Ligestillingsudvalget 2022-23 (2. samling)
LIU Alm.del Bilag 5
Offentligt
Foreningen Far
v/Jesper Lohse
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 570
Doknr.
374831
Dato
20-01-2021
Kære Jesper Lohse
Tak for henvendelsen af 13. januar 2021, hvor du anmoder om et møde med mig. Du
henviser til et af foreningen udarbejdet ligestillingskatalog, idet du mener, at Danmark
på en række punkter overtræder menneskeretlige forpligtelser i behandlingen af
forældre.
Jeg er bekendt med, at ligestillingsministeren har takket ja til et møde med
foreningen. Jeg henviser herudover til mit svar til dig af 26. juni 2020, hvor jeg bl.a.
skrev, at forældreansvarsloven er udarbejdet i overensstemmelse med både FN’s
børnekonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for at sikre
barnets rettigheder, herunder at barnet har ret til kontakt til begge forældre.
Jeg må derfor fastholde, at jeg ikke er enig i, at den familieretlige lovgivning eller
systemet i øvrigt forskelsbehandler barnet eller den ene af forældrene frem for den
anden. På den baggrund – og da I skal mødes med ligestillingsministeren – mener jeg
ikke, at der er behov for et møde.
Med venlig hilsen
Astrid Krag