Ligestillingsudvalget 2022-23 (2. samling)
LIU Alm.del Bilag 71
Offentligt
2738677_0001.png
55m ns n m
Ge m n f
lovgivning på
LGBTI-området
Rapport fra den tværministerielle arbejdsgruppe for LGBTI
August 2020
*S327
Miljø- og
Fødevareministeriet
Departementet
Ijgestillingsafdelingen
J.nr. 2019 - 13141
Den 20. august 2020
Mnljø- og Fødevareministeriet - Sluulunlnuglde 12 - 12:6 København K
111'. 3B 14 21 42 - Fax 33 1450 42 c CVR 12854358 o lvAN5798oo0862ua5 - [email protected] - wwwmfvnuik
Ligestillingsudvalget 2022-23 (2. samling)
LIU Alm.del - Bilag 71
Offentligt
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Kopi af brev til Indenrigsudvalget om juridisk kønsskifte til mindreårige
2738677_0002.png
s5
"16. Consequently, the Assembly calls on member states to address these issues and in
particular to:
[m]
16.11. address the specific discrimination and human rights violations faced by transgender
persons and, in particular, ensure in legislation and in practice their right to:
[...]
16.11.2. ojicial documents that reflect an individualis preferred gender identity, without any
prior obligation to undergo sterilisation or other medical procedures such as sex reassignment
surgery and hormonal therapy;”
Endelig kan der henvises til resolution nr. 2048 (2015) vedtaget af den Parlamentariske Forsamling den
22. april 2015 om diskrimination af transkønnede personeri Europa, pkt. 6:
"6. In the light of these considerations, the Assembly calls on member States to:
[...]
6.2. as concerns legal gender recognition:
6.2.1. deuelop quick, transparent and accessible procedures, based on self-determination, for
changing the name and registered sex of transgender people on birth certificates, identity
cards, pas-sports, educational certificates and other similar documents; make th ese procedures
available for all people who seek to use them, irrgpeçtive gf age, medical status, financial
situation or police record;
6.2.2. abalish sterilisation and other campulsory medical treatment, as well as a mental health
diagnosis, as a necessary legal requirement to recognise a persons gender identity in laws
regulating the procedure for changing a name and registered gender;
[...]
6.2.5. ensure that the best interests of the child are a primary cansideration in all decisions
concerning children,”(egenfremhævning)
I rapporten 'Trans and intersex equality rights in Europe - a comparatiue analysis" fra 2016
udarbejdet for Europa-Kommissionen gennemgås LGBTI-lovgivningen, herunder muligheden for
ændring af juridisk køn, i de 28 EU-medlemslande samt i Island, Norge og Lichtenstein. Ud af de 31
lande, som er medtaget i rapporten, er der samlet set 26 lande, hvor ændring af juridisk køn er muligt.
Ud af disse 26 lande er det i 12 lande muligt at få ændret juridisk køn, hvis man er under 18 är. Det
gælder for landene Belgien, Grækenland, Irland, Island, Italien, Kroatien, Malta, Nederlandene, Norge,
Portugal, Luxembourg og Tyskland, jf. rapportens side 65f. Der er dog store forskelle mellem landene
med hensyn til, hvilke betingelser der ska] være opfyldt, for at en person under 18 år kan ændre juridisk
køn, ligesom visse lande ñeks. alene tillader ændring af juridisk køn for interkønnede personer eller
personer over 16 år med eller uden behandlingskrav mv. Udenlandsk ret og erfaringer beskrives
nærmere nedenfor, jf. afsnit 4.1.7.
4.1.6.1.1. u ti mini t ri tsvurderin afEMRK art.
I det følgende vurderes det, om det er i overensstemmelse med EMRK artikel 8 om retten til respekt for
privat- og familieliv, at der ikke tillades ændring af juridisk køn for personer under 1B år, selv om der
fra det offentliges side på nuværende tidspunkt tilbydes samme persongruppe kønsmodiñcerende
behandling.
