LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Ligestillingsudvalget 2022-23 (2. samling)
LIU Alm.del Bilag 77
Offentligt

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af

forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

September 2023

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af

forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

September 2023

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Henvendelse om publikationen

kan ske til:

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet

Stormgade 4-6

1470 København K

T 72 28 24 00

Elektronisk ISBN: 978-87-94449-03-8

Publikationen kan hentes på

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets hjemmeside:

www.digmin.dk

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Forord

Der er i dag mange forskellige familieformer i Danmark, og der er mange må-

der at stifte og blive familie på. I dag undfanges hvert tiende barn fx ved hjælp

af fertilitetsbehandling. For mange er det et stærkt ønske at få børn, og heldig-

vis lykkes det for langt de fleste.

Men der er også nogle for hvem, det er særligt svært. Det kan fx være par, hvor

kvinden ikke kan bære et barn, eller homoseksuelle mandlige par, hvor der ikke

er en kvinde til at bære og føde et barn. Gennem de seneste år er der i stadigt

større omfang kommet fokus på udenlandske kommercielle surrogataftaler,

hvor en person eller et par indgår en aftale i udlandet om, at en kvinde – gravi-

ditetsdonor – betales for at bære og føde deres barn. Kommercielle surrogataf-

taler praktiseres flere steder i verden, og kontakten mellem graviditetsdonor og

personen eller parret, der ønsker at blive forældre etableres typisk gennem

kommercielle udenlandske private bureauer.

Der er i dag meget begrænset viden på området, og der er ikke internationale

regler eller bindende retningslinjer, selvom surrogataftaler netop foregår på

tværs af landegrænser. Samtidig rejser kommercielle surrogataftaler en række

etiske problemstillinger. Der er ikke lette løsninger.

Det er ikke en menneskeret at få børn. Og det skal det ikke være. Men det æn-

drer ikke på, at der i dag er børn i Danmark, som er genetisk forbundet til deres

far, og som er kommet til verden gennem kommercielle surrogataftaler i udlan-

det. Det er en udvikling, som vi i Danmark ikke kan lukke øjnene for eller

stoppe. For udviklingen er global, og ønsket om at blive forældre er og vil blive

ved med at være stærkt for en række mennesker, der ikke kan få børn på andre

måder. Derfor er det vigtigt, at vi ser på, hvordan vi i Danmark bedst kan balan-

cere de forskellige hensyn i relation til kommercielle surrogataftaler – til bar-

net, til kvinden der bærer og føder barnet, til den retlige far og den tiltænkte

forælder samt samfundets interesser i at undgå handel med børn og beskytte

sårbare kvinder.

Det er det opdrag, ekspertgruppen om anerkendelse af forældreskab, herunder

medfaderskab, ved kommercielle surrogataftaler har fået af regeringen og et

bredt flertal i Folketinget. Ekspertgruppen har nu afsluttet sit arbejde og udar-

bejdet sin rapport til regeringen. Det har ikke været en let opgave, men det har

været spændende. Vi betræder på mange måder ny grund; der er ikke internati-

onal konsensus om, hvad der er det bedste at gøre, og vi mangler viden.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Ekspertgruppen har taget udgangspunkt i en række overordnede forhold og

præmisser, vi mener skal være opfyldt: Der skal være et genetisk link til mindst

en af de kommende forældre, dermed sikrer vi også, at aftalen er indgået inden

graviditeten, og aftalen skal være i overensstemmelse med det pågældende

lands lovgivning. Bagtæppet for arbejdet har også været, at en dom fra Den Eu-

ropæiske Menneskerettighedsdomstol undervejs i vores arbejde har fastslået, at

et barn, som er kommet til verden gennem en kommerciel surrogataftale, efter

en konkret vurdering kan have ret til at få etableret et retligt forældreskab til

sine tiltænkte forældre.

På den baggrund har ekspertgruppen opstillet tre mulige modeller for anerken-

delse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler. Modellerne forsøger at

balancere de forskellige hensyn – med hensynet til barnet som det bærende.

Forholdet mellem de forskellige hensyn, herunder fordele og ulemper, er be-

skrevet i de enkelte modeller. Vi har inddraget Danmarks forpligtelser efter in-

ternationale konventioner, domspraksis fra Den Europæiske Menneskeret-

tighedsdomstol, ikke bindende anbefalinger fra internationale aktører og lov-

givning i udvalgte lande. Arbejdet med at opstille modeller har været kom-

plekst, men spændende og nødvendigt.

Ekspertgruppens medlemmer deler sig i forhold til, i hvilket omfang danske

myndigheder skal opstille krav til og føre kontrol med de kommercielle surro-

gataftaler, der indgås i udlandet. Ekspertgruppen er opmærksom på, at omfan-

get og karakteren af krav til surrogataftaler vil kunne få indflydelse på danske

pars muligheder for familiedannelse gennem kommercielle surrogataftaler i

udlandet. På samme måde er ekspertgruppen opmærksom på, at Danmarks

muligheder for at påvirke den internationale udvikling på området kan være

begrænset.

Ekspertgruppen håber, at rapporten vil give et godt udgangspunkt for de politi-

ske overvejelser om anerkendelse af forældreskab ved brugen af kommercielle

surrogataftaler.

Jeg vil gerne udtrykke min store tak til medlemmerne af ekspertgruppen for det

store engagement og de gode og konstruktive drøftelser, vi har haft undervejs.

Linda Nielsen,

formand for ekspertgruppen

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Indhold

Kapitel 1: Indledning ................................................................................................ 10

1.1. Baggrund og kommissorium ........................................................................... 10

1.2. Problemstilling ................................................................................................ 12

1.3. Ekspertgruppens sammensætning og arbejde ............................................... 15

1.4. Terminologi og anvendte begreber ................................................................ 17

Kapitel 2: Sammenfatning af modeller og ekspertgruppens anbefalinger ................ 18

2.1. Sammenfatning af modeller for etablering af forældreskab ved

kommercielle surrogataftaler ......................................................................... 18

2.2. Sammenfatning af ekspertgruppens anbefalinger ......................................... 23

Kapitel 3: Gældende ret ........................................................................................... 24

3.1. Forældreskab .................................................................................................. 24

3.2. Retsvirkningerne af forældreskab .................................................................. 50

3.3. Registrering af forældreskab og forældremyndighed i CPR ........................... 60

3.4. Lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling,

diagnostik og forskning m.v. ........................................................................... 60

3.5. Danmarks internationale forpligtelser i relation til forældreskab på

grundlag af surrogataftaler ............................................................................. 60

Kapitel 4: Nationale og internationale overvejelser om forældreskab ved

surrogataftaler ................................................................................................... 67

4.1. Det Etiske Råds udtalelse ”Surrogatmoderskab i Danmark” .......................... 67

4.2. Haagerkonferencen for International Privatret .............................................. 70

4.3. FN’s Komité om Barnets Rettigheder ............................................................. 78

4.4. FN’s særlige rådgiver om salg og seksuel udnyttelse af børn ......................... 79

4.5. UNICEF ............................................................................................................ 84

4.6. ”Verona-principperne” ................................................................................... 86

4.7. EU-Kommissionens initiativ “Recognition of Parenthood Between

Member States” .............................................................................................. 92

Kapitel 5: Regulering af surrogataftaler i andre lande .............................................. 94

5.1. Indledning ....................................................................................................... 94

5.2. Lande der tillader kommercielle surrogataftaler ............................................ 95

5.3. Lande der accepterer kommercielle surrogataftaler .................................... 100

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 6: Modeller for etablering af forældreskab ved kommercielle

surrogataftaler og ekspertgruppens anbefalinger............................................. 108

6.1. Almene hensyn som modellerne skal varetage ............................................ 110

6.2. Tværgående præmisser for modellerne ....................................................... 116

6.3. Model 1 – ”Registreringsmodellen” – umiddelbar anerkendelse af

forældreskab fastlagt i udlandet ................................................................... 117

6.4. Model 2 – ”Børnelovsmodellen” – etablering af retligt bånd ved

afgørelse om forældreskab i Danmark ......................................................... 123

6.5. Model 3 – ”Godkendelsesmodellen” – konkret aftalegodkendelse eller

generel landegodkendelse som grundlag for anerkendelse af

forældreskab fastlagt i udlandet ................................................................... 128

6.6. Ekspertgruppens anbefalinger ...................................................................... 136

6.7. Retsstillingen for de børn, der allerede er kommet til Danmark på

grundlag af en kommerciel surrogataftale ................................................... 140

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Indhold

Publikationens titel

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 1

Indledning

1.1. Baggrund og kommissorium

1.1.1. Baggrund

Folketinget vedtog den 8. juni 2022 beslutningsforslag nr. B 72 om at aner-

kende medfaderskab i regnbuefamilier (borgerforslag). Beslutningsforslagets

intention er at etablere mulighed for at anerkende medfaderskab, hvorved både

barnet og en såkaldt medfar tildeles en række rettigheder og pligter, herunder

forsørgelsespligt, gensidig arveret, samvær, forældremyndighed, ret til medfa-

rens efternavn og statsborgerskab.

Det fremgår af betænkningen til beslutningsforslaget, at intentionen om at

etablere mulighed for at anerkende medfaderskab som retligt forældreskab gør

det nødvendigt at tage stilling til anerkendelse af surrogataftaler, da et mandligt

par har brug for en kvinde (en graviditetsdonor) til at føde barnet.

Det fremgår videre af betænkningen, at et flertal i Ligestillingsudvalget var enig

i, at regeringen skal gøre det muligt at registrere forældreskabet i forbindelse

med barnets fødsel ved en altruistisk surrogataftale. Den tiltænkte forælder får

herved mulighed for at blive registreret som barnets forælder i forbindelse med

barnets fødsel, herunder som medfar hvis der er tale om et mandligt par.

Videre fremgår det af betænkningen, at flertallet er enig i, at regeringen skal

nedsætte en ekspertgruppe, der skal opstille mulige modeller for, hvordan og i

hvilket omfang man kan anerkende forældreskab ved kommercielle surrogataf-

taler, der giver fædre ret til at blive medfædre, men samtidig sikrer beskyttelse

af kvinders og børns rettigheder – dette med henblik på en politisk stillingtagen

hertil.

Det bemærkes, at siden nedsættelsen af ekspertgruppen om anerkendelse af

forældreskab ved kommercielle surrogataftaler i juli 2022 har Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol (EMD) den 6. december 2022 afsagt dom i sagen

K.K. og andre mod Danmark.

I sagen blev Danmark dømt for krænkelse af to

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 1

børns ret til privatliv. Børnene var født på grundlag af en udenlandsk kommer-

ciel surrogataftale. Med dommen og den øvrige retspraksis på området har

Danmark således ved udenlandske surrogataftaler i udgangspunktet pligt til at

etablere et retligt forældreskab, når forholdet mellem barnet og den tiltænkte

forælder er blevet en praktisk realitet, medmindre det undtagelsesvist vurderes

ikke at være bedst for barnet. EMD udtaler sig ikke om, hvordan det retlige

bånd skal etableres, og den mulighed, der er i dansk ret, er at gennemføre en

stedbarnsadoption.

1.1.2. Kommissorium

Rammerne for ekspertgruppens arbejde følger af kommissoriet, omend ek-

spertgruppens manøvrerum i nogen grad er blevet begrænset af den oven-

nævnte dom fra EMD.

Kommissoriet lyder som følger:

”Der findes ikke tal på omfanget af børn, der kommer til Danmark som følge

af en kommerciel surrogataftale. Foreningen DARE har dog i september 2020

oplyst, at den vurderer, at der årligt kommer ca. 200 børn til Danmark, og at

antallet af danskere, der anvender en kommerciel surrogataftale er stigende.

Dette omfatter enlige mænd og homo- og heteroseksuelle par.

Den gældende retstilstand, hvor der blandt andet som udgangspunkt gælder

et forbud mod stedbarnsadoption ved brug af kommercielle surrogataftaler,

betyder, at der er børn i Danmark, som har forældre, enten en tiltænkt med-

far eller en tiltænkt mor, der ikke, trods et ønske herom, kan blive retlig foræl-

der til deres barn.

Et bredt flertal i Folketinget (S, V, SF, RV, EL, KF, NB og LA) har under be-

handlingen af B 72 ”om forslag til folketingsbeslutning om at anerkende med-

faderskab i regnbuefamilier (borgerforslag)” støttet intentionen i borgerfor-

slaget og ønsket at nedsætte en ekspertgruppe, der skal opstille mulige model-

ler for, hvordan og i hvilket omfang man kan anerkende forældreskab ved

kommercielle surrogataftaler, der giver fædre ret til at blive medfædre, men

samtidig sikrer beskyttelse af kvinders og børns rettigheder – dette med hen-

blik på en politisk stillingtagen hertil.

På den baggrund nedsætter regeringen en ekspertgruppe med deltagelse af

relevante eksperter og organisationer.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 1

Ekspertgruppen skal opstille mulige modeller for en anerkendelse af forældre-

skab ved kommercielle surrogataftaler med henblik på politisk stillingtagen.

Ekspertgruppen skal samtidig opstille fordele og ulemper ved de forskellige

modeller, herunder inddrage hensynet til beskyttelsen af den kvinde, der bæ-

rer og føder barnet, barnets retssikkerhed samt de overordnede økonomiske

rammer ved de enkelte modeller. Ekspertgruppen skal til brug for sit arbejde

indhente viden fra nationale og internationale organer.

Ekspertgruppen betjenes af et sekretariat med deltagelse af Social- og Ældre-

ministeriet, Ankestyrelsen og Ligestillingsafdelingen, Transportministeriet.

Andre ministerier inddrages efter behov.

Ekspertgruppen skal afslutte sit arbejde med en afrapportering til regeringen

ved årsskiftet 2022/23.”

1.2. Problemstilling

I dag vælger nogle par eller enlige at indgå en surrogataftale med en gravidi-

tetsdonor for at blive forældre. Det kan fx være, fordi en kvinde ikke kan bære

et barn, eller fordi to mænd ønsker at blive forældre sammen. Hvis der er tale

om et par, går en surrogataftale således ud på, at parret aftaler med en kvinde,

at hun skal bære og føde et barn til dem med henblik på, at parret sammen skal

være barnets forældre. Kontakten mellem graviditetsdonoren og parret, der øn-

sker at blive forældre, etableres via udenlandske private bureauer eller enkelt-

personer, der skaber denne forbindelse i et kommercielt øjemed.

Surrogataftaler kan være kommercielle eller altruistiske – det afhænger af, om

der er betalt vederlag til graviditetsdonoren eller ej. Hvis der er betalt vederlag,

er aftalen kommerciel. Det er ikke forbudt at indgå surrogataftaler, men surro-

gataftaler har ikke retsvirkninger i Danmark, uanset om aftalen er kommerciel

eller altruistisk. Det bemærkes dog, at aftalen har retsvirkninger i forhold til

den mand, der skal være far og har doneret sæden. Han vil således være retlig

far efter dansk ret. Det er dog ikke efter dansk ret tilladt at bruge mellemmænd

til at indgå en surrogataftale.

Tidligere har børnelovens regler om fastlæggelse af et retligt forældreskab fra

barnets fødsel været tilstrækkelige til at understøtte familiedannelsen. Disse

regler er suppleret med regler i adoptionsloven om familiedannelse gennem

adoption, herunder stedbarnsadoption. En grundlæggende forskel mellem et

forældreskab etableret efter henholdsvis børneloven og adoptionsloven er, at

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 1

retsvirkningerne af et retligt forældreskab efter børneloven indtræder ved bar-

nets fødsel, selvom forældreskabet først fastlægges på et senere tidspunkt,

mens retsvirkningerne af en adoption først indtræder, når adoptionen er gen-

nemført.

I takt med at mulighederne og måden at stifte familie på har ændret sig, har

den eksisterende regulering af etablering af forældreskab i Danmark vist sig at

være utilstrækkelig. Det har bl.a. ført til indførelsen af medmoderskab i børne-

loven og også til en ændret praksis for stedbarnsadoptioner i relation til det så-

kaldte ”samlivskrav”, sådan at en stedbarnsadoption kan gennemføres i umid-

delbar forlængelse af barnets fødsel, hvis parret fx ved en surrogataftale har

planlagt at danne familie sammen, og familielivet har den fornødne stabilitet.

Ved en surrogataftale anses den kvinde, der føder barnet, efter dansk ret altid

for at være barnets mor, mens den mand, som skal være far og har doneret sæ-

den, anses som far til barnet. Derimod anses eksempelvis farens partner (den

tiltænkte forælder) ikke som forælder til barnet fra fødslen. Et barn kan kun

have to retlige forældre efter dansk ret, og graviditetsdonoren vil altid være den

anden retlige forælder, fordi hun har født barnet. Denne placering af det retlige

forældreskab strider mod de intentioner, som parterne i surrogataftalen har

haft, herunder det tiltænkte forældrepars ønske om at stifte familie sammen.

Graviditetsdonorens retlige forældreskab kan i dag kun ændres ved en adop-

tion. I de omhandlede situationer vil der være tale om stedbarnsadoption, hvor

farens ægtefælle eller samlever (kvinde eller mand) adopterer barnet sådan, at

de begge bliver forældre til barnet. Hidtil har det kun været muligt ved altruisti-

ske surrogataftaler, men efter EMD’s dom i sagen

KK og andre mod Danmark

kan stedbarnsadoption også anvendes ved familiedannelse gennem en kom-

merciel surrogataftale.

Brugen af stedbarnsadoption som et værktøj til at sikre barnets retsstilling i

forhold til den retlige fars partner og dermed også til understøttelse af familie-

dannelse ved surrogataftaler er imidlertid ikke optimal, ligesom stedbarns-

adoption oprindeligt har et andet anvendelsesområde end familiedannelse gen-

nem surrogataftaler. Denne form for familiedannelse adskiller sig således fra

stedbarnsadoptioner ved, at parret inden etableringen af graviditeten har et øn-

ske om at stifte familie sammen, mens stedbarnsadoptionen traditionelt tager

sigte på et ønske, der opstår i løbet af barnets opvækst, fordi den ene forælder

til barnet efter fødslen danner par med en anden, der ønsker at blive forælder

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 1

til barnet i stedet for den anden forælder, der enten er død eller ikke er en del af

barnets liv.

Der er derfor behov for at etablere en ny måde, hvorpå barnets retsstilling ved

surrogataftaler kan sikres, og den ønskede familiedannelse understøttes. På

den måde reserveres stedbarnsadoption til det anvendelsesområde, redskabet

er skabt til, samtidig med at hensynet til alle involverede parter varetages bedst

muligt.

Danske myndigheder indsamler og registrerer ikke oplysninger om surrogataf-

taler indgået i udlandet eller i Danmark. Det betyder for det første, at der ikke

findes oplysninger om antallet af børn i Danmark, der er kommet til verden

gennem en surrogataftale, men det vurderes at være i størrelsesordenen 50-100

børn om året

. Men det betyder også, at der ikke foreligger konkret viden om af-

taleindgåelsen, den faktiske beskyttelse eller eventuelle udnyttelse af de invol-

verede parter m.v., som kan danne fundament for reguleringen af etablering af

forældreskab ved surrogataftaler. Arbejdet med opstillingen af modeller er der-

for inspireret af de overvejelser på området, der er gjort nationalt og internatio-

nalt.

Endvidere er det oplagt at skele til, hvordan flere årtiers erfaringer med en tilta-

gende regulering af den internationale adoptionsformidling og understøttelse af

de involverede parters rettigheder har udformet de nuværende strukturer og

lovgivning på dette område. Denne udvikling er bl.a. udtryk for, at internatio-

nal adoption i dag ses i et langt mere nuanceret og kompliceret lys end for 15-

20 år siden. Der blev således dengang i offentligheden rejst tvivl om, hvorvidt

det danske samfund tog et tilstrækkeligt ansvar for at sikre, at international

adoption ikke indebar handel med børn og udnyttelse af kvinder, samt hvilke

tiltag der kunne gøres for at understøtte adopteredes ret til egen historie. Ud-

viklingen er nærmere beskrevet i afsnit 3.1.1.2.2.1.

Uanset at der foreligger begrænset viden om de kommercielle surrogataftaler,

som danske familier indgår, er det dog kendt, at de tiltænkte forældre betaler

ganske høje beløb for at indlede og gennemføre en surrogataftale i udlandet. De

udenlandske private bureauer og enkeltpersoner, som driver erhverv ved at

skabe forbindelse mellem graviditetsdonorer og tiltænkte forældre, opererer i et

Det fremgår af kommissoriet, at det estimeres, at der årligt kommer ca. 200 børn til Danmark som

følge af en kommerciel surrogataftale. Der har dog været drøftelser i ekspertgruppen, hvor flere

medlemmer har vurderet, at der snarere er tale om 50-100 børn.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 1

ureguleret felt, hvor de danske myndigheder ikke har kendskab til, hvorledes

lovligheden og etikken iagttages over for barnet, graviditetsdonoren og de til-

tænkte forældre.

Kommissoriet lægger ikke op til, at ekspertgruppen forholder sig til mulige æn-

dringer på sundhedsområdet, fx spørgsmålet om fertilitetsbehandling ved sur-

rogataftaler i sundhedsvæsenet, dobbeltdonation, m.v., eller til afledte konse-

kvenser for anden lovgivning, fx i forhold til reglerne om barsels- og forældre-

orlov og om offentlige familieydelser.

1.3. Ekspertgruppens sammensætning og arbejde

Ekspertgruppen består af en formand og otte medlemmer. Tre af medlem-

merne er personligt udpegede på baggrund af deres særlige viden og indsigt på

området, mens de resterende fem medlemmer er indstillet af relevante interes-

seorganisationer. Ekspertgruppen har følgende sammensætning:

Formand:

Linda Nielsen, professor ved Det Juridiske Fakultet, Københavns

Universitet.

Personligt udpegede medlemmer:



Thomas Ploug, professor ved Institut for Kommunikation og Psykologi,

Aalborg Universitet.



Frank Høgholm Pedersen, lektor ved Det Juridiske Fakultet, Københavns

Universitet.



Louise Traberg Smidt, advokat og tidligere næstformand i foreningen

DARE Danmark.

Medlemmer indstillet af organisationer:



Lis Munk, bestyrelsesmedlem i Kvinderådet og formand for Jordemoder-

foreningen (indstillet af Kvinderådet).



Morten Emmerik Wøldike, teamleder for køn og LGBT+ i Institut for Men-

neskerettigheder (indstillet af Institut for Menneskerettigheder).



Andreas Nielsen, politisk chefkonsulent i LGBT+ Danmark (indtil den 1.

marts 2023) og Susanne Branner Jespersen, sekretariatschef i LGBT+

Danmark (fra den 1. marts 2023) (indstillet af LGBT+ Danmark).



Sofie Kryger, juridisk konsulent i Børnerådets sekretariat (indtil den 26.

september 2022) og Anna Marie Schurmann Carstens, juridisk specialkon-

sulent i Børnerådets sekretariat (fra den 26. september 2022) (indstillet af

Børnerådet).

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 1



Sørine Vesth Rasmussen, politisk konsulent i Børns Vilkår (indstillet af

Børns Vilkår).

Ekspertgruppen sekretariatsbetjenes af Social-, Bolig- og Ældreministeriet, An-

kestyrelsen og Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet.

Ekspertgruppen har i alt afholdt seks møder. Arbejdet blev sat i bero efter de

første to møder på grund af udskrivelsen af folketingsvalg i oktober 2022. Efter

beslutning fra den nye regering genoptog ekspertgruppen sit arbejde i marts

2023. Herefter har ekspertgruppen afholdt fire yderligere møder.

De foreliggende forslag til modeller for anerkendelse af forældreskab ved kom-

mercielle surrogataftaler er blevet til gennem drøftelser i ekspertgruppen, dels

på baggrund af oplæg fra en række relevante eksperter og organisationer, dels

på baggrund af indhentet viden fra nationale og internationale organer. Det har

ikke været en del af ekspertgruppens opdrag selv at iværksætte og gennemføre

undersøgelser og analyser.

Professor ved University of Cambridge

Susan Golombok

har holdt oplæg om

sin forskning i betydningen af surrogataftaler for familierelationer og børneliv.

Der har været oplæg om personlige erfaringer med brugen af kommercielle sur-

rogataftaler fra ekspertgruppemedlem advokat

Louise Traberg Smidt

anonyme par

(hhv. et homoseksuelt og et heteroseksuelt par), som har anvendt

kommercielle surrogataftaler. Der har været oplæg fra organisationen

Donor-

børns Vilkår

om sikring af donorbørns rettigheder i relation til kommercielle

surrogataftaler. Ekspertgruppen har desuden fået oplæg fra FN’s tidligere sær-

lige rådgiver (Special Rapporteur i perioden 2014-2020) om salg og seksuel ud-

nyttelse af børn

Maud de Boer-Buquicchio

om de to FN-rapporter om barnets

rettigheder i surrogataftaler, hun har stået bag. Maud de Boer-Buquicchio blev

på mødet suppleret af

Mia Dambach,

Executive Director i den internationale

NGO Child Identity Protection.

Derudover har ekspertgruppen også løbende fået korte oplæg om gældende ret,

internationale overvejelser og andre landes regulering af området fra sekretari-

atsmedlemmer fra hhv. Social-, Bolig- og Ældreministeriet samt Ankestyrelsen.

Der er indhentet viden om andre landes regulering af kommercielle surrogataf-

taler gennem den internationale NGO

The International Social Service

(ISS).

De væsentligste oplæg og materialer, der er anvendt i ekspertgruppens arbejde,

er vedlagt som bilag.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 1

1.4. Terminologi og anvendte begreber



Surrogataftale:

En aftale, der indgås mellem en kvinde og et par eller en

enlig om, at kvinden skal bære og føde et barn til parret eller den enlige

med henblik på, at parret sammen skal være barnets forældre, eller at den

enlige skal være eneforælder til barnet.

Altruistisk surrogataftale:

En surrogataftale, hvor der ikke er betalt ve-

derlag til graviditetsdonoren.

Kommerciel surrogataftale:

En surrogataftale, hvor der er betalt vederlag

eller anden modydelse til graviditetsdonoren – det kan være kompensa-

tion for graviditetsydelsen og/eller betaling for udlevering og overdragelse

af barnet.

Graviditetsdonor:

En kvinde, der bærer og føder et barn til tiltænkte for-

ældre, herunder også til en enlig. Det er oftest forekommende, at kvindens

graviditet etableres ved brug af et donoræg, og ”graviditetsdonor” vurderes

af denne årsag - og fordi kvinden ifølge aftalen ikke skal være mor - at

være en mere rammende betegnelse end den almindeligt anvendte term

”surrogatmor”.

Genetisk forælder:

En forælder, der er biologisk knyttet til barnet gennem

donation af sæd eller æg.

Retlig forælder:

Det retlige forældreskab følger af børnelovens regler om

moderskab, faderskab og medmoderskab. En mand, der skal være far og

har doneret sæden til en graviditet, vil fx anses som barnets retlige far.

Den tiltænkte forælder:

En forælder, der ikke er retlig forælder, men de

facto er barnets forælder. Det kan fx være den retlige fars partner, som

skal være forælder sammen med ham, eller en enlig kvinde, der har done-

ret et æg.

Det tiltænkte forældrepar:

Et par, der aftaler med en graviditetsdonor, at

hun skal bære og føde et barn til parret med henblik på, at parret sammen

skal være barnets forældre. Begrebet bruges her til at beskrive den oprin-

delige intention hos parret. Det bemærkes, at den mand, der er genetisk

forælder til et barn i en surrogataftale, vil være barnets retlige forælder. På

engelsk anvendes begrebet ”intended parents”.



Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 2

Sammenfatning af modeller og

ekspertgruppens anbefalinger

2.1. Sammenfatning af modeller for etablering af forældre-

skab ved kommercielle surrogataftaler

Ekspertgruppen har opstillet tre mulige modeller for etablering af forældreskab

ved udenlandske kommercielle surrogataftaler. Da stedbarnsadoption ikke vur-

deres at være et optimalt instrument til fastlæggelse af forældreskab for børn,

der er født på grundlag af surrogataftaler, baserer modellerne sig enten på an-

erkendelse af et forældreskab, der er fastsat i udlandet, eller afgørelse om foræl-

dreskab efter børneloven. Modellerne bygger således oven på den gældende

retstilstand om etablering af forældreskab ved stedbarnsadoption, der følger af

EMD’s dom i sagen

K.K. og andre mod Danmark.

Ekspertgruppen har som fundament for modellerne opstillet en række almene

hensyn til de involverede parter og interesser – barnet, graviditetsdonoren, de

tiltænkte forældre og samfundet – der er vigtige og i videst mulig udstrækning

skal varetages med modellerne. Derudover har alle modeller nogle fælles forud-

sætninger, nemlig at surrogataftalen skal være lovlig i det land, hvor den er ind-

gået, og at der skal være et genetisk link til mindst én af de tiltænkte forældre.

Derudover har ekspertgruppen for alle tre modeller gjort sig overvejelser om

etablering af en informationsplatform, hvor kommende forældre kan søge op-

lysning om eksempelvis de etiske overvejelser om indgåelse af surrogataftaler.

Som en følge af den positive regulering af surrogatområdet, som modellerne in-

deholder, vil det endvidere for alle modeller være naturligt at tage stilling til op-

retholdelse eller justering af reglerne om straf for overtrædelse af forbuddet

mod annoncering og mellemmandsvirksomhed.

Registreringsmodellen (model 1) vil forventeligt ikke medføre økonomiske kon-

sekvenser for de danske myndigheder. Børnelovsmodellen (model 2) vil forven-

teligt medføre beskedne økonomiske konsekvenser for de danske myndigheder,

der vil skulle behandle sager om afgørelse om forældreskab. Godkendelsesmo-

dellen (model 3) vil med

konkret

godkendelse af surrogataftaler forventeligt

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 2

medføre økonomiske konsekvenser for de danske myndigheder. Med

generel

godkendelse af lande/delstater vil modellen forventeligt ikke medføre økono-

miske konsekvenser i samme omfang. Omfanget af udgifter vil dog her afhænge

af tilrettelæggelsen af et eventuelt tilsyn.

Alle modeller må forventes at medføre udgifter til barselsdagpenge m.v.

Der henvises til kapitel 6 for en uddybende gennemgang af de tre modeller og

de almene hensyn, som modellerne søger at varetage.

2.1.1. Model 1 – ”Registreringsmodellen” – umiddelbar anerken-

delse af forældreskab fastlagt i udlandet

Modellen bygger på en umiddelbar anerkendelse af forældreskab, der er fast-

lagt i udlandet i overensstemmelse med dansk international privatrets alminde-

lige ulovbestemte regler herom. Efter modellen vil barnet have sikkerhed for

dansk anerkendelse af det retlige bånd mellem barnet og den tiltænkte foræl-

der, der er etableret i udlandet. Dermed er der for barnet kontinuitet og tryghed

om, hvem begge dets juridiske forældre er.

Med modellen vil forældrene umiddelbart efter ankomsten til Danmark kunne

bede kommunen om at registrere deres udenlandske forældreskab i CPR. Dette

på grundlag af en udenlandsk afgørelse eller fødselsattesten på samme måde,

som andre forældreskaber etableret i udlandet registreres. Den retsskabende

afgørelse om forældreskabet er altså den udenlandske afgørelse.

Den retlige far og dennes partner ligestilles med modellen i forhold til registre-

ring af forældreskab både i forhold til andre forældre, hvis barn er født i udlan-

det, og indbyrdes gennem én samtidig sagsgang for dem begge ved registrering

hos kommunen.

Modellen stiller ikke krav til surrogatforløbet, herunder heller ikke den uden-

landske regulering af surrogataftalen og -forløbet, men baserer sig på den afgø-

relse m.v. om forældreskab, og sagsoplysningen i forbindelse hermed, der er

truffet af myndighederne i graviditetsdonorens hjemland. Modellen sikrer hen-

synet til forudsigelighed for graviditetsdonoren, idet hun ikke bliver pålagt et

dansk forældreskab med deraf følgende forpligtelser. Den retstilling og beskyt-

telse, hun har efter fødelandets regler, er følgelig uanfægtet.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 2

Modellen rummer ikke særlige incitamentsstrukturer i forhold til at opnå efter-

levelse af de almene hensyn, herunder risikoen for handel med børn, som ek-

spertgruppen har opstillet, og barnets muligheder for senere selvstændigt at

indhente oplysninger om egen historie beror på den udenlandske myndigheds

sagsbehandling.

Modellen er i særlig grad egnet til hurtigt og nemt at sikre indfrielse af intentio-

nen om, hvem der skal være barnets familie, og den vil dermed også sikre for-

udsigelighed og kontinuitet for alle de involverede børn og voksne.

2.1.2. Model 2 – ”Børnelovsmodellen” – etablering af retligt bånd

ved afgørelse om forældreskab i Danmark

Modellen baserer sig grundlæggende på præmissen i EMD’s dom i sagen

K.K.

og andre mod Danmark

om, at der skal etableres et retligt bånd mellem barnet

og den tiltænkte forælder, og at hensynet til barnets bedste skal være altafgø-

rende.

Modellen tager således afsæt i gældende ret, men skaber et nyt instrument i

børneloven til på en hurtig og smidig måde at træffe afgørelse om forældreskab

ved udenlandske surrogataftaler, hvis det er bedst for barnet. Det nye instru-

ment skal ses i lyset af, at stedbarnsadoption og den dertil knyttede proces ikke

vurderes at være det rette juridiske instrument i disse situationer.

Fordi der skal træffes en dansk afgørelse om forældreskab, kan der stilles flere

krav som en forudsætning for denne afgørelse. Modellen omfatter således en

vurdering af barnets bedste ved etableringen af det juridiske forældreskab efter

dansk ret. Endvidere vil der kunne opstilles krav, der understøtter barnets ret

til egen historie.

I forhold til i nogen grad at imødegå, at et barn bliver handlet, rummer model-

len et muligt krav om, at der udfærdiges en notarerklæring efter barnets fødsel,

hvor graviditetsdonoren bekræfter, at hun fortsat ønsker at overdrage forældre-

skabet.

Modellen forudsætter ikke, at forældreskabet er tillagt den tiltænkte forælder

ved en udenlandsk afgørelse, da en dansk myndighed træffer en afgørelse om

forældreskabet.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 2

Modellen understøtter på flere punkter barnets interesse, ligesom den også va-

retager barnets, de tiltænkte forældres og graviditetsdonorens interesse i forud-

sigelighed i forhold til det retlige forældreskab. Da afgørelsen træffes efter, at

surrogataftalen er opfyldt, vil modellen ikke gøre det muligt at påvirke surro-

gatforløbet, og dermed heller ikke at beskytte graviditetsdonoren i forløbet eller

at varetage et globalt, socialt ansvar.

2.1.3. Model 3 – ”Godkendelsesmodellen” – konkret aftalegod-

kendelse eller generel landegodkendelse som grundlag for

anerkendelse af forældreskab fastlagt i udlandet

Modellen bygger som model 1 på anerkendelse af forældreskab, der er fastlagt i

udlandet, men i godkendelsesmodellen sker anerkendelsen ved, at der træffes

en afgørelse herom.

Afgørelsen om anerkendelse af det udenlandske forældreskab forudsætter, at

en række objektive krav er opfyldt, og at det er bedst for barnet at anerkende

det udenlandske forældreskab. Vurderingen heraf kan enten ske i forhold til

den enkelte surrogataftale eller ved, at danske myndigheder godkender

lande/delstater, der opfylder disse krav sådan, at tiltænkte forældre bosiddende

i Danmark kan indgå surrogataftaler i disse lande med den virkning, at der i

Danmark træffes afgørelse om anerkendelse af forældreskabet.

Da modellen bygger på godkendelse og kontrol, er det primært de danske myn-

digheder, der påtager sig ansvaret for, at den surrogataftale, der fører til aner-

kendelse af det udenlandske forældreskab, er forsvarlig, og at den varetager de

nødvendige hensyn.

De objektive krav, der opstilles, skal bedst muligt sikre de almene hensyn til de

fire interesser, som ekspertgruppen har opstillet under afsnit 6.1., og kravene

skal være klare.

Ud over de tre krav, der er fælles for modellerne, er det også et krav, at gravidi-

tetsdonoren efter fødslen har erklæret sig indforstået med at overdrage sit for-

ældreskab, og at betaling til graviditetsdonoren ikke må være betinget af over-

dragelsen af barnet, dvs. at hun kan træde tilbage fra aftalen om at overdrage

barnet til de tiltænkte forældre efter fødslen.

Der bør bl.a. stilles krav om følgende:



Alle parter har modtaget personlig rådgivning om processen.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 2



Surrogataftalen sikrer, at utilsigtede og uforudsigelige følger for gravidi-

tetsdonoren af graviditet og fødsel vil kunne dækkes af de tiltænkte foræl-

dre efter barnets fødsel, fx ved tegning af en helbredsforsikring.

Graviditetsdonoren har givet et frivilligt samtykke til de medicinske og ju-

ridiske forhold i aftalen.

Forældreskabet kan først endeligt overdrages, når graviditetsdonor efter

fødslen på ny har bekræftet sit samtykke til overdragelsen, eventuelt efter

en kort betænkningstid.

Det sikres, at graviditetsdonoren bevarer sine reproduktive og andre ret-

tigheder under graviditet og fødsel.

Graviditetsdonoren har gennemført mindst én graviditet uden væsentlige

komplikationer og maksimalt fire graviditeter.

Graviditetsdonoren skal være mindst 25 år.

Graviditetsdonoren er gennem en egnethedsvurdering fundet psykisk og

socialt egnet.

Graviditetsdonoren vurderes ikke at være i risiko for at blive udnyttet og

må ikke tidligere have været graviditetsdonor.

De tiltænkte forældres egnethed er blevet vurderet af danske myndigheder

inden indgåelse af surrogataftalen med henblik på at fastslå deres evne til

at drage omsorg for et barn.

Barnet har ret til indsigt i, hvem der har født det, og hvis genetiske materi-

ale, der er anvendt ved tilblivelsen, og disse oplysninger skal derfor regi-

streres og opbevares sikkert i et offentligt register eller lignende.

Private aktører, der agerer mellemmænd mellem de tiltænkte forældre og gravi-

ditetsdonoren, skal sikre overholdelsen af ovenstående krav, herunder at der

finder fyldestgørende rådgivning af graviditetsdonoren sted. Der skal desuden

være fuldstændig transparens om deres økonomiske interesser og gevinster.

Modellen varetager i vid udstrækning de beskrevne hensyn til de involverede

interesser. Den varetager således både hensynet til barnet og til graviditetsdo-

noren samtidig med, at de tiltænkte forældre sikres forudsigelighed. I forhold

til den samfundsmæssige interesse i, at der ikke skabes incitamenter til handel

med børn og udnyttelse af kvinder, er modellen en løsning, hvor der konkret el-

ler generelt vil kunne arbejdes for, at familiedannelse gennem kommercielle

surrogataftaler lever op til de standarder for et globalt, socialt ansvar, der fra

dansk side opstilles.

Det bemærkes dog, at modellen, indtil der foreligger en international regulering

af området for kommercielle surrogataftaler, vil have sine begrænsninger, da

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 2

danske myndigheders mulighed for at sikre, at de beskrevne hensyn reelt efter-

leves, ikke vil være understøttet af et internationalt regelsæt. Det vil således

kunne være vanskeligt for danske myndigheder at sikre sig, at surrogatforløbet

er foregået sådan, som det er forudsat i de opstillede krav. Og jo højere grad af

sikkerhed for, at de danske krav efterleves, man ønsker, jo mere fintmasket skal

kontrollen og tilsynet være. Det bemærkes herved også, at de tiltænkte forældre

kan vælge at undlade at bruge modellen og falde tilbage på den gældende rets-

tilstand, hvorefter der som udgangspunkt skal etableres et retligt bånd gennem

stedbarnsadoption, medmindre det undtagelsesvist ikke vil være bedst for bar-

net.

