LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Henvendelse af 7/3-23 fra KVINFO om ministeriernes arbejde med ligestillingsvurdering af lovforslag

Ligestillingsudvalget 2022-23 (2. samling)
LIU Alm.del Bilag 29
Offentligt

LIGESTILLINGSVURDERING

AF LOVFORSLAG

ANALYSENOTAT

FEBRUAR, 2023

KVINFO

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Henvendelse af 7/3-23 fra KVINFO om ministeriernes arbejde med ligestillingsvurdering af lovforslag

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING ..................................................................................................................................................... 3

Hvad er ligestillingsvurdering? ....................................................................................................................... 3

Ligestillingsvurdering af lovforslag ................................................................................................................. 3

Ligestillingsvurdering kræver viden om kønsforskelle ................................................................................... 4

INTRODUKTION TIL LIGESTILLINGSVURDERING AF LOVFORSLAG ........................................................ 5

Hvorfor foretage en ligestillingsvurdering af lovforslag? ................................................................................ 5

Hvordan foretages en ligestillingsvurdering? ................................................................................................. 5

Eksempel: Forslag om sænket temperatur på offentlige arbejdspladser ...................................................... 6

KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER ........................................................................................................... 8

Konklusioner .................................................................................................................................................. 8

Uklare vejledninger gør det svært at vide, hvordan man skal lave ligestillingsvurdering ........................... 8

Der mangler tilsyn med ligestillingsvurdering ............................................................................................. 8

Antallet af relevanstests er steget .............................................................................................................. 8

Antallet af ligestillingsvurderinger er faldet, og ligestillingskonsekvenser er overset ................................. 8

Andelen af ligestillingsvurderede lovforslag varierer fra 0 til 100 procent mellem ministerierne ............... 8

Forpligtelserne efterleves ikke konsekvent ................................................................................................ 8

Anbefalinger ................................................................................................................................................... 9

PROCEDURER FOR LIGESTILLINGSVURDERING AF LOVFORSLAG I DANMARK ................................. 10

Vejledninger om ligestillingsvurdering af lovforslag ..................................................................................... 10

De officielle vejledninger er utilstrækkelige .............................................................................................. 10

Udfordringer ved de tre vejledninger ........................................................................................................ 11

Ligestillingsvurderinger af andre politikker ............................................................................................... 12

Sammenhæng mellem ligestillingsvurderinger og ligestillingspolitiske målsætning ................................ 12

Organisering af ligestillingsvurdering af lovforslag ...................................................................................... 12

Monitorering af ligestillingsvurdering af lovforslag ....................................................................................... 13

KVANTITATIV ANALYSE AF MINISTERIERNES LIGESTILLING AF LOVFORSLAG .................................. 14

Baggrunden for analysen ............................................................................................................................. 14

Antallet af ligestillingsvurderede lovforslag er faldet .................................................................................... 14

Ministeriernes relevanstests og ligestillingsvurderinger ............................................................................... 18

Beskæftigelsesministeriet ......................................................................................................................... 18

Social- og Boligministeriet ........................................................................................................................ 18

Børne- og Undervisningsministeriet ......................................................................................................... 19

Uddannelses- og Forskningsministeriet ................................................................................................... 20

Udlændinge- og Integrationsministeriet.................................................................................................... 21

Kulturministeriet ........................................................................................................................................ 22

Side

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Henvendelse af 7/3-23 fra KVINFO om ministeriernes arbejde med ligestillingsvurdering af lovforslag

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ................................................................................................. 23

Indenrigs- og Sundhedsministeriet ........................................................................................................... 24

Skatteministeriet ....................................................................................................................................... 25

Erhvervsministeriet ................................................................................................................................... 26

Justitsministeriet ....................................................................................................................................... 27

Transportministeriet .................................................................................................................................. 29

Kirkeministeriet ......................................................................................................................................... 30

Forsvarsministeriet ................................................................................................................................... 30

Udenrigsministeriet ................................................................................................................................... 31

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ........................................................................................ 32

Miljøministeriet.......................................................................................................................................... 33

Finansministeriet ...................................................................................................................................... 34

Side

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Henvendelse af 7/3-23 fra KVINFO om ministeriernes arbejde med ligestillingsvurdering af lovforslag

INDLEDNING

Dette notat undersøger danske ministeriers arbejde med ligestillingsvurdering af lovforslag og giver anbefa-

linger til styrkelse af dette arbejde.

Notatet kan bruges af embedsfolk, der arbejder med lovgivning, civilsamfundsorganisationer og andre inte-

ressenter til at blive klogere på, hvad en ligestillingsvurdering er, og hvordan man i praksis foretager ligestil-

lingsvurderinger af lovforslag.

Derudover fremlægger notatet en analyse af, i hvilket omfang man tidligere har foretaget ligestillingsvurderin-

ger af lovforslag i ministerierne samt eksempler på lovforslag, hvor en ligestillingsvurdering kunne have væ-

ret relevant. Notatet viser, at ministerierne har arbejdet med ligestillingsvurdering i et meget lille omfang.

Hvad er ligestillingsvurdering?

Ligestillingsvurdering er den danske oversættelse af

gender mainstreaming.

Det betyder, at man integrerer

et kønsperspektiv i offentlig forvaltning og planlægning med henblik på at fremme ligestilling mellem køn-

nene og for at bekæmpe diskrimination.

Gender mainstreaming

er en internationalt anerkendt strategi til at

fremme kvalitet og ligestilling i det offentlige arbejde, som Danmark har forpligtet sig til at følge.

Gender

mainstreming

blev etableret i Beijing Platform for Action, der blev vedtaget på FN's fjerde verdenskonference

om kvinder i 1995

. Efterfølgende blev forpligtelsen stadfæstet i EU i Amsterdam-traktaten i 1997

Denne internationale forpligtelse er indarbejdet i ligestillingslovens § 4, hvor det fremgår, at ”Offentlige

myn-

digheder skal inden for deres område arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og for-

valtning.”

Der er mere om baggrunden for

gender mainstreaming

på dette link.

Formålet med at ligestillingsvurdere er altså at fremme ligestilling. Derudover vil en afledt effekt være at bi-

drage til en bedre udnyttelse af det offentliges ressourcer samt øge kvaliteten af lovforslag, fordi man derved

undgår at skulle rette op på manglende ligestilling på et senere tidspunkt.

Når man ligestillingsvurderer, analyserer man, om eventuelle forskelle mellem køn giver anledning til, at man

skal lave særlige indsatser eller tilrettelægge indsatser anderledes for at ramme den relevante målgruppe

inden for det relevante fagområde.

Ligestillingsvurdering af lovforslag

Offentlige myndigheder har som nævnt en generel forpligtelse til at indarbejde ligestilling i al sit virke. Det

gælder også for ministerierne, som har ansvar for at udforme og administrere lovgivning.

Når det vedrører lovgivning, kan ministerierne efterleve forpligtelsen ved at lave ligestillingsvurderinger af

lovforslag. Ministerierne har ansvar for, at lovforslag på eget område bliver ligestillingsvurderet, når det er

relevant. Det er denne del af ministeriernes arbejde, som denne analyse ser på.

Europa-Kommissionen (2004). EQUAL-GUIDE OM KØNSMAINSTREAMING.

https://ec.europa.eu/employment_social/equal_consoli-

dated/data/document/gendermain_da.pdf

Traktatens artikel 2 og 3 formaliserer forpligtelsen til at indarbejde et kønsaspekt ved at etablere ligestilling mellem kvinder og mænd

som en specifik opgave for EU samt et horisontalt mål, der påvirker alle politikker og programmer.

Side

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Henvendelse af 7/3-23 fra KVINFO om ministeriernes arbejde med ligestillingsvurdering af lovforslag

Dette notat viser, at kun en meget lille del af lovforslag i Danmark bliver ligestillingsvurderet, og dertil at mini-

sterierne anvender værktøjerne meget forskelligt.

Ministeriernes ligestillingsvurderinger er tidligere blevet omtalt som en ”tom teknisk øvelse” af professor eme-

rita Annette Borchorst fra Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet. Hun udtalte i 2016, at: ”Der er

stribevis af eksempler, hvor man stort set helt lakonisk har konstateret, at der ikke er nogen ligestillingsmæs-

sige konsekvenser af et lovforslag – også selv om der helt åbenlyst er det”

. Rasmus Horn Langhoff, medlem

af Folketinget for Socialdemokratiet og medlem af ligestillingsudvalget, kaldte i 2018 manglen på ligestillings-

vurderinger for et demokratisk problem: ”Fordi så mange ministerier i grove træk trækker på skuldrene af li-

gestillingsvurderingerne, så vedtager vi ikke lovene på et oplyst grundlag. Det er et stort demokratisk pro-

blem”

, sagde han.

Til slut i denne udgivelse giver KVINFO konkrete anbefalinger til, hvordan arbejdet med ligestillingsvurdering

af lovforslag kan styrkes.

Ligestillingsvurdering kræver viden om kønsforskelle

Hvis man ikke er opmærksom på kønsforskelle, risikerer man, at de løsninger, man udvikler, har utilsigtede

virkninger for det ene køn.

Eksempelvis er kvinder 17 procent mere tilbøjelige til at dø i bilulykker end mænd, fordi de lovpligtige sikker-

hedstests kun er foretaget på mandlige dukker, de såkaldte

crash test dummies

. Meget medicin, som indgår

i vores dagligdag, er kun testet på mænd

, men virker ofte anderledes på kvinder. Kvinder udskiller noget

medicin langsommere end mænd, og derfor ophober medicinen sig i kroppen, hvilket kan være årsagen til,

at flere kvinder oplever bivirkninger af medicin end mænd.