Det må antages, at EMD vil anse spørgsmålet om, hvorvidt det kan stilles som en betingelse for ændring
af juridisk køn, at den pågældende er 18 år eller derover, for at være omfattet af statens positive
forpligtelser eñer EMRK artikel 8, jf. blandt andet A.P., Garçon og Nicot mod Frankrig, dom af 6. april
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Kopi af brev til Indenrigsudvalget om juridisk kønsskifte til mindreårige
2738677_0003.png
2017, pr. 99. Uanset om EMD anser en given situation for at være et indgreb i rettighederne efter EMRK
artikel 8 eller omfattet af statens positive forpligtelser efter denne bestemmelse, foretager Domstolen
en afvejning af indgrebet over for de legitime hensyn, som er anført som begrundelse for at stille
betingelse om foretagelse af indgrebet, jf. bl.a. Christine Goodwin mod Storbritannien, dom af 11. juli
2002, pr. 93, ogI mad Storbritannien, dom af 11. juli 2002, pr. 73.
Det vil kunne anføres, at aldersbetingelsen er begrundet i et hensyn til, at den unge eller barnet skal
kunne overskue konsekvenserne af sine handlinger. Et sådant hensyn må antages at kunne anses for
legitimt. Det bemærkes i den forbindelse, at 18 år er den almindelige myndighedsalder i Danmark.
Spørgsmålet er herefter, om den absolutte aldersbetingelse lever op til kravene om egnethed og
proportionalitet.
Der er ikke holdepunkter i EMD's praksis for at fastslå, at der er en generel ret for alle mindreårige til
ændring af juridisk køn. Det er imidlertid et særligt spørgsmål, om der kan antages at være en ret til
ændring af juridisk køn for transkønnede mindreårige, der i øvrigt tilbydes kønsmodificerende
behandling.
Som det fremgår ovenfor under afsnit 4.1.4., kan den behandling, som efter gældende ret tilbydes
transkønnede under 18 år, bl.a. omfatte potentielt irreversibel hormonbehandling og i sjældne tilfælde
irreversibel brystkirurgi. Hormonbehandling af transkønnede under 18 år må anses for at være
indgribende for den unge, idet behandlingen medfører såvel fysiske som psykiske ændringer hos
personen, hvoraf nogle vil kunne være irreversible. Hvis aldersbetingelsen for ændring af juridisk køn
anses for begrundet i et hensyn til, at den mindreårige ikke kan overskue konsekvenserne af sine
handlinger, synes der at kunne rejses berettiget tvivl om, hvorvidt betingelsen er egnet til at varetage
dette hensyn, når det offentlige samtidig tilbyder irreversibel hormonbehandling. Dette gælder så meget
desto mere i de sjældne tilfælde, hvor der tilbydes irreversibel brystkirurgi til personer under 18 år.
Det kan på den baggrund anføres, at den manglende adgang til ændring af juridisk køn for personer
under 18 år - uden mulighed for dispensation - ikke giver mulighed for at tage hensyn til transkønnedes
konkrete situation og f.eks. inddrage, at en mindreårig kan have været i kønsmodiñcerende behandling
i flere år (potentielt siden 10-års alderen, jf. Sundhedsstyrelsens notat af 4. oktober 2019, side 5), se også
S.V. mod Italien, dom af 11. oktober 2018. I S.V. mod Italien fandt EMD, at der var sket en lcrænkelse i
en situation, hvor staten ikke havde taget tilstrækkelig højde for, at klageren havde undergået en
kønsskifteproces gennem flere år, og at hendes fysiske fremtræden og sociale identitet længe havde
været kvindelig.
Det bemærkes, at der efter gældende ret tillades navneændring til personer under 18 år, hvorved der
gøres undtagelser fra kravet om kønskorrekte fornavne (se også afsnit 4.1.33. om navneloven). Et
multidisciplinært team ved henholdsvis Rigshospitalet eller Aalborg Universitetshospital vurderer, om
en ansøger er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed, således at der kan gøres undtagelse fra
kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn. Det multidisciplinære team afgiveri praksis
sin vurdering i form af en erklæring. Som nævnt ovenfor angik S.V. mod Italien også klagerens mulighed
for navneændring, men EMD henviser imidlertid i sin konklusion mere generelt til anerkendelse af
kønsidentitet, jf. pr. 72. Det kan dermed ikke uden videre sluttes, at dommens præmisser alene finder
anvendelse på muligheden for navneændring.
