del i forældremyndigheden. Formålet med den

midlertidige lov var at gøre det lettere for børn at have en juridisk tilknytning til

begge sine omsorgspersoner. Siden loven blev ophævet i 2015, er der ikke stillet

forslag for Stortinget om lovgivning om surrogatforhold.

2.3.4. Finland

Der gælder ikke et særskilt forbud mod at annoncere efter graviditetsdonorer

eller på anden måde formidle kontakt mellem barnløse og graviditetsdonorer.

Den finske lovgivning om assisteret fertilitetsbehandling giver ikke mulighed

for at gennemføre surrogataftaler med fertilitetsklinikkers hjælp. Det er efter

finsk ret forbudt at tilbyde fertilitetsbehandling med henblik på at muliggøre

surrogataftaler.

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2

Efter finsk ret anses den kvinde, der føder barnet, som barnets juridiske mor,

mens faderskabet til barnet fastlægges efter de almindelige regler om fader-

skab.

Det følger af den finske lov om moderskab, at en udenlandsk afgørelse, der fast-

slår en person som mor til et barn i stedet for den fødende kvinde, kun aner-

kendes i Finland, hvis afgørelsen er truffet i den stat, hvor kvinden, der anses

for at være mor, har sit sædvanlige opholdssted på tidspunktet for barnets fød-

sel. Hun skal desuden have opholdt sig samme sted uden afbrydelse i mindst et

år før barnets fødsel.

Formålet hermed er, at den tiltænkte forælder har haft tilstrækkelig tilknytning

til den stat, hvor afgørelsen er truffet, og på den måde forhindres omgåelse af

det finske forbud mod surrogatforhold.

I nogle tilfælde vil denne retstilstand kunne medføre, at et etableret forhold

mellem en tiltænkt mor og et barn ikke kan anerkendes, selvom det ville være

til barnets bedste. Forholdet vil i stedet kunne fastslås ved en adoption.

Efter finsk adoptionslovgivning gælder et betalingsforbud, hvilket betyder, at

en adoption ikke må meddeles, hvis nogen har givet eller lovet betaling for

adoptionen.

Der er dog nogle få domme fra finske distriktsdomstole, hvor en stedbarns-

adoption er blevet tilladt (når en tiltænkt forælder er gift med barnets retlige

far), selvom det har været kendt, at barnet er blevet født på grundlag af en in-

ternational surrogataftale, hvor graviditetsdonoren har modtaget betaling.

Disse domstole har begrundet afgørelserne med hensynet til barnets bedste.

Hver sag er blevet bedømt konkret og individuelt. Der er ingen præcedens for

denne praksis ved Højesteret i Finland.

2.3.5. Irland

Surrogatforhold er ikke reguleret i Irland. Der er dog i 2022 fremsat et lov-

forslag, der skal regulere nationale surrogataftaler.

I Irland kan den tiltænkte far blive retlig far, hvis han har en genetisk tilknyt-

ning til barnet, og dette fastslås gennem en DNA-test. Efter irsk lovgivning er

graviditetsdonoren den retlige mor. Der er ingen måde, hvorpå den tiltænkte

mor kan blive retlig forælder – også selvom hun har en genetisk tilknytning til

barnet. Den tiltænkte mor kan søge om værgemål/forældremyndighed, når hun

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2

har opfostret barnet i 2 år. Dette kræver dog samtykke fra den biologiske far.

Retten kan tildele og fratage værgemål. Derudover vil et værgemål ophøre, når

barnet fylder 18 år.

Det samme gælder, når der er tale om et par bestående af to mænd. Ingen af

parterne i et lesbisk par vil kunne blive retlig forælder.

I Irland har parlamentet i februar 2022 nedsat ”The Joint Committee on Inter-

national Surrogacy”, der havde til opgave at reflektere over/komme med anbe-

falinger til håndteringen af de problemer, der opstår i forbindelse med interna-

tionale surrogataftaler. Komiteens endelige rapport udkom juli 2022.

”The Joint Committee on International Surrogacy” har i deres arbejde haft hen-

synene i Veronaprincipperne med i alle deres overvejelser. Komiteen har kon-

kluderet, at der bør udarbejdes en liste over centrale krav til internationale sur-

rogataftaler. Hvis disse krav er opfyldt, vil der kunne tilkendes forældreskab.