Der er således en risiko for, at der med modellen tilrettelægges et ganske om-

fattende system, som ikke altid vil virke efter hensigten, fordi parterne ikke be-

høver at benytte sig af ordningen, og fordi myndighederne har begrænsede mu-

ligheder for at følge op på, om de fastsatte krav reelt efterleves.

2.2. Sammenfatning af ekspertgruppens anbefalinger

Ekspertgruppen er enige om, at der overordnet er en række almene hensyn til

de fire parter og interesser (barnet, graviditetsdonoren, de tiltænkte forældre

og samfundet), jf. afsnit 6.1., som er vigtige for både at beskytte parterne, der

indgår en kommerciel surrogataftale, og det barn, der kommer til verden på

grundlag af aftalen, ligesom der er et globalt samfundsmæssigt ansvar at vare-

tage.

Ekspertgruppens medlemmer ser dog forskelligt på, hvordan hensynene til gra-

viditetsdonoren og de tiltænkte forældre skal afvejes over for hinanden og over

for barnets, de tiltænkte forældres og samfundets interesser. Ekspertgruppen

ser i særlig grad forskelligt på, hvordan disse hensyn varetages bedst muligt i de

enkelte modeller sammenholdt med effekten af dansk regulering.

Ekspertgruppens medlemmer har derfor tilsluttet sig modellerne på følgende

måde:



Model 1 (registreringsmodellen) anbefales af Frank Høgholm Pedersen.

Model 2 (børnelovsmodellen) anbefales af Linda Nielsen (formand), Lou-

ise Traberg Smidt og LGBT+ Danmark.

Model 3 (godkendelsesmodellen) anbefales af Thomas Ploug, Børnerådet,

Børns Vilkår, Institut for Menneskerettigheder og Kvinderådet.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 3

Gældende ret

3.1. Forældreskab

3.1.1. Etablering af forældreskab i Danmark

3.1.1.1. Moderskab, faderskab og medmoderskab (børneloven

)

3.1.1.1.1. Moderskab

Det følger af § 30 i børneloven, at den kvinde, som føder et barn, anses for mor

til barnet. Det fremgår således klart af bestemmelsen, at den fødende kvinde

anses for mor til barnet, selvom barnet eksempelvis er blevet til ved assisteret

reproduktion i form af donation af et æg fra en anden kvinde. Bestemmelsen

betragtes som indeholdende en retsgrundsætning om moderskab i dansk ret.

Bestemmelsen anvendes derfor også i forhold til børn, der fødes i udlandet,

også selvom den kvinde, der føder et barn i et andet land, efter loven i det på-

gældende land ikke anses som mor til barnet, fx fordi barnet er blevet til på

grundlag af en surrogataftale. Det gælder, når barnet indrejser i Danmark eller i

øvrigt er undergivet danske myndigheders kompetence. Det er ikke muligt at

fravige § 30 ved aftale.

Det følger af lovens § 31, der er placeret i lovens kapitel 6 om surrogatmoder-

skab, at en aftale om, at en kvinde, som føder et barn, efter fødslen skal udle-

vere barnet til en anden, er ugyldig. Det følger af princippet i § 31, at surrogat-

aftaler hverken kan anerkendes eller fuldbyrdes i Danmark.

På grund af bestemmelsen om moderskab i § 30 i børneloven har surrogatafta-

ler ikke retsvirkninger i Danmark. Den kvinde, der føder et barn, anses således

efter dansk ret altid for mor til barnet.

At graviditetsdonoren efter dansk ret anses som mor til barnet betyder bl.a., at

hun efter dansk ret har forsørgelsespligt over for barnet, at hun og barnet har

Redegørelsen for børnelovens regler om forældreskab baserer sig på § 1 i lov nr. 227 af 15. februar

2022 om ændring af børneloven, navneloven og forskellige andre love, som på tidspunktet for rap-

portens udarbejdelse er vedtaget men ikke sat i kraft.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 3

gensidig arveret, og at barnet har ret til samvær med hende. Så længe gravidi-

tetsdonoren opholder sig i udlandet, hvor hun ikke anses som mor til barnet, vil

dette dog som udgangspunkt ikke kunne gennemføres over for hende. Moder-

skabet vil endvidere betyde, at graviditetsdonoren i nogle situationer skal ind-

drages i dispositioner vedrørende barnet. Det drejer sig bl.a. om overførsel af

forældremyndighed og om bortadoption af barnet.

3.1.1.1.2. Etablering af faderskab og medmoderskab

3.1.1.1.2.1. Registrering af faderskab og medmoderskab

Registreringen foretages af personregisterføreren. Som udgangspunkt registre-

res faderskab og medmoderskab på grundlag af den pågældendes ægteskab

med moren eller på grundlag af en erklæring om at ville varetage omsorgen og

ansvaret for barnet. Det er ikke en betingelse for registrering af faderskab, at

manden er genetisk far til barnet, eller at der foreligger oplysninger om, hvor-

dan moren er blevet gravid.

Retsstillingen for en sæddonor i sager om faderskab og medmoderskab er regu-

leret af §§ 27 b-28 i børneloven. Efter § 27 c er det udgangspunktet, at en sæd-

donor anses som far til et barn, der med hans sæd er blevet til ved assisteret re-

produktion eller ved insemination uden deltagelse af en sundhedsperson. Dette

gælder dog ikke, hvis sæden er anvendt uden hans viden eller efter hans død.

Udgangspunktet i § 27 c gælder dog ikke, hvis sagen er omfattet af lovens §§ 27,

27 a, 27 b eller 28.

Hvis en kvinde er blevet behandlet med assisteret reproduktion af en sund-

hedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, eller hvis hun er blevet in-

semineret uden deltagelse af en sundhedsperson, følger det af lovens § 27, at

hendes ægtefælle, registrerede partner eller partner anses som barnets far eller

medmor, hvis denne har givet samtykke til behandlingen.

Hvis sæddonor er en kendt mand, følger det af lovens § 27 a, at manden anses

som barnets far, medmindre alle tre parter skriftligt erklærer, at morens ægte-

fælle, registrerede partner eller partner, skal være barnets medmor.

Disse aftaler om faderskab og medmoderskab skal være skriftlige og indeholde

en erklæring om, at manden skal være barnets far, eller at kvinden skal være

barnets medmor. Morens eventuelle ægtefælle eller registrerede partner skal

have givet skriftligt samtykke til behandlingen.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 3

Efter § 27 b i børneloven anses en sæddonor som far til et barn, der med hans

sæd er blevet til ved behandling med assisteret reproduktion eller ved insemi-

nation med hans sæd uden deltagelse af en sundhedsperson, hvis sæddonor

skriftligt har givet samtykke til, at en bestemt kvinde modtager behandlingen,

barnet må antages at være blevet til ved denne behandling, og sæddonor skrift-

ligt har erklæret, at han skal være barnets far. I denne situation er sæddonor

ikke anonym, hvorfor han anses som far til barnet. Anvendelsesområdet for §

27 b er typisk situationer, hvor en kvinde, der ikke er gift, og som ikke har en

registreret partner eller en partner, ønsker at blive gravid ved hjælp af sæd fra

en bestemt mand.

Efter § 28 anses en sæddonor ikke som far til et barn, der med hans sæd er ble-

vet til ved assisteret reproduktion, hvis sæden er doneret til et vævscenter, der

distribuerer sæd, en sundhedsperson eller en person, der arbejder under en

sundhedspersons ansvar. Efter § 28 gælder bestemmelsen ikke i situationer,

hvor sæddonor er kendt, det vil sige sager, der er omfattet af lovens § 27 a, stk.

1 og 3, eller § 27 b. § 28 gælder heller ikke i situationer, hvor § 27 finder anven-

delse.

Når der ikke er registreret faderskab eller medmoderskab til barnet inden for 4

uger efter fødslen, rejser Familieretshuset efter lovens § 7 sag om faderskab el-

ler medmoderskab.

Er faderskab eller medmoderskab registreret efter kapitel 1 eller 1 a eller aner-

kendt ved Familieretshuset, følger det af lovens § 5, stk. 1, at der inden 6 måne-

der efter barnets fødsel kan rejses en sag om faderskab eller medmoderskab af

moderen, faderen, medmoderen eller barnets værge.

En mand, der har haft et seksuelt forhold til en kvinde i den periode, hvor hun

blev gravid, har efter § 6 i børneloven i visse tilfælde ret til at få prøvet, om han

er far til barnet. Anmodning herom skal fremsættes senest seks måneder efter

barnets fødsel. Tilsvarende kan en mand eller kvinde, som har givet samtykke

til, at moren blev behandlet med assisteret reproduktion, inden seks måneder

efter barnets fødsel rejse sag om faderskab eller medmoderskab, jf. § 6 a i bør-

neloven.

3.1.1.1.2.2. Anerkendelse af faderskab og medmoderskab

Børneloven indeholder i § 14 bestemmelser om anerkendelse af faderskab og

medmoderskab under Familieretshusets behandling af en sag om faderskab og

medmoderskab.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 3

Anerkendelse af faderskab og medmoderskab kan ske ved en omsorgs- og an-

svarserklæring. Det er ikke en betingelse for anerkendelse af faderskabet, at

manden er genetisk far til barnet, eller at der foreligger oplysninger om, hvor-

dan moren er blevet gravid.

Endvidere kan en mand, som har haft seksuelt forhold til moren i den periode,

hvor hun blev gravid, anerkende faderskabet, og en mand kan gennem en om-

sorgs- og ansvarserklæring anerkende faderskabet, selvom det er oplyst, at mo-

ren i den periode, hvor hun blev gravid, havde seksuelt forhold til andre mænd.

Endvidere kan en mand, der efter lovens §§ 27-27 b anses som barnets far, an-

erkende faderskabet.

En kvinde kan anerkende medmoderskabet, hvis hun efter lovens §§ 27 eller 27

a anses som barnets medmor.

3.1.1.1.2.3. Afgørelse om faderskab og medmoderskab

Er faderskab eller medmoderskab til et barn ikke blevet registreret eller aner-

kendt, følger det af § 13 i børneloven, at der træffes afgørelse efter lovens kapi-

tel 3 om, hvem der er far eller medmor til barnet. Det følger af § 32 a, stk. 2, i

børneloven, jf. §§ 26 og 27 i Familieretshusloven, at afgørelse om faderskab og

medmoderskab som udgangspunkt træffes af Familieretshuset, og at afgørel-

serne normalt kun træffes af familieretten, hvis sagen indeholder komplicerede

faktiske eller juridiske problemstillinger.

Under behandlingen af en sag om faderskab og medmoderskab, følger det af lo-

vens §§ 8 og 16, at moren har pligt til at afgive forklaring om, hvem der er eller

kan være barnets far, og om hun er blevet behandlet med assisteret reproduk-

tion, eller om hun er blevet insemineret, hvis barnet kan være blevet til ved

denne behandling eller insemination, og i givet fald hvem der har samtykket til

behandlingen eller inseminationen.

Efter lovens § 29, stk. 1-3, træffes der afgørelse om, at en mand er far, hvis han

efter udfaldet af retsgenetiske undersøgelser utvivlsomt er barnets far. I andre

tilfælde træffes der afgørelse om, at en mand er far, hvis han har haft seksuelt

forhold til moren i den periode, hvor hun blev gravid, og der ikke foreligger om-

stændigheder, der gør det usandsynligt, at han er barnets far.

Efter lovens § 20, stk. 4-6 kan der træffes afgørelse om, at mand er far, eller at

en kvinde er medmor, hvis han eller hun efter lovens §§ 27-27 c anses som hen-

holdsvis far eller medmor til barnet.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 3

Bestemmelserne i § 20, stk. 4-6, er relevante i situationer, hvor moren fortryder

aftalen om, at kvinden eller manden skal være henholdsvis medmor eller far til

barnet, fx fordi de ikke længere danner par. I en sådan situation har den pågæl-

dende mand eller kvinde mulighed for, at der træffes afgørelse om deres foræl-

dreskab til barnet, når betingelserne i §§ 27-27 c er opfyldt.

Bestemmelserne i § 20, stk. 4-6, er ligeledes relevante i situationer, hvor den

mand eller kvinde, som efter aftale med moren skal være enten far eller med-

mor til barnet, fortryder aftalen, fx fordi den pågældende ikke længere danner

par med moren. I en sådan situation har moren mulighed for at anmode om, at

der træffes afgørelse om, at den pågældende mand eller kvinde er henholdsvis

far eller medmor til barnet, når betingelserne i §§ 27-27 c er opfyldt.

Bestemmelserne i § 20, stk. 4-6, betyder bl.a., at parterne ikke har mulighed for

at fortryde en aftale om faderskab eller medmoderskab, der er indgået i over-

ensstemmelse med betingelserne i § 20, stk. 4-6.

3.1.1.1.2.4. Genoptagelse af faderskab og medmoderskab

Kapitel 4 i børneloven indeholder regler om genoptagelse af en sag om fader-

skab eller medmoderskab.

Efter § 21 i børneloven kan en part anmode om genoptagelse af en sag om fa-

derskab eller medmoderskab, når faderskabet eller medmoderskabet ikke er re-

gistreret eller fastslået ved anerkendelse eller afgørelse. Efter lovens § 22 gen-

optages en sag om faderskab eller medmoderskab, der er registreret eller fast-

slået ved anerkendelse eller afgørelse, når de involverede parter er enige herom.

I begge situationer kan genoptagelse kun finde sted, hvis det antageliggøres, at

en bestemt mand kan blive barnets far, eller at en bestemt kvinde kan blive bar-

nets medmor.

I tilfælde hvor der er sket fejl ved registreringen af faderskabet eller medmoder-

skabet, der kan have betydning for, hvem der er registreret som far eller med-

mor, eller hvis der er fremkommet oplysninger om omstændigheder, der kan

antages at ville give sagen et andet udfald, reguleres adgangen til genoptagelse

efter lovens §§ 23-25. Det indgår i afgørelsen om genoptagelse af sagen, om

barnet kan forventes at ville få en far eller medmor, hvis sagen genoptages. Fri-

sten for genoptagelse er som udgangspunkt 3 år efter barnets fødsel.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 3

3.1.1.2. Adoption

3.1.1.2.1. National adoption

3.1.1.2.1.1. Generelle adoptionsbetingelser

Det følger af § 1, stk. 1, 1. pkt., i adoptionsloven, at adoption meddeles ved bevil-

ling, der udfærdiges af Familieretshuset.

Efter lovens § 2 må adoption kun bevilges, når den efter foretagen undersøgelse

kan antages at være bedst for den, som ønskes adopteret, og denne enten øn-

skes opfostret hos adoptanten eller har været opfostret hos denne, eller der fo-

religger anden særlig grund til adoptionen.

Bevilling til adoption kan efter lovens § 4 som udgangspunkt kun meddeles

den, som er fyldt 25 år.

Efter lovens § 4 a, stk. 1, jf. §§ 25 a og 25 b, må adoption af et barn kun bevilges,

når ansøgeren er godkendt som adoptant af adoptionssamrådet eller Adopti-

onsnævnet. Sådanne adoptioner, der kaldes fremmedadoptioner, kræver, at

adoptanterne har gennemgået et godkendelsesforløb. Det følger dog af lovens §

4 a, stk. 2, at godkendelse som adoptant ikke kræves ved stedbarnsadoption el-

ler i situationer, hvor der består nært slægtskab eller andet særligt tilknytnings-

forhold mellem adoptanten og adoptivbarnet eller dettes forældre. Sådanne

adoptioner kaldes familieadoptioner.

Er den, der ønskes adopteret, fyldt 12 år, følger det af lovens § 6, at bevilling

ikke bør meddeles uden den pågældendes samtykke, medmindre indhentelse af

samtykket skønnes at være til skade for barnet. Er barnet under 12 år, skal der

foreligge oplysning om dets holdning til den påtænkte adoption i det omfang,

barnets modenhed og sagens omstændigheder tilsiger det. Ved afgørelsen skal

der i videst muligt omfang tages hensyn til barnets holdning til den påtænkte

adoption.

Det fremgår af lovens § 7, at adoption af en person under 18 år kræver sam-

tykke fra forældrene. Hvis den ene af forældrene er uden del i forældremyndig-

heden, forsvundet eller på grund af sindssygdom, åndssvaghed eller lignende

tilstand er ude af stand til at handle fornuftmæssigt, kræves kun samtykke fra

den anden forælder. Gælder dette begge forældrene, kræves samtykke fra

værge. Fra forældre, hvis samtykke ikke kræves efter lovens § 7, skal der efter

lovens § 13 inden afgørelse træffes, indhentes en erklæring, medmindre dette

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 3

skønnes at ville kunne være til væsentlig skade for barnet eller at ville medføre

en uforholdsmæssig forsinkelse af sagen.

Selvom en mor ønsker at bortadoptere sit nyfødte barn, indebærer bestemmel-

serne i lovens §§ 7 og 13, at adoptionen som udgangspunkt ikke kan gennemfø-

res, før det er fastslået, hvem der anses som far eller medmor til barnet efter

børneloven. Der henvises til afsnit 3.1.1.1. om behandlingen af sager om fader-

skab og medmoderskab.

Efter lovens § 8, stk. 1, skal samtykke til adoption efter § 7 som udgangspunkt

afgives skriftligt under personligt fremmøde for Familieretshuset. Kravet om

personligt fremmøde gælder dog ikke den forælder, der giver samtykke til sin

ægtefælles eller samlevers stedbarnsadoption. Efter lovens § 8, stk. 2, kan sam-

tykket ikke modtages før tre måneder efter barnets fødsel, medmindre ganske

særlige forhold foreligger.

3.1.1.2.1.2. Stedbarnsadoption

Efter lovens § 5 a, stk. 1, kan en ægtefælle adoptere den anden ægtefælles barn.

Det kaldes stedbarnsadoption. Tilsvarende kan en samlever adoptere den an-

den samlevers barn.

Med hensyn til kravet i adoptionslovens § 2 om, at det er en betingelse for

adoption, at adoptionen er bedst for barnet, bemærkes i relation til stedbarns-

adoption, at der gælder en vis formodning for, at det vil være bedst for barnet,

at den, der fungerer som barnets sociale far eller mor, også bliver barnets an-

den retlige forælder.

Ved vurderingen af, om stedbarnsadoption kan antages at være bedst for bar-

net, lægges der navnlig vægt på, om familien har opnået den fornødne stabili-

tet, og at ønsket om adoption derfor er en velovervejet beslutning baseret på er-

faring fra flere års samliv som familie.

Ankestyrelsen har i principmeddelelse 6-21 fastlagt kriterierne for at meddele

stedbarnsadoption, når barnet er blevet til ved en sæddonor eller ved anven-

delse af en graviditetsdonor. Det fremgår indledningsvist af meddelelsen, at der

i praksis i alle sager om stedbarnsadoption som udgangspunkt stilles krav om,

at ansøgeren på ansøgningstidspunktet har levet sammen med ægtefællen eller

samleveren og barnet i mindst 2 år og 6 måneder.

Når parret sammen har planlagt at blive forældre til et barn, fremgår det af

meddelelsen, at kravet til samlivets længde kan fraviges i situationer, hvor der

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 3

mellem ansøgeren og ansøgerens partner, der er retlig forælder til barnet, eksi-

sterede et stabilt familieliv, inden barnet fødes. Ud over samlivets længde læg-

ges der ved vurderingen af, om der er tale om et stabilt familieliv, også vægt på,

om parret allerede har fælles børn, som de ønsker at sikre barnets retlige sø-

skenderelation til så tidligt som muligt.

Principmeddelelsen finder anvendelse på situationer, hvor et par bestående af

en mand og en kvinde eller to mænd har fået barnet ved hjælp af en graviditets-

donor. Den finder endvidere anvendelse på et kvindeligt par, der ved hjælp af

en sæddonor har fået et barn, når sæddonoren ikke skal være far til barnet.

3.1.1.2.1.3. Forbud mod adoption mod betaling

Efter § 15 i adoptionsloven kan adoption ikke meddeles, hvis nogen, der skal af-

give samtykke til adoptionen, yder eller modtager vederlag eller nogen anden

form for modydelse, herunder betaling for tabt arbejdsfortjeneste. Bestemmel-

sen indeholder et absolut forbud mod adoption, når der er betalt vederlag. Be-

stemmelsen har været fortolket sådan, at den var til hinder for at meddele sted-

barnsadoption, når barnet var blevet til ved en kommerciel surrogataftale, det

vil sige en aftale, hvorved en kvinde (graviditetsdonoren) mod betaling føder et

barn til et par eller en enlig med henblik på, at parret eller den enlige skal være

forældre eller forælder til barnet i stedet for graviditetsdonoren.

Som følge af EMD’s dom i sagen

K.K. og andre mod Danmark

kan det abso-

lutte forbud mod adoption, når der er betalt vederlag, ikke opretholdes. Dom-

men og dens betydning for stedbarnsadoption ved surrogataftaler er beskrevet i

afsnit 3.1.3.2.

3.1.1.2.1.4. Forbud mod formidling af surrogataftaler

Det følger af § 33 i adoptionsloven, at hjælp ikke må ydes eller modtages med

henblik på at opnå forbindelse mellem en kvinde og en anden, der ønsker, at

kvinden skal føde et barn til denne. Endvidere må der ikke foretages annonce-

ring med henblik på at opnå en sådan forbindelse.

Bestemmelsen indeholder således et forbud mod mellemmandsvirksomhed og

annoncering i relation til at opnå kontakt mellem en graviditetsdonor og til-

tænkte forældre. Forbuddet er ubetinget og gælder både formidleren og par-

terne, dvs. graviditetsdonoren og de tiltænkte forældre.

Overtrædelse af forbuddet i § 33 i adoptionsloven straffes efter lovens § 34 med

bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 3

Har en sag om formidling af adoption forbindelse til udlandet, er straf efter §

33, jf. § 34, i adoptionsloven betinget af, at der foreligger dansk straffemyndig-

hed.

Efter § 6 i straffeloven hører bl.a. handlinger foretaget i den danske stat under

dansk straffemyndighed.

Efter straffelovens § 9 a anses en lovovertrædelse, der vedrører tekst-, lyd- eller

billedmateriale m.v., som ved handlinger i udlandet er gjort alment tilgængeligt

her i landet gennem internettet eller et lignende system til spredning af infor-

mation, for begået i den danske stat, hvis materialet har særlig relation her til

landet. Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at materialet har en særlig

relation til Danmark, hvis det er dansksproget, jf. Folketingstidende 2007-08,

2. samling, tillæg A, s. 591.

Om en handling, der er omfattet af § 33 i adoptionsloven, er foretaget i Dan-

mark eller udlandet, herunder af en dansk landerepræsentant, afhænger af de

konkrete omstændigheder i den enkelte sag.

Er en handling ikke foretaget i Danmark, kan den efter omstændighederne alli-

gevel straffes her. Dette kræver bl.a., at en række betingelser er opfyldt, herun-

der at der er dansk straffemyndighed for handlinger foretaget i udlandet, jf.

straffelovens §§ 7-8 b.

I bemærkningerne til lovforslag nr. L 164 af 30. januar 1986 til lov om ændring

af adoptionsloven og indfødsretsloven (Formidling af adoption m.v.) er begrun-

delsen for § 33 i adoptionsloven beskrevet således:

”5 a. Under debatten om de juridiske problemer vedrørende de såkaldte surro-

gatmødre er der givet udtryk for, at det først og fremmest er den kommercielle

udnyttelse, der giver anledning til alvorlige betænkeligheder, og at der derfor er

et særligt behov for at gribe ind over for mellemmandsvirksomhed og arrange-

menter af denne art mod vederlag. Børn bør ikke kunne gøres til handelsobjek-

ter.

[…]

b. Justitsministeriet har […] overvejet, i hvilken udstrækning aftaler om surro-

gatarrangementer bør forhindres. Indgås der sådanne aftaler uden vederlag og

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 3

uden brug af mellemmænd, fx inden for en snæver familiekreds, er det justits-

ministeriets opfattelse, at disse aftaler, der må antages at forekomme yderst

sjældent, ikke bør forhindres.

Aftaler om »levering af et barn« mod vederlag forekommer derimod i strid med

helt grundlæggende principper i vort samfund. Børn bør ikke kunne købes eller

sælges, og dette gælder også de ufødte børn. Problemerne ved barnløshed bør

ikke kunne udvikle sig til egentlige »handler« om et barn. Hertil kommer, at

der ved aftaler mod vederlag er mulighed for, at den kvinde der vælger at ville

føde et barn til en anden, ved valget af »forældre« til sit barn lader sig påvirke

af, hvilken betaling der tilbydes for barnet, i højere grad end hensynet til, hvad

der er bedst for barnet.

Justitsministeriet har overvejet, om disse aftaler mod vederlag bør søges for-

hindret ved, at det gøres strafbart for en kvinde og et barnløst par eller en per-

son at indgå sådanne aftaler. Justitsministeriet har imidlertid fundet, at det for-

mentlig ikke så meget er truslen om straf, men i højere grad regler, der forhin-

drer, at aftaler kan realiseres, der vil være egnede til at modvirke, at sådanne af-

taler indgås. Kun i de tilfælde, hvor der benyttes mellemmænd, foreslås reg-

lerne strafsanktionerede.

[…]

d. [Der er] efter Justitsministeriets opfattelse behov for at gribe ind over for

mellemmandsvirksomhed. Det foreslås derfor i § 33, at det skal være ulovligt at

formidle enhver form for aftaler af denne karakter mod eller uden vederlag.

Forbuddet gælder både formidleren og parterne selv. Også annoncering med

henblik på at skaffe forbindelse mellem parterne foreslås gjort strafbar. Bag-

grunden for forslaget er som udgangspunkt at modvirke arrangementer af

denne art. Det er endvidere formålet at hindre mellemmænd i økonomisk at

kunne udnytte barnløse pars stærke ønske om at få et barn og socialt dårligt

stillede kvinders situation. Som anført ovenfor bør det dog fortsat være muligt,

at typisk slægtninge og nære venner er villige til at hjælpe et barnløst par. Er

forbindelsen mellem parterne skabt i strid med forbuddene, vil myndighederne

kunne afvise […] at bevilge adoption m.v. Justitsministeriet har fundet, at disse

regler om forbud mod formidling af aftaler om surrogatmoderskab mest natur-

ligt kan indføres i adoptionsloven i forbindelse med de ovenfor omtalte regler

om forbud mod adoptionshjælp.”

I betænkningen over lovforslaget anførte et enigt Retsudvalg følgende:

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 3

”Med gennemførelsen af dette lovforslag sker der en tiltrængt regulering af for-

holdene omkring de såkaldte »rugemødre«, i lovforslaget benævnt surrogat-

mødre.

Lovforslaget forbyder klart mellemmandsvirksomhed samt annoncering i for-

bindelse med surrogatmoderaftaler og forbyder ligeledes enhver form for beta-

ling til surrogatmoderen.

Udvalget er tilfreds med disse klare forbud og håber, at der i administrationen

af lovforslaget lægges en klar og hård linje over for ethvert forsøg på at omgå lo-

vens regler. Justitsministeren har over for udvalget i svar på spørgsmål tilken-

degivet, at der vil blive administreret stramt efter reglerne, således at alle for-

mer for mellemmandsvirksomhed m.v., som er på kanten af lovens regler, sø-

ges stoppet. Udvalget er enig i denne vurdering og lægger stor vægt på, at reg-

lerne søges overholdt høje.

Tilbage bliver surrogatmoderaftaler mellem mennesker, der kender hinanden i

forvejen, fx i familiemæssig sammenhæng. Disse aftaler kan formentlig ikke re-

guleres lovgivningsmæssigt, hvorfor udvalget er enig i, at de ikke omfattes af

lovforslaget.”

Det bemærkes, at overtrædelse af § 33 i adoptionsloven ikke i sig selv er til hin-

der for (stedbarns)adoption af barnet.

3.1.1.2.1.5. Retsvirkninger af adoption

Det følger af § 16 i adoptionsloven, at ved adoption indtræder samme retsfor-

hold mellem adoptant og adoptivbarn som mellem forældre og deres barn.

Samtidig bortfalder retsforholdet mellem adoptivbarnet og dets oprindelige

slægt. Ved stedbarnsadoption får den adopterede i forhold til ægtefællerne, de

tidligere ægtefæller, de samlevende eller de tidligere samlevende samme rets-

stilling, som om den pågældende var deres fælles barn. Retsvirkningerne ind-

træder på tidspunktet for udstedelse af adoptionsbevillingen.

3.1.1.2.2. International adoption

3.1.1.2.2.1. Haagerkonventionens ramme for internationale adoptioner

Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde

med hensyn til internationale adoptioner (herefter Haagerkonventionen) inde-

holder det overordnede regelsæt for det internationale samarbejde om adop-

tion og sætter en overordnet standard for adoptionsprocessens rammer og ind-

hold. Danmark tiltrådte Haagerkonventionen i 1997.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 3

Haagerkonventionen blev til i en erkendelse af behovet for at udvikle et inter-

nationalt regelsæt, der kunne håndtere de komplekse juridiske og etiske udfor-

dringer, der var opstået på det internationale adoptionsområde med familie-

dannelse på tværs af landegrænser og juridiske, kulturelle og økonomiske skel.

Op gennem anden halvdel af det 20. århundrede steg antallet af internationale

adoptioner globalt i takt med at flere lande blev involveret i den internationale

adoptionsformidling. Langt de fleste børn blev adopteret fra afgiverlande, hvor

den økonomiske velstand var langt lavere end i de lande, hvor børnene blev

adopteret til. Adoptionsprocessen var oftest forbundet med betalinger mellem

de implicerede parter, der i mange tilfælde var private aktører, der ikke var un-

derlagt myndighedskontrol.

Denne udvikling indebar et øget samarbejde mellem de forskellige afgiver- og

modtagerlande med indbyrdes meget forskellig tradition, kultur og lovgivning

og viste, at der var behov for et fælles regelsæt og et fælles system, der kunne

sikre overholdelsen af det fælles regelsæt.

På denne baggrund besluttede Haagerkonferencen i 1988 at udarbejde en kon-

vention om international adoption. Læs mere om Haagerkonferencens arbejde

med kommercielle surrogataftaler i afsnit 4.2.

Det fremgår af præamblen til konventionen, at medlemsstaterne var overbevi-

ste om nødvendigheden af at gøre tiltag for at sikre, at internationale adoptio-

ner gennemføres til barnets bedste og med respekt for barnets grundlæggende

rettigheder, samt for at forhindre bortførelse af børn, salg af eller handel med

børn.

Gennem en række supplerende sikkerhedsforanstaltninger og procedurer un-

derstøtter Haagerkonventionen artikel 21 i FN’s Børnekonvention, hvorefter

staterne skal sikre, at adoption kun tillades, når det er til barnets bedste. Haa-

gerkonventionen regulerer alle typer af internationale adoptioner, herunder

også familie- og stedbarnsadoptioner. Det er således ikke kun i relation til de

adoptioner, der formidles via private organisationer fra udlandet, at Danmark

er forpligtet til at iagttage konventionens bestemmelser.

Som konventionsland iagttager Danmark også konventionens principper og mi-

nimumsstandarder i relation til internationalt samarbejde om adoption af børn

fra lande, der ikke har tiltrådt konventionen. Det er således en forudsætning for

samarbejde med sådanne lande, at de følger konventionens principper og mini-

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 3

mumsstandarder. Udgangspunktet er således, at alle internationale adoptions-

sager skal behandles efter de samme principper, uanset om den enkelte adop-

tion formelt omfattes af Haagerkonventionen eller ej.

Den danske adoptionslovgivning og -praksis afspejler Haagerkonventionens

formål, principper og retningslinjer, herunder at:



En adoption kun skal gennemføres, hvis det er til barnets bedste, og altid

skal ske med respekt for barnets grundlæggende rettigheder. Hensynet til

barnets bedste skal afvejes over for andre legitime hensyn, herunder sær-

ligt hensynet til de biologiske forældre og de kommende adoptanter, og en

adoption må aldrig finde sted i strid med barnets interesse.

International adoption skal være den sidste udvej for en permanent fami-

liebaseret løsning for det enkelte barn (subsidiaritetsprincippet).

En adoption kun må finde sted på et juridisk retmæssigt grundlag, herun-

der at der er givet et gyldigt samtykke til bortadoption fra de biologiske

forældre, og at dette samtykke ikke er opnået mod betaling eller anden

form for modydelse.

Adoptionsansøgerne er fundet egnede til at adoptere.

En adoption ikke finder sted med utilbørlig økonomisk eller anden vinding

for øje.

En adoption gennemført efter konventionens formelle regler i den ene stat

anerkendes umiddelbart i en anden konventionsstat.

Oplysninger om den adopteredes baggrund bevares, og den adopterede

sikres adgang hertil.



Herudover etablerer Haagerkonventionen minimumsstandarder for, hvordan

internationale adoptioner skal foregå mellem medlemsstaterne ved at opstille

en række samarbejdsregler og pligter for de implicerede stater.

Ifølge konventionens artikel 2, stk. 1, betegnes den stat, hvor barnet har bopæl

og hvorfra barnet flyttes i forbindelse med adoptionen, som afgiverlandet. Den

stat, hvor adoptionsansøgeren har bopæl, og hvortil barnet skal flyttes i forbin-

delse med adoptionen, betegnes som modtagerlandet.

Det følger af artikel 4, at det bl.a. er afgiverlandets ansvar at afdække, at subsi-

diaritetsprincippet er fulgt i den enkelte sag, at der er givet et juridisk gyldigt

samtykke uden nogen modydelse, og at en international adoption samlet set er

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 3

til barnets bedste. Det er også afgiverlandets ansvar at beskrive og dokumen-

tere dette i en rapport, der sendes til modtagerlandet i forbindelse med, at det

konkrete barn er matchet med en konkret adoptionsansøger.

Det følger af artikel 16 i Haagerkonventionen, at der er fastsat en række mini-

mumskrav til indholdet af undersøgelsen af barnets forhold, herunder oplys-

ninger om barnets identitet, baggrund, sociale miljø, familieforhold, sygdoms-

historie og barnets særlige behov.

Modtagerlandet har ifølge artikel 5 bl.a. pligt til at sikre, at adoptionsansøgeren

er kvalificeret og egnet til at adoptere og skal udarbejde en rapport om ansøge-

ren, herunder baggrund, familieforhold, sygdomshistorie og egnethed til at

adoptere. Rapporten sendes til afgiverlandet i forbindelse med, at det konkrete

barn er matchet med en konkret ansøger.

Inden barnet kan overdrages til ansøgeren skal både modtager- og afgiverlan-

det ifølge art. 17, litra c, have godkendt, at adoptionsprocessen kan fortsætte.

Dette indebærer i praksis, at de kompetente myndigheder i begge stater har sik-

ret sig, at en gennemførelse af den konkrete adoption ikke strider mod konven-

tionens principper, og at adoptionen kan ske i overensstemmelse med reglerne

i henholdsvis modtager- og afgiverlandet.

Konventionsstaterne skal etablere en centralmyndighed, der pålægges det over-

ordnede ansvar for, at staten opfylder sine konventionsmæssige forpligtelser.

Centralmyndigheden skal bl.a. indgå i samarbejde og dialog med andre central-

myndigheder og fremme samarbejdet mellem de kompetente myndigheder og

organisationer i de enkelte lande. Ankestyrelsen er centralmyndighed for Dan-

mark.

3.1.1.2.2.2. Danske regler om international adoption

De generelle adoptionsbetingelser, jf. afsnit 2.1.1.2.1., finder tilsvarende anven-

delse ved international adoption.

Ifølge adoptionsbekendtgørelsens § 1, nr. 6, defineres en international adoption

som en adoption, hvor ansøgeren adopterer et barn, der har bopæl i et andet

land, eller et barn, der er ankommet til Danmark med henblik på adoption.

En international adoption kan også indebære, at et barn med bopæl i Danmark

adopteres af ansøgere med bopæl i udlandet.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 3

Stedbarnsadoptioner, familieadoptioner og fremmedadoptioner kan alle være

såvel internationale som nationale.

Familieretshuset forelægger en ansøgning om stedbarns- eller familieadoption

for Ankestyrelsen, bl.a. hvis sagen giver anledning til mistanke om overtrædelse

af § 33 i adoptionsloven om ulovlig formidling af surrogatmoderskab.

3.1.1.2.2.3. Stedbarnsadoption

Har barnet fast bopæl i Danmark, kræves der normalt ikke inddragelse af myn-

digheder i udlandet i forbindelse med en stedbarnsadoption, og Haagerkonven-

tionen finder ikke anvendelse. Barnet har som oftest sin faste bopæl sammen

med dets ene forælder og ansøgeren, og en ansøgning om stedbarnsadoption

behandles derfor som udgangspunkt som en national sag.

Er der tale om en stedbarnsadoption af et udenlandsk barn, der ikke har fast

bopæl i Danmark, som endnu bor i udlandet, eller som er bragt til Danmark

med henblik på adoption, skal myndighederne i barnets hjemland inddrages i

sagen på samme måde som i sager om internationale familieadoptioner, jf. ne-

denfor.

3.1.1.2.2.4. Familieadoption

Alle sager om international familieadoption skal som udgangspunkt behandles

efter de samme principper, uanset om den enkelte adoption formelt omfattes af

Haagerkonventionen eller ej. Konventionens artikler 17, litra c, og artikel 23 an-

vendes dog kun i sager, der er omfattet af konventionen.

Danmark har med Haagerkonventionen forpligtet sig til at gennemføre interna-

tionale adoptioner, herunder også familieadoptioner, i samarbejde med de

kompetente myndigheder m.v. i afgiverlandene i overensstemmelse med det sa-

marbejdssystem, som er opstillet i konventionen.

Ved ansøgning om international familieadoption sender Familieretshuset an-

søgningen til centralmyndigheden eller anden relevant myndighed i afgiverlan-

det. Ansøgningen skal vedlægges en rapport om adoptionsansøgeren og en til-

kendegivelse af, at ansøgeren må anses for egnet til at adoptere barnet.

Har barnet allerede ophold i Danmark med henblik på adoption, kan afgiver-

landets myndigheder eventuelt vurdere, at sagen er et nationalt dansk anlig-

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 3

gende. Det er dog fortsat vigtigt for vurderingen af barnets bedste, at afgiver-

landets myndigheder undersøger forholdene vedrørende barnets baggrund og

familie i hjemlandet.

Ansøges der om international familieadoption, der ikke er omfattet af Haager-

konventionen, forelægger Familieretshuset adoptionssagen for afgiverlandets

myndigheder.

3.1.1.2.2.5. Fremmedadoption

Ved international fremmedadoption skal en godkendt ansøger være tilmeldt en

formidlende organisation, der har tilladelse til at yde bistand til at skaffe for-

bindelse mellem adoptionsansøgere og børn fra andre lande med henblik på

adoption og til at gennemføre adoption, jf. adoptionsbekendtgørelsens § 44.

DIA (Danish International Adoption) er Danmarks eneste formidlingsorganisa-

tion for internationale adoptioner og er en selvejende institution, der er akkre-

diteret af social- og boligministeren.

I disse sager påser enten Familieretshuset eller Ankestyrelsen, at adoptionen

kan fortsætte efter konventionens artikel 17, litra c.

