LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

Ligestillingsudvalget 2022-23 (2. samling)
LIU Alm.del Bilag 70
Offentligt

LGBT+familier med tre eller

fire forældre

Karakteristik af LGBT+familier og en beskrivelse af de

udfordringer, som LGBT+familier med tre eller fire forældre

oplever

Jane Greve, Josefine Frøslev-Thomsen og Matvei Andersen

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

LGBT+familier med tre eller fire forældre – Karakteristik af LGBT+familier og en

beskrivelse af de udfordringer, som LGBT+familier med tre eller fire forældre oplever

e-ISBN: 978-87-7582-227-0

Arkivfoto: Cathrine Ertmann/VIVE

Projekt: 302539

Finansiering: Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet

VIVE

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11

1052 København K

www.vive.dk

VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

Forord

Mange LGBT+personer danner familie med tre eller

fire forældre. Imidlertid kan der ifølge dansk lovgiv-

ning kun være to juridiske forældre til et barn, hvilket

kan føre til både juridiske og hverdagslige udfordrin-

ger for LGBT+forældre i familier med tre eller fire for-

ældre. Denne rapport kortlægger omfanget af LGBT+

personer med børn i Danmark i 2020 og giver en be-

skrivelse af gruppen i forhold til familieliv, socioøko-

nomi og trivsel. Derudover giver rapporten et indblik i

de udfordringer, som forældre i LGBT+familier med

tre eller fire forældre kan opleve i mødet med det of-

fentlige system, fordi de er en del af familie, der ikke

er anerkendt eller tilgodeset i gældende lovgivning.

Projektet er gennemført af analytiker Josefine Frøs-

lev-Thomsen, analytiker Matvei Andersen og profes-

sor, MSO, Jane Greve. Forfatterne ønsker at takke

student Magnus Bangsvig Rasmussen for hjælp til

databearbejdning samt indhentning af litteratur.

Rapporten baserer sig på en spørgeskemaundersø-

gelse blandt et repræsentativt udsnit af den 18-64-

årige befolkning i 2020 samt tolv interviews med for-

ældre, som indgår i en LGBT+familie med tre eller

fire forældre, samt tre interviews med udvalgte fag-

professionelle. VIVE ønsker at takke respondenterne,

der har taget sig tid til at besvare spørgeskemaun-

dersøgelsen (SHILD) samt interviewpersonerne for

deres bidrag til rapporten. VIVE ønsker endvidere at

takke LGBT+ Danmark for hjælp i forbindelse med

rekruttering af interviewpersoner samt for juridisk og

faglig sparring. Rapporten har været i eksternt re-

view, og vi takker reviewerne for gode og indsigts-

fulde kommentarer. Rapporten er finansieret af Digi-

taliserings- og Ligestillingsministeriet.

Hans Hummelgaard

Forsknings- og analysechef for VIVE Effektmåling

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

Indholdsfortegnelse

DEL 1 Afrapportering

Hovedresultater

1.1

1.2

1.3

1.4

1.5

1.6

Indledning

Baggrund

Formål

Afgrænsning

Begrebsafklaring

Metode

Læsevejledning

2.1

LGBT+familier i Danmark

Hvem er LGBT+familier med børn?

3.1

3.2

Udfordringer – hverdagslige og juridiske

Familiedannelse og sundhedsvæsenet

Orlov og fravær

3.3 Arv

3.4 Samvær

3.5

Digitale systemer og adgange

3.6 Efternavn

3.7

Statsborgerskab

3.8 Opsamling

4.1

4.2

Handlemåder, strategier og omkostninger

Handlemåder og strategier

Omkostninger

4.3 Opsamling

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

Konklusion og perspektivering

100

101

106

DEL 2 Dokumentation

6.1

6.2

Data og metode

Den kvantitative analyse

Den kvalitative analyse

Litteratur

Bilag 1 Invitationsbrev til den kvalitative analyse

Bilag 2 Interviewguide til den kvalitative analyse

112

116

118

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

DEL 1

Afrapportering

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

Hovedresultater

I Danmark er det kun muligt at registrere to juridiske forældre. LGBT+familier

med tre eller fire forældre kan være udfordrede på områder, hvor det offentlige

er indrettet efter dette. I denne rapport undersøger vi omfanget LGBT+familier

med børn i Danmark og beskriver, hvordan denne gruppe ser ud i forhold til fa-

milieforhold og socioøkonomi samt en række trivselsindikatorer sammenlignet

med ikke-LGBT+familier med børn. Derudover undersøger vi, hvilke juridiske og

hverdagslige udfordringer som LGBT+familier med tre eller fire forældre møder,

fordi de er mere end to forældre i familien.

Mange LGBT+personer har børn, og familierne ligner på mange måder ikke-

LGBT+familier, men der er tegn på, at de trives lidt dårligere.

Der er ca. 58.300 LGBT+personer i Danmark, som har børn under 18 år, hvilket

svarer til, at hver fjerde i LGBT+gruppen har mindst et barn under 18 år. I

LGBT+gruppen med børn under 18 år er 21 % homoseksuelle og 38 % biseksu-

elle, og 29 % er transkønnede/nonbinære/andet.

LGBT+personer med børn ligner på mange måder andre familier, både hvad an-

går, hvor mange børn de har, stabiliteten af deres parforhold, og hvor de bor.

Det lader dog alligevel til, at gruppen af LGBT+personer med børn trives lidt

dårligere end ikke-LGBT+personer med børn. Der er fx en signifikant mindre an-

del i LGBT+gruppen, som føler, at de i høj grad har indflydelse på deres eget liv.

Derudover angiver gruppen af LGBT+personer med børn i højere grad at være

ensomme i forhold til ikke-LGBT+personer med børn.

LGBT+familier med tre eller fire forældre oplever hverdagslige og juridiske

udfordringer i mødet med det offentlige system.

Fire centrale udfordringer går igen i vores interviews med juridiske og sociale

LGBT+forældre i undersøgelsen:

Familiedannelsen er svær

Interviewpersonerne finder lovgivningen i forhold til familiedannelse kompleks

og forældet, og at der er begrænset viden at hente hos de fagprofessionelle, de

møder forskellige steder i sundhedsvæsenet (fx i forbindelse med fertilitetsbe-

handling). Det gælder særligt i forhold til at få hjælp til at gennemskue lovgivnin-

gen, herunder hvordan man gør brug af en kendt donor samt får registreret

medmoderskabet korrekt forud for barnets fødsel. På menneskeligt og relatio-

nelt niveau er familiedannelsen svær, idet forældrene skal finde ud af, hvordan

de fordeler de to juridiske forældreskaber mellem sig, og herunder hvem der

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

skal være de(n) biologiske og sociale forældre. Det er ikke en let opgave for for-

ældrene, da de alle ønsker sig juridisk forældreskab over deres barn.

Der mangler rettigheder til orlov og fravær til sociale forældre

Lovgivningsrettigheder såsom barsels- og forældreorlov på dagpenge samt

overenskomstrettigheder såsom omsorgsdage, fri ved barns sygdom og bar-

sels- og forældreorlov med fuld løn tilfalder

ikke

sociale forældre i den lovgiv-

ning, som har været gældende for interviewpersonerne. Disse manglende ret-

tigheder har begrænset de sociale forældres muligheder for at tage del i foræl-

dreskabet (fx i forhold til at kunne passe barnet i tilfælde af, at det er sygt). Pr.

1. januar 2024 har de juridiske forældre imidlertid ret til og mulighed for at over-

drage deres overdragelige orlovsuger og dagpengeret til sociale forældre.

Når der opstår konflikter eller kriser, er de sociale forældre i klemme

I tilfælde af konflikt, skilsmisse/samlivsbrud eller dødsfald i familien har sociale

forældre ikke rettigheder til deres barn, herunder samværsrettigheder, og ofte

må de sociale forældre derfor strække sig langt i forældresamarbejdet og for-

søge at undgå eller udbedre familiære kriser. Det kan i nogle tilfælde føre til

menneskelige og relationelle konsekvenser hos særligt de sociale forældre, idet

de oplever, at deres forældreskab og relationen til barnet afhænger af deres

samarbejde med de juridiske forældre.

Begrænset adgang til digitale systemer er en barriere for sociale forældres

mulighed for at tage del i forældreskabet

Sociale forældre har ikke på samme måde som de juridiske forældre adgang til

barnets sundhedskort, sygejournaler, Aula samt mulighed for at oprette et pas

til barnet. Udfordringerne i regi af digitale systemer og adgange er belastende

for de sociale forældre, fordi de oplever udfordringerne på daglig, ugentlig eller

månedlig basis, fx hvis deres barn er sygt, og de gerne vil tage det til lægen, el-

ler når de skal benytte Aula og figurerer som ”Andet” (i stedet for ”mor” eller

far”). Ofte oplever de sociale forældre, at de må deklarere, hvordan deres til-

knytning til barnet er – idet det ikke fremgår af de digitale systemer – og heref-

ter håbe på, at deres omgivelser (eksempelvis lægen) fx tillader den sociale for-

ælder at tage barnet til læge.

LGBT+forældre gør brug af forskellige handlemåder og strategier

Forældre i LGBT+familier med tre eller fire forældre udvikler og gør brug af for-

skellige strategier og handlemåder – individuelt og i fællesskab – til at håndtere,

at de indgår i en familiekonstellation, som ikke er anerkendt eller tilgodeset i

gældende lovgivning.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

I undersøgelsen har vi identificeret særligt fire strategier, som forældrene gør

brug af i varierende omfang og i forskellige situationer:

At søge professionel hjælp

Enkelte af undersøgelsens forældre har opsøgt professionel hjælp til at hånd-

tere det forhold, at mindst én af familiens forældre ikke er juridisk anerkendt.

Den hjælp, som forældrene har opsøgt og fået, har hovedsageligt været juridisk

bistand til udformning af testamenter.

At lyve

Flere af undersøgelsens forældre har løjet i forskellige situationer for at kom-

pensere for de sociale forældres manglende rettigheder til familiens barn. For-

ældrene lyver især i forbindelse med fertilitetsbehandling, hvor lovgivningen om

assisteret reproduktion foreskriver, at kun enlige kvinder eller par kan modtage

assisteret reproduktion i det offentlige. I andre tilfælde lyver undersøgelsens

forældre for at få omsorgsdage og fravær i forbindelse med barns første syge-

dag og for at lette den sociale interaktion, fx i mødet med venner, kolleger, an-

dre forældre mv.

At håbe på det bedste og frygte det værste

For nogle af undersøgelsens forældre er det en strategi at håbe det bedste og

frygte det værste i en given social situation, fx at forberede sig på

ikke

at kunne

tage sit barn med ud at rejse. Med andre ord sætter forældrene forventningerne

ned, så de (og deres børn) ikke bliver (for) skuffede i den givne situation. Foræl-

drene oplever, at strategien gør dem i stand til bedre at kunne tackle potentielle

ubehagelige situationer.

At tage initiativ

Det gælder for flere af undersøgelsens forældre, at de tager meget initiativ og

søger at være på forkant med lovgivningen eller omverdenens (fx lærere, andre

forældre eller folk på gadens) møde med dem som LGBT+forældre og -familie.

Særligt i sundhedsvæsenet, fx i forbindelse med fertilitetsbehandling, fødsel og

efterfødselsscreeninger, tager en del af undersøgelsens forældre ofte initiativ

ved at klæde de fagprofessionelle på i forhold til lovgivningen på området samt

deres families konstellation og behov. Undersøgelsens forældre har en ople-

velse af, at de fagprofessionelle i sundhedsvæsenet gerne vil hjælpe dem og

deres familie, men at de fagprofessionelle mangler indsigt i deres familiekon-

stellation.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

Den nuværende lovgivning giver menneskelige og økonomiske

omkostninger

Menneskelige omkostninger udspiller sig både individuelt og relationelt

På det

individuelle niveau

oplever LGBT+forældre udbrændthed, vrede, mindre-

værd, bekymringer samt at bruge meget tid og mange kræfter på at sikre deres

families trivsel og juridiske situation. For eksempel bruger mange LGBT+foræl-

dre meget tid på at sætte sig ind i gældende lovgivning og indgå civile aftaler

med hinanden samt skrive testamenter til hinanden/deres børn, så de er bedst

muligt stillede i tilfælde af en konflikt, skilsmisse eller ved et dødsfald. Bekym-

ringerne fylder især i familiernes og børnenes første leveår, hvor de sociale

bånd og familieære praksisser i familierne endnu ikke er veletablerede.

På et

relationelt niveau

oplever nogle LGBT+forældre omkostninger i deres par-

forhold og forældreskaber. At de sociale forældre som tidligere nævnt ikke i alle

tilfælde har samme rettigheder og informationer som de juridiske forældre kan

afstedkomme gnidninger og svær kommunikation mellem familiens forældre, når

forældrene søger at få familien som helhed til at fungere, herunder lukke de so-

ciale forældre ind i forældreskabet. Hvor de juridiske forældre kan opleve at

være under pres for at overlevere tilstrækkelig information til de sociale foræl-

dre om barnet (fx om skole-hjem-samtaler etc.), kan de sociale forældre føle sig

udelukkede fra og magtesløse i forældreskabet. De relationelle omkostninger

ses i enkelte tilfælde også i forhold til forældrenes relationer til familiens barn.

Økonomiske omkostninger

Forældre i LGBT+familier med tre eller fire forældre kan opleve at have økono-

miske omkostninger ved at stifte og sikre den LGBT+familie, de har og ønsker

sig. Forældrene i undersøgelsen bruger især penge på fertilitetsbehandling, fød-

selsforberedelse, ammevejledning, familierådgivning samt til oprettelse af testa-

menter. I flere af tilfældene handler de ekstra omkostninger om, at forældrene

ikke

oplever, at de offentlige tilbud er tilstrækkelige i forhold til deres families

behov, hvorfor de tilkøber et privat alternativ. Omkostningerne, som forældrene

i undersøgelsen har, varierer, men de fleste oplever, at udgifterne er betydelige

og påvirker deres økonomiske situation.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

Fakta om undersøgelsen

Metode

▪

Kvantitative analyser baseret på en kobling af survey og registerdata.

Seksuel orientering og kønsidentitet, samt om man har børn, og en

række trivselsspørgsmål, er koblet med registerdata om bl.a. juridiske

forældre, beskæftigelse og indkomst.

Individuelle interviews med 12 forældre

(både juridiske og sociale) fra

LGBT+familier med tre eller fire forældre.

Individuelle interviews med 3 fagprofessionelle

med viden om

LGBT+familier og/eller familieret.

▪

Begrebsafklaring

▪

LGBT+:

Den engelske forkortelse af Lesbian, Gay, Bisexual og Trans-

gender (lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner). Plusset står for

andre seksualiteter og kønsidentiteter, som ikke er heteroseksuel og ci-

skønnet.

Juridiske forældre:

De personer, der er registrerede som forældre til

barnet. I Danmark kan et barn have to juridiske forældre.

Sociale forældre:

De personer, der fungerer som forældre, men ikke er

juridiske forældre. I nærværende undersøgelse inkluderer betegnelsen

kun de forældre, der var tiltænkt en forældrerolle i barnets liv, da barnet

blev undfanget.

▪

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

Indledning

Denne rapport bidrager med ny og aktuel viden om LGBT+familier og særlig vi-

den om LGBT+familier med tre eller fire forældre i Danmark. For det første kort-

lægger rapporten omfanget af LGBT+familier i Danmark og giver en beskrivelse

af gruppen sammenlignet med andre familier i Danmark. For det andet belyser

rapporten hverdagslige og juridiske udfordringer, som forældre i LGBT+familier

med tre eller fire forældre oplever i mødet med offentlige myndigheder og sy-

stemer, fordi de er mere end to forældre. I tillæg hertil afdækker rapporten,

hvordan LGBT+forældre håndterer og har omkostninger forbundet med at indgå

i en familiekonstellation, hvor ikke alle familiens forældre har juridiske rettighe-

der til familiens barn.

Samlet bidrager rapporten med en karakteristik af LGBT+familier og undersøger

de udfordringer, som familier med 3-4 forældre møder.

1.1

Baggrund

LGBT+familier kan bestå af mange forskellige familiekonstellationer, bl.a. en

konstellation med tre eller fire forældre i familien. Disse familier kan imidlertid

være udfordret i flere situationer, hvor det offentlige system er indrettet efter

familier med to forældre. Det gælder fx ved dannelse af en familie, ved skils-

misse og død samt i hverdagssituationer, hvor der fx ofte kræves en godken-

delse fra de juridiske forældre.

Kun få tidligere danske undersøgelser har beskrevet LGBT+familier og deres

udfordringer. LGBT+ Danmark

lavede i 2008 en undersøgelse baseret på et

spørgeskema, som var udsendt via en hjemmeside (regnbuefamilier.dk) og blev

besvaret af 32 familier (Laursen, 2008). Rapporten undersøgte flere af de

samme udfordringer, som denne rapport behandler, fx familiedannelse, forde-

ling af forældreskab, graviditet, orlov og mødet med det offentlige system. I

2019 udgav Danmarks Statistik en publikation, der opgør, at der i 2019 var 1.465

familier, hvor enten to mænd eller to kvinder var registreret som par og havde

hjemmeboende børn (Danmarks Statistik, 2019).

I afsnittet nedenfor præsenteres rapportens formål, herunder hvordan rappor-

ten bidrager med ny viden på området om LGBT+familier.

Foreningen hed på undersøgelsestidspunktet Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

1.2

Formål

Formålet med VIVEs undersøgelse af LGBT+familier med tre eller fire forældre

er:

◼

at afdække, hvilke forældre- og familiekonstellationer der findes, omfanget

af dem, og hvad der karakteriserer dem

at afdække, om LGBT+familier oplever udfordringer – og hvilke udfordrin-

ger de enkelte forældre oplever - fordi der er tre eller fire forældre, f.eks. i

mødet med det offentlige, i tilfælde af brud i familien mv.

◼

Undersøgelsens resultater vil bl.a. bidrage til LGBT+handlingsplanen ”Plads til

forskellighed i fællesskabet” fra 2022 (Transportministeriet, 2022). Partierne

bag finansloven for 2022 har afsat 24,8 mio. kr. til en LGBT+handlingsplan, der

til og med 2025 skal fortsætte indsatsen for at fremme tryghed, lige rettigheder

og muligheder for LGBT+personer. Handlingsplanen indeholder en række initia-

tiver vedrørende LGBT+familier, heriblandt at øge viden om LGBT+familier med

tre eller fire forældre. I denne undersøgelse leverer VIVE ny og aktuel viden om

målgruppen og dens potentielle – hverdagslige og juridiske – udfordringer.

1.3

Afgrænsning

Undersøgelsen er afgrænset til at gælde

sociale og juridiske

forældre i LGBT+

familier med særligt fokus på familier med tre eller fire forældre, hvor alle foræl-

dre har været tiltænkt en forældrerolle i barnets liv, da barnet blev undfanget.

Denne afgrænsning skal ses i lyset af undersøgelsens formål (jf. afsnit 1.2). Som

beskrevet i formålet skal undersøgelsen bidrage til LGBT+handlingsplanen

”Plads til forskellighed i fællesskabet” fra 2022. Af handlingsplanen fremgår det,

at denne undersøgelse bl.a. skal bidrage til et tværministerielt arbejde, der skal

se nærmere på mulighederne for at skabe bedre rammer og flere muligheder

for, at

sociale

forældre kan tage del i forældreskabet (Transportministeriet,

2022). Med andre ord er denne undersøgelse blevet til ud fra et ønske om at

vide mere om forældre (særligt sociale) i LGBT+familier.

Denne rapport inkluderer ikke børnenes perspektiver på familielivet i en LGBT+

familie. Det betyder ikke, at børneperspektivet ikke er relevant, men da formålet

med denne undersøgelse er at undersøge forhold for forældrene og de udfor-

dringer, som forældrene oplever, er rapportens resultater afgrænset til at foku-

sere på forældrene samt forhold for familien og ikke børnene.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

Der findes en række internationale undersøgelser af, hvordan det går børn, der

vokser op i familier, som ikke består af to forældre med hvert sit køn (se fx

Mazrekaj et al., 2020; Golombok, 2015). Ingen danske undersøgelser har endnu

afdækket omfanget af eller trivslen hos børn, der er vokset op i LGBT+familier.

Med denne undersøgelse gives et første blik ind i de levevilkår og udfordringer,

som LGBT+familier med børn oplever i dag. Eventuelle fremtidige undersøgelser

kan med fordel inkludere børnenes perspektiv på, hvordan de oplever at vokse

op i en LGBT+familie.

En anden central afgrænsning i undersøgelsen er, at den kvalitative delanalyse

fokuserer på LGBT+forældres

udfordringer

i mødet med det offentlige system.

Afgrænsningen skal ikke ses som et udtryk for, at det er udpræget udfordrende

eller negativt at være LGBT+forælder/familie i Danmark. I stedet skal afgræns-

ningen ses som et udtryk for, at initiativtagere til undersøgelsen ønsker at give

plads til, at LGBT+forældre kan fortælle om, hvordan livet som LGBT+familie

med tre eller fire forældre kan være udfordrende under gældende lovgivning

samt i mødet med det offentlige.

1.4

Begrebsafklaring

LGBT+

LGBT+ er en betegnelse, som dækker over personer, der kan bryde med nor-

merne for køn og/eller seksualitet og/eller romantisk tiltrækning. Bogstaverne

står for L: lesbian/lesbisk, G: gay/bøsse, B: bisexual/biseksuel, T: transgen-

der/transkønnet, og plusset står for de andre måder, hvorpå man kan have en

anden seksualitet eller romantisk orientering end heteroseksuelle og/eller en an-

den kønsidentitet end ciskønnet, som ikke kan rummes af bogstaverne LGBT

(LGBT+ Danmark, 2021a). I gruppen Ikke-LGBT+ indgår alle de, som ikke indgår

i LGBT+gruppen.

LGBT+familie

Betegnelse for en familie med børn, hvor mindst én af forældrene er LGBT+per-

son. LGBT+familier kommer i mange former, og der kan være flere forældre,

som har indgået aftaler om at blive en familie sammen, selvom de ikke nødven-

digvis har et romantisk forhold til hinanden, men derimod et praktisk og venska-

beligt forhold (LGBT+ Danmark, 2021b). LGBT+familier bliver også i daglig tale

betegnet regnbuefamilier. I denne undersøgelse anvendes LGBT+familie om un-

dersøgelsens målgruppe.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

Med tre eller fire forældre

LGBT+familier med tre eller fire forældre er betegnelsen for en familie med

børn, hvor mindst én af forældrene er LGBT+person, og hvor flere end to foræl-

dre har indgået aftale om at blive en familie sammen, selvom de ikke nødven-

digvis har et romantisk forhold til hinanden (alle sammen). Det kan eksempelvis

være to lesbiske kvinder, der går sammen med en heteroseksuel mand om at

stifte en familie, eller to homoseksuelle mænd, der stifter en familie sammen

med en heteroseksuel kvinde. Konstellationerne er mange, og de to eksempler

er blot illustrative for, hvordan en LGBT+familie med flere end to forældre kan

se ud.

Biologisk forælder

En biologisk forælder kan være den person, der føder eller donerer sæd eller

æg. Personen kan være forælder eller donor. Efter dansk lovgivning bliver den

fødende automatisk registreret som mor og udgør i udgangspunktet den ene

ud af de to mulige juridiske forældre (læs om juridisk forælder nedenfor)

(LGBTfamilie.dk, n.d.-c, n.d.-d).

Juridisk forælder

En juridisk forælder er en person, der er registreret som forælder til barnet,

uanset om man er biologisk forælder eller ej. I Danmark kan et barn have to ju-

ridiske forældre. Efter dansk lovgivning bliver den fødende automatisk regi-

stret som mor, når barnet fødes. En ikke-fødende forælder kan registreres

som enten far eller medmor (Børneloven, 2019; LGBTfamilie.dk, n.d.-c, n.d.-d).

I denne rapport skelnes der ikke mellem juridiske forældre og personer med

forældremyndighed. Læs eventuelt mere om forældremyndighed hos LGBTfa-

milie.dk (n.d.-a).

Social forælder

En social forælder er en person, der fungerer som forælder, men ikke er juri-

disk forælder. I denne undersøgelse fokuseres på LGBT+familier med én eller

flere sociale forældre, hvor sociale forældre har været tiltænkt en forældre-

rolle i barnets liv, da barnet blev undfanget. En social forælder kan således

være den juridiske forælders ægtefælle, den juridiske forælders samlevende,

en kendt donor samt den kendte donors ægtefælle eller samlever med en for-

ældrelignende relation til barnet (Regeringen, 2021).

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

1.5

Metode

Til at besvare undersøgelsens spørgsmål anvendes et mix-method-design,

der består af register- og survey-data samt af kvalitative interviews. Disse

forskellige datatyper og analyser kombineres, fordi de giver mulighed for at

belyse, hvem og hvor mange LGBT+familierne er i Danmark, hvad der karakte-

riserer dem og deres liv, samt hvilke udfordringer de kan opleve i mødet med

det offentlige system.

I afsnittene nedenfor beskriver vi undersøgelsens forskellige dataindsamlings-

metoder. Vi henviser til kapitel 6 Data og metode for en yderligere uddybning

heraf. Mens den kvantitative analyse (kapitel 2) er baseret på en repræsenta-

tiv stikprøve, er de kvalitative analyser (kapitel 3 og 4) baseret på 12 personer

rekrutteret i samarbejde med LGBT+ Danmark og ved sneboldsmetoden. De

LGBT+familier og -forældre, der indgår i kapitel 3 og 4, udgør kun en lille del

af den samlede LGBT+gruppe. Det uddybes og vil fremgå af kapitel 2. For ek-

sempel er kun 21 % af LGBT+respondenterne i den kvantitative analyse homo-

seksuelle, mens de udgør størstedelen af interviewpersonerne i den kvalitative

analyse. Endvidere har det ikke været muligt at identificere familier med tre til

fire forældre i den kvantitative undersøgelse (hvor alle forældre har været til

stede ved barnets fødsel), som er den familiekonstellation, der er genstand for

den kvalitative analyse. De to analyser, henholdsvis den kvalitative og kvanti-

tative, bliver i rapporten behandlet og præsenteret adskilt fra hinanden.

Kvantitativ analyse

I de kvantitative analyser i denne rapport anvender vi spørgeskemaundersø-

gelsen Survey of Health, Impairment and Living Conditions in Denmark (forkor-

tet SHILD), der er en landsdækkende undersøgelse blandt 16-64-årige i Dan-

mark foretaget i 2020. Respondenterne spørges i undersøgelsen til deres sek-

suelle orientering og kønsidentifikation ud fra følgende to spørgsmål: ”Hvor-

dan vil du beskrive din seksuelle orientering”, og ”I Danmark bliver alle tildelt

et køn ved fødslen: enten dreng eller pige. Det er ikke alle, der identificerer sig

som det køn, de er blevet tildelt. Identificerer du dig som det køn, du blev til-

delt ved fødslen?”. Dette er definitionen på gruppen af LGBT+personer. I kapi-

tel 6 beskrives SHILD og de spørgsmål og svarkategorier, som vi benytter til at

identificere LGBT+gruppen.

Datagrundlag

I dette afsnit beskrives kort de data og statistiske metoder, som vi benytter i

analysen i kapitel 2. For en uddybende beskrivelse, se kapitel 6. Datagrundla-

get for analysen er den repræsentative stikprøve fra SHILD på 38.000 perso-

ner mellem 16 og 64 år, hvoraf 17.935 svarede på undersøgelsen (svarprocent

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

på 47,2, se også Amilon et al. (2021). Stikprøven vægtes, så den repræsente-

rer den samlede population i Danmark. Ved at benytte vægte er det muligt at

give et bud på, hvor mange LGBT+familier, der er i Danmark. Det er vigtigt at

være opmærksom på, at resultaterne er baseret på en stikprøve, hvilket bety-

der, at der er en vis usikkerhed. Dette gælder særligt, når de analyser, vi udfø-

rer, er baseret på en lille stikprøve.

Udgangspunktet for de kvantitative analyser i kapitel 2 er alle respondenter i

SHILD, der er 18-64 år. Efterfølgende afgrænses analysen til respondenter,

der angiver, at de har børn, og derefter til familier med børn under 18 år, da vi

ønsker at fokusere på de familier, hvor der er børn i en alder, som med stor

sandsynlighed stadig bor hos deres forældre.

Analysens resultater beror på en række begrænsninger og usikkerheder i for-

hold til kategorisering af gruppen af LGBT+personer og børnefamilier. Til at

identificere LGBT+personer og familier med børn benyttes selvrapporterede

besvarelser i SHILD på spørgsmål om seksuel orientering og kønsidentitet,

samt om de har børn. Selvrapporteret svar har både fordele og ulemper. Det

er en styrke, at det er personens egen vurdering, som er tidssvarende, og som

ikke er tilgængelig i andre datakilder. Ulempen ved at benytte survey-svar er,

at vi ikke ved, om respondenterne har forstået spørgsmålet korrekt, og om

svarene dermed er valide. Vi kan kun gå ud fra, at respondenterne forstår

spørgsmålene, at de svarer ærligt, og at den ”støj”, der er ved fejlangivelser,

ikke har den store betydning for de samlede resultater om LGBT+gruppen. I

forhold til spørgsmål om seksuel orientering og kønsidentitet har vi sammen-

lignet andelen af LGBT-personer med andre undersøgelser af befolkningen,

hvor man har spurgt om lignende spørgsmål, hvilket giver en referenceramme

for andelen af LGBT+personer i befolkningen (se Greve et al., 2022).

Til at identificere personer, som har børn, benytter vi et spørgsmål, som inklu-

derer sammenbragte børn. Selvom sammenbragte børn ikke er fokus for

denne undersøgelse, har det desværre ikke været muligt at identificere de fa-

milier, hvor relationen mellem respondenten og barnet er opstået på grund af

en skilsmisse. Blandt de LGBT+respondenter, der svarer, at de har børn, kan vi

se i registrene, at 95 % er juridiske forældre til mindst et barn. Langt største-

delen i gruppen af LGBT+respondenter, som angiver at have børn, har altså på

et eller andet tidspunkt været juridiske forældre til mindst et barn. Denne

gruppe kan dog også samtidig være sociale forældre (juridiske forældre til et

barn, samtidig med at de er sociale forældre til et andet barn). I forhold til

adoptioner har 6,6 % i LGBT+gruppen adopteret mindst et barn; til sammenlig-

ning har 2,2 % i ikke-LGBT+gruppen adopteret mindst et barn. For langt de

fleste i LGBT+gruppen er adoptionen sket omkring fødslen, hvorimod ikke-

LGBT+gruppen adopterer senere.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

Kvalitativ interviewundersøgelse

Interviewundersøgelsen omfatter individuelle interviews med tolv forældre,

både retlige og sociale, fra LGBT+familier med tre eller fire forældre. Herudover

indgår tre interviews med fagprofessionelle med viden om LGBT+familier og/el-

ler familieret. Forældreinterviewene blev i overvejende grad gennemført som fy-

siske interviews (ti ud af tolv interviews) enten hjemme hos interviewpersonen, i

et mødelokale på VIVE eller på interviewpersons arbejdsplads. Tilsvarende blev

de fagprofessionelle interviews overvejende gennemført ved fysisk besøg (to

ud af tre interviews) på interviewpersonens arbejdsplads. Samtlige interviews

blev gennemført i perioden 14. februar 2023 til 17. april 2023.

Hovedparten af de medvirkende forældre blev rekrutteret til undersøgelsen via

LGBT+ Danmarks kanaler. Som led i rekrutteringen havde vi udviklet et invitati-

onsbrev, som beskrev undersøgelsens formål, og som LGBT+ Danmark videre-

formidlede til sine medlemmer via foreningens Instagram med en opfordring om

at kontakte VIVEs projektansvarlige. Desuden delte vi invitationsbrevet på vores

egen hjemmeside, Facebook og LinkedIn. I alt fik vi ni henvendelser på bag-

grund af invitationsbrevet, mens vi rekrutterede de resterende tre deltagere ved

hjælp af sneboldsmetoden.

De medvirkende forældre varierer i forhold til køn

, seksualitet, familiekonstella-

tion og forældretype (om de er juridiske eller sociale forældre). Der er dog en

overvægt af mandlige interviewpersoner i undersøgelsen, hvilket kan skyldes

brug af sneboldsmetoden ved samplingen af interviewpersoner, eller at det

særligt er mænd/fædre, som ønsker at bidrage til en undersøgelse af udfordrin-

ger for LGBT+familier med tre eller fire forældre. Ud af de i alt otte mænd/fæd-

re, der medvirker i undersøgelsen, er halvdelen af dem (fire) juridisk forælder til

ét eller flere af familiens børn. Undersøgelsens fire kvinder/ mødre, der medvir-

ker i undersøgelsen, har alle juridisk forældreskab over familiens barn. De med-

virkende forældre kommer desuden fra forskellige LGBT+familier med tre til fire

forældre, dog med undtagelse af tre forældrepar (Jane & Isak, Dennis & Chris,

Bente & Kim), som kommer fra den samme LGBT+familie

. I alt medvirker såle-

des ni forskellige LGBT+familier med tre eller fire forældre i undersøgelsen.