Der skal derudover foretages et skøn i de sager, hvor kravene ikke er opfyldt,

men hvor dette ikke skyldes de tiltænkte forældre. Det bør være de tiltænkte

forældre, der skal dokumentere, at kravene er opfyldt. Det mest basale krav bør

ifølge komiteen være, at surrogataftalen er lovlig i det land, hvor den er iværk-

sat.

Komiteen har været bevidst omkring, at Irland ikke kan lovgive om, hvordan

surrogataftaler skal behandles i andre lande. Imidlertid var det komiteens hold-

ning, at tiltænkte forældre godt kan opfordres til at indgå etiske surrogataftaler,

der følger den irske linje herfor. Dette kan gøres ved at stille information og

rådgivning til rådighed for de tiltænkte forældre. Derudover skal det tydeliggø-

res, hvad det kræver, for at de tiltænkte forældre kan få tildelt retligt forældre-

skab.

Komiteen kom med i alt 32 anbefalinger, der tilsammen udgør et samlet system

for surrogatforhold som familiedannelsesform, herunder blandt andet regule-

ring af betalingerne til graviditetsdonor og anvendelse af mellemmænd under

særlige betingelser.

Komiteen anbefaler også, at der etableres en særskilt myndighed ”The Assisted

Human Reproduction Regulatory Authority” (AHRRA), som blandt andet skal

være ansvarlig for at godkende surrogataftalerne. Oprettelsen af AHRRA indgår

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2

også i lovforslaget om reguleringen af nationale surrogataftaler og skal være an-

svarlig for at regulere og give tilladelse til fertilitetsbehandling.

Komiteen opstiller en to-trins-model for anerkendelse af forældreskab ved in-

ternationale surrogataftaler:

Før undfangelse og før fødsel



De tiltænkte forældre får pligt til at kontakte AHRRA, inden de indgår en

surrogataftale. Dette for, at AHRRA kan vejlede dem om processen.

De tiltænkte forældre registrerer en skriftlig surrogataftale hos AHRRA før

undfangelsen. Herefter udstedes en forhåndsgodkendelse til ansøgerne,

hvis de fastsatte krav er overholdt, forud for undfangelsen.

Følgende dokumentation indsendes til myndigheden (før fødsel):

Skriftlig surrogataftale (som ovenfor).

Oversigt over graviditetsdonorens økonomiske forhold.

Dokumentation for, at de tiltænkte forældre har modtaget uaf-

hængig lægerådgivning, juridisk rådgivning og rådgivning om kon-

sekvenserne af surrogataftalen.

Oplysninger om de tiltænkte forældre, graviditetsdonoren og enhver

kønscelle-donor, så de kan noteres og gemmes i et nationalt surro-

gataftaleregister.

Nærmere oplysninger om alle (ikke-refunderbare) betalinger udbe-

talt af de tiltænkte forældre til graviditetsdonoren (før fødslen).

De tiltænkte forældre forpligtes til at registrere surrogataftalen i det natio-

nale surrogatregister.

Orientering af Department Foreign Affairs om surrogataftalen for at lette

arbejdet med udstedelse af nødrejsebevis (før fødslen).

Hvis AHRRA er tilfreds med den fremlagte dokumentation, skal den ud-

stede en forhåndsgodkendelsesattest til de tiltænkte forældre.



Efter fødslen



”Consideration period” på 7-21 dage.

Graviditetsdonorens samtykke skal bekræftes/hun skal underskrive en er-

klæring.

Fjern- eller onlinefamilieretsmøder for anmodning om tilkendelse af for-

ældreskab arrangeret efter barnets termin, tidligst 7 dage og senest 21 dage

efter fødslen. Her skal den resterende dokumentation undersøges samt

graviditetsdonorens erklæring og forhåndsgodkendelsesattesten.

Retten udfører en "barnets bedste-vurdering".



Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2



Hvis alle krav er opfyldt, udsteder retten forældreskabskendelse.

Regulering af betalinger og mellemmænd

Komiteen kommer med flere anbefalinger vedrørende betaling og mellem-

mænd. Blandt andet anbefales det, at de forventede økonomiske konsekvenser

af surrogataftalen bør fremgå direkte af surrogataftalen og skal stilles til rådig-

hed for AHRRA inden undfangelsen. Når der søges om forældreskab senere i

processen, skal dokumentation for betalinger kunne fremvises sammen med af-

talen.

