LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 49: Henvendelse af 19/4-2023 fra Institut for Menneskerettigheder om at de har offentliggjort undersøgelsen "Kandidaturets pris" som handler om chikane og trusler under folketingsvalgkampen 2022

Ligestillingsudvalget 2022-23 (2. samling)
LIU Alm.del Bilag 49
Offentligt

KANDIDATURETS PRIS

EN ANALYSE AF CHIKANE OG TRUSLER UNDER FOLKETINGSVALGET 2022

KANDIDATURETS PRIS

EN ANALYSE AF CHIKANE OG TRUSLER UNDER FOLKETINGSVALGET 2022

Forfattere:

Tinne Steffensen og Lumi Zuleta

Redaktion:

Morten Emmerik Wøldike

Ansvarlig:

Bjarke Oxlund

ISBN:

978-87-7570-171-1

e-ISBN:

978-87-7570-170-4

Layout:

Michael Länger

Wilders Plads 8K, 1403 København K

Telefon 3269 8888

menneskeret.dk

Denne publikation eller dele af den må reproduceres til ikkekommercielle formål med

tydelig angivelse af kilde.

Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger fx store

typer, korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster.

Læs mere om tilgængelighed på

www.menneskeret.dk/tilgaengelighed

INHOLD

RESUMÉ OG ANBEFALINGER

BAGGRUND OG FORMÅL

1.1 NÅR BAGSIDEN AF MEDALJEN BLIVER ET DEMOKRATISK PROBLEM

1.2 TIDLIGERE UNDERSØGELSER AF CHIKANE OG TRUSLER I VALGKAMPEN 7

SÅDAN HAR VI GJORT

2.1 DATAGRUNDLAG

2.2 SVARPROCENT OG REPRÆSENTATIVITET

2.3 METODISKE OVERVEJELSER

2.3.1 Generaliserbarhed og selektionsbias

2.3.2 Forbehold og styrker ved undersøgelsen

NÅR CHIKANE OG TRUSLER BLIVER HVERDAG I VALGKAMPEN

3.1 UNGE OG KVINDER ER HÅRDEST RAMT

3.2 NÅR VALGKAMPEN GÅR ONLINE, GØR CHIKANEN OG TRUSLERNE

DET OGSÅ

3.3 CHIKANE OG TRUSLER KOMMER OFTEST FRA EN FREMMED MAND

3.4 CHIKANE OG TRUSLER RETTES OFTEST MOD KANDIDATERNES

POLITISKE HOLDNINGER

3.5 KVINDER OG YNGRE RAMMES OFTERE PÅ DERES KØN OG ALDER

3.6 CHIKANE OG TRUSLER HAR BÅDE PERSONLIGE OG DEMOKRATISKE

KONSEKVENSER

3.7 MÆND LADER SIG I MINDRE GRAD PÅVIRKE, MENS KVINDER HOLDER

SIG TILBAGE

3.8 HVER SYVENDE OVERVEJER IKKE AT GENOPSTILLE PÅ GRUND AF

CHIKANE OG TRUSLER

HVOR SØGER KANDIDATERNE HJÆLP?

4.1 FOR HVER FEMTE KANDIDAT ER CHIKANE OG TRUSLER EN DEL AF

HVERDAGEN, DER IKKE ER VÆRD AT ANMELDE TIL POLITIET

4.2 RINGE HJÆLP AT HENTE HOS SOCIALE MEDIER

4.3 FLERTAL FØLER IKKE BEHOV FOR AT SØGE STØTTE HOS PARTI, MEN

DER ER OGSÅ TVIVL OM PARTIETS ROLLE

BILAG

RESUMÉ OG ANBEFALINGER

Denne undersøgelse sætter fokus på politiske kandidaters oplevelse med chikane

og trusler i valgkampen op til folketingsvalget 2022. Undersøgelsen afdækker

omfanget, karakteren og konsekvenserne af chikane og trusler, samt hvor kandidaterne

søger støtte og vejledning, når de har oplevet chikane og trusler. Undersøgelsen

bygger på besvarelser af et spørgeskema fra en repræsentativ stikprøve af 262

folketingskandidater. Undersøgelsen viser:

Chikane og trusler i valgkampen er udbredt og skelner ikke mellem politiske blokke

Tre ud af fire opstillede kandidater (75 %) har oplevet chikane eller trusler i

valgkampen op til folketingsvalget 2022. Det sker hyppigst i form af hadefulde eller

uønskede kommentarer på sociale medier og hærværk mod plakater. Vi finder i

denne undersøgelse ingen sammenhæng mellem omfanget af chikane og trusler i

valgkampen og de politiske blokke.

De unge kandidater står for skud

Yngre kandidater er mest udsat for trusler og chikane i valgkampen. Det gælder både

mandlige og kvindelige kandidater. Blandt de 18-39-årige angiver hele 89 %, at de har

oplevet chikane og trusler, mens der blandt de ældre kandidater (60+ år) er betydeligt

færre (49 %).

Både mænd og kvinder rammes, mens chikane mod kvinder er kønnet og

seksualiseret

82 % af de kvindelige kandidater og 71 % af de mandlige kandidater har oplevet

chikane og trusler. Forskellen er ikke signifikant. Når vi zoomer ind på de specifikke

oplevelser, er de kvindelige kandidater i højere grad udsat for seksuel chikane og

uønskede henvendelser eller hadefulde kommentarer, fx på de sociale medier. 18 % af

de kvindelige kandidater har oplevet seksuel chikane i en eller anden form, mens det

blandt mændene kun er 5 %.

Sociale medier lægger platform til chikane og trusler, men kandidater oplever ikke

tilstrækkelig hjælp

Sociale medier er i dag en af de vigtigste platforme for politiske kandidater, når de

skal nå ud til vælgerne og føre valgkamp. Men det er også platforme, hvor chikane og

trusler nemt finder vej til kandidaterne. 59 % af kandidaterne har oplevet uønskede

henvendelser, hadefulde kommentarer eller seksuel chikane på de sociale medier

under deres valgkamp. Blandt de kvindelige kandidater er det 69 % sammenlignet

med 53 % blandt de mandlige kandidater. Hver tredje kandidat har anmeldt en

kommentar eller besked til de sociale medier. Af dem har kun 8 % følt, at de i høj grad

har fået hjælp fra det sociale medie.

Chikane og trusler har både personlige og demokratiske konsekvenser

Chikane og trusler har en række uhensigtsmæssige konsekvenser for den enkelte

kandidat, men påvirker også, hvordan kandidaterne fører valgkamp. Halvdelen af de

kandidater, der har oplevet chikane og trusler, svarer, at chikanen og truslerne har

påvirket deres adfærd i valgkampen. Hver fjerde (26 %) bliver mere varsom med, hvad

de skriver på sociale medier, ligesom hver fjerde (25 %) bliver mentalt påvirket af at

blive udsat for chikane og trusler. Kvinder bliver i langt højere grad varsomme med,

hvordan de deltager i valgkampen. 14 % af de kandidater, der har oplevet chikane og

trusler overvejer at undlade at genopstille som konsekvens af deres oplevelser.

Få kandidater søger hjælp hos deres parti eller politiet

12 % af de kandidater, der har oplevet chikane og trusler, er gået til deres parti for at

få støtte og vejledning, mens 9 % af hændelserne er anmeldt til politiet. Omtrent

halvdelen af respondenterne, der har oplevet chikane og trusler, svarer, at hændelserne

ikke har haft karakter af at være strafbare, eller at de ikke har haft behov for at søge

hjælp hos partiet. 18 % af kandidaterne begrunder dog deres manglende anmeldelse

til politiet med, at de ofte oplever lignende hændelser. 10 % har enten ikke kendskab

til, hvilken hjælp der er at søge hos partiet, eller har ikke tillid til, at partiet kan hjælpe.

På baggrund af undersøgelsens konklusioner anbefaler Institut for

Menneskerettigheder:

•

At de politiske partier etablerer en rådgivningsfunktion, der giver politiske

kandidater vejledning om, hvordan hændelser med trusler og chikane håndteres

og anmeldes til politiet og de sociale medier.

BAGGRUND OG FORMÅL

Institut for Menneskerettigheder har som nationalt ligebehandlingsorgan til opgave

at fremme ligebehandling og bekæmpe forskelsbehandling på baggrund af køn,

seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika, handicap, race eller

etnisk oprindelse. Det sker blandt andet ved at foretage uafhængige undersøgelser af

forskelsbehandling og komme med anbefalinger til, hvordan ligebehandling kan styrkes.

