Ligestillingsudvalget 2022-23 (2. samling)
LIU Alm.del Bilag 53
Offentligt
2700752_0001.png
Fra:
Morten Emmerik Wøldike [mailto:[email protected]]
Sendt:
2. maj 2023 14:33
Til:
Katinka Villemoes <[email protected]>; Liza Christensen <[email protected]>
Cc:
Nina Vester-Andersen <[email protected]>
Emne:
Institut for Menneskerettigheder anbefaler en styrkelse af Finanstilsynets tilsyn med
forsikringsselskaberne
Kære Katinka og Liza
Folketingets Ligestillingsudvalg og Erhvervsudvalg
Institut for Menneskerettigheder udgiver i dag et
notat
om at styrke tilsynet med diskrimination i
forsikringer. Jeg håber, I vil have mulighed for at rundsende notatet til medlemmerne af Folketingets
Ligestillingsudvalg og Erhvervsudvalg.
Der har i de seneste år været stort fokus på diskrimination i forsikringer, hvor det blevet afdækket, at
forsikringsselskaber i årevis har haft kønsdiskriminerende forsikringsvilkår og bl.a. ikke har dækket skader
opstået i forbindelse med kvinders graviditet og fødsler. Ligeledes har der været eksempler på, at
forsikringsselskaber har udelukket ansøgere med handicap fra at tegne rejseforsikring, uden at selskabet
har foretaget en konkret og individuel vurdering af ansøgerens helbredsforhold og risici, hvilket efter
instituttets opfattelse er udtryk for diskrimination på grund af handicap. Og tidligere i år er det kommet
frem, at homoseksuelle mænd i en årrække har fået afslag på at tegne sygesikring, fordi de har taget det
forebyggende hiv-medicin PrEP. Det er efter instituttets opfattelse udtryk for diskrimination på grund af
seksuel orientering.
I det nye notat afdækker instituttet, at Finanstilsynets tilsyn med diskrimination på baggrund af køn i
forsikringer er særskilt reguleret forsikringsligebehandlingsloven. Finanstilsynet har derimod ikke en direkte
tilsynskompetence i forhold til diskrimination på baggrund af handicap, seksuel orientering, kønsidentitet,
kønsudtryk, kønskarakteristika, etnicitet og race. Finanstilsynets tilsyn følger alene af den almindelige god
skik-norm, hvor diskriminationsretten er blevet indfortolket.
På den baggrund anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at regeringen tager initiativ til at ændre
forsikringsligebehandlingsloven til også at omfatte beskyttelsesgrundene handicap, seksuel orientering,
kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika, etnicitet og race, så Finanstilsynets mulighed for at føre tilsyn
med forsikringsselskaberne styrkes.
Vi står naturligvis til rådighed for uddybning af ovenstående eller hvis der er andre spørgsmål.
De bedste hilsener
Morten
MORTEN EMMERIK WØLDIKE
SOCIOLOG OG LEDER AF TEAM KØN OG LGBT+
LIGEBEHANDLINGSAFDELINGEN
WILDERS PLADS 8K | DK-1403 KØBENHAVN K
TELEFON +45 91325764
TWITTER: @MEW1307
[email protected]
MENNESKERET.DK |
HUMANRIGHTS.DK