Fertilitetsklinikker, der tilbyder surrogatarrangementer, bør også være forplig-

tede til at specificere alle udgifter og gebyrer, som de betaler for enhver profes-

sionel ydelse på vegne af de tiltænkte forældre. En liste over disse udgifter skal

indsendes af de tiltænkte forældre til AHRRA.

Det anbefales også, at alle betalinger fra de tiltænkte forældre til graviditetsdo-

noren skal falde før fødslen af barnet, og de bør ikke kunne/skulle refunderes.

Historiske sager

Komiteen fandt derudover, at ethvert system, der regulerer anerkendelse af in-

ternationale surrogataftaler, også skal give mulighed for tilbagevirkende aner-

kendelse af tidligere indgåede og gennemførte surrogataftaler. Eksisterende fa-

milier dannet via en surrogataftale skal tillades at få deres forhold anerkendt på

samme måde, som fremtidige familier vil være det. Undladelse af at tillade

dette vil, ifølge komiteen, være i strid med barnets rettigheder i henhold til den

europæiske konvention om menneskerettigheder og FN's konvention om bar-

nets rettigheder.

Komiteen anbefaler derfor, at hvor en surrogataftale har fundet sted før gen-

nemførelsen af anbefalinger i komiteens rapport, bør de tiltænkte forældre

kunne ansøge om forældreskab til barnet. Der bør ikke være nogen tidsbe-

grænsning for en ansøgning, så længe surrogataftalen er indgået, før evt. kom-

mende regler træder i kraft.

To betingelser bør være opfyldt, når der søges om forældreskab med tilbagevir-

kende kraft. For det første skal de tiltænkte forældre have været de tiltænkte

forældre på undfangelsestidspunktet. Retten skal være overbevist om, at gravi-

diteten altid var tænkt som et surrogatforhold, og at det altid var forudset, at de

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2

tiltænkte forældre skulle være forældre til barnet. For det andet skal surrogat-

forholdet have været lovligt i det land, det blev gennemført, på det tidspunkt

det blev gennemført.

Retten bør, hvis barnet er under 18 år, foretage en 'barnets bedste'-vurdering.

Hvis forældreskab meddeles med tilbagevirkende kraft, skal de tiltænkte foræl-

dre indgive oplysninger om dem selv, barnet, graviditetsdonoren og eventuelle

kønscelledonorer, hvor de er kendt, til den relevante myndighed, så de kan re-

gistreres i det nationale surrogatregister, som enhver anden surrogataftale.

2.3.6. New Zealand

Surrogatarrangementer er regulerede i New Zealand. Surrogataftaler er ikke i

sig selv ulovlige, men de kan ikke håndhæves af eller imod nogen person.

Der er ingen specifik forældreskabslovgivning, der regulerer forældreskab efter

en surrogataftale. Det retlige forældreskab overføres gennem en adoptionspro-

ces fra graviditetsdonoren (og eventuelt hendes partner) til de tiltænkte foræl-

dre.

I New Zealand skal alle procedurer med assisteret reproduktion godkendes af

the Ethics Committee on Assisted Reproductive Technology (ECART). Hvis en

person udfører assisteret reproduktion uden forudgående godkendelse af

ECART, begår personen en lovovertrædelse og kan ved domfældelse påføres en

bøde.

ECART består af medlemmer med ekspertise i assisteret reproduktion, forsk-

ning i menneskelig reproduktion, etik og jura samt medlemmer, der repræsen-

terer et forbrugerperspektiv og et handicapperspektiv. Mindst to ECART-med-

lemmer skal være maori.

Alle surrogataftalens parter skal inden surrogataftalen indgås modtage rådgiv-

ning samt uvildig juridisk og lægefaglig rådgivning. De tiltænkte forældre skal

også indhente en ”in-principle” godkendelse til at adoptere. Normalt skal der i

adoptionssager i New Zealand laves en rapport om, hvorvidt de tiltænkte foræl-

dre er ”egnede og ordentlige” til at passe og opdrage barnet, og om barnets bed-

ste og interesser vil blive fremmet af adoption.

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2

ECART kan kun godkende en ansøgning om indgåelse af en surrogataftale, hvis

de blandt andet er overbeviste om, at følgende krav er opfyldt:



At alle parter har samtykket til proceduren, og at de ikke er blevet uret-

mæssigt påvirket til det.

