Ligestillingsudvalget 2022-23 (2. samling)
LIU Alm.del Bilag 37
Offentligt
2683187_0001.png
Ligestillingsudvalgets besøg i
KVINFO
22. marts 2023
1
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: KVINFO's power point-præsentation og efterfølgende opfølgning fra udvalgets besøg hos KVINFO den 22/3-2023
2683187_0002.png
Velkomst og introduktion til KVINFO
ved direktør Henriette Laursen
2
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: KVINFO's power point-præsentation og efterfølgende opfølgning fra udvalgets besøg hos KVINFO den 22/3-2023
2683187_0003.png
KVINFO – Danmarks videnscenter for
køn og ligestilling
Arbejder for
frie
og
ligestillede
samfund
Omsætter
viden
til
politik
og
praksis
– både i Danmark og
internationalt
Selvejende institution finansieret af KUM, UIM og UM, samt
fondstilskud
3
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: KVINFO's power point-præsentation og efterfølgende opfølgning fra udvalgets besøg hos KVINFO den 22/3-2023
2683187_0004.png
Program
Ligeløn, lønforskelle og lønbegreber
Omsorgskrisen og hvad vi kan gøre ved den
Sexisme og seksuel chikane
Kønsbaseret vold
Ligestillingsvurdering af lovforslag
Dialog
4
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: KVINFO's power point-præsentation og efterfølgende opfølgning fra udvalgets besøg hos KVINFO den 22/3-2023
2683187_0005.png
Ligeløn, lønforskelle og lønbegreber
ved direktør Henriette Laursen
5
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: KVINFO's power point-præsentation og efterfølgende opfølgning fra udvalgets besøg hos KVINFO den 22/3-2023
2683187_0006.png
Uligeløn mellem mænd og kvinder i Danmark
Forskel i bruttoløn
Bruttolønforskellen mellem mænd og kvinder var
12,3
procent
i 2021
(Danmarks statistik 2021)
Bruttolønforskellen er den rå forskel på, hvad mænd og kvinder gennemsnitligt tjener i timen
(tager ikke højde for placering i jobfunktioner, brancher, sektorer)
Forskel på løn i samme job og på samme arbejdsplads
Forskellen på kvinder og mænds løn i samme job og på samme arbejdsplads er i gennemsnit
7
procent
(Nature Human Behaviour 2020)
Det gælder både i det offentlige og det private (tallene er renset for forhold såsom deltid og
ledelsesansvar)
40
procent
af det samlede løngab i Danmark skyldes, at kvinder får lavere løn på
arbejdspladserne
(Nature Human Behaviour 2020)
6
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: KVINFO's power point-præsentation og efterfølgende opfølgning fra udvalgets besøg hos KVINFO den 22/3-2023
2683187_0007.png
Forklarede og uforklarede lønforskelle i Danmark
85
procent
af lønforskellene kan forklares
Kan forklares ved:
(VIVE 2020)
Kønsopdelt uddannelsesvalg og den horisontale- og vertikale kønsopdeling på
arbejdsmarkedet
Skæv værdisættelse af arbejde
Fordelingen af henholdsvis barselsorlov, forældreorlov, hus- og omsorgsarbejde i hjemmet
Kvinder har generelt mere fravær og mindre erhvervserfaring end mænd
15
procent
af lønforskellene kan
ikke
forklares
Kan skyldes, at:
(VIVE 2020)
Der er forhold som analysen ikke tager højde for og at kvinder og mænd med ‘samme’
karakteristika får forskellig løn
7
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: KVINFO's power point-præsentation og efterfølgende opfølgning fra udvalgets besøg hos KVINFO den 22/3-2023
2683187_0008.png
Første barn koster mødre dyrt i tabt løn
Hvert barn
koster
kvinden
10
procent
af lønnen
På kort sigt
falder
kvinders
arbejdsindkomst med i gennemsnit
30
procent
Efter
10 år
ligger kvinders
arbejdsindkomst
20
procent
under
hvad den ellers ville have været
(Kleven et al. Children and Gender Inequality: Evidence from
Denmark 2018)
8
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: KVINFO's power point-præsentation og efterfølgende opfølgning fra udvalgets besøg hos KVINFO den 22/3-2023
2683187_0009.png
Systematisk
højere løn til mandlige ansatte i
kommuner og regioner
Når man sammenligner kommunalt og regionalt ansatte i samme
stilling og med samme erfaring:
Mænd tjener
952
kroner mere
om måneden end kvinder
(Cevea 2023)
478
kroner
af løngabet findes i de lokale tillæg
402
kroner
af løngabet findes i overarbejde og skæve arbejdstider