I denne analyse undersøger vi gennem en spørgeskemaundersøgelse omfanget,

karakteren og konsekvenserne af opstillede kandidaters oplevelser med chikane

og trusler i valgkampen op til folketingsvalget 2022. Spørgeskemaet er udsendt

umiddelbart efter valget og er besvaret af 262 kandidater. Med tilføjede vægte er

stikprøven repræsentativ i forhold til alder, køn, storkreds og politisk tilhørsforhold. I

spørgeskemaet har det været muligt for kandidaterne at uddybe deres besvarelser i

kommentarfelter. Disse eksempler præsenteres undervejs i anonymiseret form.

Institut for Menneskerettigheder har tidligere sat fokus på kvinders

underrepræsentation i både kommunalpolitik og landspolitik og de barrierer, som

etniske minoritetskandidater møder, når de går aktivt ind i politik. Vi har ligeledes sat

fokus på omfanget og konsekvenserne af den hårde tone i den offentlige debat på

sociale medier, hvor særligt unge og kvinder afholder sig fra at deltage i debatter på

Facebook og andre sociale medier på grund af den hårde tone.

1.1

NÅR BAGSIDEN AF MEDALJEN BLIVER ET DEMOKRATISK PROBLEM

Der er udbredt enighed om, at en bred repræsentation af forskellige erfaringer og

interesser i vores demokratiske forsamlinger er et ideal, der skal tilstræbes. For at

sikre en bred repræsentation gennem både rekruttering og fastholdelse af de politiske

kandidater er det nødvendigt at minimere barriererne for deltagelse i politik. Stadig

færre danskere er medlem af politiske partier, og kandidater rekrutteres oftest blandt

aktive partimedlemmer.

Hvis det, man får med i købet, når man stiller sig til rådighed

for vælgerne, er chikane og trusler, er det ikke blot bagsiden af medaljen for de, der

vælges ind, men også et demokratisk problem.

Det er med andre ord af afgørende betydning, at kandidaters oplevelser med fx

chikane og trusler ikke fører til, at de undlader at genopstille, eller at oplevelserne

bliver et skræmmeeksempel for andre, der afholder potentielle kandidater fra at søge

medlemskab og indflydelse i politiske partier. De politiske partier og vælgerne risikerer

– på tværs af det politiske spektrum – at puljen af politiske kandidater ikke opdyrkes

tilstrækkeligt, og at fremtidige politikere afholder sig fra at gå den vej.

1.2

TIDLIGERE UNDERSØGELSER AF CHIKANE OG TRUSLER I

VALGKAMPEN

Institut for Menneskerettigheder fandt i en undersøgelse af valgkampen op til

folketingsvalget 2019, at syv ud af 10 kandidater (72 %) oplevede chikane eller trusler

i valgkampen.

Hansen og Stubager m.fl. dokumenterer også, at chikane var udbredt

under folketingsvalget 2019. De finder, at syv ud af 10 kandidater oplevede online

chikane, seks ud af 10 oplevede verbal chikane, og endelig oplevede en ud af 10 fysisk

chikane.

Institut for Menneskerettigheders tidligere undersøgelser af chikane og trusler mod

politiske kandidater i kommunal- og landspolitik dokumenterer, at chikane og trusler

har store konsekvenser for de politiske kandidater, der stiller op til valg.

Mange giver

udtryk for, at de bliver mere forsigtige med at deltage i debatten og trækker sig fra

politiske debatter. Vi ser også, at flere overvejer, om de skal fortsætte i politik fremover

på grund af deres oplevelser med chikane og trusler. Særligt unge, kvinder og etniske

minoriteter var udsat for chikane og trusler i valgkampen op til kommunalvalget

2021. Det er et grundlæggende problem for repræsentationen i demokratiet, hvis

bestemte grupper og deres synspunkter og erfaringer udebliver, og befolkningen ikke

repræsenteres på bredeste vis. Da der samlet set er langt færre opstillede kandidater

til et folketingsvalg end til kommunalvalget i de 98 kommuner, er datagrundlaget

desværre ikke tilskrækkeligt stort til, at det er muligt at stille skarpt på gruppen af

minoritetsetniske kandidater i denne undersøgelse.

Kandidaternes mange måder at gøre sig synlige over for vælgerne på tjener til at

udbrede kendskabet til kandidaterne og deres mærkesager blandt vælgerne. En

valgkamp føres i dag på sociale medier, i dagspressen, på tv og på gaden døgnet rundt.

Ifølge Hansen og Stubager m.fl. var Facebook det mest anvendte kampagneredskab

under valgkampen i 2019, idet 96 % af kandidaterne benyttede sig af Facebook som

supplement til de mere traditionelle kampagneredskaber såsom vælgermøder,

valgplakater, læserbreve, tv mm.

Udviklingen er sket relativt hurtigt. Fra 2011 til 2015

fordobledes andelen af vælgere, der angav, at de brugte sociale medier til fx at søge

information om valget og de politiske kandidater.

Denne undersøgelse bekræfter billedet. 93 % af kandidaterne svarer, at de har brugt

sociale medier til at udbrede deres politiske budskaber i valgkampen. Sociale medier

anvendes bredt på tværs af partier, køn og alder.

At være eksponeret på daglig basis i en lang valgkamp er ikke uden omkostninger.

Sociale medier har gjort det let for politiske kandidater at kommunikere deres

budskaber direkte til vælgerne – også uden om det redaktionelle filter, som findes i

aviser, radio og tv. På samme tid har de sociale medier gjort det nemt for vælgerne at

gå i direkte dialog med de politiske kandidater. Omvendt er de sociale medier også

blevet en arena, hvor man nemt kan angribe de politiske kandidater, som man ikke

sympatiserer eller er enig med.

Flere studier har vist, at online chikane er den mest udbredte form for chikane under

valgkampe, og at denne chikane kommer med en række følgevirkninger.

SÅDAN HAR VI GJORT

2.1

DATAGRUNDLAG

Analysen baserer sig på et web-spørgeskema udsendt til alle kandidater, der var

opstillet til folketingsvalget 2022. Data er indsamlet i perioden fra 2. november 2022

til 28. november 2022 af Epinion på vegne af Institut for Menneskerettigheder.

I måneden op til valget indsamlede Institut for Menneskerettigheder offentligt

tilgængelige e-mailadresser på opstillede kandidater via partiernes hjemmesider. Disse

e-mailadresser blev sammenholdt med den officielle liste med opstillede kandidater,

der offentliggøres otte dage forud for valget på Indenrigs- og Boligministeriets

hjemmeside. Spørgeskemaet blev udsendt dagen efter valget og blev efterfulgt af

tre påmindelser (henholdsvis en, to og tre uger efter) til de kandidater, der ikke havde

besvaret undersøgelsen endnu.

2.2

SVARPROCENT OG REPRÆSENTATIVITET

Der var i alt 1.014 opstillede kandidater til folketingsvalget 2022. Af disse var 16

kandidater uden for partierne. Vi tager udgangspunkt i de 998 kandidater, der er

opstillet for et parti, og de 998 kandidater udgør undersøgelsens population. Der er

blevet indsamlet e-mailadresser på 965 af de i alt 998 opstillede kandidater. Der er

altså i alt 42 personer, svarende til 3 % af kandidaterne, som ikke har fået tilsendt en

invitation til undersøgelsen, da det ikke var muligt at finde e-mailadresser på disse.

Med besvarelser fra 262 af kandidaterne har lidt flere end hver fjerde opstillede

kandidat deltaget i undersøgelsen (26 %). Da vi alene havde e-mailadresser på 965

kandidater, har undersøgelsen en svarprocent på 27 %. Det er afgørende for kvaliteten

og generaliserbarheden af data, at spørgeskemaet er udformet på en måde, der ikke

afskærer nogen fra at svare, og at stikprøven (deltagende kandidater) afspejler den

samlede pulje af kandidater.

På grund af den relativt lille stikprøve er det ikke muligt, som i Institut for

Menneskerettigheders tidligere undersøgelse af chikane og trusler mod

kommunalvalgskandidater i 2021, at inddrage betydningen af kandidaternes etniske

minoritetsstatus, LGBT+-tilhørsforhold eller handicap.