Ankestyrelsen kan tillade, at en ansøger, der ønsker at gennemføre en internati-

onal fremmedadoption, ikke er tilmeldt en formidlende organisation, hvis an-

søgeren har et særligt forhåndskendskab til barnet eller barnets pårørende, el-

ler hvis der i øvrigt foreligger særlige omstændigheder, jf. adoptionsbekendtgø-

relsens § 45. Bestemmelsen har et yderst begrænset anvendelsesområde, og der

er gennem de seneste 10 år ikke givet tilladelse til at gennemføre en internatio-

nal fremmedadoptionen uden bistand fra en formidlende organisation.

3.1.2. International anerkendelse af forældreskab

3.1.2.1. Anerkendelse i Danmark af udenlandsk moderskab, faderskab

og medmoderskab

Efter §§ 1, 2 og 4 a i den nordiske faderskabslov anerkendes domme og afgørel-

ser om faderskab og medmoderskab fra Finland, Island, Norge eller Sverige i

Danmark.

Det følger dog af lovens § 3, at en sådan dom eller afgørelse bl.a. ikke anerken-

des her i landet, hvis anerkendelsen vil være åbenbart uforenelig med grund-

læggende danske retsprincipper (ordre public).

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 3

Efter dansk international privatret antages det, at tilsvarende gælder i forhold

til afgørelser om faderskab og medmoderskab, der er truffet uden for de nordi-

ske lande. Det antages dog, at anerkendelse af sådanne afgørelser også forud-

sætter, at den udenlandske myndighed havde ”indirekte international kompe-

tence”. Det vil sige, at sagen havde en tilsvarende tilknytning til det pågældende

land, som en sag om faderskab skal have til Danmark for at blive behandlet her.

Der henvises til § 456 b i retsplejeloven, hvorefter en sag om faderskab eller

medmoderskab bl.a. kan indbringes for familieretten her i landet, hvis moderen

eller barnet har bopæl her.

Det antages videre, at faderskab og medmoderskab, der er etableret direkte ef-

ter udenlandsk ret, det vil sige uden, at der er truffet afgørelse om faderskabet

eller medmoderskabet, ligeledes anerkendes i Danmark efter dansk internatio-

nal privatret.

Med hensyn til anerkendelse af moderskab, der er etableret i udlandet, henvi-

ses til afsnit 3.1.1.1.1 om § 30 i børneloven.

I situationer, hvor et forældreskab, der er etableret i et land, senere anerkendes

i et andet land, hvorefter der i Danmark opstår spørgsmål om anerkendelse af

faderskabet, tages der ved anerkendelsen stilling til, om forældreskabet, som

det blev etableret i det første land, kan anerkendes efter ovenstående retnings-

linjer. Det har således ikke betydning for denne anerkendelse, at forældreska-

bet senere er blevet anerkendt i et andet land, men det kan ikke udelukkes, at

den udenlandske anerkendelse kan indgå i vurderingen af, om forældreskabet

kan anerkendes efter dansk ret.

3.1.2.2. Anerkendelse i Danmark af udenlandsk adoption

Adoptioner meddelt i udlandet efter udenlandske regler kan anerkendes i med-

før af Haagerkonventionen eller efter internationale privatretlige regler.

Anerkendelse af international fremmedadoption, hvor adoptionen formidles

gennem den formidlende organisation, DIA, behandles af Familieretshuset ef-

ter danske regler.

Det følger af § 28, stk. 2, i adoptionsloven, at udenlandske adoptionsafgørelser

kan anerkendes i Danmark, når adoptionen er gennemført med henblik på

adoption af barnet til Danmark i overensstemmelse med Haagerkonventionen.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 3

I alle øvrige sager, hvor en adoptionsafgørelse, der er truffet i udlandet, ønskes

tillagt retskraft efter dansk ret, er det Ankestyrelsen, der tager stilling til, om

adoptionen kan anerkendes her i landet.

3.1.2.2.1. Anerkendelse efter Haagerkonventionen

Det følger af § 28, stk. 2, 1. pkt., i adoptionsloven, at Danmark skal anerkende

en adoption, der er gennemført i et andet Haagerkonventionsland, hvis dette

konventionsland sammen med adoptionsafgørelsen har udstedt en konformi-

tetserklæring, der attesterer, at adoptionen er i overensstemmelse med konven-

tionen. Det er således det adoptionsbevilgende land, der udsteder konformi-

tetserklæringen i medfør af konventionens artikel 23.

Det er en betingelse for konventionens anvendelse, at den er trådt i kraft i både

afgiverlandet og modtagerlandet på tidspunktet for ansøgningen om adoption,

og at adoptionen vedrører en person under 18 år.

3.1.2.2.2. Anerkendelse efter den nordiske ægteskabskonvention

I forhold til Finland, Island, Norge og Sverige finder konventionen ikke anven-

delse, i det omfang bestemmelserne i den nordiske ægteskabskonvention finder

anvendelse, jf. bekendtgørelse nr. 121 af 10. april 1954 om den mellem Dan-

mark, Finland, Island, Norge og Sverige indgåede konvention indeholdende in-

ternationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål.

Den nordiske ægteskabskonvention indeholder internationale privatretlige be-

stemmelser om international kompetence bl.a. i sager om adoption. Derudover

følger det af konventionen, at alle afgørelser, der er udfærdiget i overensstem-

melse med konventionen, skal have umiddelbar gyldighed i de andre konventi-

onsstater.

En adoptionsafgørelse fra et nordisk land anerkendes umiddelbart, hvis både

adoptant(er) og adoptivbarn på adoptionstidspunktet var nordiske statsbor-

gere.

3.1.2.2.3. Anerkendelse på ulovbestemt grundlag

En udenlandsk adoption kan anerkendes efter dansk international privatret,

når adoptionen ikke kan anerkendes umiddelbart efter Haagerkonventionen el-

ler den nordiske ægteskabskonvention.

Efter dansk international privatret anerkendes udenlandske adoptioner som

udgangspunkt, hvis følgende fire betingelser er opfyldt:

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 3



Adoptanterne havde fast bopæl og varig tilknytning (domicil) i det pågæl-

dende land på tidspunktet for adoptionen.

Adoptionen er gyldig og endelig i det pågældende land.

Adoptionen har retsvirkninger, der svarer til retsvirkningerne af en dansk

adoption (en stærk adoption).

Adoptionen strider ikke mod grundlæggende danske retsprincipper for

adoption.

Dette betyder bl.a., at der som udgangspunkt skal være truffet en afgørelse om

adoption i udlandet, at der ikke må være ydet betaling for samtykket til adop-

tion, og at adoptanten har haft domicil i udlandet gennem adoptionsforløbet,

før adoptionen kan anerkendes efter dansk ret.

3.1.2.3. Anerkendelse i udlandet af dansk forældreskab

Efter aftale med Finland, Island, Norge og Sverige indeholder disse landes lov-

givning bestemmelser om anerkendelse af bl.a. dansk faderskab svarende til be-

stemmelserne i den nordiske faderskabslov, jf. afsnit 3.1.2.1. Dette indebærer,

at danske afgørelser om faderskab i udgangspunktet anerkendes i de andre nor-

diske lande.

Der er ikke etableret konventioner om international anerkendelse af forældre-

skab. Dette indebærer, at spørgsmålet om anerkendelse af dansk forældreskab i

andre lande afgøres efter lovgivningen i det pågældende land. Dette ses i prak-

sis ikke at give anledning til generelle problemer, bortset fra at medmoderskab

nægtes anerkendt i lande, der ikke har etableret mulighed for, at to kvinder

sammen bliver forældre til et barn. Der vil i sådanne situationer blive henvist

til, at anerkendelse af medmoderskabet vil stride mod grundlæggende retsprin-

cipper (ordre public) i det pågældende land. Tilsvarende vil kunne gælde ved

faderskab, der er etableret på andre måder end de måder, der kendes i det på-

gældende land, og i forhold til lande, der ikke anerkender forældreskab, der

bygger på surrogataftaler.

3.1.3. Forældreskab på grundlag af surrogataftaler

3.1.3.1. Børneloven

Ved en surrogataftale forstås en aftale, der går ud på, at en kvinde (graviditets-

donoren) skal føde et barn med henblik på, at et par (det tiltænkte forældrepar)

sammen skal være forældre til barnet i stedet for graviditetsdonoren, eller at en

enlig kvinde eller mand (enten en tiltænkt forælder eller en retlig far) skal være

eneforælder til barnet.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 3

Det skal understreges, at den mand, der er genetisk forælder til et barn i en sur-

rogataftale, vil være barnets retlige forælder. Alligevel anvendes betegnelsen

”tiltænkte forældre” eller ”tiltænkt forælder” for denne mand, da der med sur-

rogataftalen tiltænkes etablering af en familie – enten som par eller som enlig –

som graviditetsdonoren ikke skal være en del af.

En surrogataftale betegnes altruistisk, når graviditetsdonoren ikke modtager

vederlag, herunder erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Omvendt betegnes en

surrogataftale som kommerciel, når graviditetsdonoren modtager vederlag,

herunder erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Som det fremgår af afsnit 3.1.1.1.1., følger det af § 30 i børneloven, at den

kvinde, som føder et barn, anses for mor til barnet. På grund af bestemmelsen

har surrogataftaler ikke retsvirkninger i Danmark. Den kvinde, der føder et

barn, anses således efter dansk ret altid for mor til barnet. Dette gælder både

ved altruistiske og kommercielle surrogataftaler. Af samme grund anerkendes

udenlandske afgørelser m.v. om forældreskab, der tillægger forældreskabet til

en anden i stedet for den fødende kvinde, ikke i Danmark.

At graviditetsdonoren efter dansk ret anses som mor til barnet betyder bl.a., at

hun efter dansk ret har forsørgelsespligt over for barnet, at hun og barnet har

gensidig arveret, og at barnet har ret til samvær med hende. Så længe gravidi-

tetsdonoren opholder sig i udlandet, hvor hun ikke anses som mor til barnet, vil

dette dog som udgangspunkt ikke kunne gennemføres over for hende. Moder-

skabet betyder endvidere, at graviditetsdonoren i nogle situationer skal inddra-

ges i dispositioner vedrørende barnet. Det drejer sig bl.a. om overførsel af for-

ældremyndighed og om bortadoption af barnet.

Da et barn højst kan have to retlige forældre, og den fødende kvinde (gravidi-

tetsdonoren) altid vil være den ene af de to retlige forældre, vil den genetiske

fars kvindelige eller mandlige partner (den tiltænkte forælder) ikke kunne an-

ses som retlig forælder til barnet. Den tiltænkte forælders forældreskab vil i den

situation alene kunne etableres ved stedbarnsadoption, jf. afsnit 3.1.3.2.

3.1.3.2. Adoptionsloven

Et barn, der er blevet til på grundlag af en surrogataftale, kan adopteres ved

stedbarnsadoption (se afsnit 3.1.1.2.), hvorved partneren til den mand, som sæ-

den kommer fra, adopterer barnet. Det er en betingelse for adoptionen, at den i

overensstemmelse med § 2 i adoptionsloven vil være til barnets bedste.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 3

Endvidere indeholder § 15, 1. pkt., i adoptionsloven et forbud mod adoption,

når der er ydet vederlag. Efter denne bestemmelse kan stedbarnsadoption ikke

meddeles, hvis nogen, der skal afgive samtykke til adoptionen, yder eller mod-

tager vederlag eller nogen anden form for modydelse, herunder betaling for

tabt arbejdsfortjeneste. På grund af dommene fra Højesteret og EMD, der er

beskrevet nedenfor i afsnit 3.1.3.2.1. og 3.1.3.2.2., kan dette forbud ikke opret-

holdes ved stedbarnsadoption af et barn, der er født i udlandet på grundlag af

en kommerciel surrogataftale.

3.1.3.2.1. Højesterets dom af 16. november 2020 om afslag på stedbarns-

adoption ved en kommerciel surrogataftale

Højesteret fastslog ved dom af 16. november 2020 i en sag om stedbarnsadop-

tion af to børn, der var blevet til ved en kommerciel surrogataftale, at det følger

af artikel 8 om retten til privat- og familieliv i Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention (EMRK), at der i hver enkelt sag skal foretages en konkret vur-

dering med inddragelse af, hvad der er bedst for det pågældende barn. Adopti-

onslovens § 15, 1. pkt., åbner ikke mulighed for en sådan vurdering, idet be-

stemmelsen indebærer et ubetinget forbud mod meddelelse af adoptionsbevil-

ling i tilfælde, hvor nogen, der skal afgive samtykke til adoptionen, har ydet el-

ler modtaget vederlag m.v. En enig Højesteret fandt på den baggrund, at der er

behov for, at lovgiver tager bestemmelsen i adoptionslovens § 15 op til overve-

jelse. Højesteret udtalte videre, at indtil der måtte foreligge en ny regulering,

følger det af EMRK, at der i alle sager, hvor der er ydet vederlag, må foretages

en konkret vurdering som anført ovenfor med henblik på at vurdere, om afslag

på stedbarnsadoption vil være i strid med EMRK artikel 8.

I den konkrete sag fandt Højesterets flertal (4 ud af 7 dommere), at den inte-

resse, som børnene havde i at blive adopteret af den tiltænkte mor, afvejet over

for de generelle hensyn til børns beskyttelse mod at blive gjort til genstand for

handel og til at modvirke udnyttelse af sårbare kvinder, ikke indebar, at afslaget

på adoptionsbevilling til den tiltænkte mor kunne anses for en krænkelse af

EMRK artikel 8 om retten til privat- og familieliv. Det skyldtes navnlig, at bør-

nene havde fået dansk indfødsret, da deres far er dansk, at kvinden havde del i

forældremyndigheden over børnene, og at hun havde mulighed for at sikre dem

arveretligt ved testamente.

I præmisserne for afgørelsen anerkendte flertallet, at børnene, der hele deres

liv har boet sammen med den tiltænkte mor, har en væsentlig interesse i, at

hun adopterer dem, således at deres identitet som hendes børn også anerken-

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 3

des retligt. Flertallet anførte dog, at heroverfor står de generalpræventive hen-

syn, som varetages af forbuddet i adoptionslovens § 15 mod adoption, når der

er betalt vederlag. Flertallet bemærkede samtidigt, at der ikke foreligger oplys-

ninger, der giver grundlag for at antage, at børnenes privatliv vil blive væsent-

ligt påvirket af, at de ikke adopteres af den tiltænkte mor. Videre bemærkede

flertallet, at den tiltænkte mors egen interesse i gennem adoption at få aner-

kendt det retlige forhold mellem hende og børnene ikke kan tillægges nogen

særlig vægt, for dette ville i givet fald svare til at legalisere den situation, som

hun har skabt ved i strid med adoptionslovens § 15 at yde vederlag for samtykke

til adoption.

Højesteret henviste i dommen navnlig til

rådgivende udtalelse af 10. april 2019

fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om anerkendelse af forældre-

skab på grundlag af en surrogataftale, jf. afsnit 3.5.1.

Omvendt fandt Højesterets mindretal, at hensynet til børnenes ret til privatliv

efter EMRK artikel 8 indebar, at relationen mellem børnene og den tiltænkte

mor måtte anerkendes retligt, og at det ikke var tilstrækkeligt, at hun havde del

i forældremyndigheden. Mindretallet fandt navnlig, at det var uforeneligt med

hensynet til, hvad der er bedst for barnet, hvis national lovgivning udelukker, at

relationen mellem et barn fra en udenlandsk surrogataftale og den tiltænkte

mor kan anerkendes.

Højesterets mindretal fandt endvidere, at der måtte tages udgangspunkt i, hvad

der er bedst for det enkelte barn ved den konkrete afvejning og vurdering, der

skal foretages, når det skal afgøres, om et retligt forældre/barn-forhold mellem

barnet og den tiltænkte mor skal anerkendes, fx ved en adoption.

Mindretallet tilkendegav dog, at over for hensynet til barnets bedste står de

hensyn, der ligger bag § 15 i adoptionsloven, herunder hensynet til at modvirke,

at der indgås aftaler om kommercielle surrogatarrangementer, og at sikre, at

eventuelle aftaler herom ikke kan realiseres. Ved sin indstilling om at tillade

stedbarnsadoption lagde mindretallet vægt på, at børnene, siden de blev født

syv år tidligere, havde boet hos den tiltænkte mor og deres far, som børnene be-

tragtede som deres forældre, hvorfor det ville være bedst for børnene at blive

adopteret. Efter mindretallets opfattelse kunne omstændighederne i sagen ikke

føre til, at børnene afskæres fra at få anerkendt, at den person, som de hele de-

res liv har betragtet som deres mor, også retligt set er deres mor på trods af det

forhold, at den tiltænkte mor og faren i sin tid betalte vederlag til graviditetsdo-

noren.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 3

Om indfødsret og forældremyndighed henvises til afsnit 3.2.2, og om forbud

mod handel med børn henvises til afsnit 3.1.1.2.1.3 og 2.5.

3.1.3.2.2. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 6. december

2022 i sagen K.K. og andre mod Danmark

Højesteretsdommen blev af den tiltænkte mor og de to børn indbragt for Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) under betegnelsen

K.K. og an-

dre mod Danmark.

EMD afsagde den 6. december 2022 dom i sagen.

EMD’s flertal (4 ud af 7 dommere) fandt, at der var sket en krænkelse af børne-

nes ret til respekt for deres privatliv efter EMRK artikel 8. Flertallet anerkendte

indledningsvist, at Højesteret havde foretaget en vanskelig afvejning mellem

hensynet til barnets bedste og de generalpræventive hensyn, som adoptionsfor-

buddet var begrundet i, herunder bl.a. hensynet til at forhindre kommerciel ud-

nyttelse af sårbare kvinder samt risikoen for, at børn bliver til en handelsvare.

Dog fandt flertallet, at det var til børnenes bedste, at den tiltænkte mor, der al-

lerede havde forældremyndighed og fungerede som mor for børnene, kunne

stedbarnsadoptere dem, og at afslaget på adoptionen de facto indebar, at bør-

nene blev nægtet anerkendelse af et retligt forældre/barn-forhold. Det var ikke

tilstrækkeligt til at sikre hensynet til børnenes bedste, at den tiltænkte mor bl.a.

havde fået del i forældremyndigheden over børnene, som hun kunne beholde i

tilfælde af separation, skilsmisse eller farens død, og at hun kunne begunstige

børnene ved testamente.

Flertallet bemærkede, at der ikke var tvist om forældreskabet til børnene, lige-

som flertallet bemærkede, at børnene over lang tid havde anset både faren og

den tiltænkte mor som deres forældre, og at det klart var i deres interesse at

opnå det samme retsforhold til den tiltænkte mor, som de havde til deres far.

Flertallet konkluderede herefter, at de nationale myndigheder i den konkrete

sag ikke havde fundet en rimelig balance mellem på den ene side børnenes inte-

resse i at få etableret et retligt forældreskab til den tiltænkte mor og på den an-

den side den generelle og abstrakte risiko for, at andre bliver påvirket negativt

af kommercielle surrogataftaler.

Flertallet fandt derimod ikke, at der var sket krænkelse af retten til familieliv,

da den tiltænkte mor og børnene havde haft mulighed for at have et almindeligt

familieliv. Flertallet fandt heller ikke krænkelse af den tiltænkte mors ret til pri-

vatliv.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 3

Mindretallet lagde vægt på, at det følger af EMD’s praksis, at staterne normalt

har en bred skønsmargin i situationer, hvor der ikke er enighed mellem Euro-

parådets medlemsstater om reguleringen af et retsområde. Dette gør sig især

gældende ved følsomme moralske eller etiske spørgsmål, såsom anerkendelse

af surrogataftaler.

Derudover fandt mindretallet, at flertallets afgørelse i praksis reelt fratager de

stater, der er modstandere af kommercielle surrogataftaler, mulighed for at re-

gulere området. Mindretallet fandt, at flertallets afgørelse kommer tæt på at an-

erkende, at der er en ”ret til et barn” gennem kommercielle surrogataftaler, og

at flertallets afgørelse flytter praksis i forhold til vægtningen af barnets bedste

fra, at der primært skal lægges vægt på barnets bedste til, at barnets bedste al-

tid skal være afgørende, når det står over for andre hensyn.

Sagen indeholder ikke oplysninger om indholdet af surrogataftalen og heller

ikke om graviditetsdonorens forhold og rettigheder før, under og efter fødslen.

Der blev ved dommen således alene taget stilling til, om afslaget på stedbarns-

adoption kunne begrundes med, at graviditetsdonoren havde modtaget veder-

lag, sammenholdt med, at den tiltænkte mor havde del i forældremyndigheden

over barnet, hvorfor det manglende forældreskab ikke havde betydning for hen-

des muligheder for at tage sig af børnene i dagligdagen.

3.1.3.3. Opsamlende vedrørende forældreskab på grundlag af surrogat-

aftaler

EMD’s dom i sagen

K.K. og andre mod Danmark

indebærer først og fremmest,

at når det i udlandet er fastslået, at den tiltænkte forælder anses som forælder

til et barn, der er blevet til ved en udenlandsk surrogataftale, kan den omstæn-

dighed, at graviditetsdonoren har modtaget vederlag for at overdrage forældre-

skabet til barnet, ikke i sig selv begrunde afslag på at etablere forældreskabet

ved stedbarnsadoption.

Sammenholdt med den øvrige retspraksis m.v. fra EMD på surrogatområdet in-

debærer dommen videre, at når det i udlandet er fastslået, at de tiltænkte foræl-

dre begge anses som forældre til barnet, og barnet er blevet til ved en surrogat-

aftale, har de enkelte stater i udgangspunktet pligt til at sikre mulighed for, at

dette forældreskab kan etableres. Det er imidlertid op til den enkelte medlems-

stat at bestemme, hvordan dette forældreskab skal søges fastslået, forudsat at

etableringen af hensyn til barnets bedste kan gennemføres hurtigt. Dette er

nærmere beskrevet i afsnit 3.5.1.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 3

Efter dansk ret kan forældreskab i de omhandlede situationer alene etableres

ved adoption, og i sådanne situationer har Domstolen udtalt, at afgørelsen skal

træffes ud fra, hvad der må anses for bedst for barnet. Der vil således altid

skulle foretages en konkret vurdering af sagen.

Der henvises her til, at efter Ankestyrelsens praksis i sager om stedbarnsadop-

tion gælder der en vis formodning for, at det vil være bedst for barnet, at den,

der i en længere periode har fungeret som barnets sociale far eller mor, også

bliver barnets anden retlige forælder. Ved stedbarnsadoption i surrogatsituatio-

ner lægges der ved vurderingen af barnets bedste vægt på, at de tiltænkte foræl-

dre har planlagt at blive forældre til barnet sammen, at familien inden fødslen

har opnået den fornødne stabilitet, og at ønsket om adoption derfor er en vel-

overvejet beslutning baseret på erfaring fra flere års samliv som familie. Betin-

gelserne for stedbarnsadoption er nærmere beskrevet i afsnit 3.1.1.2.1.2.

Afslag på stedbarnsadoption kan endvidere tænkes begrundet i, at adoptionen

vil stride mod almindelige adoptionsretlige grundsætninger, fx hvis barnet på

ulovlig eller uetisk vis er blevet frataget den kvinde, der har født barnet, eller at

surrogataftalen er gennemført i strid med lovgivningen i det land, hvor barnet

er født.

Ved afslag på stedbarnsadoption i de omhandlede situationer skal det sikres, at

parternes rettigheder efter EMRK artikel 8 ikke krænkes, særligt barnets ret til

respekt for sit privatliv.

Nedenfor er konstrueret en række eksempler til beskrivelse af praksis på områ-

det.

Tabel 3.1.

Konstruerede eksempler på etablering af forældreskab ved surrogataftaler

Eksempel 1: Kommerciel surrogataftale – barnet er blevet til ved anvendelse af et donoræg

Jens og Gitte har indgået en surrogataftale med en ugift graviditetsdonor, Diana, i Californien,

USA. Aftalen er indgået i overensstemmelse med californisk lovgivning. Diana er blevet gravid

med Jens’ sæd og et donoræg. Det vil sige, at hverken Diana eller Gitte er genetisk knyttet til det

kommende barn.

På baggrund af surrogataftalen afsiger en californisk domstol en dom, hvorefter Jens og Gitte er

retlige forældre til det kommende barn. Efter fødslen bliver der på baggrund af dommen udstedt

en californisk fødselsattest, hvor det fremgår, at Jens og Gitte er barnets forældre. Jens og Gitte

er herefter retlige forældre efter californisk ret.

Efter dansk ret anses Jens og Diana derimod som barnets retlige forældre. For at blive anset som

retlig forælder til barnet efter dansk ret vil Gitte skulle ansøge om stedbarnsadoption. Stedbarns-

adoptionen vil skulle meddeles, når forholdet mellem barnet og den tiltænkte forælder er blevet

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 3

en praktisk realitet, medmindre de danske adoptionsmyndigheder undtagelsesvist vurderer, at

adoptionen ikke vil være bedst for barnet, eller betingelserne for adoption i øvrigt ikke er opfyldt.

Tilsvarende vil gælde for et mandligt par, hvor den ene mand er genetisk tilknyttet barnet.

Hvis Gitte og Jens går fra hinanden, inden de tager skridt til stedbarnsadoption, vil der ikke kunne

gennemføres en stedbarnsadoption.

Eksempel 2: Kommerciel surrogataftale – barnet er blevet til ved den tiltænkte mors æg

Ane og Mads er gift, men Ane kan ikke gennemføre en graviditet. De indgår derfor en kommerciel

surrogataftale med en fertilitetsklink i Ukraine, hvor en graviditetsdonor, Irina, bliver gravid med

et æg fra Ane og med Mads’ sæd.

Ane og Mads opholder sig på fertilitetsklinikken, da barnet bliver født. De får straks udleveret

barnet, og få dage efter rejser de hjem igen.

Efter dansk ret anses Mads som barnets far, da han er genetisk knyttet til barnet. Samtidig anses

Irina efter dansk ret som barnets mor, da hun har født barnet. Det gælder uanset, at graviditeten

er etableret med et æg fra Ane. Der er derfor efter dansk ret ikke et retligt forhold mellem Ane

og barnet.

Ane vil i stedet kunne ansøge om at stedbarnsadoptere barnet. Stedbarnsadoptionen vil skulle

meddeles, medmindre de danske adoptionsmyndigheder undtagelsesvist vurderer, at adoptio-

nen ikke vil være bedst for barnet, eller betingelserne for adoption i øvrigt ikke er opfyldt.

Eksempel 3: Altruistisk surrogataftale – barnet er blevet til ved anvendelse af et donoræg

Ole og Jonas har indgået en surrogataftale med Oles ugifte kusine, Tina, der gerne vil være gravi-

ditetsdonor uden at modtage vederlag (altruistisk surrogataftale). Tina bliver gravid med Jonas’

sæd og et donoræg på en fertilitetsklinik i Spanien.

Da Tina føder barnet, anses hun som barnets mor efter dansk ret. Hun anses også som barnets

mor, selvom hun føder i udlandet. Jonas anses som retlig far, da barnet er blevet til med hans

sæd. Ole anses derimod ikke som retlig forælder til barnet.

Ole vil kunne stedbarnsadoptere barnet, hvis Tina samtykker til adoptionen, medmindre de dan-

ske adoptionsmyndigheder undtagelsesvist vurderer, at adoptionen ikke vil være bedst for bar-

net, eller betingelserne for adoption i øvrigt ikke er opfyldt.

Ole vil have den samme mulighed, hvis der er tale om en kommerciel surrogataftale.

Hvis Ole dør, inden stedbarnsadoptionen er gennemført, vil barnet ikke være arveberettiget efter

ham.

Eksempel 4: Kommerciel surrogataftale – mandlig soloforælder

Ulrik vil gerne have børn og ønsker at blive soloforælder. Han indgår derfor en surrogataftale

med en ugift graviditetsdonor, Jennifer, i Californien, USA. Aftalen er indgået i overensstemmelse

med californisk lovgivning. Jennifer er blevet gravid med Ulriks sæd og et donoræg. Det vil sige, at

Ulrik vil være genetisk tilknyttet det kommende barn, mens Jennifer ikke vil være det.

På baggrund af surrogataftalen afsiger en californisk domstol en dom, hvorefter Ulrik er barnets

retlige forælder. Efter fødslen bliver der på baggrund af dommen udstedt en californisk fødselsat-

test, hvor det fremgår, at Ulrik er barnets forælder.

Efter dansk ret anses både Ulrik og Jennifer som barnets retlige forældre. Som retlig forælder vil

Jennifer skulle inddrages i retlige spørgsmål vedrørende barnet, herunder fx overdragelse af for-

ældremyndighed og udbetaling af offentlige ydelser. Det vil således ikke være muligt for Ulrik at

blive anset som eneste retlige forælder til barnet efter dansk ret.

Med samtykke fra Jennifer vil Ulrik dog kunne få forældremyndigheden over barnet alene.

Tilsvarende vil gælde ved en altruistisk surrogataftale indgået med fx en søster, kusine eller en

tæt veninde.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 3

Eksempel 5: Altruistisk surrogataftale – kvindelig soloforælder

Trine er enlig og vil gerne være soloforælder, men hun kan ikke gennemføre en graviditet. Hun

indgår derfor en surrogataftale med sin ugifte søster, Karen. Efter aftalen skal Karen uden veder-

lag føde et barn til Trine (altruistisk surrogataftale). Det bemærkes, at Trine også vil kunne have

indgået aftalen med en tæt veninde.

På en fertilitetsklinik i Spanien bliver Karen gravid med et æg, som Trine donerer, og anonym do-

norsæd.

Da Karen føder barnet, anses hun som barnets mor efter dansk ret. Hun anses også som barnets

mor, selvom hun føder i udlandet. Hverken Trine eller sæddonor anses som retlige forældre til

barnet.

Trine vil kunne adoptere barnet ved en såkaldt ”familieadoption”, dvs. en adoption hvor der er en

kvalificeret tilknytning mellem barnets oprindelige slægt og adoptanten, hvis Karen samtykker til

adoptionen, medmindre de danske adoptionsmyndigheder undtagelsesvist vurderer, at adoptio-

nen ikke vil være bedst for barnet, eller betingelserne for adoption i øvrigt ikke er opfyldt.

Hvis surrogataftalen var kommerciel, og Trine ikke havde nogen relation til graviditetsdonoren,

ville hun ikke kunne blive retlig forælder til barnet gennem adoption, da kontakten til graviditets-

donoren i så fald var skabt med henblik på adoption. I sådanne tilfælde tillades adoption ikke.

Eksempel 6: Kommerciel surrogataftale – barnet er blevet til med æg fra den tiltænkte forælder

Bente og Karsten vil gerne være forældre sammen, men Bente kan ikke gennemføre en gravidi-

tet. De indgår derfor en surrogataftale med en udenlandsk graviditetsdonor, Maria. Graviditeten

etableres med Bentes æg og donorsæd.

Da barnet bliver født, udstedes en fødselsattest i barnets fødeland, hvor Bente og Karsten er an-

ført som forældre til barnet i overensstemmelse med landets lovgivning.

Efter dansk ret anses hverken Bente eller Karsten som barnets retlige forældre. Der vil ikke kunne

etableres retligt forældreskab for dem efter dansk ret, da dette i givet fald skal ske som en adop-

tion. Men fordi kontakten er etableret med henblik herpå, kan det ikke lade sig gøre.

3.2. Retsvirkningerne af forældreskab

Reglerne om etablering af retligt forældreskab for børn født på grundlag af sur-

rogataftaler er beskrevet i afsnit 3.1.3. Heraf følger bl.a., at efter gældende ret

vil en tiltænkt forælder til et barn, der fødes på grundlag af en kommerciel sur-

rogataftale, i udgangspunktet kunne meddeles stedbarnsadoption, medmindre

de danske adoptionsmyndigheder undtagelsesvist vurderer, at adoptionen ikke

vil være til barnets bedste.

Oftest er der sammenfald mellem barnets retlige forældre og barnets forældre-

myndighedsindehavere. I modsætning til retligt forældreskab kan forældre-

myndighed dog ved aftale overføres til andre end barnets retlige forældre. Der

henvises til afsnit 3.2.1.1.

Et retligt forældreskab til et barn medfører en række rettigheder og pligter. Det

gælder både på og uden for det familieretlige område.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 3

På det familieretlige område vedrører det særligt forældremyndighed, samvær

og bopæl ved samlivsophør, forsørgelsespligt (børnebidrag) og efternavn.

For så vidt angår øvrige retsområder er det særligt regler om indfødsret, op-

holdsgrundlag, barsel, børnetilskud og arveret.

Retligt forældreskab giver på nogle områder et barn en stærkere retsstilling,

end den retsstilling barnet får gennem forældremyndighed. Det gælder særligt i

forhold til forsørgelsespligt og arveret. En forældremyndighedsindehaver er så-

ledes ikke forpligtet til at betale børnebidrag til barnet, ligesom et barn ikke bli-

ver livsarving til en forældremyndighedsindehaver (legal arveret).

Derudover er der forskel på retsvirkningerne af, om et retligt forældreskab

etableres efter børneloven, herunder ved anerkendelse af udenlandsk forældre-

skab, eller om det etableres ved stedbarnsadoption. Denne forskel består navn-

lig i forhold til tidspunktet for indtrædelse af retsvirkningerne af det retlige for-

ældreskab. Ved forældreskab efter børneloven, herunder anerkendelse af uden-

landsk forældreskab, får forældreskabet retsvirkninger fra barnets fødsel (ex

tunc).

Etableres det retlige forældreskab ved stedbarnsadoption, får forældre-

skabet retsvirkninger fra tidspunktet for afgørelsen (ex

nunc).

Sondringen mel-

lem, om rettighederne indtræder fra barnets fødsel eller fra tidspunktet for af-

gørelsen om stedbarnsadoption, kan fx få betydning i relation til retten til bar-

sel. Forskellen i måden for etablering af forældreskabet kan også i nogle af-

grænsede situationer få betydning i forhold til, hvornår barnet kan opnå dansk

statsborgerskab.

3.2.1. Det familieretlige område

3.2.1.1. Forældremyndighed

Efter forældreansvarsloven skal en forældremyndighedsindehaver drage om-

sorg for barnet, og en forældremyndighedsindehaver kan træffe afgørelse om

barnets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov. Dette gælder også

for en person, der har forældremyndighed over et barn uden at være retlig for-

ælder til barnet.

Forældremyndigheden over et barn kan enten varetages af én person (enefor-

ældremyndighed) eller af to personer (fælles forældremyndighed).

Efter § 6 i forældreansvarsloven har forældre, der er gift med hinanden ved

barnets fødsel, som udgangspunkt fælles forældremyndighed.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 3

Ugifte forældres forældremyndighed er nærmere reguleret i lovens § 7. Efter lo-

vens § 7 er det udgangspunktet, at moren har forældremyndigheden alene, når

hun ikke er gift med barnets far eller medmor. Forældre, der ikke er gift med

hinanden, har dog bl.a. fælles forældremyndighed, hvis de sammen har afgivet

en omsorgs- og ansvarserklæring efter børneloven, eller hvis de har indgået en

aftale om fælles forældremyndighed.

Det følger af lovens § 7 a, stk. 1-3, at forældre, der sammen har adopteret et

barn, har fælles forældremyndighed, at en forælder, der har adopteret et barn

alene, har forældremyndigheden alene, og at forældre har fælles forældremyn-

dighed, når den ene har adopteret den andens barn (stedbarnsadoption).

Forældremyndighed efter lovens §§ 6-7 a følger direkte af loven. Det kræver så-

ledes ikke en myndighedsbeslutning at etablere forældremyndigheden.

Efter lovens § 9 kan forældre aftale, at de skal have fælles forældremyndighed,

og efter § 10 kan forældre, der har fælles forældremyndighed, og som ikke lever

sammen, aftale, at en af dem skal have forældremyndigheden alene. Aftaler ef-

ter §§ 9 og 10 skal anmeldes til Familieretshuset for at være gyldige.

Efter § 13, stk. 1, kan forældre aftale, at forældremyndigheden skal overføres fra

den ene forælder til den anden. Aftalen skal anmeldes til Familieretshuset for at

være gyldig. Endvidere kan forældremyndighed efter bestemmelsens stk. 2 ved

aftale godkendt af Familieretshuset eller familieretten overføres til andre end

forældre. Forældremyndigheden kan bl.a. overføres til et ægtepar eller et sam-

levende par i forening, herunder til den ene forælder og dennes ægtefælle eller

samlever. Aftale efter stk. 1 og 2 er ikke gyldig, hvis aftalen er indgået inden

barnets fødsel, eller aftalen er betinget eller tidsbegrænset. Endvidere er en af-

tale efter stk. 2 ikke gyldig, hvis der ydes vederlag eller betaling for tabt arbejds-

fortjeneste til forældremyndighedens indehaver.

Endelig følger det af lovens § 36, at inden en aftale om forældremyndighed efter

§ 13, stk. 2, godkendes, skal der som udgangspunkt indhentes en erklæring fra

den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden.

Det følger af artikel 6 i Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, at en sag om

forældremyndighed, herunder om godkendelse af aftaler om forældremyndig-

hed, kun kan behandles i Danmark, hvis barnet har bopæl her. Videre følger det

af konventionens artikel 16, at tildeling af forældremyndighed efter §§ 6-7 a, 9

og 10 og § 13, stk. 1, kun finder anvendelse, når barnet har bopæl i Danmark.

Det er uden betydning for anvendelse af artikel 6 og 16, hvor forældrene bor.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 3

Hvis et barn er født på grundlag af en surrogataftale, vil graviditetsdonoren, der

har født barnet, efter dansk ret blive anset som barnets mor, hvilket følger af §

30 i børneloven. Den mand, ved hvis sæd barnet er blevet til, vil blive anset som

barnets far, hvis han anses som far efter børneloven. Disse to personer vil såle-

des være barnets retlige forældre. Den retlige fars partner (den tiltænkte foræl-

der), vil efter dansk ret ikke blive anset som retlig forælder. I relation til børn,

der er født på grundlag af en surrogataftale, indebærer ovenstående, at den til-

tænkte forælder, der ikke er retlig forælder til barnet, ikke har forældremyndig-

hed over barnet, og at en retlig forælder efter en analogi af § 7 i forældrean-

svarsloven har forældremyndighed over barnet.

Den retlige far og hans partner vil dog efter § 13, stk. 2, i forældreansvarsloven

kunne aftale, at de skal have fælles forældremyndighed over barnet. Aftalen

skal godkendes af Familieretshuset eller familieretten, og som led i behandlin-

gen af sagen vil der efter lovens § 36 skulle indhentes en udtalelse fra gravidi-

tetsdonoren. Det bemærkes, at efter praksis er vederlagsforbuddet i lovens § 13,

stk. 2, i de omhandlede situationer ikke til hinder for godkendelse af en aftale

om fælles forældremyndighed.

Artikel 16 i Haagerbørnebeskyttelseskonventionen indeholder regler om, hvem

der har forældremyndigheden over et barn, når forældremyndigheden følger af

loven i et andet land og ikke af en udenlandsk afgørelse. Bestemmelsen omfat-

ter alle lande og ikke kun stater, der har tiltrådt konventionen:

»Artikel 16

1. Tildeling eller ophør af forældreansvar som en følge af loven uden en retslig

eller administrativ myndigheds mellemkomst er undergivet loven i den stat,

hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted.

2. Tildeling eller ophør af forældreansvar ved aftale eller ved en ensidig hand-

ling uden en retslig eller administrativ myndigheds mellemkomst er undergivet

loven i den stat, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted på det tidspunkt,

hvor aftalen eller den ensidige handling får virkning.

3. Forældreansvar, der følger af loven i den stat, hvor barnet har sit sædvanlige

opholdssted, består fortsat efter en flytning af barnets sædvanlige opholdssted

til en anden stat.