Små forskelle i centrale tillæg, grundløn, pension og feriegodtgørelse
9
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: KVINFO's power point-præsentation og efterfølgende opfølgning fra udvalgets besøg hos KVINFO den 22/3-2023
2683187_0010.png
Den opgjorte lønforskel afhænger af
lønbegrebet
Timeløn opgjort som ‘fortjeneste per præsteret time’ (mål for
arbejdsgiverens lønomkostninger)
Mest anvendte lønbegreb blandt arbejdsgivere
Formentlig det anvendte lønbegreb i Lønstrukturkomitéens arbejde
Slører løngab ved ikke at tage højde for den ulige fordeling af fravær
Kønsneutralt lønbegreb
For eksempel ‘standardberegnet timefortjeneste’
10
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: KVINFO's power point-præsentation og efterfølgende opfølgning fra udvalgets besøg hos KVINFO den 22/3-2023
2683187_0011.png
Hvad er status politisk?
Ligelønsloven vedtaget i 1976
Giver mænd og kvinder ret til samme løn og vilkår for samme arbejde eller arbejde med
samme værdi
Uklart hvad der menes med ‘samme værdi’, samt hvilke jobfunktioner, der er
sammenlignelige
Lønstrukturkomiteén nedsat efteråret 2021
Analyserer lønudviklingen og -strukturerne i den offentlige sektor og muligheder for at
udvikle løndannelse inden for rammerne af den danske aftalemodel
Afsluttes i juni 2023
Gennemførsel af EU-direktiv om løngennemsigtighed
Gennem løngennemsigtighed skal direktivet styrke ligeløn
Forventes endeligt vedtaget primo 2023
11
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: KVINFO's power point-præsentation og efterfølgende opfølgning fra udvalgets besøg hos KVINFO den 22/3-2023
2683187_0012.png
Hvad kan Folketinget gøre?
Tydeliggøre i ligelønslovgivningen, hvordan man sammenligner jobfunktioner på en
kønsneutral måde
Præcisering af helhedsvurdering, når man sammenligner jobfunktioner via flere kriterier for
vurderingen (kundskab, færdigheder, ansvar for mennesker og/eller maskiner, belastning og
arbejdsmiljø)
Kønsneutralt vurderingsværktøj (en manual til anvendelse af kriterierne)
Bevisbyrden bør følge arbejdsgiver, dvs. at arbejdsgiver skal kunne begrunde at eventuelle
lønforskelle ikke skyldes køn
Lønstrukturkomitéen bør anvende et kønsneutralt lønbegreb
For eksempel ‘standardberegnet timefortjeneste’
Grundig implementering af EU-direktiv
Grænsen på 150 medarbejdere i virksomheden er ikke sat i sten (FH arbejdede fx for 50)
Inddrag civilsamfund i at udvikle analytiske værktøjer til at sammenligne arbejde af samme
værdi
12
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: KVINFO's power point-præsentation og efterfølgende opfølgning fra udvalgets besøg hos KVINFO den 22/3-2023
2683187_0013.png
Omsorgskrisen og hvad vi kan gøre ved den
ved specialkonsulent Anja Uglebjerg
13
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: KVINFO's power point-præsentation og efterfølgende opfølgning fra udvalgets besøg hos KVINFO den 22/3-2023
2683187_0014.png
Omsorgskrisen
Vedvarende fald i ansøgere på en række af de store velfærdsuddannelser
skaber mangel på personale i den offentlige sektor
Samlet fald på
14
procent
i 2022 for uddannelserne folkeskolelærer, pædagog,
sygeplejerske og socialrådgiver sammenlignet med i 2019
(Uddannelses- og Forskningsministeriet)
Mangel på
6.000
sygeplejersker
i 2025
(Dansk Sygeplejeråd)
Mangel på
3.000
pædagoger
og
16.000
SOSU’er
i 2030
(Kommunernes Landsforening)
14
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: KVINFO's power point-præsentation og efterfølgende opfølgning fra udvalgets besøg hos KVINFO den 22/3-2023
2683187_0015.png
Fire udfordringer i omsorgskrisen
Ulige løn
blandt andet på grund af værdisættelsen af løn i
kvindedominerede fag i den offentlige sektor
Arbejdsforhold og hårdt arbejdsmiljø
– både fysisk og psykisk
Det kønsopdelte uddannelsesvalg
gør at mange omsorgsfag er
kvindefag
Mange offentligt ansatte
arbejder deltid
– blandt andet på grund af
skæv
fordeling af omsorgsarbejde hjemmet
og
hårdt arbejdsmiljø
15
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: KVINFO's power point-præsentation og efterfølgende opfølgning fra udvalgets besøg hos KVINFO den 22/3-2023
2683187_0016.png
Hvad kan Folketinget gøre?