Det er ligeledes afgørende for resultaternes generaliserbarhed, at de, der har besvaret

undersøgelsen, er repræsentative for hele gruppen af opstillede folketingskandidater.

Tabel 1 viser fordelingen af køn, alder, storkreds og den politiske blok, kandidaten

stiller op for (forstået som traditionel rød blok, traditionel blå blok og Moderaterne), for

henholdsvis alle kandidater (populationen) og de indsamlede besvarelser (stikprøven).

Via Danmarks Statistiks opgørelse af kandidaternes køn, alder, storkreds og parti er

det muligt at udlede, hvor repræsentativ vores stikprøve er. Tabel 1 viser, at stikprøven

generelt repræsenterer populationen af kandidater godt – med relativt små forskelle

(differencer i procentpoint).

TABEL 1: FORDELING AF KØN, ALDER, STORKREDS OG POLITISK BLOK

BLANDT KANDIDATER I POPULATIONEN SAMMENHOLDT MED STIKPRØVEN –

FØR OG EFTER VÆGTNING.

Population

(kilde: DST)

Stikprøve

Difference i

procentpoint

Stikprøve

efter vægtning

Køn

Alder

Mand

Kvinde

18-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

60+ år

62%

38%

16%

18%

26%

25%

15%

13%

59%

41%

12%

17%

29%

23%

19%

12%

-3%

-4%

-1%

-2%

-1%

62%

38%

15%

18%

26%

15%

13%

Storkreds

Københavns

Storkreds

Københavns

Omegns

Storkreds

Nordsjællands

Storkreds

Bornholms

Storkreds

Sjællands

Storkreds

Fyns Storkreds

Sydjyllands

Storkreds

Østjyllands

Storkreds

Vestjyllands

Storkreds

Nordjyllands

Storkreds

13%

12%

10%

46%

49%

998

13%

16%

13%

12%

52%

43%

262

-1%

-2%

+6%

-6%

12%

13%

12%

10%

46%

49%

262

Politisk blok

Rød blok

Blå blok

Moderaterne

Antal kandidater

Den største forskel mellem population og stikprøve ses i alder og politisk blok, hvor

ældre kandidater og kandidater tilhørende rød blok er en smule overrepræsenterede

i stikprøven, mens yngre kandidater og kandidater, der tilhører blå blok er en smule

underrepræsenterede. For at gøre op for de små forskelle er der lavet vægte baseret

på data (køn, alder, storkreds og politisk blok). Alle procenter, der fremgår i analysen, er

vægtede procenter.

I den vægtede stikprøve angav 3 %, at de har et længerevarende helbredsproblem

eller fysisk handicap, der er synligt, mens 5 % angav, at andre opfatter dem som

indvandrere eller efterkommere. Grupperne er for små i antal til, at det er muligt at

undersøge omfang af chikane og trusler for grupperne separat.

2.3

METODISKE OVERVEJELSER

I det følgende vil vi gennemgå undersøgelsens generaliserbarhed, og hvilke tiltag der

er lavet for at imødekomme udfordringer med selektionsbias, sikre gyldigheden af

undersøgelsens resultater og øge undersøgelsens nøjagtighed.

2.3.1

Generaliserbarhed og selektionsbias

Denne undersøgelses svarprocent og stikprøvens repræsentativitet suppleret med

vægtningen gør, at vi med rimelig sikkerhed kan udlede denne analyses resultater til

at gælde for alle opstillede kandidater ved folketingsvalget 2022. Vi rapporterer kun

på forskelle og sammenhænge, der er solide (også kaldet statistisk signifikante) på

et signifikansniveau på 5 %. Fraværet af signifikante forskelle kan skyldes den relativt

lille stikprøve, og er derfor ikke nødvendigvis udtryk for, at en given sammenhæng

ikke findes i populationen. I figurer og tabeller i analysen indgår vægtede procenter og

uvægtede antal besvarelser.

For at undgå, at kandidater fravælger at svare, fordi de ikke føler, at undersøgelsen

er relevant for dem (hvilket kan medføre såkaldt selektionsbias), er det gjort klart i

invitationen, at undersøgelsen udsendes til samtlige kandidater, og eksempler på

chikane og trusler er nævnt for at gøre det tydeligt, at det er en bred vifte af oplevelser,

der bliver spurgt ind til (se invitation i bilag).

Selvom det er svært at udelukke selektionsbias fuldstændigt, er der ikke umiddelbart

noget, der tyder på, at der er væsentligt frafald i de sociodemografiske grupper,

der sjældnere oplever chikane. Vi finder eksempelvis, at den gruppe, der oplever

mindst chikane og trusler, er mænd over 60 år, som er en smule overrepræsenteret i

undersøgelsen.

2.3.2 Forbehold og styrker ved undersøgelsen

Da det kan være vidt forskelligt, hvad den enkelte kandidat oplever som chikane

eller trusler, er det vigtigt at spørge så konkret som muligt. Vi har forsøgt at tegne

en udtømmende række af konkrete oplevelser, som kandidaterne kan krydse af i

svarkategorierne.

I denne undersøgelse afdækker vi alene respondenternes subjektive oplevelser med

chikane og trusler og tolkninger af hændelserne. Det er således ikke formålet at undersøge

omfanget af chikane og trusler i juridisk eller strafferetlig forstand. Vi kan med andre

ord ikke vide, hvor mange af disse tilfælde der ville være strafbare, hvis de blev meldt til

politiet. Hovedformålet er at undersøge omfang og konsekvenser af oplevet chikane og

trusler målrettet folketingskandidater. Konsekvenserne kan – som denne undersøgelse

bekræfter – være alvorlige, uanset om der er tale om strafbare forhold eller ej.

Institut for Menneskerettigheder foretog en lignende undersøgelse i forbindelse med

folketingsvalget 2019. De to undersøgelser er ikke direkte sammenlignelige, da data

for undersøgelsen i 2019 ikke er vægtede, og der er foretaget mindre rettelser i enkelte

svarkategorier i 2022. Dog er spørgsmålsformuleringer langt hen ad vejen de samme.

Med disse forbehold in mente finder vi, at resultaterne i denne undersøgelse overordnet

set ligger i tråd med resultaterne fra 2019-undersøgelsen. Mens 72 % af kandidaterne i

2019 oplevede chikane og trusler i valgkampen, er tallet i denne undersøgelse 75 %. De

steder, hvor det er relevant i den følgende gennemgang af resultater, inddrager vi tal fra

undersøgelsen af valgkampen i 2019.

CHIKANE OG TRUSLER I UNDERSØGELSEN

Kandidaterne er i spørgeskemaet blevet præsenteret for følgende spørgsmål. Det er

disse svarkategorier, som definerer chikane og trusler i denne undersøgelse.

Har du oplevet nogle af følgende former for chikane eller trusler, i forbindelse

med at du har ført valgkamp? Det kan være i kontakt med vælgere på gaden, til

vælgermøder, på sociale medier mm. Du må gerne angive flere svar.

□

Uønskede henvendelser på sociale medier

Uønskede henvendelser via brev, e-mail, telefonopkald og SMS’er

Uønskede henvendelser i det offentlige rum

Hadefulde kommentarer på sociale medier

Chikanerende tilråb

Falsk rygtespredning

Chikanerende adfærd ved/mod min bopæl

Chikane af min familie/mine nærmeste

Seksuel chikane i form af kommentarer/beskeder på sociale medier

Seksuel chikane i form af mundtlige kommentarer

Seksuel chikane i form af uønsket berøring

Hærværk af valgplakater

Anden hærværk (fx på køretøj, ved bopæl, personlige ejendele mm.)

Forfølgelse/stalking

Trusler om hærværk

Trusler om afsløringer af private forhold

Trusler mod min familie/mine nærmeste

Trusler om vold, voldtægt eller trusler på livet

Andet

Jeg har ikke oplevet chikane eller trusler under valgkampen

Ved ikke

Ønsker ikke at besvare

NÅR CHIKANE OG TRUSLER BLIVER HVERDAG I

VALGKAMPEN

Tre ud af fire kandidater (75 %) har oplevet en eller flere af de opstillede former for

chikane eller trusler i løbet af valgkampen i 2022. I undersøgelsen af folketingsvalget

2019 var det 72 %, der havde oplevet chikane eller trusler i forbindelse med

valgkampen.