Et andet eksempel fra en dansk kontekst er, at tidligere havde skurvogne i Danmark ikke en dør ind til bruse-

badene. Det gjorde det vanskeligt at give mulighed for, at for eksempel kvinder og mænd kunne bade hver

for sig, og det gav problemer i hverdagen for kvindelige håndværkere. Først da murer Mette Schak Dahl-

mann på eget initiativ byggede en ny type skurvogn med dør og lås ind til bruseren, blev Folketinget op-

mærksom på, at det var på tide at ændre lovgivningen. Fra sommeren 2021 blev unisex-skurvognen den nye

standard i hele Danmark på tværs af fag, hvilket betyder, at alle fremover kan tage bad i en skurvogn bag en

låst dør.

Der findes mange flere eksempler på, at man ikke har inddraget et kønsperspektiv, og at udeladelserne har

ligestillingsmæssige konsekvenser.

Ritzau (2016): Forsker dumper ministeriers granskning af ligestilling. Berlingske.

https://www.berlingske.dk/politik/forsker-dumper-mini-

steriers-granskning-af-ligestilling

Olesen, Helene (2018) Under hver 10. lov vurderes: Konsekvenser for køn syltes. Fagbladet 3F.

https://fagbladet3f.dk/artikel/konse-

kvenser-koen-syltes

Perez, Caroline Criado (2019). Usynlige kvinder – Skævvredne data i en verden designet til mænd. Svane og Bilgrav

Knudsen, Jeppe Kyhne (2020). Medicin er ofte testet på mænd: Kvinder får dobbelt så mange bivirkninger.

https://www.dr.dk/nyhe-

der/viden/kroppen/medicin-er-ofte-testet-paa-maend-kvinder-faar-dobbelt-saa-mange-bivirkninger

Side

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Henvendelse af 7/3-23 fra KVINFO om ministeriernes arbejde med ligestillingsvurdering af lovforslag

INTRODUKTION TIL LIGESTILLINGSVURDERING

AF LOVFORSLAG

Dette afsnit forklarer, hvordan man i praksis kan foretage en ligestillingsvurdering af lovforslag med ud-

gangspunkt i de gældende vejledninger

(se afsnit om vejledninger). Det illustreres med et aktuelt eksempel.

Hvorfor foretage en ligestillingsvurdering af lovforslag?

Når man udarbejder en ligestillingsvurdering, vurderer man et lovforslags ligestillingsmæssige konsekvenser,

både positive og negative.

Vurderingen skal mindske risikoen for, at lovforslag medfører utilsigtede skævheder mellem kønnene eller er

kønsdiskriminerende i direkte eller indirekte forstand. Ligestillingsvurderinger kan også bidrage til, at lov-

forslag bedre opfylder lovens formål, fordi man har taget højde for eventuelle kønsforskelle under udarbej-

delsen. Eksempelvis hvis en lov har til formål at fremme, at flere unge søger mod erhvervsuddannelser, kan

det være en fordel at vide, hvordan piger og drenge vælger deres uddannelse, og i hvilket omfang uddannel-

sesvalg afhænger af køn.

Hvordan foretages en ligestillingsvurdering?

Før man foretager en egentlig ligestillingsvurdering, vurderer man, om det er relevant at gøre.

Her vurderer man, om lovforslaget kan forventes at have ligestillingsmæssige konsekvenser. Man begynder

med at identificere lovforslagets målgruppe, altså de som påvirkes af loven. Man undersøger, om det ene

køn er overrepræsenteret i målgruppen, og om der er væsentlige forskelle mellem kønnene inden for mål-

gruppen. Det kan eksempelvis være forskelle på mænds og kvinders ønsker og behov. Derudover kan man

også undersøge, om der er kønsforskelle i adfærdsmønstre inden for lovforslagets område såsom at færdig-

gøre en uddannelse, arbejde på fuld- eller deltid, modtage førtidspension osv. Det er naturligvis også væ-

sentligt, om forslaget giver forskellige rettigheder til mænd og kvinder. Denne første del af arbejdet kaldes en

relevanstest.

Hvis man på den baggrund vurderer, at der kan være ligestillingsmæssige konsekvenser, går man videre til

den egentlige ligestillingsvurdering.

Her vurderer man, om lovforslaget har ligestillingsmæssige konsekvenser – både positive og negative.

En direkte ligestillingsmæssig konsekvens kan være, hvis der indføres nye rettigheder, pligter eller mulighe-

der, som alene gælder for det ene køn. Indirekte ligestillingsmæssige konsekvenser opstår typisk ved, at lov-

forslaget forstærker eller mindsker eksisterende uligheder eller tilgodeser det ene køns behov mere end det

andet.

Man kan med fordel undersøge, om lovforslaget bidrager til at opfylde ligestillingspolitiske målsætninger, el-

ler om det står i vejen for det. Ligestillingspolitiske målsætninger kan være at fremme ligestilling, som be-

Justitsministeriets vejledning (2013):

https://lovkvalitet.dk/lovkvalitetsvejledningen/udarbejdelse-af-lovforslaget/2-8-almindelige-bemaer-

kninger/2-8-12-oevrige-konsekvenser-af-lovforslag/2-8-12-1-ligestillingsmaessige-konsekvenser/

Finansministeriets vejledning (2018):

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2018/9319

Ligestillingsafdelingens vejledning (2013):

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2013/9364

Side

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Henvendelse af 7/3-23 fra KVINFO om ministeriernes arbejde med ligestillingsvurdering af lovforslag

skrevet i ligestillingsloven, det pågældende ministeriums egne ligestillingspolitiske mål eller regeringens lige-

stillingspolitiske mål. Sidstnævnte beskrives i

den årlige perspektiv- og handlingsplan for ligestilling,

som li-

gestillingsministeren sender til Folketinget.

Her er eksempler på almindelige ligestillingspolitiske mål, som det kan være relevant at vurdere lovforslag i

forhold til:



Lige muligheder og rettigheder uanset køn.

Mindre kønsopdeling på arbejdsmarkedet og i uddannelse.

Kønsbalance i ledelser og bestyrelser.

Lige løn for arbejde af samme værdi.

Mere ligelig fordeling af ulønnet arbejde i hjemmet.

Hvis man konkluderer, at der er væsentlige ligestillingsmæssige konsekvenser – positive eller negative –

skal man vurdere, hvilken betydning de har for lovforslaget, og om lovforslaget skal ændres som følge heraf.

En negativ ligestillingsmæssig konsekvens betyder ikke, at lovforslaget skal laves om. Det betyder blot, at

denne konsekvens skal synliggøres og afvejes mod de andre væsentlige hensyn, som findes i lovforslaget.

Man skal altså vurdere, men ikke nødvendigvis ændre lovforslaget på baggrund af vurderingen.

Væsentlige ligestillingsmæssige konsekvenser beskrives i lovforslaget i et afsnit om ligestillingsmæssige

konsekvenser. Hvis man konkluderer, at der ikke er væsentlige ligestillingsmæssige konsekvenser, udarbej-

der man et notat om, hvad man er kommet frem til. Notatet kan med fordel sendes med, når lovforslaget sen-

des i høring, og når det fremsættes i Folketinget. På den måde bliver ligestillingsvurdering og dermed ligestil-

ling som værdi et element i hele lovgivningsprocessen.

Eksempel: Forslag om sænket temperatur på offentlige arbejdspladser

Som eksempel anvender vi her vedtagelsen om at sænke den maksimale temperatur på offentlige arbejds-

pladser til 19 grader for at spare på energien.

Selvom forslaget ikke giver forskellige rettigheder til kvinder og mænd, kan der godt være indirekte ligestil-

lingsmæssige konsekvenser.

For at vurdere, om en ligestillingsvurdering er relevant, er der brug for at identificere målgruppen. Her er det

relevant at indhente viden om kønsfordelingen i offentligt ansatte i Danmark. I 2017 udgjorde kvinder 68 pro-

cent af ansatte i den offentlige sektor

Dernæst undersøger man, om mænd og kvinder i målgruppen har forskellige behov. Her er det relevant, at

kvinders stofskifte kører cirka 35 procent langsommere end mænds, hvilket betyder, at de afgiver mindre

kropsvarme

. For kvinder er 21 grader i forvejen i gennemsnit tre grader for koldt

. På den måde vil en

sænkning af temperaturen stille kvinder ringere end mænd. Når temperaturen sænkes, medfører det et tab i

produktivitet hos den enkelte

. Kvinders produktivitet vil blive påvirket mest negativt, hvilket på længere sigt

kan medføre, at de får dårligere forudsætninger for at forhandle løn og avancere.

DR (2017). Kvinder vælger familien og job i det offentlige.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/kvinder-vaelger-familien-og-job-i-det-offen-

tlige

Discover magazine (2019). Room Temperatures Set for Men’s Comfort May Disadvantage Women, Study Finds.

https://www.discover-

magazine.com/mind/room-temperatures-set-for-mens-comfort-may-disadvantage-women-study-finds

Perez, Caroline Criado (2019). Usynlige kvinder – Skævvredne data i en verden designet til mænd. Svane og Bilgrav

Side

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Henvendelse af 7/3-23 fra KVINFO om ministeriernes arbejde med ligestillingsvurdering af lovforslag

Forslaget vil således være en barriere for det ligestillingspolitiske mål om at give mænd og kvinder lige mu-

ligheder, som det fremgår af ligestillingslovens § 1. Dette er en væsentlig negativ ligestillingsmæssig konse-

kvens, hvorfor det bør beskrives i lovforslaget.