4. […]”

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 3

Konventionen indeholder i artikel 23 regler om anerkendelse af udenlandske

afgørelser m.v. fra andre konventionsstater. Det er udgangspunktet, at sådanne

afgørelser m.v. skal anerkendes i en konventionsstat, når afgørelsen er truffet i

en anden konventionsstat, og der i denne stat efter konventionens kompetence-

regler var international kompetence til at behandle sagen, navnlig fordi barnet

havde bopæl der. Anerkendelse kan dog bl.a. nægtes, hvis anerkendelsen åben-

bart vil stride mod grundlæggende retsprincipper i den pågældende stat, under

hensyntagen til barnets bedste.

I relation til forældremyndighedsafgørelser fra ikke-konventionsstater følger

det af dansk international privatret, at sådanne afgørelser anerkendes i Dan-

mark på ulovbestemt grundlag. Anerkendelsen er navnlig betinget af, at afgø-

relsen var truffet i barnets bopælsland, og at anerkendelse af afgørelsen ikke

åbenbart må stride mod grundlæggende retsprincipper (ordre public) i Dan-

mark, herunder hensynet til barnets bedste.

Fælles forældremyndighed fortsætter efter en samlivsophævelse. Hvis den fæl-

les forældremyndighed efter § 11 i forældreansvarsloven efter samlivsophævelse

skal ophæves, placeres forældremyndigheden hos én af de to forældremyndig-

hedsindehavere ud fra, hvad der vil være bedst for barnet, også selvom den på-

gældende ikke er retlig forælder til barnet.

Dør den ene forældremyndighedsindehaver, følger det af §§ 15 og 15 a i foræl-

dreansvarsloven, at den anden forældremyndighedsindehaver som udgangs-

punkt har forældremyndigheden alene. Dette gælder også, selvom den efterle-

vende forældremyndighedsindehaver ikke er retlig forælder til barnet.

3.2.1.2. Samvær og bopæl ved samlivsophør

Forældreansvarslovens hovedregel i § 19 om barnets ret til samvær er møntet

på barnets samvær med sine retlige forældre. Det følger således af § 19 i foræl-

dreansvarsloven, at ved samlivsophør søges barnets forbindelse med begge ret-

lige forældre bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som

det ikke har bopæl hos.

I lovens § 20 reguleres barnets samvær med andre end retlige forældre. Hvis en

forælder eller begge forældre er døde, eller en forælder er ukendt, følger det af

bestemmelsen, at der efter anmodning kan fastsættes samvær med barnets

nærmeste pårørende, som det er knyttet til. Der kan endvidere efter anmodning

fastsættes samvær med barnets nærmeste pårørende, som det er knyttet til,

hvis der ikke eller kun i yderst begrænset omfang er samvær med den forælder,

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 3

barnet ikke har bopæl hos. Der vil således kunne fastsættes samvær med en so-

cial forælder, herunder ved surrogataftaler en tiltænkt forælder, der ikke er ret-

lig forælder til barnet.

Det følger af § 17, stk. 1, i forældreansvarsloven, at hvis forældre har fælles for-

ældremyndighed, og de ikke er enige om, hos hvem af dem barnet skal have bo-

pæl, kan der træffes afgørelse herom. Det er i retspraksis fastslået, at bestem-

melsen finder analog anvendelse, selvom en forældremyndighedsindehaver

ikke er retlig forælder til barnet, i hvert fald når den pågældende forældremyn-

dighedsindehaver har fungeret som forælder til barnet i en periode. Et barn har

således mulighed for at få bopæl hos en forældremyndighedsindehaver, der

ikke er retlig forælder til barnet, hvis det er bedst for barnet.

3.2.1.3. Forsørgelsespligt (børnebidrag)

Det følger af § 13 i børnebidragsloven, at forældrene hver for sig er forpligtet til

at forsørge barnet. Hvis den ene af forældrene ikke opfylder sin forsørgelses-

pligt over for barnet, kan det pålægges den pågældende forælder at betale bi-

drag til barnets underhold.

Retlige forældre har således forsørgelsespligt over for deres barn.

Derimod har sociale forældre, herunder en tiltænkt forælder i en surrogataftale,

der ikke er retlig forælder til barnet, ikke forsørgelsespligt og kan derfor ikke

pålægges at betale børnebidrag til barnet efter en samlivsophævelse.

Det er uden betydning for forsørgelses- og bidragspligten, hvem der har foræl-

dremyndigheden over barnet.

Skal et barn, der er født på grundlag af en surrogataftale, efter en samlivsophæ-

velse mellem en retlig forælder og en tiltænkt forælder bo hos den tiltænkte for-

ælder, kan den tiltænkte forælder anmode om, at den retlige forælder pålægges

at betale børnebidrag men ikke omvendt.

3.2.1.4. Efternavn

Efter navneloven har et barn ret til at antage barnets retlige forælders nuvæ-

rende eller tidligere ægtefælles efternavn eller nuværende samlevers efternavn.

Det samme gælder den retlige forælders nuværende samlevers efternavn, for-

udsat at de har levet sammen i mindst to år.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 3

3.2.2. Uden for det familieretlige område

3.2.2.1. Indfødsret, statsborgerskab og ophold i Danmark

3.2.2.1.1. Barnets ret til dansk statsborgerskab

Det følger af § 1 i indfødsretsloven, at et barn erhverver dansk statsborgerskab

ved fødslen, hvis faderen, moderen eller medmoderen er dansk.

Barnet erhverver dansk statsborgerskab efter bestemmelsen, blot en af foræl-

drene er dansk.

Er forældreskabet etableret i udlandet, indebærer bestemmelsen, at barnet au-

tomatisk vil have erhvervet dansk statsborgerskab ved fødslen, når det uden-

landske forældreskab anerkendes efter dansk ret, og forældreskabet er blevet

registreret i CPR.

Er barnet blevet til ved en kommerciel udenlandsk surrogataftale, og er de til-

tænkte forældre et par bestående af en mand, der er far til barnet, og som er

udenlandsk statsborger, og en kvinde, der er dansk statsborger, kan farens fa-

derskab til barnet anerkendes umiddelbart ved ankomsten til Danmark. Da

kvindens udenlandske forældreskab (moderskab) til barnet ikke anerkendes ef-

ter dansk ret (se afsnit 3.1.3.), vil barnet ikke kunne erhverve dansk statsbor-

gerskab efter § 1 i indfødsretsloven.

I sådanne situationer kan barnet få tildelt dansk statsborgerskab ved lov efter

farens partner, når denne har stedbarnsadopteret barnet. Der henvises til § 14 i

cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation:

”§ 14. Børn, der før det fyldte 12. år adopteres af danske statsborgere, herunder

ved stedbarnsadoption, og som ikke bliver danske statsborgere i medfør af § 2

A i lov om dansk indfødsret, kan optages på et lovforslag om indfødsrets med-

delelse uafhængig af ophold her i landet. Det er en forudsætning, at adoptionen

har gyldighed efter dansk ret. Er adoptionen sket mellem det fyldte 12. og 18.

år, kan barnet uanset opholdskravene i §§ 7-13 optages på et lovforlag, hvis det

inden det fyldte 18. år har opholdt sig mindst 2 år her i landet.”

Tildeling af dansk statsborgerskab efter cirkulæreskrivelsen sker ved optagelse

på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, som Folketinget vedtager. Som det

fremgår af § 14 i cirkulæreskrivelsen om naturalisation, er der ikke særlige be-

tingelser knyttet til optagelse på lovforslaget, når barnet er under 12 år, og sted-

barnsadoptionen har gyldighed efter dansk ret.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 3

Udlændinge- og integrationsministeren fremsætter som udgangspunkt lov-

forslag om indfødsrets meddelelse to gange årlig i april og oktober, der forven-

tes vedtaget i henholdsvis juni og december. Børn, der er optaget på et lov-

forslag om indfødsrets meddelelse efter § 14, 1. pkt., i cirkulæreskrivelsen om

naturalisation, erhverver dansk statsborgerskab, når loven træder i kraft.

3.2.2.1.2. Barnets mulighed for at opholde sig i Danmark

Når barnet i eksemplet i afsnit 3.2.2.1.1. ankommer til Danmark, skal barnet

have ret til at opholde sig i Danmark. Denne ret til at opholde sig i Danmark er i

udgangspunktet knyttet til farens opholdsret, da den anden forælders forældre-

skab på dette tidspunkt endnu ikke er fastslået. Har barnet statsborgerskab i et

af de andre nordiske lande, har barnet dog et selvstændigt opholdsgrundlag i

Danmark.

Det er vurderingen, at i situationer hvor den herboende udenlandske far har

opholdstilladelse i Danmark efter udlændingeloven eller opholdsret i Danmark

efter EU-reglerne, vil barnet som udgangspunkt også kunne få ret til at opholde

sig her i landet.

3.2.2.2. Barsel

Efter § 7, stk. 1, i barselsloven har en mor ret og pligt til fravær i de første to

uger efter en fødsel. Herefter har hun ret til fravær i yderligere 8 uger. Efter § 7,

stk. 2, indtræder faren eller medmoren i morens ret til fravær efter stk. 1, hvis

moren dør eller på grund af sygdom bliver ude af stand til at passe barnet. Efter

§ 7, stk. 3, har en far eller medmor ret til fravær i 2 sammenhængende uger ef-

ter fødslen eller efter modtagelse af barnet i hjemmet eller efter aftale med ar-

bejdsgiveren inden for de første 10 uger efter fødslen.

Efter barselslovens § 9 har hver forælder efter den 10. uge efter fødslen eller

modtagelsen af barnet ret til fravær i 32 uger.

Efter barselslovens kapitel 5 har forældre ret til barselsdagpenge, hvis de opfyl-

der betingelserne herfor, herunder et beskæftigelseskrav.

Reglerne i barselslovens §§ 7 og 9 giver således rettigheder til et barns retlige

forældre, som fastlægges på grundlag af børnelovens regler herom. Barselslo-

ven giver som udgangspunkt ikke rettigheder til sociale/tiltænkte forældre.

Det er således børnelovens regler om forældreskab, der er afgørende for, om en

far eller medmor har ret til orlov og barselsdagpenge efter bl.a. barselslovens §§

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 3

7 og 9. Hvis en mand eller kvinde ikke anerkendes som far eller medmor efter

børneloven, har denne dermed heller ikke ret til orlov og barselsdagpenge som

far eller medmor efter disse bestemmelser i barselsloven.

Barselslovens § 8 regulerer retten til forældreorlov for adoptanter. Retten til

forældreorlov er den samme for mandlige og kvindelige adoptanter. Efter be-

stemmelsens stk. 5 er det en betingelse for ret til forældreorlov, at de adoption-

sundersøgende myndigheder har bestemt, at adoptanten i en periode skal være

i hjemmet. Bestemmelsen finder også anvendelse på stedbarnsadoptioner.

Det bemærkes, at det fra den 1. januar 2024 bliver muligt for soloforældre at

overdrage en del af deres orlov til et nærtstående familiemedlem, og barnets

retlige forældre får mulighed for at overdrage ret til fravær og barselsdagpenge,

som ikke er øremærket, til sociale/tiltænkte forældre.

Det bemærkes endelig, at lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats regulerer rettigheder for forældre, som modtager offentlige ydel-

ser.

3.2.2.3. Børnetilskud m.v.

Det følger af § 8, stk. 1, 1. pkt., i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling

af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 21. januar 2019 (børnetilskudslo-

ven), at børnetilskud udbetales til moren. Hvis barnets far har forældremyndig-

heden alene, udbetales tilskuddet til ham. Lever forældre, der har fælles foræl-

dremyndighed, ikke sammen, udbetales børnetilskud til den af forældrene, der

har barnet hos sig.

Efter lovens § 11 kan et bidrag til et barns underhold, der er fastsat efter børne-

bidragsloven, udbetales forskudsvist til bidragsmodtageren, når det ikke beta-

les på forfaldsdagen.

Retten til børnetilskud m.v. er således også baseret på børnelovens regler om

fastlæggelse af forældreskab og forældreansvarslovens fastlæggelse af forældre-

myndighed.

3.2.2.4. Arveret

Retligt forældreskab medfører arveret imellem barnet og forælderen.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 3

Barnet er forældrenes livsarving og arver efter sine retlige forældre. Barnets an-

del af arven afhænger af en række forskellige forhold. Det har navnlig betyd-

ning, om den retlige forælder efterlader sig andre børn eller en ægtefælle, og

om den retlige forælder har oprettet testamente. Et eventuelt testamente vil

som klart udgangspunkt ikke kunne berøre barnets tvangsarv, som udgør en

fjerdedel af barnets arvelod, jf. § 5, stk. 1, i arveloven.

Det følger endvidere af § 2 i arveloven, at en retlig forælder vil arve efter sit

barn, hvis barnet ikke har efterladt sig livsarvinger. En retlig forælder er dog

ikke barnets livsarving og er derfor heller ikke tvangsarving. Barnet kan derfor

have disponeret over hele eller dele af arven i et testamente.

Det fremgår af § 17 i arveloven, at efter en ægtefælles død kan den længstle-

vende ægtefælle overtage ægtefællernes delingsformue til uskiftet bo med deres

fælles livsarvinger. En ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, udøver en ejers rådig-

hed over det uskiftede bo.

Det følger videre af lovens § 18, stk. 1, at efterlader den førstafdøde ægtefælle

sig særlivsarvinger, kan boet kun udleveres til uskiftet bo med samtykke fra

dem. En særlivsarving vil eksempelvis kunne være et barn født på grundlag af

en surrogataftale, som kun den ene ægtefælle er retlig forælder til – også

selvom begge ægtefæller har del i forældremyndigheden over barnet.

Af lovens § 18, stk. 2, fremgår det, at hvis en særlivsarving er umyndig ifølge

værgemålslovens § 1, stk. 1, – det vil sige, at særlivsarvingen er under 18 år og

ikke har indgået ægteskab – eller hvis der er beskikket skifteværge for en sær-

livsarving, kan skifteretten tillade, at boet udleveres til uskiftet bo, hvis værgen

eller skifteværgen samtykker deri og udleveringen er forsvarlig under hensyn til

livsarvingernes interesser og den længstlevende ægtefælles forhold. Det samme

gælder ifølge bestemmelsen, hvis en særlivsarving er under værgemål efter vær-

gemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, hvis vær-

gemålet angår dette anliggende. Endelig følger det, at hvis særlivsarvingen er

under samværgemål, kræves tillige samtykke fra særlivsarvingen.

Disse regler medfører, at den længstlevende ægtefælle som udgangspunkt har

ret til at sidde i uskiftet bo, når den anden ægtefælle dør, hvis ægtefællerne ude-

lukkende havde fælles børn eller ingen børn. Den længstlevende ægtefælle, der

ikke sammen med den afdøde ægtefælle var retlig forælder for den afdøde for-

ælders barn, har ikke en tilsvarende ret til at sidde i uskiftet bo med sin ægte-

fælles særbørn, fx et barn født på grundlag af en surrogataftale.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 3

3.3. Registrering af forældreskab og forældremyndighed i

CPR

Efter § 4, stk. 1, i CPR-loven registreres enhver med et personnummer tildelt ef-

ter lovens § 3, stk. 1 eller 2, eller efter regler udstedt i medfør af lovens § 3, stk.

9, med de oplysninger, der er anført i bilag 1 til loven.

Bilag 1 til loven, der fastlægger dataindholdet i CPR, indeholder følgende om

registreringen af slægtsskabsoplysninger:

”7) Slægtskabsoplysninger: Oplysning om personnummer på mor, far eller

medmor og børn, angivelse af mor og far eller medmor i feltet for indehavere af

forældremyndigheden over mindreårige og oplysning om delt bopæl efter § 18 a

i forældreansvarsloven.”

Hvis der fejlagtigt er sket registrering af et forældreskab til et barn, der er født

på grundlag af en surrogataftale, i CPR, skal registreringen annulleres. Regi-

strering af forældreskab i CPR har således ikke i sig selv retsvirkninger. Det af-

gørende er alene, om forældreskabet er gyldigt efter dansk ret. Et ugyldigt for-

ældreskab bliver således ikke gyldigt, fordi det bliver registreret i CPR.

3.4. Lov om assisteret reproduktion i forbindelse med be-

handling, diagnostik og forskning m.v.

Det følger af § 13 i lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling,

diagnostik og forskning m.v., at assisteret reproduktion ikke må finde sted, når

der foreligger en aftale mellem den kvinde, hvor graviditet søges etableret, og

en anden om, at kvinden skal føde et barn til denne (surrogataftale).

Hensynet bag bestemmelsen er bl.a., at sundhedsfaglig hjælp til assisteret re-

produktion i tilfælde, hvor det vides, at der er tale om en surrogataftale, findes

at være i strid med principperne i § 33 i adoptionsloven om forbud mod formid-

ling af surrogatmoderskab. Om § 33 i adoptionsloven henvises til afsnit

3.1.1.2.1.4.

3.5. Danmarks internationale forpligtelser i relation til foræl-

dreskab på grundlag af surrogataftaler

3.5.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Det følger af artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

(EMRK), at enhver har ret til respekt for bl.a. sit privatliv og familieliv. Efter

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 3

bestemmelsens stk. 2 må ingen offentlig myndighed gøre indgreb i udøvelsen af

denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt

i et demokratisk samfund for bl.a. at beskytte andres rettigheder og friheder.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har navnlig i sagen

K.K.

og andre mod Danmark

taget stilling til betydningen af artikel 8 i relation til

en surrogataftale. Ved dom af 6. december 2022 fandt EMD, at Danmark havde

krænket artikel 8 i EMRK om retten til privatliv og familieliv ved at afslå den

tiltænkte mors ansøgning om adoption af to børn, der var blevet til gennem en

kommerciel surrogataftale med en kvinde i Ukraine.

EMD fandt således, at de danske myndigheder ikke havde foretaget en rimelig

hensynsafvejning mellem på den ene side hensynet til børnenes interesse i at få

et juridisk forælder-barn forhold til deres mor, og på den anden side hensynet

til andres rettigheder, navnlig dem som generelt og abstrakt risikerer at blive

påvirket negativt af kommercielle surrogataftaler. Ifølge EMD måtte hensynet

til børnenes interesse i at blive adopteret af den tiltænkte mor, som allerede

fungerede som mor for dem, veje tungest.

EMD konkluderede derfor, at afslaget på ansøgningen om stedbarnsadoption

var i strid med børnenes ret til privatliv efter EMRK artikel 8. EMD fandt dog

ikke krænkelse af den tiltænkte mors ret til privatliv, ligesom EMD ikke fandt

krænkelse af hverken børnenes eller graviditetsdonorens ret til familieliv. Nær-

mere om dommen henvises til afsnit 3.1.3.2.2.

Dommen er på linje med andre domme fra EMD om forældreskab ved kom-

mercielle surrogataftaler. Se bl.a. dommen i sagen

D.B. og andre mod Schweiz.

I dommen henvises i de indledende præmisser til

EMD’s rådgivende udtalelse

af 10. april 2019

om forældreskab på grundlag af udenlandske surrogataftaler.

Udtalelsen blev afgivet til brug for en sag i Frankrig, hvor et barn var født i ud-

landet på grundlag af en surrogataftale. Den tiltænkte far var genetisk far til

barnet, og faderskabet til barnet var anerkendt i Frankrig. Derimod var den til-

tænkte mor i Frankrig ikke anerkendt som retlig forælder til barnet, der ikke

var blevet til ved brug af hendes æg. Sagen drejede sig om anerkendelse af den

tiltænkte mors moderskab til barnet.

I udtalelsen konkluderede EMD, at barnets ret til respekt for sit privatliv i situ-

ationer som den omhandlede indebærer, at der i national ret skal være mulig-

hed for etablering af et retligt forældre/barn-forhold også i forhold til den til-

tænkte mor, som i en fødselsattest udstedt i barnets fødeland var anført som

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 3

den ”retlige mor”. Det fremgår også af konklusionen, at en sådan anerkendelse

ikke nødvendigvis skal ske ved registrering i fødselsregistret på baggrund af det

i udlandet fastslåede moderskab, men også kan ske ved fx adoption, forudsat at

dette af hensyn til barnets bedste kan ske hurtigt. EMD henviste her til, at usik-

kerheden om barnets retlige forhold til den tiltænkte forælder bør afklares hur-

tigst muligt.

Med hensyn til etablering af forældreskabet ved adoption understregede EMD i

udtalelsen, at betingelserne herfor skal være passende, og at der skal foretages

en ”bedst for barnet”-vurdering.

EMD udtalte videre, at ved vurderingen af etableringen af den tiltænkte foræl-

ders forældreskab skal der foretages en konkret vurdering af barnets bedste, og

at etableringen senest skal gennemføres, når forholdet mellem barnet og den

tiltænkte forælder er blevet en ”praktisk realitet”. Udtalelsen indeholder ikke

nærmere om forståelsen af, hvornår forholdet mellem barnet og den tiltænkte

forælder er blevet en ”praktisk realitet”. Det fremgår dog af udtalelsen, at det i

første række er overladt til de nationale myndigheder at vurdere, hvornår for-

holdet – henset til barnets bedste – i den enkelte sag er blevet en ”praktisk rea-

litet”.

I begrundelsen for udtalelsen anførte EMD navnlig følgende hensyn:

EMD anerkendte på den ene side, at Frankrig havde en legitim interesse i at øn-

ske at afskrække sine statsborgere fra at tage til udlandet og benytte sig af me-

toder til assisteret reproduktion, som var forbudt i Frankrig.

På den anden side fandt EMD, at den manglende anerkendelse af et retligt for-

ældre/barn-forhold ikke kun berørte de tiltænkte forældre, men i væsentlig

grad også barnets ret til respekt for sit privatliv. Samtidig pegede EMD på risi-

koen for, at barnet ikke ville kunne få den tiltænkte mors nationalitet eller få ret

til ophold i hendes hjemland, at barnets arveret efter hende ville kunne blive

svækket, og at barnets forhold til den tiltænkte mor ville kunne blive bragt i

fare, hvis hun og faren blev skilt, eller faren døde.

Med henvisning til den sag, som den

rådgivende udtalelse fra 2019

drejede sig

om, udtalte EMD i afvisningskendelsen i sagen

H mod Storbritannien

følgende

om tidspunktet for etableringen af forældreskabet: ”På det tidspunkt, hvor bør-

nene ankom til Frankrig, var det klart, at de tiltænkte forældre (hvoraf den ene

var børnenes genetiske far) var de eneste, som havde og ønskede at udøve for-

ældreansvar”.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 3

I sagen

A.M. mod Norge

blev det par, der havde indgået surrogataftalen, skilt

inden barnets fødsel, men de gennemførte alligevel aftalen. Mandens faderskab

til barnet blev anerkendt, men hans tidligere ægtefælle fik afslag på sin anmod-

ning om at få fastslået forældreskabet til barnet gennem enten anerkendelse af

hendes forældreskab, der var fastslået i udlandet, eller gennem (stedbarns-

)adoption. EMD fandt ikke, at afslaget havde krænket den tiltænkte mors ret-

tigheder efter artikel 8. EMD noterede sig i den forbindelse, at adoption efter

norsk ret krævede samtykke fra faren, hvilket han havde afvist at give. Sagen

var indbragt for EMD af den tiltænkte mor, hvorfor EMD ikke tog stilling til

spørgsmålet om krænkelse af barnets rettigheder efter artikel 8.

Sagen

Paradiso og Campanelli mod Italien

drejede sig om en situation, hvor et

italiensk par havde indgået en surrogataftale med en graviditetsdonor i Rus-

land om, at hun skulle føde et barn til dem, selvom ingen af dem havde nogen

genetisk tilknytning til barnet. Efter fødslen, der fandt sted i Rusland, udstedte

de russiske myndigheder en fødselsattest, hvorefter parret var forældre til bar-

net. Kort efter ankomsten til Italien afslog de italienske myndigheder at aner-

kende denne fødselsattest, og barnet blev anbragt i pleje. EMD fandt, at dette

afslag ikke krænkede parrets ret til privatliv med barnet. EMD lagde navnlig

vægt på, at barnet ikke havde nogen genetisk tilknytning til parret, og at parret

havde overtrådt italiensk lovgivning, navnlig adoptionslovgivning, ved at tage

barnet til sig. Sagen var indbragt for EMD af parret, hvorfor EMD ikke tog stil-

ling til spørgsmålet om krænkelse af barnets rettigheder efter artikel 8.

I sagen

D mod Frankrig

havde et fransk par indgået en surrogataftale med en

graviditetsdonor i Ukraine om, at hun skulle føde et barn til dem, og at gravidi-

teten skulle etableres ved anvendelse af æg og sæd fra det tiltænkte forældre-

par. Ukrainske myndigheder udstedte en fødselsattest, hvorefter parret var for-

ældre til barnet. Frankrig afslog at anerkende denne fødselsattest og henviste

den tiltænkte mor til at etablere retligt forældreskab med barnet gennem adop-

tion. EMD fandt, at dette afslag ikke krænkede parrets ret til privatliv. EMD

henviste til sin udtalelse af 10. april 2019, der overlod det til de enkelte lande at

bestemme, om etablering af et retligt bånd i sådanne situationer skal ske ved

anerkendelse af det udenlandske forældreskab eller ved adoption, forudsat at

dette af hensyn til barnets bedste kan ske hurtigt. EMD henviste endvidere til,

at sagsbehandlingstiden i Frankrig i sådanne sager var omkring fire måneder.

På baggrund af ovenstående domme m.v. kan EMD’s praksis i relation til at

etablere forældreskab, når barnet er blevet til ved en udenlandsk surrogataftale,

sammenfattes således:

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 3



Når det i udlandet er fastslået, at de tiltænkte forældre begge anses som

forældre til barnet, og barnet er blevet til ved en altruistisk eller kommer-

ciel surrogataftale, har de enkelte stater i udgangspunktet pligt til at sikre

mulighed for, at dette forældreskab kan etableres i overensstemmelse med

national ret. Der skal dog foretages en konkret vurdering af omstændighe-

derne i den enkelte sag, og ved denne vurdering skal der lægges afgørende

vægt på hensynet til barnets bedste.

Ovennævnte forpligtelse opstår først, når forholdet mellem barnet og den

tiltænkte forælder er blevet en ”praktisk realitet”. EMD har ikke nærmere

defineret, hvornår forholdet mellem barnet og den tiltænkte forælder er

blevet en ”praktisk realitet”, men har udtalt, at det i første række er over-

ladt til de nationale myndigheder at vurdere, hvornår forholdet – henset til

barnets bedste – i den enkelte sager blevet en ”praktisk realitet”.

Domstolen ses ikke at have taget stilling til situationer, hvor barnet er født

i udlandet på grundlag af en surrogataftale, men hvor der ikke i det pågæl-

dende land er fastslået forældreskab for den tiltænkte forælder.

Er ingen af de tiltænkte forældre genetisk forbundet med barnet, fastslog

Domstolen i sagen

Paradiso og Campanelli mod Italien,

at afslag på at an-

erkende de tiltænkte forældres forældreskab, der var fastslået i udlandet,

ikke krænkede deres ret til privatliv med barnet. Domstolen tog ikke stil-

ling til spørgsmålet om krænkelse af barnets rettigheder.

Bliver den genetiske forælder og den tiltænkte forælder uenige om sidst-

nævntes forældreskab til barnet, fastslog Domstolen i sagen

A.M. mod

Norge,

at afslag på at etablere forældreskab for den tiltænkte forælder ikke

krænkede dennes rettigheder efter artikel 8. Domstolen tog ikke stilling til

spørgsmålet om krænkelse af barnets rettigheder.

Domstolen ses ikke at have taget stilling til situationer, hvor der har været

tvist om forældreskabet til barnet mellem den tiltænkte forælder og gravi-

ditetsdonoren. Henset til sagen

A.M. mod Norge

vil afslag på at etablere

forældreskab for den tiltænkte forælder i en sådan situation muligvis ikke

krænke dennes rettigheder efter artikel 8.

Domstolen ses heller ikke at have taget stilling til situationer, hvor surro-

gataftalen har medført krænkelser af graviditetsdonorens grundlæggende

rettigheder.

Domstolens udtalelse af 10. april 2019 og dommen i sagen

D mod Frank-

rig

kan læses sådan, at når et barn er blevet til ved en udenlandsk surro-

gataftale, tager Domstolen udgangspunkt i, at forældreskabet i de tiltænkte

forældres hjemland etableres ved anerkendelse af det udenlandske foræl-

dreskab. Det følger dog af udtalelsen og dommen, at der ikke er noget til

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 3



hinder for i national ret at bestemme, at forældreskabet skal etableres på

andre måder, fx ved adoption e. lign., forudsat at dette af hensyn til bar-

nets bedste kan ske hurtigt.

Bestemmes det i national ret, at forældreskabet skal søges etableret ved

adoption, fremgår det af udtalelsen, at afgørelsen herom skal træffes ud

fra, hvad der må anses for bedst for barnet. Et eventuelt afslag på adoption

vil således skulle være begrundet i en konkret vurdering af sagen.

Hertil bemærkes, at Domstolen ikke ses at have taget stilling til situatio-

ner, hvor gennemførelse af adoption vil stride mod almindelige adoptions-

retlige grundsætninger, fx hvis barnet på ulovlig eller uetisk vis er blevet

frataget den kvinde, der har født barnet, eller hvor surrogataftalen er gen-

nemført i strid med lovgivningen i det land, hvor barnet er født.

3.5.2. Børnekonventionen

Det grundlæggende hensyn til barnets bedste fastslås i artikel 3, stk. 1, i Børne-

konventionen. Det følger af denne bestemmelse, at i alle foranstaltninger ved-

rørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner

for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende orga-

ner, skal barnets bedste komme i første række.

Det følger af artikel 8, at deltagerstaterne skal påtage sig at respektere barnets

ret til at bevare sin identitet, herunder statsborgerskab, navn og familieforhold,

som anerkendt af loven og uden ulovlig indblanding.

Det fremgår af konventionens artikel 21 (d), at de deltagerstater, der anerken-

der og/eller tillader adoption, skal sikre, at barnets bedste skal være af altafgø-

rende betydning, og disse deltagerstater skal i tilfælde af international adoption

tage alle passende forholdsregler for at sikre, at adoptionen ikke fører til upas-

sende økonomisk gevinst for dem, der har medvirket ved adoptionen.

Videre følger det af konventionens artikel 35, at deltagerstaterne skal træffe alle

passende nationale, bilaterale og multilaterale forholdsregler med henblik på at

forebygge salg eller handel med børn til noget formål og i nogen form.

Bestemmelsen i artikel 35 er blevet uddybet i valgfri protokol af 25. maj 2000

til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende salg af børn, børnepro-

stitution og børnepornografi. Danmark ratificerede i 2003 denne protokol, der

kaldes Palermoprotokollen.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 3

Efter artikel 1 i Palermoprotokollen skal deltagerstaterne forbyde salg af børn,

børneprostitution og børnepornografi. Efter artikel 2 (a) forstås ved salg af

børn enhver handling eller transaktion, hvormed et barn overdrages af en per-

son eller persongruppe til en anden mod betaling eller andet vederlag.

Præamblen til protokollen indeholder en henvisning til Haageradoptionskon-

ventionen. Efter artikel 2 i denne konvention finder konventionen bl.a. anven-

delse, når et barn, der har bopæl i en kontraherende stat, skal flyttes til en an-

den kontraherende stat, med henblik på adoption der.

Konventionen indeholder i artikel 4 en række betingelser for at gennemføre en

international adoption. Det drejer sig efter litra c, nr. 3, om, at de kompetente

myndigheder i barnets oprindelsesland skal sikre sig, at forældrenes samtykke

til adoptionen ikke er opnået mod betaling eller nogen anden form for mod-

ydelse.

Haageradoptionskonventionen blev vedtaget af Haagerkonferencen om Inter-

national Privatret (HCCH) på et møde i maj 1993. Rapporten fra dette møde in-

deholder under overskriften ”Illicit activities” følgende:

”It was agreed that there were other illicit circumstances besides trafficking

which require consideration (concealing of civil status, surrogate parenting,

etc.), that there should be co-operation to discourage illicit practices (with an

emphasis on the responsibilities of countries of origin and co-operation with

NGOs) and that one means of reducing illicit activities is by receiving States op-

posing of adoption resulting from such practices and encouraging adoption

only through authorized agencies.”.

Om forståelsen af Palermoprotokollen henvises til afsnit 4.2.3, og om HCCH’s

igangværende arbejde på surrogatområdet henvises til afsnit 4.2.2.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 4

Nationale og internationale

overvejelser om forældreskab ved

surrogataftaler

4.1. Det Etiske Råds udtalelse ”Surrogatmoderskab i Dan-

mark”

Etisk Råd har senest i december 2022 forholdt sig til de etiske udfordringer

med surrogataftaler i rapporten ”Surrogatmoderskab i Danmark”.

Det fremgår af rapporten, at et samlet etisk råd anser kommercielt surrogatmo-

derskab for at være etisk problematisk, og rådet anbefaler derfor, at der ikke

lempes på den eksisterende lovgivnings begrænsning af incitamentet til at

praktisere kommercielt surrogatmoderskab. Rådet henviser bl.a. til, at kom-

mercielt surrogatmoderskab rummer en risiko for, at kvinder bliver presset til

at medvirke som surrogatmor af økonomisk nød, at kommercielt surrogatmo-

derskab risikerer at udgøre salg af børn i FN’s Børnekonventions forstand, og at

en tilladelse til kommercielt surrogatmoderskab i Danmark risikerer at fungere

som en blåstempling af former for kommercielt surrogatmoderskab, som prak-

tiseres under problematiske forhold i eksempelvis udviklingslande.

Et stort flertal mener, at der i udgangspunktet ikke er de samme etiske betæn-

keligheder ved altruistisk surrogatmoderskab som ved kommercielt surrogat-

moderskab, idet det vurderes, at altruistisk surrogatmoderskab, enten fuld-

stændigt eller i meget høj grad, er i stand til at undgå de risici, som er beskrevet

ovenfor. Det er således flertallets vurdering, at risici ved altruistisk surrogatmo-

derskab er af en størrelsesorden, som ikke giver anledning til at afvige fra det

generelle princip om, at beslutningshabile voksne, der på et oplyst grundlag øn-

sker at indgå en frivillig aftale, i udgangspunktet bør have lov til det. Flertallet

I dette kapitel anvendes de refererede kilders terminologi i stedet for betegnelsen ”graviditetsdo-

nor”.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 4

mener derfor, at det i varierende grad vil være etisk forsvarligt at ændre på lov-

givningen vedrørende altruistisk surrogatmoderskab på en række punkter, her-

under lovgivning om sundhedspersonales medvirken.

Et enkelt rådsmedlem mener, at det mest forsvarlige vil være at holde fast i den

nuværende regulering, også når det gælder altruistisk surrogatmoderskab.

Rådet har endvidere forholdt sig til, om det er etisk forsvarligt at tilbyde surro-

gatmoren i et altruistisk surrogatarrangement en form for kompensation, der

går ud over de faktiske udgifter, som måtte være forbundet med det at være

surrogatmor. Her mener 10 rådsmedlemmer, at det er forsvarligt med et offent-

ligt fastsat kompensationsbeløb, hvis beløbet har en størrelse, som udgør en

passende symbolsk anerkendelse af surrogatmorens hjælp, men ikke risikerer

at medvirke til hendes motivation. Fem rådsmedlemmer mener omvendt, at det

ikke vil være forsvarligt med en sådan form for kompensation, da det er at be-

tragte som en form for betaling, og at den som sådan kan introducere en grad af

økonomisk motivation, som ifølge disse medlemmer er uforenelig med altrui-

stisk surrogatmoderskab.

Rådet har i rapporten beskrevet forskellige overvejelser og hensyn, som går ud

over distinktionen mellem det kommercielle og det altruistiske surrogatforhold.

Disse overvejelser og hensyn beskrives fra henholdsvis surrogatmorens, bar-

nets, de tiltænkte forældres og samfundets perspektiv. Enhver stillingtagen til

en juridisk regulering af surrogatmoderskab vil ifølge rådet således involvere en

afvejning og balancering af fire overordnede typer af hensyn og en vurdering af,

hvordan bestemte tiltag påvirker vægtningen af de involverede hensyn.

4.1.1. Surrogatmor

Den juridiske regulering kan have betydning for, hvilke risici der er forbundet

med surrogatmoderskab, herunder om en surrogatmor har mulighed for at for-

tryde eller ombestemme sig undervejs og selv beholde barnet efter fødslen.

Hvis de tiltænkte forældre rent juridisk betragtes som barnets forældre fra for-

løbets start, vil det svække surrogatmorens mulighed for at ombestemme sig,

idet det ikke længere vil være hendes barn. Hvis det rent juridisk ikke er muligt

for surrogatmoren at ombestemme sig, vil man kunne argumentere for, at dette

kan være med til at sikre, at det kun er personer, som er helt afklarede med, at

beslutningen er uigenkaldelig, som giver sig i kast med rollen som surrogatmor.

Muligheden for at indgå bindende aftaler om forløbet har bl.a. betydning for,

om der kan indgås aftaler om forhold vedrørende graviditeten og fødslen som

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 4

eksempelvis fosterdiagnostik, abort og fødselsform, samt aftaler om overdra-

gelse af status som forælder i tilfælde, hvor surrogatmoren betragtes som mor

til barnet efter fødslen.

Hvis surrogatmorens egne æg anvendes, kan det ifølge rådet være med til at

styrke den følelsesmæssige forbindelse mellem hende og barnet, idet genetik

kan have en særlig betydning for identiteten.

4.1.2. Barnet

Den juridiske regulering af forældreskab spiller også en central rolle for barnet,

idet barnet har en stærk interesse i stabile og forudsigelige relationer til foræl-

dre, som er ansvarlige for at drage omsorg for det.

Hvis de tiltænkte forældre betragtes som juridiske forældre fra starten af forlø-

bet, vil det sikre, at der rent juridisk er en klar og stabil forældrerolle. Det vil

dog også betyde, at det i løbet af graviditeten vil være en anden end de juridiske

forældre, som er fosterets/barnets primære omsorgsperson med en deraf føl-

gende mulig risiko for at mindske surrogatmorens incitament til at drage om-

sorg for det, fordi det ikke er hendes eget.

Barnets interesse i stabile og forudsigelige relationer kan også have betydning

for, hvor gamle de tiltænkte forældre bør kunne være, når de gør brug af surro-

gatmoderskab, og om der bør være en form for screening af de tiltænkte foræl-

dres egnethed som forældre, inden processen påbegyndes.

Barnet har herudover en identitetsmæssig interesse, som kan omfatte både bar-

nets interesse i at være genetisk relateret til mindst en af sine juridiske forældre

og barnets interesse i at kende identiteten på mindst et af de mennesker, som

rent genetisk er dets forælder. Disse interesser vil bl.a. have betydning for, om

surrogatmoderskab kan kombineres med dobbeltdonation, og under hvilke be-

tingelser det i givet fald kan ske.

4.1.3. Tiltænkte forældre

Juridisk regulering af forældreskab og surrogataftaler har betydning for de til-

tænkte forældres mulighed for at blive betragtet som forældre helt fra starten,

og den deraf følgende sikkerhed for at det rent faktisk er deres barn, der er ved

at blive til. Muligheden for at indgå aftaler om graviditetens forløb vil endvidere

kunne give de tiltænkte forældre indflydelse på, hvordan barnet har det, mens

det befinder sig i surrogatmorens mave.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 4

De tiltænkte forældre vil også have en interesse i muligheden for at være gene-

tisk beslægtet med barnet, hvilket vil nødvendiggøre sundhedspersonales med-

virken ved surrogatmoderskab. I den forbindelse er det af betydning, i hvilke si-

tuationer sundhedspersonale må medvirke, herunder om der kun kan ske be-

handling på medicinsk indikation.

