LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2023, fra ministeren for ligestilling

Ligestillingsudvalget 2022-23 (2. samling)
LIU Alm.del Bilag 24
Offentligt

2023

Februar 2023

REDEGØRELSE/

P E R S P E K T I V- O G

HANDLINGSPLAN

FOR LIGESTILLING

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2023, fra ministeren for ligestilling

Februar 2023

ISBN 978-87-94449-00-7

Design og medieproduktion: Kailow A/S,

CSR-, miljø- og arbejdsmiljøcertificeret.

Fotos:

iStock - forsiden og s. 4.

Shutterstock - s. 16.

Publikationen kan hentes på

www.lige.dk

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2023, fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2023

INDHOLD

Forord

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Baggrund for ligestillingsindsatsen

i Danmark

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Lige muligheder i uddannelse, arbejde

og familieliv

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Frihed og lige rettigheder for alle

. . . . . . . . . . . .

Tryghed, trivsel og lige muligheder

for LGBT+ personer

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ligestilling og rettigheder globalt

. . . . . . . . . . .

Status for initiativer fra

Perspektiv- og handlingsplan 2022

. . . . . . . . . .

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2023, fra ministeren for ligestilling

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2023, fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2023

Forord

Ligestilling er en grundlæggende værdi i det danske

samfund, som vi ikke må tage for givet. Det handler

om, at alle – uanset køn – skal have frihed og reelt lige

muligheder for at udfolde sit potentiale og deltage i

vores samfund.

Partnervold og partnerdrab er en af vores største

ligestillingsudfordringer, som især rammer kvinder.

Alle har et ansvar for at gøre op med volden og bryde

de normer og mønstre, som volden trives i. Vi har ikke

taget det seriøst nok og ikke sat effektivt nok ind.

Derfor vil regeringen med en handlingsplan igang-

sætte en national indsats mod partnervold og

partnerdrab.

Selvom langt de fleste unge har det godt, er der

samtidig en bekymrende stigning i antallet, der

ikke føler sig godt tilpas. Normer og stereotyper om,

hvordan man er ”rigtig” pige og ”rigtig” dreng, hvordan

man skal se ud, og hvordan man tager sig bedst ud på

sociale platforme, påvirker unges trivsel og begræn-

ser deres frie valg. Vi skal have fokus på børn og unges

trivsel.

Tiden er også inde til at tale om mænd og drenges lige-

stillingsudfordringer. For mange drenge tabes f.eks.

i folkeskolen, og for mange mænd havner på bunden

af samfundet. Det er mindst lige så urimeligt som, at

kvinder ikke lykkes i toppen. Det er min ambition, at

vi skal have mere fokus på de udfordringer, mænd og

drenge oplever, som også kan bunde i stereotyper og

maskulinitetsnormer.

Danmark skal være et mangfoldigt samfund, hvor

der er frihed til at være den, man er, og elske den man

gør – uden at opleve fordomme og diskrimination.

Derfor skal vi følge op på implementeringen af LGBT+

handlingsplanen.

I 2023 er det 50-året for kvinders ret til fri abort i

Danmark. Det er ikke en ret, vi bare kan tage for givet.

Slet ikke når vi ser på verden omkring os. Internationalt

skal Danmark stå fast og skærpe sin indsats for lige-

stilling og kvinder og pigers rettigheder.

Der er masser af kampe, der skal kæmpes. Og jeg

glæder mig til at tage fat. Danmark skal blive endnu

bedre til at lykkes med at være mulighedernes samfund.

God læselyst!

Marie Bjerre

Minister for ligestilling

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2023, fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2023

Baggrund for ligestillingsindsatsen

i Danmark

Ligestilling er et af FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig

udvikling (SDG 5) og et aspekt, der skal tænkes ind i

arbejdet med alle de øvrige verdensmål. Arbejdet med

at fremme ligestilling er centralt – både nationalt og

internationalt. Danmark er kommet langt, men der

er stadig udfordringer i form af strukturer, vaner og

normer, der begrænser både kvinder og mænd og står i

vejen for, at der reelt er lige muligheder uanset køn.

Udfordringerne ændrer sig ikke fra år til år, og frem-

skridt kommer ikke af sig selv. Det kræver en ved-

holdende indsats på mange forskellige områder.

Denne perspektiv- og handlingsplan præsenterer rege-

ringens ligestillingsindsats og planlagte initiativer det

kommende år. Initiativerne går på tværs af minister-

områder og er typisk finansieret inden for ministeri-

ernes egen ramme, via finanslovsaftalen eller aftalen

om udmøntningen af reserven til foranstaltninger

på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet

(SSA-reserven).

Da forhandlingerne om finansloven for 2023 og

udmøntningen af SSA-reserven på tidspunktet for

udarbejdelsen af denne redegørelse endnu ikke er

afsluttet, præsenteres kun initiativer, der er truffet

beslutning om i anden sammenhæng.

Initiativerne understøtter regeringens overordnede

vision:

Regeringen ønsker et samfund, hvor alle uanset køn har reelt

lige muligheder for at udfolde sit potentiale og deltage i vores

samfund, og hvor der er plads til at være den, man er, uden at

blive mødt med fordomme eller diskrimination.

For at opfylde visionen arbejdes der inden for fire overordnede indsatsområder og en række tilhørende delmål:

Lige muligheder i

uddannelse, arbejde

og familieliv

Frihed og lige

rettigheder for alle

Tryghed, trivsel og

lige muligheder for

LGBT+ personer

Ligestilling og

rettigheder globalt

• Fremme ligestilling på

arbejdsmarkedet og i

familien

• Fremme lige mulig

heder i uddannelse

• Fremme offentlige

myndigheders arbejde

med ligestilling

• Bekæmpe køns

baseret vold, overgreb

og krænkelser

• Fremme ligestilling

blandt indvandrere og

flygtninge

• Bekæmpe

menneskehandel

• Styrke LGBT +

rettigheder

nationalt og globalt

• Øge trivsel og lige

muligheder

• Fremme af

kvinders og pigers

rettigheder og mulig

heder globalt

• Stærkt dansk

engagement i det

internationale

ligestillingsarbejde

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2023, fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2023

• Lige muligheder i uddannelse, arbejde og familieliv

Lige muligheder i uddannelse,

arbejde og familieliv

I Danmark skal kvinder og mænd have reelt lige muligheder for at udfolde sig både

på arbejdsmarkedet, i familielivet og i uddannelse. Ingen skal diskrimineres eller

begrænses på grund af deres køn. Det handler både om den enkeltes trivsel og

udfoldelsesmuligheder samt om at fremme et fleksibelt arbejdsmarked.

