Ligestillingsudvalget 2022-23 (2. samling)
LIU Alm.del Bilag 67
Offentligt
8. juli 2023
Til Ligestillingsudvalget
Emne: Genåbn det statslige Videnscenter for Ligestilling
I 2001 nedlukkede forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen det statslige Videnscenter
for Ligestilling. Siden nedlukningen af det statslige Videnscenter er Danmark rykkede længere og
længere ned i ligestillingsstatistikkerne- og det på trods af, at der findes et utal af organisationer, der
forsker og arbejder med og for ligestilling fx Institut for menneskerettigheder, Center for
Ligestillingsforskning på Roskilde Universitetscenter, KVINFO, Kvinderådet, LGTB+, Dansk
Kvindesamfund m.fl. Og måske er dette problemet. Der mangler et enstemmigt politisk fokus på
ligestilling. Og der mangler en politisk anerkendelse af, at vi ikke er nået i mål. MeToo har været en
spændende debat, og den har bl.a. rejst spørgsmålet om, hvorvidt MeToo drejer sig om
enkeltstående tilfælde- eller om det snarere er udtryk for et strukturelt problem? De mange
vidnesbyrd kunne tyde på sidstnævnte. Og andre statistikker understøtter dette. En ny undersøgelse
viser, at mange kvinder (70 %) ikke oplever lige muligheder, og så er der den uforklarlig lønforskel
på syv % i lederjob og 19, 1 % i funktionærjob. I 2.200 virksomheder i Danmark er blot 18,6 % af
bestyrelsesposter besat af kvinder. Kvinder er overrepræsenterede i statistikker, når det gælder
partnervold og partnerdrab. I 2022 oplever syv ud af to danske kvinder ikke ligestilling, fortæller en
vælgerundersøgelse udarbejdet af professor i statskundskab ved Aalborg Universitet, Jørgen Goul
Andersen. Og undersøgelsen viser, at 20 % af mænd under 50 mener, at ligestilling af gået for vidt.
Ny undersøgelse af Mie Plotnikov og Sara Louise Muhr har skrevet en bog om sexisme på danske
universiteter og indsamlet over 700 vidnesbyrd. Diskussionen er ligeledes på podcast ”Do you
know sexism?” Men hvordan kan universiteterne bedrive ordentlig forskning om ligestilling, når de
selv har disse udfordringer? Problemet er, at diskussionerne om ligestilling er politiseret. Der er en
tendens til at se ligestillingsprojektet som et socialistisk og ”feministisk” projekt, der hører til på
venstrefløjen. Diskussionerne om feminisme, højre og venstre ideologier stjæler opmærksomheden
fra det reelle problem, og vi kommer ingen vegne. Jeg mener derfor, der bør oprettes et nyt statsligt
Videnscenter for Ligestilling.
Isabelle Lillium