Det kan endvidere anføres, at det taler imod, at aldersbetingelsen lever op til kravene om egnethed og
proportionalitet, at der allerede er mulighed for navneændring for personer under 18 år. Derudover kan
det anføres, at der for personer over 18 år er mulighed for gentildeling af et personnummer, hvis den
pågældende f.eks. fortryder sin beslutning. Det fremgår desuden af arbejdsgruppens rapport fra 2014,
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Kopi af brev til Indenrigsudvalget om juridisk kønsskifte til mindreårige
2738677_0004.png
om
at det var arbejdsgruppens vurdering, at erklæringsmodellen, som svarer til den nuværende ordning for
personer over 18 år, ikke ville have nævneværdige økonomiske konsekvenser for det offentlige. Endelig
kan det i vurderingen af proportionaliteten indgå, at ændring af juridisk køn tillades efter erklæring for
personer over 18 år, og at EMD må forventes at kræve en saglig begrundelse for denne forskel i forhold
til personer under 18 år.
Det er vurderingen, at det på den baggrund - navnlig det anførte om de behandlingsmæssige tilbud til
transkønnede under 18 år og den seneste praksis fra EMD - giver anledning til tvivl, om EMD i lyset af
samfundsudviklingen i dag vil finde det i strid med EMRK artikel 8 om retten til respekt for privat- og
familieliv, at der uden mulighed for undtagelser ikke tillades ændring af juridisk køn for personer under
18 år. Det kan sâledes anføres, at den manglende adgang til ændring af juridisk køn for personer under
18 år - uden mulighed for dispensation - ikke giver mulighed for at tage hensyn til transkønnedes
konkrete situation og feks. inddrage, at en mindreårig i flere år kan have været igennem en
kønsmodiñcerende proces og have haft en fysisk fremtræden og/eller social kønsidentitet, der ikke
svarer til den pågældendes fødselstildelte køn.
Som nævnt kan det ikke udledes af praksis fra EMD, at der er en generel ret for personer under 18 år til
ændring af juridisk køn.
Derimod er det - på baggrund af EMD's seneste praksis og oplysningerne under punkt 4.1.4. om
behandlingstilbuddene, der gives til mindreårige - mest nærliggende at antage, at hvis en transkønnet
person under 18 år har fået tilbudt og har undergået kønsmoditicerende behandling, vil den pågældende
endvidere have en ret til ændring af juridisk køn efter EMRK artikel 8.
Det kan endvidere ikke udelukkes, at det vil blive fundet i strid med EMRK artikel 8, hvis der uden for
den førstnævnte situation ikke er mulighed for efter en konkret vurdering at dispensere fra kravet om at
være fyldt 18 år for at få ændret juridisk køn. Gælder en dispensationsadgang alene for personer, der
har gennemført homionbehandling eller øvrig kønsmodiñcerende behandling, kan der rejses spørgsmål
om, hvorvidt der indirekte indføres et krav om behandling for ændring af juridisk køn. Der henvises i
den forbindelse til, at Justitsministeriet i 2014 vurderede, at det ikke kunne udelukkes, at Danmark ville
blive dømt for overtrædelse af EMRK artikel 8, hvis der blev indført en ordning med krav om
hormonbehandling for personer over 18 år til ændring af juridisk køn. Det må antages, at et sådant krav
også vil rejse spørgsmål i forhold til EMRK artikel 8 for personer under 18 år.
Det anbefales på den baggrund, at der indføres en ret til ændring af juridisk køn for personer under 18
år, der har fået tilbudt og har undergået kønsmoditicerende behandling, f.eks. hormonbehandling.
Tilsvarende bør der indføres en dispensationsadgang til ændring af juridisk køn for personer under 18
år, der ikke har gennemgået kønsmodiñcerende behandling, men som i længere tid i øvrigt har været
igennem en kønsmodilicerende proces og har haft en fysisk fremtræden og/eller social identitet, som
ikke passer med deres fødselstildelte køn.
44.6.2. FN's Bømekonvention
Danmark ratiñcerede den 5. juli 1991 FN-konventionen af 20. november 1989 om Barnets
Rettigheder” bømekonventionen. Ved ratiñkationen har Danmark forpligtet sig til at indrette de
nationale retsregler og administrativ praksis i overensstemmelse med konventionen.
npgqiggáa :wuxga um 5951 .raqmt-MOU 'one uopumuoq-pu ;E z66I 11mm.! 'gl ;n 9 'm aspmâypnaaqaq g;- z,