Se Tabel 1.1 nedenfor for en oversigt over de medvirkende forældre og deres

væsentligste karakteristika (obs.: Alle interviewpersoner optræder i anonymise-

ret form).

Oprindelig havde vi 14 interviewaftaler, men 1 deltager sprang fra i rekrutteringsprocessen på grund af

sygdom.

Dog varierer forældrene ikke i forhold til kønsidentitet, idet alle forældrene i den kvalitative delunder-

søgelse er ciskønnede. Det har ikke været et inklusionskriterie, at forældrene skulle være ciskønne-

de, men skyldes alene, at ingen forældre med en anden kønsidentitet end ciskønnet meldte sig til

undersøgelsen.

Læs mere om undersøgelsens sampling i kapitel 6.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

Tabel 1.1

Oversigt over interviewpersoner (forældre)

12 forældre fra 9 forskellige LGBT+familier med tre eller fire forældre

Navn

Gustav

Køn

Mand

Seksualitet

Homoseksuel

Familiekonstellation*

4 forældre

Antal børn

2 stk.

Forældrestatus

Social til barn nr. 1

Juridisk, biologisk til barn

nr. 2

Social

Juridisk

Biologisk, social

Juridisk, biologisk

Biologisk, social til 2 børn

Biologisk, social

Juridisk, biologisk

Hans

Dennis

Chris

Esben

Lasse

Isak

Kim

Fie

Helena

Jane

Bente

Mand

Kvinde

Homoseksuel

Heterosek-

suel

Heterosek-

suel

Heterosek-

suel

Biseksuel

Homoseksuel

3 forældre

(inkl. Chris)

3 forældre

(inkl. Dennis)

3 forældre

(inkl. Jane)

3 forældre

(inkl. Bente)

3 forældre

(inkl. Isak)

3 forældre

(inkl. Kim)

1 stk.

2 stk.

1 stk.

1 stk.**

2 stk.

1 stk.

Anm.: Alle interviewpersoner optræder i anonymiseret form, og alle navne er alias.

Noter: * Antallet af voksne i de medvirkende familier kan i praksis være højere end det antal, der fremgår af tabellen. Det skyl-

des, at nogle af familierne har endnu flere voksne tilknyttet deres familier i form af nye kærester eller partnere (dvs.

sted-/bonusforældre). Men fordi nye kærester/partnere (dvs. sted-/bonusforældre) hverken er sociale eller juridiske for-

ældre til familiens barn, vil undersøgelsen ikke beskæftige sig med dem – og de fremgår derfor heller ikke af denne tabel.

Forældreantallet og familiekonstellationen, der fremgår af tabellen, er således udelukkende juridiske eller sociale

LGBT+forældre, der har været med til at stifte og fortsat indgår i LGBT+familien.

** Kim har to børn, men i to forskellige familier. Da det kun er den ene familie og det ene barn, der er LGBT+familie/barn,

beskæftiger undersøgelsen sig udelukkende med denne familie.

Kilde:

VIVE.

Ud over forældreinterviews indgår tre interviews i undersøgelsen med fagpro-

fessionelle med viden om LGBT+familier og/eller familieret. I Tabel 1.2 ses en

oversigt over de tre medvirkende fagprofessionelle.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

Tabel 1.2

Oversigt over interviewpersoner (fagprofessionelle)

3 fagprofessionelle med viden om LGBT+familier og/eller familieret

Navn

Fagprofessionel

Arbejdsplads

Privat virksomhed

LGBT+ Danmark

Familieretshuset

Fagområde

Jordemoder, sexolog og underviser med særligt fokus

på LGBT+familier

Juridisk konsulent med særligt fokus på LGBT+området

Juridisk konsulent med viden om forældremyndighed,

samvær og bopæl

Kilde:

VIVE.

Databehandling og analysetilgang

Alle interviews er blevet optaget på diktafon og delvist transskriberet. Lydfilerne

fra interviewene er blevet opbevaret i overensstemmelse med gældende regler

om beskyttelse af persondata (læs eventuelt mere om VIVEs privatlivspolitik på:

https://www.vive.dk/da/om-vive/vives-privatlivspolitik/).

Alle interviewpersoner er som led i transskriberingen blevet anonymiseret. Det

vil sige, at alle stednavne og navne er erstattet med andre. I udgangspunktet

nævnes interviewpersonernes børn, partnere eller medforældre ikke i analysen,

bortset fra i generelle termer i enkelte tilfælde, hvor det er vigtigt for forståelsen

af en pointe eller citat. Af anonymitetsmæssige årsager er det ikke muligt at op-

lyse børnenes køn eller alder eller tilsvarende for de voksne, som interviewper-

sonen danner familie med. Børnenes alder er i nogle tilfælde central for forståel-

sen af de udfordringer, som undersøgelsen beskæftiger sig med (kapitel 3), da

de er knyttet til den lovgivning, som er gældende på forskellige tidspunkter i

barnets liv. Hovedparten af børnene er i starten af skolealderen eller yngre, og

udfordringerne knytter sig derfor til den lovgivning, der gælder i dag eller har

været gældende de seneste fem år. Kun tre af forældrene har børn, som er

teenagere eller ældre. Når det er relevant for forståelsen af de udfordringer, vi

udfolder i rapporten, og ansvarligt i forhold til Interviewpersonernes anonymitet,

kommenteres der i teksten på tidsligheden af den konkrete episode eller udfor-

dring, som interviewpersonerne har haft (eksempelvis ”[Interviewpersons] ople-

velse er relativ nylig, dvs. den går ikke langt tilbage i tid.”). Citater, der optræder

i analysen, er så vidt muligt citeret ordret, men enkelte steder er de blevet redi-

geret med henblik på læsbarhed.

Der er anvendt en kodestrategi, hvor konceptualiseringen af interviewmaterialet

i nogen grad er defineret på forhånd, jf. temaerne i interviewguiden, for at sikre,

at interviewpersonernes erfaringer med dem blev beskrevet. I kodningen var

der samtidig mulighed for og opmærksomhed på at identificere nye temaer,

som måtte vise sig i materialet. Inden for det enkelte tema er der anvendt en in-

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

duktiv analysestrategi for at sikre, at interviewpersonernes perspektiv blev sty-

rende for beskrivelsen af temaet. Efter kodningen er der foretaget yderligere

analyse og kondensering af interviewdataene i de temaer, som strukturerer rap-

portens kapitler.

For at læse mere om det metodiske design, herunder indsamling af både kvali-

tative og kvantitative data, samt databehandling og analysetilgang, se kapitel

6 og Bilag 1 og Bilag 2.

1.6

Læsevejledning

Rapporten er organiseret i 6 kapitler, hvoraf indledningen er det første.

Kapitel 2 er en kvantitativ beskrivelse af gruppen af LGBT+familier. Kapitlet in-

deholder en beregning af omfanget af LGBT+familier i Danmark i 2020 samt en

beskrivelse af disse familiers familieforhold, socioøkonomi og trivsel.

Kapitel 3 er en kvalitativ analyse af udfordringer – hverdagslige og juridiske,

som undersøgelsens interviewpersoner oplever i mødet med det offentlige sy-

stem, fordi de er tre eller fire forældre.

Kapitel 4 er en kvalitativ analyse af handlemåder, strategier og omkostninger,

som undersøgelsens interviewpersoner udvikler og erfarer som følge af at indgå

i en LGBT+familie med tre eller fire forældre.

Kapitel 5 er konklusionen og samler op på de centrale pointer fra de empiriske

kapitler samt perspektiverer rapportens resultater.

Del 2 og kapitel 6 indeholder er en detaljeret gennemgang af undersøgelsens

metode og design.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

LGBT+familier i Danmark

I dette kapitel undersøger vi omfang og karakteristika blandt LGBT+personer

med børn. I første afsnit ser vi nærmere på LGBT+gruppen, som har børn, og

hvordan den fordeler sig på seksuel orientering og kønsidentitet. I de følgende

to afsnit sammenligner vi LGBT+familierne med ikke-LGBT+familier og under-

søger deres familiestrukturer, socioøkonomi og trivsel.

En LGBT+familie er defineret ved, at en person fra spørgeskemaet har angivet

at tilhøre LGBT+gruppen, og personen har angivet at have børn (se kapitel 1 og

kapitel 6). På tilsvarende måde er en ikke-LGBT+familie defineret ved, at en

person fra spørgeskemaet har angivet

ikke

at tilhøre LGBT+gruppen og har an-

givet at have børn. Vi kan ikke udelukke, at der vil være personer i ikke-LGBT+

gruppen, som indgår i en LGBT+familie, da spørgeskemaet ikke har spurgt di-

rekte til, om man tilhører en LGBT+familie. Andelen i ikke-LGBT+gruppen, som

tilhører en LGBT+familie, vil dog være en relativt lille andel ud af gruppen af

ikke-LGBT+personer, og vi forventer derfor ikke, at deres svar vil påvirke de

overordnede resultater.

Formålet med den kvantitative analyse er at beskrive omfanget af og karakteri-

stika for LGBT+familier. Først beskrives familiesammensætninger for den sam-

lede LGBT+population og det estimerede antal familier inden for LGBT+. Der-

næst fokuseres analyserne på børnefamilier defineret som familier med børn

under 18 år.

Da der er respondenter i SHILD, som indgår i samme familie, har vi tilfældigt

udvalgt den ene af forældrene, så der ikke indgår familier i analysen, som tæl-

ler dobbelt. Det drejer sig om relativt få personer. Analysen består dermed af

udvalgte respondenter, som hver repræsenterer en familie, jf. kapitel 6.

Vejledning til læsning af tabeller: Hver tabel har en overordnet titel, der beskri-

ver, hvad analysen omhandler, og hvilke grupper der indgår. Til at afgøre, om

forskellene mellem gruppen af LGBT+ og ikke-LGBT+ er udtryk for tilfældighe-

der eller kan tilskrives reelle forskelle, har vi benyttet Student’s t-test til test af

uafhængigheden mellem to grupper. Resultatet af testene er angivet med stjer-

ner i tabellerne, og stjernerne viser, i hvilken grad resultaterne er statistisk sig-

nifikante. Vi bruger følgende niveauer i analyserne: En stjerne (*) betyder, at re-

sultatet er signifikant på et 5 %-niveau, to stjerner (**) betyder, at resultatet er

signifikant på et 1 %-niveau, og tre stjerner (***) betyder, at resultatet er signifi-

kant på et 0,1 %-niveau. Når vi taler om, at noget er signifikant, vil det sige, at

de forskelle, der måtte være i tallene, ikke kan tilskrives tilfældigheder i data på

grund af, at vi arbejder i en stikprøve og ikke i den fulde population af den dan-

ske befolkning. Når der er tre stjerner, er der således meget stor sandsynlighed

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

for, at de forskelle, vi ser, ikke er drevet af tilfældigheder. Se mere om den be-

nyttede statistiske metode i kapitel 6.

2.1

Hvem er LGBT+familier med børn?

I dette afsnit ser vi først på gruppens størrelse: hvor mange blandt LGBT+ per-

soner har børn, og hvor mange har børn under 18 år og børn under 6 år. Der-

næst karakteriserer vi LGBT+gruppen med børn og ser dels på, hvor mange der

er henholdsvis homo- og biseksuelle samt andet, dels på hvor mange der er

trans- og ciskønnet. Gruppen af ciskønnede personer vil således indgå med en

anden seksualitet end heteroseksuel, mens gruppen af transkønnet/nonbi-

nære/andet vil indgå under forskellige seksualiteter.

Ser vi på den samlede population, som indgår i spørgeskemaet (som er begræn-

set til de 18-64 årige), så er 7 %, svarende til ca. 243.000 personer, i LGBT+

gruppen (se kapitel 6 for de spørgsmål, som afgrænser denne gruppe). Cirka 39

% blandt LGBT+personer har børn, mens 62 % blandt ikke-LGBT+personer har

børn (se Tabel 2.1). Denne forskel er statistisk signifikant. Disse andele svarer i

opvægtede tal til, at der er ca. 95.000 LGBT+personer og 2.025.900 ikke-

LGBT+personer, som angiver, at de har børn. Da der kun indgår en respondent

for hver familie, udgør hver person en familie, og vi omtaler dem herefter også

som familier.

Blandt dem, der har børn, har LGBT+familier i gennemsnit 2,30 børn, mens det

gennemsnitlige antal børn for ikke-LGBT+familier er 2,32 børn. Der er altså væ-

sentligt færre LGBT-personer, som har børn sammenlignet med ikke-LGBT+per-

soner, men de LGBT+personer, som har børn, har i gennemsnit stort set lige så

mange børn som ikke-LGBT+personer.

Der er en lille gruppe, både blandt LGBT+ og ikke-LGBT+personer, som svarer,

at de har børn, men hvor de ikke har en børnerelation i de danske registeroplys-

ninger (som vi har adgang til).

Det vil sige, at de ikke selv er (eller har været) ju-

ridiske forældre til et barn. Derudover har de ikke en registreret partner, som

har børn registreret i registrene (en partner som er juridisk forælder). Denne

gruppe

kan

være sociale forældre. Men uoverensstemmelsen mellem selvrap-

porteret forældrerolle og registerdata kan have en række forklaringer, som gør,

at vi har svært ved at afgøre, om de er sociale forældre, om de har været med i

familien ved barnets fødsel, eller om de har været del af en sammenbragt, ikke-

registret familie. I denne gruppe kan der fx indgå personer, der har en ikke-regi-

streret partner, fx en kæreste/partner, som de ikke bor sammen med, der er for-

ælder til et barn, som responspersonen også vurderer at have en forældrerolle

I dette projekt har vi adgang til information om juridiske forældre og adoptivforældre fra 1980-2020 fra

fertilitetsdatabasen, adoptionsregisteret, cpr-registeret og det medicinske fødselsregister.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

for. I denne gruppe kan også indgå forældre i flerforælder-familiekonstellation,

hvor der fx er benyttet donor. I disse situationer er der ingen registreret relation

til barnet, men forældrene kan i princippet være sociale forældre.

I Tabel 2.1

ses, at andelen, der angiver at have børn, men hvor vi ikke kan finde en relation

til et barn via registerdata, er højere for personer i LGBT+gruppen (1,7 %) end

for personer i ikke-LGBT+gruppen (1,0 %), men forskellen er ikke statistisk sig-

nifikant. I opvægtede tal svarer det til, at der er 4.000 LGBT+familier i 2020,

hvor der en forælder uden et registreret barn.

Af Tabel 2.1 fremgår det endvidere, at 24,2 % af alle LGBT+personer indgår i fa-

milier med børn under 18 år, og 12,3 % af alle LGBT+personer indgår i familier

med børn under 6 år. Dette svarer i opvægtede antal til 58.300 familier med

børn under 18 år og 29.600 med børn under 6 år. For ikke-LGBT+personer er

35,0 % i familier med børn under 18 år og 15,4% i familier med børn under 6 år.

Når vi ser på andelen af familier med små børn (under 6 år) blandt LGBT+ og

ikke-LGBT+, er disse andele altså nærmere hinanden, end når vi ser på andelen

af familier, som også inkluderer store og voksne børn.

Internationalt er der lavet flere undersøgelser om LGBT+familier. For eksempel

er det beregnet, at 29 % af LGBT+personer i USA har børn under 18 år (LGBT

Demographic Data Interactive, 2019). I 2019 er der desuden lavet en omfat-

tende undersøgelse i EU, hvor man har beregnet, at 14 % af LGBT+personer i

EU, som lever med en partner, har børn (FRA, 2020)

. I EU-undersøgelsen finder

man også, at Danmark er det EU-land med den højeste andel blandt LGBT+per-

soner, der lever i parforhold, som har børn (21 %) efterfulgt af Holland (20 %) og

Sverige (19 %). Disse undersøgelsers resultater stemmer nogenlunde overens

med denne analyses estimat på 24,2 % LGBT+personer, som har børn under 18

år (uanset om de lever i et parforhold eller ej).

Personer i denne type forældrekonstellation indgår i den kvalitative analyse i kapitel 3 og 4.

I EU-undersøgelsen er der ikke spurgt til børnenes alder.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

Tabel 2.1

Andel med børn og antal børn opdelt på LGBT+ og ikke-LGBT+. Alle

respondenter 18-64 år.

LGBT+

Ikke-LGBT+

62,4

***

2.025.900

2,32

1,0

32.700

35,0

***

1.135.900

1,81

15,4

498.900

1,40

Har børn (procent)

Antal familier (opvægtet antal)

Gennemsnitligt antal børn blandt

dem med børn

Har børn, men der er ikke børn

registreret (procent)

Antal familier (opvægtet antal)

Har børn < 18 år (procent)

Antal familier med børn < 18 år (op-

vægtet)

Gennemsnitligt antal børn < 18 år

blandt dem med børn under 18 år

Har barn < 6 år (procent)

Antal familier med børn < 6 år

(opvægtet)

Gennemsnitligt antal børn < 6 år

blandt dem med børn under 6 år

39,3

95.000 [86.600-103.400]

2,30

1,7

4.000 [1.800-6.200]

24,2

58.300 [50.900-65.800]

1,84

12,3

29.600 [23.800-35.400]

1,38

Anm.: N (LGBT+) = 990, N (Ikke-LGBT+) = 16.441. Andelen, der har børn, er baseret på survey og inkluderer alle, der svarer ”ja”

til, at de har børn, adoptivbørn eller sammenbragte børn. I denne population indgår også personer, som ikke har et barn

registreret i registrene. For andelene med aldersafgrænsning benyttes information fra registrene.

Note:

Kilde:

Opvægtede antal er afrundet til nærmeste 100. 95 %-konfidensinterval i firkantede parenteser.

*** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.

VIVE

2.1.1

Børnefamilier – familier med børn under 18 år

Formålet med den kvantitative analyse er primært at belyse karakteristika og

forhold hos familier med hjemmeboende børn. Derfor er resten af analysen af-

grænset til familier, hvor der indgår børn under 18 år. Disse kaldes i analysen

for børnefamilier. Jævnfør Tabel 2.1 er det opvægtede antal LGBT+børnefami-

lier estimeret til at være 58.300.

Når vi ser på gruppen af respondenter, som har børn under 18 år, så finder vi, at

50,7 % i LGBT+gruppen har børn under 6 år, mens det tilsvarende tal for ikke-

LGBT+ er 43,9 %. I gennemsnit har LGBT+familier med børn under 6 år 1,38

I gruppen af børnefamilier indgår ikke den gruppe, som angiver, at de har børn, men hvor vi ikke kan

finde en relation til børn i registrene (1,7 % blandt LGBT+ og 1,0 % blandt ikke-LGBT+). Da vi ikke

kan finde en relation til et barn, kender vi ikke alderen på barnet, og vi kan derfor ikke kategorisere

personer i denne gruppe som børnefamilie (har børn under 18 år).

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

børn og ikke-LGBT+familier 1,40 børn. Forskellene er ikke statistisk signifikante.

Antallet af familier med børn under 6 år er beregnet til 29.600 for LGBT+grup-

pen og 498.900 for ikke-LGBT+gruppen.

Tabel 2.2

Andel blandt

børnefamilier

med børn under 6 år og gennemsnitligt

antal børn under 6 år i familien.

Opdelt på om familien er i LGBT+ eller

ikke LGBT+

LGBT+

Har børn under 6 år (procent)

Gennemsnitligt antal børn under 6 år

Antal familier med børn < 6 år (opvægtet)

50,7

1,38

29.600

Ikke-LGBT+

43,9

1,40

498.900

Anm.: 1 Familier med børn under 18 år. For LBGT+: N (alle) = 251, for ikke-LGBT+ N (alle) = 5.651

*** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.

I Tabel 2.3 undersøges fordelingen af seksuel orientering og kønsidentitet for

LGBT+gruppen med børn under 18 år.

Blandt LGBT+personer med børn under

18 år er 21 % homoseksuelle, 38 % biseksuelle, 21 % har en anden seksualitet,

og 21 % er heteroseksuelle (denne gruppe har en anden kønsidentitet end cis-

kønnet). Blandt alle LGBT+personer med børn under 18 år er 29 % transkønne-

de/nonbinære/andet. Respondenterne i grupperne opdelt på seksuel orientering

har umiddelbart forskellige muligheder for at indgå i en familiedannelse og få

børn. For eksempel kan det tænkes, at der blandt biseksuelle kan være flere,

der indgår i en såkaldt heteroseksuel kernefamilie og dermed i mindre grad op-

lever de udfordringer, som beskrives i kapitel 3 og 4.

Disse karakteristika undersøges hver især for at give et overblik over fordelingen blandt dem, selvom

de naturligt er overlappende. Det vil sige, at de samme personer går igen i den øvre og den nedre

del af tabellen. En stor gruppe blandt transkønnede/nonblnære/andet identificerer sig som hetero-

seksuelle, og de indgår i kategorien Andet.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

Tabel 2.3

Fordeling på seksualitet og kønsidentitet. Forældre med børn under

18 år, angivet i procent.

Alle

Seksualitet (procent)

Homoseksuel

Biseksuel

Heteroseksuel (med anden kønsidentitet end ciskønnet)

Andet

I alt

Kønsidentitet (procent)

Transkønnet/non-binær/andet

Ciskønnet

I alt

Anm.: N (alle) = 251

21,1

37,7

20,7

20,5

100

28,7

71,3

100

Blandt homoseksuelle, der har børn, udgør ciskønnede kvinder 65 % (ikke vist i

tabel), dvs. en stor andel af disse er lesbiske. Ciskønnede mænd udgør 35 % af

denne gruppe. Blandt biseksuelle, der har børn under 18 år, udgør ciskønnede

kvinder 67 % og ciskønnede mænd 33 %. Overordnet er der i LGBT+gruppen

55,5 %, som er registreret som kvinder ved fødslen, mens det er 50 % for ikke-

LGBT+gruppen. Der er ikke statistisk signifikant forskel på disse andele.

Tabel 2.4 viser aldersfordelingen for respondenterne med børn under henholds-

vis 6 år og 18 år. Gennemsnitsalderen for LGBT+gruppen med børn under 18 år

er 39,8 år, mens den for ikke-LGBT+gruppen er 41,6 år. Denne forskel er stati-

stisk signifikant. Når vi ser på grupperne med børn under 6 år, er der ikke signi-

fikant forskel på den gennemsnitlige alder (34,9 år for LGBT+ og 35,6 for ikke-

LGBT+).

Tabel 2.4

Gennemsnitlig alder i 2020.

Opdelt på, om respondenten er LGBT+

eller ikke.

Kun forældre med børn under 18 år

LGBT+

Har børn u. 18 år

Har børn u. 6 år

34,9

IKKE LGBT+

Har børn u. 18 år

41,6

Har børn u. 6 år

35,6

Gennemsnitsalder

39,8

Anm.: For LBGT+: N (alle) = 251, for ikke-LGBT+: N (alle) = 5.651.Test af forskel mellem LGBT+ og ikke-LGBT+.

*** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

Parforhold

Tabel 2.5 viser karakteristika af respondenternes parforhold. Respondenter er

blevet spurgt til, om de havde en kæreste, partner eller ægtefælle, hvor tilfredse

de er med parforholdet, hvorvidt de bor sammen, og hvor længe de har boet

sammen. Overordnet er der ikke de store forskelle mellem LGBT+ og ikke-

LGBT+. 88,7 % af LGBT+respondenter med børn under 18 år har en kæreste,

partner eller ægtefælle, hvilket ikke er statistisk signifikant forskelligt fra de

91,5 % blandt ikke-LGBT+.

Blandt dem, der har en kæreste, partner eller ægtefælle, er 65,9 % og 68,1 %

meget tilfredse med deres parforhold for henholdsvis LGBT+ og ikke-LGBT+.

81,2 % af LGBT+personer bor sammen med deres partner, mens det gælder

86,8 % af ikke-LGBT+ (forskellen er statistisk signifikant på 10 %). Nederst i ta-

bellen vises antal år, som respondenterne har boet sammen med deres partner.

Generelt har ikke-LGBT+ boet sammen i længere tid – (i gennemsnit 14,8 år)

end LGBT+, som i gennemsnit har boet 13,6 år sammen med deres partner. For-

skellen mellem LGBT+ og ikke-LGBT+gruppen kan sandsynligvis delvis forklares

af, at LGBT+gruppen er yngre end ikke-LGBT+, se Tabel 2.4.

Tabel 2.5

Parforhold, tilfredshed og samliv. Opdelt på, om respondenten er

LGBT+ eller ikke.

Kun forældre med børn under 18 år.

LGBT+

IKKE LGBT+

Alle

Har kæreste, partner eller ægtefælle (procent)

Blandt dem i parforhold

Meget tilfreds med parforholdet (procent)

Bor sammen med kæreste, partner eller ægtefælle

(procent)

Blandt dem der bor sammen

Antal år de har boet sammen (i år)

Alle

91,5

88,7

65,9

81,2

68,1

86,8

13,6

14,8

Anm.: Survey-spørgsmål på, om person

har en kæreste, partner eller ægtefælle

. Blandt personer, som danner par: andel der

bor sammen med kæreste, partner eller ægtefælle, antal år de har været i parforholdet, og andel der er meget tilfreds

med parforholdet.

For LBGT+: N (alle) = 251, N (1-2 familie) = 200, N (3-4 familie)= 51. For ikke LGBT+: N (alle) = 5.651,

N (1-2 familie) = 4.349, N (3-4 familie) = 1.302.

*** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.

Geografisk placering

Tabel 2.6 viser, hvor i landet respondenten, med børn under 18 år, bor, base-

ret på deres svar til spørgsmålet om størrelse på byen, hvor de bor i 2020. Vi

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

ved ikke, om de bor sammen med deres børn. Overordnet er der ingen stati-

stisk signifikante forskelle på LGBT+ og ikke-LGBT+ i forhold til bystørrelse.

Blandt LGBT+ bor 18,4 % på landet, 28,2 % i mindre by, 26,0 % i mellemstor by

og 27,5 % i en stor by. Til sammenligning er der blandt ikke-LGBT+ 20,9 % der

bor på landet, 28,7 % der bor i mindre by, 26,5 % der bor i mellemstor by, og

23,8 % der bor i en stor by.

Tabel 2.6

Størrelse på by hvor respondent bor i 2020

. Opdelt på LGBT+ eller

ikke LGBT+.

Kun forældre med børn under 18 år. Angivet i procent.

LGBT+

Alle

Ikke-LGBT+

Alle

Bopælsby

På landet

I mindre by

I mellemstor by

I stor by

I alt

Anm.: For LBGT+: N (alle) = 251, for ikke-LGBT+: N (alle) = 5.651.

*** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.

18,4

28,2

26,0

27,5

100

20,9

28,7

26,5

23,8

100

Uddannelse, beskæftigelse og indkomst

I dette afsnit undersøges respondenternes socioøkonomiske baggrund ved at

se på det højeste opnåede uddannelsesniveau, beskæftigelsesstatus i året og

lønindkomst.

I Tabel 2.7 undersøges uddannelsesniveau for respondenterne. Det er altså ikke

hele familiens uddannelsesniveau, men uddannelsesniveauet for et tilfældigt

medlem af familien.

Overordnet ser uddannelsesfordelingen for LGBT+ og ikke-LGBT+personer

(med børn under 18 år) meget ens ud, men der er alligevel forskelle i andelene,

når vi ser på andelen, der har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse el-

ler en ukendt uddannelse. Der er 19,1 % af LGBT+ i denne uddannelseskategori,

men kun 11,7 % blandt ikke-LGBT+. Denne forskel er statistisk signifikant. Ser vi

samlet på andelen, der har en ikke kompetencegivende uddannelse (ingen ud-

dannelse, grundskole eller gymnasial uddannelse) og erhvervsfaglig eller kort

videregående uddannelse, er andelene meget ens for LGBT+ og ikke-LGBT+

gruppen, nemlig henholdsvis 58,2 % og 56,2 %.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

I kategorierne med mellemlang og lang videregående uddannelse er der ikke

statistiske signifikante forskelle mellem LGBT+ og ikke-LGBT+. Blandt LGBT+

har 20,7 % en mellemlang videregående uddannelse eller bachelor, og 21,1 %

har en lang videregående uddannelse eller ph.d. Blandt ikke-LGBT+ er disse

andele henholdsvis 22,3 % og 21,2 %.

Tabel 2.7

Højeste fuldførte uddannelse

. Opdelt på, om familie er i LGBT+ eller

ikke.

Familier med børn under 18 år, angivet i procent.

LGBT+

Alle

IKKE LGBT+

Alle

11,7

44,8

22,3

21,2

100

Grundskole/ukendt

Gymnasial, erhvervsfaglig eller kort videregående

uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse/bachelor

Lang videregående uddannelse/ph.d.

I alt

Anm.: Registerinformation. For LBGT+: N (alle) = 251. For ikke-LGBT+: N (alle) = 5.651.

*** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.

19,1

39,1

20,7

21,1

100

I Tabel 2.8 vises andelen i beskæftigelse på tværs af LGBT+gruppe. Beskæfti-

gelsesstatus er igen angivet for respondenten og ikke for hele familien. LGBT+

personer har generelt en lavere beskæftigelsesgrad sammenlignet med ikke-

LGBT+personer. 74,4 % af LGBT+personer rapporterer, at de er i en form for

beskæftigelse, mens denne andel er 84,9 % for ikke-LGBT+. Forskellen er større

end 10 procentpoint og statistisk signifikant.

Tabel 2.8

Beskæftigelse.

Opdelt på LGBT+ eller ikke-LGBT+.

Kun forældre med

børn under 18 år, angivet i procent.

LGBT+

Alle

IKKE LGBT+

Alle

84,9

I beskæftigelse

74,4

Anm.: Omkodet efter selvrapporteret svar til survey-spørgsmål om hovedbeskæftigelse. For LBGT+: N (alle) = 251. For ikke

LGBT+: N (alle) = 5.651.

*** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.

Denne sammenhæng er undersøgt i en regressionsmodel kontrolleret for køn, alder, etnicitet og ud-

dannelsesniveau (ikke vist). Størrelsen på forskellen mindskes i en kontrolleret model, men der ved-

bliver en forskel på 6,5 procentpoint, som er statistisk signifikant.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

Lønindkomst er undersøgt i Tabel 2.9. Dette er respondentens lønindkomst og

dermed kun en proxy for familiens økonomiske situation. Den samlede familie-

indkomst kan potentielt afvige betydeligt fra denne, hvis fx der er medlemmer i

familien, som ikke er i arbejde, eller der er stor lønforskel mellem familiemed-

lemmerne.

Overordnet har LGBT+ som gruppe en lavere lønindkomst end ikke-LGBT+.

Blandt personer i LGBT+gruppen er den gennemsnitlige lønindkomst 341.000

kr., mens den er 406.000 kr. for ikke-LGBT+gruppen. Dette er en forskel på ca.

65.000 kr., som er statistisk signifikant.

Det er vigtigt at understrege, at flere

faktorer har betydning for denne forskel. Forskelle i demografiske karakteristika

som køn, alder og etnicitet samt ikke mindst uddannelsesniveau, sektor og er-

hvervserfaring kan forklare noget af denne forskel. Derudover bør nævnes, at

selvstændiges indkomst ikke indgår i lønindkomst.

Tabel 2.9 viser også fordelingen i lønindkomst. Overordnet viser resultaterne, at

der er størrelsesmæssige forskelle i fordelingen, men at disse forskelle ikke er

statistisk signifikante. Blandt LGBT+personer har 16,8 % ingen lønindkomst,

19,6 % har en lønindkomst inden for 1-249.999 kr., 14,4 % har en lønindkomst

på 250.000-359.999 kr., 19,7 % har en lønindkomst på 360.000-479.999 kr., og

29,5 % har en lønindkomst over 480.000 kr. Blandt ikke-LGBT+personer forde-

ler det sig på henholdsvis 10,8 %, 14,9 %, 14,9 %, 25,7 % og 33,6 %. Mønsteret

er, at der er flere blandt LGBT+ uden lønindkomst og i den lave lønkategori,

samt at der er færre blandt LGBT+ i de øvre lønkategorier sammenlignet med

ikke-LGBT+. Kun i lønkategorien 360.000-479.999 kr. er det statistisk signifi-

kant, at der er en lavere andel blandt LGBT+ med en forskel på 6 procentpoint.

Denne sammenhæng er undersøgt i en regressionsmodel kontrolleret for køn, alder, etnicitet og ud-

dannelsesniveau (ikke vist). Kontrolleret for disse karakteristika er der ikke statistisk forskel på løn-

indkomsten mellem LGBT+ og ikke-LGBT+.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

Tabel 2.9

Lønindkomst

. Opdelt på, om respondenten er LGBT+ eller ikke-

LGBT+.

Kun forældre med børn under 18 år, angivet i procent.

LGBT+

Alle

IKKE LGBT+

Alle

406.000

Gennemsnitlig lønindkomst i kr.