FIGUR 1: CHIKANE ELLER TRUSLER I VALGKAMPEN 2022.

75%

Har oplevet én eller flere former for chikane eller trusler i valgkampen

Figurnote: Alle respondenter. 262 besvarelser. Spørgsmål: Har du oplevet nogle af

følgende former for chikane eller trusler, i forbindelse med at du har ført valgkamp?

Det kan være i kontakt med vælgere på gaden, til vælgermøder, på sociale medier mm.

Vi finder i denne undersøgelse ingen sammenhæng mellem politisk blok og omfanget

af kandidater, der har oplevet chikane eller trusler i valgkampen.

Figur 2 viser, at de mest hyppige former for chikane og trusler, som kandidaterne

har oplevet i valgkampen, er hadefulde kommentarer på sociale medier, som 49 %

oplever, mens 48 % har oplevet hærværk af valgplakater, og 46 % har fået uønskede

henvendelser på sociale medier. Det er stort set samme billede som i 2019, hvor disse

tre former for chikane og trusler også var de mest hyppige.

Hærværk af plakater dækker over både at have fået taget plakater ned, sat

klistermærker på, men også mere alvorlige hærværksformer, hvor øjne eller hoved er

skåret ud, eller en trussel er blevet påført. 6 % af kandidaterne har oplevet trusler om

vold, voldtægt eller trusler på livet, hvilket svarer til, at cirka 60 kandidater samlet set i

valgkampen har oplevet alvorlige trusler.

FIGUR 2: OMFANG AF CHIKANE OG TRUSLER FORDELT PÅ TYPER.

Hadefulde kommentarer på sociale medier

49%

Hærværk af valgplakater

48%

Uønskede henvendelser på sociale medier

46%

Uønskede henvendelser i det offentlige rum

Uønskede henvendelser via brev, e-mail,

telefonopkald og SMS’er

Chikanerende tilråb

27%

26%

25%

Falsk rygtespredning

Seksuel chikane i form af

kommentarer/beskeder på sociale medier

Trusler om vold, voldtægt eller trusler på livet

14%

Trusler om hærværk

Andet

Seksuel chikane i form af mundtlige

kommentarer

Chikane af min familie/mine nærmeste

Anden hærværk (fx på køretøj, ved bopæl,

personlige ejendele mm.)

Trusler om afsløringer af private forhold

Trusler mod min familie/mine nærmeste

Forfølgelse/stalking

Seksuel chikane i form af uønsket berøring

Chikanerende adfærd ved/mod min bopæl

I alt

Figurnote: Alle respondenter. 262 besvarelser. Spørgsmål: Har du oplevet nogle af

følgende former for chikane eller trusler, i forbindelse med at du har ført valgkamp?

Det kan være i kontakt med vælgere på gaden, til vælgermøder, på sociale medier mm.

Jeg har ved to debatter ud af seks oplevet at blive decideret svinet til af tilhørere,

som kritiserede mit partis klimapolitik. Begge gange var yderst ubehagelige og har

nærmest givet mig en form for angst ved optræden offentligt.”

”Det er irriterende, men går mig ikke personligt på, når plakater fx rives ned. Men denne

gang var der en plakat, hvor nogle satte en lille kniv gennem panden på mit billede på en

plakat og lod den sidde. Det skete ved mine børns skole, og det var lidt voldsomt.”

”Jeg stod med min plakat i hånden, da en fremmed mand uopfordret går hen til mig og

gentagende gange siger til mig, at jeg er tyk og for tyk til at stille op til et offentligt hverv.”

”Efter et opslag om ligestilling fik jeg besked på at holde kæft, og at kvinder er dovne,

dumme og ikke egner sig til politik.”

”Jeg fik en anonym voldtægtstrussel per mail.”

”Jeg fik en besked fra en, som mente, at jeg skulle dræbes med et jernbat og kastes i

havnen som den ’faggot’ [homoseksuel mand, red.], jeg er. Det var meget ubehageligt.”

”Jeg fik en mail fra en krypteret mailadresse, hvor der stod: ’Smag min glock [et

våben, red.].’”

”Jeg har modtaget en besked på telefonsvareren med ønsket om, at jeg ville være

død i morgen.”

3.1

UNGE OG KVINDER ER HÅRDEST RAMT

I det følgende har vi grupperet de 18 forskellige former for chikane og trusler i fem

kategorier: 1) Uønskede henvendelser eller hadefulde kommentarer, 2) Chikane,

3) Seksuel chikane, 4) Hærværk og 5) Trusler. Det er disse fem kategorier, som vi

rapporterer på i det følgende. For et overblik over gruppering af svarkategorier, se mere

i bilag.

Figur 3 viser, at kvinder oplever bestemte typer af chikane og trusler oftere end

mænd. Der er tale om signifikante forskelle. De kvindelige kandidater har tre gange

så ofte været udsat for seksuel chikane (18 % mod 5 %), ligesom de i højere grad end

mænd oplever uønskede henvendelser eller hadefulde kommentarer (76 % mod

60 %). Overordnet set rapporterer 82 % af de kvindelige kandidater og 71 % af de

mandlige kandidater at have oplevet chikane eller trusler, om end denne forskel ikke er

signifikant.

FIGUR 3: OMFANG AF CHIKANE OG TRUSLER. KØN.

Uønskede henvendelser eller hadefulde kommentarer

Kvinde

I alt

Mand

Seksuel chikane

18%

10%

76%

66%

60%

Figurnote: Alle respondenter. 262 besvarelser. Spørgsmål: Har du oplevet nogle af

følgende former for chikane eller trusler, i forbindelse med at du har ført valgkamp?

Det kan være i kontakt med vælgere på gaden, til vælgermøder, på sociale medier mm.

For oversigt over, hvilke svarkategorier der er inkluderet, se bilag.

Figur 4 viser, hvordan de forskellige aldersgrupper oplever chikane og trusler, og her er

det tydeligt, at den yngste aldersgruppe – de 18-39-årige – oftest er udsat for samtlige

typer af chikane og trusler, som er grupperet i de fem kategorier. Den mest markante

forskel ser vi i forhold til trusler, hvor de 18-39-årige oplever mere end dobbelt så

mange trusler. Det samme gælder i forhold til seksuel chikane, hvor den yngre gruppe

er tre gange så udsat som gruppen over 40 år. Figuren tegner således et nedslående

billede af, hvordan det er at være ung i politik i dag.

Zoomer vi ind på gruppen af kvindelige kandidater under 40 år, har hele 28 % oplevet

seksuel chikane. Der er dog tale om relativt få observationer i denne gruppe, og

estimatets præcise størrelse er derfor forbundet med usikkerhed. Tallene er i tråd med

Institut for Menneskerettigheders undersøgelse fra 2019.

FIGUR 4: CHIKANE OG TRUSLER. ALDER.

100

Mindst én form

Uønskede

for chikane eller henvendelser eller

trusler

hadefulde

kommentarer

Hærværk mv.

Chikane mm.

Trusler

Seksuel chikane

89%

75%

68%

76%

66%

61%

59%

48%

43%

34%

29%

18%

12%

17%

10%

18-39 år

I alt

40+

Figurnote: Alle respondenter. 262 besvarelser. Har du oplevet nogle af følgende

former for chikane eller trusler, i forbindelse med at du har ført valgkamp? Det kan

være i kontakt med vælgere på gaden, til vælgermøder, på sociale medier mm.

3.2

NÅR VALGKAMPEN GÅR ONLINE, GØR CHIKANEN OG TRUSLERNE DET

OGSÅ

Sociale medier har gennem årene vokset sig til at være en af de væsentligste arenaer

til at føre valgkamp. Det ses ved partiernes stigende brug af kampagnemidler til

annoncering via sociale medier.

93 % af kandidaterne har anvendt sociale medier, fx

gennem opslag, videoer og debatter med vælgerne. Der er ingen signifikant forskel

mellem køn eller de to aldersgrupper i brugen af sociale medier.

Besvarelserne viser dog også, at mere traditionelle aktiviteter såsom at deltage

fysisk i debatarrangementer prioriteres af kandidaterne (92 %), ligesom at uddeling

af valgmateriale på gaden (89 %) og synlighed via plakater (83 %) er væsentlige

elementer i en valgkamp. Se mere herom i tabel 1 i bilag.