Fremme ligestilling på arbejdsmarkedet

og i familien

Danmark har en af verdens højeste erhvervsfrekvenser

for kvinder, men det danske arbejdsmarked er samtidig

meget kønsopdelt. Kvinder arbejder typisk i den offent-

lige sektor og udgør fortsat størstedelen af de ansatte

inden for velfærdsfagene, som f.eks. sygeplejersker

og pædagoger. Mens mænd udgør to tredjedele af de

ansatte i den private sektor og langt størstedelen af de

ansatte i f.eks. IT-branchen.

Selvom mænd i langt højere grad end kvinder sidder

på topposterne både i private virksomheder og i den

offentlige sektor, udgør mænd samtidig størstedelen af

dem på bunden af samfundet. Mere end tre fjerdedele

af alle hjemløse i Danmark er mænd, og størstedelen af

alle selvmord begås af mænd.

Det kønsopdelte arbejdsmarked og traditionelle fore-

stillinger om køn kan være en barriere for den enkeltes

muligheder for at udfolde sit potentiale. Samtidig

mindsker det fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, og

samfundet risikerer at gå glip af kompetencer og kvali-

ficeret arbejdskraft. Det er også med til at fastholde en

lønforskel mellem kvinder og mænd.

Der er også stadig forskelle i roller og opgaver i hjem-

met og i familien. Kvinder står for flere af de huslige

pligter, tager flere af barnets sygedage og langt største-

delen af orloven. Det kan være en barriere for kvinders

muligheder på arbejdsmarkedet og for mænds mulig-

heder for at tage del i forældreskabet og få en stærk

tilknytning til sine børn. Når fædre er involveret i

deres børn, gavner det børnenes udvikling, forbedrer

fædrenes sundhed og mindsker risikoen for konflikter

og brud i familierne.

Der er behov for fortsat at arbejde for, at kvinder og

mænd har reelt lige muligheder for at være en del af og

udfolde sig på arbejdsmarkedet og deltage ligeværdigt

i familielivet.

Fakta

• Kvinder udgjorde i 2021 19 pct. af bestyrelses

medlemmer og 16 pct. af direktionsmedlemmer i

den private sektor i Danmark.

• I 2021 udgjorde kvinder ca. 95 pct. af de ansatte

inden for sygepleje, hjemmepleje og jordemødre,

mens mænd udgjorde ca. 69 pct. af de ansatte

inden for ITbranchen.

• Danske kvinder tjener i gennemsnit 7 pct. mindre

end mænd med det samme job på den samme

arbejdsplads.

• Mænd udgør tre fjerdedele (77 pct.) af hjemløse i

Danmark.

• Syv ud af ti selvmord begås af mænd.

• 73 pct. af kvinderne og 13 pct. af mændene svarer,

at det oftest er dem, der ordner vasketøjet.

• 37 pct. af kvinderne og 12 pct. af mændene svarer,

at det oftest er dem, der bliver hjemme, når bør

nene er syge.

• Syv ud af ti mænd i alderen 1840 år regner med

at benytte sig af de to ekstra måneders barsels

orlov øremærket til fædre, når eller hvis det bliver

aktuelt for dem.

Kilder: Danmarks Statistik (2023)

Statistikbanken: LIGEDI6,

RAS309,

IT-Branchen (2022)

Branchen i tal,

Penner et al. (2022)

Within-job gender pay inequality in 15 countries,

VIVE (2022)

Hjem-

løshed i Danmark 2022,

Sundhedsdatastyrelsen (2020), Epinion

og HK Privat (2021)

Undersøgelse om ligestilling,

Forum for

Mænds Sundhed (2022)

Survey og rapport om brug af fædreorlov i

Danmark, Sverige, Norge og Island.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2023, fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2023

• Lige muligheder i uddannelse, arbejde og familieliv

Fremme lige muligheder i uddannelse

Det danske uddannelsessystem er præget af en stærk

kønsopdeling både ift. uddannelsesvalg, faglige

resultater og trivsel. De unges uddannelsesvalg er

fortsat meget kønstraditionelt. Seks ud af ti unge giver

udtryk for, at de opfatter nogle uddannelser som enten

feminine eller maskuline, og det har en betydning for

uddannelsesvalget for mere end hver tredje unge mand

og hver fjerde unge kvinde.

Pigerne får generelt højere karakterer end drengene

både i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne.

Og det faglige gab er vokset. Det kan begrænse særligt

drengenes muligheder for at vælge den uddannelse, de

ønsker.

Mens pigerne klarer sig bedre fagligt, ser de ud til at

trives dårligere i skolen. Blandt gymnasieeleverne

føler hver anden pige og ca. hver tredje dreng sig tit

presset i skolen, og dobbelt så mange piger som drenge

føler sig ofte ensomme i skolen. Samtidig har ca. hver

syvende gymnasieelev været udsat for uønsket seksuel

opmærksomhed.

Traditionelle normer og forventninger til køn kan

begrænse børn og unges muligheder for at udfolde sig,

vælge uddannelse og udfolde sit potentiale. Det kan

samtidig betyde, at samfundet går glip af talent og

kvalificeret arbejdskraft i bestemte brancher.

Der er behov for at fremme lige muligheder i uddan-

nelse, så børn og unge ikke begrænses af traditionelle

forventninger og normer om køn i forhold til hverken

uddannelsesvalg, faglige resultater eller trivsel.

Fakta

• Pigers karaktergennemsnit ved de obligatoriske

prøver i folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse

var i 2019 0,8 karakterpoint højere end drengenes.

I 2008 var det 0,3 karakterpoint højere.

• 6 år efter afsluttet 9. klasse har 71 pct. af

drengene og 77 pct. af pigerne fuldført en

ungdomsuddannelse.

• 38 pct. af 1522 årige mænd angiver, at det betyder

noget for deres uddannelsesvalg, om uddannelsen

har et maskulint eller feminint ry, mens det

samme gælder 25 pct. af kvinderne.

• 8 pct. af kvinder vælger uddannelser med masku

lint ry, mens 12 pct. af mænd vælger uddannelser

med feminint ry.

• Blandt gymnasieelever oplever 50 pct. af pigerne

og 31 pct. af drengene tit eller meget tit at føle sig

presset i skolen, mens 7 pct. af pigerne og 3 pct.

af drengene tit eller meget tit føler sig ensomme

i skolen.

• 14 pct. af gymnasieelever har oplevet at blive

udsat for uønsket seksuel opmærksomhed af

andre elever eller ansatte på skolen.