Side

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Henvendelse af 7/3-23 fra KVINFO om ministeriernes arbejde med ligestillingsvurdering af lovforslag

KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER

Konklusioner

KVINFO har gennemgået de institutionelle rammer for ligestillingsvurdering af lovforslag i Danmark og fore-

taget en kvantitativ analyse af ministeriernes ligestillingsvurdering af lovforslag over tid. KVINFO konkluderer

på den baggrund følgende:

Uklare vejledninger gør det svært at vide, hvordan man skal lave ligestillingsvurdering



Der findes tre officielle vejledninger, som sætter rammerne for ligestillingsvurdering af lovforslag.

Vejledningerne er ikke konsistente, og det er uklart, hvilken man skal følge, og hvornår man med

rette kan sige, at man har foretaget en ligestillingsvurdering.

To af vejledningerne henviser til hjemmesiden ligestillingsvurdering.dk, som skal give vejledning og

inspiration til arbejdet med ligestillingsvurdering. Hjemmesiden er uden indhold.



Der mangler tilsyn med ligestillingsvurdering



Der offentliggøres hvert år en oversigt over, hvilke lovforslag der er blevet relevanstestet og ligestil-

lingsvurderet. Ministerierne registrerer tilsyneladende ikke ens, og derfor det er svært at vide, hvad

oversigten reelt viser.

Der findes ingen tilsynsmyndighed, som holder øje med, om ministerierne overholder forpligtelserne

til at lave ligestillingsvurdering og der er ingen sanktioner, hvis forpligtelserne ikke overholdes.



Antallet af relevanstests er steget



Flere og flere ministerier foretager relevanstest af alle lovforslag. I 2021/2022 havde 15 ministerier

relevanstestet alle deres lovforslag. 91 procent af alle lovforslag var blevet relevanstestet.

De flere relevanstest resulterer ikke i flere ligestillingsvurderinger. I seneste folketingsår (2021/2022)

er kun 11 procent af alle lovforslag blevet ligestillingsvurderet.

Antallet af ligestillingsvurderede lovforslag steg markant i 2013/2014 og fastholdt dette høje niveau

de følgende tre år, muligvis som følge af at regeringen lancerede en strategi for arbejdet. Siden er

antallet faldet.

Der er eksempler på, at ligestillingsrelevante love ikke er blevet ligestillingsvurderet

Antallet af ligestillingsvurderinger er faldet, og ligestillingskonsekvenser er overset



Andelen af ligestillingsvurderede lovforslag varierer fra 0 til 100 procent

mellem ministerierne



Hvert år har mere end halvdelen af ministerierne ikke foretaget en eneste ligestillingsvurdering.

Beskæftigelsesministeriet har siden folketingsåret 2016/2017 ligestillingsvurderet alle lovforslag.

De øvrige ministerier ligger mellem 0 og 11 procent i andelen af ligestillingsvurderede lovforslag.

Finansministerieret har 23 procent relevanstest og 0 procent ligestillingsvurderinger.

Det sparsomme antal ligestillingsvurderede forslag og den ujævne registreringspraksis viser, at vej-

ledningerne ikke bliver overholdt konsekvent.

Det tyder på, at ministerierne ikke til fulde lever op til deres forpligtelser under ligestillingslovens § 4.

Forpligtelserne efterleves ikke konsekvent

Det gælder bl.a. samtykkeloven og lovforslag om styrkelse af indsats mod utryghedsskabende adfærd, styrkelse af ordblideområdet,

nedfrysning af æg og jobordning for veteraner.

Side

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Henvendelse af 7/3-23 fra KVINFO om ministeriernes arbejde med ligestillingsvurdering af lovforslag

Anbefalinger

KVINFO anbefaler, at Folketinget



giver Folketingets Ombudsmand og Rigsrevisionen beføjelse til at føre tilsyn med offentlige myndig-

heders overholdelse af forpligtelsen til at indarbejde ligestilling i forvaltningen.

KVINFO anbefaler, at Folketingets Ligestillingsudvalg



monitorerer de årlige notater om ligestillingsvurdering af lovforslag og stiller spørgsmål til de ansvar-

lige ministre om lovforslag, som mangler relevanstest eller ligestillingsvurdering.

KVINFO anbefaler, at alle ministerier



foretager relevanstest af alle lovforslag

indarbejder ligestillingsvurdering og brug af relevante kønsopdelte data i deres procedurer for den

indledende del af arbejdet med at udarbejde lovforslag

i arbejdet med ligestillingsvurdering vurderer hvert lovforslags konsekvenser i forhold til gældende

ligestillingspolitiske mål, som det fremgår af eksempelvis perspektiv- og handlingsplaner, regerings-

grundlag eller ligestillingsloven

sikrer, at kompetencerne til at foretage ligestillingsvurdering af lovforslag er til stede blandt medar-

bejderne

udpeger en nøgleperson med ansvar for at drive arbejdet med at indarbejde ligestilling i politikker og

lovgivning på ministeriets område

indfører som fast procedure at udarbejde et notat om ligestillingsmæssige konsekvenser for hvert

lovforslag og lade dette notat følge lovforslaget i høring og behandling i Folketinget

overvejer at medtage andre faktorer end blot køn i vurderingerne, såsom etnicitet, alder, seksuel ori-

entering, klasse osv. Dette skal naturligvis ske under hensyntagen til, hvilke data der er tilgængelige.



KVINFO anbefaler, at ligestillingsministeren



får udarbejdet én ny vejledning om ligestillingsvurdering af lovforslag. En ny vejledning bør

præcisere,

at det er relevant at vurdere hvert lovforslags konsekvenser i forhold til gældende ligestil-

lingspolitiske mål, som det fremgår af eksempelvis perspektiv- og handlingsplaner, rege-

ringsgrundlag eller ligestillingsloven

at ministerierne opfordres til altid at lade det fremgå af lovforslaget, hvorvidt der er foretaget

relevanstest og ligestillingsvurdering, samt hvad konklusionen var

hvordan man ligestillingsvurderer andre tiltag end lovgivning såsom politikker, bevillinger og

handlingsplaner.

igangsætter udarbejdelse af et inspirationsmateriale, der giver konkrete eksempler på, hvordan lige-

stillingsvurdering kan tage sig ud på forskellige politikområder

sætter en tværministeriel arbejdsgruppe i gang med at undersøge, om der er behov for en nye stra-

tegi for ligestillingsvurdering i det offentlige



Transportministeriet gjorde dette i 2022.

Side

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Henvendelse af 7/3-23 fra KVINFO om ministeriernes arbejde med ligestillingsvurdering af lovforslag

PROCEDURER FOR LIGESTILLINGSVURDERING

AF LOVFORSLAG I DANMARK

Dette afsnit analyserer de formelle rammer for ligestillingsvurdering af lovforslag i Danmark med henblik på

at belyse, hvor der er udfordringer, samt på at komme med anbefalinger til, hvordan rammerne kan styrkes.

Vejledninger om ligestillingsvurdering af lovforslag

Der findes tre officielle vejledninger, som sætter rammerne for ligestillingsvurdering af lovforslag i Danmark.

De hører under henholdsvis Justitsministeriet, Finansministeriet og Ligestillingsafdelingen (Digitaliserings- og

Ligestillingsministeriet).

De officielle vejledninger er utilstrækkelige

På baggrund af en gennemlæsning af de tre officielle vejledninger står det klart, at de lægger op til tre forskel-

lige procedurer. Tilsvarende ses det, at ministerierne har forskellige procedurer for ligestillingsvurdering af

lovforslag. Det er derfor forskelligt, hvornår ministerierne noterer, at et lovforslag har været ligestillingsvurderet.

Ud over at man har tre vejledninger med tre forskellige procedurer, er det problematisk, at vejledningerne ikke

er rangordnet. Det giver anledning til inkonsistens i ministeriernes arbejde.

Nedenstående tabel viser forskellen på vejledningerne.

Justitsministeriets vejled-

ning

1. Først afdækker man,

om en ligestillingsvur-

dering er relevant.

2. Hvis dette er relevant,

vurderer man køns-

mæssige forskelle, som

forslaget medfører.

3. Til sidst belyser man de

evt. ligestillingsmæs-

sige konsekvenser,

hvis disse er væsent-

lige.

Trin 1:



Er det ene køn overre-

præsenteret i målgrup-

pen?



Er der væsentlige for-

skelle mellem kønnene

i målgruppen?

Trin 2:



Hvilke kønsforskelle er

konsekvens af lov-

forslaget (direkte og in-

direkte)?

Trin 3:

Finansministeriets vejled-

ning

1. Indledende vurdering

(screening)

2. Nærmere fastlæggelse

af indhold og omfang

(scoping)

3. Den egentlige vurde-

ring af konsekvenser

samt formidling heraf

(assessment)

Ligestillingsafdelingens

vejledning

1. Indledende vurdering

(screening)

2. Nærmere fastlæggelse

af indhold og omfang

(scoping)

3. Den egentlige vurde-

ring af konsekvenser

samt formidling heraf

(assessment)

De tre trin

Hjælpe-

spørgsmål

Kan tiltaget have væsent-

lige konsekvenser for:



Ligestillingen mellem

kvinder og mænd?



Kvinder og mænds mu-

ligheder på arbejdsmar-

kedet?



Kvinders og mænds

rettigheder/pligter?



Fordelingen af ressour-

cer til kvinder og mænd

på det område, der skal

reguleres (gjort op i

penge, tid, arbejde, ud-

dannelse, bolig eller

Trin 1:



Kan lovforslaget have

forskellige konsekven-

ser for kvinder og

mænd, piger og

drenge?



Påvirkes kvinder og

mænds eksisterende

rettigheder forskelligt af

lovforslaget?



Vil kvinder og mænd få

forskellige rettigheder

som følge af lovforsla-

get?