Grupperet lønindkomst

Ingen lønindkomst

1-249.999 kr.

250.000-359.999 kr.

360.000-479.999 kr.

+480.000 kr.

I alt

341.000

16,8

19,6

14,4

19,7

29,5

100

10,8

14,9

25,7

33,6

100

Anm.: Lønindkomst for 2020 baseret på registeroplysninger. For LBGT+: N (alle) = 251. For ikke-LGBT+: N (alle) = 5.651.

Gennemsnitlig lønindkomst afrundet til nærmeste 1.000.

*** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.

Trivsel

I spørgeskemaundersøgelsen er respondenterne blevet stillet forskellige

spørgsmål relateret til deres trivsel, bl.a. om deres livstilfredshed, følelse af en-

somhed og tilfredshed med deres tilværelse. I dette afsnit rapporteres resulta-

terne på disse forhold. Igen er det den enkeltes respondents svar, og dette svar

kan være forskelligt fra, hvordan de andre familiemedlemmer eller familien sam-

let trives.

Tabel 2.10 viser andelen, der er meget tilfredse eller tilfredse med deres liv for

tiden. Blandt alle LGBT+personer er 76,9 % meget tilfredse eller tilfredse med

deres liv for tiden, mens andelen er 82,8 % for alle ikke-LGBT+personer. På

trods af en forskel på ca. 6 procentpoint er denne forskel ikke statistisk signifi-

kant på 5 %-signifikansniveau (forskellen er statistisk signifikant på 10 %).

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

Tabel 2.10

Livstilfredshed.

Opdelt på, om respondenten er LGBT+ eller ikke-

LGBT

+. Kun forældre med børn under 18 år. Angivet i procent.

LGBT+

Alle

IKKE LGBT+

Alle

82,8

Meget tilfreds eller tilfreds

76,9

Anm.: Survey-spørgsmål: ”Alt taget i betragtning – hvor tilfreds eller utilfreds er du for tiden med dit liv?”. For LBGT+: N (alle) =

251. For ikke LGBT+: N (alle) = 5.651.

*** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.

I Tabel 2.11 vises graden af ensomhed hos respondenterne ud fra en score be-

regnet fra UCLA-ensomhedsskalaen ligesom i Greve et al. (2022). Der er an-

vendt den korte version af UCLA Loneliness Scale, der baserer sig på tre

spørgsmål:

▪

Hvor ofte føler du dig isoleret fra andre?

Hvor ofte føler du, at du savner nogen at være sammen med?

Hvor ofte følger du dig udenfor?

Til hvert spørgsmål har respondenterne kunne svare ”sjældent”, ”en gang

imellem” eller ”ofte”. Svarene er givet en pointscore, hvor respondenterne har

fået 1 point for hver gang, de svarede ”sjældent”, 2 point for hver gang, de

svarede ”en gang imellem”, og 3 point for hver gang, de svarede ”ofte”. Disse

point er lagt sammen til en samlet ensomhedsscore fra 3 til 9, hvor en højere

score indikerer en højere grad af ensomhed. Den gennemsnitlige ensomheds-

score for hver gruppe er vist i Tabel 2.11.

Overordnet ses det, at LGBT+personer med børn under 18 år har en højere grad

af ensomhed sammenlignet med ikke-LGBT+personer. LGBT+gruppen har i

gennemsnit en score på 4,4, hvilket er statistisk signifikant højere end for ikke-

LGBT+gruppen med en score på 4,0.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

Tabel 2.11

Ensomhed

. Opdelt på, om respondenten er LGBT+ eller ikke- LGBT+.

Kun forældre med børn under 18 år, angivet i procent.

LGBT+

Alle

IKKE LGBT+

Alle

4,0

Score for UCLA-ensomhedsskala (skala 3-9)

4,4

Anm.: Gennemsnitlig score på et batteri af survey-spørgsmål om ensomhed. For LBGT+: N (alle) = 251. For ikke LGBT+: N (alle)

= 5.651.

*** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.

Tabel 2.12 viser besvarelser til to spørgsmål om trivsel og livskvalitet. Resultatet

i tabellen viser, at LGBT+personer angiver en lavere trivsel og livskvalitet sam-

menlignet med ikke-LGBT+personer. Generelt oplever færre LGBT+personer

med børn under 18 år, at de har indflydelse på deres liv sammenlignet med ikke-

LGBT+personer med børn under 18 år. Specifikt svarer 52,1 % af LGBT+perso-

ner, at de i høj grad har indflydelse på deres eget liv, hvilket er signifikant lavere

end andelen på 60,5 % af ikke-LGBT+personer, der svarer dette. I den nedre del

af Tabel 2.12 vises andelen, der til spørgsmålet:

”Synes du, at du har fortjent en

bedre tilværelse, end den du har fået?”,

har svaret:

”Nej, sådan føler jeg ikke”

Det vil sige, at en høj andel fortolkes positivt, hvorimod en lav andel fortolkes

negativt i form af, at respondenterne føler, at de har fortjent en bedre tilvæ-

relse. For LGBT+gruppen svarer 61,5 %, at de ikke føler, at de har fortjent en

bedre tilværelse sammenlignet med 72,3 % i ikke-LGBT+gruppen. Dette er en

markant forskel på over 10 procentpoint og statistisk signifikant på 1 %.

Tabel 2.12

Indflydelse på eget liv og fortjent en bedre tilværelse.

Opdelt på, om

respondenten er LGBT+ eller ikke-LGBT+.

Forældre med børn under

18 år, angivet i procent.

LGBT+

Alle

IKKE LGBT+

Alle

Indflydelse på eget liv

I høj grad

Fortjent en bedre tilværelse

Nej, sådan føler jeg ikke

61,5

72,3

52,1

60,5

Anm.: Øverst: Survey-spørgsmål: ”I hvor høj grad oplever du, at du har indflydelse på dit eget liv?”. Nederst: Survey-spørgsmål:

”Synes du, at du har fortjent en bedre tilværelse, end den du har fået?”. For LBGT+: N (alle) = 251. For ikke-LGBT+: N

(alle) = 5.651.

*** p < 0,001, ** p < 0,01, * p < 0,05.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

Udfordringer – hverdagslige

og juridiske

I dette kapitel udfolder vi de hverdagslige og juridiske udfordringer, som under-

søgelsens interviewpersoner oplever i mødet med det offentlige system, fordi

de er tre eller fire forældre i familien.

Kapitlet kan ikke betragtes som en ud-

tømmende liste eller oversigt over de udfordringer, som LGBT+familier med tre

eller fire forældre i Danmark generelt kan opleve. I stedet giver kapitlet indblik i

et udsnit af de udfordringer, som målgruppen kan opleve, og som undersøgel-

sens interviewpersoner har givet udtryk for, fylder meget i deres hverdag.

Som det vil fremgå af kapitlet, spænder udfordringerne bredt, og de hverdags-

lige og juridiske udfordringer optræder tæt sammenvævede, idet de juridiske

udfordringer ofte betinger de hverdagslige. I afsnittene nedenfor skelner vi så-

ledes ikke yderligere mellem hverdagslige og juridiske udfordringer, men udfol-

der dem tematisk og i tråd med den ordlyd, som undersøgelsens interviewper-

soner har brugt om dem.

Vi tager afsæt i forældrenes oplevelser, når vi beskriver udfordringerne, men

supplerer med indsigter fra de fagprofessionelle interviews, når det bidrager

med væsentlige nuancer eller pointer.

3.1

Familiedannelse og sundhedsvæsenet

I dette afsnit udfolder vi udfordringer relateret til at stifte og etablere sig i en

LGBT+familie med tre eller fire forældre. Det er en periode i familiernes liv, som

er fyldt med mange bekymringer og udfordringer. Det viser tidligere undersø-

gelser (se bl.a. Spejlborg, 2023; Varberg, 2021; Laursen, 2008) samt dette inter-

viewmateriale. Især kontakt med sundhedsvæsenet i forbindelse med fertilitets-

behandling, fødselsforberedelse og fødsel samt jordemoderbesøg efter fødslen

udfordrer undersøgelsens interviewpersoner. Herudover er også selve proces-

sen med at beslutte sig for, hvem af forældrene der skal være de juridiske for-

ældre, yderst udfordrende for de medvirkende forældre. Det får både foræl-

drene og undersøgelsens fagprofessionelle til at ønske, at der tilbydes mere

De udfordringer, vi beskriver, er fremkommet på baggrund af en dialog mellem os og interviewperso-

nerne, hvor vi først åbent spurgte til, hvilke udfordringer interviewpersonerne oplever. Herefter stil-

lede vi opfølgende spørgsmål og spurgte direkte ind til temaer/bestemmelser/udfordringer, som vi

på forhånd vidste, (potentielt) ville være en udfordring for forældre i LGBT+familier med tre eller fire

forældre. For at se strukturen for interviewet, se interviewguiden i Bilag 2.

De udfordringer, vi udfolder i kapitlet, går på tværs af samtlige interviews, og som således er blevet

nævnt af stort set alle interviewpersoner. De har med andre ord karakter af at være universelle ud-

fordringer for undersøgelsens målgruppe samt de medvirkende interviewpersoner.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

vejledning og støtte – både forud for og under familiedannelsen – til forældre,

der ønsker at stifte en LGBT+familie med tre eller fire forældre.

Under udarbejdelsen af rapporten lancerede Familieretshuset, LGBT+ Danmark

og Indenrigs- og Sundhedsministeriet i et samarbejde en hjemmeside med

grundlæggende viden om familieretlige og sundhedsretlig lovgivning i forhold til

LGBT+familiedannelse (se https://lgbtfamilie.dk/). Formålet med denne hjemme-

side er at hjælpe LGBT+personer med at finde relevant og fagligt kvalificeret vi-

den om bl.a. familiedannelse.

3.1.1

At fordele og dele (det juridiske) forældreskab

En central problematik for forældre i LGBT+familier med tre eller fire forældre er

at afgøre, hvem der skal være de to juridiske forældre til barnet. Det er en smer-

tefuld og vanskelig opgave for forældrene at stå over for, da forældrene som

hovedregel allesammen ønsker sig juridisk forældreskab over deres barn.

En af undersøgelsens fagprofessionelle beskriver processen med at fordele for-

ældreskaberne mellem forældrene således:

“

For at komme fra drøm til noget, der bliver mere reali-

stisk, skal de jo afklare, hvem der ikke skal have juridisk

forældreskab, og […] nogle gange er det indlysende, men

for mange er det det ikke. Derfor er det jo en proces,

hvor de skal finde ud af: Hvordan vælger vi en konstella-

tion, hvor dét, at der mangler juridisk forældreskab, bety-

der mindst muligt?

Fagprofessionel

Tilsvarende siger Chris følgende om hans og partnerens proces med at af-

klare, hvem af dem der skulle være biologisk far:

Det var noget med at veje op; hvad betyder mest, hvis jeg virkelig

skal vælge? Og der havde jeg en lille bitte smule tillid til, at det be-

tød mest for mig at være biologisk, og Dennis [Chris’ partner] havde

det så modsat [ville gerne være juridisk far], hvorfor det blev sådan.

Det var svært, men det var ikke så svært. Det var jo heldigt; vi

kunne også have stået helt fast på, at vi begge ville være biologisk

[forælder]. Men så aftalte vi, at hvis vi skulle have et barn mere, så

bytter vi [roller]. (Chris, biologisk og social forælder)

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

Som det fremgår af citaterne med henholdsvis Chris og den fagprofessionelle,

handler det for forældrene i undersøgelsen om at finde den mindst dårlige løs-

ning i forhold til, hvordan de fordeler de juridiske (og biologiske) forældreska-

ber. Det kan være en svær og langsommelig proces at finde frem til fordelingen

af forældreskaberne, og for nogle af familierne starter processen hermed tidligt;

sommetider måneder eller år før forældrene bliver enige om at stifte en familie

(og barnet bliver født).

I mange tilfælde (i alt fire i denne undersøgelse) søger forældrene aktivt efter

medforældre på eksempelvis hjemmesider (bl.a. Regnbuefamilier.dk) eller andre

internetfora. Sommetider tages også private netværk i brug i søgen efter med-

forældre. I denne proces søger forældrene efter medforældre, som de deler

værdier med og kan forestille sig at stifte en familie med. Men lige så vigtigt sø-

ger de efter medforældre, de kan enes med i forhold til, hvordan de fordeler de

juridiske forældreskaber mellem sig. Det er ikke altid let for forældrene at blive

enige herom, og mange af undersøgelsens forældre (i alt otte forældre) har

stået i dilemmaet mellem at stifte familie med medforældre, som ønsker en an-

den fordeling af forældreskaberne (end den pågældende forælder), men som

forælderen oplever at kunne stole på og have værdier tilfælles med. Så hvordan

vælger man mellem disse ting: det juridiske forældreskab versus værdierne/ke-

mien? Og hvem oplever oftest at befinde sig i dette dilemma?

Undersøgelsens interviewmateriale peger på, at det oftest er de homoseksuelle

mænd, der står i dette dilemma – eller mænd generelt. Det skyldes ifølge mæn-

dene i undersøgelsen, at de ikke på samme måde kan få et barn på egen hånd

(ligesom en kvinde kan ved brug af donorsæd og eventuelle donoræg, uanset

om kvinden er single eller ej). Derfor er mændene afhængige af at finde en

kvinde, der kan og vil føde barnet. De alternativer, som mændene står over for i

Danmark, er at måtte adoptere (fra et land der vil lade homoseksuelle mænd

adoptere) eller benytte surrogasi

for at få et barn. Begge metoder beskriver

undersøgelsens interviewpersoner som vanskelige og langsommelige, og ingen

af dem har forsøgt at få barn ved de metoder.

Interviewmaterialet vidner i den forbindelse om, at processen med at fordele de

juridiske forældreskaber i familiedannelsesfasen er svær for undersøgelsens

forældre – i særdeleshed for mændene. Fire af forældrene i undersøgelsen

(både mænd og kvinder) efterspørger professionel familierådgivning i familie-

dannelsesfasen. Forældrene efterspørger både hjælp forud for familiedannelsen

til at forstå lovgivningen i forhold til forældreskab, fx hvad medmor og sted-

barnsadoption indebærer, hvordan hjemmeinsemination foregår, og hvilken be-

tydning det har, om man anvender kendt/ukendt donor i forhold til at fordele (og

Begreb, der betegner den situation, hvor eksempelvis et LGBT+par, som ikke selv kan blive gravide, får

hjælp fra en tredje person med en livmoder, der kan bære deres graviditet og overgive barnet til par-

ret. I Danmark er der restriktive regler omkring surrogasi, men det er i nogle tilfælde muligt at gennem-

føre altruistisk surrogati, hvilket vil sige, at den gravide ikke modtager økonomisk kompensation for at

bære graviditeten – i nogle kredse kendt som rugemoderskab (LGBT+ Danmark, 2021c)

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

få adgang til) de juridiske forældreskaber. Men også hjælp på bagkant af fami-

liedannelsen og eventuelle varige handlinger såsom at opgive forældreskab til

et barn efterspørges der hjælp til.

Generelt set oplever undersøgelsens interviewpersoner, at lovgivningen er

yderst kompleks, og at det kan være svært at få den fornødne hjælp til at danne

deres familie. Af den grund trækker rigtig mange af forældrene (i alt otte foræl-

dre) på egne netværker eller bekendte, der selv har stiftet en LGBT+familie med

tre eller fire forældre.

Overdragelse af forældreskab

Generelt ønsker alle de interviewede forældre i undersøgelsen, at samtlige af

familiens forældre kan have juridisk forældreskab over deres barn. Det er dog

ikke muligt under den gældende lovgivning, og særligt fædrene i undersøgelsen

(i alt fem fædre, både homo- og heteroseksuelle) har oplevet et pres i forhold til

at afgive det juridiske forældreskab, såfremt de ønskede at stifte en familie med

eksempelvis et homoseksuelt, kvindeligt par.

Lasse har stiftet familie med et sådant par og siger følgende om det dilemma,

han har befundet sig i sammen med kvinderne tidligt i familiedannelsesproces-

sen:

De [mødrene] syntes, at jeg skulle afgive forældremyndighed, fordi

jeg havde biologisk forældreskab til begge børn og derfor stod

stærkt der. […] Jeg gjorde mig mange tanker om at skulle afgive det

juridiske, fordi jeg kunne se, at mange [fædre] fik problemer, når de

gjorde det. Så skal jeg sige nej til de kvinder, jeg ser som de bedste

mødre og stoler på, eller finde nogen, hvor jeg tror mindre på et godt

samarbejde, men kan beholde det juridiske forældreskab? (Lasse,

biologisk og social forælder)

Lasse, Hans og Chris er nogle af de fædre i undersøgelsen, som italesætter den

magtubalance, der ligger i, at kvinder kan få et barn på egen hånd, fx ved brug

af en donor.

”Det var nok også, fordi de bare kunne få en donor, så der er en

magtbalance der”,

uddyber Lasse.

Netop dét forhold – at kvinder kan få børn på egen hånd – viser sig i undersø-

gelsens interviewmateriale ved, at fem af fædrene opgiver det juridiske foræl-

dreskab, herunder også drømmen om at have det, for at kunne stifte familien

med de øvrige forældre (/kvinder). Tre af undersøgelsens fædre fortæller, at

opgivelsen af forældreskabet var betingelsen for at stifte familie med de pågæl-

dende kvinder.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

Fædrene fortæller, at de i en vis udstrækning godt kan forstå den usikkerhed,

som også er forbundet med at være partner til den fødende kvinde, idet partne-

ren i udgangspunktet ikke har forældreskab over barnet. Fædrene har således

forståelse for, at de – modsat den ikke-fødende kvinde – har en aktie i barnet i

form af biologi (biologisk forældreskab), men fædrene begræder, at den ikke-

fødende kvindes forældreskab skal ske på bekostning af deres eget. Fædrene

ønsker, at alle parter i familien kan få juridisk forældreskab over barnet.

Fem af undersøgelsens forældre (både kvinder og mænd) fortæller, at overførs-

len af det juridiske forældreskab fra eksempelvis den biologiske far til den ikke-

fødende forælder (typisk medmor) er et forsøg på at sikre ligestilling mellem fa-

miliens forældre. Forældrene taler om det som en måde at udligne og fordele

magt. For stort set alle familierne i undersøgelsen handler det om at finde en

balance og en konstellation, hvor alle families forældre oplever at ’få en bid af’

forældreskabet. Her spiller henholdsvis det juridiske og det biologiske forældre-

skab en stor rolle, men også samvær og efternavn er betydningsfulde områder,

hvor forældrene oplever at få del i forældreskabet (læs eventuelt afsnit 3.4. og

3.6).

Ikke desto mindre er det en yderst svær og ubehagelig proces at overdrage

det juridiske forældreskab til en af LGBT+familiens medforældre, fortæller de

tre fædre i undersøgelsen, som har gjort det. Fædrene har det fortsat den dag

i dag skidt med at have gjort det (også selvom overdragelsen af det juridiske

forældreskab for nogle af fædrene var betingelsen for at få barnet). En af

fædrene beskriver overdragelsen af forældreskabet som

”det mest ubehage-

lige, jeg har prøvet. [Jeg havde det] som Abraham [i Bibelen], der stod og

skulle til at stikke kniven i min søn” (citat af Kim, biologisk og social forælder).

I den forbindelse med overdragelse af juridisk forældreskab (ved stedbarns-

adoption) efterspørger undersøgelsens forældre fagprofessionel støtte, fx i

form af fysiske møder i Familieretshuset eller en anden myndighed, hvor foræl-

drene sammen med relevante fagprofessionelle (eksempelvis advokater, psyko-

loger, børnesagkyndige mv.) kan blive klogere på processen for overdragelse af

forældremyndighed og/eller forældreskab. Særligt fædrene forestiller sig, at

fagprofessionel hjælp og støtte i denne proces kunne gøre dem mindre ængste-

lige og hjælpe til at træffe den irreversibel beslutning, det er at stedbarnsadop-

tere sit barn væk (Adoptionsloven, 2019).

Bristede drømme og behov for fagprofessionel støtte

Der er imidlertid en række forældre, der allerede tidligt i familieplanlægningen –

eksempelvis når de går og overvejer, om de skal stifte en familie med tre eller

fire forældre – opgiver drømmen herom. De når med andre ord aldrig til at sætte

et barn i verden. Det fortæller en af undersøgelsens fagprofessionelle, som i sit

daglige arbejde rådgiver forældre, der ønsker at stifte en LGBT+familie med tre

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

eller fire forældre. Den fagprofessionelle afholder møder i sin praksis med de

potentielle forældre, som har brug for at vende mulighederne, lovgivningen etc.

Til disse møder oplever den fagprofessionelle, at en del af de potentielle foræl-

dre opgiver familieformen. Hun fortæller:

Det er en stor bekymring mange [mænd og kvinder] har [at der kun

kan være to juridiske forældre], og det får nogen til at lægge det

væk igen og opgive den familieform. Det er klart min erfaring. De

afsøger det og vil vide, om der er muligheder for eller om jeg f.eks.

tror, at det er i pipeline […] at man kan få forældreskab til flere, og

når jeg siger, at det nok ikke lige er på trapperne, så lægger de det

væk igen. (Fagprofessionel)

Den fagprofessionelles erfaringer peger på to ting; for det første at dét at danne

en LGBT+familie med tre eller fire forældre under gældende lovgivning – hvor det

kun er muligt at være to juridiske forældre – er en vanskelig beslutning for foræl-

drene at tage. For det andet; at de forældre, der overvejer at gøre det, har brug

for faglig hjælp og støtte til at nå frem til beslutningen og eventuelt processen

fremadrettet.

En af undersøgelsens andre fagprofessionelle deler oplevelsen af at LGBT+for-

ældrene i særdeleshed søger råd og sparring i den tidlige familiedannelsespro-

ces. Den fagprofessionelle siger:

“

De kommer tit, før de har dannet familie. Jeg kan ikke

huske særlig mange henvendelser, der er kommet, efter

at familien er dannet. Det er måske kun en lille håndfuld.

Der er rigtig mange, der kommer før for at sige: Hvad

skal vi have styr på? Altså hvordan skal vi fordele det?

Hvem skal være juridiske forældre? Og hvordan skal vi

liste os – som donorer eller partnere? Og hvad skal vi

gøre med økonomien og med arveting?

Fagprofessionel

Kun et begrænset antal af de medvirkende forældre har søgt professionel råd

og vejledning forud for deres familiedannelse – før de er nået til sundhedsvæse-

net. Mens flere af familierne har været i stand til at finde den fornødne hjælp (fx

i private eller online netværk), så ønsker stort set alle familierne mere professio-

nel vejledning forud for familiedannelsen og mødet med sundhedsvæsenet.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

3.1.2

Sundhedsvæsenet

I dette afsnit udfolder vi interviewpersonernes udfordringer med sundhedsvæ-

senet i forbindelse med familiedannelsen. Vi beskæftiger os ikke som sådan

med selve organiseringen af sundhedsvæsenet, eller hvem udbyderne af ser-

viceydelserne er, men udfolder interviewpersonernes udfordringer i regi af

sundhedsvæsenet.

Vi fokuserer på forældrenes proces med at blive gravide (fx i fertilitetsbehand-

ling), komme til scanninger/lægekonsultationer under graviditeten, fødselsfor-

beredelse, selve fødslen samt besøg fra sundhedsplejersken efter fødslen, da

det er de områder, der udfordrer eller har udfordret undersøgelsens interview-

personer.

Overordnet gælder det for alle undersøgelsens interviewpersoner, at de har op-

levet, at sundhedsvæsenet ikke har blik for en eventuelt tredje eller fjerde (so-

cial) forælder, og at sundhedspersonalerne således har haft svært ved at råd-

give forældrene samlet (fx i forbindelse med fertilitetsbehandling) eller tilbyde

dem de fysiske rammer, som familierne har haft behov for (fx i forbindelse med

fødslen). Ikke desto mindre har hovedparten af de medvirkende forældre ople-

vet sundhedspersonalerne som imødekommende og interesserede i at hjælpe

forældrene. Personalerne har dog ifølge forældrene ikke haft tilstrækkelig viden

om familiernes konstellation og juridiske situation til at hjælpe familierne til-

strækkeligt.

Fertilitetsbehandling

Vi indleder med at beskrive de udfordringer, som flere af undersøgelsens for-

ældre (bl.a. Isak, Jane, Gustav, Dennis og Chris) har oplevet i forbindelse med

fertilitetsbehandling. Citatet med Isak rammesætter, hvordan LGBT+familier

og -forældre oplever at adskille sig fra andre familieformer (eksempelvis hete-

roseksuelle par), når de skal forsøge at blive gravide:

“

Jeg har grinet sådan over heteroseksuelle par, der er så-

dan: "Det var ikke planlagt" [graviditeten]. De beslutter

ikke, at de skal de have børn. De beslutter at stoppe med

ikke

at få børn [griner]. Så de har ikke haft den store be-

slutning. Her havde vi det svært ved at tage det sidste

skridt; det med at købe sprøjten, og jeg skulle hjem til

dem og sprøjte i et pestoglas, eller hvad man nu lige

havde ...

Isak, biologisk og social forælder

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

Som citatet med Isak illustrerer, gennemgår mange LGBT+familier en anden

proces end eksempelvis heteroseksuelle par, når de gerne vil blive gravide. Na-

turligvis må også nogle heteroseksuelle par benytte sig af fertilitetsbehandling

for at blive gravide, men Isaks pointe er, at LGBT+familier – qua at de som regel

ikke indgår i romantiske forhold med hinanden og dyrker sex – i udgangspunktet

er nødsagede til at anvende andre metoder såsom hjemmeinsemination eller

fertilitetsbehandling.

Lovgivningen – usikkerheder og utilfredsheder

Når vi taler med interviewpersonerne om at blive gravide, bringer hovedparten

af forældrene lovgivning og/eller juridiske bestemmelser på banen. Eksempelvis

lovgivning i forhold til assisteret reproduktion, sæddonation samt forældreskab

(inkl. forældreskabsregistrering og medmoderskab). Interviewmaterialet viser,

at interviewpersonerne både er usikre på og utilfredse med den gældende lov-

givning. Vi udfolder derfor i de næste to afsnit henholdsvis usikkerheder og util-

fredsheder ved gældende lovgivning – set fra interviewpersonernes side – i for-

bindelse med fertilitetsbehandling.

Usikkerheder

Samtlige af de medvirkende forældre i undersøgelsen, som har gennemgået fer-

tilitetsbehandling, har svært ved at gennemskue lovgivningen. Det kan ifølge

andre studier af LGBT+familier forklares med, at familielovgivningen dels er

kompleks, dels er i løbende udvikling (Spejlborg, 2023; Bendtsen & Hansen,

2016; Varberg, 2021). I tråd hermed oplever de medvirkende forældre selv at

skulle navigere i den komplekse lovgivning, og at de fagprofessionelle, de mø-

der forskellige steder i sundhedsvæsenet (fx i forbindelse med fertilitetsbe-

handling), har svært ved at rådgive dem. Af den grund bruger forældrene utrolig

mange ressourcer – særligt tid – på at læse op på lovgivningen.

Dennis og Chris, som har stiftet deres familie relativt nylig, siger eksempelvis:

[I forhold til] hjemmeinsemination var der ingen vejledning eller as-

sistance, så det var bare Google, man kunne spørge, hvad der var

bedst ... Der var mange forslag [griner]. (Dennis, juridisk forælder)

Dennis læste utrolig mange paragrafer og undersøgte det ene, andet og tredje

for at finde de der smuthuller – og fandt ud af, hvordan man kunne gøre det:

Det har været meget besværligt. Jeg har ikke været ked af det over

det, men jeg har været frustreret. (Chris, biologisk og social forælder)

Flere af forældrene, heriblandt Jane, Isak, Dennis, Chris og Gustav, efterspørger

fagprofessionelle i sundhedsvæsenet generelt – og specifikt i fertilitetssystemet

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

– som har kendskab til deres familiekonstellation og den juridiske situation, de

befinder sig i. For eksempel i forbindelse med assisteret reproduktion, og hvor-

dan en forælder kan blive registreret som medmoder fra start. Denne efter-

spørgsel kendes også fra andre undersøgelser af LGBT+familier (Spejlborg,

2023, s. 88). Det fremgår endvidere af i litteratur på området, at lettere tilgæn-

gelig information fra staten om lovgivning og procedurer i familiedannelsen kan

mindske de læringsomkostninger og administrative byrder, som LGBT+forældre

kan opleve i mødet med det offentlige system, bl.a. i forbindelse med familie-

dannelse og brug af assisteret reproduktion (Spejlborg, 2023, s. 88).

I tillæg hertil efterspørger undersøgelsens forældre én platform eller internet-

side med samlet viden om familieretlig og sundhedsretlig lovgivning i forhold til

LGBT+familiedannelse. På interviewtidspunktet fandtes en sådan hjemmeside

ikke, men kort tid efter indsamlingen af data til undersøgelsen – nærmere be-

stemt den 1. marts 2023 – lancerede Familieretshuset, LGBT+ Danmark og In-

denrigs- og Sundhedsministeriet i et samarbejde en sådan hjemmeside (se

eventuelt https://lgbtfamilie.dk/). Et sådant tiltag fremhæves i litteraturen som

positivt og som i stand til at nedbringe både administrative og psykologiske byr-

der, som LGBT+forældre kan opleve i mødet med det offentlige system (Spejl-

borg, 2023, s. 88f).

Ikke desto mindre har forældrene i undersøgelsen ikke været vant til at have en

sådan hjemmeside til rådighed, og særligt fem af forældrene har samtidig

manglet fagprofessionelle med denne viden. Det har fået nogle af interviewper-

sonerne (bl.a. Chris, Dennis, Isak og Jane) til at udvikle og påtage sig rollen som

ekspert – eller ”projektleder”, som Jane italesætter det – i mødet med sund-

hedspersonalet. Jane fortæller:

“

På det tidspunkt havde vi været igennem det juridiske et

par gange, så vi vidste, at lige meget, hvem vi mødte [af

personalet i sundhedsvæsenet], skulle vi være projektle-

derne på det. De ved ikke noget; vi skal sige, hvad de

skal, og hvor de skal skrive under. Og det gjorde vi så, og

jeg blev gravid, og vi havde styr på det.

Jane, biologisk og juridisk forælder

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

Utilfredsheder

I forbindelse med at mange af forældrene, bl.a. Gustav, Hans, Dennis, Chris,

Isak og Jane, på egen hånd undersøger og sætter sig ind i gældende lovgivning

om fertilitetsbehandling (jf. ovenstående afsnit), bliver mange af forældrene be-

kendte med ordlyden af lovgivningen (Lov om assisteret reproduktion i forbin-

delse med behandling, diagnostik og forskning m.v., 2019), herunder hvem der

(sammen) kan gå i fertilitetsbehandling.

Af lovgivningen om assisteret reproduktion fremgår det, at både enlige kvinder

og par, herunder også lesbiske par, kan modtage assisteret reproduktion i det

offentlige system (Lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling,

diagnostik og forskning m.v., 2019; Borger.dk, n.d.-b). Med andre ord foreskri-

ver lovgivningen, at man skal være et par – såfremt man går i behandling med et

andet menneske – for at kunne modtage fertilitetsbehandling i det offentlige sy-

stem. Dét er et krav, som særligt fire af undersøgelsens forældre (Gustav, Chris,

Isak og Jane) slår sig på, fordi forældrene hverken er ét par eller ønsker at ud-

give sig for at være et.

Stort set alle forældrene i undersøgelsen udtaler sig kritisk om kravet til at være

et par for at kunne gå i fertilitetsbehandling sammen i det offentlige, og flere af

undersøgelsens forældre (bl.a. Gustav, Hans, Dennis, Chris, Isak og Jane) me-

ner, at lovgivningen er gammeldags, heteronormativ og diskriminerende. I ste-

det ønsker forældrene, at det bliver velanset og lovligt at gå i fertilitetsbehand-

ling med en ven; hvilket er dét, som flere af forældrene i undersøgelsen mener,

at de gør. Eksempelvis når en homoseksuel mand går i fertilitetsbehandling med

en kvinde, som han ikke danner par med, men som han er ven med og ønsker at

stifte sin LGBT+familie med – sammen med mandens ægtefælle eller partner.

Flere af forældrene, heriblandt Gustav, Hans, Dennis, Chris, Isak og Jane, poin-

terer i forlængelse heraf, at der bør være lige adgang og rettigheder til fertili-

tetsbehandling for LGBT+forældre (der får børn med en/flere nærtstående ven-

ner) og soloforældre. I begge tilfælde er der tale om en familieform, som adskil-

ler sig fra den heteroseksuelle kernefamilie, og hvor romantisk kærlighed mel-

lem forældrene er fraværende, siger forældrene. Tilmed argumenterer foræl-

drene for, at der i LGBT+familien er flere forældre til at tage sig af barnet, hvil-

ket forældrene mener, alt andet lige må være positivt både for barnet og sam-

fundet.