FIGUR 5: HAR GJORT BRUG AF SOCIALE MEDIER I VALGKAMPEN, FX GENNEM

OPSLAG, VIDEO OG DEBAT PÅ FACEBOOK, INSTAGRAM, YOUTUBE MM.

93%

Figurnote: Alle respondenter. 262 besvarelser. Spørgsmål: Hvordan har du ført

valgkamp? Har sat kryds ved svarkategorien: brug af sociale medier, fx Facebook,

Instagram, YouTube mm., gennem opslag, video og debat.

Figur 6 viser, at 59 % af kandidaterne angiver, at de har oplevet chikane og trusler på

sociale medier i løbet af valgkampen. I undersøgelsen af folketingsvalget 2019 var der

57 %, der angav, at de havde oplevet chikane eller trusler på sociale medier. Billedet er

noget nær det samme ved de to folketingsvalg.

Af figuren ses også, at kvinder i noget højere grad (69 %) end mænd (53 %) har oplevet

uønskede henvendelser, hadefulde kommentarer eller seksuel chikane på sociale

medier i løbet af valgkampen.

FIGUR 6: HAR OPLEVET UØNSKEDE HENVENDELSER, HADEFULDE

KOMMENTARER ELLER SEKSUEL CHIKANE PÅ SOCIALE MEDIER I

FORBINDELSE MED VALGKAMPEN. KØN.

Kvinder

I alt

Mænd

69%

59%

53%

Figurnote: Alle respondenter. 262 besvarelser. Spørgsmål: Har du oplevet nogle af

følgende former for chikane eller trusler, i forbindelse med at du har ført valgkamp?

Det kan være i kontakt med vælgere på gaden, til vælgermøder, på sociale medier

mm. Har sat kryds ved svarkategorierne: uønskede henvendelser på sociale

medier, hadefulde kommentarer på sociale medier eller seksuel chikane i form af

kommentarer/beskeder på sociale medier.

Som vist i figur 7 er der signifikant flere kandidater under 40 år, der angiver, at de har

oplevet chikane og trusler på sociale medier, sammenlignet med kandidater på 40 år

og over.

FIGUR 7: HAR OPLEVET UØNSKEDE HENVENDELSER, HADEFULDE

KOMMENTARER ELLER SEKSUEL CHIKANE PÅ SOCIALE MEDIER I

FORBINDELSE MED VALGKAMPEN. ALDER.

18-39 år

I alt

40+ år

69%

59%

54%

Figurnote: Alle respondenter. 262 besvarelser. Spørgsmål: Har du oplevet nogle af

følgende former for chikane eller trusler, i forbindelse med at du har ført valgkamp?

Det kan være i kontakt med vælgere på gaden, til vælgermøder, på sociale medier

mm. Har sat kryds ved svarkategorierne: uønskede henvendelser på sociale

medier, hadefulde kommentarer på sociale medier eller seksuel chikane i form af

kommentarer/beskeder på sociale medier.

3.3

CHIKANE OG TRUSLER KOMMER OFTEST FRA EN FREMMED MAND

I spørgeskemaet er kandidaterne blevet bedt om at tænke på det seneste tilfælde af

chikane og trusler, som de blev udsat for i løbet af valgkampen, hvorefter vi har spurgt

ind til afsenderen.

Som tidligere belyst i undersøgelser fra Institut for Menneskerettigheder finder vi også

i denne undersøgelse,

at det oftest er mænd, der står bag den chikane og de trusler,

som de politiske kandidater oplever. I figur 8 ses det, at 60 % af kandidaterne, som har

oplevet chikane eller trusler, svarer, at en mandlig borger eller vælger var afsender i

det seneste tilfælde. I 15 % af de seneste tilfælde har en kvindelig borger eller vælger

stået bag.

Samlet set angiver 64 % af de kandidater, der har oplevet chikane og trusler, at en

mand var involveret i det seneste tilfælde, mens kun 17 % angiver, at en kvinde stod

bag. I begge tilfælde er der en overvægt af borgere/vælgere blandt afsenderne, hvilket

indikerer, at chikanen og truslerne primært kommer fra fremmede personer.

FIGUR 8: AFSENDER AF SENESTE TILFÆLDE AF CHIKANE OG TRUSLER.

60%

15%

En mandlig

borger/vælger

En kvindelig

borger/vælger

En kvindelig

politisk kollega

En kvindelig

politisk partifælle

politisk/religiøs/

ideologisk

gruppering el. lign.

Anonym

Andet

Ved ikke

12%

15%

En mandlig politisk En mandlig politisk

kollega

partifælle

64%

16%

Figurnote: Alle respondenter, der har svaret, at de har oplevet chikane eller trusler

i valgkampen. Fem kandidater, der har svaret, at de ikke ønsker at oplyse eller ikke

ved, hvad den seneste hændelse var, er udeladt. 189 besvarelser. Spørgsmål: Hvem

stod bag den seneste chikane eller trussel? Du må gerne angive flere svar, hvis flere

personer deltog i den seneste hændelse.

3.4

CHIKANE OG TRUSLER RETTES OFTEST MOD KANDIDATERNES

POLITISKE HOLDNINGER

I det følgende ser vi på, hvad chikanen og truslerne oftest går på. Ved det seneste

tilfælde af chikane og trusler angiver kandidaterne, at det oftest er rettet mod deres

politiske holdninger. Derefter er hændelserne rettet mod køn (13 %), udseende (10 %)

og alder (10 %).

FIGUR 9: DET SENESTE TILFÆLDE AF CHIKANE OG TRUSLER VAR RETTET

MOD …

Min politiske holdning

62%

Mit køn

13%

Mit udseende, fx krop, vægt, påklædning mm

10%

Min alder

10%

Min sociale status

Min kønsidentitet eller kønsudtryk

Min religion

Min seksuelle orientering

Min etniske baggrund

Min hudfarve

Mit handicap

I alt

Figurnote: Alle respondenter, der har svaret, at de har oplevet chikane eller trusler i

valgkampen. Fem kandidater, der har svaret, at de ikke ønsker at oplyse eller ikke ved,

hvad den seneste hændelse var, er udeladt. 189 besvarelser. Spørgsmål: Hvilke af

nedenstående forhold handlede den seneste chikane eller trussel om? Du må gerne

angive flere svar, hvis den seneste chikane eller trussel handlede om flere forhold.

3.5

KVINDER OG YNGRE RAMMES OFTERE PÅ DERES KØN OG ALDER

Når vi ser nærmere på chikane og trusler, der er rettet mod kandidatens køn (de 13

% i figur 10), ser vi her en betydelig forskel mellem kvinders og mænds oplevelser.

Op mod hver tredje kvinde (29 %), der har oplevet chikane og trusler, angiver, at den

seneste hændelse var rettet mod deres køn, hvorimod det blot er 2 % af mændene, der

angiver det samme.

FIGUR 10: ANGIVER, AT DET SENESTE TILFÆLDE AF CHIKANE OG TRUSLER

VAR RETTET MOD DERES KØN. KØN.

Kvinder

I alt

Mænd

29%

13%

Figurnote: Alle respondenter, der har svaret, at de har oplevet chikane eller trusler i

valgkampen. Fem kandidater, der har svaret, at de ikke ønsker at oplyse eller ikke ved,

hvad den seneste hændelse var, er udeladt. 189 besvarelser. Spørgsmål: Hvilke af

nedenstående forhold handlede den seneste chikane eller trussel om?

Det fremgår af figur 11, at hver femte kandidat under 40 år (20 %), der har oplevet

chikane og trusler, angiver, at det seneste tilfælde var rettet mod deres alder.

Tilsvarende gælder dette blot for 3 % af kandidaterne i aldersgruppen 40+ år.

FIGUR 11: ANGIVER, AT DET SENESTE TILFÆLDE AF CHIKANE OG TRUSLER

VAR RETTET MOD DERES ALDER. ALDER.

18-39 år

I alt

40+ år

20%

10%

Figurnote: Alle respondenter, der har svaret, at de har oplevet chikane eller trusler i

valgkampen. Fem kandidater, der har svaret, at de ikke ønsker at oplyse eller ikke ved,

hvad den seneste hændelse var, er udeladt. 189 besvarelser. Spørgsmål: Hvilke af

nedenstående forhold handlede den seneste chikane eller trussel om?