Side

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Henvendelse af 7/3-23 fra KVINFO om ministeriernes arbejde med ligestillingsvurdering af lovforslag



Har de eventuelle

kønsforskelle væsent-

lige ligestillingsmæs-

sige konsekvenser?

Hvilken betydning har

eventuelle ligestillings-

mæssige konsekvenser

for lovforslaget?

Bør lovforslaget æn-

dres som følge heraf?

andre relevante for-

hold)?

Bagvedliggende spørgsmål

til at besvare de overord-

nede spørgsmål:



Vurder kønsfordelingen

i den målgruppe, der

berøres af lovforslaget



Vurder, om kvinder og

mænd vil få forskellige

rettigheder på området

af lovforslaget



Vurder, om kvinder og

mænds behov og øn-

sker tilgodeses i lige

høj grad med lovforsla-

get



Vurder, om lovforslaget

opfylder ligestillingspoli-

tiske målsætninger



Tilgodeses kvinder og

mænd i lige høj grad

med lovforslaget?

Trin 2:



Er der direkte ligestil-

lingsmæssige konse-

kvenser?



Er der indirekte ligestil-

lingsmæssige konse-

kvenser?



Er der kortsigtede lige-

stillingsmæssige kon-

sekvenser?



Er der langsigtede lige-

stillingsmæssige kon-

sekvenser?

Trin 3:



Hvilken betydning har

eventuelle ligestillings-

mæssige konsekvenser

for lovforslaget?



Bør lovforslaget æn-

dres som følge heraf?

Trin 3

Hvornår er en

egentlig lige-

stillingsvur-

dering foreta-

get?

Vejledningen

indeholder

eksempler

Henviser til li-

gestillings-

vurdering.dk

Trin 2

Trin 3

Nej

Udfordringer ved de tre vejledninger

Det står ikke klart, hvilken af de tre vejledninger et ministerium skal lægge til grund for arbejdet med at lige-

stillingsvurdere et givent lovforslag. Vejledningerne har muligvis til formål at supplere hinanden, men da de

ikke er konsistente med hinanden, giver det tvivl om, hvad de enkelte trin optimalt bør bestå af, og hvad en

ligestillingsvurdering reelt indebærer. Det er således uklart, om man kan rette sig efter én af vejledningerne,

eller om man skal benytte alle tre for at foretage en fyldestgørende ligestillingsvurdering.

Derudover er der forskel på, hvor vejledningerne trækker grænserne mellem vurderingernes trin, idet det er

forskelligt hvad vejledningerne definerer som trin 1, 2 og 3. Eksempelvis skal man under trin 1 i vejledningen

fra Justitsministeriets klarlægge, om en ligestillingsvurdering er relevant, hvorefter arbejdet med at identifi-

cere eventuelle ligestillingsmæssige konsekvenser kan påbegyndes. Anderledes er vejledningen fra Finans-

ministeriet og Ligestillingsafdelingen, hvor ligestillingsmæssige konsekvenser fastlægges i trin 2 og herefter

følger trin 3 som er den egentlige ligestillingsvurdering. Dermed er det uklart, hvornår der kan siges at være

foretaget en egentlig ligestillingsvurdering.

Side

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Henvendelse af 7/3-23 fra KVINFO om ministeriernes arbejde med ligestillingsvurdering af lovforslag

Ifølge Ligestillingsafdelingens vejledning kan man finde ”yderligere vejledning og inspiration til arbejdet med

ligestillingsvurdering” på ligestillingsvurdering.dk. Der henvises også til ligestillingsvurdering.dk på Ligestil-

lingsafdelingens hjemmeside og i Justitsministeriets vejledning. Siden findes dog ikke længere, og ministeri-

erne har således ingen steder at gå til for at få inspiration og yderligere vejledning.

Alle tre vejledninger har den udfordring, at metoderne til ligestillingsvurdering af lovforslag kun ser på for-

skelle mellem mænd og kvinder. På den måde kan resultatet blive at usynliggøre uligheder inden for grup-

perne. Dette ligger dog i forlængelse af ligestillingslovens fokus på ligestilling mellem mænd og kvinder, og

er ikke som sådan en mangel ved vejledningerne. Hvis man alligevel ønsker at modvirke forskelsbehandling

i et bredere perspektiv, foreslår KVINFO, at man overvejer at medtage andre faktorer end blot køn, såsom

etnicitet, alder, seksuel orientering, klasse osv., når man vurderer konsekvenser af et lovforslag. Dette skal

naturligvis ske under hensyntagen til, hvilke data der er tilgængelige.

Ligestillingsvurderinger af andre politikker

Fokus for alle tre vejledninger er alene lovgivning og bekendtgørelser. Men også andre tiltag såsom budget-

ter, handlingsplaner og politikker i al almindelighed kunne belyses med samme metoder. Denne bredere til-

gang anvendes eksempelvis i

Vejledning om vurdering af konsekvenser for klima, miljø og natur,

som

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet udgav i 2020. En bredere brug af ligestillingsvurderinger ville anvise

brugbare måder for myndigheder til at leve op til deres forpligtelser under ligestillingslovens § 4.

Sammenhæng mellem ligestillingsvurderinger og ligestillingspolitiske målsætning

I Finansministeriets vejledning foreslås det, at man vurderer, om det enkelte lovforslag opfylder ligestillings-

politiske målsætninger. Det lægger de andre vejledninger ikke op til. Dette perspektiv er set fra KVINFOs

perspektiv væsentligt, fordi det kan være mere konkret at arbejde med, hvorvidt en lov fremmer et gældende

ligestillingspolitisk mål (såsom ligelig fordeling af forældreorlov eller mere ligelig kønsfordeling i bestyrelser),

end om det fremmer ligestilling som sådan.

Det vil i den forbindelse være relevant at tilføje, at det er også er relevant at holde op imod regeringens lige-

stillingspolitiske målsætninger. Disse fremgår af den årlige perspektiv- og handlingsplan for ligestilling, som

ligestillingsministeren er forpligtet til årligt at sende til Folketinget. Ligestillingspolitiske målsætninger kan

også fremgå af regeringsgrundlag. Det ville ligeledes være relevant at tilføje, at man med fordel kan vurdere,

om initiativet vil være en barriere for at opnå en given ligestillingspolitisk målsætning og ikke kun, om det bi-

drager til at opfylde en.

Organisering af ligestillingsvurdering af lovforslag

Hvert enkelt ministerie har ansvar for at foretage ligestillingsvurderinger af sine lovforslag. Ministerierne kan

få faglig bistand fra Ligestillingsafdelingen i Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet. Ligestillingsafdelingen

gennemgår desuden på eget initiativ lovprogrammerne og kan opfordre ministerier til at foretage en ligestil-

lingsvurdering. Ligestillingsafdelingen offentliggør dog ikke i hvilket omfang dette foregår.

Man kan diskutere, om ligestillingsvurderinger hellere burde foretages af en central enhed for at sikre ensar-

tethed og ekspertise i udarbejdelsen. KVINFO vurderer dog, at det er mest hensigtsmæssigt, at ministerierne

arbejder med ligestilling inden for eget ressort, da det kræver indsigt i de enkelte områder at kunne foretage

ligestillingsvurderingerne. Dermed bliver der til gengæld behov for tiltag, der sikrer, at den nødvendige viden

om ligestilling er til stede i alle ministerier

. Det kan være i form af vejledninger, inspirationsmateriale og

strategier.

Regeringen lancerede i 2013 en

strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige,

hvor der indgik en styrkelse

af ligestillingsvurderingen af lovforslag. Det skete blandt andet ved, at Ligestillingsafdelingen i 2013 stod til

Institut for Menneskerettigheder (2013). LIGE ADGANG – En juridisk analyse af kvinders og mænds adgang til varer og tjenesteydelser

https://menneskeret.dk/files/media/dokumenter/udgivelser/undersoegelse_om_lige_adgang.pdf

Side

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Henvendelse af 7/3-23 fra KVINFO om ministeriernes arbejde med ligestillingsvurdering af lovforslag

rådighed med oplæg til opkvalificering af andre ministerier. Det var også i forlængelse af strategien, at Lige-

stillingsafdelingens vejledning blev lavet, ligesom vurderingerne blev indarbejdet i Justitsministeriets lovkvali-

tetsvejledning. Der har ikke været strategier på området siden.

Monitorering af ligestillingsvurdering af lovforslag

Efter afslutning af et folketingsår samler Ligestillingsafdelingen og Justitsministeriet op på, hvor mange af de

fremsatte lovforslag, der er blevet relevanstestet og ligestillingsvurderet. Resultaterne samles i et notat, som

sendes til Folketingets Ligestillingsudvalg og offentliggøres på Digitalisering- og Ligestillingsministeriets

hjemmeside under overskriften ’Ligestillingsvurdering

af lovforslag’.

Oprindeligt gav notatet blot en oversigt

over, hvilke ligestillingsvurderinger der blev foretaget i det givne folketingsår. Notatet er senere blevet udvi-

det til også at indeholde en opgørelse af relevanstest, som ikke førte til ligestillingsvurderinger, og siden

2016/2017 indeholder oversigten tillige lovforslag, som hverken er relevanstestet eller ligestillingsvurderet.

Det er dog ikke alle de lovforslag, som fremgår af Folketingets hjemmeside, som indgår i notaterne. Der

mangler cirka 30 lovforslag per samling. En del af dette kan forklares med, at hastelove, som er fremsat på

grund af covid-19, ikke fremgår, men vi kender ikke årsagen bag de resterende mangler.

I et vist omfang er det således muligt for Folketinget og offentligheden at se, hvilke lovforslag der blev rele-

vanstestet og ligestillingsvurderet, og hvilke der ikke gjorde. Registreringen i de indsendte dokumenter sker

dog ikke konsekvent.