En af undersøgelsens forældre, Chris, siger følgende om forskellen i adgang til

fertilitetsbehandling for en LGBT+forælder og en solomor:

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

“

For eksempel kan en enlig kvinde gå i fertilitetsbehandling

selv, men en enlig kvinde med sin ven, som er gift med en

anden, kan ikke få lov at gå i fertilitetsbehandling. Det sy-

nes jeg er underligt. Hvorfor skulle det være bedre? […]

det må være, fordi nogen synes, at vores familie er en dår-

lig idé.

Chris, biologisk og social forælder

I forlængelse heraf siger flere af undersøgelsens forældre, heriblandt Isak, Chris

og Dennis, at der i det retlige system må findes en anden måde at sikre eller ad-

ministrere befolkningens ’forplantnings-

mæssige sundhed’ (herunder hvem og

hvor mange der må få børn sammen), hvis

det er dét, som kravet om at indgå som et

par hidtil har haft til formål. I sin nuvæ-

rende form er kravet om at være et par

Ja vi skulle være et [kæreste]par, og det var

udelukkende diskriminerende, mener for-

da lidt akavet... Jeg skulle lyve for personalet

ældrene. De oplever, at kravet snarere er

på hospitalet. […] Da jeg ringer og siger ”Min

et etisk spørgsmål mere end en praktisk

foranstaltning eller umulighed at løse, og

veninde” [i forbindelse med fertilitetskonsul-

de ønsker, at kravet tages op til revision.

tation] det må man åbenbart kun på Rigs-

hospitalet, så jeg ringer igen dagen efter og

siger ”Min kæreste”, og så gik det hele. Så vi

kørte bare, som om vi var kærester – lavede

lidt skuespil ... Jeg hader at lyve, men det

var den vej, vi skulle. […] Det var meget

grænseoverskridende at skulle lyve i det of-

fentlige rum, og der sad jo også andre par

hos jordemoderen, og der sagde vi faktisk

ret hurtigt, at vi var et vennepar, og det for-

stod de.

Isak, biologisk og social forælder

Vi har i hhv. den røde tekstboks (til ven-

stre) og hvide tekstboks (nedenfor) frem-

hævet to af forældrenes oplevelser med

at blive visiteret til og gennemgå fertili-

tetsbehandling ud fra præmissen om at

danne par med den person, de går i fertili-

tetsbehandling med. De to eksempler er

begge relativt nye (dvs. ikke går langt til-

bage i tid) og er illustrative for flere af un-

dersøgelsens forældre. Eksemplerne viser

overordnet, at forældrene lyver om deres

familiekonstellation for at modtage fertili-

tetsbehandling, men at forældrene har det

skidt med at lyve herom.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

Held i uheld

Interviewmaterialet rummer eksem-

pler på forældre, der har kastet sig ud

i processen med at blive gravide – og

gennemgå fertilitetsbehandling –

uden helt at have styr på gældende

lovgivning, særligt i forhold til regi-

strering af medmoderskab. Det gæl-

der for bl.a. Jane, Isak, Gustav, Den-

nis og Chris, hvilket har givet flere af

dem udfordringer og dyrekøbte erfa-

ringer.

“

Man må jo ikke få hjælp gennem det of-

fentlige som vennepar, men […] vi har

heldigvis et sundhedssystem, som ser

virkeligheden mere, som den er, end et

juridisk system, der bliver ved med at

holde fast i systemer og kasser, som er

mere eller mindre forældet.

Vi fik en henvisning fra vores læger og

Processen med at blive registreret

fik hjælp på en fertilitetsklinik til, at hun

som medmoder finder sted inden

blev gravid med min sæd.

selve behandlingen med assisteret

Det lykkedes fordi I ikke sagde noget?

reproduktion. Registreringen indehol-

Nej, vi var bare ærlige. Det er svært for

der bl.a. et krav om, at der forud for

os at lyve, så vi sagde det faktisk, som

behandlingen skal gives skriftligt

samtykke til behandlingen fra parret,

det var, og så måtte de sige nej. Men

der skal være forældre sammen (Bør-

de sagde: "Fra nu af, så er I et par."

neloven, 2019; Spejlborg, 2023, s. 9).

Herudover skal samtykket også inde-

Gustav, social forælder til barn nr. 1

og juridisk samt biologisk til barn nr. 2

holde en erklæring om, hvem af for-

ældrene der skal være medmor. To

blanketter (blanket 8 eller 9) skal i

den forbindelse udfyldes og under-

skrives (se eventuelt henholdsvis Fa-

milieretshuset, 2019a, 2019b). Det er

desuden et krav, at behandlingen med assisteret reproduktion skal være foreta-

get under en sundhedspersons ansvar. Såfremt der fødes et barn, hvor der

ikke

er taget højde for reglerne om medmoderskab forud for behandlingen med assi-

steret reproduktion, vil medmoderskabet som udgangspunkt ikke træde i kraft

ved barnets fødsel. I stedet vil donoren, såfremt denne er kendt, blive registre-

ret som barnets far, og barnets medmor ville skulle stedbarnsadoptere for at

blive medmor (læs eventuelt mere om lovgivningen og processen hos LBGTfa-

milie.dk, n.d.-e).

Netop fordi processen med at blive registreret som medmor forekommer en

anelse kompleks – i hvert fald for de uindviede – har flere af de medvirkende

forældre, bl.a. Jane, Isak, Gustav, Dennis og Chris, kastet sig ud i processen

med at blive gravide ved hjemmeinsemination uden helt at have styr på kravet

om en sundhedspersons tilstedeværelse eller uden at have underskrevet de

fornødne blanketter forud for processen.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

For et par af familierne var (u)”heldet med dem”, som de selv beskriver det, idet

de mistede graviditeterne, de havde opnået hjemmefra, og hvor de

ikke

levede

op til kravene for registrering af medmoderskab ved barnets fødsel. Herved fik

familierne ’en ny chance’ for at blive gravide på den retmæssige måde, hvor de

levede op til kravene for registrering af medmoderskab. I den proces – eller i an-

den omgang – søgte disse familier ind forbi fertilitetssystemet for at kunne leve

op til kravet om en sundhedspersons tilstedeværelse under den assisterede re-

produktion.

Jane fortæller, hvordan tabet af en graviditet (opnået derhjemme) var ”held i

uheld”:

“

Fordi at vi ikke havde fattet det, startede vi med hjemme-

insemination, hvor jeg blev gravid ... Uheldigvis fik jeg så

en abort, men det var held i uheld, for hvis det var blevet

et barn, kunne [medmor] ikke blive forælder [fra start].

Derefter vidste vi, at vi skulle igennem fertilitetssystemet.

Jane, biologisk og juridisk forælder

Flere af forældrene, bl.a. Isak, Jane, Gustav, Dennis og Chris, beskriver fertili-

tetsprocessen som udfordrende og oplever ikke at have modtaget den for-

nødne hjælp eller støtte fra de personaler, de har mødt i sundhedsvæsenet.

Blandt andet i forhold til registrering af medmoderskab har tre af undersøgel-

sens forældre følt sig alene og på bar bund. De har

ikke

oplevet, at sundheds-

personalerne har haft indsigt i de blanketter (8 og 9) eller selve processen for

registreringen af medmoderskab, hvorfor personalerne ikke har kunnet vejlede

familierne heri. I den forbindelse har flere af forældrene gjort sig nogle dyre-

købte erfaringer, såsom ikke at have registreret medmoderskabet korrekt forud

for behandlingen med assisteret reproduktion og af den grund har været nødt til

at vente 2,5 år på at kunne stedbarnsadoptere barnet. Det er dog ’kun’ to foræl-

dre i undersøgelsen, som har disse – indgribende – erfaringer.

Lægekonsultationer og scanninger inden fødsel

I forbindelse med lægekonsultationer og scanninger under graviditeten beretter

de medvirkende forældre og fagprofessionelle om udfordringer i forhold til, hvor

mange der må være inde i lokalet. De fortæller, at der kun må komme én pårø-

rende med ind til konsultationerne, såfremt de finder sted i offentligt regi. Det

udfordrer selvsagt forældrene i undersøgelsen, idet de alle sammen ønsker at

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

være en del af disse møder. Chris, som er biologisk og social forælder i en fami-

liekonstellation med tre forældre, fortæller følgende om sin oplevelse med ikke –

i udgangspunktet – at få lov til at komme med ind til en scanning:

Da vi gik til scanning på hospitalet, så skulle vi jo … Ikke overtale

dem, men de skulle lige overveje, om vi alle tre måtte komme med

ind til scanningen. Der var for eksempel en [medarbejder], der sagde:

"Nu bøjer jeg jo reglerne", og så skulle jeg stå og sige tak, fordi jeg

måtte komme med ind til scanningen. Det var super provokerende, så

der er jo nogle ting … Jeg ved godt, at de har et system, de skal

følge, fordi det er besluttet, at det er sådan, det er, men der er da

ting, hvor jeg sådan ... hvor jeg syntes, at det var udfordrende.

(Chris, biologisk og social forælder)

Som citatet afspejler, bliver Chris provokeret af at skulle udvise (falsk) taknem-

melighed over at få lov til at komme med ind til scanningen. Chris’ oplevelse lig-

ger til orientering ikke langt tilbage i tid.

Ifølge en af de fagprofessionelle i undersøgelsen handler begrænsningen på

maksimalt én pårørende ofte om de fysiske rammer, som konsultationerne fin-

der sted under. Hun siger:

Scanninger vil jeg sige, nok ikke i det private, men i det offentlige,

foregår det ofte i meget små rum, og der kan det være svært at

finde plads til alle. Der er også rigtig mange steder en regel om, at

man kun må have én pårørende med ind, så det er et sted, hvor de

[forældrene] også skal trippe lidt eller presse på. (Fagprofessionel)

Som citatet afspejler – og som også var tilfældet for Chris – må forældrene for-

søge at overtale personalerne til at komme med ind til scanningerne. Særligt fire

af undersøgelsens interviewpersoner har benyttet sig af denne strategi og er

således kommet med ind til scanningerne. Ikke desto mindre oplever forældrene

ubehag herved, og de problematiserer, at det er på personalernes nåde, at de

får lov til at komme med ind til scanningerne.

Fødselsforberedelse inden fødsel

Interviewmaterialet afslører, at enkelte af undersøgelsens forældre har oplevet

udfordringer i regi af kommunal fødselsforberedelse, idet disse tilbud som ho-

vedregel kun har været åbne for to forældre pr. barn (eller én pårørende pr. fø-

dende). Det har de medvirkende forældre løst ved enten at dukke op på skift el-

ler ved at tilkøbe et privat fødselsforberedelseskursus, hvor der ikke har været

en begrænsning på antallet af forældre. Hans, som har fået barn inden for de

seneste par år, siger fx:

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

“

Den ene gang var [juridisk far] med, og den anden gang

var det mig, og der var intet problem, og så tilkøbte vi

noget andet […], og der fik vi lov at være tre, men det

var privat. Jeg tror ikke, vi prøvede det, vi fik tilbudt

[kommunalt], da der ikke var plads til, at vi var tre.

Hans, social forælder

En af undersøgelsens fagprofessionelle uddyber – med afsæt i de konsultatio-

ner, hun har haft med LGBT+forældre i sin familierådgivning – at både offentlige

og private fødselsforberedende tilbud har smuthuller og begrænsninger. Hun si-

ger:

I det offentlige møder man bare op i et auditorium, og i princippet må

man ikke have mere end én med, men der er ikke nogen kontrol, så

mange gør det bare alligevel [dukker op flere end to], men i princip-

pet må de ikke, og det er en udfordring. I det private har jeg mange

eksempler på, at der er steder, hvor forældrene skal argumentere –

når de tilmelder sig tre eller fire personer – for, at de ikke vil betale

dobbelt. ”Nå, nu melder vi os til, men vi er tre eller fire”, siger foræl-

drene, men så får de svaret: ”Så skal I betale dobbelt”; ”men det vil vi

ikke”, siger forældrene så. Der er så også andre steder i det private,

hvor de omfavner det totalt, men det kan godt være en udfordring.

(Fagprofessionel)

Fødselsforberedelse er således endnu et område, hvor LGBT+familier med tre

eller fire forældre kan opleve udfordringer, og hvor de kan se sig nødsaget til at

tilkøbe et privat tilbud, hvor alle forældre er velkomne. Det er dog ikke alle

LGBT+familier med tre eller fire forældre, der har eller prioriterer at bruge deres

økonomi herpå.

Fødsel

Flere af undersøgelsens forældre, bl.a. Isak, Jane, Helena, Chris og Dennis, be-

retter om en række udfordringer relateret til selve fødslen og indlæggelsen efter

denne. En af udfordringerne, som et par af forældrene har oplevet, vedrører,

hvem og hvor mange der har måttet være med til selve fødslen.

Chris og Isak, som begge har fået børn inden for de seneste par år, har oplevet,

at der i forbindelse med fødslen af deres børn kun måtte komme én pårørende

med ind til fødslen. Ifølge dem selv og en af undersøgelsens fagprofessionelle

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

var årsagen hertil ekstraordinære omstændigheder såsom et akut kejsersnit el-

ler covid-19-pandemien. Den fagprofessionelle forklarer, at der ved akutte kej-

sesnit træder andre regler i kraft (at der kun må komme én pårørende med), og

at det plager de familier, der befinder sig i denne situation. Hun siger:

Det kan være en graviditet, hvor de finder ud af, at hvis det skal være

akut kejsersnit, må der kun komme én med ind. Det kan fylde rigtig

meget for dem i slutningen af graviditeten, og de bliver bange for,

hvis der er komplikationer, så kan det være, at de ikke kan være med

til deres barns fødsel. […] Jeg lige haft en [sag med en] familie [der

har befundet sig i den situation], og vi har klaget og ringet og skrevet

og forsøgt alt muligt, og det var bare rigtig træls. Det var en træls

ting at bruge de sidste uger af deres barsel på; at de skulle være så

kede af det og skulle tvinges ud i de der umulige valg.

(Fagprofessionel)

For både Isak og Chris lykkedes det imidlertid dem begge at komme med ind til

deres børns fødsler, men de oplevede, at det var kun på grund af velvillige med-

arbejdere i sundhedsvæsenet, som gennemtvang beslutningen – og bøjede reg-

lerne.

Isak og Chris fortæller om deres oplevelser med fødslen af deres børn:

Jeg må ikke være med til vores fødsel, fordi der er covid-19, og der

måtte kun være én med. Vi prøver at søge dispensation, men det er

ikke nok at være far [biologisk forælder] [griner]. Så vi beslutter at

lave hjemmefødsel, for så må man godt, men det bliver en komplice-

ret fødsel, og så må jeg ikke komme med ind på hospitalet, men så

ringer jordemoderen ind og spørger og får nej, og så var hun sådan i

telefonen: "Vi kommer alle fire!" Men hvis ikke det havde været for

én, der brød reglerne, så havde jeg ikke ret til at se mit barns fødsel.

(Isak, biologisk og social forælder)

Under fødslen kunne vi godt se, at det begyndte at ligne kejsersnit,

og der var vi ikke klar over, at der ikke må komme to med ind til kej-

sersnit. Der må komme én med ind, men vi havde vi en jordemor, […]

som vred armen om på dem [på fødegangen] og sagde: ”Det skal de

[have lov til]. Der er kommet sådan nogle store fødestuer, og det kan

ikke passe, at der ikke er plads", og så fik vi begge lov. Men vi kunne

lige så godt have stået [i den situation], hvor der var en der sagde:

"Det vil jeg ikke have". (Chris, biologisk og social forælder)

I tillæg hertil kan sociale forældre, som ikke deltager i selve fødslen, ikke ringe

ind til hospitalet og få information om, hvordan fødslen er forløbet, hvis den so-

ciale forælder ikke er partner til den fødende. Det har hospitalet ikke lov til at

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

udtale sig om, forklarer en af undersøgelsens fagprofessionelle.

”Du har ikke ret

til at ringe og spørge om, hvordan moderen har det. Det må de ikke sige. Det må

de ikke oplyse dig om, og det er jo også en udfordring”,

siger den fagprofessio-

nelle.

En anden udfordring, som enkelte af undersøgelsens forældre, bl.a. Helena,

Jane og Isak, har oplevet, vedrører indlæggelsen efter fødslen. Her beretter for-

ældrene om, at barselshotellerne eller barselsafdelingerne på hospitalerne ikke

har haft plads til samtlige tre eller fire forældre. Helena, som blev mor inden for

de senere par år, siger:

“

Da [barn] blev født, var de bange for infektion, så vi skulle

overnatte der, og så blev [social far] den første nat nødt til

at sove på gulvet, hvor [juridisk far] og jeg havde en seng.

Der havde de ikke lige styr på, hvem der var hvem, så vi

fik bare en stue med to [enkelt]senge. Men på nat nummer

to kom der en jordemor i al hemmelighed med en foldema-

dras ... Det var lidt absurd, synes jeg, at vi ikke bare kunne

få en madras i første omgang.

Helena, biologisk og juridisk forælder

Citatet illustrer, at undersøgelsens forældre (særligt fem forældre) udfordres

tidligt i familiedannelsesprocessen, og at de i høj grad klarer sig gennem pro-

cessen ved hjælp fra sundhedspersonale, der har været fleksible i forhold til at

imødekomme deres familiekonstellation.

Ammevejledning og besøg af sundhedsplejerske efter fødsel

Enkelte af undersøgelsens interviewpersoner har oplevet udfordringer i mødet

med de sundhedsplejersker – og det offentlige system bag – der har besøgt for-

ældrene i tiden efter fødslen. Det har især drejet sig om udfordringer i forhold til

ammevejledning og screening for efterfødselsreaktioner hos forældrene.

I forhold til ammevejledning beretter en enkelt familie i undersøgelsen om en

nylig udfordring med ikke at kunne få ammevejledning til mere end én person/

den fødende i kommunalt regi. I den konkrete situation ønskede familien, at

begge barnets mødre (inkl. medmoren, som ikke havde født barnet) kunne få

vejledning fra den kommunale sundhedsplejerske i at få amningen op at køre.

Det kunne familiens kommune imidlertid ikke imødekomme, angiveligt ud fra et

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

ressourcehensyn, hvilket ærgrede familien, som endte med at tilkøbe en privat

ammevejleder.

Hvad angår screening for efterfødselsreaktion problematiserer to af undersø-

gelsens forældre, Dennis og Chris, at sundhedsplejerskerne, som har besøgt

dem efter fødslen, ikke havde blik for samtlige af familiens forældre. Den sociale

forælder (i dette tilfælde Chris) fremgik ikke af sundhedsplejerskernes journaler

og ville ikke været blevet screenet for efterfødselsreaktioner, hvis ikke Chris og

medforældrene havde gjort opmærksom på ønsket herom. Chris’ og familiens

erfaring er relativt ny, dvs. den går ikke langt tilbage i tid.

Dennis fortæller om sin og familiens oplevelse med at blive screenet for efter-

fødselsreaktion:

For eksempel skal sundhedsplejersken komme ud efter en fødsel, og

så laver de en screening på forældrene for at se, om der er nogle ef-

terreaktioner – og det kan både være hos moren eller faren. Men de-

res system kunne slet ikke håndtere, at der var tre forældre. Så det

var kun [mor] og én af os [fædre], der kunne udfylde den. Men fordi

vi havde forberedt hende [sundhedsplejersken] på det, så havde hun

printet en til ud hjemmefra, som jeg så kunne udfylde og gennemgå

manuelt, for den kunne ikke komme med ind i det offentlige system.

(Dennis, juridisk forælder)

Adspurgt, hvorvidt Dennis og familien vidste, om de alle sammen kunne få

hjælp, såfremt de alle tre udviste tegn på efterfødselsreaktion, jf. screeningen,

svarede Dennis:

Ja, det ved jeg ikke? Hvis det havde været [social far], [så ved jeg

ikke] om han ville kunne blive henvist til noget. Men der var vi heldig-

vis ikke. Men vi kunne ikke begge komme ind i computeren [griner],

vi passede ikke ind i skemaet ... (Dennis, juridisk forælder)

Citatet med Dennis er illustrativt for mange af de medvirkende familiers situa-

tion; de passer ikke ind i systemerne (fx screeninger for efterfødselsreaktioner)

og er selv nødt til at gøre de fagprofessionelle, de møder, opmærksom herpå.

Forældrene fortæller, at det er udmattende at sørge for at være på forkant med

systemerne og forklare personalerne, de møder, om deres familiekonstellation.

Ikke desto mindre forklarer forældrene om det

”hver gang, [da] det jo ikke er

noget, der giver sig selv”,

siger Dennis (juridisk forælder), og forældrene gør

det, fordi de ønsker at

”undgå pinlige situationer”.

(Dennis, juridisk forælder)

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

3.2

Orlov og fravær

I dette afsnit udfolder vi udfordringer relateret til, at undersøgelsens sociale for-

ældre ikke har (haft) lovgivningsrettigheder såsom barsels- og forældreorlov på

dagpenge samt overenskomstbestemte rettigheder såsom omsorgsdage, fri

ved barns sygdom og barsels- og forældreorlov med fuld løn.

Afsnittet vil overordnet illustrere, at undersøgelsens forældre er kritiske over

for, at de sociale forældre ikke har ret til omsorgsrelateret orlov og fravær. For-

ældrene oplever, at de sociale forældre afskæres mulighed fra at tage del i for-

ældreskabet samt bekymrer sig om, hvorvidt de sociale forældre kan opnå en

tæt tilknytning til barnet, særligt mens barnet er lille.

Helena siger eksempelvis følgende:

“

3.2.1

Det med at have barsel med alle forældre betyder helt

vildt meget – også barns 1. sygedag – der er en masse

omsorgsting, hvor [barn] går glip af noget, og hvor det

faktisk får den her sociale betydning. At [social far] aldrig

kan tage 1. sygedag, det gør, at der igen er et lille bitte

sted, ligesom […] barsel, hvor de … Jeg tror, at det er det

der med, at de sjældent er alene de to, hvor vi andre ofte

er alene med [barn].

Helena, biologisk og juridisk forælder

Vi indleder med at beskrive forældrenes udfordringer ved ikke at have barsels-

og forældreorlov og afslutter afsnittet med at belyse forældrenes udfordringer

relateret til ikke at have omsorgsdage og fravær i forbindelse med barns syg-

dom.

Barsels- og forældreorlov

På interviewtidspunktet er det fortsat kun de to juridiske forældre, der har ret til

orlov og dagpenge ved barsel.

Pr. 1. januar 2024 kan forældreorloven imidler-

tid deles med op til to sociale forældre. Det blev besluttet i forbindelse med af-

talen om implementering af EU's orlovsdirektiv og ligestilling af orlovsrettighe-

Løn under orlov er overenskomstbestemt, mens modtagelse af dagpenge er lovgivningsbestemt (Bar-

selsloven, 2022).

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

der mellem forældre og øremærket forældreorlov (Lov om ændring af barselslo-

ven, 2022). Idet lovgivningen endnu ikke er trådt i kraft, har de medvirkende

forældre ikke haft gavn af den, og afsnittet afspejler således den nuværende si-

tuation, hvor det blot er to juridiske forældre, der har haft ret til orlov og dag-

penge ved barsel.

Interviewmaterialet viser, at barsel har stor betydning for de medvirkende for-

ældre, uanset om det er forældre med eller uden juridisk forældreskab. De for-

tæller, at barsel har stor betydning for familiens forudsætninger for at etablere

sig i en ny tilværelse med et barn, hvor forældrene hver især og i fællesskab

skal lære barnet og hinanden at kende.

Særligt otte af undersøgelsens forældre – og i særdeleshed de sociale forældre

– bekymrer sig over, hvorvidt de kan opnå tilknytning til deres nyfødte barn, så-

fremt de ikke har barsel eller orlov fra deres arbejde. Af den grund har samtlige

medvirkende forældre taget en form for barsel eller orlov fra deres arbejde, til

trods for at de sociale forældre selv har skullet finansiere dette. Hans, som er

social forælder, fortæller:

Jeg tog – fysisk – nogle ugers barsel, så vi alle havde tid med hende,

og de første tre måneder boede vi sammen i vores sommerhus, og

det kunne vi, fordi at vi er freelance. Så vi havde den mulighed, og

det føltes også som en barsel på en måde. (Hans, social forælder)

Som det fremgår af citatet, er Hans’ og hans medforældres muligheder for at

holde barsel betinget af, at de arbejder freelance. De har således selv finansie-

ret og tilrettelagt deres barsel. Det er en mulighed, som ikke alle LGBT+familier

med tre eller fire forældre har, vedkender flere af de medvirkende forældre.

Flere af forældrene, bl.a. Hans, Gustav, Bente, Fie, Lasse og Jane, pointerer, at

de er ressourcestærke – i bred forstand – og har klaret sig på trods og ikke på

grund af det offentlige system. Jane, som er biologisk og juridisk forælder, si-

ger:

I vores historie har det ikke haft de konsekvenser [at biologisk og

social far ikke har haft barsel], fordi vi har løst det og haft ressour-

cer, overskuddet og økonomien til at vi alle har kunnet arbejde del-

tid […] men jeg kan meget vel se, at hvis man ikke havde de res-

sourcer, og hvis vi havde tre fuldtidsjobs, så havde det været en

kæmpe forskel, at han [biologisk og social forælder] ikke havde ret-

ten til barsel. (Jane, biologisk og juridisk forælder)

Fire andre af undersøgelsens forældre er ligesom Jane og hendes medforældre

gået ned i tid og har arbejdet deltid i barnets første måneder og år. Det har bl.a.

været muligt, fordi forældrene og familien som helhed har haft økonomi og øv-

rige ressourcer til at klare sig for.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

For enkelte af de medvirkende forældre har spørgsmålet om barsel, og hvem

der har haft det mest fleksible job, og/eller hvem der har kunnet gå ned i tid el-

ler arbejde hjemmefra, spillet ind på, hvordan de har fordelt de juridiske foræl-

dreskaber mellem sig. Det er bl.a. tilfældet for Chris og Dennis, der danner par,

og som henholdsvis er barnets juridiske og biologiske forælder. For deres ved-

kommende spilledede Chris’ fleksible arbejde en betydning for, at Dennis fik det

juridiske forældreskab, så Dennis – lovligt – kunne få barsel fra sit arbejde. Chris

fortæller:

Da vi snakkede om, hvem der skulle være juridisk forælder, og hvem

der skulle være biologisk forælder, så var det også helt klart nem-

mest for mig ikke at skulle være juridisk forælder, fordi jeg havde tid

nu, hvor han er helt lille. Det var vigtigt for Dennis, at han kunne få

barsel […] det er en mindre ... mindre indgribende for mig lige nu med

det her barsel. Så kommer der så alt muligt andet: hvem må tage ham

til lægen og alt sådan noget, som selvfølgelig kan være svært for

mig, men lige nu er det helt fint, når han er så lille, så er det fint. Jeg

er på deltidsbarsel, kan man sige; jeg siger bare, at jeg er lidt mindre

på arbejde. (Chris, biologisk og social forælder)

Som det fremgår af citatet, foretog Chris og Dennis en afvejning af, hvem det

betød mest for at have det juridiske forældreskab. Denne beslutning var ikke let,

og som det også fremgår af citatet, spekulerer Chris over, hvad det kommer til

at betyde for ham og hans muligheder for at tage vare på sit barn – eksempelvis

hvis han skal tage sit barn til lægen – nu hvor han ikke har det juridiske foræl-

dreskab.

Barslen bliver således endnu et område, hvor forældrene bliver konfronteret med,

at deres familiekonstellation adskiller sig fra majoritetens, og hvor systemerne

(endnu) ikke tilgodeser dem og deres familieform. Adspurgt til den nye forældre-

orlov, der træder i kraft pr. 1. januar 2024, og som vil tillade, at op til 26 uger af

forældreorloven skal kunne deles med op til to sociale forældre, udtaler særligt

fire forældre, Jane, Isak, Dennis og Chris, sig positivt. Jane siger bl.a.:

Det vil hjælpe os, hvis vi får et barn mere. Det er det helt rigtige: at vi

skal kunne det [dele forældreorloven]. (Jane, biologisk og juridisk

forælder)

Der er dog også enkelte forældre, Hans og Fie, som har forbehold over for så-

danne ’mindre’ lovændringer – såsom at kunne dele forældreorloven med to so-

ciale forældre, idet de ikke oplever, at det vil løse forældrenes og familiernes

samlede udfordringer. De ønsker ikke ”lappeløsninger”, som de kalder det, men

en fuld anerkendelse af deres forældreskab, og at der kan være flere end to ju-

ridiske forældre. Hans udtaler:

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

“

3.2.2

Den snak om barsel – og at man har åbnet op for det – ser

jeg som en god udvikling og et fint skridt, men jeg synes

også, at det er lidt en hån, at man ikke ser helt basalt på

lovgivningen i forhold til flerforældreskab. At man går ind

og åbner for barsel – ja, fint nok, at nogen kan få barsel,

og jeg kan blive kaldt medfar, men hvad med at anerkende

mig som forælder i stedet for? Hvad med at starte der?

Hans, social forælder

Opsummerende peger afsnittet på, at barsel betyder meget for familierne og i

særdeleshed for de sociale forældre, som ikke har ret til orlov og dagpenge ved

barsel. Forældrene bekymrer sig om, hvordan de sikrer en stærk tilknytning til

barnet og får skabt nogle gode interne relationer i familien i de første måneder

eller år af barnets liv, såfremt de

ikke

har barsel.

Omsorgsdage og fravær i forbindelse med barns sygdom

Muligheden for at have omsorgsdage og fravær i forbindelse med barns syg-

dom fylder for de medvirkende forældre, og i særdeleshed de sociale forældre,

der ikke har ret til betalt fravær fra deres arbejdspladser.

Hvor det forrige afsnit om barsel illustrerede, at forældrene uden ret til orlov og

dagpenge ved barsel bekymrede sig over familiedannelsen og den første tid i

barnets liv, vedrører dette afsnit hele barnets liv og opvækst. Med andre ord en

anden og længere periode i barnets og familiernes liv, hvor forældrene ønsker

at kunne tage del i forældreskabet ved fx at kunne tage omsorgsdage og have

fravær i forbindelse med barns sygdom. De sociale forældre – i særdeleshed –

bekymrer sig om, hvilken relation de kan have til barnet, såfremt de ikke kan til-

bringe tid med barnet, når der er behov for det, fx i tilfælde af sygdom.

Netop af den grund, og fordi forældrene ønsker at tage del i forældreskabet,

sørger samtlige af de medvirkende forældre for at få fri fra deres arbejde, når

der er behov for det. Det sker dog ofte på mere eller mindre ureglementeret vis;

enten ved at forælderen selv melder sig syg eller lyver om, hvilket af sine børn

der er syge. Sidstnævnte er dog kun en mulighed for de forældre, der har mere

end ét barn, og som endvidere er juridisk forælder til det andet/tredje/etc. barn.

I disse tilfælde kan forælderen finde på at lyve og sige, at det er barnet, som

Omsorgsdage og fravær i forbindelse med barns sygdom er overenskomstbestemt (se fx Borger.dk,

n.d.-a).

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

forælderen har forældreskab over, som er sygt, selvom det egentlig er det barn,

som forælderen er social forælder til.

Isak og Gustav – der begge er sociale forældre – fortæller om, hvordan de fø-

ler sig nødsagede til at lyve:

Så må jeg jo melde mig syg […] men vi har snakket om det, og lige nu

er mig og [mor] på deltid, så vi kan være relativt fleksible, men det

har været oppe at vende ... og det er i overvejelserne; om jeg skal

spørge min arbejdsgiver, om jeg godt må få én sygedag, eller skal jeg

lyve om det. (Isak, biologisk og social forælder)

Jeg har ikke turdet spørge, og det er underligt, for jeg har ikke en

chef, som ikke er meget åben, og som man ikke kan tale med, men

jeg er bange for et nej. […] Jeg tror, at hvis [barn nr. 1] var syg, ville

jeg sige at [barn nr. 2] var syg, bare for ikke at skulle ud i den klem-

me. Jeg kunne også tage den på forkant og sige: "Nu skal du høre,

jeg ser mig selv [som forælder til det her barn], men juridisk er jeg

det ikke rigtig". Men det er jo min chef, og jeg er meget opmærksom

på, hvad der er gældende lov, og at min chef ikke skal have den imod

mig. Så den situation putter jeg ikke mig selv i. (Gustav, social foræl-

der til barn nr. 1 og juridisk samt biologisk til barn nr. 2)

Det er dog langt fra omkostningsfrit for de medvirkende forældre at lyve, og

mange af dem har det ikke godt med at gøre det. Alligevel gør flere af dem

det, og Gustav uddyber hvorfor, da intervieweren spørger ham, hvad det ko-

ster ham – i overført betydning – at lyve:

“

Det koster noget for mig selv, for mig som person koster

det mig noget. Ikke i virkeligheden; der kan jeg kan godt

lave en hvid løgn, men jeg ser mig selv som et ærligt men-

neske, også over for min arbejdsplads, så det med at – i

ingen andre hensigter kunne jeg finde på at lyve, men jeg

tror godt jeg kunne dér, og det er, fordi det handler om mit

barn.