3.6

CHIKANE OG TRUSLER HAR BÅDE PERSONLIGE OG DEMOKRATISKE

KONSEKVENSER

Som Institut for Menneskerettigheders undersøgelser tidligere har vist,

har den

megen opmærksomhed og eksponering, som følger af et politisk kandidatur, en pris,

som viser sig ved chikane og trusler. Konsekvenserne af chikane og trusler er både

problematiske for demokratiet og personligt for den enkelte kandidat.

Blandt de kandidater, der har oplevet chikane og trusler, svarer halvdelen, at deres

oplevelser har påvirket deres adfærd (se figur 12). Hver fjerde (26 %), der oplever

chikane eller trusler, bliver mere varsomme med, hvad de skriver på sociale medier.

Hver fjerde (25 %) giver også udtryk for, at de bliver påvirket mentalt af at blive

udsat for chikane og trusler, hvilket peger på, at chikane og trusler har personlige

omkostninger og påvirker dem.

Det fremgår også, at 8 % af de, der har oplevet chikane og trusler, overvejer helt

at trække sig fra politik. I undersøgelsen af trusler og chikane mod kandidater til

kommunalvalget 2021 var tallet 11 %.

FIGUR 12: KONSEKVENSER AF OPLEVET CHIKANE OG TRUSLER.

Det påvirker ikke min adfærd

Negativ påvirkning - én af nedenstående

Det påvirker mig mentalt

Jeg undgår at færdes alene

Jeg er varsom med, hvad jeg skriver på sociale medier

Jeg er varsom med, hvad jeg siger i det offentlige rum

Varsom

44%

50%

25%

26%

12%

13%

10%

I alt

Psykiske

konsekvenser

Psykiske konsekvenser

Varsom

Jeg er varsom med, hvad jeg udtaler mig om til medierne

Jeg er varsom med, hvad jeg siger i politiske

debatter/vælgermøder

Jeg er varsom med at deltage i fysiske debatter

Jeg deltager i færre debatter med andre på sociale medier

50%

Direkte

begrænsende

Direkte begrænsende

Jeg overvejer min fremtoning/påklædning

Jeg overvejer at trække mig fra politik

Jeg undlader helt at bruge sociale medier

Motiverende

Jeg bliver mere motiveret til at svare igen i debatter på

sociale medier

Ved ikke

Figurnote: Alle respondenter, der har svaret, at de har oplevet chikane eller trusler i

valgkampen. 194 besvarelser. Spørgsmål: Hvordan har dine oplevelser med chikane og

trusler påvirket din adfærd? Du må gerne angive flere svar. Det er også muligt at svare,

at man både oplever negativ påvirkning og bliver motiveret.

Der er politikområder og debatter, jeg ikke ønsker at gå ind i, da jeg vurderer,

at det er for risikabelt. Jeg vil gerne være i politik, men på en måde, hvor jeg og min

familie kan være helt trygge.”

”Den sidste oplevelse, jeg havde, da jeg satte plakater op, gjorde, at vi stoppede med at

sætte flere op, og jeg turde ikke køre ud med dem mere.”

”Jeg bliver både ked af det og i virkelig dårligt humør. Jeg kan endda blive stresset af det.”

”Jeg bliver først ked af det – så vred. Jeg tror, jeg bliver mere ’hård’ hen ad vejen.”

”Jeg mister lysten til at benytte Facebook mellem valg, hvilket går ud over min

formidling af mit politiske arbejde. Det giver ikke borgerne/vælgerne indblik i, hvad jeg

arbejder på.”

”Jeg ser efter flugtveje og mulige våben i enhver situation. Så jeg i højere grad kan

handle effektivt, i tilfælde af at der sker noget.”

3.7

MÆND LADER SIG I MINDRE GRAD PÅVIRKE, MENS KVINDER HOLDER

SIG TILBAGE

Ser vi på, hvordan kvinder og mænd påvirkes af chikanen og truslerne, er der et par

signifikante forskelle, der er værd at fremhæve, og som kan ses i figur 13.

Først og fremmest er der markant færre mænd, der lader sig påvirke i adfærd af

chikanen og truslerne. Det gælder for 53 % af mændene, at de ikke lader sig påvirke i

deres adfærd, mens det gælder for 31 % af kvinderne.

Kvinder ændrer deres adfærd i udpræget grad og særligt i form af en øget varsomhed

i forhold til, hvad de udtaler sig om enten skriftligt på sociale medier eller verbalt i det

offentlige rum. Mere end hver tredje kvinde (34 %) angiver, at hun er varsom med, hvad

hun skriver på sociale medier. Det samme gælder for hver femte mand (20 %). Hver

femte kvinde (19 %) lader sig påvirke i en sådan grad, at hun er mere varsom med, hvad

hun siger i det offentlige rum. Det gælder tilsvarende for blot 7 % af mændene.

Det er desuden bemærkelsesværdigt, at hver femte (20 %) kvindelige kandidat

overvejer sin fremtoning og påklædning som direkte konsekvens af chikanen og

truslerne. Det samme gør sig gældende for blot 3 % af de mandlige kandidater. Denne

påvirkning af de kvindelige kandidaters adfærd skal ses i lyset af, at kvinder i langt

højere grad udsættes for chikane og trusler, der går på deres køn, herunder deres

påklædning og udseende.

FIGUR 13: KONSEKVENSER AF OPLEVET CHIKANE OG TRUSLER. KØN.

31%

Det påvirker ikke min adfærd

44%

53%

11%

Jeg undgår at færdes alene

34%

Jeg er varsom med, hvad jeg skriver på sociale

medier

26%

20%

19%

Jeg er varsom med, hvad jeg siger i det offentlige

rum

12%

20%

Jeg overvejer min fremtoning/påklædning

Kvinde

I alt

Mand

10%

Figurnote: Alle respondenter, der har svaret, at de har oplevet chikane eller trusler i

valgkampen. 194 besvarelser. Spørgsmål: Hvordan har dine oplevelser med chikane og

trusler påvirket din adfærd? Du må gerne angive flere svar.

Der er generelt ingen signifikante forskelle mellem aldersgrupperne med undtagelse

af, hvordan chikane og trusler påvirker kandidaterne mentalt. Som figur 14 viser, er

der dobbelt så mange af kandidaterne under 40 år, som angiver at de bliver påvirket

mentalt, sammenlignet med gruppen af kandidater på 40 år og over.

FIGUR 14: KONSEKVENSER AF OPLEVET CHIKANE OG TRUSLER. DET

PÅVIRKER MIG MENTALT. ALDER.

18-39 år

I alt

40+ år

36%

25%

18%

Figurnote: Alle respondenter, der har svaret, at de har oplevet chikane eller trusler i

valgkampen. 194 besvarelser. Spørgsmål: Hvordan har dine oplevelser med chikane og

trusler påvirket din adfærd? Du må gerne angive flere svar.

Mænd

FIGUR 15: OPLEVET CHIKANE OG NEGATIVE KONSEKVENSER FOR DEN

ENKELTE. KØN.

29%

Kvinder

Mænd

18%

29%

43%

53%

28%

Intet oplevet

Oplevet chikane og trusler, men ingen negative konsekvenser

Oplevet chikane og trusler med negative konsekvenser

Intet oplevet

Oplevet chikane og trusler, men ingen negative konsekvenser

Oplevet chikane og trusler med negative konsekvenser

ekvenser

venser

Oplevet chikane og trusler, men ingen negative konsekvenser

Oplevet chikane og trusler med negative konsekvenser

Oplevet chikane og trusler

Oplevet chikane

Oplevet chika

Oplevet chikane og trus

Figurnote: Alle respondenter. 262 besvarelser.

Figur 15 giver et samlet billede af, hvordan kandidaternes oplevelser med chikane og

trusler varierer for kvinder og mænd.

I figuren har vi inddelt kandidaterne i tre grupper: de, der ingen chikane og trusler

har oplevet, de, der har oplevet chikane og trusler, men hvor det ingen negative

konsekvenser har haft, og de, der har oplevet negative konsekvenser som følge af

chikane og trusler.

En ud af fire mænd (29 %) har hverken oplevet chikane eller trusler i valgkampen

(intet oplevet), to ud af fire mænd (43 %) har oplevet chikane og trusler uden negative

konsekvenser til følge, og en ud af fire mænd (28 %) har oplevet chikane og trusler

med negative konsekvenser.