Det kan ofte være i alle parters interesse, at både surrogatmor og de tiltænkte

forældre gennemgår en form for psykologisk screening, inden de bliver involve-

ret i surrogatmoderskab, idet surrogatmoderskab må betragtes som en kom-

pleks social relation, og det kan umiddelbart være svært at vurdere, hvordan

man bedst håndterer den.

4.1.4. Samfundet

Af mere overordnede samfundsmæssige hensyn, som kan tale henholdsvis for

og imod kommercielt surrogatmoderskab, nævner rådet en bekymring for ulig-

hed ved kommercielt surrogatmoderskab, idet det formodes at gøre det lettest

for de mest velstillede at få børn via surrogatmoderskab. Kommercielt surro-

gatmoderskab vil potentielt kunne trække personale væk fra andre dele af

sundhedsvæsenet, hvorved det kan være sværere at få adgang til andre sund-

hedsydelser. Der kan ligeledes være en bekymring for, at en eventuel kommer-

ciel udnyttelse af sårbare kvinder forstærker en allerede eksisterende sam-

fundstendens til udnyttelse af kvinder. Omvendt vil man også kunne se kom-

mercielt surrogatmoderskab som en mulighed for at øge den reproduktive lige-

stilling mellem personer uanset køn og seksualitet.

Det kan endvidere være en bekymring, at beskyttelsen af børn kan kompromit-

teres, hvis der inden for surrogatmoderskab åbnes op for praksisser, der i FN’s

Børnekonventions forstand udgør salg af børn.

Fra et befolkningsperspektiv vil kommercielt surrogatmoderskab anses for po-

sitivt, hvis man mener, at det er vigtigt, at der fødes flere børn. Omvendt vil

man kunne forholde sig negativt, hvis man eksempelvis ud fra et klimahensyn

mener, at det er vigtigt at begrænse antallet af børn, der bliver født.

4.2. Haagerkonferencen for International Privatret

Haagerkonferencen for International Privatret (HCCH) er en mellemstatslig or-

ganisation, hvis mål er at arbejde for en verden, hvor personer – enkeltperso-

ner såvel som virksomheder – på trods af forskellige retssystemer kan nyde en

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 4

høj grad af retssikkerhed. De konventioner og instrumenter, som Haagerkonfe-

rencen har udarbejdet, skal give klarhed og retning på tværs af tre hovedområ-

der:



International familie- og børnebeskyttelsesret.

Transnationale retssager og Apostille.

International kommerciel, digital og finansiel lovgivning.

Danmark har været medlem af Haagerkonferencen siden 1955. Haagerkonfe-

rencen består i dag af 91 medlemmer/medlemsstater.

I henhold til et mandat fra medlemsstaterne har en ekspertgruppe under Haa-

gerkonferencen udarbejdet en rapport af 1. november 2022 om mulighederne

for at etablere internationale juridiske instrumenter om forældreskab.

Ekspertgruppen blev nedsat i marts 2015 og går under betegnelsen “The Paren-

tage/Surrogacy Project”. Ekspertgruppen består af eksperter fra 24 medlems-

lande og fire observatører (Europarådet, OHCHR, UNICEF, ISS og Internatio-

nal Academy of Family Lawyers (IAFL)), der har mødtes 12 gange siden 2016.

Ekspertgruppens mandat har hverken været at promovere, forbyde eller forene

de enkelte landes praksis på området for surrogataftaler. Hovedformålet med

arbejdet har været at skabe et internationalt anerkendelsessystem for forældre-

skab, der er i overensstemmelse med menneskerettighederne, og som kan an-

vendes på tværs af de involverede staters nationale regelsæt.

Det fremgår af rapporten, at det har været vanskeligt at opnå enighed i ekspert-

gruppen, da medlemmerne har haft meget forskellige udgangspunkter i forhold

til de etiske og juridiske aspekter i spørgsmålet om surrogatmoderskab, og der

er derfor redegjort for medlemmernes forskellige opfattelser i rapporten.

På baggrund af ekspertgruppens rapport gav medlemsstaterne under Haager-

konferencen på konferencens årsmøde i marts 2023 mandat til, at der etableres

en arbejdsgruppe, der skal se på internationale privatretlige forhold relateret til

retligt forældreskab, herunder juridisk forældreskab der følger af surrogatafta-

ler. Arbejdsgruppen skal give en status for dens arbejde på Haagerkonferencens

årsmøde i foråret 2024.

Den nye arbejdsgruppe skal tage udgangspunkt i ekspertgruppens rapport, og

den skal arbejde hen imod etableringen af et eller flere instrumenter, der kan

skabe mere forudsigelighed, sikkerhed og kontinuitet i retligt forældreskab i in-

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 4

ternational sammenhæng for alle involverede personer, med respekt for de in-

volverede personers menneskerettigheder, herunder FN’s Børnekonventions

bestemmelser om at i alle foranstaltninger vedrørende børn skal barnets bedste

komme i første række.

Medlemsstaterne gentog i den forbindelse, at mandatet ikke skal tolkes som

hverken en afstandstagen eller en tilslutning til surrogataftaler.

Nedenfor er ekspertgruppens konklusioner vedrørende retligt forældreskab

som følge af internationale surrogatforhold (konklusion nr. 8-17) gengivet.

Konklusion nr. 8 – separat retligt instrument til regulering af foræl-

dreskab som følge af internationale surrogatforhold

For at respektere de politiske bekymringer i relation til surrogatforhold, der ses

i mange stater, og staternes forskellige tilgange til anerkendelse af forældreskab

som følge af surrogatforhold, bør retligt forældreskab som følge af surrogatfor-

hold behandles i et særskilt instrument (protokol).

I nogle stater er der således regler, der regulerer surrogatmoderskab og etable-

ring af retligt forældreskab, hvor praksis på området fremmer tillid til reglerne,

mens der i andre stater ikke er nogen regulering, hvilket kan give anledning til

bekymring om potentielt misbrug.

Konklusion nr. 9 – anvendelsesområdet for en protokol

Det vil have betydning for vedtagelsen af en protokol, hvilke metoder til etable-

ring af retligt forældreskab der inkluderes i protokollen.

Hvis en protokol er begrænset til anerkendelse af retligt forældreskab etableret

via en domstolsbeslutning, kan en anerkendelse være lettere at gennemføre i

nogle stater, fordi det er lettere at håndtere anerkendelsen af en retsafgørelse,

og der vil være større tillid til, at de nationale regler vedrørende etablering af

retligt forældreskab er blevet fulgt.

For andre stater kan dette imidlertid være mindre attraktivt, idet retligt foræl-

dreskab som følge af internationale surrogatforhold kan etableres administra-

tivt i mange stater, der tillader surrogatmoderskab, hvilket betyder, at det ret-

lige forældreskab i forhold til disse børn og familier ville blive udelukket fra an-

vendelsesområdet for en protokol.

Ekspertgruppen valgte at fokusere på anerkendelsen af retsafgørelser om retligt

forældreskab, fordi det har bedre mulighed for at kunne blive gennemført.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 4

Konklusion nr. 10 – mulige indgangsvinkler

Ekspertgruppen drøftede, om en protokol vil skulle indebære en ’A priori’ eller

’A posteriori’ tilgang til myndighedernes involvering i det forløb, der går forud

for en anerkendelse af det retlige forældreskab.

A priori:

Kræver inddragelse af myndighederne i den stat, hvor surrogatmoren

har sit sædvanlige opholdssted, og i den stat, hvor de tiltænkte forældre har de-

res sædvanlige opholdssted, fra før indgåelsen af et surrogatarrangement og

indtil anerkendelsen af det retlige forældreskab.

Det vil kræve et samarbejde staterne imellem i forhold til overholdelsen af ens-

artede sikkerhedsstandarder for efterfølgende at kunne anerkende det retlige

forældreskab, som er etableret i oprindelsesstaten som følge af et internationalt

surrogatforhold.

A posteriori:

Regler om anerkendelse af retligt forældreskab, der vil skulle an-

vendes, når et retligt forældreskab er etableret i en deltagende stat som et resul-

tat af et internationalt surrogatforhold.

Denne tilgang vil ikke kræve, at statslige myndigheder involveres forud for og

som en del af et internationalt surrogatforhold, og der vil ikke i samme grad

være behov for et omfattende mellemstatsligt samarbejde.

Flertallet af medlemmerne i ekspertgruppen var enige om, at en ’a posteriori’

tilgang vil være lettere at gennemføre, og gruppen arbejdede derfor videre med

denne tilgang.

Konklusion nr. 11 – regler om anerkendelse i en protokol

Det vil være muligt at lave en regel om anerkendelse af retligt forældreskab

etableret som følge af et internationalt surrogatforhold via en retsafgørelse,

men staternes incitament til at ratificere en sådan protokol vil afhænge af, om

anerkendelsen er underlagt nærmere betingelser og/eller mulige begrundelser

for afslag.

Flere medlemmer af ekspertgruppen mente, at en protokol kun vil være attrak-

tiv for visse stater, hvis den gør anerkendelse af retligt forældreskab betinget af

en overholdelse af nogle ensartede garantier/standarder for at kunne sikre, at

der kun sker anerkendelse af retligt forældreskab i de tilfælde, hvor de involve-

rede parters menneskerettigheder ikke er blevet krænket.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 4

Andre medlemmer var af den opfattelse, at en protokol ville være mere attrak-

tiv, hvis den gav staterne fleksibilitet til på baggrund af alle sagens oplysninger

at anerkende retligt forældreskab ud fra barnets bedste og/eller for at beskytte

retten til kontinuitet i personlig status på trods af eventuelle manglende over-

holdelse af ensartede sikkerhedsstandarder. Ifølge disse medlemmer burde reg-

ler om anerkendelse af retligt forældreskab, der er fastsat ved en retsafgørelse,

kun omfatte årsager til at give afslag på anerkendelse.

Konklusion nr. 12 – indirekte jurisdiktionsgrunde i en protokol

Et flertal i ekspertgruppen var enige om, at en regel om anerkendelse af retligt

forældreskab, der er fastsat ved en retsafgørelse, bedst kan gennemføres, hvis

det underlægges en eksklusiv regel om jurisdiktion i en protokol.

For at sikre en vis nærhed mellem sagen og afgørelsens oprindelsesstat samt for

at undgå forum shopping/misbrug, bør reglen om anerkendelse af retligt foræl-

dreskab, der er fastsat ved en retsafgørelse, omfatte regler om jurisdiktion.

Den stat, hvor surrogatmoren har sit sædvanlige opholdssted, kunne være den

stat, der træffer retsafgørelsen om forældreskab, hvilket normalt vil svare til fø-

destaten.

Konklusion nr. 13 – begrundelser for afslag i en protokol

Ekspertgruppen fandt, at sædvanlige begrundelser for afslag på anerkendelse

såsom varetagelse af barnets bedste, svig og andre proceduremæssige forhold

(eksempelvis barnets mulighed for at blive hørt) kunne medtages i en protokol.

Konklusion nr. 14 – sikkerhedsforanstaltninger/standarder i en

protokol

Der var generel enighed om, at en protokol bør indeholde sikkerhedsstandar-

der. Disse kan enten være direkte inkluderet i en protokol, eller de kan være in-

korporeret i den nationale lovgivning i den stat, hvor det retlige forældreskab er

etableret.

Følgende sikkerhedsstandarder foreslås:



Surrogatmors samtykke.

Samtykke fra de tiltænkte forældre.

Surrogatmors egnethed.

De tiltænkte forældres egnethed.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 4



Genetisk forbindelse: mindst en af de tiltænkte forældre skal være biolo-

gisk forælder til barnet, og surrogatmor må ikke have brugt egne æg til

barnets undfangelse.

Undfangelse af barnet skal ske via assisteret reproduktion, og eventuelle

medicinske behandlinger skal ske i oprindelsesstaten (surrogatmors op-

holdssted).

Surrogatarrangementet er lovligt i oprindelsesstaten og reguleret i landets

lovgivning, herunder krav om skriftlighed, ret til tilbagekaldelse af sam-

tykke m.v.

Det retlige forældreskab er gyldigt etableret i henhold til gældende lovgiv-

ning i oprindelsesstaten.

Surrogatforhold må ikke udgøre eller føre til salg, handel og/eller andre

former for udnyttelse af børn.

Regulering og tilsyn med mellemmænds aktiviteter skal udføres af kompe-

tente myndigheder i oprindelsesstaten.

Indsamling, bevarelse og tilgængelighed for barnet af information relateret

til barnets oprindelse (oplysninger om surrogatmoren, kønscelledonor(er),

den eller de tiltænkte forældre, barnets svangerskabshistorie og de geneti-

ske forældres sygehistorie).

Konklusion nr. 15 – dokumenter, der kan ledsage den retlige afgø-

relse

Den retlige afgørelse vil kunne være ledsaget af et dokument for at lette forståe-

ligheden og dermed processen. To muligheder blev diskuteret i ekspertgrup-

pen:



En valgfri flersproget formular, der ledsager retsafgørelser for at lette de-

res læsbarhed.

En retsafgørelse, der er ledsaget af en erklæring, der verificerer overhol-

delsen af sikkerhedsstandarder eller de gældende juridiske rammer i op-

rindelsesstaten, herunder overholdelse af regler om etablering af retligt

forældreskab.

En erklæring kan mindske staters interesse i en protokol på grund af admini-

strative byrder, og/eller fordi de mener, at en retsafgørelse i sig selv giver til-

strækkelig kontrol af overholdelsen af de gældende sikkerhedsstandarder. Dette

kan særligt være tilfældet, hvis en protokol tillader stater at vælge, hvilke stater

de vil etablere traktatforbindelser med.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 4

Konklusion nr. 16 –”a posteriori modeller”

Ekspertgruppens medlemmer havde forskellige holdninger til, hvilken ”a poste-

riori model” der bedst vil kunne gennemføres.

Gruppen drøftede tillige muligheden for, at en fremtidig protokol også kunne

kombinere elementer af begge modeller.

Model 1

Denne model er kendetegnet ved, at der vedtages ensartede sikkerhedsstandar-

der direkte i en protokol, hvoraf nogle af standarderne optræder som betingel-

ser for anerkendelse.

Sikkerhedsstandarderne skal beskytte de involverede parters menneskeret-

tigheder, herunder de rettigheder for børn der følger af FN’s Børnekonvention.

Modellen indebærer en sikring af, at sikkerhedsstandarderne overholdes i hver

enkelt sag.

Sikkerhedsstandarderne vil indgå som definitioner, betingelser for anerken-

delse, begrundelse for afslag og/eller generelle forpligtelser. Listen over stan-

darder og standardernes præcise indhold vil kunne være genstand for eventu-

elle forhandlinger ligesom spørgsmålet om, hvorvidt disse standarder skal op-

træde som betingelser for anerkendelse eller som begrundelse for afslag. Nogle

sikkerhedsstandarder vil eventuelt kunne behandles gennem en såkaldt ”opt-

in/opt-out”-mekanisme, som tillader, at de enkelte stater ved tiltrædelse af pro-

tokollen aktivt kan vælge bestemte standarder til eller fra. ”Opt-in” er udtryk

for et tilvalg, der kræver aktiv handling. ”Opt-out” er udtryk for, at en given

standard er gældende, medmindre der er foretaget et aktivt fravalg.

Model 2

I denne model kan sikkerhedsstandarderne variere fra stat til stat og fastlægger

kun visse grunde til afslag.

Det vil i denne model også være muligt at anerkende retligt forældreskab etab-

leret via en domstolsafgørelse, men modellen vil ikke omfatte obligatorisk af-

slag på anerkendelse eller ensartede garantier/standarder.

Der vil være taget højde for barnets og de berørte parters menneskerettigheder

ved at inkludere statsspecifikke sikkerhedsstandarder og ved at medtage

grunde til afslag frem for betingelser for anerkendelse.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 4

Stater, der tillader surrogatmoderskab, vil på tidspunktet for tiltrædelse af en

protokol udfylde og deponere en udvidet informationsformular, der beskriver

de juridiske rammer, praksis og etablering af retligt forældreskab som følge af

surrogatforhold, herunder statsspecifikke sikkerhedsstandarder.

Baseret på disse informationer fra den enkelte stat, kan andre stater (uanset om

de tillader surrogatarrangementer eller ikke) erklære med hvilken eller hvilke

stater, der tillader surrogatmoderskab, de vil acceptere at indgå en traktatrela-

tion og anerkende retligt forældreskab etableret i den pågældende stat.

Denne traktatforbindelse behøver ikke at være gensidig. En stats anerkendelse

af retligt forældreskab etableret i en oprindelsesstat, som den har indgået en

traktatrelation med, vil så være med forbehold for et begrænset antal grunde til

afslag. På denne måde vil traktatforbindelser fungere mellem en oprindelses-

stat og en stat, der har erklæret, at den er tilfreds med de sikkerhedsstandarder,

der gælder i forhold til surrogatmoderskab og fastlæggelse af retligt forældre-

skab.

Konklusion nr. 17 – anvendelsesområdet for en konvention/proto-

kol

Retligt forældreskab som følge af et nationalt surrogatarrangement

Der er enighed om, at det vil være ønskeligt at medtage retligt forældreskab

som følge af et nationalt surrogatarrangement i en konvention/protokol. Hvis

medlemsstaterne godkender yderligere arbejde hen mod en konvention/proto-

kol, vil det være nødvendigt med yderligere drøftelser for at vurdere følgende:



Er det muligt at inkludere retligt forældreskab, der er etableret som følge

af et nationalt surrogatforhold, inden for rammerne af en konvention eller

en protokol?

Er det muligt i en konvention eller protokol at inkludere behandlingen af

retligt forældreskab som følge af et nationalt surrogatforhold i et separat

kapitel og/eller oprette separate regler?

Hvilken betydning kan det have på den overordnede gennemførlighed af

begge instrumenter, hvis den ene mulighed foretrækkes frem for den an-

den?



Retligt forældreskab etableret som følge af national adoption efter et natio-

nalt eller internationalt surrogatarrangement

Det ville ifølge ekspertgruppen være ønskeligt at inkludere retligt forældreskab

etableret som følge af national adoption efter et nationalt eller internationalt

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 4

surrogatarrangement inden for en konventions eller protokols anvendelsesom-

råde. Hvis medlemsstaterne godkender yderligere arbejde, vil det være nødven-

digt med dybdegående drøftelser om følgende:



Skal sådanne adoptioner behandles som nationale adoptioner eller som

retligt forældreskab etableret som følge af et surrogatforhold, og skal der

sondres mellem nationale adoptioner efter et nationalt surrogatarrange-

ment og nationale adoptioner efter et internationalt surrogatarrangement?

Bør regler om sådanne adoptioner indgå i en konvention eller protokol?

Hvilken indvirkning kan det have på den overordnede gennemførlighed af

begge instrumenter, hvis den ene mulighed foretrækkes frem for den an-

den?



Retligt forældreskab som følge af assisteret reproduktion

Der var enighed om, at det ville være ønskeligt, at en konvention finder anven-

delse på retligt forældreskab som følge af behandling med assisteret reproduk-

tion. I tilfælde af retligt forældreskab som følge af behandling med assisteret re-

produktion, der involverer en tredjepart (donor), vil gennemførligheden til dels

afhænge af, om reglerne skal være svarende til konventionens regler (der ikke

involverer behandling med assisteret reproduktion) eller protokolregler i for-

hold til internationale surrogatforhold (som involverer behandling med assiste-

ret reproduktion).

4.3. FN’s Komité om Barnets Rettigheder

FN’s Komité om Barnets Rettigheder består af 18 uafhængige eksperter, der

monitorerer implementeringen af FN’s Børnekonvention. Derudover udgiver

komitéen bidrag til fortolkningen af Børnekonventionen.

Komitéen har i 2017 forholdt sig til spørgsmålet om surrogatmoderskab i de

konkluderende observationer til den 3. og 4. periodiske rapport fra USA vedrø-

rende artikel 12 (1) i Palermoprotokollen, der er beskrevet i afsnit 3.5.2.

Komitéen tilkendegav i 2017, at der ses en generel risiko for, at et barn kan

blive en handelsvare i surrogataftaler.

Det fremgår af rapporten fra 2017, at selvom surrogatområdet er et komplekst

område, der rejser mange spørgsmål, hvoraf nogle falder uden for området for

protokollen, er komitéen dog bekymret for, at omfattende kommerciel brug af

surrogataftaler kan føre til situationer, hvor børn risikerer at blive en handels-

vare. Komitéen er særligt bekymret for de tilfælde, hvor barnets forældreskab

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 4

afgøres på et udelukkende kontraktuelt grundlag, før barnet er blevet undfan-

get eller er kommet til verden.

Efter protokollens artikel 1 skal deltagerstaterne bl.a. forbyde salg af børn som

fastsat i protokollen. Efter artikel 2 forstås ved salg af børn efter protokollen

enhver handling eller transaktion, hvormed et barn overdrages af en person el-

ler persongruppe til en anden mod betaling eller andet vederlag. I lyset heraf

anbefaler komitéen, at muligheden for at udvikle lovgivning, der adresserer

spørgsmålet om salg af børn i forbindelse med surrogatmoderskab og falder

uden for den almindelig familieret, overvejes.

4.4. FN’s særlige rådgiver om salg og seksuel udnyttelse af

børn

I 2018 fremlagde FN’s særlige rådgiver om salg og seksuel udnyttelse af børn en

rapport

(Report of the Special Rapporteur on the sale and sexual exploitation

of children, including child prostitution, child pornography and other child

sexual abuse material, Human Rights Council, Thirty-seventh session, 26 Feb-

ruary–23 March 2018, Agenda item 3, Promotion and protection of all human

rights, civil, political, economic, social and cultural rights, including the right

to development).

Rapporten indeholder en undersøgelse af surrogataftaler og

salg af børn. Undersøgelsen indeholder anbefalinger til, hvordan forbuddet

mod salg af børn overholdes, og hvordan salg af børn forhindres.

Undersøgelsen adresserer bl.a. de udfordringer, der kan opstå, når børn bliver

til via surrogataftaler, og lovgivningen på området ikke er tilstrækkelig.

Det følger af undersøgelsen, at det internationale lovgivningsmæssige vakuum,

der eksisterer i forhold til internationale surrogataftaler, efterlader børn, der er

kommet til verden via en international surrogataftale, i risiko for at få deres ret-

tigheder krænket og fører ofte til salg af børn. Undersøgelsen belyser derfor,

hvornår surrogataftaler kan siges at udgøre salg af børn efter tillægsprotokollen

om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi (Palermoprotokollen).

FN’s særlige rådgiver bemærker i rapporten, at brugen af surrogataftaler er i

fremgang som familiedannelsesform. Samtidig med at internationale adoptio-

ner globalt set er faldet i antal og i stigende grad er blevet underlagt internatio-

nale standarder og regulering, er antallet af internationale surrogataftaler, hvor

der ikke er fastlagt internationale standarder, steget hurtigt. Derfor er der på

surrogatområdet, ligesom med international adoption i 1980'erne og 1990'erne,

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 4

opstået bekymring, da et efterspørgselsdrevet system kan bringe børns ret-

tigheder i fare. Det har også vakt international bekymring, at surrogatmødre fra

stater med vækstøkonomier føder børn til velhavende tiltænkte forældre fra an-

dre stater. Ligesom på det internationale adoptionsområde inden udbredelsen

af Haagerkonventionen om adoption efter 1993, aftegner de økonomiske risiko-

faktorer sig på det internationale surrogatområde i et strukturelt ”udbud” af

surrogatmødre i vækstøkonomilande og en strukturel ”efterspørgsel” på surro-

gatmødrenes ydelser fra tiltænkte forældre fra mere økonomisk udviklede

lande.

Rapporten konkluderer bl.a., at kommercielt surrogatmoderskab vil kunne ud-

føres på en måde, der ikke udgør salg af børn, hvis det er tydeligt, at surrogat-

moren kun bliver betalt for svangerskabstjenesten og ikke for at overføre foræl-

dreskabet til barnet.

Det vil ifølge rapporten kræve, at surrogatmoren får status som mor ved føds-

len, og at hun ikke er underlagt nogen lovmæssig eller kontraktlig forpligtelse

til at overføre forældreskabet, når hun føder barnet. Surrogatmoren vil dermed

anses for at have opfyldt enhver kontraktlig og juridisk forpligtelse, selvom hun

holder fast i at bevare forældreskabet og forældremyndigheden over barnet.

For det andet skal alle betalinger til surrogatmoren ske forud for den juridiske

eller fysiske overførsel af barnet fra surrogatmoren til de tiltænkte forældre ef-

ter fødslen. Derudover skal ingen betalinger refunderes, selvom surrogatmoren

måtte vælge at fastholde forældreskabet og forældremyndigheden.

Disse forhold bør være udtrykkeligt fastsat i en surrogataftale. Hvis surrogat-

moren vælger at fastholde forældreskabet og forældremyndigheden, kan hun

blive forpligtet til at dele forældreskabet og forældremyndigheden med andre,

herunder den eller de tiltænkte forældre. Imidlertid vil surrogatmoren ikke

være forpligtet til at opgive sin egen status som retlig forælder.

Surrogatmorens valg om at overføre forældreskabet og forældremyndigheden

til den eller de tiltænkte forældre skal være en vederlagsfri handling, baseret på

hendes egen fri vilje efter fødslen, og ikke som følge af en lovmæssig eller kon-

traktlig forpligtelse.

Undersøgelsen indeholder også en række anbefalinger til de enkelte stater om

en regulering af surrogataftaler. Herunder bl.a., at en domstol eller kompetent

myndighed bør vurdere barnets bedste efter fødslen i forhold til alle spørgsmål,

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 4

der vedrører forældreskab og forældremyndighed i forbindelse med en surro-

gataftale. En domstol eller kompetent myndighed bør også vurdere de tiltænkte

forældre. Det anbefales også at beskytte de grundlæggende rettigheder for de

børn, der er blevet til via en surrogataftale, uanset om legaliteten af surrogataf-

talen anerkendes nationalt eller internationalt. Dette indebærer at sikre barnets

bedste, beskytte barnets ret til egen identitet og adgang til egne oplysninger.

Samtidig skal staterne samarbejde, så barnet ikke bliver statsløst som følge af

surrogataftalen.

I 2019 udgav FN’s særlige rådgiver en supplerende rapport. Heri præsenterer

hun bl.a. en undersøgelse af de sikkerhedsforanstaltninger, der kan sikre ret-

tighederne for de børn, der er kommet til verden via en surrogataftale.

FN’s særlige rådgiver erkender, at der bør gøres en større indsats for at udvikle

holistisk og empirisk forskning, der sikrer sammenhængen mellem surrogataf-

taler i praksis og de fundamentale menneskerettigheder om lighed og ikke-for-

skelsbehandling af alle de involverede parter, især børn, surrogatmødrene,

kønscelle-donorer og de tiltænkte forældre.

Rapporten fra 2019 er bl.a. lavet på baggrund af spørgeskemaer målrettet ud-

vikling af sikkerhedsforanstaltninger, der sikrer menneskerettighederne for de

børn, der er kommet til verden via en surrogataftale. Spørgeskemaerne blev

sendt ud til medlemsstater og relevante interessenter.

Rapporten anvender en klassifikation i beskrivelsen af de forskellige surrogat-

relaterede jurisdiktioner. Klassifikationen er udviklet af forskellige akademi-

kere. De forskellige jurisdiktioner er følgende: ulovliggjort (prohibitive), tolere-

rende (hvor lovgivningen ikke direkte regulerer surrogataftaler, men derimod

konsekvenserne fx overførsel af forældreskab), regulerende og ”det frie mar-

ked”, hvor det er privat aftaleret, der afgør, om surrogataftaler mellem parterne

kan håndhæves.

FN’s særlige rådgiver vurderer, at det er nødvendigt, at stater indfører tydelige

rammer for beskyttelsen af børn for at sikre, at hensynet til barnets bedste har

forrang i surrogataftaler. I lyset af den globale efterspørgsel på at indgå surro-

gataftaler skal selv de stater, der forbyder surrogataftaler, håndtere konsekven-

serne af aftalerne. Derfor er det af hensyn til barnets bedste vigtigt, at ram-

merne for, hvilke beslutninger/afgørelser der skal træffes, skaber klarhed og

sikkerhed.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 4

Selvom surrogatmoderskab ændrer de grundlæggende elementer, der udgør et

barns identitet, ved at bryde sammenhængen mellem genetik, graviditet og so-

cialt forældreskab, er barnets fundamentale rettigheder de samme. Fra barnets

perspektiv er genetik, graviditet og socialt forældreskab alle en del af identite-

tens grundlæggende elementer. Barnets ret til fødselsregistrering, til et navn, til

nationalitet og til at kende og blive passet af sine forældre, så vidt muligt, bør

ikke påvirkes af den metode, hvormed barnet er kommet til verden. Især be-

mærker FN’s særlige rådgiver, at et afslag på juridisk anerkendelse af børn, der

er født via en surrogataftale i forbudsstater, kan være til skade for barnets bed-

ste og føre til krænkelser af barnets rettigheder.

I forhold til anonymitet understreger FN’s særlige rådgiver, at en generel hånd-

hævelse af kønscelledonorer og surrogatmødres anonymitet vil forhindre et

barn, der er kommet til verden via en surrogataftale, i at få adgang til sine iden-

titetsoplysninger. Dette sker bl.a., når kun de tiltænkte forældre anføres på fød-

selsattesten.

FN’s særlige rådgiver anser en evaluering af barnets bedste efter fødslen som en

essentiel måde at sikre barnets rettigheder på. En sådan vurdering kan dog

være svær, da barnet allerede opholder sig hos de tiltænkte forældre. Det kan

gøre det svært for en domstol at foretage en grundig og effektiv evaluering, da

det sjældent vil være i barnets interesse at nægte at anerkende eller tildele den

familiekonstellation, som barnet befinder sig i. Dette bør dog ikke udvande vig-

tigheden i en retlig eller administrativ prøvelse af internationale surrogatafta-

ler. En individuel og konkret vurdering af den enkelte situation vil kunne føre

til, at det vil være det bedste for barnet at blive fjernet fra de tiltænkte forældre.

Den særlige rådgiver betragter i øvrigt barnets ret til oplysninger om dets iden-

titet som en sikkerhedsforanstaltning og et modsvar til ulovlige aktiviteter, da

det er med til at sikre større ansvarlighed og sikrer ordentlig dokumentation og

opbevaring heraf og passende gennemsigtighed.

I forhold til barnets ret til privatliv mener den særlige rådgiver, at staterne skal

sikre, at barnets ophav ikke fremgår tydeligt for enhver, der af en eller anden

grund skal se barnets identitetspapirer, som fx barnets fødselsattest. Samtidig

skal oplysningerne om barnets ophav være let tilgængelige for barnet.

I rapporten kommer den særlige rådgiver med nogle konklusioner og anbefa-

linger. Hun konkluderer bl.a., at der er et ubestrideligt behov for at udvikle

standarder, empiriske undersøgelser og yderligere forskning om surrogatafta-

lers langsigtede indvirkning på alle berørte parter – især børn.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 4

Internationale surrogataftaler bør ifølge den særlige rådgiver hverken automa-

tisk afvises eller accepteres. Det eneste gyldige hensyn er barnets bedste. For-

budsstater bør have en pragmatisk tilgang til aftaler, der er i tråd med menne-

skerettighedsstandarderne. Dette indebærer tilstrækkelige sikkerhedsforan-

staltninger, der sikrer børnene mod de velkendte potentielle krænkelser af bør-

nenes rettigheder.

Den særlige rådgiver konkluderer også, at regeringer bør opfordres til at ud-

vikle internationale standarder, fx under Haagerkonferencen, da dette vil skabe

retlig sikkerhed for både børn og forældre.

Den særlige rådgivers anbefalinger er opdelt i nationale og internationale anlig-

gender.

Nationalt anbefaler den særlige rådgiver bl.a., at national lovgivning udformes

med udgangspunkt i barnets bedste. Derudover bør det i allerede eksisterende

lovgivning identificeres, hvor der er behov for ændringer i forhold til varetagel-

sen af barnets bedste i forbindelse med surrogataftaler.

Den særlige rådgiver lægger også vægt på, at de enkelte stater bør sikre børn,

der er kommet til verden via en surrogataftale, adgang til sundhedsvæsnet og

beskyttelse mod diskriminering.

Staterne bør også sikre og opbevare oplysninger om barnet for at beskytte bar-

nets ret til egen identitet.

Der er også behov for, at de enkelte stater tager initiativ til en retlig eller admi-

nistrativ post-fødsel gennemgang, der skal sikre, at aftalen har fulgt de opstil-

lede krav.

Hvor der er mellemmænd involveret, skal disse registreres og nøje reguleres, så

det sikres, at børn ikke gøres til handelsvarer og sælges.

Internationalt anbefaler den særlige rådgiver bl.a., at arbejdet med at udvikle

fælles principper for internationale surrogataftaler understøttes.

Det bemærkes, at den særlige rådgivers rapporter fra 2018 og 2019 ikke efter-

følgende er behandlet i FN-systemet, eksempelvis i forbindelse med en rekom-

mandation. Den særlige rådgivers syn på kommercielle surrogataftaler er dog

på linje med FN’s Komité om Barnets Rettigheders udtalelser om samme emne,

jf. afsnit 4.3.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 4

4.5. UNICEF

UNICEF har i februar 2022 offentliggjort en udtalelse om barnets rettigheder i

surrogataftaler i samarbejde med organisationen CHIP, Child Identity Protec-

tion. CHIP er en international NGO, hvis bestyrelse overvejende består af tidli-

gere og nuværende medlemmer af FN’s Komité om Barnets Rettigheder, inter-

nationale børnerettighedseksperter og UNICEF.

Udtalelsen er et orienteringsnotat til lovgivere, beslutningstagere og dem, der

arbejder med surrogataftaler i praksis. Det pointeres i udtalelsen, at uanset

hvordan et barn er kommet til verden, er barnet beskyttet og omfattet af FN’s

Børnekonvention. Alle lande har pligt til at beskytte barnets menneskerettighe-

der, uafhængigt af landets holdning til surrogataftaler. Derfor skal der nationalt

være fastlagt passende retlige og lovgivningsmæssige rammer, der sikrer og

promoverer barnets rettigheder.

Det fremgår af udtalelsen, at der på det internationale menneskerettighedsom-

råde ikke er nogen sikkerhedsforanstaltninger målrettet surrogataftaler. Dette

bringer børn, der er kommet til verden via en surrogataftale, i risiko for at få

deres rettigheder krænket. Det gælder bl.a. retten til ikke at blive solgt, til egen

identitet og til at nyde den højest opnåelige sundhedstilstand.

Der peges videre på, at på grund af den overvejende kommercielle karakter af

mange surrogataftaler, risikerer børn født via en surrogataftale i højere grad at

blive solgt eller udnyttet. Det rejser også bekymring, at forældreskab etableres

på et udelukkende privat aftalegrundlag.

I udtalelsen uddybes de risici, som børnenes rettigheder kan blive udsat for.

Det nævnes bl.a., at et barns ret til egen identitet kan blive negativt påvirket af

de beslutninger, der tages i forbindelse med en surrogataftale. Beslutninger om,

hvilke oplysninger om barnet, der skal bevares, kan få livslang betydning for

barnet og kommende generationer. Personer og organisationer, der formidler

surrogataftaler, er ikke altid opmærksomme på vigtigheden af at indsamle og

opbevare identitetsoplysninger. Uden et system, der beskytter disse oplysnin-

ger, vil det muligvis være umuligt at genoprette børnenes identitet.

Der er ifølge udtalelsen også en risiko forbundet med at fastslå forældreskab i

forbindelse med en surrogataftale. Forældreskabet – og en eventuel overførsel

af dette – skal som udgangspunkt fastslås hurtigst muligt af hensyn til at sikre

barnet. Det må dog ikke ske på bekostning af en ordentlig vurdering af barnets

bedste samt inddragelse af, om der er sket betaling for barnet. Bestemmelse af

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 4

det retlige forældreskab for barnet bør derfor beskyttes af minimumsstandar-

der.

Som en tredje risiko anføres den større risiko for salg af børn i surrogataftaler,

herunder særligt i internationale surrogataftaler, da mange stater ikke har etab-

leret de fornødne sikkerhedsforanstaltninger mod dette. En bindende kontrakt

mellem en surrogatmor og tiltænkte forældre, der indgås inden barnets fødsel,

og som fastslår, at betaling til surrogatmoren afhænger af, at barnet overdrages

til de tiltænkte forældre, vil udgøre et salg af barnet.

Den sidste risiko, der nævnes i udtalelsen, er risikoen for, at barnet bliver stats-

løst, hvilket der er risiko for, hvis de tiltænkte forældre bor i en stat, hvor surro-

gataftaler ikke er lovligt, men indgår en surrogataftale i et andet land. Staterne

er forpligtede til at forebygge, at børn bliver statsløse, hvorfor de stater, der til-

lader surrogataftaler, bør begrænse adgangen hertil for tiltænkte forældre, der

bor i en stat, der tilsvarende tillader det.

Udtalelsen indeholder en række anbefalinger til, hvilke tiltag de enkelte stater

kan iværksætte for at beskytte børnenes rettigheder i surrogataftale:



Der kan oprettes civilregistrerings- og statistiksystemer til registrering og

opbevaring af identitetsoplysninger relateret til hvert barn født via en sur-

rogataftale. Dette understøtter retten til egen identitet og historie for det

enkelte barn. Stater skal sikre rettidig registret og særskilt data på børn

født via en surrogataftale.

National lovgivning og regulering skal inkludere et forbud mod salg af og

handel med børn. Dette forbud skal også udvides til at omfatte handel og

salg i surrogataftaler. Aftaler indgået før fødslen om endelig overførsel af

forældreskabet bør ikke kunne få retsvirkninger.

Mellemmænd i surrogataftaler skal forbydes enhver aktivitet, der udgør el-

ler kan føre til salg, menneskehandel eller enhver anden form for udnyt-

telse af børn og andre personer. Staterne skal sikre regulering og kontrol af

mellemmandsvirksomhed.

Der skal foretages en vurdering af barnets bedste efter fødslen i forbin-

delse med alle surrogataftaler. Når beslutningen om forældreskabet over

barnet skal træffes, skal der foretages en vurdering af barnets bedste.

Denne vurdering skal tage barnets fulde rettigheder efter FN’s Børnekon-

vention i betragtning og bør være den afgørende faktor i beslutningen om

tildeling af forældreskabet.



Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 4



Det skal sikres, at børn, der kommer til verden via en surrogataftale, kan

nyde deres rettigheder fra fødslen ved, at stater, der tillader surrogatafta-

ler, forbyder surrogataftaler for tiltænkte forældre fra stater, der ikke tilla-

der det.

Det skal sikres, at børnene ikke diskrimineres eller efterlades på grund af

handicaps.

Der skal etableres mekanismer i fødselsregistreringssystemet, der sikrer,

at børn, der kommer til verden via en surrogataftale, ikke bliver statsløse.

4.6. ”Verona-principperne”

International Social Service (ISS) offentliggjorde i 2021 ”Verona-principperne”

(The Verona Principles for the protection of the rights of the child through sur-

rogacy). Formålet med de i alt 18 principper er at inspirere og guide arbejdet

med at reformere lovgivning, politik og praksis med det formål at beskytte bar-

nets rettigheder i surrogataftaler i et internationalt samfund, hvor hvert enkelt

land har forskellige tilgange til surrogatmoderskab. Verona-principperne er så-

ledes ikke bindende forskrifter. ISS er en international vidensorganisation, der

har som målsætning at fremme og forbedre børns rettigheder. ISS har bl.a. del-

taget i udarbejdelsen af FN’s Børnekonvention og Haagerkonventionen om in-

ternational adoption.