At de berørte parter har diskuteret, forstået og erklæret deres hensigter

over for hinanden vedrørende den daglige pleje, værgemål og adoption af

det eller de børn, der kommer til verden via aftalen.

At et surrogatforhold er den bedste eller eneste mulighed for de tiltænkte

forældre at få et barn på, og at de ikke bruger det for at opnå social be-

kvemmelighed eller økonomisk gevinst. Det er ikke et krav, at der er en ge-

netisk tilknytning mellem barnet og de tiltænkte forældre, men det vil

indgå i vurderingen af, hvorvidt et surrogatforhold er den bedste eller ene-

ste mulighed for de tiltænkte forældre at få et barn.



Det er forbudt at udveksle

valuable consideration

i forbindelse med en surro-

gataftale. En person, der giver eller modtager (eller accepterer at give eller

modtage)

valuable consideration

for en persons deltagelse i en surrogataftale,

begår en lovovertrædelse, der er strafbar med fængsel indtil et år og/eller bøde.

Forbuddet gælder ikke for betaling af helt bestemte omkostninger, der udtryk-

keligt er tilladt i henhold til loven:



Betalinger til den pågældende udbyder for eventuelle rimelige og nødven-

dige udgifter, der er afholdt i forbindelse med:

Indsamling, opbevaring, transport eller brug af et menneskeligt em-

bryo eller en menneskelig kønscelle.

Rådgivning af en eller flere parter i relation til surrogataftalen.

Insemination eller in vitro-fertilisering.

Ægløsnings- eller graviditetstests.

Betalinger til en juridisk rådgiver for at yde uafhængig juridisk rådgivning

til graviditetsdonoren.



Lovgivningen giver ikke mulighed for betaling til graviditetsdonoren for yderli-

gere udgifter, som hun måtte pådrage sig som følge af surrogataftalen. Det er

ikke klart, om eventuel yderligere betaling til graviditetsdonoren vil udgøre

va-

luable consideration.

Udtrykket er ikke udtømmende defineret i lovgivningen,

og der er begrænset retspraksis på området. Hensigten med forbuddet mod

va-

luable consideration

var at forbyde kommercielle surrogataftaler.

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2

New Zealands lovgivning tager ikke højde for internationale surrogataftaler. De

tiltænkte forældre vil derfor skulle adoptere barnet, hvis de vil være retlige for-

ældre. Det er graviditetsdonoren og hendes eventuelle partner, der er forældre

– genetisk tilknytning har ingen betydning.

Typisk skal de tiltænkte forældre gennemføre en national adoption. Der er i den

forbindelse etableret en proces for, hvordan børn, der er blevet til via en surro-

gataftale, kommer ind i New Zealand, så en national adoption kan indledes, og

barnet kan opnå statsborgerskab, pas og fødselsattest.

Når graviditetsdonoren er blevet gravid som en del af en kommerciel surrogat-

aftale, kan de tiltænkte forældres (ansøgernes) forhold vurderes, som det er et

krav i nationale adoptioner i New Zealand. Denne vurdering vil indgå i beslut-

ningen om, hvorvidt der kan udstedes midlertidigt visum til barnet. Det har

blandt andet betydning for, om barnet kan få et visum, om der er genetisk til-

knytning til ansøgerne, en vurdering af barnets bedste og surrogataftalens ka-

rakter (altruistisk/kommercielt). Der bliver også set på samtykket fra alle par-

terne og på, hvad ansøgerne har gjort for at beskytte barnets ret til identitet. Vi-

summet vil typisk gælde i 12 måneder. I denne periode behandles adoptionssa-

gen.

I New Zealand overvejer regeringen at reformere lovgivningen om surrogatfor-

hold på baggrund af en rapport fra maj 2022, hvor en lovkommission er kom-

met med en række anbefalinger til ny lovgivning på området.

Lovkommissionen anbefaler en ny ramme for at fastlægge juridisk forældre-

skab som følge af surrogataftaler. Det er kommissionens opfattelse, at surrogat-

forhold er en legitim form for familiedannelse, der kræver tydelige retlige ram-

mer for at fremme og beskytte surrogatfødte børns rettigheder og interesser,

graviditetsdonorer og tiltænkte forældre.