Kilder: Børne- og Undervisningsministeriet (2022)

Fagligt

gab mellem drenge og piger,

Epinion (2022)

Undersøgelse af køns-

skævhed i uddannelse,

Børne- og Undervisningsministeriet

(2021)

Uddannelsesstatistik.dk: Elevtrivsel på landsplan

Fremme offentlige myndigheders arbejde med

ligestilling

Offentlige myndigheder spiller en central rolle i forhold

til at fremme ligestilling i samfundet. Det er vigtigt,

at myndighederne tilrettelægger indsatser og tilbud,

så de tager højde for eventuelle forskelle i kvinder og

mænds behov, adfærd og præferencer.

Mænd har f.eks. en højere dødelighed end kvinder ved

næsten alle typer af sygdomme, samtidigt går de langt

sjældnere til læge end kvinder. Og i trafikken udgør

mænd tre ud af fire ofre i dødsulykker.

Offentlige myndigheder beskæftiger ca. hver tredje løn-

modtager i Danmark og har derfor også en rolle at spille

i forhold til at fremme ligestilling på arbejdsmarkedet.

Størstedelen af de ansatte er kvinder, men det er

primært mænd, der sidder i topledelsen. Det er også

fortsat kvinder, der er ansat i velfærdsfagene, mens der

primært er mænd i f.eks. Forsvaret og politiet.

Der er behov for fortsat at have fokus på at styrke

myndighedernes arbejde med at fremme ligestilling

både på personaleområdet og i tilrettelæggelsen af de

borgerrettede ydelser.

Fakta

• I 2021 havde 4049årige mænd i gennemsnit 4,7

lægebesøg om året, mens tallet for kvinder var

8,2.

• I 2021 havde ca. 20.500 mænd og 57.00 kvinder

kontakt med en psykolog med offentligt tilskud.

• Mænd udgjorde 72 pct. af dem, der mistede livet i

trafikken i 2021.

• Kvinder udgjorde 26,4 pct. af de værnepligtige i

Forsvaret i 2022.

• I 2022 udgjorde kvinder 34 pct. af alle ansatte i

politiet og 19 pct. af polititjenestemændene.

Kilder: Danmarks Statistik (2023)

Statistikbanken: LIGEHI6,

SYGP1,

Vejdirektoratet (2022)

Dødsulykker 2021,

Forsvars-

ministeriets Personalestyrelse (2023), Rigspolitiet (2022)

HR Nøgletal.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2023, fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2023

• Lige muligheder i uddannelse, arbejde og familieliv

I NI T IAT IVE R

Partnerskab om det kønsopdelte arbejdsmarked:

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen deltager

sammen med KL, Danske Regioner, Dansk Arbejds-

giverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation i

et partnerskab, som skal afdække årsager til det køns-

opdelte arbejdsmarked, herunder uddannelsesvalg,

med henblik på at skabe løbende debat og udvikle

anbefalinger. Der forventes afholdt en konference om

det kønsopdelte arbejdsmarked i efteråret 2023, hvor

foreløbige analyser og anbefalinger præsenteres og

drøftes.

Styrket indsats for kønsbalance i ledelse:

1. januar

2023 trådte nye regler i kraft, som forpligter offentlige

institutioner og private virksomheder til at opstille

måltal for både bestyrelse og topledelse, samt udar-

bejde politikker for at fremme en mere ligelig køns-

balance i topledelsen. I samarbejde med de relevante

organisationer på det statslige, kommunale og

regionale område udarbejdes et inspirationsmateriale,

der kan understøtte de offentlige institutioners

arbejde.

Fokus på kønsdiversitet i forskning:

Uddannelses-

og Forskningsstyrelsen udgiver i 2023 for fjerde gang

”Talentbarometeret”, der blandt andet sætter fokus på

andelen af kvindelige forskere på de danske universi-

teter, mænd og kvinders karriereudvikling inden for

forskning, hjemtag af forskningsbevillinger mv. VIVE

gennemfører på vegne af Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet i 2023 en undersøgelse af hverdagssexisme

og seksuelle krænkelser blandt nuværende og tidligere

ph.d.-studerende på de danske universiteter og betyd-

ningen for arbejdsmiljø og kvinders fravalg af en

forskerkarriere.

Undersøgelse af diversitet på forskningsområdet

under Kulturministeriet:

Kulturministeriets Forsk-

ningsudvalg har i 2022 igangsat et strategiarbejde,

som skal fremme kønsbalancen på forsknings-

området under Kulturministeriet. Forskningsområdet

dækker Kulturministeriets forskende institutioner,

herunder de statslige museer, arkiver, biblioteker og

uddannelsesinstitutioner samt idrætsområdet og de

statsanerkendte museer. Udvalget har bl.a. igangsat

en undersøgelse af, hvordan man kan øge diversiteten

blandt ansøgere til Kulturministeriets Forsknings-

pulje gennem puljens opslag og opsøgende arbejde.

Udvalgets strategiarbejde forventes at blive udmøntet

i konkrete tiltag i løbet af 2023 og gennemføres i samar-

bejde med Slots- og Kulturstyrelsen, som er sekretariat

for udvalget.

Fremme af ligestilling og mangfoldighed i politiet:

Politiet har en ambition om at skabe mere ligestilling

og mangfoldighed i hele politiet. Det skal sikre, at poli-

tiet afspejler det omgivende samfund, øge kendskabet

til politiet som en mangfoldig arbejdsplads samt styrke

kompetencerne i mødet med borgerne. Rigspolitiet og

Politiskolen arbejder bl.a. med inkluderende rekrutte-

ringsindsatser, der kommunikerer mangfoldighed og

ligestilling, for at skabe en bedre kønsbalance inden for

alle faggrupper, ledelsesniveauer og blandt ansøgere til

politiets uddannelser.

Rekruttering og fastholdelse på Forsvarsministe-

riets område:

Der sættes fokus på diversitet i rekrut-

tering og fastholdelse med en lang række initiativer.

Forsvarsministeriet arbejder med implementeringen

af nye værktøjer til direktion og ledelse, som skal øge

kønsdiversiteten i rekruttering. Forsvarsministeriets

departement og Personalestyrelse gennemfører

et pilotprojekt om mere inkluderende sprogbrug i

stillingsopslag og anden ekstern kommunikation.

Forsvarsakademiet kortlægger eksisterende tiltag og

erfaringer i Forsvaret med at rekruttere og fastholde

kvinder. Hærkommandoen udmønter deres strategi

for øget mangfoldighed i Hæren. Søværnet har nedsat

en arbejdsgruppe, som udvikler og gennemfører tiltag

om fastholdelse, rekruttering og bemanding. Søværnet

har desuden oprettet en branding-sektion med fokus

på at styrke diversitet i rekruttering og gennemfører

afgangsinterviews med kvinder blandt andet for at

udvikle nye fastholdelsesinitiativer.

Direktivforslag om bindende standarder for lige-

behandlingsorganer:

EU-Kommissionen har den 7.

december 2022 fremsat forslag til to parallelle direktiver

om bindende standarder for ligebehandlingsorganer.

Forslagene indeholder minimumsstandarder for lige-

behandlingsorganers ressourcer, kompetencer, effek-

tivitet og tilgængelighed. Formålet er at sikre et mere

ensartet beskyttelsesniveau over for forskelsbehand-

ling i EU’s medlemslande. Danmarks ligebehandlings-

organ er Institut for Menneskerettigheder.

Gennemførsel af direktiv om løngennemsigtighed:

Direktivet om bindende løngennemsigtighedstiltag

og håndhævelsesmekanismer forventes endeligt ved-

taget primo 2023. Direktivet har til formål at sikre, at

EU’s ligelønsdirektiv overholdes og håndhæves i hele

EU. Direktivet skal gennemføres i dansk ret inden for

tre år fra vedtagelsen, og dette vil ske i tæt dialog med

arbejdsmarkedets parter i Beskæftigelsesministeriets

Implementeringsudvalg.

Lønstrukturkomitéen:

Regeringen har besluttet, at

lønstrukturkomitéen skal færdiggøre sit arbejde og

afrapportere i juni 2023. Komitéen har blandt andet til

opgave at analysere lønudviklingen og lønstrukturerne

i den offentlige sektor og afdække muligheder for

at udvikle løndannelsen inden for rammerne af den

danske aftalemodel.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2023, fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2023

• Lige muligheder i uddannelse, arbejde og familieliv

Undersøgelse af mænd i risiko for marginalisering:

Der gennemføres en undersøgelse, der skal belyse,

hvordan og hvorfor mænd er i særlig risiko for margi-

nalisering og udsathed, herunder samspillet mellem

uddannelse, beskæftigelse, familiedannelse, fysisk og

psykisk sygdom samt geografiske faktorer. Undersøgel-

sen udarbejdes af VIVE og forventes færdig i sommeren

2023.

Fokus på mænd og drenges ligestillingsudfordrin-

ger:

Ligestillingsministeren vil igangsætte en dialog

med relevante organisationer for at få en samlet og

helhedsorienteret tilgang til mænd og drenges lige-

stillingsudfordringer. På den baggrund vil der blive

taget stilling til eventuelle nye tiltag på området.

Flere kvindelige lærlinge i anlægsbranchen:

Trans-

portministeriet har igangsat en dialog med Boss Ladies

om at arbejde for at tiltrække flere kvindelige lærlinge

til statslige anlægsprojekter på transportområdet.

Boss Ladies har identificeret flere forhold, der bidrager

til, at kvinder ikke føler sig velkomne på byggepladser.

Dialogen sker videre i samarbejde med statslige byg-

herrer, bl.a. Vejdirektoratet og Sund & Bælt, med hen-

blik på at fjerne barrierer for at tiltrække kvindelige

lærlinge til anlægsprojekter og bidrage til flere perso-

ner med en erhvervsuddannelse i fremtiden.

Tildeling af kvalitetsudviklingsmidler til Rolle-

modelprojektet fra Erhvervsskolernes Elev-

organisation:

EUD-aftalekredsen har tildelt midler til

at forlænge Rollemodelprojektet fra Erhvervsskolernes

Elevorganisation. Projektet er med til at gøre flere

piger i grundskolen interesserede i erhvervsuddan-

nelser inden for bygge-, anlægs- og installationsfag,

og dermed bidrage til at bryde det kønstraditionelle

uddannelsesvalg.

Pulje til styrkede undervisningsmiljøer i erhvervs-

uddannelserne:

Børne- og Undervisningsministeriets

pulje på 4 mio. til styrkede undervisningsmiljøer i

erhvervsuddannelser omfatter blandt andet to projek-

ter på hhv. Skive College med projektet ”Stærke under-

visningsmiljøer for alle”, der har til formål at øge køns-

diversiteten og åbne flere muligheder på tværs af køn

samt øge trivslen for alle, og AMU Syd med projektet

”Diversitet i rengøringsfaget”.

Ekspertgruppe om køns betydning for læring og

udvikling i dagtilbud, grundskole og ungdoms-

uddannelse:

Der er under Børne- og Undervisnings-

ministeriets ressort nedsat en ekspertgruppe, som

skal belyse årsagerne til forskellene mellem drenge

og pigers faglige resultater i undervisningssystemet

og på den baggrund komme med anbefalinger til,

hvordan betydningen af køn kan mindskes både i

dagtilbud, grundskole og på ungdomsuddannelser.

Ekspertgruppen skal afrapportere til børne- og under-

visningsministeren i foråret 2023.

En ny læreruddannelse med styrket seksual-

undervisning og en reflekteret forståelse af køn:

I september 2022 blev et bredt flertal i Folketinget

enige om en politisk aftale om en reform af lærer-

uddannelsen. I den nye læreruddannelse styrkes

seksualundervisningen, ligesom en reflekteret for-

ståelse af køn bliver en del af grundfagligheden.

Styrkelse af sundheds- og seksualundervisning og

familiekundskab i folkeskolen:

Der gennemføres i

2022-2024 en national indsats, der omfatter vejledning,

kompetenceudvikling og faglige netværk. Indsatsen

skal understøtte en styrkelse af undervisningen i køn,

krop og seksualitet i sundheds- og seksualundervisning

og familiekundskab (SSF) i folkeskolen.

Styrket seksualundervisning på ungdomsuddan-

nelserne:

Der er afsat 2 mio. kr. til en pulje, der har

til formål at styrke seksualvejledningen på ungdoms-

uddannelserne og FGU, samt understøtte en tidssva-

rende seksualundervisning, så eleverne kan få indsigt

i emner som samtykke, køn og grænser. Børne- og

Undervisningsministeriet udmønter puljemidlerne i

2023. Gymnasieforligskredsen har i oktober 2022 aftalt

at seksualundervisning skal gøres obligatorisk på de

gymnasiale uddannelser. For ungdomsuddannelsen

for unge med særlige behov bliver der i 2023 nedsat en

arbejdsgruppe, der skal komme med anbefalinger til,

hvordan STU-målgruppen meningsfuldt kan få rele-

vant seksualvejledning, herunder i forhold til køn og

seksualitet.

National indsats for digital dannelse af børn og

unge:

Regeringen styrker i 2023 den nationale indsats

for digital dannelse af børn og unge, hvor forskelle i køn

kan spille en rolle for børn og unges digitale adfærd og

oplevelser på nettet. Det vil blandt andet ske gennem

en digital trafikklub, der skal klæde børn og unge på til

at begå sig på internettet på en sikker og tryg måde, og

med skolepatruljer for digital færdselssikkerhed, der

skal bidrage til en sund digital kultur på den enkelte

skole og ungdomsuddannelsesinstitution.

Indberetning af ligestillingsredegørelser 2023:

Statslige institutioner, kommuner og regioner skal

hvert tredje år indberette ligestillingsredegørelser om

deres arbejde med at fremme ligestilling på personale-

området og i deres kerneydelser. Indberetningen inde-

holder i 2023 et tema, der sætter fokus på kommuner-

nes indsats i forhold til kønsforskelle i adfærd og behov

på sundhedsområdet.

Bekæmpelse af ulighed i kræft:

Med aftale om en

sundhedsreform blev det besluttet at iværksætte et

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2023, fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2023

• Lige muligheder i uddannelse, arbejde og familieliv

fagligt arbejde med at kortlægge indsatsområder og

mulige tiltag med fokus på ulighed i kræft, herunder

eksempelvis se på tidlig opsporing og diagnostik

af alvorlig sygdom såsom kræft, senfølgeindsatser,

rehabilitering og palliation, ligesom der skal ses på

strukturelle tiltag for at mindske geografisk og kønnet

ulighed. Arbejdet skal sikre et stærkt grundlag for at

kunne udpege tiltag, der kan mindske ulighed i kræft

og være en trædesten for at sætte fokus på ulighed i

andre sygdomme.

Undersøgelse af risikofaktorer for hjertekar-

sygdomme hos kvinder:

Statens Serum Institut

gennemfører i 2023 et forskningsprojekt, der under-

søger, om graviditet og dens komplikationer kan

være en del af forklaringen på, at hjertekarsygdomme

hos kvinder ofte præsenterer sig anderledes end hos

mænd. Ved udvikling af et screeningsredskab målrettet

kvinder, vil projektet styrke screening for hjertekar-

sygdom hos kvinder og være med til at udligne ulighed

i identificering af personer i risiko, der findes kønnene

imellem.

Studier af determinanter for vaccination:

I 2023 vil

Statens Serum Institut foretage et studie af, hvilke

determinanter, der har betydning for tilslutning til

børnevaccinationsprogrammet samt for influenza- og

pneumokokvaccination. Studiet skal identificere grup-

per med lavere vaccinationsdækning og undersøge,

hvad der karakteriserer disse grupper for at kunne

forbedre vaccinationsindsatsen til en kommende

sæson – f.eks. via målrette kampagner og vaccinations-

initiativer mod de grupper hvor tilslutningen er lavest.

Køn indgår altid som variabel, men ift. børnevaccina-

tionsprogrammet indgår også familiekonstellation,

herkomst, moderens alder ved barnets fødsel mv.

Fokus på kønsforskelle i sundhedsadfærd i ’Skole-

børnsundersøgelsen’:

I 2023 offentliggøres en spørge-

skemaundersøgelse blandt 11-15 årige om sundheds-

adfærd, ’Skolebørnsundersøgelsen 2022’, der tager

højde for både biologisk køn og kønsidentitet. Det

bliver dermed muligt at undersøge forskelle i sundheds-

adfærd og selvrapporteret helbred i forhold til køn og

kønsidentitet.

Indsatser til at modvirke ensomhed og funktions-

tab hos ældre mænd:

Initiativet har til hensigt at

modvirke ensomhed og funktionstab hos ældre, særligt

ældre mænd, via udvikling og afprøvning af indsatser

baseret på overordnede fælles principper i samarbejde

med civilsamfundsorganisationer, foreninger mv.

Sundhedsstyrelsen offentliggør i 2023 principperne for

den frivillige indsats på baggrund af viden og erfaringer

på området samt inddragelse af civilsamfundsaktører,

kommuner, fagprofessionelle og i særlig grad de ældres

fortællinger.

Undersøgelse af kønsfordelingen i indkøb af

kunstværker:

Slots- og Kulturstyrelsen gennemfører

i januar/februar 2023 en spørgeskemaundersøgelse

blandt de statslige og statsanerkendte museer med

henblik på at kortlægge kønnene på kunstnerne bag

de kunstværker, som museerne har indkøbt i den

5-årige periode 2018-2022. Undersøgelsen vil fremover

blive fulgt op med 1-årige spørgeskemaundersøgelser.

Resultaterne af undersøgelserne offentliggøres på

Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside i foråret 2023.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2023, fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2023

• Frihed og lige rettigheder for alle

Frihed og lige rettigheder for alle

Alle skal have mulighed for at udfolde sig frit og bestemme over eget liv og

egen krop. Ingen bør opleve at få sin frihed begrænset af partnervold, seksuelle

overgreb, utryghed eller udnyttelse. Og ingen skal opleve at få sine rettigheder og

udfoldelsesmuligheder begrænset af negativ social kontrol.

Bekæmpe kønsbaseret vold, overgreb og

krænkelser

Både kvinder og mænd udsættes for vold fra en partner

eller ekspartner. Kvinder er dog særligt udsatte. Langt

flere kvinder udsættes for psykisk partnervold, og

kvinder udsættes oftere for grov fysisk partnervold.

Alt for mange børn vokser op som vidner til vold i

hjemmet.

Partnerdrab er den største enkeltstående drabstype

i Danmark, og langt størstedelen af ofre for partner-

drab er kvinder. I gennemsnit dræbes én kvinde af sin

partner eller ekspartner hver måned. Det er drab, hvor

forskningen viser, at vold og kontrol oftest går forud.

Det er derfor også drab, der potentielt kan forebygges

ved at sætte ind over for partnervold.

Omvæltninger i en familie, f.eks. i forbindelse med

graviditet og familieforøgelse, kan udløse eller eskalere

vold i et parforhold. Vold i familier kan have langvarige

og skadelige konsekvenser for den voldsudsatte og de

børn, der overværer vold. Oplevelser med vold i barn-

dommen kan øge risikoen for også som voksen at blive

en del af en voldelig relation. Og børn, der vokser op

med vold i hjemmet, har større risiko for at mistrives og

klare sig dårligere i skolen.

Undersøgelser viser også, at seksuel chikane fortsat

er et problem på arbejdsmarkedet, i uddannelser og

fritidslivet. Omkring hver fjerde kvinde og hver femte

mand har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed og

chikane, og unge er særligt udsatte.

Der er behov for en styrket indsats mod partnervold

og partnerdrab og et øget fokus på forebyggelse ved at

sætte tidligere ind, før volden eskalerer og risikerer at

ende i partnerdrab. Og for at fortsætte arbejdet med at

bekæmpe seksuel chikane.

Fakta

• I en undersøgelse fra 2022 estimeres det, at

5,5 pct. af kvinder (ca. 118.000) og 4 pct. af mænd

(ca. 83.000) på 16 år eller ældre har været udsat

for fysisk og/eller psykisk partnervold inden for

det seneste år.

• 17 pct. af adspurgte voldsudsatte kvinder med

små børn på krisecentre har oplevet, at den

vold de udsættes for, blev hyppigere undervejs i

graviditeten, og 26 pct. har oplevet, at volden blev

voldsommere.

• Blandt ledsagende børn og unge på kvindekrise

center i 2020 har 3 pct. været anbragt og knap

45 pct. modtaget forebyggende foranstaltninger.

Det gælder henholdsvis 1 og 9 pct. af børn og unge

i befolkningen generelt.

• Oplevelser med vold i barndommen kan øge

risikoen for selv at udvikle voldelig adfærd som

voksen. Blandt 872 voldsudøvere, der har været i

behandling hos Dialog mod Vold i perioden 2010

2015, er 72 pct. selv vokset op i hjem med vold.

• Hvert år dræbes i gennemsnit ca. 12 kvinder og

3 mænd af deres partner eller ekspartner. Hvert

fjerde drab i Danmark er partnerdrab, og 8 ud af

10 ofre for partnerdrab i perioden 19922016 var

kvinder.

• 26 pct. af kvindelige og 18 pct. af mandlige løn

modtagere på danske arbejdspladser estimeres at

have oplevet uønsket seksuel opmærksomhed og

chikane inden for de seneste 12 måneder.

Kilder: SDU (2022)

Vold og overgreb i Danmark 2021,

Social-

Respons (2022)

Partnervold før, under og efter graviditet,

Social-

og Ældreministeriet (2022)

Socialpolitisk Redegørelse 2021,

Dialog mod Vold (2018)

Karakteristik af voldsudøvere i behandling,

Thomsen et al. (2019)

Homicide in Denmark 1992-2016,

NFA (2022)

Initial afrapportering af undersøgelsen ”Uønsket seksuel opmærk-

somhed og chikane på arbejdspladser i Danmark”.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2023, fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2023

• Frihed og lige rettigheder for alle

Fremme ligestilling blandt indvandrere og

flygtninge

Ligestilling mellem kønnene er en grundlæggende

værdi i det danske samfund. Både kvinder og mænd

skal kunne udfolde sig frit, tage del i samfundet og

bidrage på arbejdsmarkedet – uden at blive begrænset

af forældede religiøse eller kulturelle normer.

De seneste år har flere minoritetsetniske kvinder fået

en uddannelse og er kommet i beskæftigelse. Det er

dog stadig seks ud af 10 skolebørn med en indvandrer-

mor med oprindelse i Mellemøsten eller Nordafrika, der

har en mor, der ikke er i beskæftigelse. Blandt de børn,

hvor mødrene har opholdt sig i landet i mindre end 10

år, er det tre ud af fire.

Det betyder, at børnene ikke oplever, at både kvinder

og mænd i Danmark kan og skal bidrage på lige fod

i samfundet. Og det betyder, at der er kvinder, som

ikke oplever en tilknytning til arbejdsmarkedet og den

økonomiske frihed, der følger med. Samtidig risikerer

samfundet at gå glip af arbejdskraft.

Der findes fortsat miljøer, hvor negativ social kontrol

og forældede holdninger til ligestilling og seksualitet

begrænser piger og kvinders rettigheder, selvbestem-

melse og udfoldelsesmuligheder. Der er også stadig

udfordringer med æresrelaterede konflikter og vold.

Indvandrere og efterkommere udgør f.eks. ca. halvdelen

af de kvinder, der tager ophold på krisecentre.

Der er behov for løbende at arbejde for, at flere minori-

tetsetniske kvinder kommer i beskæftigelse, at sætte

ind over for negativ social kontrol og vold og at støtte

de kvinder, som i deres frihedskamp tager et opgør med

religiøse og kulturelle normer.

Fakta

• 52 pct. af kvinder med oprindelse i MENAPT

landene og 59 pct. af mændene var i lønmodtager

beskæftigelse i august 2022.

• Blandt de 2539årige efterkommere med oprin

delse i MENAPTlandene har 47 pct. af mændene

og 69 pct. af kvinderne en erhvervskompetence

givende uddannelse, mens det er hhv. 73 pct. og

81 pct. af 2539årige mænd og kvinder med dansk

oprindelse.

• 60 pct. af skolebørn (615 år) med en indvandrer

mor med oprindelse i MENAPTlandene har en

mor, der ikke er i beskæftigelse. Blandt børn med

en mor med dansk oprindelse er det 14 pct.

• Indvandrere og efterkommere udgjorde ca. 50 pct.

af de kvinder, der tog ophold på kvindekrisecentre

i 2021.

• 30 pct. af +30årige med oprindelse i MENAPT

lande er enige eller helt enige i, at kvinder skal

være jomfru på bryllupsnatten. Det samme

gælder 1 pct. med dansk oprindelse.

Kilder: Udlændinge- og Integrationsministeriets

udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMLON01D og

IMUDD042, Udlændinge-og Integrationsministeriet (2022)

Status på integration,

Danmarks Statistik (2022)

Statistikbanken:

KRISE2,

Udlændinge- og Integrationsministeriet (2021)

Med-

borgerskabsundersøgelsen 2021.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2023, fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2023

• Frihed og lige rettigheder for alle

Bekæmpe menneskehandel

Menneskehandel er en grov krænkelse af grund-

læggende menneskerettigheder, hvor kyniske bag-

mænd udnytter sårbare personer. Det foregår både på

verdensplan og i Danmark og inden for mange forskel-

lige sektorer og brancher.

Både kvinder og mænd er ofre for menneskehandel,

men kvinder er generelt udsat for grovere typer af

udnyttelse, f.eks. seksuel udnyttelse, som krænker den

enkeltes ret til at bestemme over egen krop. Generelt

udgør kvinder handlet til prostitution hovedparten af

dem, der vurderes at være ofre for menneskehandel.

I Danmark handles mænd typisk til tvangsarbejde eller

strafbare handlinger.

Der afdækkes løbende nye udnyttelsesformer inden

for menneskehandel. Derfor er koordination og sam-

arbejde mellem myndigheder og aktører afgørende for

at bekæmpe menneskehandel. Udnyttelsen af kvinder

handlet til prostitution foregår f.eks. i stigende grad

digitalt og skjult, hvilket kan udfordre mulighederne

for at identificere ofre.

Der er behov for en fortsat stærk indsats for at

bekæmpe menneskehandel og støtte ofrene samt for

at sikre fleksibilitet i indsatsen, så den kan tilpasses

udviklingen på området og det enkelte offers behov.

Fakta

• I 2022 blev 73 personer vurderet udsat for men

neskehandel. Heraf 48 kvinder, 24 mænd og en

transperson.

• 38 af de 73 personer vurderedes handlet til seksuel

udnyttelse. Heraf var en enkelt mand og en enkelt

transperson, mens de resterende 36 personer var

kvinder.

• Der var flest ofre fra Nigeria, Thailand og

Marokko.

• På verdensplan vurderes det, at 27,6 mio. menne

sker hver dag udnyttes til tvangsarbejde, hvoraf

11,8 mio. er kvinder og piger.

Kilder: Center mod Menneskehandel (2023)

Nøgletal 2022,

ILO

(2022)

Global Estimates of Modern Slavery.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2023, fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2023

• Frihed og lige rettigheder for alle

I NI T IAT IVE R

Ny handlingsplan mod partnervold og partnerdrab:

Regeringen vil i 2023 præsentere en ny handlings-

plan mod partnervold og partnerdrab for 2023-2026.

Handlingsplanen forventes at have særligt fokus på den

tidlige indsats mod partnervold, herunder tidlig opspo-

ring, bedre hjælp til børn, der overværer vold i familien,

og øget fokus på behandling af voldsudøvere, både før

og efter dom.

Digital rådgivning til udøvere af vold i nære

relationer:

Der er i 2022-2025 afsat 23,1 mio. kr. til hjælp

til voldsudøvere og voldsramte familier. Som en del af

initiativet er der afsat midler til, at der i Dialog mod

Volds tilbud udvikles og gennemføres digital rådgiv-

ning og behandling til voldsudøvere og den volds-

udsatte partner. Initiativet løber i 2023-2025.

Kriminalisering af grooming af børn og unge m.v.:

Regeringen forventer i 2023 at fremsætte et lovforslag

om initiativer mod digitale krænkelser, herunder bl.a.

selvstændig kriminalisering i straffeloven af grooming.

Derudover udvides straffelovens bestemmelse, der for-

byder samleje med personer under 18 år, som er betroet

gerningspersonen til undervisning eller opdragelse

e.l., til også at omfatte blufærdighedskrænkelse, og

straffelovens bestemmelse om andet seksuelt forhold

end samleje udvides, så bestemmelsen fremover også

vil omfatte seksuelle handlinger, som gerningsperson

formår forurettede til at foretage på sig selv. Straffe-

lovens bestemmelse om groft misbrug af en persons

arbejdsmæssige, økonomiske eller behandlings- eller

plejemæssige afhængighed til at skaffe sig samleje

udvides også til at omfatte religiøse lederes grove mis-

brug af et menighedsmedlems religiøse afhængighed

til at skaffe sig samleje. Med lovforslaget vil tilsnigelse

af samleje tillige blive sidestillet med voldtægt.

Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse i

Grønland:

Regeringen forventer i 2023 at fremsætte et

lovforslag om indførelse af en samtykkebaseret vold-

tægtsbestemmelse i kriminallov for Grønland i tråd

med den danske lovændring fra 2021.

Alliance mod seksuel chikane:

Alliancen er etable-

ret som led i trepartsaftalen om seksuel chikane på

arbejdspladsen fra marts 2022. Alliancen har til formål

at sætte fokus på forebyggelse og håndtering af seksuel

chikane. I 2023 udmeldes en pulje til aktiviteter, der

understøtter forebyggelse og bekæmpelse af seksuel

chikane inden for to temaer: 1) unge, uddannelse og

fritidslivet samt 2) forenings- og idrætslivet. Der udvik-

les en kampagne, som skal udbrede viden, forebygge

seksuel chikane og anvise handlingsmuligheder, og der

gennemføres en undersøgelse af danskernes oplevelser

med seksuel chikane og handlingsparathed.

Arbejdstilsynets indsats mod seksuel chikane og

andre krænkende handlinger:

Fra 2021 til og med 2022

har Arbejdstilsynet gennemført en tilsyns- og kommu-

nikationsindsats vedr. seksuel chikane og andre kræn-

kende handlinger. Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø gennemfører en erfaringsopsamling på

baggrund af indsatsen. Resultaterne forventes at fore-

ligge i april 2023, og på den baggrund vil der blive taget

stilling til, hvordan erfaringerne fra indsatsen anvendes

fremadrettet i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø.

Forebyggelse og håndtering af kønskrænkende

adfærd på Forsvarsministeriets område:

Der gen-

nemføres en lang række konkrete indsatser, der skal

øge viden om og håndteringen af kønskrænkende

adfærd. Blandt andet udvikler og implementerer For-

svarsministeriets Personalestyrelse nyt oplysnings- og

undervisningsmateriale til forebyggelse af krænkende

adfærd. Forsvarsakademiet gennemfører en trænings-

og uddannelsesindsats for alle medarbejdere i Forsva-

ret i forebyggelse og håndtering af krænkende adfærd.

I samarbejde med blandt andet KVINFO og Kvindelige

Veteraner reviderer Forsvarsministeriet deres tillægs-

undersøgelse af kønskrænkende adfærd, som gen-

nemføres blandt fastansatte og værnepligtige i 2023.

Forsvarsministeriets Personalestyrelse gennemfører en

undersøgelse blandt værnepligtige, der afgår før tid, af

årsager til afgang, herunder oplevelser af krænkende

adfærd.

Opkvalificering af indkvarteringstilbud til ofre

for menneskehandel:

Indkvarteringen for ofre for

menneskehandel styrkes ved at opkvalificere det spe-

cialiserede indkvarteringstilbud drevet af Reden Inter-

national. Opkvalificeringen indebærer etablering af

enkeltværelser, bedre faciliteter samt en styrket årlig

driftsbevilling. Med styrkelsen af de fysiske rammer vil

ofre få bedre mulighed for at restituere og komme fri af

et handelsforhold.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2023, fra ministeren for ligestilling

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2023, fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2023

• Tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBT+ personer

Tryghed, trivsel og lige muligheder

for LGBT+ personer

Seksuel orientering og kønsidentitet skal ikke være afgørende for den enkeltes

trivsel og muligheder i livet. Alle skal kunne være trygge ved at være den, de er, og

ved at elske dem, de gør, uden at skulle frygte fordomme, diskrimination eller vold.

Det gælder både i Danmark og internationalt.