ISS tog i 2016 initiativ til at udforme disse principper, da organisationen så et

hastende behov for at beskytte barnets rettigheder i surrogataftaler. Princip-

perne tager udgangspunkt i FN’s Børnekonvention og andre relevante interna-

tionale menneskerettighedsinstrumenter.

FN’s særlige rådgiver om salg og seksuel udnyttelse af børn har støttet arbejdet

med principperne, der baserer sig på en ekspertgruppes arbejde med involve-

ring af en lang række internationale organer og eksperter inden for menneske-

rettighedsområdet, herunder UNICEF og HCCH.

Verona-principperne indeholder en række sikkerhedsforanstaltninger, der skal

sikre barnets bedste i en surrogataftale. ISS ønsker med Verona-principperne

at tilskynde til, at der skabes globale retningslinjer, der kan beskytte børnenes

rettigheder.

1) Værdighed for det enkelte menneske

Det første princip har fokus på de konventionssikrede menneskerettigheder.

Regulering af surrogataftaler nationalt og internationalt skal tage afsæt i re-

spekten for det enkelte menneskes værdighed og individets krav på beskyttelse

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 4

af sine rettigheder. National lovgivning om surrogataftaler skal således være

baseret på en ramme, der sikrer barnets og de andre involverede individers

retsstilling og grundlæggende rettigheder, samtidig med at udnyttelse af de en-

kelte parter forhindres. Alle parter i en surrogataftale befinder sig i en sårbar

situation og er i risiko for udnyttelse. Dette indebærer bl.a., at de enkelte lande

skal forbyde surrogataftaler, der udgør salg, menneskehandel og udnyttelse af

børn.

Det første princip indeholder forskellige elementer, der ifølge ISS bør overvejes,

når der udarbejdes national lovgivning. De enkelte lande bør bl.a. overveje, i

hvilke tilfælde og konkrete sager det vil være relevant at involvere en domstol

eller en kompetent myndighed for at sikre de implicerede parters rettigheder

gennem hele processen. Det pointeres også, at ingen voksne har ret til et barn

eller til et barn med bestemte egenskaber.

2) Barnet som selvstændig rettighedsindehaver

I det andet princip præciseres det, at barnets rettigheder skal varetages. Der gø-

res særlig opmærksom på rettighederne, der er sikret gennem FN’s Børnekon-

vention vedrørende fødselsregistrering og identitet, herunder bl.a. retten til

eget navn, nationalitet og familierelationer.

3) Barnets ret til ikke at blive diskrimineret

Det tredje princip skal sikre, at børn beskyttes mod diskrimination på baggrund

af barnets tilblivelse, forældrenes status, køn, helbred og genetiske forhold. Det

er et princip, der skal iagttages, uanset om surrogataftaler er tilladt i det enkelte

land, om barnet har en fødselsattest, eller om forældreskabet er fastslået.

4) Barnets ret til sundhed

Barnets ret til sundhed beskyttes i det fjerde princip. Princippet fastslår, at alle

børn har ret til den højest opnåelige standard for sundhed og lige adgang til

sundhedspleje, uanset omstændighederne omkring det enkelte barns tilblivelse

og reguleringen heraf. Dette indebærer et særligt ansvar i de stater, hvor surro-

gatmoderskab er tilladt:



Reproduktionsmateriale, som ikke kommer fra de tiltænkte forældre, bør

screenes for arvelige og/eller genetiske sygdomme.

Sygesikring til barnet skal sikres.

De tiltænkte forældre skal være parate til at sørge for sygesikring af barnet

– også hvis barnet er født med særlige medicinske behov.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 4



Surrogatmoren skal have passende præ- og postnatal sundhedspleje uden

omkostninger for surrogatmoren.

5) Beskyttelse inden surrogataftalen indgås

Inden en surrogataftale indgås, bør der ifølge det femte princip etableres et sy-

stem, der sikrer, at surrogatmoren og de tiltænkte forældre screenes. Der bør

foretages en tværfaglig vurdering af deres egnethed til at indgå en surrogataf-

tale, og parterne skal også give et informeret samtykke. Screeningen skal fore-

tages af uafhængige fagfolk.

6) Barnets bedste

Barnets bedste skal være det altovervejende hensyn, når der skal tages stilling

til forældreskab og forældreansvar i forbindelse med en surrogataftale. En vur-

dering efter fødslen af, hvad der er bedst for barnet, når det gælder forældre-

skab og forældremyndighed, bør bl.a. indeholde oplysninger om følgende:



Parternes intentioner, da surrogataftalen blev indgået.

Barnets genetiske tilhørsforhold.

Alle barnets søskenderelationer.

Egnetheden blandt parterne til at være forælder eller omsorgsperson for

barnet.

Parternes evne til at understøtte barnets relation til de øvrige parter.

Værdien af en stabil familieenhed for barnets udvikling.

Det enkelte barns konkrete behov både på kortere og længere sigt, herun-

der også i relation til barnets følelsesmæssige og psykologiske udvikling.

Hvorvidt der har været ulovlige forhold involveret i arrangementet.

Transparens i de økonomiske relationer samt eventuelle mellemmænds

rolle.

7) Samtykke fra surrogatmoren

I forhold til surrogatmorens samtykke til at indgå en surrogataftale fastslår det

syvende princip, at surrogatmoren skal være i stand til at give et selvstændigt

og informeret samtykke gennem alle stadier i forløbet. Hun må ikke være blevet

udsat for udnyttelse eller tvang. Princippet omtaler både samtykke til de juridi-

ske og til de medicinske forhold i arrangementet. Samtykke til medicinske for-

hold omfatter bl.a. antallet af implanterede embryoner (et embryon er et be-

frugtet og delt æg).

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 4

8) Samtykke fra de tiltænkte forældre

Det ottende princip omhandler de tiltænkte forældres samtykke. Her fremhæ-

ves det bl.a., at det af hensyn til barnets rettigheder er af stor betydning, at der

er tillid til integriteten i processen og omstændighederne omkring surrogatafta-

len. De tiltænkte forældre skal være i stand til at give et selvstændigt og infor-

meret samtykke til arrangementet, inden det foranstaltes. De tiltænkte forældre

må heller ikke have været udsat for udnyttelse eller tvang.

9) Samtykke fra æg- og sæddonorer

Det niende princip omhandler samtykke fra eventuelle æg- og sæddonorer til

anvendelsen af deres genmateriale. Samtykket skal ske på et informeret grund-

lag.

10) Forældremyndighed og forældreansvar

Retligt forældreskab og forældremyndighed er omdrejningspunktet for det ti-

ende princip. Fastlæggelse af retligt forældreskab og forældremyndighed ved

lov samt overførsel af retligt forældreskab og forældremyndighed uddybes i

principteksten. Overordnet indledes princippet med at fastslå, at staterne skal

anerkende, at forældres primære ansvar er at sørge for barnets opdragelse og

udvikling. Derfor skal staterne yde passende bistand til forældre med hensyn til

disse forpligtelser. Barnets bedste er forældrenes grundlæggende og primære

fokus.

Stater, der tillader surrogataftaler, kan have forskellige regler vedrørende ret-

ligt forældreskab og forældremyndighed, bl.a. i forhold til:



Etablering af retligt forældreskab ved fødslen. I langt de fleste stater er

surrogatmoren retlig forælder ved fødslen.

Overførsel af retligt forældreskab.

Krav om eventuelle genetiske relationer til barnet med enten surrogatmo-

ren og/eller tilsigtede forældre.

Stater, der ikke tillader, men alligevel har berøring med surrogataftaler, bør

sikre en retlig ramme for forældreskab og forældremyndighed gældende for

børn født gennem surrogataftaler. Denne ramme skal sikre, at barnet har juri-

diske forældre ved fødslen.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 4

11) Barnets ret til identitet og egen historie

Det ellevte princip hviler på den konventionssikrede rettighed for alle børn til

at nyde og udøve deres ret til at bevare identitet (nationalitet, navn og familie-

forhold) med passende bistand og beskyttelse. Det har en vedvarende og livs-

lang indvirkning på barnet og fremtidige generationer. Staterne har pligt til at

sikre, at børn, der kommer til verden via en surrogataftale, har adgang til infor-

mation om egen identitet – herunder deres genetiske, svangerskabsmæssige og

sociale oprindelse. Dette bør også omfatte adgang til denne information som

voksen. Staterne bør bistå det enkelte individ i denne proces.

12) Fødselsanmeldelse, registrering af fødselsoplysninger og fød-

selsattest

Det fremgår af det tolvte princip, at staterne bl.a. bør registrere alle fødsler af

børn på statens territorie. Det gælder også børn født af udenlandske eller

ukendte forældre. Fødselsregistreringen bør opdateres, hvis forældreskabet til

barnet ændres, og disse ændringer skal sammen med baggrunden herfor beva-

res. Personer, der er blevet til via en surrogataftale, bør have adgang til disse in-

formationer med passende vejledning og støtte.

13) Forebyggelse af statsløshed

Barnets ret til statsborgerskab er omfattet af det trettende princip. Det bliver

bl.a. fremhævet, at processen med at tildele barnet statsborgerskab bør frem-

skyndes af de enkelte stater. Samtidig skal tildelingen af statsborgerskab ikke

automatisk afhænge af anerkendelse af de tiltænkte forældre som retlige foræl-

dre. Og hvis forældreskabet flyttes eller annulleres, skal staterne sikre, at bar-

net derved ikke efterlades statsløs.

14) Forebyggelse og forbud mod salg, udnyttelse og handel med

børn

Efter det fjortende princip skal stater forbyde surrogataftaler, der udgør eller

fremmer salg af eller handel med børn som defineret i international lov, herun-

der FN’s Børnekonvention og den tilhørende valgfri protokol vedrørende salg af

børn, børneprostitution og børnepornografi. Staterne bør etablere sikkerheds-

foranstaltninger, der skal forhindre salg af børn i forbindelse med surrogatmo-

derskab.

Salg af børn inkluderer efter det fjortende princip enhver handling eller beta-

ling, hvor et barn overdrages til gengæld for betaling. En kommerciel surrogat-

aftale indebærer således en betydelig risiko for et salg af barnet. Stater, der til-

lader kommercielle surrogataftaler, bør derfor bl.a. sikre følgende:

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 4



Surrogatmoren har efter fødslen ret til at beslutte, om hun ønsker at give

samtykke til, at forældreskabet overdrages til de tiltænkte forældre.

Enhver betaling, som surrogatmoren modtager, eller som andre modtager

på hendes vegne, foretages inden fødslen, og inden hun giver samtykke til,

at det juridiske forældreskab eller forældremyndigheden overdrages til de

tiltænkte forældre. Der må ikke være et krav om tilbagebetaling, hvis sur-

rogatmoren ikke give samtykke efter fødslen.

Alle betalinger og refusioner registreres og reguleres ved lov.

Eventuelle mellemmandsvirksomhed reguleres nøje ved lov.

Samtidig bør staterne generelt forbyde kommercielle surrogataftaler, hvis det

ikke er muligt i tilstrækkelig grad at sikre, at arrangementet

ikke

indebærer

følgende:



Uregulerede betalinger for overdragelsen af barnet.

At surrogatmoren er genetisk forælder til barnet.

Betalingen kun sker, hvis barnet overføres til de tiltænkte forældre.

De tiltænkte forældre ikke er identificeret inden graviditeten.

Utilstrækkelig eller manglende kontrol med eventuelle mellemmænd.

Manglende juridisk sikring af surrogatmorens ret til efter fødslen at sam-

tykke eller tilbagekalde sit samtykke til, at de tiltænkte forældre får over-

draget forældreskabet til barnet.

15) Transparens i de økonomiske forhold

Det femtende princip slår fast, at staterne bør sikre passende foranstaltninger,

der forhindrer upassende økonomisk eller anden gevinst i forbindelse med sur-

rogatmoderskab. Dette kan bl.a. ske ved at sikre registreringen af de enkelte be-

talinger med angivelse af formål og modtager, hvilket eksempelvis kan ske gen-

nem en standardliste over gebyrer og betalinger for de enkelte services. En så-

dan opgørelse over de enkelte betalinger kan eventuelt tilvejebringes til den re-

levante myndighed i den enkelte stat.

16) Mellemmandsvirksomhed

Mellemmændenes adfærd i surrogataftaler kan påvirke opretholdelsen af bør-

nenes rettigheder. Det er derfor centralt, at mellemmandsvirksomheden regu-

leres. Mellemmændene bør underlægges krav om autorisering i stater, der tilla-

der surrogatmoderskab, og mellemmænd bør være passende uddannet til at

indsamle, opbevare og tilvejebringe identitetsoplysninger i forbindelse med

surrogatmoderskab. Dette for at sikre barnets ret til at bevare sin identitet.

Mellemmændenes vederlag bør ikke være urimeligt høje set i forhold til den

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 4

service, der ydes. De enkelte stater har et ansvar for at føre tilsyn med autorise-

rede mellemmænd og bør opstille krav til disses virksomhed, herunder deres

økonomiske og administrative redelighed, deres faglige kompetencer, legalite-

ten i de kontraktmæssige forhold samt de etiske standarder for deres virke.

17) Håndtering af uforudsete omstændigheder

Det fremgår af det syttende princip, at staterne skal sørge for, at myndighe-

derne er klar til at tage sig af de børn, der befinder sig i en problematisk situa-

tion, foranlediget af en surrogataftale. Dette kan eksempelvis være, hvis hver-

ken surrogatmoren eller de tiltænkte forældre ønsker at tage vare på barnet, der

påvises ulovlig adfærd i forbindelse med en surrogataftale, eller der opstår

uenighed mellem sagens parter.

18) Samarbejde på tværs af stater, regioner og lokale myndigheder

Det fremhæves i det attende princip, at staterne særligt bør samarbejde for at

sikre principperne for:



Uforudsete omstændigheder.

Anerkendelse af retligt forældreskab og forældremyndighed, særligt når

det gælder internationale surrogataftaler.

Forhindre salg, handel og udnyttelse af børn.

Tilvejebringe adgang til identitetsoplysninger.

Alle øvrige omstændigheder der kræver en vurdering af, hvad der er til

barnets bedste.

4.7. EU-Kommissionens initiativ “Recognition of Parenthood

Between Member States”

EU-Kommissionen har ved KOM (2022) 695 af 7. december 2022 fremlagt for-

slag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse af retsafgørel-

ser og accept af officielt bekræftede dokumenter vedrørende forældreskab og

om indførelse af en europæisk forældreskabsattest.

Forordningsforslaget har følgende formål:



At styrke beskyttelsen af børns grundlæggende rettigheder i grænseover-

skridende situationer ved i relation til forældreskab at etablere fælles reg-

ler for international kompetence, lovvalg og anerkendelse af afgørelser

m.v.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 4



At skabe retssikkerhed og forudsigelighed med hensyn til anerkendelse af

forældreskab i grænseoverskridende situationer.

Forslaget har som udgangspunkt, at forældreskab, der er etableret i en EU-

medlemsstat, skal anerkendes i alle andre EU-medlemsstater. Forslaget omfat-

ter ikke anerkendelse i en EU-medlemsstat af forældreskab, der er etableret

uden for EU.

Forslaget omfatter også forældreskab, der er baseret på surrogataftaler i andre

EU-medlemsstater, men forslaget indeholder ikke særlige regler herom.

Kommissionen har i forslaget vurderet, at der er et behov for at sikre anerken-

delse af forældreskab i grænseoverskridende situationer. Det skyldes, at EU-

borgere i stigende grad befinder sig i sådanne situationer, og at de på nuvæ-

rende tidspunkt, når de flytter mellem medlemsstaterne, ofte er nødt til at ind-

lede retssager for at få anerkendt forældreskab, der er etableret i en anden

medlemsstat.

Forordningsforslaget vedrører ikke medlemsstaternes kompetence til at ved-

tage materielle familieretlige regler, herunder regler om definition af en familie

eller om fastlæggelse af forældreskab.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 81, stk. 3, i Traktaten om Den Euro-

pæiske Unions funktionsmåde. Dette indebærer, at forslaget er omfattet af

Danmarks retsforbehold, og at de øvrige medlemsstater skal vedtage forslaget

med enstemmighed.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 5

Regulering af surrogataftaler i andre

lande

5.1. Indledning

I dette kapitel gives en oversigt over reguleringen af surrogatforhold i Israel,

USA, Storbritannien, Ukraine, Holland, Irland og New Zealand, samt Sverige,

Norge, Finland og Island

. Der er hovedsageligt tale om en beskrivelse af lande-

nes nationale regler for etablering af forældreskab ved surrogataftaler og ikke,

hvordan landene agerer i forhold til forældreskabet til børn, der er født i andre

lande på grundlag af en surrogataftale.

Ud over de nordiske lande er de øvrige lande inkluderet, da disse landes regler

og praksis på surrogatområdet på forskellig vis vurderes at varetage et eller

flere af de hensyn, der er beskrevet i kapitel 6.1.

Hvor Israel, USA, Holland og Ukraine tillader og regulerer kommercielle surro-

gatforhold, accepterer Storbritannien, Sverige, Norge, Finland og New Zealand

kommercielle surrogatforhold. I Irland og New Zealand er der aktuelt politiske

overvejelser om at etablere et egentligt system for håndteringen af kommerci-

elle surrogatforhold.

Hvert enkelt land er overordnet beskrevet gennem en skematisk opstilling af de

hovedhensyn, der synes iagttaget gennem de regler, procedurer og modeller for

familiedannelse via kommercielle surrogatforhold, der gør sig gældende i de

enkelte lande.

De enkelte skemaer er ikke udtryk for en komplet gennemgang af landenes

retstilstand, men alene et udpluk af relevante regler/praksis på området. For en

mere omfattende gennemgang af andre landes regulering af surrogatforhold

Beskrivelserne bygger på oplysninger fra andre landes myndigheder, FN’s hjemmeside og ISS, der

er indhentet i perioden februar-september 2022

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 5

henvises til notat om regulering af surrogatforhold i andre lande, som er ved-

lagt som bilag 2. Notatet indeholder også en beskrivelse af reguleringen i en

række lande, der forbyder internationale kommercielle surrogatforhold, herun-

der Indien, Thailand, Tyskland, Island og Australien.

I skemaerne er der henvist til de konkrete Verona-principper, som de identifi-

cerede hensyn også imødekommer. Principperne er ikke bindende forskrifter,

men tilbyder vejledning til at reformere lovgivning, politik og praksis med det

formål at beskytte rettighederne for børn født på grundlag af surrogataftaler.

Verona-principperne er beskrevet i afsnit 4.6.

De europæiske stater, der har tilsluttet sig Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention, er bundet af de afgørelser, der træffes af Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol. Staterne er således forpligtet til at justere lovgiv-

ning og praksis, så de lever op til Domstolens afgørelser, herunder retspraksis

vedrørende surrogataftaler, jf. afsnit 3.1.3.2.2 og 3.5.1.

5.2. Lande der tillader kommercielle surrogataftaler

5.2.1. Israel

Israel tillader gestationelle surrogataftaler (graviditet etableret med donoræg),

og det er således kun surrogatarrangementer, hvor graviditetsdonoren bærer et

barn, der ikke er genetisk beslægtet med hende, der er lovlige. De israelske reg-

ler (Law on Agreements for the Carrying of Fetuses) finder kun anvendelse, når

implantationen af embryonet finder sted i Israel.

De israelske myndigheder følger hele processen tæt. Surrogatordninger skal in-

den undfangelsen godkendes af et godkendelsesudvalg, der er nedsat af

sundhedsministeren og sammensat af lægefaglig, psykologfaglig, juridisk og re-

ligiøs ekspertise. En socialrådgiver under Sundhedsministeriet følger parterne

gennem hele processen, og domstolene udsteder på baggrund af en ansøgning

en forældrekendelse efter barnets fødsel.

De organisationer, der matcher de tiltænkte forældre med graviditetsdonor, er

private bureauer.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 5

Tabel 4.1.

Regulering af kommercielle surrogataftaler i Israel

Interesser og hensyn

Barnet

Krav om godkendelse af surrogatordninger i god-

kendelsesudvalg inden undfangelsen.

Alle oplysninger om forældrekendelsen (kendelse

om overdragelse af forældreskabet) opbevares i et

Efter fødslen vurderer en domstol, hvad der er til

barnets bedste i relation til det juridiske forældre-

skab.

Betalingen til graviditetsdonor er ikke betinget af

overførslen af det juridiske forældreskab.

Gravidi-

tetsdonor

Surrogatkontrakten skal udformes af en advokat,

der er udvalgt af graviditetsdonor.

Et godkendelsesudvalg undersøger forholdene og

sikrer sig, at parterne forstår og samtykker, og at

der ikke er fare for graviditetsdonors og den nyfød-

tes helbred. Enhver ændring af aftalen kræver ud-

valgets godkendelse.

Tiltænkte

forældre

Ved udstedelse af forældrekendelse bliver de til-

tænkte forældre juridiske forældre for barnet, og

de juridiske bånd til graviditetsdonor afskæres.

Vederlag i penge eller tilsvarende for gennemførel-

sen af aftalen skal godkendes af godkendelsesud-

valget.

Nr. 8 og 10

Verona-principper

Nr. 1, 5 og 6

Nr. 11 og 12

Nr. 6

Nr. 14

Nr. 7

Samfundet

Nr. 14 og 15

5.2.2. USA

USA's lovgivning og praksis for håndtering af surrogataftaler varierer fra stat til

stat. Familieretlige spørgsmål afgøres typisk i delstaternes amter (”counties”),

og der kan i nogle stater være forskelle fra amt til amt.

De enkelte stater kan i forhold til surrogatområdet karakteriseres som mere el-

ler mindre ”surrogatvenlige”. I ”surrogatvenlige” stater er der indført lovgiv-

ning, der tillader og anerkender surrogataftaler, eller der er en lang tradition

for at tillade aftalerne.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 5

Surrogatområdet i USA er overvejende defineret af private aktører. De ameri-

kanske myndigheder er ikke involveret i den konkrete sag, før det juridiske for-

ældreskab fastslås. Det enkelte surrogatbureau beslutter som udgangspunkt

selv, hvilke krav det vil stille til henholdsvis de tiltænkte forældre og gravidi-

tetsdonor, herunder spørgsmålet om kompensation. Dog har en central læge-

faglig sammenslutning udstedt generelle anbefalinger på surrogatområdet, og

nogle stater kræver, at disse anbefalinger indgår som minimumskrav i surro-

gataftalerne.

De enkelte surrogatbureauer definerer, hvilke økonomiske betingelser de kon-

krete aftaler hviler på, ligesom det enkelte bureau selv sætter standarderne for,

hvornår der er risiko for udnyttelse af graviditetsdonoren.

I ”surrogatvenlige” og de fleste ”forholdsvist surrogatvenlige” stater, er surro-

gataftaler juridisk bindende, og det retlige forældreskab fastslås som oftest

forud for fødslen ved rettens udstedelse af en ”pre-birth order”.

Tabel 4.2.

Regulering af kommercielle surrogataftaler i USA

Interesser og hensyn

Barnet

Det retlige forældreskab fastslås forud for fødslen

ved en ”pre-birth order”.

Ret til udlevering af fødselsattest med navnet på

graviditetsdonoren.

Gravidi-

tetsdonor

Det retlige forældreskab fastslås forud for fødslen

ved en ”pre-birth order”. Dermed har graviditets-

donor intet juridisk ansvar for barnet efter fødslen.

Helbredsmæssig og psykologisk screening af par-

terne i surrogataftaler.

Tiltænkte

forældre

Det retlige forældreskab fastslås forud for fødslen

ved en ”pre-birth order”.

Helbredsmæssig og psykologisk screening af par-

terne i surrogataftaler.

Samfundet

Verona-principper

Nr. 1, 6 og 10

Nr. 11 og 12

Nr. 10

Nr. 5

Nr. 8 og 10

Nr. 5

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 5

5.2.3. Ukraine

Surrogatforhold er lovlige i Ukraine. Surrogataftaler kan både være kommerci-

elle og altruistiske samt nationale og internationale. Surrogataftaler indgås på

baggrund af en kontrakt mellem graviditetsdonoren og de tiltænkte forældre.

Der indgås endvidere en kontrakt mellem graviditetsdonoren og en klinik og

mellem klinikken og de tiltænkte forældre.

Surrogatområdet i Ukraine udgøres af private aktører i form af private organi-

sationer og advokater. Fertilitetsklinikkerne samarbejder med juridiske bu-

reauer, der udarbejder kontrakter og hjælper med juridisk støtte til graviditets-

donorerne og de tiltænkte forældre.

De tiltænkte forældre registreres som forældre på fødselsattesten fra fødslen, og

graviditetsdonoren vil ikke figurere i barnets identitetspapirer.

Tabel 4.3.

Regulering af kommercielle surrogataftaler i Ukraine

Interesser og hensyn

Barnet

De tiltænkte forældre registreres på fødselsatte-

sten som barnets retlige forældre.

Graviditetsdonoren skal udfærdige en frivillig og

skriftlig erklæring om at indgå i surrogatarrange-

mentet.

Efter fødslen skal graviditetsdonoren indsende en

ansøgning, der fungerer som hendes samtykke til,

at de tiltænkte forældre registreres som barnets

juridiske forældre.

Tiltænkte

forældre

Hvis et befrugtet æg, hvor en af ægtefællerne (til-

tænkte forældre) er arvecelledonor, indsættes i en

anden kvindes krop, er ægtefællerne barnets for-

ældre.

Tiltænkte forældre registreres som forældre på

fødselsattesten, og graviditetsdonor vil ikke figu-

rere i barnets identitetspapirer.

Samfundet

Nr. 8 og 10

Verona-principper

Nr. 10

Gravidi-

tetsdonor

Nr. 7

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 5

5.2.4. Holland

Ifølge hollandsk ret er surrogatforhold ikke forbudt. Tiltænkte forældre kan frit

indgå en privat aftale med en graviditetsdonor, og de har lov til at refundere de

udgifter, der er forbundet med at føde barnet. Betalinger i forbindelse med en

surrogataftale er ikke reguleret, så betalinger, der overstiger refusion af om-

kostninger, er indirekte tilladt.

De tiltænkte forældre må ikke offentligt meddele, at de leder efter en gravidi-

tetsdonor, herunder ved opslag på sociale medier. Fremme af kommercielle

surrogataftaler er forbudt, og loven tillader således ikke websteder, der rekla-

merer for surrogataftaler eller tilbyder formidling af kontakt mellem tiltænkte

forældre og potentielle graviditetsdonorer.

Tiltænkte forældre bliver forældre til barnet ved afgørelse om adoption, der

træffes af en domstol.

Tabel 4.4.

Regulering af kommercielle surrogataftaler i Holland

Interesser og hensyn

Barnet

Overdragelse af forældreskabet sker via en dom-

stolsafgørelse om adoption.

Børnebeskyttelsesmyndigheder vil undersøge de

tiltænkte forældres og graviditetsdonorens bag-

grund, hvis der er anvendt kunstig befrugtning ved

et surrogatarrangement.

Gravidi-

tetsdonor

Befrugtningen af graviditetsdonoren kan enten fo-

regå privat eller med professionel bistand. I begge

tilfælde vil den fødende mor være den juridiske

mor til barnet.

Tiltænkte forældre bliver forældre til barnet ved

adoption, ofte kombineret med at en af de til-

tænkte forældre anerkender barnet på forhånd.

Den hollandske regering har udarbejdet et udkast

til lovforslag om surrogatforhold. En del af dette

udkast til lovforslag vil være en regulering af de

godtgørelsesberettigede omkostninger i sager om

surrogatforhold.

Nr. 7 og 10

Verona-principper

Nr. 1, 6 og 10

Tiltænkte

forældre

Nr. 8 og 10

Samfundet

Nr. 14 og 15

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 5

5.3. Lande der accepterer kommercielle surrogataftaler

5.3.1. Storbritannien

Det er ikke tilladt at indgå kommercielle surrogataftaler i Storbritannien, og det

er strafbart at tilbyde betaling til en graviditetsdonor.

Det er tilladt at indgå altruistiske surrogataftaler. Disse aftaler har dog ingen

formel eller retlig status. Det er endvidere tilladt at dække en graviditetsdonors

”rimelige udgifter” i forbindelse med graviditeten. Rimelige udgifter anslås at

udgøre omkring 15.000 GBP, dvs. omkring 129.500 kr.

Det er forbudt at annoncere efter en graviditetsdonor eller som potentiel gravi-

ditetsdonor at annoncere efter tiltænkte forældre. Det er endvidere strafbart at

medvirke til at etablere og gennemføre et surrogatarrangement med indtjening

for øje. Non-profit (eller ”altruistiske”) organisationer er tilladt og kan lovligt

hjælpe potentielle graviditetsdonorer og tiltænkte forældre i processen. Det er

dog ikke et lovkrav, at der skal anvendes en sådan organisation eller en anden

mellemmand, og det anslås, at langt hovedparten af de britiske surrogataftaler

indgås uden bistand fra mellemmænd m.v.

Efter en altruistisk surrogataftale kan domstolen overføre det retlige forældre-

skab fra graviditetsdonoren til de tiltænkte forældre via en forældrekendelse el-

ler en adoptionsaftale, hvis alle parter samtykker, og en række krav er opfyldt i

relation til bopæl, genetisk ophav, omfanget af betalinger og barnets opholds-

sted.

Tabel 4.5.

Regulering af kommercielle surrogataftaler i Storbritannien

Interesser og hensyn

Barnet

Før udstedelse af en forældrekendelse foretager

retten en vurdering ud fra de retlige kriterier og en

overordnet vurdering af barnets bedste.

Efter ansøgningen om forældrekendelse er indgi-

vet, vil retten udpege en socialrådgiver, der vareta-

ger barnets interesser og hjælper dommeren med

at træffe afgørelse om, hvorvidt en forældreken-

delse skal gives.

Mulighed for at søge rådgivning og støtte hos myn-

dighederne i relation til søgen efter oprindelse.

Nr. 11

Verona-principper

Nr. 1 og 6

100

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 5

Gravidi-

tetsdonor

Graviditetsdonor og en eventuel partner skal give

deres ubetingede samtykke til, at forældreskabet

overføres til de tiltænkte forældre.

Samtykke fra graviditetsdonor efter fødslen er

nødvendigt for at påbegynde processen om over-

førsel af forældreskab. Samtykket fra graviditets-

donor er ikke gyldigt, hvis det gives mindre end

seks uger efter barnets fødsel.

Nr. 7

Tiltænkte

forældre

Overførsel af juridisk forældreskab fra graviditets-

donor til de tiltænkte forældre sker via en foræl-

drekendelse eller en adoptionsaftale.

Hvis ingen af de tiltænkte forældre er genetisk re-

lateret til barnet, er adoption den eneste måde,

hvorpå de kan blive barnets juridiske forældre.

Nr. 8 og 10

Samfundet

Retten foretager en vurdering af, om graviditets-

donor har modtaget betaling ud over dækning af

rimelige omkostninger. Dette beløb anslås at ud-

gøre ca. 15.000 GBP, dvs. omkring 129.500 kr.

Nr. 15

5.3.2. Irland

Surrogatforhold er i dag ikke reguleret i Irland. Efter gældende ret bliver den

tiltænkte far retlig far, hvis han har en genetisk tilknytning til barnet, og dette

fastslås gennem en DNA-test, og graviditetsdonoren er den retlige mor. Der er

efter de gældende regler ingen måde, hvorpå den tiltænkte mor kan blive retlig

forælder – heller ikke selvom hun har en genetisk tilknytning til barnet.

Det irske parlament nedsatte i februar 2022 ”The Joint Committee on Interna-

tional Surrogacy”, der havde til opgave at komme med anbefalinger til håndte-

ringen af de problemer, der opstår i forbindelse med internationale surrogataf-

taler. Komiteens rapport udkom i juli 2022. Komitéen kom med i alt 32 anbefa-

linger, der tilsammen udgør et samlet system for surrogatforhold som familie-

dannelsesform.

Komiteen lægger op til en model, der er kendetegnet ved en høj grad af myndig-

hedskontrol og -ansvar i de enkelte aftaler. Der lægges omvendt ikke op til at

udelukke anvendelsen af private mellemmænd.

Komiteen anbefaler bl.a., at der oprettes en myndighed, hvor de tiltænkte for-

ældre skal registrere en skriftlig surrogataftale før undfangelsen. Hvis de fast-

satte krav er overholdt, udstedes en forhåndsgodkendelse til ansøgerne. Efter

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

101

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 5

fødslen udsteder retten en forældreskabskendelse, hvis en "barnets bedste”-

vurdering taler for det.

Skemaet nedenfor gengiver modsat de øvrige skemaer i dette kapitel

ikke

gæl-

dende regler eller praksis men udvalgte anbefalinger fra ”The Joint Committee

on International Surrogacy”.

Tabel 4.6.

Komiteens forslag til regulering af kommercielle surrogataftaler i Irland

Interesser og hensyn

Barnet

Retten udfører en "barnets bedste”-vurdering ef-

ter fødslen. Hvis alle krav er opfyldt, udsteder ret-

ten en forældreskabskendelse.

Betalingen til graviditetsdonor må ikke være betin-

get af overførslen af det retlige forældreskab.

Barnet har ret til at få udleveret oplysninger om

egen baggrund efter det fyldte 18. år.

Gravidi-

tetsdonor

”Consideration period” på 7-21 dage.

Graviditetsdonorens samtykke skal bekræftes/hun

skal have underskrevet en erklæring efter fødslen.

De tiltænkte forældre registrerer en skriftlig surro-

gataftale hos en særskilt myndighed før undfangel-

sen. Herefter udstedes en forhåndsgodkendelse til

ansøgerne, hvis de fastsatte krav er overholdt.

Mulighed for anerkendelse af tidligere indgåede og

gennemførte surrogataftaler. Eksisterende familier

dannet via en surrogataftale skal kunne få deres

forhold anerkendt på samme måde som fremtidige

familier.

De forventede økonomiske konsekvenser af surro-

gataftalen bør fremgå direkte af surrogataftalen og

skal stilles til rådighed for myndigheden inden und-

fangelsen. Når der søges om forældreskab senere i

processen skal dokumentation for betalinger

kunne fremvises sammen med aftalen.

Nr. 8 og 10

Verona-principper

Nr. 1, 6 og 10

Nr. 14

Nr. 11

Nr. 7

Tiltænkte

forældre

Samfundet

Nr. 3 og 4

Nr. 15 og 16

5.3.3. New Zealand

Surrogataftaler er ikke i sig selv ulovlige, men de kan ikke håndhæves af eller i

mod nogen person.

102

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 5

Der er ingen specifik lovgivning, der regulerer forældreskab efter en surrogataf-

tale. Det retlige forældreskab overføres gennem adoption fra graviditetsdono-

ren (og eventuelt hendes partner) til de tiltænkte forældre.

Det er graviditetsdonoren og hendes eventuelle partner, der er forældre – gene-

tisk tilknytning har ingen betydning.

Alle procedurer med assisteret reproduktion skal godkendes af the Ethics Com-

mittee on Assisted Reproductive Technology (ECART). Alle surrogataftalens

parter skal, inden surrogataftalen indgås, modtage rådgivning samt uvildig juri-

disk og lægefaglig rådgivning. De tiltænkte forældre skal også indhente en ”in-

principle”-godkendelse til at adoptere.

Det er forbudt at udveksle

valuable consideration

i forbindelse med en surro-

gataftale. Forbuddet gælder ikke for betaling af helt bestemte omkostninger,

der udtrykkeligt er tilladt i henhold til reglerne om assisteret reproduktion (the

Human Assisted Reproductive Technology Act).

I New Zealand overvejer regeringen at etablere et nyt system for håndteringen

af kommercielle surrogatarrangementer, der bl.a. omfatter indførelse af en sim-

pel administrativ vej til anerkendelse af retligt forældreskab, regulering af øko-

nomisk kompensation til graviditetsdonor og krav om myndighedernes god-

kendelse af processen.

Nedenstående skema afspejler den gældende retstilstand.

Tabel 4.7.

Regulering af kommercielle surrogataftaler i New Zealand

Interesser og hensyn

Barnet

I adoptionssager udarbejdes en rapport om, hvor-

vidt de tiltænkte forældre er egnede til at passe og

opdrage barnet, og om barnets bedste/barnets in-

teresser vil blive fremmet af en adoption.

Komitéen kan kun godkende en ansøgning om assi-

steret reproduktion i forbindelse med en surrogat-

aftale, hvis alle parter har samtykket til procedu-

ren, og de ikke er blevet uretmæssigt påvirket til

det.

Verona-principper

Nr. 1 og 6

Gravidi-

tetsdonor

Nr. 7

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

103

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 5

Tiltænkte

forældre

Det retlige forældreskab overføres gennem en

adoptionsproces fra graviditetsdonoren (og hendes

eventuelle partner) til de tiltænkte forældre.

Nr. 8 og 10

Samfundet

5.3.4. Sverige

Efter svensk ret er det ikke forbudt at indgå surrogataftaler, men aftalerne er

ikke bindende og har således ikke retsvirkninger. Det er ikke forbudt at annon-

cere efter graviditetsdonorer eller på anden måde formidle kontakt mellem

barnløse og graviditetsdonorer.

Sundhedslovgivningen i Sverige giver ikke mulighed for at gennemføre surro-

gataftaler med sundhedsvæsenets hjælp.

Efter svensk ret anses den kvinde, der føder barnet, for barnets retlige mor,

mens faderskabet til barnet fastslås efter de almindelige regler om faderskab.

Farens partner kan opnå forældreskab til et barn ved adoption, herunder sted-

barnsadoption.

En adoption må ikke meddeles, hvis nogen har givet eller lovet betaling. Der er

dog eksempler på svenske domme, hvor forbuddet mod betaling både har været

og ikke har været en hindring for adoption ved surrogataftaler. Den svenske

Højesteret har i en dom fra 2019 fundet, at det forhold, at der bliver betalt ve-

derlag for en surrogatordning, ikke vil udgøre en absolut hindring for en senere

adoption.

Tabel 4.8.

Regulering af kommercielle surrogataftaler i Sverige

Interesser og hensyn

Barnet

Der skal ved afgørelsen om adoption altid foreta-

ges en konkret vurdering, og barnets bedste er al-

tid afgørende.

I den forbindelse vurderes det bl.a., om barnet le-

ver i en stabil familierelation med den tiltænkte

forælder, og om barnet har behov for trygge ret-

lige rammer til den tiltænkte forælder.

Gravidi-

tetsdonor

Efter svensk ret anses den kvinde, der føder bar-

net, for barnets retlige mor, mens faderskabet til

Nr. 7 og 10

Verona-principper

Nr. 1, 6 og 10

104

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 5

barnet kan fastslås efter de almindelige regler om

faderskab.

Der kræves ikke samtykke fra graviditetsdonoren

for, at den, der er gift med faderen, kan adoptere

barnet.

Tiltænkte

forældre

Samfundet

Det retlige forældreskab kan fastsættes i forlæn-

gelse af barnets fødsel ved en stedbarnsadoption.

Nr. 8 og 10

5.3.5. Norge

Surrogatforhold er ikke tilladt i Norge, og der er ingen særlige regler for etable-

ring eller overførsel af forældreskab i tilfælde af en surrogataftale. Det betyder,

at de almindelige regler for faderskab og moderskab gælder. Det er dog ikke

forbudt at indgå surrogataftaler, men aftalerne er ikke bindende og har ingen

retsvirkninger.