Gustav, social forælder til barn nr. 1 og

juridisk samt biologisk til barn nr. 2

Endelig er der dog også en lang række interviewpersoner, heriblandt Kim, Chris

og Lasse, der oplever at have imødekommende chefer eller arbejdspladser, der

tillader høj grad af fleksibilitet i deres ansættelser, så forælderen kan passe sit

barn, når der er brug for det. Det giver dem imidlertid ikke omsorgsdage eller

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

betalt fravær, men frihed til at flekse ind og ud af deres arbejde, så de kan være

der for deres barn. Ifølge interviewpersonerne hænger det imidlertid sammen

med, at de er pligtopfyldende medarbejdere, som passer deres arbejde og som-

metider arbejder over. Kim er en af de forældre, der har oplevet at have en imø-

dekommende arbejdsplads. Han fortæller:

Jeg var privilegeret, da jeg arbejdede på [arbejdsplads]. Jeg arbej-

dede så sindssygt meget, så der var ingen, der så skævt til, hvis jeg

pludselig gik min vej, når der var noget med [barn]. På et tidspunkt

havde jeg også [barn] i længere tid, fordi de andre [forældre] var

syge, hvor der ikke var nogen store problemer; der var hun hos mig,

så jeg kunne ikke arbejde så meget, men jeg havde en god arbejds-

plads, og de vidste også, at hvis jeg hentede [barn], så sad jeg og ar-

bejdede, når hun sov. Så jeg har været heldig, jeg kunne lige så godt

have været på en arbejdsplads, hvor det ikke kunne lade sig gøre.

(Kim, biologisk og social forælder)

Som det fremgår af citat, har Kim en oplevelse af ”at have været heldig”, fordi

hans tidligere arbejdsplads tillod ham at holde fri og være der for sit barn, når der

var behov; forudsat at Kim naturligvis passede sit arbejde og/eller indhentede det

på andre tidspunkter.

3.3

Arv

“

Vi har ikke fået lavet det [testamente] endnu, så jeg skal

da helst ikke køres ned i morgen.

Chris, biologisk og social forælder

Det har arveretlig betydning, om man er registreret som juridisk forælder til et

barn. Såfremt det er tilfældet, er der en gensidig arveret mellem forælderen og

barnet. Er man omvendt ikke juridisk forælder, er der ikke arveret, medmindre

der oprettes et gyldigt testamente. Det betyder, at man ville skulle oprette et

testamente for at sikre, at et eventuelt ikke-juridisk barn vil få arveret efter én

(Arveloven, 2021).

Arvelovens regler har betydning for undersøgelsens interviewpersoner, og det

fremgår af interviewmaterialet, at både juridiske og ikke-juridiske forældre i un-

dersøgelsen kerer sig om spørgsmålet om arv. Særligt er forældrene udfordrede

af, at der ikke er automatisk arveret mellem den sociale forælder og barnet

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

(men at der skal oprettes et testamente), samt at børn af forældre uden det juri-

diske forældreskab skal betale en arveafgift af en eventuel arv.

I alt otte af undersøgelsens forældre bekymrer sig om, hvad der skal ske, så-

fremt den ene juridiske forælder går bort, eller de sociale forældre ikke har fået

testamenteret til det barn, de har medvirket til at sætte i verden. De er usikre

på, hvordan dødsfaldet stiller den eventuelle tilbageværende partner (som ofte

er social forælder) og familiens barn. Vil den efterladte sociale forælder kunne

sidde i udskiftet bo, såfremt vedkommende var gift med den afdøde? Vil den ef-

terladte sociale forælder være i stand til at opretholde et liv og en økonomi for

den tilbageværende familie, inklusive barnet?

Om denne problematik udtaler en af de fagprofessionelle interviewpersoner:

Der er faktisk også rigtig mange [forældre], der er bekymrede i for-

hold til at sikre hinanden, når man ikke er registreret [som juridisk

forælder]. (Fagprofessionel)

For at sikre hinanden arvemæssigt opretter nogle af undersøgelsens interview-

personer (i alt fire forældre) testamenter. Dog understreger flere af forældrene,

bl.a. Bente, Kim, Fie, Lasse, Dennis og Chris, at det er en omkostningstung –

både energimæssigt og økonomisk – opgave at få styr på. Flere pointerer, at det

både tager lang tid og mange penge at testamentere, som de ønsker. Fire af de

medvirkende interviewpersoner har betalt advokater for at udfærdige testa-

menter, men en lige så stor del af de medvirkende forældre har endnu ikke te-

stamenteret, som de ønsker.

For flere af de interviewede forældre, heriblandt Bente, Kim, Chris og Dennis, er

arv og testamenter akkompagneret af dårlig samvittighed og bekymringer. Det

fortæller Bente om, som bekymrer sig over, at faren til familiens barn (som ikke

er juridisk forælder, idet han har overdraget forældreskabet til én af mødrene i

familien)

ikke

har testementeret til barnet. Hun siger:

Men det koster jo penge [at testamentere], og [far] skal jo nu ... det

er også noget, jeg har skældt ham ud over, han har jo det [andet

barn] ... og [det andet barn], og [vores barn] kender hinanden og har

en relation til hinanden, og på den måde har [vores barn] en [halvsø-

skende], men hvis der skete [far] noget, ville [vores barn] ikke kunne

arve, og det betyder noget for [vores barn], at [vores barn] på den

måde ikke hører til hos ham, som [vores barn] ser som sin far, og det

ville også potentielt skabe konflikt mellem [vores barn] og [barnets

halvsøskende]. Qua [fars] søde storesøster er [far] ved at få lavet et

testamente, men fordi at det koster penge, så har han ikke gjort det.

(Bente, biologisk og juridisk forælder)

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

Særligt fire af de interviewede forældre, Bente, Lasse, Isak og Dennis, udtaler

sig kritisk om at skulle bruge ekstra omkostninger på at betale en advokat til at

udfærdige et testamente. Lasse af en af forældrene, som beskriver det som

”unfair”. I tillæg hertil pointerer han og én af de andre interviewpersoner, Isak, at

afgifter på arv

er en yderligere udfordring i forhold til at sikre deres børns arv,

inklusive størrelsen herpå. Lasse og Isak siger:

Når børnene [som Lasse ikke er juridisk forælder til] skal arve fra mig,

koster det mig meget mere, end det ville for andre [forældre]. […] Det

betyder så bare – kort fortalt – at der en masse penge, der skal beta-

les [i skat], som lidt ryger ud i ingenting. (Lasse, biologisk og social

forælder)

Jeg har skrevet et testamente til [barn], så [barn] arver fra mig, men

det betyder jo, at [barn] skal betale meget mere skat for det, [barn]

arver, fordi jeg ikke er [juridisk] forælder. Der er andre lovgivnings-

ting der, og så er der ting, man kan gøre, men dér er [barn] jo dårli-

gere stillet. (Isak, biologisk og social forælder)

Afsnittet har således belyst, at undersøgelsens forældre er udfordrede af, at der

ikke er automatisk arveret mellem de sociale forældre og familiens barn. Særligt

bekymrer undersøgelsens sociale forældre eller de forældre, der er partner/æg-

tefælde til den sociale forælder, sig om, hvad der skal ske, såfremt den ene juri-

diske forælder går bort, og de ikke har fået testamenteret.

3.4

Samvær

I dette afsnit udfolder vi, hvordan forældre i LGBT+familier med tre eller fire for-

ældre bekymrer sig om at miste samvær med deres barn i tilfælde af konflikt,

samlivsbrud/skilsmisse eller dødsfald. Det er i særdeleshed undersøgelsens so-

ciale forældre, der bekymrer sig om at miste relationen og samværet med deres

barn, da de – modsat de juridiske forældre – ikke har ret til samvær med barnet,

og barnet ikke har ret til samvær med dem

(Forældreansvarsloven, 2020).

Ingen af undersøgelsens forældre har erfaring med at miste samvær med deres

barn, og afsnittet udfolder således hovedsageligt

bekymringer

eller

frygt

for at

Personer, som ikke er ægtefæller eller hører under ’den nærmeste familie’, skal betale en boafgift på 15

% og en tillægsafgift på 25 % af en eventuel arv (Legal Desk, n.d.). Denne bestemmelse vil gælde for

familier som undersøgelsens, hvor børn af forældre uden det juridiske forældreskab vil skulle betale

arveafgift af en eventuel arv. Hvis man er gift med en juridisk forælder, så bliver børnene betragtet

som stedbørn, og man kan komme under den lave arveafgift, men der skal laves et testamente.

Man kan efter forældreansvarsloven § 20 opnå samvær, selvom man ikke er juridisk forælder, men kun

hvis der er ingen eller meget begrænset samvær med én af de juridiske forældre. Dette scenarie vil

dog – i udgangspunktet – ikke optræde i de familier, som undersøgelsen beskæftiger sig med, idet

LGBT+familier med tre eller fire forældre er karakteriseret ved at have flere forældre end to, som øn-

sker at tage del i forældreskabet, fx i form af at have samvær med familiens barn.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

miste samvær. Som afsnittet vil illustrere, fylder bekymringerne og frygten ikke

desto mindre meget hos forældrene, som gør sig en masse anstrengelser og til-

tag – individuelt og i fællesskab – for, at bekymringerne og frygten ikke skal

blive til virkelighed, fx i form af en samværskonflikt.

”Svært at komme til fadet”

Enkelte af undersøgelsens forældre italesætter mindre udfordringer i forhold til

at deles om deres barn, fx at være fælles om, hvem der henter barnet fra skole,

deltager i skole-hjem-samtale eller tager barnet på weekendtur eller til udlan-

det. Selvom forældrene i bred forstand er fælles om alle disse ting og har lavet

aftaler herom,

”er der er ikke tid nok i verdenen til at [alle forældre kan] være

sammen”

med barnet hele tiden, som Fie (biologisk og juridisk forælder) itale-

sætter det. Forældrene må med andre ord deles om forældreansvaret og give

plads til de andre medforældre i familien.

De udfordringer, som forældrene oplever i forbindelse med at deles om barnet,

udspringer grundlæggende af overskud, kærlighed og ønsket om at tilbringe tid

med barnet. Ikke desto mindre kan nogle af forældrene opleve det som

”en

kamp”

(Fie, biologisk og juridisk forælder) eller som

”svært at komme til fadet”

(Bente, biologisk og juridisk forælder) i forhold til at bruge tid med barnet. Det er

dog

ikke

tilfældet, at udfordringerne med at deles om barnet har ledt til større

konflikter mellem forældrene i undersøgelsen.

Flere af forældrene (bl.a. Fie, Lasse, Hans, Bente og Kim) mener, at de dels und-

går konflikter, dels alle sammen ønsker – og er i stand til – at bruge tid med de-

res barn, fordi forældrene er ressourcestærke. De har med andre ord overskud

til at være der for barnet. Fie forklarer:

“

Vi har så mange penge og overskud – og ressourcer alle

tre – at […] vi sagtens troppe op alle tre, selvom det er

lidt sjovt, og lidt er en kamp om, hvem der skal tage bar-

net til tandlægen. Det vil alle jo gerne.

Fie, biologisk og juridisk forælder

I den forbindelse bliver det dog også tydeligt, at de mindre ressourcestærke el-

ler initiativrige forældre i familiekonstellationerne risikerer at ryge ud på et side-

spor, såfremt de ikke er opsøgende. Det er tilfældet for Bentes familie, hvor to

af medforældrene i familien (hvoraf den ene er juridisk forælder) har brugt lidt

mindre tid sammen med barnet i løbet af dets opvækst. Bente, som er biologisk

og juridisk forælder, forklarer, at det skyldes forskellige ting, bl.a. forældrenes

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

personligheder og jobs, men at det angiveligt også har handlet om, at medfor-

ældrene ikke var lige initiativrige som Bente og hendes ægtefælde, fx i forhold

til at planlægge ferier, fødselsdage, højtider mv. med barnet. I tillæg hertil poin-

terer Bente, at hun har oplevet ”power” i at være et par – to mennesker – der

sammen kan lægge planer og ’forhandle’ med de øvrige medforældre om, hvor-

dan tiden med barnet skal fordeles. Med andre ord er det ikke udelukkende det

juridiske forældreskab, eller hvem der har forældremyndigheden, der afgør ba-

lancerne i familierne. Også familiekonstellationen, såsom hvem der danner par,

bor sammen, og hvem barnet har bopæl og adresse hos, spiller en rolle.

Trods udfordringer med at deles om barnet oplever de fleste af forældrene ikke

desto mindre, at familiekonstellationen er forbundet med megen kærlighed – at

mange voksne

vil

deres barn – og megen frihed til dem selv. Selvom

”det selv-

følgelig er sværere i praksis [at deles om barnet], end da vi sad og aftalte det”,

som Chris (biologisk og social forælder) siger det, har de fleste af forældrene

det ligesom Isak:

Nogen af mine kollegaer, der bliver skilt, går i panik, da de pludselig

skal til at deles om deres børn, men man kommer jo også til at nyde

den tid, man har uden ... Jeg er fuldtidsfar på deltid. Jeg har mere

energi, når jeg endelig har [barn], fordi man lige har et par dage at

trække vejret på. (Isak, biologisk og social forælder)

Afsnittet har således belyst, hvordan LGBT+forældre i familier med tre eller fire

forældre kan opleve udfordringer i forhold til at deles om et barn. I særdeleshed

forældre med færre ressourcer kan se sig overhalede af eksempelvis medforæl-

dre med flere ressourcer eller medforældre, der danner par med hinanden.

Frygt for at miste samvær

En af de største og mest indgribende udfordringer, som undersøgelsens inter-

viewpersoner italesætter, er bekymringer om at miste samvær med deres barn.

Det er især de sociale forældre, der frygter at miste kontakten til deres barn i til-

fælde af konflikt, skilsmisse/samlivsbrud eller død i familien, da de ikke er sikret

ret til samvær med barnet (Forældreansvarsloven, 2020).

Gustav, som er social forælder til ét af familiens børn, italesætter frygten for at

miste samvær med barnet således:

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

“

Det ville være den største sorg for mig ikke at måtte se

[barn]. Jeg ved ikke, hvad jeg ville gøre af mig selv, men

jeg kan næsten ikke holde det ud at tænke det.

Gustav, social forælder til barn nr. 1

og juridisk samt biologisk til barn nr. 2

I tråd hermed italesætter Kim, hvordan hans samvær med sit barn – dengang

barnet fortsat boede hjemme – var bundet op på hans relation til barnets juridi-

ske mor:

Hvis [juridisk mor] eller [social mor samt kone til juridisk mor] havde

besluttet, at nu skulle jeg kun se [barn] én gang om måneden eller to

gange om måneden, så havde jeg intet at gøre ... Jeg var 100 procent

afhængig af, at de opførte sig ordentligt, hvis man kan sige det så-

dan. […] Men de har altid været eksemplariske. (Kim, biologisk og so-

cial forælder)

For mange af de sociale forældre i undersøgelsen (i alt seks forældre) er det

et stort kontroltab og en kilde til usikkerhed og mange bekymringer, at deres

samvær med barnet afhænger af forælderens relation til de juridiske forældre.

Lasse italesætter situationen og sin frygt således:

”Jeg vågnede om natten

badet i sved; ens skæbne lå i nogen andres hænder”

(Lasse, biologisk og so-

cial forælder).

Interviewmaterialet har dog ingen eksempler på samlivsbrud, skilsmisse eller

dødsfald, som er ledt til en ændring i den sociale forælders ret (og adgang) til

samvær med barnet. Ej heller har interviewmaterialet eksempler på samværs-

konflikter mellem forældrene, og ingen af forældrene har erfaring med at have

en samværssag i Familieretshuset. Ikke desto mindre giver forældrene – særligt

de sociale – udtryk for

ikke

at have tillid til Familieretshuset. Det skal ses i for-

hold til, at Familieretshuset er en statslig organisation, der behandler familiesa-

ger under gældende lovgivning, og da det kun er juridiske forældre, der efter

lovgivningen har rettigheder i forhold til barnet, kan Familieretshuset ikke kan

tage højde for sociale forældre i deres afgørelser om samvær, hvis der allerede

er to aktive juridiske forældre i barnets liv.

Om sin tillid (eller manglen på samme) til Familieretshuset siger Jane for ek-

sempel:

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

Jeg har ingen tillid til, at Familieretshuset skal kommentere vores fa-

milie […] jeg vil ikke stole på, at de vil afgøre det [en potentiel sam-

værskonflikt]. Så i vores samarbejdsaftale eller forældrekontrakt har

vi lavet et alternativt retsvæsen, hvor vi siger, at i tilfælde af konflikt

vil vi gå til det på dén og dén måde. (Jane, biologisk og juridisk foræl-

der)

Citatet med Jane illustrer en strategi, som cirka halvdelen af undersøgelsens

forældre praktiserer, nemlig at de udfærdiger samarbejds- og forældrekontrak-

ter, laver børnetestamenter

og udpeger familiemedlemmer eller venner til at

indgå i et

”alternativt retsvæsen”,

som Jane kalder det – alt sammen så de er

forberedte på en eventuel konflikt og kan håndtere den internt uden at komme i

kontakt med Familieretshuset.

”Det handler om at være på forkant […], fordi det

offentlige system vil ikke kunne forstå os”,

tilføjer Jane (biologisk og juridisk for-

ælder).

Civile kontrakter og aftaler

Stort set alle undersøgelsens forældre har i forbindelse med familiedannelsen

(og sommetider også løbende) udviklet og indgået civile aftaler med hinanden

om, hvordan de vil dele samvær og bosætte sig i tilfælde af konflikt, samlivs-

brud eller skilsmisse. Nogle af de sociale forældre fortæller, at de blev choke-

rede, da de fandt ud af, at der ikke – formelt set – var en måde at sikre deres re-

lation (bl.a. samvær) til deres barn, og at de var afhængige af deres relation (og

tillid) til de juridiske forældre samt de civile kontrakter, de indgik.

I den forbindelse har stort set alle undersøgelsen forældre – ligesom Jane –

ønsket at indgå civile aftaler og

”få noget ned på skrift”.

Jane siger:

“

Jeg ved ikke, hvad man skal bede om; jeg har bare følt

mig mest tryg ved at sikre mig, det er også skrevet ind.

Jane, biologisk og juridisk forælder

Samvær og adresser

Overordnet udspringer de civile kontrakter, som undersøgelsens forældrene

indgår, af dét scenarie, hvor en eller flere af forældrene går fra hinanden og fin-

der nye partnere. I den situation ønsker forældrene på forhånd at have aftalt,

Børnetestamente er en skriftlig erklæring, som forældremyndighedsindehaver(e) kan lave, hvori indeha-

veren(e) beskriver, hvem der skal overtage forældremyndigheden over barnet, såfremt barnets juridi-

ske forældre går bort, inden barnet fylder 18 år. Børnetestamentet er kun vejledende for afgørelsen af

forældremyndighedsspørgsmålet, da det er Familieretshuset, som træffer afgørelsen om, hvem der

skal have forældremyndigheden (Forældreansvarsloven, 2020; Mødrehjælpen, n.d.)

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

hvordan de vil dele samværet mellem sig, hvordan de vil bosætte sig (fx hvor

langt væk fra barnet), og hvor mange adresser barnet skal bo på.

En udbredt tendens i interviewmaterialet er, at forældrene mener – og indgår

kontrakter om – at de to forældre, som går fra hinanden, må dele det samvær,

som de i fælleskab havde forud for bruddet. Havde en familie bestående af tre

forældre eksempelvis en 7-7-ordning, hvor barnet boede én uge hos fx mor og

medmor og én uge hos far, må mor og medmor dele de 7 dage mellem sig, så-

fremt de går fra hinanden. Parret (mor og medmor) får med andre ord ikke flere

dage, hvis de går fra hinanden. Den aftale og ordning er ofte særlig vigtig for

den tredje forælder – i dette tilfælde far – som ikke ønsker at miste dage og tid

med barnet, hvis barnets øvrige forældre går fra hinanden.

Esben har indgået en sådan aftale med sine medforældre:

Så det er vi faktisk enige om: at hvis vi skulle skilles, så er det i mine,

lad os sige 7, eller mine uger, at jeg skulle afgive til min [eks]mand.

Det var vi hurtigt enige om. [Barn] skal ikke køres rundt mellem tre

forskellige, ligesom hvis [mor] fandt en partner. (Esben, biologisk og

juridisk forælder)

I tillæg hertil er der en tendens til, at forældrene aftaler, at barnet ikke skal have

mere end to bopæle eller adresser, såfremt forældrene går fra hinanden. Hvis

det sker, må forældrene på skift (eksempelvis mor og medmor) være i huset,

hvor barnet har bopæl. Eller også må en eller flere af forældrene affinde sig med

ikke længere at bo sammen med barnet og i stedet udelukkende have samvær i

form af besøg. Det er ikke muligt ud fra interviewmaterialet at udlægge, hvilke

forældre der foretrækker hvilken ordning og/eller har mest indflydelse på de

samværskontrakter, forældrene indgår.

Helena fortæller, hvordan hun oplevede at aftale samværskontrakter med sine

medforældre i tilfælde af samlivsbrud i familien:

Jeg syntes, at det virkede voldsomt, hvis [barn] skulle have tre

adresser at bo på, men det var lidt underforstået at sige: ”Hvis I bliver

skilt, så må i ligesom vælge eller finde ud af at bo det samme sted på

skift”. Det tror jeg ikke, at de syntes var ... så fedt, men jeg tror også

omvendt, at de kunne se argumentet. […] Jeg tror ikke, at vi skrev

noget med antal [adresser], det er jo også svært. ... Der er virkelig

noget af dét, der er skørt; at man skal forholde sig til at nogle menne-

sker, som er gift med hinanden og som tænker, at de at de skal være

sammen altid [potentielt kan gå fra hinanden] […], og jeg skal være

med i et rum, hvor de skal forholde sig til, hvad der skal ske hvis, de

skal skilles – det er jo vanvittigt. (Helena, biologisk og juridisk foræl-

der)

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

Endelig er der en tendens til, at forældrene i undersøgelsen er enige om, at nye

partnere eller kærester ikke kan blive forældre på linje med de øvrige forældre.

De nye partnere eller kærester kan heller ikke ’optjene’ ret til eller forvente at

have samvær med barnet. Det er forældrene i undersøgelsen enige om, hvorfor

mange af dem skriver denne betingelse ind i deres civile forældrekontrakt.

Jane siger for eksempel:

“

Hvis [far] fik en [ny] kæreste, […] der gerne ville være

forælder, så ville det ikke komme på tale. Det samme

hvis vi [mor og medmor] gik fra hinanden og fik ny part-

nere, så ville vi stadigvæk bare skulle være os tre […]. Vi

prøver jo bare at forholde os til ting på forhånd.

Jane, biologisk og juridisk forælder

I det næste afsnit ser vi nærmere på forældrenes forberedelser af en anden

familiær krise; nemlig hvis en eller flere af barnets forældre går bort.

Børnetestamente

Omkring halvdelen af undersøgelsens forældre (i alt fem forældre) har lavet et

børnetestamente, der beskriver forældrenes ønsker om, hvem der skal overtage

forældremyndigheden, såfremt barnets juridiske forældre går bort. Det gør for-

ældrene, fordi de ønsker at styrke de/den sociale forældres position i familien

ved at sørge for, at de sociale forældre overtager forældremyndigheden og bar-

net frem for eksempelvis barnets bedsteforældre, hvis de juridiske forældre går

bort. Værd at bemærke er dog, at børnetestamentet

ikke

er juridisk bindende

for, hvem der får forældremyndigheden, hvis de juridiske forældre går bort. Te-

stamentet er blot vejledende over for Familieretshuset, der i sidste ende skal

træffe afgørelsen om, hvem der skal overtage forældremyndigheden (Forældre-

ansvarsloven, 2020; Mødrehjælpen, n.d.).

Ikke desto mindre bliver børnetestamentet et sted, hvor forældrene – formelt

set – kan tildele de sociale forældre en form for magt eller status ved at være

dem, der skal overtage forældremyndigheden, såfremt de juridiske forældre

dør. Det fremgår blandt andet af interviewet med Helena, som fortæller, at fami-

lien har lavet civile aftaler om, hvordan forældrene skal forholde sig i tilfælde af

konflikt. Men da de civile aftaler ikke er juridisk bindende, hvilket forældrene

godt ved, skeler de til børnetestamentet. Selvom børnetestamentet heller ikke

er juridisk bindende, er børnetestamentet betydningsfuldt for forældrene, da

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

det er ét sted, hvor den sociale forælder

”fremgår på skrift”

(citat interviewper-

sonerne) og dermed får tildelt symbolsk magt.

Helena forklarer:

Hvis de [juridisk forælder og social forælder] nu blev skilt, og vi blev

uvenner [med social forælder], og [juridisk forælder] og jeg blev

enige om, at [social forælder] var en kæmpe idiot, så kunne vi flytte

til udlandet og sige: "Du må ikke se [barn] igen". Den er svær at

gøre noget ved, og som det offentlige system er nu, kan vi ikke

sikre ham [social forælder]. Men det, vi har gjort, er, at vi har lavet

et børnetestamente, så hvis vi skulle gå bort, så er det en garanti

for, at [social forælder] er den første i rækken til at være – til at

overtage forældremyndigheden. (Helena, biologisk og juridisk for-

ælder)

Tilsvarende fortæller Esben, at børnetestamentet bliver en måde at sikre den

sociale forælders rolle og relation til barnet (inkl. barnets behov for en stabil

omsorgsperson) i tilfælde af, at de juridiske forældre dør:

Selvom at [social forælder] har været en del af [barns] liv i alle år,

nonstop, har vi måttet vi gå ind og lave papirer på, at det er [social

forælder], der er den næste, der overtager, hvis vi dør. […] Vi har

manglet noget, hvor vi har kunnet være tre forældre på en eller an-

den måde, og hvor [social forælder] har kunnet føle sig som en del

af det. (Esben, biologisk og juridisk forælder)

Afsnittet har således illustreret, at de sociale forældres manglende juridiske ret-

tigheder til barnet giver sig udslag i civile kontrakter og aftaler, som forældrene

indgår. En del af undersøgelsens familier laver børnetestamenter for at sikre, at

barnet har en stabil omsorgsperson – en af familiens øvrige forældre – til at

overtage forældremyndigheden, såfremt de to juridiske forældre dør. Men som

afsnittet har illustreret, er børnetestamentet ikke juridisk bindende eller i stand

til at sikre den sociale forældre samvær med familiens barn.

”Ingen små sko”

De sociale forældres manglende retlige stilling – og samværsret – giver sig end-

videre til kende i forældrenes velbefindende og interne relationer. Interviewma-

terialet har eksempler på sociale forældre, der er gået langt for at bevare den

gode stemning i familien, bl.a. fordi de har villet sikre deres samvær med barnet.

Flere fortæller, heriblandt Hans, Lasse, Isak og Kim, at de har

”slugt mange ka-

meler”,

som en af interviewpersonerne italesætter det, eller har ageret freds-

mægler mellem familiens juridiske forældre i tilfælde af konflikt. Alt sammen for

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

at undgå ændringer i samværsaftalerne, som ville forværre den sociale foræl-

ders adgang til barnet.

Til en vis grad har nogle af de sociale forældre i undersøgelsen (over)kompen-

seret socialt og relationelt for deres manglende juridiske rettigheder til barnet.

Forældrene fortæller, at de er gået på kompromis med egne ønsker og behov

for at opretholde den gode stemning og balancerne i familien.

Kim er en af forældrene i undersøgelsen, som har erfaret at strække sig langt

– og agere fredsmægler – da familiens to juridiske forældre gik fra hinanden,

selvom den rolle afkrævede meget af Kim, og han frygtede for at miste kon-

takten til sit barn i denne proces, fandt han også en fornyet – og forbedret –

position i processen. Kim fortæller:

Jeg følte pludselig at centrum skiftede. Hvor det før lå hos dem, så lå

det nu hos mig. Jeg følte ikke kun, at det var et hårdt lod, det var så

hårdt, at jeg ikke var sikker på, hvor meget jeg kunne få [barn] på

grund af den ordning, de [juridiske forældre] nu måtte lave ... men

pludselig var jeg i midten og fik en masse oversættelsesopgaver mel-

lem dem. (Kim, biologisk og social)

Adspurgt om ikke Kim oplevede et pres for at gøre sig ekstra umage og/eller

være fejlfri i den proces, hvor familiens juridiske forældre blev skilt, svarer han:

Jo, helt sikkert, jeg tænkte meget bevidst, at jeg skulle finde det vilde

overskud frem og ikke gå i små sko ... Det var ikke nu, jeg skulle være

needy greedy […], men jeg tror, at noget af det der gjorde, at skils-

missen ikke blev så slem var, at jeg ligesom bandt det sammen. (Kim,

biologisk og social forælder)

Afsnittet har således illustreret, at samlivsbrud (eller overvejelser herom) aktive-

rer de sociale forældres bevidsthed om deres manglende juridiske rettigheder til

deres barn. Ingen af undersøgelsens forældre har oplevet at miste kontakt til

deres barn i forbindelse med et samlivsbrud eller en anden livsomvæltende

hændelse. Det kan bl.a. skyldes, at de sociale forældre – samt de øvrige foræl-

dre i familien – går rigtig langt for at opretholde relationerne og de samværsaf-

taler, de har indgået med hinanden.

3.5

Digitale systemer og adgange

I dette afsnit belyses udfordringer relateret til digitale systemer og adgange,

som de sociale forældre oplever, da de ikke er eller fremgår som forældre af

nogle digitale systemer, fx i cpr-registeret – udfordringer såsom at kunne tage

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

sit barn til lægen (inkl. hente medicin), til tandlægen, skole-hjem-samtaler og til

udlandet. Alt sammen udfordringer, der hænger sammen med, at de sociale for-

ældre ikke på samme måde som de juridiske forældre har adgang til barnets

pas, sundhedskort, sygejournaler, Aula etc.

Afsnittet vil overordnet illustrere, at der er flere niveauer af udfordringer i for-

hold til de digitale systemer og adgange. Der er både praktiske og organisatori-

ske udfordringer forbundet med, at én eller flere af forældrene ikke har adgang

til de samme informationer som de to juridiske forældre. Men der er også følel-

sesmæssige og relationelle udfordringer forbundet hermed. Afsnittet vil endvi-

dere pointere, at belastningsgraden af de udfordringer, som beskrives i afsnit-

tet, er høj. Det til trods for, at udfordringerne – rent praktisk – ofte kan og bliver

løst af familien og dens omgivelser. Den højde belastningsgrad skyldes dels, at

udfordringerne er mange, og at de optræder dagligt, ugentligt og månedligt (fx

udfordringer med Aula), dels at udfordringerne forudsætter høj grad af koordi-

nation og samarbejde mellem forældrene.

Lasse og Hans siger følgende om belastningsgraden og summen af udfordrin-

ger, de møder i de digitale systemer/adgange:

“

3.5.1

Det er jo bare det hele. Når ens barn ikke står registreret

noget sted, så kan man jo bare forestille sig, at i alle mø-

der med det offentlige, der er det ikke registreret, at man

har et barn. […] Det er mængden af det hele; det er alt du

møder ... alt fra sundhed og læge til pas og til arv.

Lasse, biologisk og social forælder

Jeg tror, det handler om, hver gang jeg ligesom møder de der mar-

kører ... så føler jeg, at jeg bliver gokket i hovedet med noget, som

normalt ikke fylder hos mig. Jeg kan ikke mærke den forskellighed,

som det offentlige system prøver at gøre mig bevidst om. (Hans,

social forælder)

Vi udfolder udfordringerne tematisk i afsnittene nedenfor og i tråd med den

ordlyd og forståelse, som forældrene beskriver udfordringerne ud fra.