Beskæftigelsesministeriet har eksempelvis ved en lov konstateret, at det ikke er nødvendigt at ”gennemføre

en egentlig vurdering af de ligestillingsmæssige konsekvenser”

og samtidig meddelt Ligestillingsafdelingen,

at de har ligestillingsvurderet det pågældende lovforslag.

Omvendt har Justitsministeriet i forbindelse med samtykkeloven skrevet, at loven har ”ligestillingsmæssige

aspekter”, men i oversigten fremgår det, at loven er relevanstestet, men ikke blevet ligestillingsvurderet. Man

kan undre sig over, hvordan der i lovforslaget kan fremgå ligestillingsmæssige aspekter, uden at ministeriet

har fundet anledning til at foretage en egentlig ligestillingsvurdering.

Disse eksempler kan skyldes fejl, forskellige fortolkninger af vejledningerne eller de substantielle forskelle

vejledningerne imellem. Uanset gør de det svært reelt at vurdere, hvad der ligger i de forskellige ministeriers

opgørelser af, hvilke forslag de har relevanstestet og/eller ligestillingsvurderet.

Der er som nævnt ikke nogen tilsynsmyndighed, som holder øje med, om ministerierne overholder forpligtel-

serne til at lave ligestillingsvurdering, og der er ingen sanktioner, hvis forpligtelserne ikke overholdes.

Beskæftigelsesudvalget (2020/2021). Ligestillingsvurdering af lovforslag. Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelses-

indsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og lov

om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (Bedre ressourceforløb m.v.)

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/L209/bi-

lag/1/2372684/index.htm

Side

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Henvendelse af 7/3-23 fra KVINFO om ministeriernes arbejde med ligestillingsvurdering af lovforslag

KVANTITATIV ANALYSE AF MINISTERIERNES LI-

GESTILLING AF LOVFORSLAG

Det følgende afsnit indeholder en kvantitativ analyse af ministeriernes relevanstest og ligestillingsvurderin-

ger. Analysen belyser udvikling over tid og sammenligner ministeriernes praksis.

Baggrunden for analysen

Den efterfølgende analyse tager afsæt i de notater, som gør status på ministeriernes ligestillingsvurderinger.

I analysen er anvendt data om relevanstest og ligestillingsvurdering fra folketingsåret 2016/2017 til nu og

data på det totale antal ligestillingsvurderinger fra 2005/2006 til nu

. Vi ser på disse som andel af de regi-

strerede lovforslag.

Antallet af ligestillingsvurderede lovforslag er faldet

Fra folketingsåret 2005/2006 til og med 2021/2022 er der ligestillingsvurderet 303 lovforslag på tværs af alle

ministerier. Dette betyder, at der gennemsnitligt foretages cirka 18 ligestillingsvurderinger af lovforslag per

folketingsår. Figur 1 viser fordelingen af ligestillingsvurderinger per folketingsår. Den stiplede linjer markerer

det gennemsnitlige antal på 18. Antallet af ligestillingsvurderede lovforslag steg markant efter 2012/2013 og

fastholdt dette høje niveau de følgende tre år. Siden har det været faldende. Stigningen efter 2012/2013 kan

muligvis forklares af, at regeringen lancerede en strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige, som bl.a.

skulle fremme en mere systematisk tilgang til ligestillingsvurdering af lovforslag. Arbejdet med at ligestillings-

vurdere lovforslag skulle styrkes og systematiseres ved at regeringen satte særskilt fokus på dette i forbin-

delse med forberedelse og godkendelse af de årlige lovprogrammer. De seneste to folketingsår har været på

niveau med folketingsåret 2005/2006 og væsentligt lavere end 2014/2015.

Figur 1: Antal ligestillingsvurderede lovforslag per samling

Figur 2 viser ministerierne rangeret efter andelen af deres lovforslag, som de har ligestillingsvurderet siden

folketingsåret 2016/2017. Sekundært er de rangeret efter andelen af relevanstest.

I analysen rundes procentandele op eller ned til nærmeste hele tal.

Side

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Henvendelse af 7/3-23 fra KVINFO om ministeriernes arbejde med ligestillingsvurdering af lovforslag

Som rangeringen viser, ligger Beskæftigelsesministeriet i top som det ministerium, der har ligestillingsvurde-

ret flest lovforslag. Herefter er der et stort spring til Social- og Boligministeriet, som placerer sig på en anden-

plads med 11 procent ligestillingsvurderede lovforslag. I bunden ligger Transportministeriet, Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøministeriet, Kirkeministeriet, Forsvarsministeriet og Finansministeriet,

som siden folketingsåret 2016/2017 ikke har foretaget nogen ligestillingsvurdering af lovforslag

Figur 2: Rangering af ministerier

1. Beskæftigelsesministeriet

2. Social- og Boligministeriet

3. Børne- og Undervisningsministeriet

4. Uddannelses- og Forskningsministeriet

5. Udlændinge- og Integrationsministeriet

6. Kulturministeriet

7. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

7. Indenrigs og Sundhedsministeriet

8. Skatteministeriet

8. Erhvervsministeriet

9. Justitsministeriet

10. Transportministeriet

10. Kirkeministeriet

10. Forsvarsministeriet

10. Udenrigsministeriet

10. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

10. Miljøministeriet

10. Finansministeriet

11%

10%

20%

23%

40%

Relevanstest

60%

80%

100%

31%

55%

80%

78%

71%

33%

100%

58%

52%

83%

31%

92%

100%

70%

90%

100%

Ligestillingsvurderinger

Beskæftigelsesministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

, Social- og Boligministeriet

samt

Transportministeriet

har relevanstestet alle deres lovforslag siden folketingsåret 2016/2017. Der er dog en

stor spredning på, hvor mange relevanstest der har ført til ligestillingsvurderinger. Se mere om dette neden-

for.

Lovforslag, der er fremsat af Ligestillingsafdelingen, er kodet fra, fordi det har ligget under mange forskellige ministerier, og der er

fremsat så få lovforslag.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet dækker også over det tidligere Klima-, Energi- og Forsyningsministerium.

Social- og Ældreministeriet dækker også over det tidligere Socialministerium, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Forhold, Social- og Indenrigsministeriet, Socialministeriet og Ligestillingsafdelingen og Børne- og Socialministeriet.

Transportministeriet dækker også over det tidligere Transport- og Energiministeriet, Transport- og Boligministeriet, Transport- og Byg-

ningsministeriet samt Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

Side

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Henvendelse af 7/3-23 fra KVINFO om ministeriernes arbejde med ligestillingsvurdering af lovforslag

Flere ministerier relevanstester alle lovforslag

Det fremgår af figur 3, at andelen af lovforslag, der bliver relevanstestet, har haft en positiv udvikling i løbet

af de seneste seks folketingsår. I løbet af de to seneste folketingsår har flere ministerier relevanstestet alle

deres lovforslag, og i folketingsåret 2021/2022 har 15 ministerier relevanstestet alle deres lovforslag. Der-

med blev 91 procent af alle lovforslag relevanstestet.

Figur 3: Antal ministerier, som har relevanstestet alle sine

lovforslag

2016/2017

2017/2018

2018/2019

2019/2020

2020/2021

2021/2022

Flere relevanstests har ikke ført til flere ligestillingsvurderinger

Således har der været en tydelig fremgang i andelen af relevanstest, mens der er ikke er sket en tilsvarende

udvikling i andelen af lovforslag, der er blevet ligestillingsvurderet – den er tværtimod stagneret. I folketings-

året 2021/2022 er det kun 11 procent af alle lovforslag, der er blevet ligestillingsvurderet. Dog løfter Beskæf-

tigelsesministeriet i høj grad andelen af ligestillingsvurderede lovforslag. Fjerner man den andel, som Be-

skæftigelsesministeriet har stået for, er det kun tre procent af alle lovforslag, der er blevet ligestillingsvurde-

ret.

Derudover har 12 ministerier ikke foretaget nogen ligestillingsvurderinger i det seneste folketingsår. Det tyder

på, at ministerierne er blevet bedre til at relevansteste, men fortsat ikke er lykkes med at få øje på egentlige

køns- og ligestillingsmæssige konsekvenser.

Figur 4 viser, hvor stor en andel af de fremstillede lovforslag der er blevet henholdsvis relevanstestet og lige-

stillingsvurderet siden folketingsår 2016/2017. Der fremstilles omkring 200 lovforslag årligt. Siden folketings-

året 2019/2020 har der været en stigning i andelen af relevanstests, mens andelen af ligestillingsvurderinger

har ikke ændret sig i løbet af de seneste seks folketingsår.

Side

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Henvendelse af 7/3-23 fra KVINFO om ministeriernes arbejde med ligestillingsvurdering af lovforslag

Figur 4: Andelen af relevanstest og ligestillingsvurderinger over

tid

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

83%

56%

57%

64%

51%

91%

2017/2018

12%

10%

11%

2016/2017

2018/2019

2019/2020

2020/2021

2021/2022

Relevanstestet

Ligestillingsvurderet

Mere end halvdelen af ministerierne har ingen ligestillingsvurderinger

Siden folketingsåret 2016/2017 er det 12 eller flere af ministerierne ud af godt 20, som ikke har foretaget no-

gen ligestillingsvurderinger. Figur 5 viser, hvor mange ministerier der ikke har foretaget nogen ligestillings-

vurderinger i det pågældende folketingsår. Antallet af ministerier uden ligestillingsvurderinger er umiddelbart

faldende. En nærmere undersøgelse viser dog, at mange ministerier blot har foretaget én ligestillingsvurde-

ring af ét lovforslag. I folketingsåret 2021/2022 havde følgende ministerier kun foretaget én ligestillingsvurde-

ring: Børne- og Undervisningsministeriet, Erhvervsministeriet, Social- og Boligministeriet, Transportministe-

riet, Uddannelses- og Forskningsministeriet samt Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Figur 5: Antal ministerier uden ligestillingsvurderinger

2016/2017

2017/2018

2018/2019

2019/2020

2020/2021

2021/2022

Side

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Henvendelse af 7/3-23 fra KVINFO om ministeriernes arbejde med ligestillingsvurdering af lovforslag

Ministeriernes relevanstests og ligestillingsvurderinger

I de følgende afsnit findes beskrivelser af ministeriers antal af lovforslag, relevanstest og ligestillingsvurderin-

ger. Analysen inkluderer alle ministerier med undtagelse af Økonomiministeriet, Ældreministeriet og Digitali-

serings- og Ligestillingsministeriet, som er udeladt, fordi ministerierne har eksisteret i under et år.