Sundhedslovgivningen i Norge giver ikke mulighed for at tilbyde assisteret be-

frugtning ved surrogatforhold. Den kvinde, der føder barnet, anses som barnets

retlige mor, mens faderskabet til barnet fastslås efter de almindelige regler om

faderskab.

Hvis en tiltænkt forælder er gift eller samlevende med barnets retlige far, kan

der søges om stedbarnsadoption, selvom graviditetsdonoren har modtaget ve-

derlag. Der er ikke gennem regler eller praksis opstillet begrænsninger vedrø-

rende vederlagets størrelse. Afgørelsen om stedbarnsadoption træffes efter de

almindelige regler, herunder et krav om mindst 5 års opfostring. Der kan dog

gøres undtagelse fra opfostringskravet, og i praksis lægges stor vægt på, at bar-

net er blevet til som følge af et surrogatforhold.

Tabel 4.9.

Regulering af kommercielle surrogataftaler i Norge

Interesser og hensyn

Barnet

Når særlige grunde taler herfor, kan der gøres und-

tagelse fra kravet om længden af opfostring. Und-

tagelse fra kravet er relevant, hvis barnet har be-

hov for to retlige forældre. Vurderingen tager ud-

gangspunkt i barnets bedste.

Verona-principper

Nr. 1, 6 og 10

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

105

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 5

Gravidi-

tetsdonor

Surrogataftalen gennemgås for at sikre, at der ikke

er noget, der tyder på, at graviditetsdonoren har

handlet under tvang. Det kontrolleres også, om an-

søgeren er aftalepart, da det er vigtigt, om barnet

er planlagt i fællesskab.

Overdragelse af forældreskab sker efter de almin-

delige regler om adoption.

Privatpersoner, der formidler eller tilbyder ydelser

til andre, som ikke er tilladt efter loven, kan efter

omstændighederne være omfattet af strafansvar,

herunder ansvar for medvirken. Det samme gælder

virksomheder, foreninger eller organisationer, der

medvirker til overtrædelse af loven, typisk gennem

formidlingsvirksomhed.

Nr. 7 og 10

Tiltænkte

forældre

Samfundet

Nr. 8 og 10

Nr. 14 og 15

5.3.6. Finland

Der gælder ikke et særskilt forbud mod at annoncere efter graviditetsdonorer

eller på anden måde formidle kontakt mellem barnløse og graviditetsdonorer.

Den finske lovgivning om assisteret fertilitetsbehandling giver ikke mulighed

for at gennemføre surrogataftaler med fertilitetsklinikkers hjælp.

Den kvinde, der føder barnet, anses som barnets juridiske mor, mens faderska-

bet til barnet fastlægges efter de almindelige regler om faderskab.

En udenlandsk afgørelse, der fastslår en person som mor til et barn i stedet for

den fødende kvinde, kan kun anerkendes i Finland, hvis afgørelsen er truffet i

den stat, hvor kvinden (den tiltænkte forælder) har sit sædvanlige opholdssted

på tidspunktet for barnets fødsel. Hun skal desuden have opholdt sig samme

sted uden afbrydelse i mindst et år før barnets fødsel.

Forældreskab kan herudover opnås ved adoption. Efter finsk adoptionslovgiv-

ning må en adoption ikke meddeles, hvis nogen har givet eller lovet betaling for

adoptionen. Der er dog enkelte domme, hvor forbuddet mod betaling ikke har

været en hindring for adoption ved surrogataftaler. Dette har været begrundet i

en vurdering af ”barnets bedste”. Spørgsmålet har ikke været prøvet af Højeste-

ret i Finland.

106

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 5

Tabel 4.10.

Regulering af kommercielle surrogataftaler i Finland

Interesser og hensyn

Barnet

Den kvinde, der føder barnet, anses som barnets

juridiske mor, mens faderskabet til barnet fastlæg-

ges efter de almindelige regler om faderskab.

Den kvinde, der føder barnet, anses som barnets

juridiske mor.

Overdragelse af forældreskab kan ske ved adop-

tion.

Efter finsk adoptionslovgivning må en adoption

ikke meddeles, hvis nogen har givet eller lovet be-

taling for adoptionen.

Verona-principper

Nr. 10

Gravidi-

tetsdonor

Tiltænkte

forældre

Samfundet

Nr. 10

Nr. 14 og 15

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

107

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 6

Modeller for etablering af forældre-

skab ved kommercielle surrogataftaler

og ekspertgruppens anbefalinger

I dette kapitel beskrives tre modeller for etablering af forældreskab ved kom-

mercielle surrogataftaler. Indledningsvist beskrives som pejlemærker for opstil-

lingen af modellerne, hvilke almene, overordnede hensyn de skal varetage. Der-

efter følger en gennemgang af en række tværgående præmisser, som er rele-

vante ved opstillingen af modellerne. Efterfølgende foldes de tre modeller ud,

herunder hvilke behov for centrale lovændringer hver model medfører, hvilke

følger hver model vil have, og hvilke interesser der varetages eller ikke vareta-

ges med modellen.

Modellerne er alle fleksible, og beskrivelsen af dem sker med afsæt i gældende

lovgivning m.v. Det er således muligt at foretage yderligere tilpasninger af mo-

dellerne, hvis sådanne tilpasninger vurderes at være nødvendige for at varetage

de opstillede overordnede hensyn eller at forbedre muligheden for dette.

Til sidst i kapitlet fremgår ekspertgruppens medlemmers anbefalinger til regu-

lering og etablering af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler.

I dag følger det af § 30 i børneloven, at den kvinde, der føder et barn, anses for

barnets mor, og derfor vil hun være den ene af to retlige forældre. Samtidig føl-

ger der af § 15 i adoptionsloven et forbud mod at gennemføre en stedbarns-

adoption, hvis der er ydet et vederlag til en person, der skal samtykke til adopti-

onen. Det kan eksempelvis være en graviditetsdonor. I relation til forældreskab

ved surrogataftaler betyder det, at et barn, der er født i udlandet på grundlag af

en kommerciel surrogataftale, og som kommer til Danmark, kun vil have den

mand, der er genetisk far til barnet, som retlig forælder. Den tiltænkte forælder

– farens partner – vil ikke blive anset som barnets retlige forælder. Dette er dog

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

108

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 6

ændret ved EMD’s dom i sagen

K.K. og andre mod Danmark,

hvorefter der ved

udenlandske surrogataftaler som udgangspunkt vil skulle gennemføres en sted-

barnsadoption, så farens partner bliver retlig forælder, medmindre det efter en

konkret vurdering ikke er til barnets bedste. Dommen betyder, at § 15 i adopti-

onsloven som minimum skal ændres sådan, at den ikke er til hinder for etable-

ring af et retligt bånd til den tiltænkte forælder, selvom barnet er blevet til ved

en udenlandsk kommerciel surrogataftale.

Modellerne skal således ses i lyset af, at med EMD’s dom i sagen

K.K. og andre

mod Danmark

er den gældende retstilstand i Danmark, at et barn, der er kom-

met til verden gennem en udenlandsk kommerciel surrogataftale, som ud-

gangspunkt har ret til et få etableret et retligt bånd til den tiltænkte forælder, fx

gennem stedbarnsadoption. Dette er nærmere beskrevet i afsnit 3.1.3.2.,

3.1.3.3. og 3.5.1. Skal dette forældreskab søges etableret ved stedbarnsadoption,

gælder almindelige adoptionsretlige grundsætninger fortsat uanset dommen,

herunder at adoptionen skal være til barnets bedste, og at barnet ikke på ulovlig

eller uetisk vis må være blevet frataget den kvinde, der har født barnet. Model-

lerne nedenfor bygger således oven på denne retstilstand.

Som også beskrevet indledningsvist i rapporten, rummer adoption, som EMD’s

dom omhandler, imidlertid en række generelle hensyn og også nogle formelle

procedurer, som gør, at dette ikke vurderes at være et optimalt instrument til at

etablere forældreskab mellem den tiltænkte forælder og barnet i et surrogatfor-

hold. Familiedannelse gennem surrogataftaler adskiller sig fra traditionelle

stedbarnsadoptioner ved, at parret inden etableringen af graviditeten har et øn-

ske om at stifte familie sammen. I forlængelse heraf bemærkes det, at forældre-

skab efter børneloven etableres med virkning fra barnets fødsel, og forældre-

skabet er traditionelt set baseret på et ønske om familiedannelse forud for bar-

nets fødsel. Omvendt tager stedbarnsadoptionen traditionelt sigte på et ønske,

der opstår i løbet af barnets opvækst – altså et efterfølgende ønske om familie-

dannelse i forbindelse med, at barnets retlige forælder får en ny partner, som

de facto bliver barnets forælder. Der henvises til afsnit 3.1. om forældreskab.

Henset til denne forskel mellem formålet med etablering af forældreskab ved

stedbarnsadoption og efter børneloven, bør der i stedet udvikles et instrument,

der tager sigte på at have virkning fra barnets fødsel i situationer, hvor ønsket

om familiedannelse er kendt fra starten. Der er derfor arbejdet videre med at

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

109

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 6

identificere modeller, der ikke kun etablerer et retligt bånd til den tiltænkte for-

ælder, men også søger at sikre de implicerede parters rettigheder bedst muligt

fra starten.

6.1. Almene hensyn som modellerne skal varetage

Modellerne skal sigte mod at varetage hensynene til fire forskellige parter/inte-

resser:



Barnet

Graviditetsdonoren

De tiltænkte forældre

Samfundet

Det bemærkes, at hensynene ikke alle vil kunne imødekommes fuldt ud med de

opstillede modeller. Forholdet mellem de fire hensyn er søgt afspejlet i neden-

stående figur, hvor det illustreres, at der er tale om forskellige områder af hen-

syn til henholdsvis barnet, graviditetsdonoren og de tiltænkte forældre, som er

overlappende, og hvor alt er indrammet af samfundsmæssige hensyn og globalt

ansvar:

Samfundet og det globale ansvar

Barnet

Graviditets-

donoren

tiltænkte

forældre

110

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 6

6.1.1. Barnets interesser

Det er ekspertgruppens opfattelse, at barnets bedste er det altafgørende over-

ordnede hensyn og skal have førsteprioritet i alle beslutninger vedrørende bar-

net. Dette er afspejlet i en række internationale og nationale regelsæt, herunder

navnlig i FN’s Børnekonvention. Det er også hensynet til barnets bedste, der til-

lægges afgørende vægt i EMD’s dom i sagen

K.K. og andre mod Danmark.

For det første skal barnet sikres en familie, og der skal være klarhed og forudsi-

gelighed omkring forældreskabet til barnet og dermed om barnets retsstilling.

Der må således ikke skabes risiko for, at barnet vil kunne komme til at stå uden

retlige forældre. Der henvises til barnets ret til respekt for sit privatliv og fami-

lieliv efter EMRK artikel 8. Det er af betydning for barnets trivsel, at forældrene

sammen har mulighed for at varetage den daglige omsorg for det helt lille barn,

jf. herved også Børnekonventionens artikel 7, hvorefter et barn så vidt muligt

har ret til at blive passet af sin forældre.

Under hensyn til barnets bedste skal de tiltænkte forældre kunne sikre barnet

en ordentlig opvækst, som det bl.a. fremgår af udtalelser fra UNICEF og i Ve-

rona-principperne.

Hensynet til barnets sundhed er også væsentligt, og varetagelsen af dette hen-

syn har en direkte sammenhæng med, at graviditetsdonorens sundhed sikres

før og under graviditeten. Barnet skal i overensstemmelse med FN’s Børnekon-

vention kunne bevare sin identitet og skal kunne få kendskab til sin egen histo-

rie, hvis barnet senere i livet måtte ønske det.

Barnet skal derudover beskyttes mod at blive en handelsvare. Der vil ifølge FN’s

særlige rådgiver være tale om salg af et barn, hvis der sker betaling for overfør-

sel af et forældreskab og ikke kun for svangerskabstjenesten. Verona-princip-

perne lægger sig op ad denne forståelse. Se videre herom i afsnit 6.1.4. om sam-

fundets interesser.

6.1.2. Graviditetsdonorens interesser

Det er ekspertgruppens holdning, at graviditetsdonorens sundhed og sikkerhed

i overensstemmelse med FN’s Kvindekonvention og FN’s konvention om øko-

nomiske, sociale og kulturelle rettigheder skal sikres før, under og efter gravidi-

teten. Det afspejles også i Verona-principperne.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

111

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 6

Graviditetsdonorens autonomi og mulighed for at bestemme over sin egen krop

skal vægtes.

Surrogatarrangementet må ikke føre til udnyttelse af graviditetsdonoren, der er

i en sårbar position. Hendes samtykke til at indgå en surrogataftale og til at give

barnet og forældreskabet fra sig efter fødslen skal være frivilligt, ske på et op-

lyst grundlag og må ikke være betinget af den betaling, der følger af aftalen.

Som det navnlig er anført i Verona-principperne, indebærer dette bl.a., at det

skal sikres, at graviditetsdonoren forstår konsekvenserne af aftalen og de ret-

tigheder og forpligtelser, der følger af den. Udsatte kvinder bør således ikke føle

sig pressede til at medvirke som graviditetsdonorer af økonomiske årsager.

Graviditetsdonoren bør endvidere have adgang til uafhængig rådgivning og/el-

ler støttende samtaler før, under og efter surrogatarrangementet. Der bør være

forudsigelighed for graviditetsdonoren, og hun bør have sikkerhed for at kunne

blive løst fra forældreskabet til barnet efter fødslen, hvis hun fortsat ønsker at

afgive forældreskabet.

6.1.3. De tiltænkte forældres interesser

Ekspertgruppen mener, at de tiltænkte forældres ønske om at danne familie og

tage sig af barnet bør varetages, om end det ikke er en menneskeret at få børn.

Der bør således være forudsigelighed for de tiltænkte forældre i forhold til for-

ældreskabet til det barn, der fødes på grundlag af en kommerciel surrogataftale.

Denne forudsigelighed skal både gælde i forholdet til graviditetsdonoren og

mellem den retlige forælder og dennes eventuelle partner.

Denne interesse er også afspejlet i de tiltænkte forældres ret til respekt for de-

res familieliv efter artikel 8 i EMRK.

De tiltænkte forældre indgår som oftest i et surrogatarrangement gennem en

mellemmand i form af en kommerciel virksomhed, der vil have forretnings-

mæssige interesser i indgåelsen af surrogataftalen. Det kan ikke udelukkes, at

disse interesser vil kunne have betydning for neutraliteten af den rådgivning,

der ydes til de tiltænkte forældre om og i processen.

De tiltænkte forældre er således i en sårbar position, da de ikke er beskyttet af

særlige sikkerhedsmekanismer, og surrogataftalen må ikke føre til udnyttelse af

dem. Samtykket til at indgå en surrogataftale skal derfor gives på et oplyst

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

112

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 6

grundlag, og det skal sikres, at de tiltænkte forældre forstår konsekvenserne af

aftalen og de rettigheder og forpligtelser, der følger heraf. De tiltænkte forældre

bør af samme årsag have adgang til uafhængig rådgivning særligt før, men også

under og efter surrogatarrangementet, herunder eventuelt i regi af offentlige

danske myndigheder. Dette er også beskrevet i Verona-principperne.

De tiltænkte forældre bør derudover kunne undgå den stigmatisering, som kan

opleves ved at stifte familie på grundlag af en kommerciel surrogataftale.

6.1.4. Samfundets interesser

Overordnet set er der i relation til surrogataftaler nogle etiske hensyn, som ud

fra en dansk kontekst må anses for vigtige at iagttage. Det er bl.a. hensynet til

at undgå, at kommercielle surrogataftaler presser udsatte kvinder til at med-

virke som graviditetsdonorer af økonomiske årsager, og hensynet til at undgå at

børn bliver gjort til genstand for handel.

Ekspertgruppens opfattelse er også, at det er i samfundets interesse, at der ta-

ges et kollektivt og globalt ansvar for at sikre, at de grundlæggende menneske-

rettigheder for børn, graviditetsdonorer og tiltænkte forældre iagttages ved

danskeres indgåelse af kommercielle surrogataftaler i udlandet.

I den forbindelse kan der skeles til nogle af de erfaringer, der er gjort fra det in-

ternationale adoptionsområde, hvor der har været reaktioner på sager om ud-

nyttelse af børn, biologiske forældre og adoptivforældre og derfor behov for re-

gulering, der imødegår udnyttelse. Erfaringerne har således betydet, at der er

blevet indført skærpet tilsyn og kontrol med, at udenlandske børn, der adopte-

res til Danmark, ikke er blevet handlet, at mødrene ikke er blevet udnyttet, at

adoptionsformidlingen ikke sker med henblik på økonomisk vinding, og at

adoptivforældre ikke er blevet ført bag lyset af mellemmænd. Mens der er erfa-

ringer på adoptionsområdet, så er der i relation til internationale surrogatafta-

ler, der er et relativt nyt fænomen, kun få internationale erfaringer at basere

egentlig regulering på. Samtidig er surrogatområdet kompliceret med mange og

ofte modsatrettede interesser, hvor også landenes forskellige håndtering af om-

rådet, som bl.a. skal ses i lyset af manglende international regulering, kompli-

cerer situationen yderligere.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

113

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 6

Der er dog nogle forskellige udtalelser og rapporter, som man kan læne sig op

ad i forsøget på at forstå og regulere området. I udtalelser fra UNICEF og i Ve-

rona-principperne er det således fastslået, at staterne bør sikre passende foran-

staltninger, der forhindrer upassende økonomisk eller anden gevinst i forbin-

delse med surrogataftaler, herunder tilsyn med eventuelle autoriserede mel-

lemmænd med henblik på at undgå, at tiltænkte forældre udnyttes m.v. Risi-

koen for udnyttelse stiger i det omfang, der er kommercielle interesser på spil.

Mellemmandsvirksomheden udøves af private aktører med en kommerciel in-

teresse i at skabe forbindelse mellem graviditetsdonorer og tiltænkte forældre.

Uanset at det ikke er systematisk belyst, hvordan majoriteten af internationale

kommercielle surrogatforhold etableres og afvikles, hvorledes de private mel-

lemmænd reelt opererer, hvilke betingelser graviditetsdonorerne er underlagt,

og hvilke udfordringer de tiltænkte forældre kan opleve i udlandet, viser de be-

skrevne eksempler i bilag 4, at kommercielle surrogatforhold indebærer en ri-

siko for, at de implicerede parters rettigheder udfordres, og at der i visse til-

fælde kan være tale om en industri.

I forhold til at imødegå risikoen for handel med børn må der tages afsæt i til-

lægsprotokollen til Børnekonventionen om salg af børn, der kaldes Palermo-

protokollen. Protokollen er beskrevet under afsnit 3.5.2. Protokollen indehol-

der imidlertid alene generelle regler rettet mod bekæmpelse af handel med

børn. Reglerne tager ikke hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende

ved kommercielle surrogataftaler, hvor en af de tiltænkte forældre typisk er ge-

netisk forbundet med barnet. Surrogataftaler synes således ikke at ligge inden

for kernen af den mere almindelige forståelse af begrebet ”handel med børn”.

Et fortolkningsbidrag til protokollen og definitionen af handel med børn i sur-

rogataftaler er FN’s særlige rådgivers rapporter fra 2018 og 2019, som er be-

skrevet under afsnit 4.4., hvor det også fremgår, at rapporterne ikke efterføl-

gende er behandlet i FN-systemet. I disse rapporter har rådgiveren givet et bud

på en definition af salg af børn ved surrogataftaler for at fastlægge, hvordan

man kan undgå sådanne situationer. Efter denne definition kan dette bl.a. und-

gås, hvis det er tydeligt, at graviditetsdonoren kun bliver betalt for svanger-

skabstjenesten og ikke for at overføre forældreskabet til barnet til de tiltænkte

forældre. I praksis kommer denne forståelse til udtryk ved, at graviditetsdono-

ren har opfyldt alle sine kontraktuelle forpligtigelser ved endt graviditet. Gravi-

ditetsdonorens beslutning om at overdrage barnet til de tiltænkte forældre skal

114

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 6

være en altruistisk handling, baseret på graviditetsdonorens intentioner efter

fødslen. Hun er således ikke forpligtet til at opgive sit retlige forældreskab trods

den indgåede aftale og den modtagne betaling. Hvis hun vælger ikke at over-

drage barnet, vil graviditetsdonoren og den af de tiltænkte forældre, der er ge-

netisk forælder til barnet, sammen være barnets retlige forældre.

Selvom det for alle vil være et hovedhensyn at undgå handel med børn, er det

ikke givet, at vejen derhen er den samme for alle. Der vil være nogle for hvem,

det vil være centralt at stille krav om, at betalingen kun vedrører svangerskabs-

ydelsen, dvs. betaling for graviditeten og fødslen, og at det dermed forudsættes,

at graviditetsdonor kan træde tilbage fra aftalen og beholde sit retlige forældre-

skab. Dette svarer til FN’s særlige rådgivers bud på, hvordan handel med børn

kan undgås. Men der vil også være nogle, for hvem et sådan krav om tilbage-

trædelsesret må anses for en hindring i forhold til at sikre retsstillingen for de

børn, der kommer til verden gennem en kommerciel surrogataftale, og som vil

pege på, at kravet er indholdsløst, hvis graviditetsdonoren efter udenlandsk ret

på grund af aftalen ikke anses for barnets retlige forælder ved fødslen. Der er

således tale om et skisma, hvor der på den ene side er et krav om, at graviditets-

donoren kan træde tilbage fra aftalen og beholde sit retlige forældreskab, hvil-

ket på den anden side kan savne realiteter på grund af retstilstanden i fødelan-

det.

Det bemærkes supplerende, at et dansk krav om, at surrogataftaler ikke må for-

udsætte juridisk og fysisk overdragelse af barnet som betingelse for betaling, vil

kunne betyde, at der ikke kan etableres retligt forældreskab for den tiltænkte

forælder i Danmark, hvis den bagvedliggende surrogataftale ikke lever op til

dette krav. Det vil betyde, at tiltænkte forældre er afskåret fra at bruge kontrak-

ter eller lande, hvor sådanne forudsætninger er en del af kontrakten med gravi-

ditetsdonoren. Det vil gælde både for heteroseksuelle og homoseksuelle par,

men det vil dog antageligvis i lidt større grad have betydning for homoseksuelle

par. Omvendt vil det kunne være i strid med den definition på handel med

børn, som FN’s særlige rådgiver har opstillet, hvis det gøres muligt at få etable-

ret et retligt forældreskab trods en manglende tilbagetrædelsesret for gravidi-

tetsdonoren.

En øget regulering i Danmark vil således primært sigte mod at sikre de involve-

rede parters rettigheder frem for at skabe videst mulig bredde i valgmulighe-

derne ved familiedannelse gennem surrogataftaler.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

115

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 6

Der er også en samfundsmæssig interesse i, at kommercielle surrogataftaler

som en vej til etablering af et retligt forældreskab anvendes på en måde, hvor

der bedst muligt tages højde for de konsekvenser, som kommercielle surrogat-

aftaler kan have for de pågældende lande, herunder for lande der eksempelvis

er økonomisk dårligere stillet. Danmarks håndtering af surrogataftaler bør såle-

des ikke understøtte, at der udvikles et nyt marked for surrogataftaler i et andet

land, som gør muligt for nogle at sikre sig økonomisk og uetisk vinding i forbin-

delse med familiedannelse. At opstille et dansk krav om tilbagetrædelsesret for

graviditetsdonor, jf. ovenfor, som forudsætning for etablering af forældreskab i

Danmark vil betyde, at der fra dansk side tages et globalt ansvar for at mod-

virke, at børn bliver til handelsvarer, og at kvinder udnyttes. Kravet vil muligvis

også kunne påvirke udformning af kontrakter og regulering af surrogataftaler i

udlandet mere generelt.

Endelig er der en samfundsmæssig interesse i at afstigmatisere familier, der

dannes gennem kommercielle surrogataftaler. Familier med børn, der er født

på grundlag af kommercielle surrogataftaler, kan således opfatte sig stigmatise-

rede af, at det hidtil ikke har været muligt for den retlige fars partner at opnå

retligt forældreskab. Der er ligeledes en mere overordnet interesse i, at alle for-

ældre oplever at kunne agere på lige vilkår i barnets hverdag.

6.2. Tværgående præmisser for modellerne

Ekspertgruppen har noteret sig, at EMD’s dom i sagen K.K. og andre mod Dan-

mark indebærer, at selvom betingelserne for at etablere forældreskab i Dan-

mark efter modellerne ikke er opfyldt, vil dommen, der er udtryk for den gæl-

dende retstilstand, betyde, at den tiltænkte forælder som udgangspunkt vil

have mulighed for at stedbarnsadoptere barnet, når forholdet mellem barnet og

den tiltænkte forælder er blevet en praktisk realitet, medmindre det undtagel-

sesvist vurderes ikke at være bedst for barnet.

En række overvejelser og forhold gør sig gældende i relation til alle skitserede

modeller:

En fælles præmis for de tre modeller er, at de forudsætter et genetisk link til

mindst en af de kommende forældre. Dermed vil aftalen også være indgået, før

graviditetsdonoren blev gravid.

116

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 6

Endvidere er det en forudsætning, at surrogataftalen er gennemført i overens-

stemmelse med lovgivningen i det land, hvor aftalen er indgået.

Derudover vil alle tre modeller skulle tage afsæt i, at forældreskabet skal kunne

etableres hurtigt i Danmark. EMD’s afgørelse i sagen

K.K. og andre mod Dan-

mark

sammenholdt med Domstolens

rådgivende udtalelse fra april 2019

med-

fører, at der skal etableres et retligt bånd ved fx stedbarnsadoption inden for en

rimelig tid. Der henvises til beskrivelsen af Domstolens udtalelse i afsnit 3.5.1.

Modellerne forudsætter således alle, at der etableres en relativ hurtig og smidig

sagsbehandlingsproces, som i videst mulig udstrækning kan forberedes, før

barnet kommer til Danmark. Dermed vil barnets behov for at knytte sig til de

tiltænkte forældre under en længere barselsperiode også kunne varetages. I for-

længelse heraf konstateres det, at modellerne vil kunne medføre behov for æn-

dring af barselslovgivningen, så denne i højere grad tager højde for situationer,

hvor børn fødes på grundlag af surrogataftaler.

Det kan endvidere overvejes at etablere en informationsplatform, hvor de kom-

mende forældre kan søge oplysning om eksempelvis de etiske overvejelser om

indgåelse af surrogataftaler, der er kommet til udtryk ved internationale stan-

darder på surrogatområdet og Verona-principperne m.v. En sådan platform vil

også kunne indeholde oplysninger om de dokumentationskrav, der måtte blive

stillet som forudsætning for, at der efter dansk ret enten skal kunne ske aner-

kendelse af et udenlandsk forældreskab eller kunne træffes afgørelse om foræl-

dreskab på grundlag af en udenlandsk surrogataftale. Endvidere vil platformen

kunne pege på centrale opmærksomhedspunkter i forløbet m.v. Via en informa-

tionsplatform vil det også være muligt at oplyse de kommende forældre om de

risikoforhold, der kan være forbundet med at indgå kommercielle surrogatafta-

ler.

Fælles for alle modeller er også, at der generelt vil opstå et naturligt behov for

at tage stilling til reglerne om straf for overtrædelse af forbuddet mod annonce-

ring og mellemmandsvirksomhed i adoptionsloven, jf. afsnit 3.1.1.2.1.4. Disse

regler bør således tages op til overvejelse i forbindelse med udformningen af re-

gulering af etablering i Danmark af forældreskab på grundlag af kommercielle

surrogataftaler.

De tre modeller kan anskues som et kontinuum for kontrol gående fra mindst

kontrol i model 1 og mest kontrol i model 3. Model 1 skaber kontinuitet i det

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

117

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 6

retlige forældreskab gennem en umiddelbar registrering af det forældreskab,

der er fastlagt i udlandet. Model 2 varetager som model 1 også hensynet til for-

udsigelighed for så vidt angår forældreskabet gennem et andet instrument end

adoption, og derudover regulerer model 2 i højere grad hensynet til barnet i og

med, at den indeholder en konkret og individuel vurdering af barnets bedste i

hver enkelt sag. Model 3 rummer den mest omfattende regulering, hvor der

også kan opstilles en række mere detaljerede krav til surrogataftalen, og hvor

opfyldelsen af disse krav kan efterprøves.

6.3. Model 1 – ”Registreringsmodellen” – umiddelbar aner-

kendelse af forældreskab fastlagt i udlandet

I denne model:



Bliver den tiltænkte forælder retlig forælder ved umiddelbar anerkendelse

af et i udlandet fastlagt forældreskab (fx fastlagt ved udenlandsk afgørelse

eller fødselsattest).

Modellen bygger på en umiddelbar anerkendelse af forældreskab, der er fast-

lagt i udlandet. Med det afsæt skal modellen skabe kontinuitet for barnet i for-

hold til, hvem dets juridiske forældre er, ved at der ikke sker et skifte i det ret-

lige forældreskab for barnet. Grundlaget for modellen er således dansk interna-

tional privatrets almindelige ulovbestemte regler og praksis for anerkendelse af

udenlandsk forældreskab, jf. afsnit 3.1.2.1.

Det gælder i almindelighed for børn, som er født i udlandet, at der efter dansk

international privatrets almindelige ulovbestemte regler og praksis sker en

umiddelbar anerkendelse af det forældreskab, der er fastlagt i udlandet. For

børn, der er kommet til verden gennem en udenlandsk kommerciel surrogataf-

tale, gælder denne fremgangsmåde derimod ikke i dag i relation til den til-

tænkte forælder.

Som følge af modellen vil det bl.a. være nødvendigt at ændre § 30 i børneloven

sådan, at en graviditetsdonor, der har født i udlandet, ikke efter dansk ret anses

som mor til barnet, når hun efter sit eget lands regler ikke er forælder.

118

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 6

Det forudsættes i modellen, at der er en genetisk tilknytning til mindst én til-

tænkt forælder. Modellen vil således omfatte alle parkonstellationer og enlige,

hvor dette gør sig gældende.

Med modellen vil begge forældre umiddelbart efter ankomsten til Danmark

kunne bede kommunen om at registrere deres udenlandske forældreskab i CPR

på grundlag af det udenlandske etablerede forældreskab på samme måde, som

andre udenlandske forældreskaber registreres. Med modellen ligestilles den

retlige far og dennes partner således i forhold til registrering af forældreskab

gennem én samtidig sagsgang ved registrering hos kommunen.

Som i andre indrejsesituationer vil kommunen inden registreringen skulle sikre

sig, at forældreskabet opfylder betingelserne for anerkendelse som beskrevet i

afsnit 6.2. Det bemærkes, at kommunernes behandling af sager om registrering

i CPR af udenlandsk forældreskab m.v. er beskrevet i vejledning om folkeregi-

strering. Når forældreskabet er registreret af kommunen i CPR, vil andre myn-

digheder i praksis som udgangspunkt lægge forældreskabet til grund ved be-

handlingen af sager, hvor oplysninger om forældreskabet er relevant. Som det

fremgår af afsnit 3.3., medfører selve registreringen af et forældreskab i CPR

imidlertid ikke retsvirkninger. Den retsskabende afgørelse om forældreskabet

(statusafgørelsen) er den udenlandske afgørelse.

Ud over de ovennævnte kriterier i afsnit 6.2. indeholder modellen ikke krav til

surrogatforløbet, herunder heller ikke den udenlandske regulering af surrogat-

aftalen og -forløbet. Modellen baserer sig således på afgørelsen m.v. om foræl-

dreskab og sagsoplysningen i forbindelse hermed, truffet af myndighederne i

graviditetsdonorens hjemland. Det vil eksempelvis omfatte regulering af og af-

gørelser om forældreskab fra USA, Colombia, Georgien, Mexico og Ukraine.

Med registreringsmodellen er fokus entydigt på at sikre retlig anerkendelse af

barnets de facto forældre/barn-relation og at undgå situationer med haltende

retsforhold, hvor barnet efter udenlandsk ret har de tiltænkte forældre som ret-

lige forældre, uden at dette anerkendes fuldt ud i Danmark. Graviditetsdonoren

har således efter registreringsmodellen sikkerhed for at blive løst fra forældre-

skabet til barnet efter fødslen, idet der i Danmark sker umiddelbar anerken-

delse af forældreskabet, der er fastlagt efter udenlandsk ret.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

119

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 6

6.3.1. Hensyn der varetages og ikke varetages med modellen

6.3.1.1. Barnet

Modellen varetager hensynet til at sikre barnet en familie, så der er klarhed og

forudsigelighed omkring forældreskabet og dermed om barnets retsstilling og

de deraf afledte rettigheder og pligter. Denne klarhed er sikret fra barnets fød-

sel og gælder alle børn omfattet af modellen.

Modellen styrker muligheden for at planlægge barsel mellem de tiltænkte for-

ældre og varetager på dette punkt barnets interesse.

Modellen vil ikke understøtte barnets ret til at kende sit ophav. Det skyldes, at

kommunen alene vil skulle forelægges en fødselsattest eller en afgørelse om for-

ældreskab.

6.3.1.2. Graviditetsdonoren

Fordi der ikke stilles nærmere krav til udformningen af surrogataftalen, er mo-

dellen ikke egnet til at varetage hensynet til graviditetsdonorens autonomi,

sundhed og sikkerhed i forbindelse med graviditeten og fødslen eller hendes

adgang til sundhedshjælp, støttende samtaler og rådgivning. Dette vil afhænge

af den udenlandske regulering, da der ikke foretages en selvstændig dansk kon-

trol med surrogataftalen.

Modellen vil sikre hensynet til forudsigelighed for graviditetsdonoren. Hun risi-

kerer således ikke at blive mødt med, at hun efter dansk ret er forælder med

deraf følgende forpligtelser, eksempelvis betaling af børnebidrag.

6.3.1.3. De tiltænkte forældre

Modellen sikrer hensynet til at understøtte de tiltænkte forældres ønske om at

danne familie samt forudsigelighed for den ene eller de to personer, der ifølge

aftalen er forælder/forældre, i det omfang der fastlægges et udenlandsk foræl-

dreskab til den eller de personer. Der er ikke et tidsrum, hvor forældreskabet

ikke er fastlagt, hvilket betyder, at der ikke er en periode med usikkerhed i for-

hold til deres rettigheder og forpligtelser over for barnet og hinanden.

120

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 6

Hensynet til, at surrogataftalen skal være indgået på et oplyst grundlag, m.v., er

ikke sikret med denne model, da der ikke er krav om, at parterne søger uaf-

hængig rådgivning. Modellen vil i udstrakt grad sikre, at de tiltænkte forældre

bliver retlige forældre sammen og dermed bidrage til afstigmatisering ved fami-

liedannelse gennem kommercielle surrogataftaler. Forældreskabet for både den

retlige far og hans partner vil således blive registreret på samme måde som for

andre forældre, hvor barnet er født i udlandet.

6.3.1.4. Samfundet

Modellen rummer ikke et kollektivt og globalt ansvar for at sikre, at grundlæg-

gende menneskerettigheder for børn og graviditetsdonorer iagttages. Modellen

indebærer således ikke en selvstændig dansk kontrol af vilkårene for surrogat-

aftaler eller den udenlandske regulering heraf, som kan bidrage til at mindske

risikoen for handel med børn og udnyttelse af udsatte kvinder. Det skyldes, at

der ikke med modellen vil være mulighed for at føre tilsyn med eller kontrol-

lere, hvad der er foregået i udlandet, hvor surrogataftalen er gennemført, eller

stille krav til de nærmere betingelser i den enkelte surrogataftale. Dog vil et for-

ældreskab, der ikke er fastlagt lovligt i udlandet, ikke blive lovligt ved en dansk

registrering af det. Modellen giver heller ikke mulighed for at fastsætte nær-

mere betingelser for anvendelsen af mellemmænd i udlandet eller regulere og

følge de økonomiske relationer i surrogataftalen.

Generelt kan det anføres om modellen, at ansvaret for at varetage parternes in-

teresser overlades til den udenlandske regulering uden inddragelse af danske

myndigheder. Modellen varetager den samfundsmæssige interesse i afstigmati-

sering og lige vilkår for familier i Danmark.

6.3.2. Følger af modellen

Modellen vil i langt de fleste tilfælde sikre, at barnet får den eller de retlige for-

ældre, der har været intentionen med surrogataftalen. Dermed er barnets rets-

stilling klar og hensynet til dets familiemæssige identitet varetaget. Modellen

understøtter således hovedformålet med aftalen for de tiltænkte forældre; at

stifte familie gennem brugen af en graviditetsdonor.

Med modellen vil håndteringen af faderskab og moderskab i forbindelse med

en kommerciel surrogataftale blive ligestillet. Forældreskabet for den retlige

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

121

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 6

forælders partner vil således blive registreret på samme måde og i samme sags-

gang som forældreskabet for den retlige forælder.

Modellen vil dog ikke omfatte børn, der fødes i et land, hvor forældreskabet

ikke overføres til den tiltænkte forælder. Det skyldes, at den tager udgangs-

punkt i anerkendelsen af et i udlandet fastsat forældreskab. I så fald må par-

terne henvises til at gennemføre en stedbarnsadoption. Alternativt kan der

etableres en løsning om fastslåelse af forældreskab efter dansk ret som model 2.

Dette kan fx være relevant i situationer, hvor et mandligt par gennemfører en

surrogataftale i et land, hvor den tiltænkte forælders forældreskab til barnet

ikke fastslås.

Med modellen løses graviditetsdonoren efter dansk fra forældreskabet ved an-

erkendelsen af det udenlandske forældreskab. Det indebærer bl.a., at de til-

tænkte forældre fastholdes i intentionen med aftalen og således ikke kan und-

drage sig forældreskabet. Endvidere bemærkes, at registreringen i CPR som

nævnt ikke har selvstændige retsvirkninger. Selvom det sjældent sker i dag, så

vil andre myndigheder principielt kunne foretage en egen selvstændig prøvelse

af, om forældreskabet kan anerkendes. Dette er er det principielle grundlag for

alle forældreskaber etableret i udlandet.

6.3.3. Overordnede betragtninger om administrative økonomiske

konsekvenser

Modellen vil forventeligt ikke medføre økonomiske konsekvenser for kommu-

nerne, da der alene er tale om, at forældreskabet for begge forældre registreres i

én sagsgang.

Modellen vil kunne medføre merudgifter til barsel, da barselsloven giver ret-

tigheder til begge barnets retlige forældre. Der vil også kunne være merudgifter

til børnetilskud, navnlig hvis en tiltænkt forælder, der bliver forælder til barnet

alene, skal have ret til børnetilskud som enlig på samme måde som, hvis en en-

lig kvinde bliver soloforælder på baggrund af behandling med assisteret repro-

duktion i Danmark.

122

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 6

6.4. Model 2 – ”Børnelovsmodellen” – etablering af retligt

bånd ved afgørelse om forældreskab i Danmark

I denne model:



Kan der, når et barn er kommet til verden gennem en udenlandsk kom-

merciel surrogataftale, efter fødslen træffes afgørelse om dansk forældre-

skab, hvis det vurderes at være bedst for barnet.

Modellen baserer sig grundlæggende på præmissen i EMD’s dom i sagen K.K.

og andre mod Danmark om, at der skal etableres et retligt bånd mellem barnet

og den tiltænkte forælder, og at hensynet til barnets bedste skal være altafgø-

rende. Modellen tager således afsæt i gældende ret og skaber et nyt instrument

til på en hurtig og smidig måde at etablere et retligt bånd. Modellen og det nye

instrument skal ses i lyset af, at adoption og den dertil knyttede proces ikke

vurderes at være det rette juridiske instrument til at etablere et forældreskab

som følge af et kommercielt surrogatforhold, og at stedbarnsadoption bør re-

serveres til de situationer, det oprindeligt er tænkt anvendt i.