Kommissionen holder fast i det eksisterende forbud mod kommercielle surro-

gatforhold i New Zealand og fremsætter anbefalinger til at forbedre loven og

praksis for altruistiske surrogataftaler.

Kommissionens vigtigste anbefalinger omfatter:



Indførelse af en simpel administrativ vej til anerkendelse af tiltænkte for-

ældre som juridiske forældre til et surrogatfødt barn uden behov for en

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 2



retssag, når surrogataftalen er blevet godkendt af ECART, og graviditets-

donoren giver samtykke.

Sikring af en separat vej gennem retssystemet til anerkendelse af tiltænkte

forældre som retlige forældre til et surrogatfødt barn i situationer, hvor det

administrative forløb gør sig gældende.

Sikring af børns ret til identitet ved at etablere et nationalt fødselsregister

for børn, der er kommet til verden via en surrogataftale. Der skal registre-

res og opbevares oplysninger, så adgangen til oplysninger om børnenes ge-

netiske og svangerskabsmæssige oplysninger sikres.

Præcisering af loven, så det tydeliggøres, at det er tilladt at betale gravidi-

tetsdonorer rimelige omkostninger, der er afholdt i forbindelse med surro-

gataftalen, herunder erstatning for indkomsttab.

Ændringer i ECART-godkendelsesprocessen for at forbedre driften og mu-

liggøre, at ECART kan godkende traditionelle surrogataftaler.

Igangsættelse af Māori-ledet forskning i surrogatsammenhæng.

At imødekomme internationale surrogataftaler (hvor tiltænkte forældre

bor i New Zealand, og graviditetsdonoren bor i udlandet) gennem det nye

retssystem for at promovere barnets bedste.

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 3

Eksempler på tiltænkte forældres erfarin-

ger og oplevede udfordringer

Sekretariatet har den 15. september 2022 holdt møde med Louise Traberg

Smidt om hendes erfaringer fra rådgivningen af tiltænkte forældre, som har

overvejet at anvende eller har anvendt kommercielle surrogataftaler, og om de

udfordringer, de kan møde under den nuværende retstilstand, og de erfaringer

de har gjort sig. Eksemplerne, som altså baserer sig på oplevelser og erfaringer

hos de par, hun har rådgivet, er opsummeret nedenfor:



Der er et ulige magtforhold mellem den genetiske far og den anden til-

tænkte forælder. Det gælder uanset, om man som tiltænkt forælder er fejl-

registeret som forælder i CPR eller ikke registreret.

Der kan være trusler fra den retlige/genetiske far om tilbageholdelse af

barnet/børnene ved et brud, herunder om afsløring af en evt. fejlregistre-

ring i CPR, som kan presse den tiltænkte forælder til at blive i forholdet

mod sin vilje af frygt for at miste børnene.

Frygten for, at en fejlregistrering i CPR bliver opdaget, kan betyde, at den

tiltænkte forælder afholder sig fra at søge støtte fx ift. at få besøg af sund-

hedsplejerske, deltage i mødregrupper mv.

Frygten for, at en fejlregistrering i CPR bliver opdaget, kan afholde foræl-

dre fra at forsøge at få flere børn, da det vil kunne skabe opmærksomhed

om den første fejlregistrering.

En tiltænkt forælder, som er fejlregistreret som retlig forælder i CPR til ét

barn, kan opleve, at de bliver afregistreret som forælder til første barn, når

de forsøger at registrere andet barn, da myndighederne bliver opmærk-

somme på fejlregistreringen.

Forældrene kan være bekymrede for, hvad der vil ske, og om barnet risike-

rer at stå uden forælder, hvis den retlige/genetiske far dør.

En tiltænkt forælder, der har del i forældremyndigheden over et barn, der

er kommet til verden gennem en surrogataftale, men ikke er retlig forælder

til barnet, kan opleve, at man ikke har adgang til fødselsforberedelse, kan



Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 3



tage barnet til lægen, at man i offentlige systemer ikke kan blive angivet

som ”primær kontaktperson”, at man på fx Aula står som ”andet”.