Der er mange måder at løse omsorgskrisen på, men KVINFO peger
særligt på to spor:
1. Fremtidssikring af tilgangen til og fastholdelsen af personale med
bedre løn og arbejdsvilkår
Sikre højere løn i kvindefag i den offentlige sektor
Anvende kønsneutralt lønbegreb, når man arbejder for ligeløn i det offentlige
16
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: KVINFO's power point-præsentation og efterfølgende opfølgning fra udvalgets besøg hos KVINFO den 22/3-2023
2683187_0017.png
2. Indsats for at gøre op med kønsopdelt uddannelsesvalg – og få flere
drenge og mænd til at vælge omsorgsfag
Nedbryde kønsstereotyper, der afholder drenge for at søge ind på omsorgsfagene.
Fx ved at ændre folkeskolens formålsparagraf, fagmål og faglighed på læreruddannelsen med
fokus på ligestilling og en nuanceret forståelse af køn.
Styrke undervisningsmiljøloven, så den forpligter uddannelsesinstitutioner til at sikre et chikanefrit
miljø, ligesom det i dag gælder arbejdspladser. Det vil give bedre trivsel for underrepræsenterede
køn.
Sikre at Danmarks Akkrediteringsinstitution og Danmarks Evalueringsinstitut inddrager et
kønsperspektiv i deres arbejde med kvalitetssikring og evaluering af uddannelser
Støtte uddannelsesstedernes arbejde – fx ved at oprette en pulje, som professionshøjskoler og
erhvervsskoler kan søge til projekter, der skal skabe ligelig kønsfordeling
17
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: KVINFO's power point-præsentation og efterfølgende opfølgning fra udvalgets besøg hos KVINFO den 22/3-2023
2683187_0018.png
Sexisme og seksuel chikane
ved specialkonsulent Anja Uglebjerg
18
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: KVINFO's power point-præsentation og efterfølgende opfølgning fra udvalgets besøg hos KVINFO den 22/3-2023
2683187_0019.png
Sexisme
Fordom og forskelsbehandling baseret på køn
Bygger på stereotype holdninger og forestillinger om køn
Kommer til udtryk i handlinger som eksempelvis
diskrimination og seksuel chikane
20
procent af mænd
procent af kvinder
i alderen 16-24 har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed
inden for det seneste år
(SDU 2022)
4,5
19
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: KVINFO's power point-præsentation og efterfølgende opfølgning fra udvalgets besøg hos KVINFO den 22/3-2023
2683187_0020.png
Seksuel chikane
Enhver form for uønsket verbal,
ikkeverbal eller fysisk adfærd med
seksuelle undertoner med det
formål eller den virkning at krænke
en persons værdighed, navnlig
ved at skabe et truende, fjendtligt,
nedværdigende, ydmygende eller
ubehageligt klima.