Som følge af modellen vil der således skulle skabes hjemmel i børneloven til at

træffe denne afgørelse.

Det forudsættes i modellen, at der er en genetisk tilknytning til mindst én til-

tænkt forælder. Modellen vil således omfatte alle parkonstellationer og enlige,

hvor dette gør sig gældende.

Henset til fokus på barnet bør varetagelse af barnets interesse i ikke at blive

handlet også afspejles i modellen. Det kan ske ved at stille et krav om, at der

udfærdiges en notarerklæring efter barnets fødsel, hvor graviditetsdonoren be-

kræfter, at hun fortsat ønsker at overdrage forældreskabet. En sådan erklæring

vil også sikre en vis kontrol med frivilligheden i forhold til aftalens gennemfø-

relse for alle parter.

Model 2 forudsætter ikke, at forældreskabet er tillagt den tiltænkte forælder

ved en udenlandsk afgørelse. Stillingtagen til forældreskabet sker ved, at en

dansk myndighed, der også på andre områder træffer statusafgørelser, efter

barnets fødsel vil skulle træffe en afgørelse om forældreskab efter en konkret og

individuel vurdering og ud fra barnets bedste.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

123

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 6

Fordi der skal træffes en dansk afgørelse om forældreskab, kan der også stilles

flere krav som en forudsætning for denne afgørelse, eksempelvis krav som skal

imødegå handel med børn.

Hvis der stilles krav om notarerklæring, vil den skulle fremlægges sammen med

surrogataftalen og dermed understøtte barnets ret til egen historie.

6.4.1. Hensyn der varetages og ikke varetages med modellen

6.4.1.1. Barnet

Modellen vægter hensynet til barnets bedste ud fra flere parametre og omfatter

en vurdering af barnets bedste ved etableringen af det juridiske forældreskab

efter dansk ret.

Modellen har fokus på, at intentionen med surrogataftalen og dermed på, at

barnet får en familie, opfyldes, medmindre det undtagelsesvist vurderes ikke at

være til barnets bedste. Dermed sikres forudsætningerne for klarhed og forud-

sigelighed om forældreskabet til barnet og barnets retsstilling.

Modellen vil indeholde konkrete krav, der til en vis grad vil kunne forebygge, at

barnet er genstand for handel.

Modellen vil understøtte barnets ret til at kende sit ophav, da der som en forud-

sætning for den danske afgørelse om forældreskab skal foreligge oplysninger

herom.

Fordi de konkrete sager om forældreskab vil skulle vurderes af danske myndig-

heder med henblik på at sikre, at forældreskabet efter surrogataftalen vil være

til barnets bedste, vil der også i et vist – men meget begrænset – omfang være

mulighed for at påse, at den tiltænkte forælder må anses for egnet til at tage sig

af barnet. Der vil være en formodning for, at tildeling af forældreskab til den til-

tænkte forælder vil være bedst for barnet, og enighed om forældreskabet mel-

lem de involverede gør, at der næppe kan stilles krav om, at den tiltænkte for-

ælder skal godkendes til at blive retlig forælder til barnet. Men det vil dog være

muligt at opstille enkelte dokumentationskrav m.v. i forhold til den tiltænkte

forælders egnethed til at være forælder for barnet. Dette kan eksempelvis være i

form af børneattest og/eller straffeattest, som ikke konkret peger på forhold,

der taler imod den kommende forælders egnethed til at drage omsorg for et

124

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 6

barn. Det bemærkes herved, at der kræves fremlæggelse af straffeattest i forbin-

delse med godkendelse som adoptant til fremmedadoption og udstedelse af

adoptionsbevilling i sådanne sager.

6.4.1.2. Graviditetsdonoren

Fordi der ikke stilles nærmere krav til udformningen af surrogataftalen, vil mo-

dellen ikke fuldt ud være egnet til at varetage hensynet til graviditetsdonoren.

Det vil for eksempel ikke være muligt at stille krav om hendes autonomi, sund-

hed og sikkerhed i forbindelse med graviditeten og fødslen eller hendes adgang

til sundhedshjælp, støttende samtaler og rådgivning. Dette vil afhænge af den

udenlandske regulering.

Der vil dog som nævnt indledningsvist kunne opstilles krav om dokumentation

for graviditetsdonorens samtykke til overdragelse af sit forældreskab efter bar-

nets fødsel, eksempelvis i form af en notarerklæring.

Endvidere er modellen ikke fuldt ud egnet til at varetage det sociale ansvar, der

ligger i at beskytte graviditetsdonorens interesser, da der ikke foretages en selv-

stændig dansk kontrol med surrogataftalen.

Graviditetsdonoren vil efter dansk ret først blive løst fra forældreskabet til bar-

net, når afgørelsen om forældreskab træffes.

6.4.1.3. De tiltænkte forældre

Med modellen sikres – med begrænset adgang til at afslå en ansøgning om

etablering af forældreskab – forudsigelighed for de tiltænkte forældre så vidt

angår forældreskabet til barnet, og dermed understøttes deres interesse i at

danne familie. Modellen imødekommer således, at det er hensigten med afta-

len, at barnet ikke skal have en familieretlig relation til graviditetsdonoren.

Modellen vil også betyde, at et mandligt par ikke vil være begrænset til at rejse

til lande, hvor forældreskab kan fastlægges for homoseksuelle par – det vil i ste-

det afhænge af, hvem der anses for forældre i surrogataftalen.

Forudsigelighed for de tiltænkte forældre vil også bestå i, at de på forhånd vil

være bekendt med de danske krav for at få en afgørelse om forældreskab efter

børneloven.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

125

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 6

Hensynet til, at surrogataftalen skal være indgået på et oplyst grundlag m.v., er

ikke sikret med denne model, da der ikke er krav om, at parterne søger uaf-

hængig rådgivning. Hensynet vil dog kunne imødekommes af et dansk krav om,

at den tiltænkte forælder har været inddraget i processen med tildeling af det

udenlandske forældreskab.

Modellen vil ikke sikre de tiltænkte forældre adgang til uafhængig rådgivning.

Det vil afhænge af den udenlandske regulering. Modellen beskytter endvidere

ikke de tiltænkte forældre mod udnyttelse.

Modellen vil i udstrakt grad sikre, at de tiltænkte forældre bliver retlige foræl-

dre sammen og dermed bidrage til afstigmatisering ved familiedannelse gen-

nem kommercielle surrogataftaler.

6.4.1.4. Samfundet

Modellen rummer ikke et kollektivt og globalt ansvar for at sikre grundlæg-

gende menneskerettigheder for børn, graviditetsdonorer og tiltænkte forældre

iagttages. Ud over at modellen vil kunne indeholde få yderligere krav, der skal

imødegå handel med børn, vil der således alene være en begrænset dansk kon-

trol med udenlandske surrogataftaler, som kun i beskedent omfang vil bidrage

til at mindske risikoen for udnyttelse af udsatte kvinder. Det skyldes, at der ikke

med modellen vil være mulighed for at føre tilsyn med eller kontrollere, hvad

der er foregået i udlandet, hvor surrogataftalen er gennemført, eller stille krav

til de nærmere betingelser i den enkelte surrogataftale. Modellen giver heller

ikke mulighed for at fastsætte nærmere betingelser for anvendelsen af mellem-

mænd i udlandet eller regulere og følge de økonomiske relationer i surrogataf-

talen, og den mindsker således ikke risikoen for at skabe og understøtte et mar-

ked for kommercielle surrogataftaler i udlandet. Omvendt vil et eventuelt krav

om, at graviditetsdonoren skal kunne træde tilbage fra aftalen, som beskrevet

under afsnit 6.1.4., måske mere generelt kunne påvirke måden, hvorpå surro-

gataftaler og eventuelt også regulering heraf udformes i andre lande.

Uanset at modellen søger at varetage hensynet til alle involverede parter, kan

det anføres som en ulempe ved modellen, at der kun i begrænset omfang tages

hensyn til graviditetsdonorens forhold, der i vid udstrækning vil blive varetaget

af den udenlandske regulering. De danske myndigheder vil først tage stilling til

126

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 6

forældreskabet efter surrogatforløbets gennemførelse, og det er derfor ikke mu-

ligt fra dansk side at påvirke graviditetsdonorens forhold i forløbet. Det vil såle-

des kun undtagelsesvist være muligt at gribe ind over for grov tilsidesættelse af

hensynet til graviditetsdonoren og hendes rettigheder. I sådanne tilfælde vil der

kunne gives afslag på etablering af forældreskab under henvisning til ordre

public.

Modellen varetager den samfundsmæssige interesse i afstigmatisering og lige

vilkår for familier i Danmark.

6.4.2. Følger af modellen

Modellen indeholder en vurdering af, om det efter fødslen vil være til barnets

bedste, at den tiltænkte forælder får overdraget forældreskabet, hvilket i mere

bred forstand sætter barnets interesser i centrum.

Modellen vil samtidig i langt de fleste tilfælde sikre, at barnet får den eller de

retlige forældre, der har været intentionen med surrogataftalen. Ønsket om at

blive anerkendt som ”rigtig” forælder og fuldt legal familie vil således blive til-

godeset.

Med modellen vil det være muligt at afvente resultatet af det internationale ar-

bejde, der aktuelt er iværksat i regi af Haagerkonferencen om International Pri-

vatret og EU-Kommissionens forslag om anerkendelse af forældreskab mellem

medlemsstaterne. For nærmere herom henvises til afsnit 4.2. og 4.7. Når resul-

tatet af dette internationale arbejde foreligger, bør ordningen genovervejes.

Da modellen også betyder, at de tiltænkte forældre ikke længere vil opleve et

behov for at skjule aftalen bag barnets tilblivelse, vil surrogataftalerne ikke læn-

gere være et mørketal, og der vil kunne indsamles viden om surrogataftalerne,

de involveredes udfordringer og behov m.v. Der kan således sikres et bedre

grundlag for at indrette et relevant og tilstrækkeligt system til håndtering af

området. Henset til områdets internationale natur vil modellen således kunne

fungere som en midlertidig løsning, indtil der i internationalt regi er afdækket

mulige veje at gå, og indtil der er samlet mere konkret viden om kommercielle

surrogataftaler med danske parter.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

127

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 6

Børnelovsmodellen er i vid udstrækning en fastholdelse af status quo i lyset af

EMD’s afgørelse i sagen

K.K. og andre mod Danmark,

dog blot med et nyt af-

gørelsesredskab i stedet for stedbarnsadoption, som aktuelt bruges i mangel af

bedre juridisk redskab.

Da der i modellen træffes en afgørelse om forældreskabet, vil etableringen af

forældreskabet endvidere have bindende virkning for andre myndigheder.

6.4.3. Overordnede betragtninger om de administrative økonomi-

ske konsekvenser

Modellen vil medføre beskedne merudgifter til myndighedernes behandling af

sager om forældreskab efter børneloven – dog forventeligt lidt flere end model

1. Modellen vil endvidere medføre merudgifter til barsel, da barselsloven giver

rettigheder til begge barnets retlige forældre. Der vil også kunne være merud-

gifter til børnetilskud, navnlig hvis en tiltænkt forælder, der bliver forælder til

barnet alene, skal have ret til børnetilskud som enlig på samme måde som, hvis

en enlig kvinde bliver soloforælder på baggrund af behandling med assisteret

reproduktion i Danmark.

6.5. Model 3 – ”Godkendelsesmodellen” – konkret aftale-

godkendelse eller generel landegodkendelse som grund-

lag for anerkendelse af forældreskab fastlagt i udlandet

I denne model:



Opstilles objektive krav, som skal være opfyldt for, at der kan træffes afgø-

relse om anerkendelse af en tiltænkt forælders forældreskab, der er fast-

lagt i udlandet (fx fastlagt ved udenlandsk afgørelse eller fødselsattest),

hvis det er bedst for barnet.

Skelnes mellem, om godkendelse af de opstillede krav sker på et

konkret

surrogataftaleniveau eller på et

generelt

lande- og/eller delstatsniveau.



Som følge af modellen vil der skulle ske en ændring af reglerne om forældre-

skab i børneloven, ligesom den vil kræve hjemmel til at fastlægge krav og sags-

behandlingsprocedurer.

128

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 6

Det forudsættes i modellen, at der er en genetisk tilknytning til mindst én til-

tænkt forælder. Modellen vil omfatte alle parkonstellationer og enlige, hvor

dette gør sig gældende.

Modellen baserer sig i høj grad på godkendelse og kontrol som en forudsætning

for at træffe afgørelse om anerkende et forældreskab, det er fastlagt i udlandet.

Det indebærer, at primært de danske myndigheder påtager sig ansvaret for, at

den surrogataftale, der fører til anerkendelse af det udenlandske forældreskab,

er forsvarlig, og at den varetager de nødvendige hensyn.

6.5.1. Krav til godkendelse

De objektive krav, der skal opstilles, skal bedst muligt sikre hensynet til de fire

interesser, der er nævnt indledningsvist under afsnit 6.1. Nedenfor beskrives,

hvilke krav der tilsammen må antages at balancere hensynene bedst muligt.

Kravene til en forhåndsgodkendelse af enten den konkrete surrogataftale eller

udvælgelse af et land/delstat skal være klare.

Det er et grundlæggende krav, at det dokumenteres, at surrogataftalen er ind-

gået, før graviditetsdonoren blev gravid, at graviditetsdonoren efter fødslen har

erklæret sig indforstået med at overdrage sit forældreskab, og at betaling til

graviditetsdonoren ikke må være betinget af overdragelsen af barnet, dvs. at

hun kan fortryde aftalen om at overdrage barnet til de tiltænkte forældre efter

fødslen, selvom hun har fået betaling, da betalingen er for svangerskabstjene-

sten. At graviditetsdonoren bevarer det retlige forældreskab til barnet, indtil

hun giver samtykke til overdragelse af barnet til de tiltænkte forældre, er en af-

gørende forudsætning for denne model. Det sikrer ikke kun en substantiel be-

skyttelse mod handel med børn, men beskytter også graviditetsdonoren mod

udnyttelse ved at sikre, at hun ikke ufrivilligt må afgive forældreskabet som

følge af betalingen.

Derudover bør følgende sikres, inden de tiltænkte forældre igangsætter et kom-

mercielt surrogatforløb:



At surrogataftalen er lovlig i det land, hvor den skal anvendes.

At den skriftlige surrogataftale kan godkendes af en dansk myndighed,

herunder også de økonomiske konsekvenser af aftalen.

At alle parter har modtaget personlig rådgivning om processen.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

129

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 6

For at sikre beskyttelsen af graviditetsdonoren bør der desuden stilles krav om

følgende:



At surrogataftalen sikrer, at utilsigtede og uforudsigelige følger for gravidi-

tetsdonoren af graviditet og fødsel vil kunne dækkes af de tiltænkte foræl-

dre efter barnets fødsel, fx ved tegning af en helbredsforsikring.

At graviditetsdonoren har givet et frivilligt samtykke til de medicinske og

juridiske forhold i aftalen.

At forældreskabet først endeligt kan overdrages, når graviditetsdonor efter

fødslen på ny har bekræftet sit samtykke til overdragelsen, eventuelt efter

en kort betænkningstid.

At det sikres, at graviditetsdonoren bevarer sine reproduktive og andre

rettigheder under graviditet og fødsel.



For at sikre beskyttelse af barn, graviditetsdonor, de tiltænkte forældre og sam-

fundet bør følgende krav til graviditetsdonoren være opfyldt:



Graviditetsdonoren skal have gennemført mindst én graviditet uden væ-

sentlige komplikationer og maksimalt fire graviditeter.

Graviditetsdonoren får i forbindelse med fertilitetsbehandlingen kun op-

lagt ét befrugtet æg for derved at undgå risici ved flerfoldsgraviditeter

Graviditetsdonoren skal være mindst 25 år.

Graviditetsdonoren skal gennem egnethedsvurdering være fundet psykisk

og socialt egnet.

Graviditetsdonoren skal vurderes ikke at være i risiko for at blive udnyttet

og må ikke have været graviditetsdonor mere end én gang tidligere.

For at sikre beskyttelse af både barn og de tiltænkte forældre bør de tiltænkte

forældres egnethed vurderes med henblik på at fastslå deres evne til at drage

omsorg for barnet. Denne vurdering skal foretages af danske myndigheder, og

den skal foreligge inden surrogataftalen indgås.

For at varetage barnets mulige interesse i at kende dets ophav, skal det have ret

til adgang til identitetsoplysninger uanset, hvordan forældreskabet er etableret.

Barnet bør således kunne få indsigt i, hvem der har født det, og hvis genetiske

materiale, der er anvendt ved tilblivelsen. Disse oplysninger skal derfor regi-

streres og opbevares sikkert i et offentligt register eller lignende.

130

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 6

Private aktører, der agerer mellemmænd mellem de tiltænkte forældre og gravi-

ditetsdonoren, skal sikre overholdelsen af ovenstående krav, herunder at der

finder fyldestgørende rådgivning af graviditetsdonoren sted. Der skal desuden

være fuldstændig transparens om deres økonomiske interesser og gevinster.

6.5.2. Måden hvorpå disse krav sikres

Modellens krav kan sikres på to forskellige måder:



Den konkrete surrogataftale godkendes.

Udvalgte lande/delstater godkendes generelt.

Opfyldelsen af kravene i enten den konkrete surrogataftale eller ved anvendelse

af et godkendt land/delstat vil være en forudsætning for, at den tiltænkte foræl-

der vil kunne få anerkendt sit udenlandske forældreskab i Danmark. Der vil

eventuelt kunne etableres sanktioner for at undgå indgåelse af surrogataftaler

uden om det etablerede system, fx i form af bøde, for derved at tilskynde de

kommende forældre til at leve op til modellens krav og herigennem varetage de

hensyn, som modellen tilstræber at beskytte. En anden måde at tilskynde de

kommende forældre til at leve op til modellen kan være ved at gøre det muligt

at få et ”surrogataftale-tilskud”, når forældreskabet er anerkendt af danske

myndigheder.

6.5.2.1. Konkret godkendelse af den enkelte surrogataftale

Den danske godkendelse af, at de opstillede krav er opfyldt, kan enten ske lø-

bende i processen eller samlet efter barnets fødsel i forbindelse med stillingta-

gen til anerkendelse af et udenlandsk forældreskab.

Det skal være muligt at dokumentere opfyldelsen af kravene, ligesom det skal

være muligt at styrke dokumentationen på forskellig vis, fx gennem inddragelse

af graviditetsdonoren efter barnet har taget ophold hos sin retlige forælder i

Danmark.

6.5.2.2. Generel godkendelse af lande og/eller delstater

Ved den generelle godkendelsesløsning udvælges lande/delstater, som ud fra

en vurdering af den gældende regulering i landet/delstaten lever op til de krav,

der skal varetage de involveredes interesser, således at udenlandske afgørelser

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

131

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 6

m.v. om fastsættelse af forældreskab på baggrund af en kommerciel surrogataf-

tale kan anerkendes.

Modellen bygger således på en generel ”godkendelse”, og der vil kunne knyttes

et risikobaseret tilsyn til sådan, at danske myndigheder overvejer den fortsatte

godkendelse af landet/delstaten, hvis der konkret er anledning til det.

For i højere grad at sikre parternes rettigheder og varetagelse af de beskrevne

interesser kan det overvejes, at godkendelsen sker på samarbejdspartsniveau.

Det er således i høj grad private aktører, der er ansvarlige for processen vedrø-

rende surrogataftalen i udlandet. Det vil eksempelvis kunne være godkendelse

af et eller flere surrogatbureau(er).

6.5.3. Hensyn, der varetages og ikke varetages med modellen

6.5.3.1. Barnet

Hensynet til barnets interesser varetages på flere måder i denne model.

Barnets ret til forældre sikres ved, at de voksne, som barnet skal vokse op hos,

kan blive barnets retlige forældre. Barnets ret til at få den eller de to tiltænkte

forældre som retlige forældre varetages i modellen ved, at det er tydeligt for de

involverede, hvilke krav surrogataftalen skal opfylde, eller hvilket land og/eller

delstat, der skal anvendes, for at kunne sikre barnet den eller de retlige foræl-

dre i Danmark ved anerkendelse af det udenlandske forældreskab. Også hensy-

net til barnets sundhed kan varetages med modellen. Kravene sigter for det før-

ste mod at beskytte barnets sundhed og trivsel ved at sikre gode betingelser for

graviditeten.

Barnet beskyttes mod at blive en handelsvare ved at sikre rammer og vilkår for

betalingerne, som aldrig må vedrøre overdragelsen af barnet men alene svan-

gerskabstjenesten, og graviditetsdonorens ret til at træde tilbage fra aftalen.

Modellen indeholder også mulighed for en vurdering af, om det vil være til bar-

nets bedste at tildele den tiltænkte forælder det juridiske forældreskab.

Modellen vil endvidere understøtte barnets ret til at kende sit ophav, da der

som en forudsætning for den danske anerkendelse af det udenlandske foræl-

dreskab skal foreligge oplysninger herom.

132

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 6

Modellen vil derudover kunne gøre det muligt at understøtte, at de tiltænkte

forældre vil være egnede til at sikre barnet en god opvækst, afhængig af hvilke

krav der fastsættes.

6.5.3.2. Graviditetsdonoren

Hensynet til graviditetsdonorens interesser varetages i modellen ved, at der en-

ten fastsættes nogle krav til hendes autonomi, sikkerhed og sundhed m.v., som

påses i den konkrete surrogataftale, eller som påses ved godkendelsen af et

lands og/eller en delstats regulering af området. Det vil i varierende grad være

muligt at sikre, at de krav, der skal beskytte hende, rent faktisk opfyldes.

Der vil også kunne stilles krav til graviditetsdonorens samtykke til at indgå en

surrogataftale og til at give barnet og forældreskabet fra sig efter fødslen, her-

under at det skal være frivilligt, ske på et oplyst grundlag, og at betalingen ikke

er betinget af overdragelsen af barnet. Der vil også kunne stilles krav om, at de

danske myndigheder skal kunne efterprøve graviditetsdonorens samtykke.

Modellen vil også kunne sikre graviditetsdonoren adgang til uafhængig rådgiv-

ning og/eller støttende samtaler før, under og efter surrogatarrangementet,

hvis der opstilles krav herom.

Kravene sigter mod at beskytte graviditetsdonorens sundhed og trivsel både i

relation til det konkrete graviditetsforløb og i et livstidsperspektiv. De skal des-

uden beskytte graviditetsdonorens autonomi, dels ved at stille krav om gravidi-

tetsdonorens modenhed og erfaring, og dels ved at sikre, at graviditetsdonoren

ikke er i livsomstændigheder, der står i vejen for at træffe et informeret og fri-

villigt valg om at blive graviditetsdonor.

Modellen vil sikre hensynet til forudsigelighed for graviditetsdonoren i det om-

fang, der i udlandet fastlægges et forældreskab, der ikke tillægges hende.

6.5.3.3. De tiltænkte forældre

Modellen sikrer hensynet til de tiltænkte forældres interesse i at danne familie

og til forudsigelighed for den eller de personer, der ifølge aftalen skal være for-

ælder/forældre, i det omfang der fastlægges et udenlandsk forældreskab til den

eller de personer.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

133

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 6

Forudsigelighed for de tiltænkte forældre vil også bestå i, at de på forhånd vil

være bekendt med de danske krav til at få anerkendt et udenlandsk forældre-

skab.

Med modellen vil der kunne opstilles krav om, at de tiltænkte forældre har haft

adgang til uafhængig rådgivning før, under og efter surrogatarrangementet.

Samtidig vil det ved godkendelsen af den enkelte aftale eller et land/en delstat

også være muligt at opstille krav, der skal sikre, at de tiltænkte forældre ikke

udsættes for udnyttelse.

Modellens krav skal ligeledes sikre, at de tiltænkte forældre vil være i stand til

at varetage barnets tarv.

Modellen vil i udstrakt grad sikre, at de tiltænkte forældre bliver retlige foræl-

dre sammen og dermed bidrage til afstigmatisering ved familiedannelse med

kommercielle surrogataftaler.

6.5.3.4. Samfundet

I forhold til den samfundsmæssige interesse i at undgå situationer, der udgør

handel med børn og udnyttelse af kvinder, skabes der med modellen en løs-

ning, hvor der konkret eller generelt vil kunne stilles krav om, at familiedan-

nelse gennem kommercielle surrogataftaler lever op til de standarder for et glo-

balt, socialt ansvar, der fra dansk side opstilles. Kravene beskytter således sam-

fundets interesse i at undgå et marked, der fastholder graviditetsdonorer i en

udsat position.

Samtidig varetager modellen hensynet til afstigmatisering og lige vilkår for fa-

milier i Danmark.

Modellen vurderes samlet set at kunne varetage de fleste af de hensyn, som er

opstillet indledningsvist. Det bemærkes dog, at, indtil der foreligger en interna-

tional regulering af området for kommercielle surrogataftaler, vil modellen

have sine begrænsninger, da danske myndigheders mulighed for at sikre, at de

beskrevne hensyn reelt efterleves, ikke vil være understøttet af et internationalt

regelsæt. Det vil således kunne være vanskeligt for danske myndigheder at sikre

sig, at surrogatforløbet er foregået sådan, som det er forudsat i de opstillede

krav. Og jo højere grad af sikkerhed for, at de danske krav efterleves, man øn-

sker, jo mere fintmasket skal kontrollen og tilsynet være. Det bemærkes herved

134

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 6

også, at de tiltænkte forældre kan vælge at falde tilbage på den gældende retstil-

stand, hvorefter der skal etableres et retligt bånd gennem stedbarnsadoption,

medmindre det undtagelsesvist ikke vil være bedst for barnet, og således be-

vidst vælge modellen fra, uanset en incitamentstruktur i form af et bødeforlæg

eller tilskud, som beskrevet tidligere.

Der er således en risiko for, at der tilrettelægges et ganske omfattende system,

som ikke altid vil virke efter hensigten, fordi parterne ikke behøver at benytte

sig af ordningen, og fordi myndighederne har begrænsede muligheder for at

følge op på, om de fastsatte krav reelt efterleves.

6.5.4. Følger af modellen

Modellen sikrer, at barnet får en familie, og dermed også at en tiltænkt forælder

kan blive retlig forælder. Dermed anerkendes intentionen bag anvendelsen af

en kommerciel surrogataftale, og barnets retsstilling er klar. Modellen løser så-

ledes en række af de udfordringer, som par, der ønsker at stifte familie på

denne måde, oplever.

Modellen vil dog ikke omfatte surrogataftaler og dermed børn, der fødes i et

land, hvor forældreskabet ikke overføres til den tiltænkte forælder. Det skyldes,

at den tager udgangspunkt i anerkendelsen af et i udlandet fastsat forældre-

skab. I så fald må parterne henvises til at gennemføre en stedbarnsadoption.

Dette kan fx være relevant i situationer, hvor et mandligt par gennemfører en

surrogataftale i et land, hvor den tiltænkte forælders forældreskab til barnet

ikke fastslås.

Det skal dog også bemærkes, at en øget regulering i Danmark, afhængig af ka-

rakteren af de krav, der opstilles i modellen, må forventes at medføre en be-

grænsning i antallet af lande, hvorfra der vil kunne ske anerkendelse af et for-

ældreskab på baggrund af en surrogataftale.

En eventuel periodevis generel kontrol med godkendte lande og/eller delstater

medfører risiko for, at en ændret – måske uønsket – regulering ikke konstate-

res straks.

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

135

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 6

6.5.5. Overordnede betragtninger om administrative økonomiske

konsekvenser

Løsningen med den

konkrete

godkendelse af surrogataftaler forventes at med-

føre økonomiske konsekvenser for de danske myndigheder, der skal behandle

de konkrete sager.

Løsningen med den

generelle

godkendelse af lande/delstater vil forventeligt

ikke medføre økonomiske konsekvenser i samme omfang for de danske myn-

digheder, der vil skulle godkende lande eller delstater. Denne løsning vil dog

også kunne indebære efterfølgende økonomiske konsekvenser, hvis der indfø-

res periodevis løbende kontrol med de godkendte landes eller delstaters regule-

ring af surrogataftaler. Omfanget af udgifter vil afhænge af, hvilken form for til-

syn der ønskes.

Overordnet vil godkendelsesmodellen endvidere kunne medføre merudgifter til

barsel, da barselsloven giver rettigheder til begge barnets retlige forældre. Der

vil også kunne være merudgifter til børnetilskud, navnlig hvis en tiltænkt foræl-

der, der bliver forælder til barnet alene, skal have ret til børnetilskud som enlig

på samme måde som, hvis en enlig kvinde bliver soloforælder på baggrund af

behandling med assisteret reproduktion i Danmark.

6.6. Ekspertgruppens anbefalinger

Ekspertgruppen er enige om, at de almene hensyn til de fire interesser (barnet,

graviditetsdonoren, de tiltænkte forældre og samfundet), som gennemgået

ovenfor under afsnit 6.1., er vigtige af hensyn til både at beskytte parterne, der

indgår i en surrogataftale, og det barn, der kommer ud af aftalen, ligesom der er

et globalt samfundsmæssigt hensyn at tage.

Ekspertgruppens medlemmer ser dog forskelligt på, hvordan hensynene til gra-

viditetsdonor og de tiltænkte forældre skal afvejes over for hinanden og over for

barnets, de tiltænkte forældres og samfundets interesser. Ekspertgruppen ser i

særlig grad forskelligt på, hvordan disse hensyn varetages bedst muligt i de en-

kelte modeller sammenholdt med effekten af dansk regulering.

Der er i ekspertgruppen enighed om, at risikoen for handel med børn ved kom-

mercielle surrogataftaler skal modarbejdes, men medlemmerne har forskellige

136

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 6

tilgange til, hvordan problemstillingen skal håndteres. Ekspertgruppen ser så-

ledes forskelligt på, hvilken vægt rets- og fortolkningskilder til afgrænsning af

problemstillingen kan tillægges i relation til forældreskab ved kommercielle

surrogataftaler.

I forhold til Palermoprotokollen anføres det af nogle medlemmer, at den ikke er

møntet på surrogataftaler og ikke er oplagt at anvende i den sammenhæng. Der

peges herved på, at det forhold, at der er tale om et biologisk barn for mindst én

af de tiltænkte forældre, gør, at der ikke kan blive tale om handel med børn som

beskrevet i protokollen. Endvidere er der uenighed om, hvilken betydning FN’s

særlige rådgivers rapporter kan tillægges, både som retskilde og i forhold til de-

finition af ”handel med børn”.

Ekspertgruppens medlemmer har tilsluttet sig de opstillede modelforslag på

følgende måde:

Linda Nielsen (formand), professor ved Københavns Universitet:

”Jeg anbefaler Børnelovsmodellen, model 2, da den tilgodeser væsentlige hen-

syn. Den tager vare på børn, der kommer til Danmark på baggrund af kommer-

cielle surrogataftaler, ved en dansk afgørelse om retligt forældreskab, med blik

for barnets bedste, herunder ret til at kende sit ophav. Intentionen med surro-

gataftalen opfyldes til gavn for de tiltænkte forældre. Hensyn til graviditetsdo-

noren tilgodeses ved dokumentation af samtykke til overdragelse af forældre-

skab efter barnets fødsel, hvilket også sikrer mod handel med børn. Modellen

er til at arbejde med i praksis og giver mulighed for at opsamle viden om surro-

gataftalerne samt bidrage til det ønskelige internationale samarbejde.”

Thomas Ploug, professor ved Aalborg Universitet:

”Kommercielle surrogataftaler berører ikke kun de tiltænkte forældre, men har

vidtrækkende konsekvenser for barnet, graviditetsdonoren og samfundet. At

fastlægge betingelser for etablering af forældreskab i relation til kommercielle

surrogataftaler må derfor hvile på en overvejelse af, hvordan vi som samfund

bedst beskytter alle berørte parter. Vi må som samfund tage skridt til at sikre,

at danske borgeres ønske om at etablere forældreskab gennem kommercielle

surrogataftaler sker på en måde, der giver gode livsbetingelser for barnet, sikrer

graviditetsdonorens sundhed og autonomi, og beskytter samfundets interesse i

at undgå handel med børn og fastholdelse af kvinder i en udsat position. Jeg til-

slutter mig derfor model 3.”

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

137

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 6

Frank Høgholm Pedersen, lektor ved Københavns Universitet:

”Børn skal ikke være handelsobjekter, og børn skal ikke være straffeobjekter.

Børnene bliver sanktioneret, hvis man nægter dem en retsstilling som retligt

anerkendt barn af den ene af forældrene, baseret på hvordan deres forældre har

sat dem i verdenen. Jeg anbefaler derfor model 1, som sikrer en almindelig

straks-anerkendelse af det retlige forældre-barn forhold for alle de berørte

børn. Modellen kunne suppleres med en incitamentsordning, hvor et tilskud

blev udbetalt til det tiltænkte forældrepar, hvis den udenlandske surrogataftale

har efterlevet nogle veldefinerede beskyttelseskriterier. Derved kunne dansk re-

gulering varetage et globalt ansvar, uden at det sker på bekostning af børnenes

retsstilling.”

Louise Traberg Smidt, advokat og tidligere næstformand i forenin-

gen DARE Danmark:

”Jeg anbefaler Børnelovsmodellen (model 2), fordi der med den model træffes

en dansk afgørelse efter børneloven gældende fra barnets fødsel og med bin-

dende virkning for alle danske myndigheder. For mig er det afgørende, at der

skabes et system, hvor det retlige forældreskab kan etableres hurtigt, da det vil

skabe de bedste forudsætninger for barnets tilknytning til sine tiltænkte foræl-

dre f.eks. med adgang til barsel, men hvor man fra dansk side har mulighed for

at føre en vis kontrol og indsamle viden om de bagvedliggende processer for

surrogataftaler, hvilket også vil understøtte barnets ret til at kende sin historie.”

Lis Munk, bestyrelsesmedlem i Kvinderådet og formand for Jorde-

moderforeningen, indstillet af Kvinderådet:

”Internationale kommercielle surrogataftaler risikerer at krænke grundlæg-

gende rettigheder for børn og fødende. Derfor bør en regulering af området

have til formål at beskytte rettigheder for de involverede parter, snarere end at

lette adgangen til denne form for familiedannelse. Derfor anbefaler Kvinderå-

det model 3, der som den eneste model bestræber sig på at sikre, at grundlæg-

gende rettigheder for børn og voksne overholdes. Kvinderådet anbefaler desu-

den, at handel med børn kriminaliseres i dansk lov, jf. børnekonventionens de-

finition som enhver handling eller transaktion, hvormed et barn overdrages af

en person eller persongruppe til en anden mod betaling eller andet vederlag.”

138

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 6

Morten Emmerik Wøldike, teamleder for køn og LGBT+ i Institut

for Menneskerettigheder, indstillet af Institut for Menneskeret-

tigheder:

”Menneskeretten stiller ikke krav om lovliggørelse af brugen af surrogataftaler

til at få børn. Dog følger det af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols

praksis, at et barn, der er blevet til gennem en kommerciel surrogataftale, kan

have ret til at blive stedbarnsadopteret, når forælder-barn-relationen er blevet

til en praktisk realitet. Hvis regeringen og Folketinget vælger at regulere aner-

kendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler, er det afgørende, at

det i videst muligt omfang sker med forebyggelse af menneskehandel og udnyt-

telse af kvinder for øje. Institut for Menneskerettigheder vurderer, at model 3

er bedst egnet til at varetage disse hensyn.”

Susanne Branner Jespersen, sekretariatschef i LGBT+ Danmark,

indstillet af LGBT+ Danmark:

”LGBT+ Danmark anbefaler Børnelovsmodellen (model 2), fordi det for os er

afgørende, at der skabes et system, hvor det retlige forældreskab kan etableres

hurtigt. Derved sikres barnets ret til sine forældre, og der skabes bedre forhold

for tidlig tilknytning f.eks. gennem adgang til barsel. LGBT+ Danmark er sær-

ligt begejstret for, at man med modellen træffer en dansk afgørelse efter børne-

loven, således at man ikke henvises til at skulle stedbarnsadoptere sit eget barn.

Med modellen sikrer man samtidig mulighed for at føre en vis kontrol med de

indgåede surrogataftaler, som derved understøtter barnets ret til at kende sin

historie.”

Anna Marie Schurmann Carstens, juridisk specialkonsulent i Børne-

rådet, indstillet af Børnerådet:

”

Børnerådet mener, fokus bør være på barnets ret til ikke at blive handlet og til

at kende sit ophav. De nordiske lande, Etisk Råd og vi er imod anerkendelse af

kommercielle surrogataftaler. Det bør lovgiver have for øje, hvis lovgivningen

ændres. Vi skal sikre den retlige tilknytning for de børn, som er blevet til ved

kommercielle surrogataftaler i udlandet, når de er kommet til Danmark. Men vi

bør ikke anerkende udenlandske aftaler, når vi ikke anerkender aftaler indgået i

Danmark. Det er både inkonsistent og risikabelt, fordi kontrol af aftalerne i an-

dre lande er utilstrækkelig. Vi støtter derfor model 3.”

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

139

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 6

Sørine Vesth Rasmussen, politisk konsulent i Børns Vilkår, indstil-

let af Børns Vilkår:

”Børns Vilkår mener, at hensynet til barnets tarv og sikring af barnets rettighe-

der, herunder ret til kendskab til eget ophav og identitet, bør være de bærende

hensyn bag et eventuelt valg af model for etablering af forældreskab ved kom-

mercielle surrogataftaler. Det er i forlængelse heraf Børns Vilkårs opfattelse, at

det er af afgørende betydning for barnets tarv, at barnet kan have tillid til, at

graviditetsdonorens autonomi, sundhed og sikkerhed samt adgang til sund-

hedshjælp, støttende samtaler og rådgivning har været sikret i forbindelse med

graviditeten og fødslen. Børns Vilkår kan på den baggrund alene støtte model

3.”

6.7. Retsstillingen for de børn, der allerede er kommet til

Danmark på grundlag af en kommerciel surrogataftale

Ekspertgruppen konstaterer, at der med EMD’s dom i sagen

K.K. og andre mod

Danmark

er skabt grundlag for at gennemføre stedbarnsadoptioner i forhold til

de børn, der allerede er kommet til Danmark på grundlag af en udenlandsk

kommerciel surrogataftale. Det er således muligt at sikre disse børns retsstil-

ling, uanset at danske myndigheder tidligere har afslået en ansøgning om sted-

barnsadoption.

Ekspertgruppen gør derudover opmærksom på, at der i forbindelse med imple-

mentering af regulering af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler kan

være behov for en overgangsordning. Ved denne overgangsordning bør der ta-

ges hensyn til situationer, hvor par, der tidligere har fået børn ved kommerci-

elle surrogataftaler, kan være blevet skilt efterfølgende, og derfor ikke efter de

gældende regler kan få gennemført en stedbarnsadoption.

Ekspertgruppen gør yderligere opmærksom på, at den gældende retstilstand

ikke tager højde for situationer, hvor intentionen med surrogataftalen er, at der

kun skal være en retlig forælder. I disse situationer er der ikke grundlag for at

gennemføre en stedbarnsadoption, da der ikke er en tiltænkt forælder, som kan

stedbarnsadoptere barnet. Graviditetsdonoren har i disse tilfælde således ikke

mulighed for at blive løst fra forældreskabet til barnet. Der vil derfor også for

disse situationer kunne være behov for en overgangsordning.

140

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 77: Orientering om offentliggørelse af rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

Kapitel 2

Rapport fra ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler

141