Mange tiltænkte forældre ønsker i udgangspunktet at være åbne over for

både omverdenen og barnet om barnets tilblivelse fra start, men mange tør

ikke af frygt for stigmatisering eller for at blive opdaget i en evt. fejlregi-

strering i CPR. Det betyder i visse tilfælde, at barnet først senere i tilværel-

sen bliver bekendt med sin oprindelse, da de tiltænkte forældre ikke tør ri-

sikere, at barnet genfortæller historien i børnehaven e.l.

De fleste tiltænkte forældre kender de retlige konsekvenser af et kommer-

cielt surrogatarrangement og den usikkerhed, det bringer dem og barnet i.

De er også opmærksomme på, at nogle af ”processkridtene” er strafbare.

Dette afholder dem ikke umiddelbart fra at påbegynde et surrogatforløb.

De tiltænkte forældre ønsker ikke at udnytte graviditetsdonoren, og mange

holder løbende kontakt med hende, også efter barnets fødsel.

De tiltænkte forældre kan have svært ved at gennemskue gode og dårlige

bureauer, herunder ift. hvilke vilkår og forhold der gør sig gældende for

graviditetsdonoren.

Det er mest almindeligt, at man er graviditetsdonor 1-2 gange, og mange

bruger den samme graviditetsdonor til flere børn.

Surrogataftaler er ikke den foretrukne måde at blive forældre på. De til-

tænkte forældre har typisk forløb bag sig med forsøg på at blive gravide på

egen hånd og gennem fertilitetsbehandling.

Flere har overvejet og/eller forsøgt sig med adoption inden, men mange

foretrækker surrogataftaler både pga. uvisheden om, om man vil kunne

blive godkendt til adoption, samt om hvor lang tid det vil tage, og i nogen

grad pga. muligheden for at have et genetisk slægtsskab, men mindst lige

så meget pga. muligheden for at være med ”fra start”.

Der er ikke kendskab til eksempler, hvor en graviditetsdonor ikke har øn-

sket at opfylde den kommercielle aftale indgået gennem et agentur og ikke

har ønsket at give barnet fra sig efter fødslen, eller eksempler hvor de til-

tænkte forældre har fortrudt og ikke ønsket at modtage barnet alligevel.

Der er eksempler, hvor barnet er dødt tæt på fødslen. I disse tilfælde er der

forskel på, hvordan de enkelte bureauer dækker økonomisk. Ofte er der en

ratebetaling, hvor den største rate ligger efter barnets fødsel. Graviditets-

donoren vil ifølge nogle aftaler få mindre betaling i disse tilfælde.

Det er typisk ressourcestærke par, som har mulighed for at gøre brug af en

kommerciel surrogataftale. USA og Colombia er sammen med Ukraine

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 3



blandt de lande, hvor danske tiltænkte forældre ofte indgår i et surrogat-

forhold. Parallelt med konflikten i Ukraine er surrogatområdet i Georgien

blevet forøget.

Tiltænkte forældre oplever udfordringer med de nuværende barselsregler,

hvor en retlig fars ægtefælle ikke har ret til barsel, mange tager derfor

egenbetalt orlov, sender barnet tidligere i institution mv. Ligesom der er

eksempler på, at retlig fars ægtefælle har været nødt til at opsige deres

jobs, fordi arbejdsgiver ikke imødekom ønsket om orlov.

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 4

Beskrivelser af eksempler på mellem-

mandsvirksomhed

Eksemplerne er udvalgt med henblik på at beskrive hvilke risikoforhold, der

kan være forbundet med kommercielle surrogataftaler, og dermed hvorfor der

er behov for at beskytte barnet, graviditetsdonoren og de tiltænke forældre mod

udnyttelse. Beskrivelserne indeholder ikke eksempler på etisk forsvarlig mel-

lemmandsvirksomhed.

I danske medier er der set eksempler på, hvordan udenlandske kvinders ret-

tigheder er blevet udfordret på grund af deres funktion som graviditetsdonorer.

I en artikel fra Information fra 2014

er det beskrevet, hvordan kvinderne står i

et ulige magtforhold til et privat bureau i Mexico, der i de værste tilfælde har

stjålet penge eller sågar æg, har underkastet kvinderne psykisk vold og brugt

alle kneb for at undslå sig at betale kvinderne. Der var også tegn på, at mange

kvinder blev hvervet uden en grundig forudgående screening af deres mentale

og fysiske tilstand.