Sundhedskort, læge og tandlæge

For de sociale forældre gælder det, at de ikke har en cpr-registreringsindsigt på

deres barn. Det er kun forældre, som har del i forældremyndigheden, der har

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

det (Borger.dk, n.d.-c). Af den grund har de sociale forældre fx ikke (selvstæn-

digt) adgang til deres barns sundhedskort, men skal gøre brug af de juridiske

forældres adgange. I mange af de medvirkende familier kompenserer de for

dette ved, at de juridiske forældre udleverer barnets fysiske sundhedskort til

den/de sociale forældre. Herved kan de sociale forældre selvstændigt tage de-

res barn til læge, tandlæge, hente medicin etc. I tillæg hertil oplever mange af

forældrene velvilje fra deres lokale læge- og/eller tandlægeklinikker, idet klinik-

kerne kender til familiernes konstellation, og derved tillader den sociale forælder

at ledsage barnet uden en fuldmagt fra de juridiske forældre. Helena, som har

stiftet sin LGBT+familie inden for de senere år, siger eksempelvis:

Nu har vi alle samme læge, og de kender os, så han [social forælder]

kan godt tage hende til lægen. (Helena, biologisk og juridisk foræl-

der)

Ikke desto mindre er de sociale forældre yderst bevidste om, at de juridisk set

ikke har ret og adgang til de oplysninger, der er registreret om barnet i sund-

hedsvæsenets systemer. Det er en kendsgerning, der fylder for samtlige af un-

dersøgelsens sociale forældre, bl.a. Hans, som siger:

Som udgangspunkt omkring sundhedskort er det sådan, at jeg som

udgangspunkt ikke må have indblik i [barns] journaler. Som udgangs-

punkt kan jeg heller ikke hente medicin til hende, men der ved jeg, at

apotekerne ikke tjekker sådan noget, så længe du har barnets sund-

hedskort […]. Ja, det er fint nok, men som udgangspunkt er jeg ikke

tilknyttet [barns] cpr-nummer og kan derfor ikke have med det at

gøre, fordi at det er [barns] private oplysninger, og det er hele den

indstilling; at alt, der er privat for hende, kan jeg ikke se, men det kan

de andre to forældre. (Hans, social forælder)

For Hans og flere af de andre sociale forældre (Gustav, Chris, Lasse og Isak) er

udfordringerne både af praktisk og følelsesmæssig/relationel karakter. I forhold

til det praktiske, såfremt det vedrører at møde op fx hos lægen eller på apote-

ket, oplever de fleste forældre i undersøgelsen, at deres udfordring løser sig.

Vedrører deres udfordring med at logge sig ind og have adgang til digitale

sundhedsoplysninger på barnet er udfordringerne lidt sværere at løse for de so-

ciale forældre – særligt for de sociale forældre, der ikke danner par og bor med

en af de juridiske forældre. Det er fx tilfældet for den sociale forælder – og far –

i Fies familie. Fie fortæller, hvordan den praktiske udfordring også har følelses-

mæssig/relationel karakter for den sociale forælder:

Han [social forælder] kunne ikke tjekke coronasvar ... Der har været

et par gange ... Forleden dag, hvad fanden var det, så skulle [barn]

melde sig til svømning, og så skulle vi svare på, om [barn] var vacci-

neret for stivkrampe, og det kunne han [social forælder] jo ikke se.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

"Så er der en af jer, der vil tjekke?", og det kan jeg se gør ondt på

ham. (Fie, biologisk og juridisk forælder)

Som det fremgår af citatet, smerter det den sociale forælder, som Fie danner

familie med, at forælderen ikke har adgang til barnets sundhedsoplysninger – og

Fie ser det også som et problem og derfor må overdrage opgaven til en af de ju-

ridiske forældre. Citatet illustrerer, at de manglede digitale adgange er en barri-

ere for, at de sociale forældre kan tage del i forældreansvaret.

Interviewmaterialet indeholder flere eksempler på, at de sociale forældre bliver

afskåret fra at løfte det forældreansvar, de gerne ønsker, men ikke kan tage, da

systemerne ikke er gearede til det. Kim er endnu et eksempel herpå. Han for-

tæller, at han undlod at tage sit barn med ned og coronateste, da han ikke ville

kunne dokumentere, at han var barnets far, såfremt han blev bedt om det. For

Kim handler det ikke kun om at skærme sig selv fra den potentielt ubehagelige

situation; det handler også om hans barn. Han fortæller:

Det er jo ikke, fordi at det er besværligt bare at tage derhen [til co-

rona-teststedet], men jeg har jo ikke lyst at stå der med [barn], og så

er der en eller anden ung på 17 år, der siger, at jeg ikke er far til

[barn]. Det gider jeg ikke for [barns] skyld; det er jo for at beskytte

[barn], så [barn] ikke skal have den oplevelse. (Kim, biologisk og so-

cial forælder)

For forældrene er der et udbredt ønske om, at samtlige af barnets forældre –

også de sociale – ville kunne tilknyttes barnets cpr og/eller have de samme digi-

tale adgange til diverse offentlige systemer. Det ville lette familiernes interne

koordination og samarbejde, siger Fie og syv andre af undersøgelsens inter-

viewpersoner:

“

Det er helt klart i vores families tarv, hvis man kunne løse

de få steder, hvor det sådan er ... Ja, [hvis man kunne

gøre sådan] i de offentlige systemer; at man kunne være

flere forældre.

Fie, biologisk og juridisk forælder

Afsnittet har således belyst, at både sociale og juridiske forældre i undersøgel-

sen ønsker, at de juridiske forældre kan få adgang til deres børns cpr og/eller

have de samme adgange til diverse digitale og offentlige systemer. Det ville mu-

liggøre, at de sociale forældre kunne tage bedre del i forældreskabet, og at ko-

ordinationen og samarbejdet i familien ville lettes.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

3.5.2

Institutioner, skole og Aula

Udfordringer i regi af institutioner såsom vuggestue, børnehaver og skoler fyl-

der meget for de medvirkende forældre. Det hænger især sammen med de

kommunikationsplatforme – heriblandt Aula, som landets folkeskoler og dagtil-

bud gør brug af. Udfordringerne med Aula og tilsvarende systemer er ifølge in-

terviewpersonerne, at systemerne tidligere har haft en begrænsning på antallet

af kontaktpersoner, der kunne være tilknyttet pr. barn (3 stk.)

, og at de sociale

forældre figurerer som ”Andet” i det offentlige system fremfor ”Far,” ”Mor” eller

”Medmor”. Det skyldes, at det offentlige system trækker sine oplysninger fra

cpr-registeret, hvor de sociale forældre ikke fremgår som forældre. I den hen-

seende er Aula for mange af de sociale forældre en belastning, og særligt to af

undersøgelsens sociale forældre oplever, at det offentlige system bogstaveligt

talt ’andet-gør’ dem.

I tillæg hertil rummer interviewmaterialet eksempler på udfordringer i mødet

mellem forældrene og personalet eller institutionerne. Det vedrører udfordringer

i relation til den sociale forælder, og at personalet kan have tendens til at

glemme vedkommende. Det er dog et begrænset antal forældre, der beretter

om sådanne udfordringer. Størstedelen giver udtryk for at have et positivt sam-

arbejde med børnenes institutioner og skoler.

Aula

I forhold til Aula ytrer stort set alle forældre i undersøgelsen sig kritisk omkring,

at de sociale forældre falder under kategorien ”Andet”, når de oprettes og fun-

gerer i det offentlige system. Lasse siger fx:

Hvorfor skal der stå "Andet" på Aula, når jeg er hendes far? Så står

der "Hentet af Andet". Det er jo egentlig ligegyldigt, en forfængelig-

hedsting, men det er jo bare for barnet; hvad betyder det for hende?

(Lasse, biologisk og social forælder)

Tilsvarende siger Fie:

Men der, hvor at vi møder problemer – som sagtens kunne løses –

det er på Aula, hvor der står den ene fars navn, og hvor den anden

hedder "Andet", og det plager ham ... Det må man fikse. (Fie, biolo-

gisk og juridisk forælder)

Implikationerne ved, at der står ”Andet”, er flere og forekommer på forskellige

niveauer. Der er ét niveau, der vedrører forældrenes selvopfattelse og samfun-

Der er ikke længere loft over antal forældre, som kan tilgå et barns Aula (se fx Altinget, 2021). Men

kun to forældre figurerer i udgangspunktet som forældre i Aula (henholdsvis som ”Far” og ”Mor”).

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

for når man ringer til en kommune, så siger de: "Sådan er det, og du må

undskylde, men jeg sidder bare her ved mit skrivebord og kan ikke gøre

noget". Så jeg bruger min mands login [i den første tid], men det føles

bare forkert, også selvom det bare er et fucking login til en app.

[…]

I Aula er jeg i udgangspunkt set som en bedsteforælder, altså én, der

kan få lov at hente. Min tilknytning, når jeg logger ind i Aula, så står

der: "Andet". Det synes jeg er decideret provokerende og meget

svært, meget svært at acceptere.

[…]

Det handler om, at jeg ikke vil blive konfronteret med de her markører

dag ud og dag ind, fordi jeg går ikke selv med tankerne om, at jeg skulle

være mindre forældre end nogen andre. Men hver gang jeg ser dem, så

bliver jeg igen opmærksom på, at det er sådan, systemet ser mig.

Hans, social forælder

“

Man føler jo lidt, man er oppe mod kræfter, man ikke kan kæmpe imod,

dets syn på dem som forældre. Her fremgår det af interviewmaterialet, at foræl-

drene oplever sig som andet-gjorte og umyndiggjorte, når de figurerer som ”An-

det”. Det skal ses i lyset af, at andre – juridiske – forældre kan optræde under

kategorierne ”Far”, ”Mor” eller ”Medmor”. Læs eksempelvis uddraget med Hans i

den røde tekstboks, hvor han forklarer, hvorfor kategorien ”Andet” i Aula er pro-

blematisk for ham.

Seks af undersøgelsens interviewpersoner efterspørger i den forbindelse, at

Aula operer med et kønsneutralt sprog og fx er sat op med betegnelser som

”Forælder 1”, ”Forælder 2”, ”Forælder 3” etc. (frem for at rangere og fungere

med ”Mor”, ”far” og ”Medmor”). Det skal ses i lyset af, at mange af de medvir-

kende forældre gerne selv vil vælge deres betegnelse i Aula, idet familierne (i alt

fire familier) gør brug af betegnelser som ”Papa” i de tilfælde, hvor der er mere

end én far i familien.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

En anden implikation ved, at de sociale forældre falder under ”Andet”-katego-

rien i Aula, vedrører forældrenes kommunikation med andre forældre eller per-

sonale via platformen. Flere af forældrene, herunder Jane, Isak, Hans og Lasse,

gør opmærksom på, at ”Andet”-kategorien besværer de sociale forældres kom-

munikation udadtil. De oplever at være nødt til at informere om deres tilknytning

til barnet – ved fx at skrive ”forælder til [barn]” – når de skriver ud via platfor-

men, så modtagerne af beskeden ved, hvem de er. Isak giver et eksempel:

Hvis man skriver: "Skal vi mødes på legeplads?", så er jeg nødt til at

skrive: ”Fra Isak” eller ”forælder til [barn]”. (Isak, biologisk og social

forælder)

I den henseende bruger de sociale forældre flere kræfter på at kommunikere via

platformen end eksempelvis juridiske forældre, som er afspejlet i Aulas system.

En tredje implikation, der også vedrører forældrenes evne til at kommunikere og

modtage beskeder via Aula, vedrører informationsniveauet. Tre af undersøgel-

sens sociale forældre, som figurerer under ”Andet”-kategorien, oplever, at de

ikke har de samme beføjelser og adgange i Aula. De har en oplevelse af at gå

glip af nogle beskeder. Isak siger:

Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt jeg får alle beskeder. Jeg tror, at der er

ting, der ikke ryger til mig, fordi jeg er "Andet", men jeg er ikke sikker.

(Isak, biologisk og social forælder)

Endelig i forhold til Aula bruger mange af undersøgelsens forældre (Hans,

Lasse, Fie, Helena, Jane og Isak) tid og ressourcer på at forsøge at forbedre det

offentlige system og deres egne beføjelser heri. Mange minutter og kræftan-

strengelser er brugt på at ringe Aula-operatører eller kommunale ansvarsha-

vende op; dog ofte med dét resultat, at der ikke er meget at gøre. Hans fortæl-

ler om sin relativt nylige oplevelse med at forsøge at fikse Aula:

[I løbet af mit barns første skoledage] tilbragte jeg tre timer på skole-

sekretærens kontor; først sidde og vente og senere snakke med

hende, som heldigvis var meget forstående […]. Så hun ringede frem

og tilbage på kommunen – og hun er ansvarlig for fusionen af app’en

for forældrenes vedkommende – og til sidst endte det med, at hun

snakkede med en mand, der sad med videreudvikling af app’en. Det

virkede, som om at de ikke vidste, hvad de skulle gøre for ligesom at

gøre plads til alle, hvor jeg var sådan: "Hvad med at I bare skrev ’For-

ældre’ i stedet for ’Mor’ og ’Far’’, og hvor der var en ’dropdown-menu’,

hvor man kunne vælge ’Forælder 1/2/3/4’? Sådan er det ikke blevet

endnu, men i virkeligheden ser jeg ikke udfordringerne som særlig

store. […] Men det er meget forskelligt, hvordan man […] fra kom-

mune til kommune og fra skole til skole [gør det]. Der er ikke nogen

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

konsensus omkring det her, og jeg vil bare mene at den dag i dag,

der skal dét her bare være i orden. (Hans, social forælder)

Udfordringen med Aula illustrerer, at det ofte bliver den enkelte forælder eller

families ansvar at finde en løsning på det strukturelle og digitale problem, som

Aula er for mange familier i Danmark. Det er imidlertid langt fra alle familier og

forældre i Danmark, der har overskuddet eller ressourcerne til at forsøge at æn-

dre det offentlige system, og interviewmaterialet har også et eksempel herpå.

Gustav har eksempelvis opgivet at hedde andet end ”Andet” i Aula, og enkelte

gør slet ikke brug af denne kategori, men låner deres partners login. Helena si-

ger eksempelvis:

“

Det er indtil videre ikke lykkedes os at få tre forældreprofi-

ler […], og det gør, at løsningen er blevet, at både [juridisk

far] og [social far] er på [juridisk fars] profil.

Helena, biologisk og juridisk forælder

Andre udfordringer i institutioner og skoler

Kun enkelte af undersøgelsens interviewpersoner, Hans og Esben, har oplevet

udfordringer i mødet med selve personalet eller institutionerne, som deres barn

er indskrevet på. Hovedparten af forældrene i undersøgelsen beretter om imø-

dekommende og forstående personaler, der respekterer deres familieform og

forsørger at tage hensyn til den. Det drejer sig både om skole-hjem-samtaler el-

ler lignende, hvor der er stillet ekstra stole frem, eller hvis forældrene skal have

oplysningsskrivelser/sedler fra skolen eller institutionen, oplever de sociale for-

ældre også at modtage en kopi.

De medvirkende forældre bor stort set alle i eller omkring landets største byer

og har også indskrevet deres børn i mindre institutioner, lilleskoler og friskoler.

Det har de gjort ud fra antagelsen – og oplevelsen – af, at personalet, de øvrige

børn og deres forældre er mere tolerante her og bedre i stand til at tage hensyn

til deres familieform.

Esben er en af de få forældre i undersøgelsen, som beskriver en mindre positiv

oplevelse med sit barns institution. Det drejer sig om en relativt nylig oplevelse i

barnets børnehave, hvor personalet ikke havde fået noteret samtlige tre foræl-

dres navne over Esbens barns garderobeskab. Esben siger:

Vi var på rundvisning [i børnehaven] og fortalte om vores konstella-

tion, og det var de alle meget rumlige omkring, men så så jeg bare, at

der kun stod to navne [henover garderoben]. […] Der manglende jo

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

”Papa” [social forælders navn], men jeg kunne godt mærke, at den

kunne jeg ikke lige overskue at tage op. Men […] jeg har brug for, at

det kommer op; andre forældre kan også blive forvirrede, når de fin-

der ud af, at jeg ikke er sammen med [mor]. (Esben, biologisk og juri-

disk forælder)

Citatet afspejler det dilemma, som mange af undersøgelsens interviewpersoner

på ét eller flere tidspunkter i deres liv har stået i: valget mellem at gøre op-

mærksom på egne behov (med risiko for at skabe dårlig stemning) eller at und-

lade at gøre noget for at bevare den gode stemning. For at forstå det dilemma,

som Esben befinder sig i – og at han vælger ikke at sige noget til personalet i

den pågældende situation – skal ses i lyset af Esbens samlede erfaringer med

’det offentlige system’. Det er med andre ord ikke første gang, at Esben eller

hans familie oplever

ikke

at være repræsenterede i det offentlige system og

dets omgivelser. Af den grund oplever Esben – og flere af forældrene i undersø-

gelsen – at være nødt til at vælge deres kampe, da deres energi ikke er uanet.

Ifølge en af undersøgelsens fagprofessionelle er det meget slidsomt for foræl-

drene

”at […] stifte sådan en atypisk, normbrydende familie og […] ikke [have]

en visuel repræsentation af sig selv”

(Fagprofessionel). Set i dét lys er det me-

ningsfuldt, at det betyder meget for Esben, at samtlige af familiens forældre er

visualiseret over barnets garderobeskab. Den fagprofessionelle uddyber betyd-

ningen af visuel repræsentation for undersøgelsens målgruppe:

“

Det er jo en familieform, hvor de starter med: "Der er ikke

plads til os, der er ikke nogen som os". Det kan være en

lille ting, men [for eksempel] at skulle til fertilitetsbe-

handling, og der så ikke plads til alle inde i rummet, eller

personalet har nogle automatiske reaktioner [såsom]:

"Der må kun komme én ind". Det slår de sig jo enormt

meget på. Det er meget smertefuldt for dem, og så skal

de vælge mellem tre eller fire forældre, og det er helt

umuligt for dem. Det er helt vildt svært, og så skal de ad-

vokere for dem selv; så skal de stille spørgsmål som:

"Kan det være rigtigt?". De skal have konfrontationer

med personalet, som de oplever som ubehagelige, og de

kan ikke lide at være til besvær.

Fagprofessionel

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

Afsnittet har udfoldet betydningen af at være visuelt repræsenteret og forstået i

de institutioner og skoler, som interviewpersonernes børn er indskrevet på. Det

har stor betydning for forældrene, at deres børns institutioner udviser forståelse

og tager hensyn til deres familieform, idet institutionerne er steder, hvor foræl-

drene færdes på daglig eller ugentlig basis. Kun enkelte forældre i indeværende

undersøgelse har mindre gode – og enkeltstående – oplevelser med deres børns

institutioner.

3.5.3

Pas og rejser

Fire af undersøgelsens forældre beretter om udfordringer relateret til, at de(n)

sociale forældre ikke på egen hånd kan oprette et pas til deres barn eller tage

det med ud at rejse.

Chris fortæller følgende om ikke at kunne oprette et pas til sit barn:

For eksempel skulle [mor] ned og lave pas forleden til [barn], så får

Dennis [juridisk forælder og Chris’ partner] noget i sin e-Boks, han

skal godkende. Det får jeg jo ikke, så der er hele tiden sådan nogle

små [ting], der ikke bliver henvendt til mig. (Chris, biologisk og social

forælder)

Som det fremgår af citatet, oplever Chris at være afskåret fra information i e-

Boks og at være afhængig af de øvrige – juridiske – forældre i familien i forhold

til at oprette et pas til sit barn. Chris’ oplevelse er relativ nylig, dvs. den går ikke

langt tilbage i tid.

For to af forældrene, Hans og Lasse, er det imidlertid endnu hårdere, at de ikke

– uden en fuldmagt fra de juridiske forældre – kan tage deres barn med ud at

rejse i udlandet. De sociale forældre bekymrer sig om, hvorvidt lufthavnsperso-

nale eller grænsemedarbejdere kunne forhindre dem i at rejse, idet forældrene

ikke kan fremvise dokumentation for, at barnet er deres. Med andre ord at per-

sonalet ville antage, at forælderen var ved at kidnappe et barn til udlandet. Hvor

nogle af forældrene vælger at tage chancen og drage afsted på ferie (uden en

fuldmagt), er der imidlertid enkelte forældre, heriblandt Lasse og Hans, der af-

holder sig fra at gøre det. De ønsker ikke at udsætte dem selv eller deres børn

for en potentiel ubehagelig situation, hvor de ville kunne mistænkeliggøres eller

kriminaliseres for at rejse med et barn, der juridisk set ikke er deres.

Frygten for at rejse uden fuldmagt eller de øvrige – juridiske – forældre fortæller

Hans og Lasse om:

Det allerværste er, at jeg ikke vil kunne rejse med [barn] alene. Det er

for risikabelt, og det føles fuldstændig sindssygt, fordi at det kunne

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

sagtens blive – nu skal vi til England til sommer alle tre, og der ville

det sagtens kunne være mig – af praktiske årsager – der kom senere

derned og tog [barn] med. Men det ville man ikke gøre, fordi hvis der

skulle ske noget, så ville hun ikke have en forælder ved sin side. Det

kan jeg slet ikke acceptere eller leve med. (Hans, social forælder)

Men det er også, hvis man er ude at rejse; der er jeg bekymret for,

hvad der kan ske, når man skal ind over grænsen ... Der var en

[grænsemedarbejder], der var sådan: ”Hvorfor er du afsted med et

barn, der ikke har dit navn?”, hvor jeg blev nervøs for, at et system

ville vise, at det ikke var mit barn, og at vi så skulle stå der og ikke

kunne komme ind i [land]. (Lasse, biologisk og social forælder)

Afsnittet har overordnet belyst, at de sociale forældre oplever at være af-

hængige af andre mennesker i forhold til at lave et pas og komme ud på rejser.

Nogle sociale forældre undlader at tage alene til udlandet med deres barn, da

de ikke ønsker at blive afvist og konfronteret med deres manglende juridiske

forældreskab ved en grænseovergang.

3.6

Efternavn

Spørgsmålet om efternavn, og hvem der kan give det videre til barnet eller bør-

nene, fylder for nogle af undersøgelsens interviewpersoner. Det gælder især for

de sociale forældre, der hverken har eller indgår i et ægteskabslignende forhold

med én af de juridiske forældre. Disse forældre kan ikke få lov til at videregive

deres efternavn til deres børn. I undersøgelsens interviewmateriale drejer det

sig Lasse, Isak og Kim.

I medfør af navnelovgivningen kan et barn godt få et mellem- eller efternavn

fra en forælder, der ikke er juridisk forælder, såfremt den sociale forælder er

gift eller lever i et ægteskabslignende forhold med én af de juridiske forældre

(Navneloven, 2021; LGBTfamilie.dk, n.d.-b). Hvis partnerne er gået fra hinan-

den efter at have været gift, kan den sociale forælder fortsat godt videregive

sit mellem- eller efternavn til barnet, såfremt den juridiske forælder samtykker

hertil. Betingelsen er således fortsat, at partnere skal have levet sammen i et

ægteskabslignende forhold; endvidere i en periode på mindst 2 år (LGBTfami-

lie.dk, n.d.-b).

I denne undersøgelse er problematikken dog, at flere af undersøgelsens inter-

viewpersoner

ikke

har dannet eller levet i et (romantisk) ægteskabslignende for-

hold med de øvrige forældre (inkl. de juridiske forældre) i familien. Det er tilfæl-

det for tre af de fædre, der medvirker i undersøgelsen: Lasse, Isak og Kim. Alle

tre fædre er biologiske forældre til børnene, men har enten afgivet eller aldrig

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

haft det juridiske forældreskab til børnene. Fædrene har eksempelvis stiftet fa-

milien med to samlevende kvinder, der begge har ønsket og fået det juridiske

forældreskab. Fædrene har således hverken det juridiske forældreskab eller le-

vet i et ægteskabslignende forhold med én af de juridiske forældre og kan der-

for ikke videregive deres mellem- eller efternavn til barnet eller børnene.

Grunden til, at efternavn er betydningsfuldt, og i særdeleshed i familiekonstella-

tioner med tre eller fire forældre (hvor nogle forældre må undvære det juridiske

forældreskab), er, at navnet bliver en identitets- og slægtskabsmarkør. I mang-

len på juridisk forældreskab søger de sociale forældre efter andre markører eller

metoder til at føle sig forbundet til deres barn (og omvendt), og her bliver efter-

navnet én markør eller metode til at opnå dette. Det fortæller en af undersøgel-

sens fagprofessionelle om:

Der er mange der – apropos det her med identitet – der gerne vil

være sikker på, at de har den symbolske ting på plads ved at sørge

for, at barnet får alle deres efternavne. (Fagprofessionel)

Efternavnet har således symbolsk betydning. Dog har det også praktisk betyd-

ning for nogle af forældrene. Det fortæller Kim om, som har et barn med to kvin-

der, og som ikke kan give sit efternavn til barnet, fordi han ikke er barnets juridi-

ske far eller har levet sammen med barnets juridiske mor/mødre i et ægteskabs-

lignende forhold. Kim siger:

“

Jeg ville for eksempel vildt gerne [kunne videregive mit

efternavn], men det viste sig ikke at kunne lade sig gøre,

når man ikke har juridisk forældreskab. Det er irriterende,

når alle mulige andre kan give [barn] det [et efternavn];

mødernes nye kærester kan give [barn] deres efternavn,

hvis de har boet sammen i nogle år, og bedsteforældre

[kan], så hvorfor kan jeg ikke give mit eget barn af kød

og blod mit navn? Sådan nogen ting er virkelig frustre-

rende. Virkelig, virkelig frustrerende ... men det er også,

hvis man er ude at rejse; der er jeg bekymret for, hvad

der kan ske, når man skal ind over grænsen ... Der var en

[grænsemedarbejder] der var sådan: ”Hvorfor er du af-

sted med et barn, der ikke har dit navn?”, hvor jeg blev

nervøs for, at et system ville vise, at det ikke var mit

barn, og at vi så skulle stå der og ikke kunne komme ind i

[land].

Kim, biologisk og social forælder

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

Som det fremgår af citatet, har efternavnet både symbolsk og følelsesmæssig

betydning for Kim, men det kan tilmed også have praktiske implikationer i for-

hold til at tage barnet med ud at rejse uden at frygte, at lufthavnspersonale el-

ler grænsemedarbejdere mistænker ham for at bortføre et barn, der ikke er

hans.

Kim fortæller endvidere, at han i sådanne situationer – og fx også ved lægen –

har lagt strategier for, hvordan han vil agere, såfremt han bliver bedt om at do-

kumentere sit forhold til barnet. I disse situationer planlægger han at ringe én af

mødrene op og bede hende samtykke over for personalet til, at Kim eksempel-

vis må tage barnet med til udlandet. Om strategien reelt vil virke, ved Kim ikke,

men han har brug for at have gjort sig disse forberedelser – til trods for at de er

fyldt med mange bekymringer, idet han vil undgå en uventet og ubehagelig situ-

ation, som han ikke kan håndtere, og som tilmed potentielt kan påvirke det

eventuelle barn, han er sammen med. At bevare roen er med andre ord essenti-

elt for Kim, selvom han indvendigt ikke er rolig.

For andre af undersøgelsens sociale forældre, Hans og Chris, er problematikken

med efternavn ikke på samme måde gældende, idet de indgår i et ægteskabs-

lignende forhold med én af de juridiske forældre og herved godt kan videregive

deres efternavn til barnet. For dem er det yderst positivt og betydningsfuldt, at

de kan videregive deres efternavn til familiens barn. Det fortæller Dennis om,

som er juridisk forælder og gift med Chris, der

ikke

er juridisk forælder, men

som kan (og har) videregivet sit efternavn til familiens barn. Dennis taler på

Chris’ og sine egne vegne, idet han siger:

[…] vores ønske kom om, at vi selv skulle prøve at få en form for lige-

stilling i vores familie; vi skulle have noget slægt ind, og derfor har

[barn] fået Chris’ efternavn. […] Mor har så at sige alle pointene, og vi

har prøvet at dele dem lige mellem Chris og jeg, og nu er Chris ikke

juridisk far, men de har samme efternavn, og så indikerer det til om-

verdenen, at de er i familie. (Dennis, juridisk forælder)

Som citatet afspejler, bliver efternavnet en måde at ”fordele pointene” mellem

forældrene på og en strategi til at kompensere for det manglende juridiske for-

ældreskab, som forældrene i denne undersøgelse alle sammen ønsker.

3.7

Statsborgerskab

Kun en enkelt af undersøgelsens interviewpersoner har været udfordret af

ikke

at kunne videregive sit udenlandske statsborgerskab til sit barn. Det drejer sig

om en af de sociale forældre, Isak, som ikke er juridisk forælder til sit barn. Af

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

den grund kan han ikke videregive sit – og slægtens – udenlandske statsborger-

skab, hvilket ærgrer ham. Isak siger:

“

Jeg har lyst til, at mit barn skal have min mors lands

statsborgerskab [som Isak også har].

Isak, biologisk og social forælder

Årsagen til, at statsborgerskabet – og muligheden for at videregive det – har be-

tydning for Isak og potentielt andre sociale forældre, er, at det er en måde at

signalere og opleve tilknytning til sit barn på, særligt når forældrene ikke har det

juridiske forældreskab. En af undersøgelsens fagprofessionelle forklarer, at det

netop er gennem statsborgerskaber, nationaliteter og modersmål, at de sociale

forældre har mulighed for at knytte bånd til deres barn. For at kunne dette er

det ifølge den fagprofessionelle vigtigt, at den sociale forælder først og frem-

mest bliver klar over sit eget bidrag i forældreskabet og herunder bliver bevidst

om, hvad det er for nogle bånd, som forælderen deler med familiens barn. Den

fagprofessionelle siger følgende om, hvordan hun arbejder med familietilknyt-

ning i LGBT+familier:

Så laver vi [i mit arbejde som familiekonsulent] en hel masse øvelser

på tavler, hvor vi tegner bånd – hvem har bånd med hinanden, når

man er tre forældre? Så er ægteskab ét bånd, og så er det ikke sik-

kert, at det er de samme [forældre], der bor sammen; så dét er et an-

det bånd. […] der er mange, der er blandet etnicitet og nationalitet,

og så kan der være noget med, at man har samme modersmål. […] så

laver vi nogle bånd, hvor vi viser, at når vi gør sådan her [tegner bån-

dene], […] når vi laver en visualisering, så kan man se: "Gud, jeg har

rigtig mange andre bånd til en af jer [forældre] og nogle helt andre til

den anden [forælder], og det vil have betydning for min relation til

barnet. Der kan jeg [som social forælder] fx bidrage med, at det kun

er mig, der kan lære barnet engelsk eller spansk. […] Vi arbejder me-

get med at acceptere det som præmis [at der kun kan være to juridi-

ske forældre i stedet for hele tiden at skulle rende panden ind i det

mentalt. (Fagprofessionel)

Set i det lys giver det mening, at Isak ønsker at videregive sit internationale

statsborgerskab – og den kultur der hører med det – til sit barn. Statsborgerska-

bet er unikt for Isak og en ting, som alene han kan bidrage med til sit barn, da

begge de øvrige forældre i familien (alene) har danske statsborgerskaber.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

3.8

Opsamling

Dette kapitel har beskrevet forskellige udfordringer, som undersøgelsens inter-

viewpersoner har i mødet med det offentlige system, fordi de er en del af

LGBT+familie med tre eller fire forældre. Kapitlet har illustreret, at der både er

tale om juridiske og hverdagslige udfordringer, som ofte udspringer af, at der

kun kan være to juridiske forældre til et barn. Eksempelvis at hverdagslige ud-

fordringer såsom ikke at kunne tage sit barn til lægen, tandlægen, udlandet og

anvende Aula er en udfordring for især undersøgelsens sociale forældre, idet de

sociale forældre

ikke

har adgang til eller fremgår som forælder i diverse digitale

systemer.

Kapitlet har endvidere belyst, at det ikke kun er de sociale forældre i LGBT+fa-

milierne, der udfordres af den gældende lovgivning, men at de juridiske foræl-

dre også påvirkes negativt heraf. De juridiske forældre kan opleve et højt pres

og ansvar for at indvie de sociale forældre i forældreskabet, herunder i beslut-

ningsprocesser og central information omkring familiens barn. I den forbindelse

har kapitlet desuden illustreret, at de sociale forældres manglende juridiske ret-

tigheder afstedkommer en magtubalance og en lang række praktiske proble-

mer, der er tids- og energikrævende, som forældrene ofte selv søger at løse

(mere eller mindre vellykket) internt i familien. Familierne i undersøgelsen søger

generelt at finde en balance og nogle konstellationer, hvor alle familiens foræl-

dre oplever at få ’en bid’ af forældreskabet. Her spiller de juridiske og biologiske

forældreskaber en stor rolle, men også samvær og efternavn er betydningsfulde

områder, hvor forældrene oplever at få del i forældreskabet.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

Handlemåder, strategier og

omkostninger

I dette kapitel belyser vi, hvordan undersøgelsens interviewpersoner udvikler og

benytter handlemåder og strategier til at overkomme de udfordringer, de ople-

ver ved at indgå i en LGBT+familie, hvor minimum én eller flere af forældrene

ikke er juridisk anerkendte og derfor ikke har rettigheder til deres barn. Kapitlet

vil endvidere afdække en række omkostninger – menneskelige og økonomiske –

som undersøgelsens forældre oplever som følge af at indgå i en familiekonstel-

lation, som gældende lovgivning og samfundet ikke er indrettet efter.

Resultaterne i dette kapitel optræder også i en vis udstrækning – og indirekte – i

kapitel 3, hvor handlemåder, strategier og omkostninger er kommet til syne, idet

vi har udfoldet interviewpersonernes udfordringer. Ikke desto mindre udfolder vi

problematikkerne eksplicit i dette kapitel – og dedikerer plads hertil, da inter-

viewmaterialet vidner om, at forældrene og familierne som helhed synes at

være under pres. Prisen for at praktisere en familieform, der adskiller sig fra ma-

joritetens (eksempelvis kernefamilien), er med andre ord høj. Det vil vi illustrere

med dette afsnit.