Ved hvert ministerium er der opgjort det samlede antal lovforslag siden folketingsåret 2016/2017 og andelen

af lovforslag, som er blevet henholdsvis relevanstestet og ligestillingsvurderet. Hvor det er relevant, viser en

graf udviklingen i relevanstest og ligestillingsvurderinger over de seneste seks folketingsår og der gives ek-

sempler på, hvor det er relevant for ministerierne at tænke ligestilling ind.

Analysen af ministerierne følger de eksisterende ministerienavne efter regeringsdannelsen i 2022. Fodnoter

giver information om, hvordan ministerierne er opgjort i forhold til navneændringer over den seksårige peri-

ode, som analysen strækker sig over.

Beskæftigelsesministeriet

Siden folketingsåret 2016/2017 er:

Lovforslag fremsat

100 %

Lovforslag

relevanstestet

Lovforslag

ligestillingsvurderet

Siden folketingsåret 2016/2017 er:

Social- og Boligministeriet

Lovforslag fremsat

100 %

11 %

Lovforslag

relevanstestet

Lovforslag

ligestillingsvurderet

Social- og Boligministeriet dækker over det tidligere Social- og Ældreministeriet, Børne- og Socialministeriet samt Social- og Indenrigs-

ministeriet. Lovforslag, som ligger under det tidligere Indenrigs- og Boligministeriet, er ikke taget med.

Side

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Henvendelse af 7/3-23 fra KVINFO om ministeriernes arbejde med ligestillingsvurdering af lovforslag

Udvikling over tid

Figur 6: Social- og Boligministeriet

2016/2017

2017/2018

Antal af lovforslag

2018/2019

2019/2020

2020/2021

2021/2022

Antal af relevanstest

Antal af ligestillingsvurderinger

Ligestillingsvurderingers relevans for Social- og Boligministeriet

Ligestillingsvurderinger er relevante på store dele af social- og boligområdet, idet det indbefatter målgrupper

med stor kønsskævhed. Eksempelvis er flere mænd end kvinder hjemløse, hvorfor lovforslag om herberger

er relevante at ligestillingsvurdere. Det samme gælder lovgivning i forhold til diagnoser eller handicap. Ek-

sempelvis diagnosticeres flere drenge end piger med autisme.

Børne- og Undervisningsministeriet

Siden folketingsåret 2016/2017 er:

Lovforslag fremsat

70 %

Lovforslag

relevanstestet

10 %

Lovforslag

ligestillingsvurderet

Børne- og Undervisningsministeriet dækker også over det tidligere Undervisningsministeriet. Ligestillingsvurderinger foretaget i det

tidligere Undervisningsministeriet, som eksisterede i perioden 2016 til 2019, er medtaget i opgørelsen

Side

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Henvendelse af 7/3-23 fra KVINFO om ministeriernes arbejde med ligestillingsvurdering af lovforslag

Udvikling over tid

Figur 7: Børne- og Undervisningsministeriet

2017/2018

Antal af lovforslag

2018/2019

2019/2020

2020/2021

2021/2022

2016/2017

Antal af relevanstest

Antal af ligestillingsvurderinger

Ligestillingsvurderingers relevans for Børne- og Undervisningsministeriet

Der er væsentlige kønsforskelle i bl.a. faglige resultater og uddannelsesvalg, som kan gøre det relevant at

foretage ligestillingsvurderinger i Børne- og Undervisningsministeriet.

I folketingsåret 2020/2021 fremsatte ministeren et

lovforslag om styrkelse af ordblindeområdet.

Det skulle

sikre bedre rammer for ordblinde på efterskoler og for elever med funktionsnedsættelser m.m. i de gymnasi-

ale uddannelser. Forskning viser, at flere drenge end piger har ordblindhed

, hvorfor det primært vil være

drenge, som tilgodeses. Der er derfor grund til at tro, at dette lovforslag kunne være med til at mindske det

faglige gab mellem drenge og piger, som ministeriet allerede har fokus på i deres rapport

Fagligt gab mellem

drenge og piger

fra juni 2022

. På trods af ministeriets fokus på området blev lovforslaget ikke ligestillings-

vurderet.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Siden folketingsåret 2016/2017 er:

Lovforslag fremsat

90 %

Lovforslag

relevanstestet

Lovforslag

ligestillingsvurderet

Børne- og Undervisningsministeriet (2017). 8 procent af eleverne i folkeskolen har gennemført den nationale ordblindetest. UVM.

https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2017/nov/171124-8-procent-af-eleverne-i-folkeskolen-har-gennemfoert-den-nationale-ordblin-

detest

Børne- og Undervisningsministeriet (2022). Fagligt gab mellem drenge og piger. Kortlægning og analyse – Fagligt gab i folkeskolen og

på ungdomsuddannelser

https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/aktuelt/pdf22/jun/220613-analyserapport---fagligt-gab-mellem-drenge-og-

piger.pdf

Uddannelses- og Forskningsministeriet dækker også over det tidligere Ministerium for Forskning, Innovation og Videregående Uddan-

nelser

Side

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Henvendelse af 7/3-23 fra KVINFO om ministeriernes arbejde med ligestillingsvurdering af lovforslag

Udvikling over tid

Figur 8: Uddannelses- og Forskningsministeriet

2016/2017

2017/2018

Antal af lovforslag

2018/2019

2020/2021

2021/2022

2019/2020

Antal af relevanstest

Antal af ligestillingsvurderinger

Ligestillingsvurderingers relevans for Uddannelses- og Forskningsministeriet

Inden for uddannelse og forskning er der stor skæv i repræsentation af køn, hvorfor ministeriet med fordel

kan foretage ligestillingsvurderinger af lovforslag. Eksempelvis er der på mange videregående uddannelser

en markant kønsskævhed, hvor særligt unge mænd søger ind på STEM-uddannelser, og unge kvinder søger

ind på professionsbacheloruddannelser. Derudover er kvinder ofte underrepræsenteret i forskerjobs, og ge-

nerelt falder andelen af kvinder desto længere op, man kommer i jobhierarkiet inden for forskning.

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Siden folketingsåret 2016/2017 er:

Lovforslag fremsat

31 %

Lovforslag

relevanstestet

Lovforslag

ligestillingsvurderet

Udlændinge- og Integrationsministeriet dækker også over det tidligere Integrationsministerium samt Ministeriet for Flygtninge, Indvan-

drere og Integration

Side

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Henvendelse af 7/3-23 fra KVINFO om ministeriernes arbejde med ligestillingsvurdering af lovforslag

Udvikling over tid

Figur 9: Udlændinge- og Integrationsministeriet

2016/2017

2017/2018

Antal af lovforslag

2018/2019

2019/2020

2020/2021

2021/2022

Antal af relevanstest

Antal af ligestillingsvurderinger

Ligestillingsvurderingers relevans for Udlændinge- og Integrationsministeriet

Et eksempel på et lovforslag, der med fordel kunne være ligestillingsvurderet, er

L225

fra folketingsåret

2017/2018 om deltagerbetaling for dansk-uddannelse. Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings

databank, er der flere mænd med udenlandsk statsborgerskab end kvinder, som er beskæftiget i Danmark

Mange udenlandske mænd er ansat i bygge- og servicebranchen. Gebyr på danskundervisning kan føre til,

at flere fravælger undervisningen, og en indirekte langsigtet konsekvens kan være øget risiko for arbejds-

ulykker på arbejdspladserne. Det pegede daværende næstformand i LO, Ejner K. Holst, på: ”Hvis udlæn-

dinge fravælger at deltage i danskuddannelsen grundet deltagerbetalingen, kan det have negative konse-

kvenser for arbejdsmiljøet og sikkerheden på arbejdspladsen”

. Det havde derfor været relevant at analy-

sere, om der er en kønsskævhed i, hvem der rammes at højere gebyrer på danskundervisning.

Kulturministeriet

Siden folketingsåret 2016/2017 er:

Lovforslag fremsat

92 %

Lovforslag

relevanstestet

Lovforslag

ligestillingsvurderet

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Jobindsats – Udenlandsk arbejdskraft: Udenlandske statsborgere med lønindkomst i

Danmark (Køn, alder, statsborgerskab, år for cpr-nr.).

Jessen, Catarina Nedertoft (2018). Kritik: Gebyr på danskundervisning vil ramme 3F-fag. Fagbladet 3F.

https://fagbladet3f.dk/artikel/ge-

byr-paa-danskundervisning-vil-ramme-3f-fag

Side

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Henvendelse af 7/3-23 fra KVINFO om ministeriernes arbejde med ligestillingsvurdering af lovforslag

Udvikling over tid

Figur 10: Kulturministeriet

2016/2017

2017/2018

Antal af lovforslag

2018/2019

2019/2020

2020/2021

2021/2022

Antal af relevanstest

Antal af ligstillingsvurderinger

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Siden folketingsåret 2016/2017 er:

Lovforslag fremsat

Udvikling over tid

100 %

Lovforslag

relevanstestet

Lovforslag

ligestillingsvurderet

Figur 11: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

2020/2021

2016/2017

2017/2018

Antal af lovforslag

2018/2019

2019/2020

2021/2022

Antal af relevanstest

Antal af ligestillingsvurderinger

Ligestillingsvurderingers relevans for Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Internationalt har der de senere år været stigende fokus på, at klimakrisen har en ligestillingsdimension. I det

globale syd er det især kvinder, der rammes hårdt af klimakrisens konsekvenser. Kvinder udgør størstedelen

Side

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Henvendelse af 7/3-23 fra KVINFO om ministeriernes arbejde med ligestillingsvurdering af lovforslag

af verdens fattige, og særligt kvinder rammes af tab af levebrød som følge af klimaforandringer og naturkata-

strofer. Ligeledes er kvinder i særlig risiko for kønsbaseret vold, når de fordrives som følge af klimaforandrin-

ger

. Regeringen har som mål at fremme ligestilling globalt

, og det er således relevant at vurdere, hvordan

dansk klimapolitik bidrager til at opnå dette.

Forsyning i Danmark kan desuden have betydning for mængden af ulønnet arbejde i hjemmet, som kvinder

bruger en time mere på om dagen end mænd

. For eksempel står kvinder for størstedelen af tøjvask i hjem-

met i heteroseksuelle parforhold

. Med den nuværende energikrise bliver det derfor især kvinders opgave at

omstrukturere tidspunkter for tøjvask, fordi det er billigere at vaske på skæve tidspunkter. Ligesådan er det

primært mænd, som kører bil. I løbet af 2022 sås det, at flere kører langsommere på især motorvejene for at

spare på den dyre benzin

. Dermed bruger mænd mere tid på transport. Der kan altså være god grund til at

have blik for ligestillingsmæssige konsekvenser i lovgivningen på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

område.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Siden folketingsåret 2016/2017 er:

Lovforslag fremsat

52 %

Lovforslag

relevanstestet

Lovforslag

ligestillingsvurderet

Perez, Caroline Criado (2019). Usynlige kvinder – Skævvredne data i en verden designet til mænd. Svane og Bilgrav

Transportministeriet (2022). Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2022

https://www.trm.dk/media/2vadv0ll/perspek-

tiv-og-handlingsplan-for-ligestilling-2022.pdf

Information (2022). Kvinder arbejder ni fuldtidsuger mere om året i hjemmet end mænd. Det skal de betales for.

https://www.informa-

tion.dk/debat/2022/03/kvinder-arbejder-ni-fuldtidsuger-mere-aaret-hjemmet-maend-betales

Berlingske (2015). Kvinderne vasker (stadig) mest tøj.

https://www.berlingske.dk/aok/kvinderne-vasker-stadig-mest-toej

DR (2023). Prischok fik danske bilister til at sænke farten hele året.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/prischok-fik-danske-bilister-til-

saenke-farten-hele-aaret

Indenrigs- og Sundhedsministeriet dækker også over det tidligere Sundhedsministeriet samt Sundheds- og Ældreministeriet. Lovforslag,

som ligger under det tidligere Indenrigs- og Boligministeriet, er ikke taget med.

Side

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Henvendelse af 7/3-23 fra KVINFO om ministeriernes arbejde med ligestillingsvurdering af lovforslag

Udvikling over tid

Figur 12: Indenrigs- og Sundhedsministeriet

2016/2017

2017/2018

Antal af lovforslag

2018/2019

2019/2020

2020/2021

2021/2022

Antal af relevanstest

Antal af ligestillingsvurderinger

Ligestillingsvurderingers relevans for Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Ganske opsigtsvækkende har Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke ligestillingsvurderet nogen lovforslag i

løbet af de seneste fem folketingsår, når man holder ad notam, at ministeriet dækker sundhedsområdet,

hvor der er store kønsforskelle. Det gælder både biologiske forskelle, som har betydning for sygdomme og

behandling, og adfærdsmæssige forskelle i livsstil og tilbøjelighed til at søge læge.

I folketingsåret 2020/2021 fremsatte ministeriet et

forslag til lov om ændring af lov om assisteret reproduktion

i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.

Lovforslaget indebar, at der ikke længere skulle

gælde en femårsgrænse for opbevaring af æg, der nedfryses i forbindelse med fertilitetsbehandling, og æg,

der nedfryses i forbindelse med sygdom. Lovforslaget blev aldrig ligestillingsvurderet på trods af, at det inde-

holder en klar kønsdimension, idet det kun vedrører kvinder.

Selvom det fremgår af lovforslaget, at lovændringen vil have positive ligestillingsmæssige konsekvenser, har

ministeriet angivet, at de ikke har foretaget en ligestillingsvurdering i den årlige opgørelse af ligestillingsvur-

deringer.

Skatteministeriet

Siden folketingsåret 2016/2017 er:

155

Lovforslag fremsat

83 %

Lovforslag

relevanstestet

Lovforslag

ligestillingsvurderet

Side

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Henvendelse af 7/3-23 fra KVINFO om ministeriernes arbejde med ligestillingsvurdering af lovforslag

Udvikling over tid

Figur 13: Skatteministeriet

2016/2017

2017/2018

Antal af lovforslag

2018/2019

2019/2020

2020/2021

2021/2022

Antal af relevanstest

Antal af ligestillingsvurderinger

Ligestillingsvurderingers relevans for Skatteministeriet

På skatteområdet er der god grund til at foretage ligestillingsvurderinger. Eksempelvis tjener mænd og kvin-

der forskelligt, hvorfor skattepolitik kan have betydning for ligestilling. Derudover kan der også være kønsfor-

skelle i forhold til beskatning af aktier, ejendomme og arv.

I folketingsåret 2021/2022 fremsatte Skatteministeriet

L 121

om at fjerne håndværkerfradraget. Lovforslaget

blev ikke ligestillingsvurderet. Der er flere mænd end kvinder i håndværkerfagene, hvorfor forslaget kan for-

ventes at påvirke mænds beskæftigelse mere end kvinders, hvilket havde været relevant at inddrage i en

eventuel ligestillingsvurdering.

Erhvervsministeriet

Siden folketingsåret 2016/2017 er:

Lovforslag fremsat

58 %

Lovforslag

relevanstestet

Lovforslag

ligestillingsvurderet

Side

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Henvendelse af 7/3-23 fra KVINFO om ministeriernes arbejde med ligestillingsvurdering af lovforslag

Udvikling over tid

Figur 14: Erhvervsministeriet

2016/2017

2017/2018

Antal af lovforslag

2018/2019

2019/2020

2020/2021

2021/2022

Antal af relevanstest

Antal af ligestillingsvurderinger

Ligestillingsvurderingers relevans for Erhvervsministeriet

På erhvervsområdet er der generelt god grund til at vurdere ligestillingselementer i lovforslag, da der i det

private erhvervsliv er en stor kønsskævhed i ansættelser.

Justitsministeriet

Siden folketingsåret 2016/2017 er:

142

Lovforslag fremsat

33 %

Lovforslag

relevanstestet

Lovforslag

ligestillingsvurderet

Side

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Henvendelse af 7/3-23 fra KVINFO om ministeriernes arbejde med ligestillingsvurdering af lovforslag

Udvikling over tid

Figur 15: Justitsministeriet

2016/2017

2017/2018

Antal af lovforslag

2018/2019

2019/2020

2020/2021

2021/2022

Antal af relevanstest

Antal af ligestillingsvurderinger

Ligestillingsvurderingers relevans for Justitsministeriet

I det seneste folketingsår (2021/2022) fremsatte Justitsministeriet et

lovforslag om ændring af lov om fuldbyr-

delse af straf m.v

et lovforslag om ændring af lov om politiets virksomhed og lov om vagtvirksomhed.

Det

første lovforslag havde til formål at indskrænke livstidsdømtes og visse forvaringsdømtes rettigheder. Det

andet lovforslags formål var at styrke indsatsen mod utryghedsskabende adfærd og kriminalitet i nattelivszo-

ner og at udvide adgangen til at udøve vagtvirksomhed på offentlige områder. På grund af kønsopdelt data

ved vi, at flere mænd end kvinder kommer i fængsel, og flere mænd end kvinder skaber utryghed i nattelivet.

Flere kvinder end mænd er utrygge, når de færdes i nattelivet. Det er derfor relevant at foretage en ligestil-

lingsvurdering af lovforslagene, men det har Justitsministeriet ikke gjort.

Et eksempel fra Justitsministeriet, hvor det fremsatte lovforslag indeholder et afsnit om ligestillingsmæssige

konsekvenser, er

forslaget til lov om ændring af straffeloven

(samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse). I

afsnittet står der, at der er ”langt flere mænd end kvinder, der bliver dømt for voldtægt, samt langt flere kvin-

der end mænd, der udsættes for voldtægt. Lovforslaget vurderes på den baggrund at indeholde ligestillings-

mæssige aspekter”. På trods af, at ministeriet altså mener, at lovforslaget indeholder ligestillingsmæssige

aspekter, har de ikke angivet at have foretaget en ligestillingsvurdering. Forslaget indgår heller ikke i opgø-

relsen over ligestillingsvurderinger.

Side

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Henvendelse af 7/3-23 fra KVINFO om ministeriernes arbejde med ligestillingsvurdering af lovforslag

Transportministeriet

Siden folketingsåret 2016/2017 er:

Lovforslag fremsat

Udvikling over tid

100 %

Lovforslag

relevanstestet

Lovforslag

ligestillingsvurderet

Figur 16: Transportministeriet

2016/2017

2017/2018

Antal af lovforslag

2018/2019

2019/2020

2020/2021

2021/2022

Antal af relevanstest

Antal af ligestillingsvurderinger

Ligestillingsvurderingers relevans for Transportministeriet

Også inden for Transportministeriets ressort kan det være relevant at lave ligestillingsvurderinger af lov-

forslag. Sidste år fremsatte ministeriet eksempelvis

L 148 Forslag til lov om udvikling af statsvejnettet,

som

bestod af fire punkter, alle med det overordnede formål at udbygge vejnettet. Lovforslaget blev relevans-te-

stet, men ikke ligestillingsvurderet.

På verdensplan er mænd mere tilbøjelige til at køre bil end kvinder

. Hvis lovforslaget særligt tilgodeser bil-

trafik kan det derfor have indirekte ligestillingsmæssige konsekvenser, fordi det i højere grad tilgodeser

mænds transportadfærd. Et lovforslag, der styrkede infrastrukturen til kollektiv transport, ville omvendt tilgo-

dese kvinders transportvaner mere end mænds. Det kunne således have været relevant at foretage en lige-

stillingsvurdering.

Transportministeriet har ligestillingsvurderet ét lovforslag i folketingsåret 2021/2022. Men ligestillingsvurderingen er foretaget under

Ligestillingsafdelingen, som på daværende tidspunkt lå i Transportministeriet. Derfor er ligestillingsvurderingen ikke er medregnet.

Perez, Caroline Criado (2019). Usynlige kvinder – Skævvredne data i en verden designet til mænd. Svane og Bilgrav

Side

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Henvendelse af 7/3-23 fra KVINFO om ministeriernes arbejde med ligestillingsvurdering af lovforslag

Kirkeministeriet

Siden folketingsåret 2016/2017 er:

Lovforslag fremsat

Udvikling over tid

80 %

Lovforslag

relevanstestet

Lovforslag

ligestillingsvurderet

Figur 17: Kirkeministeriet

2016/2017

2017/2018

2019/2020

Antal af relevanstest

2020/2021

2021/2022

Antal af lovforslag

Antal af ligestillingsvurderinger

Forsvarsministeriet

Siden folketingsåret 2016/2017 er:

Lovforslag fremsat

78 %

Lovforslag

relevanstestet

Lovforslag

ligestillingsvurderet

Side

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Henvendelse af 7/3-23 fra KVINFO om ministeriernes arbejde med ligestillingsvurdering af lovforslag

Udvikling over tid

Figur 18: Forsvarsministeriet

2016/2017

2017/2018

Antal af lovforslag

2018/2019

2019/2020

2020/2021

2021/2022

Antal af relevanstest

Antal af ligestillingsvurderinger

Ligestillingsvurderingers relevans for Forsvarsministeriet

På Forsvarets område er der god grund til at foretage ligestillingsvurderinger. Forsvaret har overvejende

mandligt personel, hvorfor målgruppen for lovgivningen ofte vil påvirke primært mænd. Dertil kommer, at

mænd og kvinder i visse sammenhænge indgår i Forsvaret på forskellige vilkår.

I folketingsåret 2016/2017 fremsatte Forsvarsministeriet et

forslag til lov om jobordning for veteraner.

Lov-

forslaget skulle give mulighed for, at offentlige arbejdsgivere kunne give veteraner fortrinsadgang til et job og

dermed fravige kravet om alene at lægge vægt på en ansøgers kvalifikationer. Derudover blev det foreslået

at indføre en præmieringsordning for arbejdsgivere, der ansætter veteraner. Lovforslaget kunne formodes at

have ligestillingsmæssige konsekvenser for beskæftigelse, da flere mænd end kvinder er veteraner.

Udenrigsministeriet

Siden folketingsåret 2016/2017 er:

Lovforslag fremsat

71 %

Lovforslag

relevanstestet

Lovforslag

ligestillingsvurderet

Side

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Henvendelse af 7/3-23 fra KVINFO om ministeriernes arbejde med ligestillingsvurdering af lovforslag

Udvikling over tid

Figur 19: Udenrigsministeriet

2016/2017

2017/2018

2019/2020

Antal af relevanstest

2020/2021

2021/2022

Antal af lovforslag

Antal af ligestillingsvurderinger

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Siden folketingsåret 2016/2017 er:

Lovforslag fremsat

55 %

Lovforslag

relevanstestet

Lovforslag

ligestillingsvurderet

Lovforslag under det daværende Miljø- og Fødevareministeriet er opdelt, så lovforslag vedrørende miljø indgår i analysen om Miljømi-

nisteriet, mens de resterende indgår i afsnittet om Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Side

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Henvendelse af 7/3-23 fra KVINFO om ministeriernes arbejde med ligestillingsvurdering af lovforslag

Udvikling over tid

Figur 20: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2016/2017

2017/2018

Antal af lovforslag

2018/2019

2019/2020

2020/2021

2021/2022

Antal af relevanstest

Antal af ligestillingsvurderinger

Ligestillingsvurderingers relevans for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

På fødevare-, landbrug- og fiskeriområdet er der også god grund til at inddrage et ligestillingsperspektiv,

blandt andet fordi der er store kønsforskelle i erhvervene. Eksempelvis arbejder flere mænd end kvinder i

landbrug. Dertil har mænd og kvinder også forskellig adfærd, når det kommer til fødevareforbrug. Eksempel-

vis vælger kvinder oftere økologiske varer end mænd

, og mænd spiser mere kød end kvinder

. Lovæn-

dringer inden for ministeriets område kan dermed få ligestillingsmæssige konsekvenser, fordi der er forskel

mænd og kvinders forbrugeradfærd og beskæftigelse.

Miljøministeriet

Siden folketingsåret 2016/2017 er:

Lovforslag fremsat

31 %

Lovforslag

relevanstestet

Lovforslag

ligestillingsvurderet

Landbrug og Fødevarer (2019). Økologi er populært blandt danske forbrugere.

https://www.ernaeringsfokus.dk/me-

dia/430kvsos/markedsanalyse-oekologi-er-populaert-blandt-danske-forbrugere-okt-19.pdf

DR (2018). Rigtige mænd spiser (for meget) kød.

https://www.dr.dk/nyheder/viden/kroppen/rigtige-maend-spiser-meget-koed

Lovforslag under det daværende Miljø- og Fødevareministeriet er opdelt så lovforslag vedrørende miljø indgår i analysen om Miljømi-

nisteriet, mens de resterende indgår i afsnittet om Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Side

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Henvendelse af 7/3-23 fra KVINFO om ministeriernes arbejde med ligestillingsvurdering af lovforslag

Udvikling over tid

Figur 21: Miljøministeriet

2016/2017

2017/2018

Antal af lovforslag

2018/2019

2019/2020

2020/2021

2021/2022

Antal af relevanstest

Antal af ligestillingsvurderinger

Ligestillingsvurderingers relevans for Miljøministeriet

Miljøministeriet fremsatte et lovforslag i folketingsåret 2021/2022 om

ændring af lov om miljøbeskyttelse.

Lo-

ven indebar mulighed for kommunal beslutning om, at dieseldrevne personbiler skulle være omfattet af eksi-

sterende miljøzoner, og en fremrykning af trinkrav for dieseldrevne varebiler. Her kunne en ligestillingsvurde-

ring muligvis have været relevant, da der kan være kønsforskelle i, hvem der har dieseldrevne varebiler.

Flere mænd end kvinder kører i biler, og derfor vil lovforslaget muligvis ramme kønsskævt.

Et andet eksempel kan findes i et af ministeriets lovforslag fra folketingsåret 2019/2020:

Forslag til lov om

ændring af landbrugsstøtteloven,

som gav mulighed for at fastsætte regler om, at landbrugene skal bruge

bestemte it-systemer. Dette forslag kunne muligvis have været relevant at ligestillingsvurdere, da der kan

være kønsforskelle i it-kundskaber.

Finansministeriet

Siden folketingsåret 2016/2017 er:

Lovforslag fremsat

23 %

Lovforslag

relevanstestet

Lovforslag

ligestillingsvurderet

Side

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Henvendelse af 7/3-23 fra KVINFO om ministeriernes arbejde med ligestillingsvurdering af lovforslag

Udvikling over tid

Figur 22: Finansministeriet

2016/2017

2017/2018

Antal af lovforslag

2018/2019

2019/2020

2020/2021

2021/2022

Antal af relevanstest

Antal af ligestillingsvurderinger

Ligestillingsvurderingers relevans for Finansministeriet

Et eksempel på, at landene tolker forpligtelsen til

gender mainstreaming

forskelligt, er, at halvdelen af

OECD-landene også har indført

gender budgetting

Gender budgetting

betyder, at man ligestillingsvurderer

budgetprocesser. Det indebærer, at man gennemfører en kønsbaseret vurdering af budgetter, indarbejder et

kønsperspektiv på alle niveauer af budgetprocessen og omstrukturerer indtægter og udgifter for at fremme

ligestilling mellem kønnene

. Denne praksis er ikke indført i Danmark, hvorfor det er endnu vigtigere, at Fi-

nansministeriet er bevidste om, at lovforslag om budgetter kan have ligestillingsmæssige konsekvenser.

OECD. OECD Gender Budgeting Framework- Highlights.

https://www.oecd.org/gov/budgeting/Gender-Budgeting-Highlights.pdf

EIGE. What is gender budgeting?

https://eige.europa.eu/gender-mainstreaming/toolkits/gender-budgeting/what-is-gender-budgeting

Side

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 29: Henvendelse af 7/3-23 fra KVINFO om ministeriernes arbejde med ligestillingsvurdering af lovforslag

KVINFO

CHRISTIANS BRYGGE 3

1219 KØBENHAVN K

TEL +45 33 13 50 88

[email protected]