Af en podcast fra 2020 om et dansk pars surrogataftale i Ukraine

fremgår det

blandt andet, hvordan den tidligere Børneombudsmand i Ukraine har beskre-

vet, hvilke krav de ukrainske kvinder, der fungerer som graviditetsdonorer, er

underlagt af et privat bureau. Blandt andet forpligter kvinderne sig til ikke at

have sex, fra aftalen træder i kraft, til barnet er født, og under graviditeten må

kvinden ikke bruge offentlig transport, flyve eller sejle, med mindre det følger

af aftalen, eller bureauet har givet tilladelse. Kvinden er heller ikke sikker på at

modtage det fulde beløb for graviditeten. Hvis kvinden aborterer, og det vurde-

res, at det skyldes, at hun har brudt nogle af punkterne i kontrakten, modtager

kvinden ingen penge. Hvis aborten skyldes andre forhold, får kvinden kun min-

dre dele af det beløb, hun er blevet lovet (10 pct. af beløbet, hvis aborten sker

”Mexicanske rugemødre er retsløse”, Information, 12. december 2014.

”Baby på bestilling”, DR Lyd Dokumentar & Krimi, december 2020.

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 4

inden 22. uge). Når barnet er født, fjernes barnet fra kvinden efter nogle få ti-

mer, og kvinden ser i udgangspunktet ikke barnet igen.

I podcasten nævner det danske par, at det private bureau efter fødslen af barnet

efter deres opfattelse ikke handlede korrekt. Den sidste rate, som det danske

par skulle betale, skulle betales i kontanter (et beløb svarende til 100.000

DKK). Bureauet tilbageholdt barnets fødselsattest, indtil kontaktbeløbet var be-

talt. Dette medførte et forlænget ophold på flere uger, indtil bureauet indvil-

gede i at modtage betalingen via bankoverførsel.

Parret har også hørt om familier, der har fået børn med livsvarige mén fra fejl-

behandlinger efter fødslen, og bureauet tilbageholdte fødselsattesten, indtil ud-

gifterne var betalt. Dette bureau blev kraftigt kritiseret i en australsk udsen-

delse fra 2019, hvor retlige og tiltænkte forældre frarådede at bruge netop dette

bureau.

I podcasten er det også beskrevet, at de ukrainske kvinder i stigende grad inden

konflikten valgte at blive graviditetsdonorer med det formål at skabe bedre vil-

kår for deres egen familie ved at få midler til at sikre deres børns uddannelse,

opnå bedre boligforhold og generelt forbedre deres tilværelse med de ca.

100.000 DKK, den enkelte kvinde stilles i udsigt. Dette skal ses i lyset af de ge-

nerelle socioøkonomiske forhold i landet, hvor der ikke forefindes et socialt sik-

kerhedsnet, og det ikke er ualmindeligt, at unge kvinder sælger andre fysiske

ydelser for at opretholde eller forbedre levestandarden.

Det private bureau oplyser i podcasten, at kvinderne undersøges fysisk og er

igennem flere samtaler og hjemmebesøg, og at der i denne proces falder mange

kandidater fra. Flere kvinder vælger at være graviditetsdonor flere gange. En

ukrainsk menneskerettighedsorganisation oplyser samtidig, at mange af kvin-

derne hverken er fysisk eller mentalt forberedt på processen som graviditetsdo-

nor. Omkring 100 kvinder kontakter årligt denne organisation på grund af ne-

gative eftervirkninger og har fortrudt, at de blev graviditetsdonorer.

Det anslås i podcasten, at der i 2018 blev født omkring 2.500 børn i Ukraine

som følge af et kommercielt surrogatforhold, og det vurderes, at dette antal var

steget væsentligt i 2020. Over halvdelen af disse børn kom til verden via en sur-

rogataftale formidlet af det bureau, det danske par havde anvendt.

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 5

Referat fra oplæg med FN’s tidligere sær-

lige rådgiver, Maud de Boer-Buquicchio

Maud de Boer-Buquicchio stod i 2018 og 2019 i kraft af sin rolle som FN’s sær-

lige rådgiver om salg og seksuel udnyttelse af børn (2014-2020) bag to rappor-

ter fra FN med fokus på barnets rettigheder i surrogataftaler (se kap. 3.2.2).

Maud de Boer-Buquicchio har herefter fortsat sit virke som international ek-

spert med særligt fokus på børns rettigheder.