(Ligebehandlingsloven,
§
1 stk. 6)
25
procent af kvinder
procent af mænd
har været udsat for en seksuel krænkende episode
på arbejdspladsen
(Fagbevægelsens Hovedorganisation 2019)
34
20
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: KVINFO's power point-præsentation og efterfølgende opfølgning fra udvalgets besøg hos KVINFO den 22/3-2023
2683187_0021.png
KVINFOs særlige fokusområder
Forsvaret
Kvinder i Forsvaret og seksuel chikane
Kvinder udgør
27
procent
af rekrutterne og
7,6
procent
af officererne i 2021
Ingen uniformerede kvinder i Forsvarets topledelse
8,1
procent
af kvindelige ansatte har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed
(Forsvarets egne undersøgelser)
Uddannelsessystemet
Gymnasieelever udsættes for seksuel chikane i skolesammenhænge
14
procent
af eleverne har oplevet at blive udsat for uønsket seksuel opmærksomhed
25
procent
af pigerne har fået seksuelt krænkende kommentarer
20
procent
af pigerne har oplevet uønskede fysiske berøringer af seksuel karakter
(KVINFOs egen undersøgelse: Børne- og Undervisningsministeriet og Danske Gymnasieelever Sammenslutning)
21
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: KVINFO's power point-præsentation og efterfølgende opfølgning fra udvalgets besøg hos KVINFO den 22/3-2023
2683187_0022.png
Regeringens plan
Trepartsaftale om initiativer til at modgå seksuel chikane på arbejdspladser
4. marts 2022: Aftalen indgås af den daværende regering og arbejdsmarkedets parter
Lovforslag fremsættes i Folketinget 1. februar. Forventes 3. behandlet 23. marts 2023
Forventet ikrafttrædelse:1. juli 2023
Ny arbejdsmiljøaftale for 2023-2026
Forhandlinger påbegyndt 9. marts
22
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: KVINFO's power point-præsentation og efterfølgende opfølgning fra udvalgets besøg hos KVINFO den 22/3-2023
2683187_0023.png
Hvad kan Folketinget gøre?
Ensartede definitioner på seksuel chikane
Arbejdstilsynets bør basere sine vejledninger og bekendtgørelser på en bredere
definition af seksuel chikane, som følger Ligebehandlingsloven
Sammenhængen mellem seksuel chikane og anden forskelsbehandling
Beskæftigelsesministeriet bør igangsætte indsatser mod andre former for chikane
baggrund af køn end den seksualiserede
Arbejdsgivers forpligtelser
Arbejdsgiver bør have pligt til at beskytte medarbejdere imod seksuel chikane i alle
arbejdsrelaterede situationer – også i pauser og uden for arbejdspladsen
Hæve godtgørelsesniveau
Godtgørelsesniveau børe svare til uberettiget afskedigelse
Brug den bedste viden
Bedre spørgeteknik for et mere korrekt vidensgrundlag – fx i Børne- og
Undervisningsministeriets trivselsmålinger, Forsvarets APVer
23
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: KVINFO's power point-præsentation og efterfølgende opfølgning fra udvalgets besøg hos KVINFO den 22/3-2023
2683187_0024.png
Kønsbaseret vold
ved politisk seniorkonsulent Alexander Andersson
24
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: KVINFO's power point-præsentation og efterfølgende opfølgning fra udvalgets besøg hos KVINFO den 22/3-2023
2683187_0025.png
Milepæle
Samtykkeloven er en succes
Bedre beskyttelse
Flere anmeldelser, sigtelser og domme
Politiet er bedre rustet
Handlingsplan om partnervold og partnerdrab på vej
Styrket opsporing
Flere ambulante tilbud = hjælp til flere ofte
Behandling af flere udøvere
25
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: KVINFO's power point-præsentation og efterfølgende opfølgning fra udvalgets besøg hos KVINFO den 22/3-2023
2683187_0026.png
Så hvad nu?
Fra samtykkelov til samtykkekultur
Modreaktion på loven i gang
Der er stadig mange myter om samtykke – særligt hos unge mænd
Vi mangler viden om gerningspersoner og falske anmeldelser
Behov for nye værktøjer til at udbrede viden og forebygge voldtægt
Brug for indsatser mod negativ social kontrol
KVINFO har rapport på vej, der kortlægger udfordringer og giver anbefalinger
Voldsudsatte mænd mangler rettigheder
Ret til ophold på specialiseret krisecenter og psykologhjælp til mænd og
medfølgende børn
26
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: KVINFO's power point-præsentation og efterfølgende opfølgning fra udvalgets besøg hos KVINFO den 22/3-2023
2683187_0027.png
Hvad kan Folketinget gøre?