4.1

Handlemåder og strategier

Dette afsnit vil illustrere, at særligt fire handlemåder eller strategier anvendes af

undersøgelsens interviewpersoner til at håndtere, at de indgår i en familiekon-

stellation, som ikke er anerkendt eller tilgodeset i gældende lovgivning. Strate-

gierne er ikke nødvendigvis repræsentative for alle LGBT+forældre i Danmark,

men kan ses som et udtryk for nogle af de måder, hvorpå LGBT+forældre hand-

ler og håndterer deres livssituation.

Undersøgelsens forældre gør brug af strategierne i varierende grad og i forskel-

lige sammenhænge, og strategierne kan således godt kombineres eller optræde

samtidigt. Vi udfolder strategierne enkeltvis i afsnittene nedenfor og hovedsag-

ligt med afsæt i interviewene med forældrene.

4.1.1

At søge professionel hjælp

Enkelte af undersøgelsens forældre har opsøgt professionel hjælp til at hånd-

tere deres situation som LGBT+familie, herunder det forhold, at mindst én af

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

familiens forældre ikke er juridisk anerkendt. Den hjælp, som forældrene har

opsøgt og fået, har hovedsagelig været juridisk bistand til udformning af te-

stamenter (jf. afsnit 3.3). Ikke desto mindre efterspørger en stor del af under-

søgelsens forældre hjælp mere generelt, bl.a. i forhold til at kende til lovgiv-

ningen og blive afklarede med, hvordan forældrene eventuelt kan fordele de

juridiske roller mellem hinanden, såfremt de danner en LGBT+familie. Herud-

over efterspørger en del af familierne, at fagprofessionelle i sundhedsvæsenet

klædes bedre på i forhold til at understøtte deres familiedannelsesproces (fx i

forbindelse med fertilitetsbehandling), samt at der skabes nogle bedre ram-

mer for familiernes fødsler samt tiden og indlæggelserne efter fødslerne (jf.

afsnit 3.1.2).

Chris, som har stiftet familie inden for de senere par år, siger eksempelvis føl-

gende om sit og eventuelt andre LGBT+forældres behov for rådgivning i forbin-

delse med familiedannelsesprocessen:

Interviewer: Savnede I hjælp?

Chris: Ja, det vil jeg da egentlig sige […]. Det kunne jo være, der var

nogen [fagprofessionelle], der kendte andre alternativer, som jeg

ikke kendte til. Så på den måde kunne jeg godt have tænkt mig, at

der var nogen, der sagde: "Ja det er rigtigt, det kan I godt [fx i for-

hold til at fordele forældreskaberne], men I kan også dét her, eller

tænk over dét her". (Chris, biologisk og social forælder)

En stor del af undersøgelsens forældre har været i tvivl om, hvor de har kunnet

finde den information og viden, de har manglet – fx om at etablere sig i en

LGBT+familie med flere end to forældre eller generelt om lovgivningen. Af den

grund har særligt otte af undersøgelsens forældrene brugt mange timer på at

søge på internettet eller tale med andre LGBT+familier, der har været igennem

samme proces, som dem selv.

Siden dataindsamlingen på dette projekt – nærmere bestemt den 1. marts 2023

– lancerede Familieretshuset, LGBT+ Danmark og Indenrigs- og Sundhedsmini-

steriet i et samarbejde en internetside med samlet viden om familieretlig og

sundhedsretlig lovgivning i forhold til LGBT+familiedannelse (https://lgbtfami-

lie.dk/). Forhåbentlig kan en sådan side være med til at imødekomme nogle af

familiernes behov for at finde og kende til gældende lovgivning.

Ikke desto mindre ærgrer det undersøgelsens fagprofessionelle, at forældrene i

undersøgelsen – og LGBT+forældre mere generelt – ikke ved, hvor de kan eller

skal opsøge den viden eller støtte, de mangler. I den forbindelse gør de fagpro-

fessionelle opmærksom på deres egne arbejdspladser og de tilbud, som de eller

deres arbejdspladser udbyder – og som potentielt kunne hjælpe undersøgelsens

målgruppe. Det drejer sig om tre forskellige tilbud, hvoraf to ud af tre er gratis

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

og åbne, nemlig: 1) familierådgivning i LGBT+ Danmark, 2) børne- og forældre-

forløb i Familieretshuset samt 3) privat rådgivning, terapi og konsultationer hos

en jordemoder, sexolog og underviser med særligt fokus på LGBT+familier. For

at læse mere om de to gratis tilbud, gå til LGBT+ Danmark (n.d.) og Familierets-

huset (n.d.).

Særligt medarbejderen fra Familieretshuset, som medvirker i undersøgelsen,

ønsker at udbrede viden om deres åbne og gratis forældrerådgivningstilbud.

Nærmere bestemt, at Familieretshuset tilbyder rådgivnings- og afklaringssam-

taler samt samarbejdskurser til deleforældre, der har brug for hjælp til at finde

sig tilrette i en tilværelse som deleforældre og -familier. Medarbejderen ønsker

således at gøre Familieretshuset tilgængeligt for hele undersøgelsens mål-

gruppe – også de sociale forældre – samt nedbryde forestillingen om, at Fami-

lieretshuset blot er en sanktionerende instans, der kommer ind i familiernes liv i

tilfælde af konflikt eller strid.

Det fremgår endvidere af interviewene med undersøgelsens forældre, at det har

stor betydning for LGBT+forældre generelt, at der findes gratis og åbne tilbud,

hvor de kan henvende sig for at få hjælp og støtte. Det fortæller bl.a. Gustav,

som er bevidst om, at det ikke er alle LGBT+forældre, der ligesom hans familie

har råd til at købe privat bistand. Han siger:

Jeg er meget bevidst om, at jeg taler fra et helt bestemt perspektiv;

jeg tror, at man ville sige, at vi er relativt ressourcestærke. Det er vi

meget opmærksomme på; at vi kan købe os til bistand. (Gustav, so-

cial forælder til barn nr. 1 og juridisk samt biologisk til barn nr. 2)

I det næste afsnit ser vi nærmere på en anden form for strategi eller handle-

måde, som over en tredjedel af undersøgelsens forældre (i alt fem forældre) gør

brug af for at kunne håndtere situationen som LGBT+familie under gældende

lovgivning, hvor blot to juridiske forældre er anerkendt.

4.1.2

At lyve

Fem af undersøgelsens forældre giver udtryk for at lyve – eller at have løjet – i

forskellige situationer for at kompensere for de sociale forældres manglende

rettigheder til familiens barn. I afsnit 3.1.2 og 3.2.2 har vi belyst, at forældrene i

særdeleshed lyver i forbindelse med fertilitetsbehandling og i forhold til at få

omsorgsdage og fravær i forbindelse med barns første sygedag.

En lille hvid løgn i ny og næ er som sådan ikke et problem, fortæller tre af foræl-

drene. Problemet er, at forældrene lyver kontinuerligt og hen over en længere

periode, og at løgnene er rodfæstede i oplevelser af ulighed, uretfærdighed og

mindreværd. En af undersøgelsens fagprofessionelle, som i sit daglige arbejde

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

rådgiver og har familieterapi med LGBT+forældre, fortæller, hvorfor løgnen i

særdeleshed i LGBT+familier er smertefuld og problematisk. Hun forklarer:

snydt sig til noget. Og det er ubehageligt for de fleste at føle, at de skal

snyde nogen. Det er der mange, der reagerer stærkt på, og mange bliver

også principielt sorgfulde og frustrerede: "Hvorfor skal hele starten på

vores familierejse starte med snyd?". Det er de meget frustrerede over,

og de føler sig pressede og skuffede over at gøre det, men de gør det jo

– de snyder jo – […] men de er ikke glade for det. [...] De føler sig krimi-

naliserede, og det bidrager til den dér ’usynliggørelse, og den dér følelse

af: ”Vi må ikke rigtig må være her” og ”Vi må ikke findes, som vi gør”. Og

det må jeg bare sige […] er en uheldig start på et familieliv, og det ved vi

også historisk; at for LGBT+miljøet [har det altid været sådan], at vi har

snydt os til ting og sager på kryds og tværs i mange år, og det er klart, at

sådan en familieform, som er vokset frem i modstandskultur, […] det vol-

der alle kvaler, og det sætter sig hos dem. Vi ved, at det gør noget ved

folks mentale og fysiske sundhed; at de føler sig [anerkendte]. Man kan

også sige det på en anden måde: det stigmatiserer dem jo ... Det skubber

dem ud i nogle skyggeområder, hvor de føler sig stigmatiserede, og dét

er ikke en god måde at starte en familie på.

Fagprofessionel

“

Det bliver kompliceret – inde i forældrene – fordi de, igen, føler, at de har

Som det fremgår af citatet, mener den fagprofessionelle, at løgne i særdeleshed

i den første tid af familielivet – fx i forbindelse med fertilitetsbehandling – er pro-

blematisk, da løgnene fordrer og udspringer af en følelse af

ikke

at være beret-

tigede til at eksistere som forældre til barnet. Det er ifølge den fagprofessionelle

en dårlig start på familielivet, og selvom det endnu ikke er forskningsmæssigt

bevist, forestiller den fagprofessionelle sig, at løgnene giver udslag i efterfød-

selsreaktioner hos LGBT+forældrene. Nærmere bestemt forestiller – og frygter –

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

den fagprofessionelle sig, at LGBT+forældre i højere grad end eksempelvis ker-

nefamilieforældre risikerer efterfødselsreaktioner og langsigtede påvirkninger af

selvforståelsen.

Set i det lys advokerer den fagprofessionelle bl.a. for et styrket fokus på LGBT+

familiers familiedannelsesproces, herunder at sundhedspersonale klædes bedre

på til at tackle og hjælpe LGBT+familiekonstellationer i sundhedsvæsenet, fx i

forbindelse med fertilitetsbehandling og fødsel.

4.1.3

At håbe på det bedste og frygte det værste

En af de strategier, som særligt fire af undersøgelsens forældre (Hans, Kim, Gu-

stav og Isak) udvikler og gør brug af, er at håbe på det bedste og frygte det

værste. Forældrene forestiller sig ubehagelige scenarier, de potentielt kan op-

leve, og forbereder sig på, hvordan de vil agere, såfremt scenarierne opstår. For

eksempel at de bliver afvist hos lægen eller i lufthavnen, fordi de ikke kan frem-

vise dokumentation for, at barnet er deres, eller at de bliver afskåret fra at se

deres barn, hvis de juridiske forældre eksempelvis beslutter sig for, at den soci-

ale forælder ikke længere skal være i barnets liv. Sidstnævnte – at miste kon-

takten til barnet – er den ultimative frygt hos undersøgelsens forældre.

Citaterne med Hans og Kim illustrerer, hvordan forældrene – i forskellige sam-

menhænge – frygter det værste:

Som udgangspunkt er det mere tanken om, at det ikke kunne lade sig

gøre, for jeg har været til lægen med [barn], uden at det var et pro-

blem. Der er jo ingen, der tjekker, om man reelt er forælder, så det er

mere tanken om, hvis der skulle ske noget alvorligt, at der ville blive

stillet spørgsmålstegn ved mig på hospitalet. (Hans, social forælder)

Det var helvede [da de juridiske medforældre blev skilt], jeg var så

nervøs for, at de ikke kunne fordele [vores barn] mellem sig, og at jeg

ville miste kontakten. Om de blev fristede til at ekskludere mig. (Kim,

biologisk og social forælder)

For særligt fire af undersøgelsens forældre er det blevet en form for overlevel-

ses- eller copingsstrategi at håbe på det bedste og frygte det værste, da de

herved kun kan blive positivt overraskede. Herudover oplever nogle af foræl-

drene, at strategien – at frygte det værste – gør dem i stand til bedre at kunne

tackle en potentielt ubehagelig situation. Det skyldes, at de har haft tid til at for-

berede sig på den mentalt, inden de står i den. For nogle af forældrene handler

det også om at kunne skærme deres børn fra den potentielle ubehagelige situa-

tion og forælderens (manglende, dårlige, etc.) håndtering af den. Dét oplever

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

nogle af forældrene, at de bedre kan, hvis de har forberedt dem selv på situati-

onen, inden den opstår.

Udfordringen eller konsekvensen ved at frygte det værste – og anlægge denne

strategi – bliver for nogle af forældrene i undersøgelsen, at de handlingslammes

og undlader at tage (visse) forældreopgaver på sig, fx at tage barnet til lægen

eller ud at rejse. Det kan for nogle af forældrene resultere i et negativt selvbil-

lede og forringet selvværd. De oplever med andre ord ikke at slå til eller at være

den forælder, de ønsker.

4.1.4

At tage initiativ

I dette afsnit udfolder vi en anden form for strategi eller handlemåde, som sær-

ligt fire af undersøgelsens forældre (Hans, Chris, Dennis og Bente) gør brug af i

forskellige sammenhænge og i varierende grad. Strategien vedrører at tage me-

get initiativ og være på forkant med forskellige ting såsom lovgivning eller om-

verdenens (fx lærere, andre forældre eller folk på gadens) møde med dem som

LGBT+forældre og/eller -familie.

I afsnit 3.1 illustrerede vi fx, at mange af undersøgelsens forældrene klæder de

fagprofessionelle på, de møder i sundhedsvæsenet, bl.a. i forhold til familiens

konstellation og behov. Eksempelvis sørgede Dennis og hans medforældre for,

at familiens sundhedsplejerske medbragte en ekstra kopi af det screenings-

værktøj eller spørgeskema, som sundhedsplejersken skulle bruge til at screene

forældrene for efterfødselsreaktioner. Kun

”fordi at vi havde forberedt hende på

det, havde hun printet en til ud hjemmefra”,

fortæller Dennis.

Andre eksempler på, at forældrene tager meget initiativ og kompenserer for det

offentlige systems (fx fagprofessionelles) manglende viden om familiens kon-

stellation og juridiske situation, er, når forældrene bruger meget tid på at sætte

sig ind i relevant forskning (fx om amning versus flaske) eller gældende lovgiv-

ning (fx faderskabslovgivningen). Forældrene må med andre ord ofte selv sørge

for at kende til gældende lovgivning eller problematikker forbundet med deres

familiekonstellation. Det skal ses i forhold til, at forældrene ikke oplever, at de

fagprofessionelle, de møder forskellige steder i det offentlige system, kender til

deres familiekonstellation og er i stand til at rådgive forældrene i forskellige

sammenhænge.

Et tredje eksempel på, at forældrene tager meget initiativ og kompenserer for

den manglende viden om deres familiekonstellation, er, når forældrene bliver

mødt med nysgerrige spørgsmål eller sårende formuleringer (såsom

”hvem er

den rigtige far?”

), og de så reagerer konstruktivt eller imødekommende. I stedet

for at svare surt eller helt undlade at besvare spørgsmålet benytter flere af for-

ældrene muligheden til at uddanne den person, der stillede spørgsmålet.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

Chris og Hans illustrerer, hvordan flere af undersøgelsens forældre tager initia-

tiv og uddanner deres omgivelser, når de bliver konfronteret med, at deres fa-

milieform adskiller sig fra majoritetens:

“

Når folk spørger, hvem der er den rigtige far, så siger

man på en sød og høflig måde: "Vi har gjort det sådan, at

jeg er biologisk, og [ægtemand] er juridisk, så [barn] har

to rigtige fædre". Det er sådan det må være ... men det

kræver lidt af én. Det kræver, at man sådan skal have det

som mission i sit liv; at jeg skal lære andre mennesker om

det her.

Chris, biologisk og social forælder

Tilsvarende påtager Hans sig rollen som dén, der kan og bør uddanne omverde-

nen. Han fortæller om en episode i sit barns skole:

Skoleinspektøren – som ellers er sød, rumlig og forstående – stiller

sig op foran alle børnene [og siger]: "Nu skal i op i klasserne, og når

der så er gået halvanden time, så kommer jeres

mor

far

op, og så

kan I vise, hvad I har lavet". Og så står der bare børn og kigger op på

deres ’kun mor’ eller deres papa, og mit [barn] kiggede på mig og

sagde: "Kommer du ikke med op?" [forvirret over, at ’papa’ ikke blev

nævnt; hvilket er Hans’ forældrebetegnelse]. […] og der gik jeg hen

og sagde til hende, at det ikke var en kritik, men at hun skulle vide, at

det hjælper mange børn og voksne, hvis hun siger

forældre.

[Hvortil

hun svarede]: "Gud, ja”, og hun havde bare været nervøs, og det vid-

ste hun egentlig også godt. (Hans, social forælder)

I forlængelse heraf tilføjer Hans:

Så også bare en opfordring til dem, der lever med det, om at gøre

opmærksom på det i stedet for at tage de der lussinger. (Hans, social

forælder)

Det er imidlertid ikke alle undersøgelsens forældre – eller LGBT+forældre gene-

relt – som har samme ressourcer eller overskud som Hans og er i stand til at ud-

danne de mennesker, de møder på deres vej.

Strategien – at tage initiativ – tjener ofte det formål at give forældrene en følelse

af at være i kontrol og have overblik over situationen. Herudover har strategien

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

sommetider også det formål at normalisere situationen og/eller familiekonstella-

tionen. Hvis omverdenen ved nok – eller noget – om familiekonstellationen, er

der en mulighed for, at familiekonstellationen afmystificeres, aftabuiseres og

normaliseres. Det forestiller nogle af undersøgelsens forældre sig, hvorfor de

gerne besvarer omverdenens nysgerrige spørgsmål om deres familiekonstella-

tion.

4.2

Omkostninger

I dette afsnit belyser vi nogle af de omkostninger, som undersøgelsens forældre

oplever som følge af at indgå i en familiekonstellation, hvor mindst én af foræl-

drene i familien ikke har juridiske rettigheder til familiens barn. Vi afdækker og

skelner mellem omkostninger på to niveauer, henholdsvis menneskelige og øko-

nomiske omkostninger. I praksis overlapper og betinger de to typer af omkost-

ninger hinanden, idet de økonomiske omkostninger eksempelvis kan resultere i

menneskelige omkostninger (og omvendt).

4.2.1

Menneskelige

De medvirkende LGBT+forældre oplever – eller har oplevet – menneskelige om-

kostninger ved at stifte og indgå i en familieform, som gældende lovgivning ikke

tilgodeser. På det menneskelige niveau drejer det sig om både

individuelle

relationelle

omkostninger.

Individuelle omkostninger

Eksempler på

individuelle

omkostninger, som undersøgelsens forældre beretter

om, er udbrændthed, vrede, mindreværd, bekymringer, tid og kræfter. I stor ud-

strækning bruger undersøgelsens forældre tid og kræfter på at kompensere for

lovgivningens og det offentlige systems manglende anerkendelse af familiens

samtlige forældre, fx når forældrene sætter sig ind i gældende lovgivning og

klæder sundhedspersonale på i forbindelse med fertilitetsbehandling. Eller når

forældrene bruger mange kræfter på Aula, eller når de udvikler og indgår civile

aftaler med hinanden om, hvordan de vil dele samvær og bosætte sig i tilfælde

af konflikt, samlivsbrud eller skilsmisse. Alt sammen anstrengelser, de gør sig,

fordi de ikke oplever, at systemerne er gearede til at møde dem og deres fami-

lieform.

De mange kræfter, som forældrene lægger i at forbedre systemerne omkring

dem, resulterer sommetider – når kræfterne akkumuleres og opbruges hen over

tid – i udbrændthed og vrede. Forældrene er udbrændte og vrede over, at de

skal kæmpe hårdere end andre forældre for at få og have et liv med børn.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

Lasse siger eksempelvis, at han føler vrede over, at systemerne ikke understøt-

ter, at homoseksuelle mænd eller mænd generelt kan få børn og/eller stifte en

LGBT+familie:

De sidste tre år har jeg været lidt vred over, at der er så mange for-

tællinger om, hvad der ville ske [som LGBT+forælder], så mange ting

der bare har vist sig ikke at være rigtige ... Det har givet mig lidt

vrede over, at mange homoseksuelle mænd måske ikke får børn på

grund af de her historier.

Interviewer: Vrede over at det offentlige system ikke kan forestille

sig, at de her familier kan fungere?

Ja, at […] mange mennesker ikke har kunnet leve det liv – altså få

børn – det har man jo fraskrevet en masse fra at gøre, måske især

fordi man har følt: "Det kan jeg ikke byde et barn", og det er jo for-

kert. (Lasse, biologisk og social forælder)

Tilsvarende fortæller Dennis, at det har føltes som et stort overgreb, at han og

hans mand har måttet lade sig skille og lyve – om at være i et parforhold med en

veninde – for at kunne modtage fertilitetsbehandling. Dennis siger:

“

Jeg synes helt principielt, at det er vildt grænseoverskri-

dende, at nogen skal skilles for at kunne få fertilitetsbe-

handling på den måde, man gerne vil ... Et kæmpe over-

greb på vores privatliv fra lovgivningens side.

Dennis, Juridisk forælder

Relationelle omkostninger

Hvad angår de

relationelle

omkostninger, som undersøgelsens forældre beretter

om, handler det både om forældrenes interne relationer og om relationen til bar-

net. I forhold til de interne relationer giver undersøgelsens forældre udtryk for,

at deres forældreskaber samt parfold udfordres af den ulighed, der ligger i, at

mindst én af forældrene ikke har juridiske rettigheder til familiens barn.

Det handler især om, at mindst én af familiens forældre ikke har rettigheder til

barnet og dermed heller ikke har adgang til information omkring det, og at dét

forudsætter et højt kommunikations- og samarbejdsniveau forældrene imellem.

Det kan sommetider være slidsomt for forældrene at undgå ”informationsbrud”,

som en af undersøgelsens forældre kalder det, og mens de juridiske forældre

kan opleve at være under et højt pres for at overlevere tilstrækkelig info til de

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

sociale forældre, kan de sociale forældre føle sig udelukkede fra og magtesløse

i forældreskabet.

Esben fortæller følgende om, hvordan det påvirker ham at skulle overlevere in-

formation omkring familiens barn til sin mand, som er social forælder og dermed

uden adgang til info om barnet:

Der er mange ting, jeg skal huske selv, fordi han [social forælder]

ikke selv kan tjekke. Så jeg skal sige det videre, så han kan hjælpe

med at huske ting. Hvis de for eksempel skal have gymnastiktøj med,

og hvis jeg er ude at rejse med mit arbejde, så skal jeg tjekke det på

min tur og skrive det videre […]. Jeg skal huske for to. (Esben, biolo-

gisk og juridisk forælder)

For Esbens vedkommende havde det store omkostninger at stå for informatio-

nen til sin mand, den sociale forælder, samt at sikre den interne kommunikation

mellem alle LGBT+familiens forældre. Esben fortæller:

Ja, det hele tiden var mig, at hun [juridisk forælder] skulle snakke

med, og det kunne jeg ikke ... Jeg fik stress. Det var et helvedes år.

Jeg fik en lille depression. (Esben, biologisk og juridisk)

En anden form for relationel omkostning, som over halvdelen af undersøgelsens

forældre (i alt syv) beretter om, er hvor i landet de kan og vil bosætte sig. For

det første har forældrene indgået aftaler om ikke at måtte flytte for langt fra

hinanden for at kunne sikre et tæt familiært forhold og samarbejde. Det implice-

rer, at forældrene eksempelvis må takke nej til jobtilbud eller lignende i udlandet

eller øvrige landsdele for at kunne sikre familiens fortsatte trivsel. For det andet

har forældrene i undersøgelsen i overvejende grad bosat sig i eller omkring lan-

dets største byer for at undgå ”løftede øjenbryn” (Gustav, social forælder til

barn nr. 1 og juridisk samt biologisk til barn nr. 2) og/eller diskrimination.

Tre af forældrene (Gustav, Lasse og Hans) fortæller, at det i overvejende grad

handler om at beskytte deres barn for stødende kommentarer samt give barnet

et trygt og inkluderende miljø at vokse op i. Gustav forklarer:

Når jeg går ned af gaden med min kæreste og mine børn, tænker jeg

ikke på det [familiekonstellationen], men selvfølgelig strejfer det mig,

at vi er anderledes. […] Vi holder ikke i hånd, og er det, fordi vi ikke

har lyst, eller er det, fordi vi undgår konflikt og gerne vil passe ind?

For at være helt ærlig, så er det jo det sidste. […] Jeg skal være op-

mærksom på ikke at skulle virke – jeg skal ikke have for stor indvirk-

ning på mine børn, og de skal ikke være dårlige, unormale. De skal

ikke opleve, at de er forskellige på en dårlig måde. Men der er jo ga-

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

der, hvor man kan vise mere affekt end andre, men det er også der-

for, at vi bor, hvor vi gør. (Gustav, social forælder til barn nr. 1 og juri-

disk samt biologisk til barn nr. 2)

Endelig – og i forlængelse af pointen om, at forældrene ønsker at passe på de-

res barn bl.a. i forhold til, hvor i landet de bosætter sig – fortæller fire af foræl-

drene, at de bekymrer sig over, hvorvidt og hvordan deres barn oplever dét, at

de sociale forældre ikke juridisk set er forældre til barnet.

Særligt tre af de sociale forældre (Lasse, Kim og Isak) frygter, at deres barn

vokser op og tror, at den sociale forælder elsker barnet i mindre grad end ek-

sempelvis de juridiske forældre. Eller hvis den sociale forælder har flere børn i

samme familie, men kun er juridisk forælder til ét af børnene, frygter den sociale

forælder, at det kan påvirke det barn eller de børn, som den sociale forælder

ikke er juridisk forælder til. I disse tilfælde gør de sociale forældre sig store an-

strengelser for vise barnet eller børnene deres kærlighed samt tale med barnet

eller børnene om, at det udelukkende er en juridisk praktikalitet, som gør, at den

sociale forælder ikke (også) kan være juridisk forælder til barnet.

4.2.2

Økonomiske

En lang række af de medvirkende forældre har økonomiske omkostninger ved at

stifte og sikre den LGBT+familie, de har og ønsker sig. Forældrene bruger især

penge på fertilitetsbehandling (fx hvis de gerne vil være og bruge en kendt do-

nor), fødselsforberedelse, ammevejledning, familierådgivning samt til oprettelse

af testamenter. I flere af tilfældene handler de ekstra omkostninger om, at for-

ældrene

ikke

oplever, at de offentlige tilbud er tilstrækkelige i forhold til deres

families behov, hvorfor de tilkøber et privat alternativ.

Jane siger eksempelvis følgende om sin families tilkøb af privat ammevejled-

ning:

“

Men vi endte med at få privat hjælp – noget ammeråd-

givning ved siden af – til [medmor, så hun også kunne

amme], så det er dyrere at være LGBT+familie.

Jane, biologisk og juridisk forælder

I forlængelse heraf vidner interviewmaterialet om, at i særdeleshed homosek-

suelle mænd eller LGBT+familier med to fædre, hvoraf den ene skal være juri-

disk forælder og den anden skal være kendt donor – og dermed biologisk for-

ælder – bruger ekstra omkostninger på at opnå denne konstellation. De ekstra

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

omkostninger bruges især af mændene på at blive oprettet og godkendt som

’kendt donor’ hos en privat sædbank, som bl.a. foretager fysiske screeninger

og tests (bl.a. sædprøver og test for infektionssygdomme i blod- og urinprøve)

og som analyserer, nedfryser og leverer sæden til den fertilitetsklinik, som øn-

skes benyttet (Cryos Inernational, n.d.; TFP Fertility Denmark, n.d.). Alt sam-

men procedurer, der er behæftet med en række økonomiske omkostninger.

Dennis fortæller følgende om den proces, som han og kæresten gennemgik i

forbindelse med fertilitetsbehandlingen (og kærestens oprettelse som kendt

donor) samt de omkostninger, de havde:

Hvis man skal bruge en kendt donor, skal en kendt donor godkendes

af en uvildig sædbank […], så skal man ud i byen og blive godkendt

som kendt donor på ny: blod, tjekke sædkvalitet, en fuld fysisk be-

handling, tjekke modermærke og alt muligt for at blive godkendt.

Fordi man er vævsdonor, så hører man ind under en eller anden lov-

givning for at være sikker på, at man ikke videregiver noget arveligt,

og det skal man jo være bekendt med, hvis det er. […] og det ko-

stede cirka 13-14-15 tusinde kroner ... så det var også en udgift, vi

ikke kunne få dækket. (Dennis, juridisk forælder)

Dennis tilføjer følgende om de omkostninger, de havde:

Men det økonomiske har ikke været en bekymring for os, fordi vi har

haft pengene, og fordi jeg kender så mange andre i fertilitetsbehand-

ling – lesbiske og heteroseksuelle par – der betaler svimlende sum-

mer for at få hjælp, hvis de skal have mere hjælp end det, det offent-

lige tilbyder, eller barn nummer to. Så i den optik var vi billigt sluppet,

økonomisk, selvom jeg stadigvæk synes, at det er uretfærdigt, at der

er forskelsbehandling. Men jeg kender mange, der har brugt op mod

100 tusinde kroner på fertilitetsbehandling, og der nåede vi ikke op.

(Dennis, juridisk forælder)

Som citaterne med Dennis afspejler, er Dennis og kæresten yderst bekendte

med processen for samt lovgivningen i forhold til brug af kendt donor. De har

med andre ord brug tid og kræfter på at sætte sig ind i området og har i tillæg

hertil brugt en del økonomiske ressourcer på at få Dennis’ kæreste godkendt og

oprettet som kendt donor.

Ud over udgifter til fertilitetsbehandling og babyrelaterede tilbud (fx ammevej-

ledning) har en del af undersøgelsens forældre økonomiske omkostninger ved

at oprette testamenter, dels til hinanden, dels til deres børn (jf. afsnit 3.3). Som

beskrevet i afsnit 3.3 har en del af undersøgelsens sociale forældre betalt advo-

kater for at udfærdige testamenter, der sikrer, at deres børn arver efter dem,

Læs eksempelvis mere om omkostningerne og brug af kendt donor hos Cryos International (n.d.).

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

den dag de går bort. Imidlertid er der enkelte forældre i undersøgelsen, der

også har testamenteret til hinanden og har ladet sig skille i forbindelse med fer-

tilitetsbehandlingen – og som derfor også har haft udgifter forbundet hermed.

Det drejer sig om Dennis og Chris, som har ladet sig skille i forbindelse med fer-

tilitetsbehandlingen, hvor én af mændene skulle lade som om, at han indgik i et

parforhold med den kvinde, der skulle være moren i LGBT+familien (jf. afsnit

3.1.2). I den forbindelse mente mændene ikke, at det ville være troværdigt, hvis

de var gift med hinanden, hvorfor de lod sig skille.

Dennis fortæller følgende om udgifterne og processen med at lade sig skille fra

Chris:

En af grundene til, at vi blev gift, ud over at vi elsker hinanden, var, at

vi var i gang med at bygge hus, og vi skulle stifte gæld sammen og

have fælles formue. Hele vores økonomi skulle bindes sammen, og

det ville jo forsvinde, i og med at vi blev skilt. Den økonomiske sikring

vi havde, også hvis der skulle ske noget, og det er alt fra pensions-

midler, og det man ejer sammen og ens gæld, det skulle vi jo sikre,

[…] så vi måtte lave et testamente, men man kan ikke blive sikret

økonomisk lige så godt som ved et ægteskab, også i forhold til at

arve, men vi var jo så nødt til at lave det her testamente […], så vi fik

en advokat til at lave det for os […], og det kostede omkring 15, 18,

20 tusinde kroner – testamentet – og så koster det jo 650 kroner at

blive skilt på borger.dk. (Dennis, juridisk forælder)

For både Dennis og Chris var de økonomiske omkostninger ved skilsmissen dog

stærkt flankeret af relationelle og følelsesmæssige omkostninger ved at være

nødsagede til at lade sig skille fra hinanden for at kunne gå i fertilitetsbehand-

ling (med en anden/kvinde) og derigennem opnå at få et barn sammen.

4.3

Opsamling

Dette kapitel har illustreret, at forældre i LGBT+familier med tre eller fire foræl-

dre er udfordrede og oplever omkostninger ved at danne og indgå i en familie-

konstellation, som ikke er anerkendt eller tilgodeset i gældende lovgivning. Af

den grund udvikler forældrene – individuelt og i fællesskab – handlemåder og

strategier til at håndtere deres situation og familiekonstellation.