Anderledes ser det ud blandt kvinderne. Her har halvdelen (53 %) oplevet chikane og

trusler med negative konsekvenser, 29 % har oplevet chikane og trusler uden negative

konsekvenser, mens kun 18 % af de kvindelige kandidater ikke har oplevet chikane og

trusler under valgkampen (intet oplevet).

3.8

HVER SYVENDE OVERVEJER IKKE AT GENOPSTILLE PÅ GRUND AF

CHIKANE OG TRUSLER

Mens 8 % har svaret, at de overvejer at trække sig fra politik (figur 12), spørger vi også

kandidaterne ind til, hvorvidt oplevelser med chikane og trusler har betydning for deres

motivation og lyst til at genopstille.

Hver syvende kandidat (14 %) svarer, at de er helt eller delvist enige i, at de har haft

overvejelser om ikke at genopstille på grund af oplevelser med chikane og trusler. Vi

finder ingen signifikante sammenhænge mellem køn, alder og overvejelser om ikke at

genopstille.

TABEL 2: OVERVEJET IKKE AT GENOPSTILLE PÅ GRUND AF OPLEVELSER MED

CHIKANE OG TRUSLER.

Helt enig

Delvist enig

Hverken eller

Delvist uenig

Helt uenig

Ved ikke

Total

66%

100%

Figurnote: Alle respondenter, der har svaret, at de har oplevet chikane eller trusler

i valgkampen. 194 besvarelser. Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende

udsagn? De oplevelser, jeg har haft under valgkampen med chikane og trusler, har fået

mig til at overveje ikke at genopstille til næste folketingsvalg.

HVOR SØGER KANDIDATERNE HJÆLP?

Som en del af undersøgelsen har vi spurgt ind til, hvorvidt kandidaterne har henvendt

sig til eller anmeldt hændelser hos politiet, sociale medier eller deres parti. Vi har

også bedt kandidaterne svare på, hvorvidt de mener, at henholdsvis politiet, de

sociale medier og partierne håndterer og hjælper tilstrækkeligt i forbindelse med

henvendelser om chikane og trusler.

4.1

FOR HVER FEMTE KANDIDAT ER CHIKANE OG TRUSLER EN DEL AF

HVERDAGEN, DER IKKE ER VÆRD AT ANMELDE TIL POLITIET

Tabel 3 viser de forskellige årsager til ikke at anmelde hændelser til politiet. Her ses det, at

godt halvdelen (49 %) ikke vurderer, at hændelsen var strafbar. Tæt på hver femte (18 %)

har ikke anmeldt hændelsen, da de ofte oplever lignende hændelser. Det tyder på, at der

finder en vis form for resistens eller hærdning sted på baggrund af den mængde chikane

og trusler, kandidaterne udsættes for. Det er også værd at bemærke, at 6 % ikke har tillid

eller tiltro til, at politiet kan håndtere anmeldelsen eller vil tage den alvorligt.

TABEL 3: KONTAKT TIL POLITIET.

Ja, jeg gjorde det selv

Ja, en anden gjorde det

Nej, jeg har ikke haft tid til det

Nej, det er ikke værd at anmelde, da jeg ofte oplever lignende hændelser

Nej, jeg har ikke tillid til, at politiet vil tage min anmeldelse alvorligt

Nej, jeg ønsker at forblive anonym

Nej, jeg har ikke tiltro til, at politiet kan håndtere min anmeldelse

Nej, jeg vurderer ikke, at hændelsen var strafbar/ulovlig

Andet

Ønsker ikke at svare

18%

49%

Figurnote: Alle respondenter, der har svaret, at de har oplevet chikane eller trusler

i valgkampen. 194 besvarelser. Spørgsmål: Har du under valgkampen anmeldt en

hændelse om chikane og trusler til politiet?

Det bliver ikke taget seriøst. Politiet kan ikke rumme den opgave.”

”Jeg har tidligere anmeldt en dødstrussel, og der endte vedkommende med en

måneds ubetinget fængsel.”

”Meget positiv [mødet med politiet]. Politiet havde konkrete råd til, hvordan jeg kunne

undgå de mange mails, og kunne vist også sætte navn på afsenderen.”

”Sagen blev henlagt inden for 24 timer.”

”Jeg ringede. De sagde, de ville kigge på det, men at jeg ikke skulle regne med, at der

skete noget. Der gik to dage, så blev den henkastet.”

”De [politiet] tager det meget seriøst, men jeg forventer ikke, der ’sker noget’.”

”Politiet tog det meget alvorligt begge gange og var meget hjælpsomme.”

”Vi har anmeldt hærværk af banner, fordi det i første omgang var tydeligt politisk

motiveret, da et LGBT-logo blev skåret væk.”

4.2

RINGE HJÆLP AT HENTE HOS SOCIALE MEDIER

Som tidligere nævnt gør næsten samtlige kandidater brug af sociale medier i

valgkampen, og det er også her, at chikane og trusler i høj grad finder sted. 33 % af

kandidaterne har anmeldt en kommentar eller besked til et socialt medie.

TABEL 4: ANMELDT KOMMENTAR ELLER BESKED TIL SOCIALT MEDIE.

Ja, hver gang

Ja, nogle gange

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

I alt

28%

65%

100%

Figurnote: Alle respondenter, der har svaret, at de har oplevet chikane eller trusler

i valgkampen, og har angivet, at det fandt sted på sociale medier. 152 besvarelser.

Spørgsmål: Du har svaret, at du under valgkampen har oplevet chikane eller trusler på

sociale medier. Har du under valgkampen anmeldt en hændelse til et socialt medie (fx

Facebook, Twitter, Instagram)?

Af de kandidater, der har anmeldt en kommentar eller besked til et socialt medie, er

det blot 8 %, der vurderer, at det sociale medie kunne hjælpe, mens mere end hver

tredje svarer, at det sociale medie slet ikke var til nogen hjælp.

TABEL 5: GRAD AF, AT DET SOCIALE MEDIE KUNNE HJÆLPE VED ANMELDELSE

AF KOMMENTAR ELLER BESKED.

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I lav grad

Slet ikke

Ved ikke

I alt

17%

25%

35%

16%

100%

Figurnote: Alle respondenter, der har svaret, at de har oplevet chikane eller trusler

i valgkampen og har anmeldt en kommentar til et socialt medie. 50 besvarelser.

Spørgsmål: I hvor høj grad oplevede du, at det sociale medie kunne hjælpe dig?

Anmeldelsen blev afvist med begrundelsen, at det ikke overtræder

fællesskabsreglerne.”

”Det er fuldstændig nytteløst. De skriver hver gang, at ingen overtræder

Facebookreglerne. Det er fuldstændig til grin.”

”Enten anmelder jeg, men er i stigende grad begyndt at blokere folk i stedet eller slette

deres kommentarer. Men jeg skriver også færre opslag selv, fordi jeg ikke orker de

grumme kommentarer.”

4.3

FLERTAL FØLER IKKE BEHOV FOR AT SØGE STØTTE HOS PARTI, MEN

DER ER OGSÅ TVIVL OM PARTIETS ROLLE

Politiske kandidater er som udgangspunkt ikke ansat i partierne, og derfor har partierne

ikke en entydig retlig forpligtelse til at beskytte deres politiske kandidater mod chikane

og trusler, når de fører valgkamp. Partierne kan dog støtte deres kandidater ved egne

initiativer og retningslinjer. I undersøgelsen har vi spurgt ind til kandidaternes oplevelse

med at modtage støtte og vejledning fra partierne i forbindelse med oplevelser med

chikane og trusler.

Af tabel 6 fremgår det, at blot lidt over hver tiende er gået til deres parti for at hente

støtte og vejledning, mens 84 % har valgt ikke at gå til partiet. Dette skyldes for langt

de flestes vedkommende, at de ikke har oplevet et behov for det, men knap hver tiende

(9 %) forklarer, at det ikke er det værd, da de oplever disse

hændelser

tit, og knap hver

tiende (8 %) har slet ikke kendskab til, hvilke muligheder partierne tilbyder i tilfælde af

chikane og trusler.

TABEL 6: HAR SØGT STØTTE OG VEJLEDNING HOS PARTIET.