Voldtægt
Igangsæt undersøgelser om gerningspersoner og falske anmeldelser i voldtægtssager
Afsæt midler til at udvikle nye metoder til oplysning og forebyggelse
Negativ social kontrol
Undersøg omfang af negativ social kontrol
Igangsæt kampagne om rettigheder
Ophæv ægtefælleafhængighed ift. kontanthjælp ved vold
Bedre adgang til selvstændig opholdstilladelse ved vold
Anvend bestemmelse om psykisk vold i sager om fastholdelse i religiøse ægteskaber
Styrkelse af voldsudsatte mænds rettigheder
Indfør ret til ophold på krisecenter og psykologhjælp til mænd og medfølgende børn
27
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: KVINFO's power point-præsentation og efterfølgende opfølgning fra udvalgets besøg hos KVINFO den 22/3-2023
2683187_0028.png
Ligestillingsvurdering af lovforslag
ved politisk seniorkonsulent Alexander Andersson
28
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: KVINFO's power point-præsentation og efterfølgende opfølgning fra udvalgets besøg hos KVINFO den 22/3-2023
2683187_0029.png
Ligestillingsvurderinger
Gender mainstreaming
EU: Amsterdam-traktaten fra 1997
Danmark: Ligestillingslovens
§
4
Offentlige myndigheder skal
inden for deres område
arbejde for ligestilling og
indarbejde ligestilling i al
planlægning og forvaltning.
(Ligestillingsloven, § 4)
Formål om at undgå utilsigtede virkninger for det ene køn
Eksempel
Skurvogne uden døre til badene gjorde det svært for mænd og kvinder at
bade hver for sig, indtil ny standard for unisex skurvogne blev indført i 2021 på
tværs af fag
Relevanstest og ligestillingsvurderinger
Relevanstest
Vurdering af, om lovforslaget
kan forventes
at have
ligestillingsmæssige konsekvenser
Ligestillingsvurdering
Vurdering af, om lovforslaget
har
ligestillingsmæssige
konsekvenser – både positive og negative
29
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: KVINFO's power point-præsentation og efterfølgende opfølgning fra udvalgets besøg hos KVINFO den 22/3-2023
2683187_0030.png
KVINFOs analysenotat
Metode
Ligestillingsafdelingen og Justitsministeriet samler årligt op på antallet af
relevanstestet og ligestillingsvurderede fremsatte lovforslag
Resultaterne samles i et notat, som sendes til LIU og offentliggøres på
Digitalisering- og Ligestillingsministeriets hjemmeside
KVINFOs analyse tager afsæt i disse notater
Analysen indeholder data om relevanstest og ligestillingsvurdering fra 2016/2017
til nu, og data på det totale antal ligestillingsvurderinger fra 2005/2006 til nu
30
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: KVINFO's power point-præsentation og efterfølgende opfølgning fra udvalgets besøg hos KVINFO den 22/3-2023
2683187_0031.png
Ministerierne rangeret efter ligestillingsvurderinger
Ligestillingsvurderinger og relevanstest over tid
Andel af alle lovforslag der er ligestillingsvurderet og relevanstestet siden
folketingsåret 2016/2017. Der fremstilles omkring 200 lovforslag årligt
(KVINFO).
Andel af lovforslag i ministerierne, som er ligestillingsvurderet og relevanstestet
siden folketingsåret 2016/2017 (KVINFO).