Maud de Boer-Buquicchio mødtes virtuelt med ekspertgruppen den 3. april

2023, hvor ekspertgruppen fik lejlighed til at høre nærmere om nogle af de de-

finitioner og konklusioner, der fremgår af rapporterne fra 2018 og 2019, samt

hvilke opmærksomhedspunkter der herudover kan være relevante at have fokus

på i kommercielle surrogataftaler. Maud de Boer-Buquicchio understregede, at

hovedfokus i hendes arbejde er barnets rettigheder, hvorved surrogatmoren og

de tiltænkte forældres rettigheder ikke berøres direkte i de beskrevne hoved-

hensyn.



Definitionen af, hvad der udgør salg af børn, knytter sig til tre forhold:

Surrogatmor har modtaget betaling.

Barnet overdrages (fysisk og/eller juridisk) til de tiltænkte forældre.

Betalingen sker som modydelse for overførslen af barnet.

En genetisk relation mellem barnet og den tiltænkte forælder ophæver i sig

selv ikke risikoen for at gøre barnet til genstand for handel, da betalingen i

denne forbindelse sker til gengæld for en eksklusiv ret til at være barnets

forælder, hvis surrogatmor afskæres fra denne ret på baggrund af betaling.

Sammenlignet med det internationale adoptionsområde ses den samme

risiko for at gøre barnet til genstand for handel i kommercielle surrogataf-

taler. Tilstedeværelsen af mellemmænd er en betydelig faktor i denne for-

bindelse. Der ses også den samme risiko for, at barnets ret til egen identi-

tet udfordres.

Uanset om man ønsker at regulere kommercielle surrogathold for at be-

grænse eller understøtte denne familiedannelsesform, er det afgørende, at



Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 5



reguleringen ikke er mangelfuld. Reguleringens overordnede formål bør

være at beskytte barnet, surrogatmor og de tiltænkte forældre. Der er ri-

siko for en mangelfuld regulering, hvis det primære formål er at lette ad-

gangen til familiedannelse via kommercielle surrogataftaler.

De vigtigste parametre i en god regulering af det kommercielle surrogat-

område udgør:

Forbud af salg af børn i loven ud fra ovenstående definition.

Mellemmandsvirksomhed forbydes eller reguleres i videst mulig

grad – der skal skabes åbenhed om mellemmændenes metoder og

arbejdsformer.

En vurdering af barnets bedste i forbindelse med overdragelsen af

barnet.

Anvendelsen af mellemmænd er den primære risikoskabende faktor for at

gøre barnet til en handelsgenstand. Mellemmændene er oftest private ak-

tører, der arbejder med surrogataftaler som familiedannelse med økono-

misk profit for øje i et ureguleret felt på tværs af landegrænser. Det globale

ansvar for de enkelte stater hviler i høj grad på omfanget af regulering af

mellemmandsvirksomheden.

Surrogatmors ret til at træde tilbage fra aftalen er i barnets interesse, da

det minimerer risikoen for at gøre barnet til genstand for handel. Dette in-

debærer også en følelsesmæssig beskyttelse af barnet og barnets tilblivel-

ses- og familiehistorie, da familieforholdet ikke automatiseres, men inde-

bærer et aktivt valg om barnets fremtid efter fødslen, baseret på en vurde-

ring af barnets bedste.

Når det retlige bånd mellem barnet og den tiltænkte forælder skal etable-

res som følge af en international surrogataftale, er adoption ikke det rette

instrument, henset til de principper og formelle procedurer, som med-

lemsstaterne under Haagerkonventionen om international adoption skal

følge i en international adoptionsproces.

Maud de Boer-Buquicchio blev på mødet suppleret af Mia Dambach, Executive

Director i Child Identity Protection (international NGO).

Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Bilag 6

Links til andet relevant materiale



ISS’s rapport

”Principles for the protection of the rights of the child born

through surrogacy (Verona principles)”

(25. februar 2021):

https://www.iss-ssi.org/images/Surrogacy/VeronaPrinciples_25Febru-

ary2021.pdf

Det Etiske Råds udtalelse

”Surrogatmoderskab i Danmark”

(24. januar

2023):

https://nationaltcenterforetik.dk/Me-

dia/638161224895154472/Udtalelse,%20surrogatmoder-

skab_Tilg%C3%A6ng..pdf(april).pdf



Bilag til rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 2

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler