Kære medlemmer af Ligestillingsudvalget
Institut for Menneskerettigheder har netop offentliggjort undersøgelsen
Kandidaturets pris
om chikane og
trusler under folketingsvalgkampen 2022.
Undersøgelsen viser:
Chikane
og trusler i valgkampen er udbredt
75 procent af de opstillede kandidater har oplevet chikane eller trusler i valgkampen op til folketingsvalget
2022.
Det sker hyppigst i form af hadefulde eller uønskede kommentarer på sociale medier og hærværk mod plak
ater. Der er ingen sammenhæng mellem omfanget af chikane og trusler i valgkampen og de politiske blokke
Unge og kvinder står for skud
Yngre kandidater er mest udsat for trusler og chikane i valgkampen. Det gælder både mandlige og kvindelig
e kandidater.
Blandt de 18-39-
årige angiver hele 89 procent, at de har oplevet chikane og trusler, mens det blandt de ældre kandidater (6
0+ år) er 49 procent.
82 procent af de kvindelige kandidater og 71 procent af de mandlige kandidater har oplevet chikane og trus
ler. Forskellen er ikke signifikant.
Når vi zoomer ind på de specifikke oplevelser, er de kvindelige kandidater i højere grad udsat for seksuel chi
kane og uønskede henvendelser eller hadefulde kommentarer.
18 procent af de kvindelige kandidater har oplevet seksuel chikane i en eller anden form, mens det blandt
mændene kun er 5 procent.
Kandidater oplever ikke tilstrækkelig hjælp på sociale medier
59 procent af kandidaterne har oplevet uønskede henvendelser, hadefulde kommentarer eller seksuel chik
ane på de sociale medier under deres valgkamp. Blandt de kvindelige kandidater er det 69 procent sammen
lignet med 53 procent blandt de mandlige kandidater.
Hver tredje kandidat har anmeldt en kommentar eller besked til de sociale medier. Af dem har kun 8 proce
nt følt, at de i høj grad har fået hjælp fra det sociale medie.
Chikane og trusler har personlige og demokratiske konsekvenser
Halvdelen af de kandidater, der har oplevet chikane og trusler, svarer, at chikanen og truslerne har påvirket
deres adfærd i valgkampen.
26 procent bliver mere varsomme med, hvad de skriver på sociale medier. Kvinder bliver i langt højere grad
varsomme med, hvordan de deltager i valgkampen.
25 procent bliver mentalt påvirket af at blive udsat for chikane og trusler.
14 procent af kandidaterne overvejer at undlade at genopstille på grund af oplevelser med chikane og trusl
er.
Få kandidater søger hjælp hos deres parti eller politiet
12 procent af de kandidater, der har oplevet chikane og trusler, er gået til deres parti for at få støtte og vejl
edning, mens 9 procent af hændelserne er anmeldt til politiet.
Omtrent halvdelen af respondenterne, der har oplevet chikane og trusler, svarer, at hændelserne ikke har h
aft karakter af at være strafbare, eller at de ikke har haft behov for at søge hjælp hos partiet.
18 procent af kandidaterne begrunder dog deres manglende anmeldelse til politiet med, at de ofte oplever
lignende hændelser.