31
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: KVINFO's power point-præsentation og efterfølgende opfølgning fra udvalgets besøg hos KVINFO den 22/3-2023
2683187_0032.png
Sparsomt antal ligestillingsvurderinger
Problemer
Uklare vejledninger
Tre gældende vejledninger
Forskellige procedurer i vejledningerne giver inkonsistens i ministeriernes arbejde
Svært at vide, hvordan man skal lave ligestillingsvurderinger
Manglende tilsyn med ligestillingsvurdering
Ingen tilsynsmyndighed og ingen sanktioner, hvis forpligtelserne ikke overholdes
Ingen konsekvent efterlevelse af forpligtelserne
Tyder på, at ministerierne ikke til fulde lever op til deres forpligtelser under
ligestillingslovens
§
4
32
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: KVINFO's power point-præsentation og efterfølgende opfølgning fra udvalgets besøg hos KVINFO den 22/3-2023
2683187_0033.png
KVINFOs anbefalinger
Ligestillingsudvalget
Monitorere de årlige notater om ligestillingsvurdering
Stille spørgsmål til de ansvarlige ministre om mangelfulde lovforslag
Regeringen
Udarbejde én ny vejledning om ligestillingsvurdering
Udarbejde inspirationsmateriale til ministeriernes arbejde
Igangsætte tværministeriel arbejdsgruppe for at undersøge behovet for en ny
strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige
Folketinget
Give beføjelser til Folketingets Ombudsmand og Rigsrevisionen
33
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: KVINFO's power point-præsentation og efterfølgende opfølgning fra udvalgets besøg hos KVINFO den 22/3-2023
2683187_0034.png
Dialog
34
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: KVINFO's power point-præsentation og efterfølgende opfølgning fra udvalgets besøg hos KVINFO den 22/3-2023
2683187_0035.png
Udvalgte udgivelser af KVINFO
Ligestillingsvurdering
af lovforslag
Februar 2023
Omsorgskrisen
handler om køn
Oktober 2022
Køn og kultur,
sexisme og seksuel
chikane i gymnasiet
September 2022
Barrierer for kvinder
med indvandrer og
flygtningebaggrund
på det danske
arbejdsmarked
November 2020
35
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: KVINFO's power point-præsentation og efterfølgende opfølgning fra udvalgets besøg hos KVINFO den 22/3-2023
2683187_0036.png
Tak for besøget!
36
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: KVINFO's power point-præsentation og efterfølgende opfølgning fra udvalgets besøg hos KVINFO den 22/3-2023
2683187_0037.png
Referencer
Børne og Undervisningsministeriet: Elevtrivsel på landsplan:
https://uddannelsesstatistik.dk/Pages/Reports/1878.aspx
Børne og Undervisningsministeriet: Spørgeramme:
https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/udd/%20gym/pdf18/okt/181031-spoergeramme-til-
trivselsmaaling-paa-gym-udd.pdf
Cevea (2023). Lokale tillæg er mandetillæg.
Lokale tillæg er mandetillæg – Cevea
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (2020), Seksuelle krænkelser i gymnasiet.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (2019). BALANCE OG LIGESTILLING RAPPORT.
https://fho.dk/wp-content/uploads/2019/03/fhrapp-
sexchikane-2019.pdf
Forsvarsministeriet – Personalestyrelsen: HR i Tal, Værnepligtige.
https://www.forpers.dk/da/hr-i-tal/varnepligtige/
Forsvarsministeriet – Personalestyrelsen: HR i Tal, Kvinder i Forsvaret i 2021.
https://www.forpers.dk/da/hr-i-tal/kvinder/
Kleven et al. (2018). Children and gender inequality: Evidence from Denmark.
Children and Gender Inequality: Evidence from Denmark
KVINFO. Ligeløn mellem mænd og kvinder.
Ligeløn – KVINFO
KVINFO (2022). Omsorgskrisen handler om køn.
Omsorgskrisen-handler-om-koen_Oktober-2022_KVINFO.pdf
Nature Human Behaviour (2020): Within-job gender pay inequality in 15 countries.
Within-job gender pay inequality in 15 countries | Nature Human
Behaviour
SDU / Statens Institut for Folkesundhed (2022). Vold og overgreb i Danmark 2021.
Vold og overgreb i Danmark 2021 (sdu.dk)
VIVE (2020). Den ‘uforklarede’ del af forskellen mellem kvinders og mænds timeløn.
Den uforklarede del af forskellen mellem kvinders og mænds
timeløn (vive.dk)
37
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: KVINFO's power point-præsentation og efterfølgende opfølgning fra udvalgets besøg hos KVINFO den 22/3-2023
2683187_0038.png
38