Undersøgelsens forældre gør overordnet brug af fire forskellige handlemåder

og/eller strategier i forskellige situationer og i varierende omfang. De fire strate-

gier har vi betegnet: 1) At søge professionel hjælp, 2) At lyve, 3) At håbe på det

bedste og frygte det værste samt 4) At tage initiativ. Trods disse strategier

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

samt hjælp og støtte fra fagprofessionelle, venner og familie oplever undersø-

gelsens forældre både menneskelige og økonomiske omkostninger ved at stifte

og indgå i en familieform, hvor ikke alle familiens forældre er juridisk anerkendte

med rettigheder til familiens barn/børn. De menneskelige omkostninger er bl.a.

udbrændthed, vrede, bekymringer, stress og depression, mens de økonomiske

omkostninger vedrører ekstraudgifter til privat fertilitetsbehandling (med kendt

donor), ammevejledning, fødselsforberedelse, familierådgivning samt penge

brugt på oprettelse af testamenter.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

Konklusion og perspektivering

I Danmark identificerer ca. 7 % af befolkningen sig med LGBT+gruppen, og fire

ud af ti angiver, at de har børn. Det svarer til, at omkring 95.000 LGBT+personer

har børn. I denne rapport fokuserer vi på familier med børn under 18 år. Omkring

58.300 LGBT+personer har børn under 18 år (ca. 25 %), og i gennemsnit har de

1,8 børn, hvilket er lige så mange børn, som ikke LGBT+personer har. I denne

undersøgelse finder vi, at ca. 29.600 LGBT+personer har børn under 6 år. Om-

fanget af LGBT+familier, som vi finder i denne rapport, er noget større end fx

Danmarks Statistiks opgørelse fra 2019, hvor de finder lidt under 1.500 LGBT+

familier. Uoverensstemmelsen mellem vores tal og Danmarks Statistiks tal skyl-

des hovedsageligt, at Danmark Statistik i deres opgørelse kun medtager fami-

lier, hvor begge forældre har samme køn og er i et registreret ægteskab eller

parforhold, mens vi i denne rapport medtager alle personer, som har anden sek-

sualitet end heteroseksuel og anden kønsidentitet end ciskønnet og ikke betin-

ger på, at de skal være i et registret ægteskab eller parforhold. Vi finder, at ho-

moseksuelle udgør 21 % af denne gruppe, mens 38 % er biseksuelle og 29 %

transkønnede/nonbinære/andet. Internationale undersøgelser peger på, at Dan-

mark er et af de lande, hvor flest i LGBT+gruppen har børn (FRA, 2020).

Gruppen af LGBT+personer afviger kun lidt fra ikke-LGBT+gruppen, når vi ser

på alder, om de har en kæreste, partner eller ægtefælle og stabiliteten af deres

parforhold. For eksempel er 66 % og 68 % blandt henholdsvis LGBT+ og ikke-

LGBT+gruppen meget tilfredse med deres forhold. I LGBT+gruppen har de boet

med deres partner i gennemsnit i 13,6 år, mens det for ikke-LGBT+gruppen er

14,8 år. LGBT+gruppen med børn bor i lige så høj grad på landet og i byen som

ikke-LGBT+gruppen.

Andelen uden en kompetencegivende uddannelse er relativ ens for LGBT+per-

soner med børn (58 %) og ikke-LGBT+personer med børn (56 %). Der er til gen-

gæld signifikant færre i beskæftigelse blandt LGBT+gruppen (74 %) i forhold til

ikke LGBT+gruppen (85 %). Umiddelbart har LGBT+gruppen en signifikant la-

vere årlig lønindkomst i forhold til ikke-LGBT+gruppen, men når der kontrolleres

for en række faktorer, herunder køn, alder og uddannelse, er forskellen ikke sta-

tistik signifikant.

Det lader dog alligevel til, at gruppen af LGBT+personer med børn trives lidt

dårligere end ikke-LGBT+personer med børn. Mens 77 % i LGBT+gruppen med

børn er meget tilfredse eller tilfredse med deres liv (hvilket er mindre, men ikke

signifikant forskelligt fra ikke-LGBT+gruppens andel på 83 %), så er der en sig-

nifikant mindre andel i LGBT+gruppen, som føler, at de i høj grad har indflydelse

på deres eget liv, og en signifikant højere andel, som føler, at de har fortjent en

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

bedre tilværelse. Derudover angiver gruppen af LGBT+personer med børn i hø-

jere grad at være ensomme i forhold til ikke-LGBT+personer med børn.

Hvad angår hverdagslige og juridiske udfordringer for LGBT+familier med tre el-

ler fire forældre viser denne rapport, at både juridiske og sociale forældre er ud-

fordrede af, at det juridisk set kun er muligt at være to forældre til et barn.

Samtlige medvirkende forældre i den kvalitative analyse ønsker, at der kan være

mere end to juridiske forældre til et barn.

Under den nuværende lovgivning, hvor det juridisk set kun er muligt at være to

forældre til et barn, oplever både juridiske og sociale forældre i LGBT+familier

med tre eller fire forældre udfordringer i mødet med det offentlige system. Ud-

fordringerne er flest i de første leveår af familiernes og børnenes liv, herunder i

selve processen med at stifte familien, fx ved brug af assisteret reproduktion i

det offentlige sundhedssystem. Forældrene møder velvillige og professionelle

fagpersonaler i det offentlige system, der gerne vil tage hensyn til familiernes

konstellation og behov, men forældrene oplever, at personalet er begrænsede

af dels manglende viden om familierne, dels gældende lovgivning. Imidlertid er

også familiære kriser såsom samlivsbrud, skilsmisse eller dødsfald sårbare peri-

oder i familiernes liv, hvor særligt de sociale forældre kan blive bange for at mi-

ste kontakten til deres barn, da de ikke har juridiske rettigheder til barnet (og

omvendt), fx ret til samvær.

I tillæg hertil viser rapporten, at sociale forældre i LGBT+familier med tre eller

fire forældre er udfordrede i forhold til ikke at have (haft) lovgivningsrettigheder

såsom barsels- og forældreorlov på dagpenge samt overenskomstrettigheder

såsom omsorgsdage, fri ved barns sygdom og barsels- og forældreorlov med

fuld løn. Pr. 1. januar 2024 har de juridiske forældre imidlertid ret til at overdrage

deres overdragelige orlovsuger og dagpengeret til sociale forældre (Barselslo-

ven, 2022). Det er en positiv lovændring, mener flertallet af undersøgelsens for-

ældre, der gerne ser lignende lovgivningsændringer i fremtiden, som vil styrke

de sociale forældres retsstilling.

Rapporten fremhæver endvidere, at de sociale forældre i undersøgelsen er ud-

fordrede af ikke at have de samme digitale adgange og rettigheder til deres

barn, som de juridiske forældre har, fx adgang til barnets sundhedskort, syge-

journaler, Aula samt at oprette et pas på egen hånd til deres barn. Det udgør en

barriere for de sociale forældre, som begrænses i at kunne tage deres barn til

læge, tandlæge, skole-hjem-samtaler, udlandet etc. Udfordringer i forhold til

arv, statsborgerskab og efternavn er også fremhævet i rapporten som steder,

hvor de sociale forældre oplever at blive begrænset i deres forældreskab af den

gældende lovgivning.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

Rapporten beskriver i forlængelse heraf forskellige handlemåder og strategier,

som LGBT+familierne benytter, når de skal forholde sig til, at deres familiekon-

stellation ikke er tilgodeset i den nuværende lovgivning. I rapporten er fire stra-

tegier blevet udfoldet og betegnet: 1) At søge professionel hjælp, 2) At lyve, 3)

At håbe på det bedste og frygte det værste samt 4) At tage initiativ. Rapporten

finder i forlængelse heraf, at det er – og kan være – omkostningsfuldt at være

LGBT+forælder i en familie med tre eller fire forældre under den gældende lov-

givning. I rapporten fremgår det, at de medvirkende LGBT+forældre oplever

både menneskelige og økonomiske omkostninger ved deres familiekonstellation

under den nuværende lovgivning og i mødet med det offentlige system.

Interviewpersonerne finder lovgivningen i forhold til familiedannelse kompleks

og forældet, og at der er begrænset viden at hente hos de fagprofessionelle, de

møder forskellige steder i sundhedsvæsenet (fx i forbindelse med fertilitetsbe-

handling). Det gælder særligt i forhold til at få hjælp til at gennemskue lovgivnin-

gen, herunder hvordan man gør brug af en kendt donor samt får registreret

medmoderskabet korrekt forud for barnets fødsel. Under udarbejdelsen af rap-

porten – nærmere bestemt den 1. marts 2023 – lancerede Familieretshuset,

LGBT+ Danmark og Indenrigs- og Sundhedsministeriet i et samarbejde en hjem-

meside med samling af familieretlig og sundhedsretlig lovgivning i forhold til

LGBT+familiedannelse (se https://lgbtfamilie.dk/). Formålet med hjemmesiden

er hjælpe LGBT+personer med at finde relevant og fagligt kvalificeret viden om

bl.a. familiedannelse. Denne hjemmeside fandtes ikke, da de medvirkende fami-

lier i undersøgelsen dannede deres LGBT+familie, men et sådant tiltag fremhæ-

ves i litteraturen som positivt og i stand til at nedbringe de både administrative

og psykologiske byrder, som LGBT+forældre kan opleve i mødet med det of-

fentlige system (Spejlborg, 2023, s. 88f).

Rapportens kvalitative resultater kan ikke betragtes som udtømmende eller som

en liste over alle de udfordringer, strategier eller omkostninger, som LGBT+fa-

milier i Danmark generelt oplever. I stedet giver rapporten et indblik i, hvordan

nogle LGBT+forældre håndterer og bliver påvirkede af at stifte og indgå i en fa-

miliekonstellation, der ikke er tilgodeset i den nuværende lovgivning. Fremtidig

forskning og analyse kunne med fordel undersøge, hvordan eksempelvis mindre

ressourcestærke LGBT+forældre håndterer og har omkostninger ved at stifte en

LGBT+familie med tre eller fire forældre. Også forskning og analyse af, hvordan

børn af LGBT+familier med tre eller fire forældre trives og klarer sig, ville være

relevant at forfølge i en anden, lignende undersøgelse. Juridisk forskning kunne

også fremsætte retspolitiske forslag til, hvorledes retstilstanden kunne ændres.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

DEL 2

Dokumentation

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

Data og metode

I de følgende afsnit redegøres for brug af data og metoder, som er anvendt i

rapporten.

6.1

Den kvantitative analyse

I dette afsnit redegøres for den kvantitative analyses datagrundlag, identifika-

tionen af grupper samt statistiske metoder for analysens resultater.

6.1.1

Datagrundlag

Den kvantitative analyse anvender to datakilder: spørgeskemaundersøgelsen

Survey of Health, Impairment and Living Conditions in Denmark (forkortet

SHILD) samt registerdata via Danmarks Statistik. SHILD udgør vores primære

datamateriale for analysen. Respondenter i SHILD er blevet spurgt til deres sek-

suelle orientering og kønsidentitet, hvilket udgør identifikationen af LGBT+po-

pulationen. Derudover har respondenter besvaret, om de har børn, hvilket udgør

identifikationen af familier. Via registeroplysninger har det været muligt at iden-

tificere børn og deres alder.

SHILD

Undersøgelsen SHILD 2020 er en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse

med fokus på levevilkår og handicap i Danmark. Undersøgelsen er anvendt

bredt til at undersøge helbred og levevilkår for forskellige befolkningsgrupper.

Spørgeskemaindsamlingen blev gennemført i perioden fra 9. september 2020 til

22. november 2020. SHILD omfatter personer i alderen 16-64 år pr. 1. septem-

ber 2020 – i denne rapport afgrænser vi analyserne til respondenterne i alderen

18-64 år. Respondenterne er blevet inviteret til undersøgelsen via e-Boks, eller

pr. brev ved respondenter fritaget fra digital kommunikation, hvorefter der er

fulgt op over telefon. Indsamlingen er dermed en kombination af webbaserede

besvarelser og telefoninterview. Der blev foretaget 17.935 fulde besvarelser. Ud

af de 38.000 udtrukne personer er der således opnået en svarprocent på

47,2 %. Undersøgelsen er beskrevet yderligere i Amilon et al. (2021).

Respondenterne, der deltager i undersøgelsen, adskiller sig fra populationen

(den danske befolkning) på en række baggrundskarakteristika, og derfor anven-

der vi vægte i analyserne for at korrigere for denne skævhed. Vægtene, vi an-

101

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

vender, tager højde for køn, alder, bopælsregion, uddannelse, indkomst, socio-

økonomisk gruppe og herkomst. Dermed kommer besvarelserne i SHILD til at

repræsentere den danske befolkning.

6.1.2

Registerdata

I den kvantitative analyse benyttes en række af de danske registre via Dan-

marks Statistik bl.a. cpr-registeret, Fertilitetsdatabasen, Uddannelsesregisteret

og Indkomstregisteret. Registeroplysninger er koblet til respondenterne i spør-

geskemaet via cpr-nummer. Disse data bruges til at identificere familierelationer

for respondenter (børn og partnere) samt som udfaldsmål til at belyse socio-

økonomiske forhold. Respondenters partnere er identificeret via cpr-registeret i

2020. Registeroplysninger fra cpr-registeret for 1980-2020 benyttes for at

identificere familierelationer og juridiske forældre til børn i løbet af deres liv. In-

formation fra Fertilitetsdatabasen anvendes til at identificere fødselsforældre til

børn. Ved indsamling af data var den seneste tilgængelige opdatering af Fertili-

tetsregisteret fra 2018. Det betyder, at vi ikke har kunne identificere fødselsre-

lationer fra 2019 og 2020. Socioøkonomiske udfaldsmål er valgt med udgangs-

punkt i 2020.

Identifikation af grupper

I dette afsnit beskrives definitioner for de forskellige grupper, der indgår i analy-

sen, og hvordan grupperne identificeres i data. LGBT+ er defineret ud fra spørgs-

mål om seksualitet og kønsidentitet. Definitionen af familier med børn er ligeledes

defineret ud fra et spørgsmål i SHILD. Spørgsmålsformuleringer og kobling af re-

gisterdata beskrives nedenfor.

Seksualitet

I SHILD-spørgeskemaundersøgelsen spørges respondenterne om deres sek-

suelle orientering.

Den præcise spørgsmålsformulering er:

”Hvordan vil du beskrive din seksuelle

orientering?”.

De tilhørende svarmuligheder er:

Homoseksuel

Biseksuel

Heteroseksuel

Aseksuel

Ingen af de nævnte. Uddyb: _____________________

Ønsker ikke at oplyse

102

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

Første del af LGBT+gruppen, der omhandler seksualitet (den subgruppe der in-

kluderes i bogstaverne LGB+) er identificeret ud fra alle respondenter, der har

svaret på spørgsmålet om seksuel orientering

Det er i dette spørgsmål muligt at

uddybe sit svar i den sidste svarkategori. Denne kategori inkluderer en stor del

panseksuelle. Et mindre antal ikke-relevante svar er sorteret fra. I alt udgør

LGB+gruppen 801 svarpersoner. I Greve et al. (2022) ses fordeling på seksuali-

tet for hele populationen i SHILD.

Kønsidentitet

I SHILD-spørgeskemaundersøgelsen spørges respondenterne om deres køns-

identitet.

Den præcise spørgsmålsformulering er:

”I Danmark bliver alle tildelt et køn ved

fødslen: enten dreng eller pige. Det er ikke alle, der identificerer sig som det

køn, de er blevet tildelt. Identificerer du dig som det køn, du blev tildelt ved

fødslen?”.

De tilhørende svarmuligheder er:

Nej, jeg identificerer mig som et andet køn end det, jeg blev tildelt ved

fødslen

2. Ja, jeg identificerer mig som det køn, jeg blev tildelt ved fødslen

3. Andet. Uddyb: _____________________

4. Ønsker ikke at oplyse

Anden del af LGBT+gruppen (den subgruppe, der inkluderes i bogstaverne T+)

er identificeret ud fra alle respondenter, der har valgt svarene:

”Nej, jeg identifi-

cerer mig som et andet køn end det, jeg blev tildelt ved fødslen”

samt

”Andet.

Uddyb:”.

Den sidste svarkategori gav mulighed for at uddybe sit svar, hvoraf de

fleste udgjorde beskrivelser af nonbinær karakter. Nogle få ikke-relevante svar

er sorteret fra. I alt udgør T+-gruppen 239 personer.

Der er et overlap mellem LGB+ og T+, således at det samlede antal i LGBT+ po-

pulationen udgør 995 personer i datamaterialet.

Familier

I SHILD-spørgeskemaundersøgelsen spørges respondenterne, om de har børn.

Den præcise spørgsmålsformulering er:

”Har du børn, adoptivbørn eller sam-

menbragte børn?”.

103

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

De tilhørende svarmuligheder er:

Nej

Ved ikke

Nægter at svare

Ud fra ovenstående spørgsmål identificerer vi respondenter med familier som

dem, der svaret

”Ja”

. Dermed indgår der både forældre-barn-relationer, hvor

der er tale om biologiske og ikke-biologiske børn, herunder sammenbragte

børn. Identifikationen af en forældre-barn-relation suppleres af registeroplys-

ninger på børn samt partnerens børn for at identificere øvrige forældrerelatio-

ner og børnenes alder. Dette danner grundlag for identifikation af aldersaf-

grænsninger på børnene på familieniveau. Tabel 6.1 viser IP’s relation til de

identificerede børn for LGBT+gruppen.

Via registeroplysninger har vi identificeret respondenter i SHILD, som er i

samme familie. Da analysen tager udgangspunkt i familien som enhed, har vi til-

fældigt udvalgt den ene af forældrene, så vi ikke tæller dobbelt i analysen. Ved

en tilfældig udtrækning forventes det, at resultaterne afspejler et repræsentativt

udtræk af familier. Som følge af denne tilgang er 47 partnere fjernet fra hele

analysens datasæt (LGBT+ og ikke-LGBT+), svarende til 0,27 % af den samlede

SHILD-population. Eksklusion af disse observationer fra analysen påvirker ikke

analysens resultater. Analysen består dermed af unikke familier, hvor den tilfæl-

digt udvalgte respondent repræsenterer familien.

Identifikation af familiekonstellationer og børn (og alder på børn)

Til at identificere familiekonstellationer benytter vi registeroplysninger på partner

og børn til respondenterne i SHILD. Via variablen E_FAELLE_ID kan vi finde frem

til relationer mellem voksne, der enten er gift, i registreret parforhold eller bor

sammen i et parforhold. Ud fra denne variabel identificerer vi respondentens

partner (IP-partner) i 2020. Dette udgør de forældre, som vi kan identificere børn

til, der hører til familien.

For IP og IP-partner identificeres alle unikke relationer mellem forældre og børn,

dvs. alle kombinationer af PNR (barns ID), MOR_ID og FAR_ID i registrene fra

1980-2020. Dernæst identificeres alle børn, hvor IP eller IP-partner er den juridi-

ske forælder (via MOR_ID eller FAR_ID) til barnet på et tidspunkt i denne peri-

ode. Dette giver os den samlede gruppe af børn, som har indgået juridisk i fami-

lie med IP på et tidspunkt i perioden 1980-2020.

For alle disse børn identificeres deres fødsels- eller adoptivforældre i Fertilitets-

databasen samt deres juridiske forældre i 2020 og forældrenes partner i 2020.

104

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

Dette giver os unikke børn og alle deres mulige forældre i 2020. Ud fra disse fa-

miliekonstellationer kan vi identificere familier med børn under 18 år. Bemærk, at

vi ikke kan identificere børn til de forældre (IP), som svarer, at de har børn, men

hvor der ikke er en forældre-barn-relation i registrene. Tabel 6.1 viser antallet af

faktiske antal børn (ikke opvægtet) opdelt på den juridiske relation i registerdata

for LGBT+gruppen.

Tabel 6.1

Antal LGBT+forældre og børn med relation til IP fra (betinget på

identifikation af børn)

Antal børn (faktisk antal)

646

328

165

1.139

Andel

56,7

28,8

14,5

100

Juridisk relation

IP og IP’s partner er juridiske forældre

IP er juridisk forælder (enten ingen partner

eller en partner, der ikke er juridisk forælder)

IP’s partner er juridisk forælder

I alt

Statistiske metoder

De kvantitative analyser i rapporten beskriver en sammenhæng og kan altså

ikke sige noget om årsager eller konsekvenser af en given sammenhæng. I ana-

lyserne har vi testet for signifikante forskelle i andele og gennemsnit. Vi tester

forskellen i andele eller gennemsnit mellem personer, der identificerer sig som

LGBT+ op mod personer som ikke identificerer sig som LGBT+. Personer, som

ikke identificerer sig som LGBT+personer, kan sagtens indgå i en LGBT+familie,

men vi har ikke mulighed for at kategorisere dem i denne gruppe, da de ikke an-

giver i spørgeskemaet, om de er del af en LGBT+familie. Heteroseksuelle og cis-

kønnede, der indgår i en LGBT+familie, indgår således kun i LGBT+gruppen via

LGBT+personen i deres familie.

Forskelle mellem grupperne testes for alle i gruppen samt opdelt på familiekon-

stellation. Til at afgøre, om forskellene er udtryk for tilfældigheder eller kan til-

skrives reelle forskelle, har vi benyttet en simpel Student’s t-test til test af uaf-

hængighed mellem to grupper. Resultatet af testene er angivet med stjerner i

tabellerne, og stjernerne viser, i hvilken grad resultaterne er statistisk signifi-

kante. Vi bruger følgende niveauer i analyserne: En stjerne (*) betyder, at resul-

tatet er signifikant på et 5 %-niveau, to stjerner (**) betyder, at resultatet er sig-

nifikant på et 1 %-niveau, og tre stjerner (***) betyder, at resultatet er signifikant

på et 0,1 %-niveau. Når vi taler om, at noget er signifikant, vil det sige, at de for-

skelle, der måtte være i tallene, ikke kan tilskrives tilfældigheder i data, der er

opstået i stikprøven. Når der er tre stjerner, er der således meget stor sandsyn-

lighed for, at forskellene ikke er drevet af tilfældigheder.

105

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

6.2

6.2.1

Den kvalitative analyse

Rekruttering til interviews

Undersøgelsens interviewpersoner er blevet rekrutteret i samarbejde med

LGBT+ Danmark og ved sneboldsmetoden. Dette beskrives i afsnittene neden-

for.

Rekruttering af forældre

Vi udfærdigede en invitation til at deltage i interviewundersøgelsen med en be-

skrivelse af projektet målrettet forældre i LGBT+familier, hvor der er tre eller fire

forældre.

Det fremgik af invitationen, at vi søgte forældre, der havde lyst til at lade sig in-

terviewe om livet i LGBT+familier, og hvordan det er at danne en familie med tre

eller fire forældre, når det juridisk set kun er muligt at være to forældre til et

barn. Invitationen beskrev desuden, at formålet med interviewene var at blive

klogere på eventuelle udfordringer, som forældrene møder i hverdagen, fordi de

er mere end to forældre. Se eventuelt invitationsbrevet i Bilag 1.

Inklusionskriterierne for deltagelse var, at man skulle være forælder i en LGBT+

familie med tre eller fire forældre. Der var ingen krav om, hvilken ’type’ forælder

man var; altså om man var juridisk eller social forælder til barnet. Tværtimod

gjorde vi det klart i invitationsbrevet, at vi søgte begge slags forældre. Et andet

inklusionskriterie var, at forælderen skulle have en relation til barnet og tage del

i forældreansvaret over for det. Med andre ord søgte vi ikke donorforældre,

hvilket vi gjorde klart i invitationsbrevet.

LGBT+ Danmark videreformidlede invitationen til sine medlemmer via forenin-

gens Instagram med en opfordring om at kontakte VIVEs projektansvarlige. Der-

udover blev invitationen delt på VIVEs egen hjemmeside, Facebook og LinkedIn.

Vi fik i alt 10 henvendelser på baggrund af invitationsbrevet, mens de reste-

rende 2 deltagere blev rekrutteret ved hjælp af sneboldsmetoden.

Ud af de 12

forældre er 8 mænd/fædre og 4 kvinder/mødre. De 4 kvinder/mødre i undersø-

gelsen har alle juridisk forældreskab over ét eller flere af familiens børn. Her-

imod har blot halvdelen af de medvirkende mænd/fædre (dvs. 4 stk.) juridisk

forældreskab over ét eller flere af familiens børn. Se eventuelt Tabel 6.2 for en

oversigt over interviewpersonerne og de væsentligste karakteristika.

Oprindelig havde vi 13 interviewaftaler, men 1 deltager sprang fra i rekrutteringsprocessen på grund af

sygdom.

106

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

Vi valgte at inddrage samtlige henvendelser (10 stk.) og sample nogle yderligere

(2 stk.), dels fordi henvendelserne levede op til inklusionskriterierne, dels for at

opnå en vis diversitet i interviewmaterialet, både hvad angår køn, familiekon-

stellation og forældretype (om de er juridiske eller sociale forældre). Eksempel-

vis samplede vi flere forældre fra samme familie ved sneboldsmetoden (én for-

ælder henviste os til en anden), idet vi vurderede det som en styrke at få indsigt

i interne dynamikker og udfordringer i familien relateret til at have juridisk foræl-

dreskab eller ej. Vi fik med andre ord større indsigt og flere detaljer på, hvordan

det påvirker familien som helhed, at én eller flere af forældrene ikke har juridisk

forældreskab til barnet/børnene. I alt drejer det sig om 3 familier, der er repræ-

senteret i undersøgelsen med mere end én forælder. Herved medvirker i alt 9

unikke og forskellige LGBT+familier med tre eller fire forældre i undersøgelsen.

Tabel 6.2

Oversigt over interviewpersoner (forældre)

12 forældre fra 9 forskellige LGBT+familier med tre eller fire forældre

Navn

Gustav

Køn

Mand

Seksualitet

Homoseksuel

Familiekonstellation*

4 forældre

Antal børn

2 stk.

Forældrestatus

Social til barn nr. 1

Juridisk, biologisk til

barn nr. 2

Social

Juridisk

Biologisk, social

Juridisk, biologisk

Biologisk, social til 2

børn

Biologisk, social

Juridisk, biologisk

Hans

Dennis

Chris

Esben

Lasse

Isak

Kim

Fie

Helena

Jane

Bente

Mand

Kvinde

Homoseksuel

Heteroseksuel

Biseksuel

Homoseksuel

3 forældre

3 forældre (inkl. Chris)

3 forældre (inkl. Dennis)

3 forældre

3 forældre (inkl. Jane)

3 forældre (inkl. Bente)

3 forældre

3 forældre (inkl. Isak)

3 forældre (inkl. Kim)

1 stk.

2 stk.

1 stk.

1 stk.**

2 stk.

1 stk.

Anm.: Alle interviewpersoner optræder i anonymiseret form og alle navne er alias.

Note:

* Antallet af voksne i de medvirkende familier kan i praksis være højere end det antal, der fremgår af tabellen. Det skyl-

des, at nogle af familierne har endnu flere voksne tilknyttet deres familier i form af nye kærester eller partnere (dvs.

sted-/bonusforældre). Men fordi nye kærester/partnere (dvs. sted-/bonusforældre) hverken er sociale eller juridiske for-

ældre til familiens barn, vil undersøgelsen ikke beskæftige sig med dem – og de vil derfor heller ikke fremgå af denne

tabel. Forældreantallet og familiekonstellationen, der fremgår af tabellen, er således udelukkende juridiske eller sociale

LGBT+forældre, der har været med til at stifte og fortsat indgår i LGBT+familien.

** Kim har to børn, men i to forskellige familier. Da det kun er den ene familie og det ene barn, der er LGBT+familie/barn,

beskæftiger undersøgelsen sig udelukkende med denne familie.

Kilde:

VIVE

107

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

Rekruttering af fagprofessionelle

I alt er 3 fagprofessionelle rekrutteret til undersøgelsen. Rekrutteringen er sket

ved hjælp af sneboldsmetoden, hvor interviewpersoner (forældre) eller samar-

bejdspartnere fra LGBT+ Danmark har udpeget personer med indgående viden

om LGBT+familier og/eller familieret.

Inklusionskriteriet for fagpersonerne var, at de skulle have indsigt i eventuelle

LGBT+specifikke udfordringer i relation til forældre, der indgår i en LGBT+fami-

lie med tre eller fire forældre. Vi har på denne baggrund rekrutteret tre fagpro-

fessionelle med indsigt i området – på tre forskellige niveauer – som endvidere

arbejder med sagsbehandling eller rådgivning inden for området.

Tabel 6.3

Oversigt over interviewpersoner (fagprofessionelle)

3 fagprofessionelle med viden om LGBT+familier og/eller familieret

Navn

Fagprofessionel

Arbejdsplads

Privat virksomhed

LGBT+ Danmark

Familieretshuset

Fagområde

Jordemoder, sexolog og underviser med særligt fokus

på LGBT+familier

Juridisk konsulent med særligt fokus på LGBT+området

Juridisk konsulent med viden om forældremyndighed,

samvær og bopæl

Kilde:

VIVE

6.2.2

Dataindsamling

Vi beskriver processen for den kvalitative dataindsamling i afsnittene nedenfor.

Interviewguide

Til forældreinterviewene gjorde vi brug af en semistruktureret interviewguide.

Guiden blev udarbejdet med afsæt i projektgruppens indsigt i og research om-

kring området. For at kvalitetssikre guiden blev den sendt til kommentering hos

to fageksperter i LGBT+ Danmark.

Den anvendte guide var opbygget omkring en række temaer: baggrund, familie-

historik, roller og familiepraksis, udfordringer (hverdagslige og juridiske) samt

ønsker og forslag til lovgivningen. Guiden fulgte en ”tragtmodel”, hvilket bety-

der, at den første del af interviewet blev brugt til at stille åbne spørgsmål og

give interviewpersonen mulighed for at tale om det, som vedkommende fandt

afgørende for at belyse sine udfordringer i relation til at indgå i en LGBT+familie

med tre eller fire forældre. Anden del af interviewet blev brugt til at stille

108

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

spørgsmål til de beskrevne temaer, som interviewguiden var bygget op omkring.

Se eventuelt guiden i Bilag 2.

Til de fagprofessionelle interviews blev der ikke udarbejdet en interviewguide. I

stedet blev interviewene gennemført med afsæt i den pågældende fagprofessi-

onelles fagområde. Dette og fokus for interviewet blev afstemt mellem VIVEs

projektmedarbejdere og den pågældende fagprofessionelle forud for inter-

viewet (enten skriftligt eller telefonisk).

Fysiske og online/telefoniske interviews

Samtlige 15 interviews (12 interviews med forældre og 3 interviews med fagpro-

fessionelle) blev gennemført i perioden 14. februar 2023 til 17. april 2023.

Interviewene med forældre er i overvejende grad gennemført som fysiske inter-

views. 10 ud af de 12 interviews er foretaget fysisk; enten hjemme hos inter-

viewpersonerne, i et mødelokale på VIVE eller på interviewpersonernes arbejds-

plads. De resterende 2 interviews er henholdsvis gennemført telefonisk og on-

line (via Zoom). Vi lod det være op til interviewpersonerne at vælge tid og sted

for interviewet. Interviewene med forældrene tog mellem 50 minutter og 1,5

time.

Interviewene med de fagprofessionelle havde en gennemsnitlig varighed på 1

time, og 2 ud af de 3 fagprofessionelle interviews blev gennemført fysisk på de

fagprofessionelles arbejdspladser. Det sidste – og tredje – fagprofessionelle in-

terview blev gennemført telefonisk.

6.2.3

Databehandling

Alle interviews er blevet optaget på diktafon og er blevet delvist transskriberet.

Lydfilerne fra interviewene er blevet opbevaret i overensstemmelse med gæl-

dende regler om beskyttelse af persondata (læs eventuelt mere om VIVEs pri-

vatlivspolitik på: https://www.vive.dk/da/om-vive/vives-privatlivspolitik/).

Alle interviewpersoner er som led i transskriberingen blevet anonymiseret. Det

vil sige, at alle stednavne og navne er erstattet med andre. I udgangspunktet

nævnes interviewpersonernes børn, partnere eller medforældre ikke i analysen,

bortset fra i generelle termer i nogle enkelte tilfælde, hvor det er vigtigt for for-

ståelsen af en pointe eller et citat. Af anonymitetsmæssige årsager er det ikke

muligt at oplyse børnenes køn eller alder eller tilsvarende for de voksne, som in-

terviewpersonen danner familie med. Børnenes alder er i nogle tilfælde centrale

for forståelsen af de udfordringer, som undersøgelsen beskæftiger sig med (ka-

pitel 3), da de er knyttet til den lovgivning, som er gældende på forskellige tids-

punkter i barnets liv. Hovedparten af børnene er i starten af skolealderen eller

109

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om undersøgelse vedr. LGBT+familier med tre eller fire forældre, fra ministeren for ligestilling

yngre, og udfordringerne knytter sig derfor til den lovgivning, der gælder i dag

eller har været gældende de seneste fem år. Kun tre af forældrene har børn,

som er teenagere eller ældre. Når det er relevant for forståelsen af de udfor-

dringer, vi udfolder i rapporten, og ansvarligt i forhold til Interviewpersonernes

anonymitet, kommenteres der i teksten på tidsligheden af den konkrete episode

eller udfordring, som interviewpersonerne har haft (eksempelvis

”[Interviewper-

sons] oplevelse er relativ ny, dvs. den går ikke langt tilbage i tid”).

Citater, der

optræder i analysen, er så vidt muligt citeret ordret, men enkelte steder er cita-

terne blevet redigeret med henblik på læsbarhed.