Nej, jeg har ikke haft tid

Nej, jeg har ikke haft behov for at søge støtte

Nej, det er ikke værd, da jeg ofte oplever lignende hændelser

Nej, jeg vurderer ikke, at partiet kan tilbyde mig den støtte, jeg har brug for

Nej, jeg har ikke kendskab til partiets muligheder for at hjælpe med sådanne hændelser

Andet

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

12%

57%

Figurnote: Alle respondenter, der har svaret, at de har oplevet chikane eller trusler i

valgkampen. 194 besvarelser. Spørgsmål: Har du søgt støtte eller vejledning fra dit

parti efter din oplevelse med chikane eller trusler?

På grund af for få respondenter er det ikke muligt at afrapportere på tilfredshed med

kontakt til partiet for de respondenter, der har søgt støtte og vejledning hos partiet.

Vi har også spurgt ind til, om kandidaterne har kendskab til partiernes retningslinjer,

og om de savner retningslinjer på området. 39 % svarer, at de kender til partiets

retningslinjer, mens 12 % ikke kender til dem, og halvdelen (49 %) ikke ved, om deres

parti har retningslinjer.

TABEL 7: KENDSKAB TIL PARTIETS RETNINGSLINJER.

Nej

Ved ikke

I alt

39%

12%

49%

100%

Figurnote: Alle respondenter, der har svaret, at de har oplevet chikane eller trusler i

valgkampen. 194 besvarelser. Spørgsmål: Har dit parti retningslinjer, som indeholder

initiativer til at håndtere chikane og trusler?

Alle kandidater kan henvende sig til storkredsformænd og/eller sekretariatet i

København og få hjælp.”

”Der er en kanal til at indberette hændelser og aftale med mulighed for

advokatordning.”

”Der har været medlemsmøder. De [retningslinjerne, red.] er sendt ud til alle

medlemmer og kan findes på hjemmesiden.”

”Jeg har fået at vide efter hændelsen, at vi har retningslinjer for det, men jeg har aldrig

kendt til dem.”

”[Retningslinjerne, red.] er diskuteret og rundsendt for nogle år siden, men er ikke

blevet rundsendt igen i forbindelse med denne valgkamp.”

”Det [introduktion til retningslinjer, red.] burde nok være en del af

kandidatuddannelsen.”

”Det kunne være rigtig fint med noget materiale at læne sig op ad. Det påvirker ens

følelsesregister i langt større grad, end man selv vil indrømme.”

”Jeg regner med, at de [retningslinjer, red.] er der, men jeg er så ny i partiet, at jeg ikke

er bekendt med dem.”

”Jeg savner retningslinjer og især hjælp på denne front. Det kan godt være, at hjælpen

er der, hvis man virkelig selv har overskuddet til at finde frem til den, men det har man

sjældent i situationerne.”

De hjalp mig med at anmelde truslen til politiet.”

”Fik en god telefonsnak med sekretariatet og partikollega.”

”Jeg kontaktede først min storkredsformand og kandidatgruppen, jeg var en del af,

for at søge sparring. Jeg snakkede også med vores pressechef, som rådgav mig, hvis

pressen skulle kontakte mig. Jeg fik støtte med det samme. Det var en god oplevelse.”

”Jeg henvendte mig til den øvrige ledelse og havde fuld opbakning her og opbakning

til, at man kunne skride ind over for det skete.”

BILAG

Invitation til undersøgelsen:

Denne undersøgelse handler om oplevelser med chikane og trusler som

folketingskandidat i forbindelse med folketingsvalget 2022.

Chikane kan være uønskede henvendelser, forfølgelse, hærværk af valgplakater

eller lignende. Trusler kan være, om du er blevet truet på livet, truet med, at andre

vil gøre skade på dig eller din familie, truet med afsløringer af private forhold eller

lignende.

Spørgeskemaet udsendes til samtlige folketingskandidater, og det tager cirka fem

minutter at besvare.

Dine svar vil blive behandlet fortroligt, og resultaterne af undersøgelsen vil kun

blive præsenteret i en form, hvor dine svar ikke står alene. Hvis du vil vide mere om

dine rettigheder, kan du læse på vores hjemmeside: [LINK].

TABEL 1: VALGKAMP.

Total

Via plakater, som har været synlige i gadebilledet

Brug af sociale medier, fx Facebook, Instagram,

YouTube mm., gennem opslag, video og debat

Læserbreve i lokalaviser og dagblade

Hvordan har du

ført valgkamp?

Deltagelse I debatarrangementer/vælgermøder

Uddeling af valgmateriale på gaden

Deltagelse I tv-debatter

Jeg har ikke ført aktiv valgkamp

Andet, uddyb gerne

263

83%

93%

63%

92%

89%

31%

Gruppering af svarkategorier:

1. Uønskede henvendelser eller hadefulde kommentarer

Uønskede henvendelser på sociale medier, uønskede henvendelser via brev,

e-mail, telefonopkald og SMS’er, uønskede henvendelser i det offentlige rum eller

hadefulde kommentarer på sociale medier.

2. Chikane

Chikanerende tilråb, falsk rygtespredning, chikanerende adfærd ved/mod kandidatens

bopæl eller chikane af kandidatens familie/nærmeste, forfølgelse/stalking.

3. Seksuel chikane

Seksuel chikane i form af kommentarer/beskeder på sociale medier, mundtlige

kommentarer eller uønsket berøring.

4. Hærværk

Hærværk af valgplakater eller anden hærværk (fx på køretøj, ved bopæl, personlige

ejendele mm.).

5. Trusler

Trusler om hærværk, trusler om afsløringer af private forhold, trusler mod

kandidatens familie/nærmeste eller trusler om vold, voldtægt eller trusler på livet.

SLUTNOTER

Er demokratiet i krise? Analyser og anbefalinger til at styrke demokratiet i

Danmark. Demokratikommissionen/Dansk Ungdoms Fællesråd 2020. Tilgængelig

via:

https://duf.dk/fileadmin/user_upload/Editor/documents/Maerkesager/

Demokratikommissionen/Demokratikommissionens_betaenkning.pdf,

side 19.

2 Folketingskandidater oplever chikane og trusler. Institut for Menneskerettigheder

2019. Tilgængelig via:

https://menneskeret.dk/nyheder/folketingskandidater-

oplever-chikane-trusler

3 Klimavalget. Kasper Møller Hansen og Rune Stubager. Djøf Forlag 2021.

4 Folketingskandidater oplever chikane og trusler. Institut for Menneskerettigheder

2019. Tilgængelig via:

https://menneskeret.dk/nyheder/folketingskandidater-

oplever-chikane-trusler;

Chikane og trusler i lokalpolitik. Institut for

Menneskerettigheder 2021. Tilgængelig via:

https://menneskeret.dk/udgivelser/

chikane-trusler-lokalpolitik.

5 Klimavalget. Kasper Møller Hansen og Rune Stubager. Djøf Forlag 2021.

6 Internettet og Folketingsvalget 2015. Danske Medier. Jakob Linaa Jensen m.fl.

Tabel 1.2.1, side 5.

7 Folketingskandidater oplever chikane og trusler. Institut for Menneskerettigheder

2019. Tilgængelig via:

https://menneskeret.dk/nyheder/folketingskandidater-

oplever-chikane-trusler;

Chikane og trusler i lokalpolitik. Institut for

Menneskerettigheder 2021. Tilgængelig via:

https://menneskeret.dk/udgivelser/

chikane-trusler-lokalpolitik;

Klimavalget. Kasper Møller Hansen og Rune Stubager.

Djøf Forlag 2021.

8 Se fx

https://politiskannoncering.dk/ftv22/

9 Folketingskandidater oplever chikane og trusler. Institut for Menneskerettigheder

2019. Tilgængelig via:

https://menneskeret.dk/nyheder/folketingskandidater-

oplever-chikane-trusler;

Chikane og trusler i lokalpolitik. Institut for

Menneskerettigheder 2021. Tilgængelig via:

https://menneskeret.dk/udgivelser/

chikane-trusler-lokalpolitik.

10 Folketingskandidater oplever chikane og trusler. Institut for Menneskerettigheder

2019. Tilgængelig via:

https://menneskeret.dk/nyheder/folketingskandidater-

oplever-chikane-trusler;

Chikane og trusler i lokalpolitik. Institut for

Menneskerettigheder 2021. Tilgængelig via:

https://menneskeret.dk/udgivelser/

chikane-trusler-lokalpolitik.