Styrke rettigheder globalt og nationalt

LGBT+ personers rettigheder er under pres interna-

tionalt, og i flere lande sker der tilbageskridt. Også i

Europa er der lande, som har lovgivning, der begrænser

ytringsfriheden og oplysning om seksuel orientering og

kønsidentitet. Danmark er kommet langt i forhold til

LGBT+ personers rettigheder og fik i 2022 en andenplads

i ILGA-Europes årlige internationale rangering af landes

LGBT+ lovgivning (Rainbow Europe Map).

Men også i Danmark er LGBT+ personer i højere grad

end andre udsat for diskrimination, seksuelle overgreb

og vold, herunder partnervold. Ca. tre ud af 10 homo- og

biseksuelle har været udsat for vold inden for det sene-

ste år. Det samme gælder ca. fire ud af 10 transkønnede.

Nydanske LGBT+ personer er særligt udsatte. Næsten

fire ud af 10 nydanske LGBT+ personer har været udsat

for et seksuelt overgreb, og mange har haft en opvækst

præget af vold og mangel på tryghed og omsorg.

Der er behov for at stå fast på LGBT+ personers rettig-

heder både i Danmark og internationalt og for mål-

rettet at yde rådgivning og hjælp til udsatte LGBT+

personer.

Fakta

• 31 pct. af homo og biseksuelle angiver at have

været udsat for vold inden for det seneste år.

For heteroseksuelle er det 19 pct.

• 42 pct. af transkønnede angiver, at de været udsat

for vold inden for det seneste år. Det samme

gælder 19 pct. af ciskønnede.

• I 2021 blev der registreret 102 hadforbrydelser

rettet mod LGBT+ personer, hvilket er en stigning

på 29 pct. sammenlignet med 2020, hvor der blev

registreret 79 hadforbrydelser.

• I perioden 20082021 angav fire pct. af de personer,

der inden for det seneste år har oplevet at blive

udsat for vold, at hændelsen ’helt sikkert’ var

motiveret af offerets (formodede) seksuelle

orientering eller kønsidentitet. Dette svarer til,

at 2.0003.000 personer i alderen 1674 år årligt

udsættes for vold grundet seksuel orientering

eller kønsidentitet.

• 39 pct. nydanske LGBT+ personer angiver, at de har

været udsat for et seksuelt overgreb. For de øvrige

LGBT+ personer er det 32 pct.

• En del nydanske LGBT+ personer har oplevet en

opvækst præget af enten fysisk vold (33 pct.) og/

eller mangel på tryghed, nærhed og omsorg

(26 pct.).

Kilder: VIVE (2022)

Kortlægning af homo- og biseksuelles samt

transpersoners levevilkår og samfundsdeltagelse,

Rigspolitiet

(2023)

Hadforbrydelser i 2021,

Justitsministeriet (2023)

Udsathed

for vold og andre former for kriminalitet – Offerundersøgelserne

2005-2021,

Als Research (2022)

Nydanske LGBT+ personers leve-

vilkår og støttebehov.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2023, fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2023

• Tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBT+ personer

Øge trivsel og lige muligheder

LGBT+ personer oplever større mistrivsel end befolk-

ningen generelt. De er i langt højere grad end andre

ramt af angst, depression, ensomhed, selvskade og

selvmordstanker. Og mange LGBT+ personer føler f.eks.

ikke, at de kan være fuldt åbne om deres seksuelle

orientering på arbejdspladsen, eller at de er inkluderet

i fællesskabet i idrætsforeninger. Mistrivslen er særligt

stor blandt biseksuelle, transpersoner og LGBT+ børn og

unge. Mere end hver anden LGBT+ elev har eller har haft

selvmordstanker, og mange føler ikke, de kan være fuldt

åbne om, hvem de er.

Antallet af regnbuefamilier er steget markant de sene-

ste 10 år, men nogle familier, særligt dem med to fædre

eller med flere end to forældre, kan opleve udfordringer

f.eks. i mødet med offentlige myndigheder.

Der er behov for fortsat at arbejde for at nedbringe

mistrivslen hos LGBT+ personer og skabe plads til

forskellighed – både på arbejdsmarkedet, i uddannelse

og i familie- og idrætslivet.

Fakta

• Ca. 14 pct. af homo og biseksuelle er utilfredse

eller meget utilfredse med deres liv, mens tallet

er ca. 7 pct. for heteroseksuelle. For transpersoner

gælder det for ca. 21 pct.

• 19 pct. af LGBT+ personer, der dyrker sport, op

lever i mindre grad eller slet ikke at være en del af

fællesskabet under træning.

• 64 pct. af LGBTQ+ elever har eller har haft

selvmordstanker. Heraf har 40 pct. selvmords

tanker flere gange om ugen eller flere gange om

måneden.

• 55 pct. af LGBTQ+ elever oplever mindst én gang

om dagen eller et par gange om ugen at føle sig

trist eller ked af det.

• Antallet af børnefamilier, hvor de voksne er gift

eller registrerede partnere med en af samme køn,

var 1.715 pr. 1. januar 2022. I 2012 var tallet 1.012 og i

2002 var tallet 274.

Kilder: VIVE (2022)

Kortlægning af homo- og biseksuelles samt

transpersoners levevilkår og samfundsdeltagelse,

Analyse & tal

(2020)

Udfordringer & barrierer blandt LGBT+ personer i idræts-

foreninger,

LGBT+ Danmark og LGBT+ Ungdom (2021) Stop

diskrimination i skolen – LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grund-

skolen,

Danmarks Statistik (2022)

Statistikbanken: FAM44N.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2023, fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2023

• Tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBT+ personer

I NI T IAT IVE R

Styrket rådgivning til minoritetsetniske LGBT+

personer:

I perioden 2022-2025 udvikles og imple-

menteres et rådgivningstilbud til minoritetsetniske

LGBT+ personer vedr. seksuel sundhed, grænsesætning,

seksuelle overgreb mv. samt tilbud om støtte, herunder

psykologhjælp. Der udbydes en ansøgningspulje i 2023.

Opkvalificering af fagprofessionelle på volds- og

socialområdet:

LGBT+ personer, der er udsat for vold

i nære relationer, seksuelle overgreb eller på anden

måde er i krise, føler sig ikke altid trygge ved at bruge

de eksisterende muligheder for rådgivning og hjælp.

I 2023-2025 gives tilskud på 0,4 mio. kr. årligt til LGBT+

Danmark til at opbygge viden om LGBT+ området hos

relevante organisationer og fagprofessionelle, der råd-

giver og tilbyder hjælp til personer udsat for partner-

vold og seksuelle overgreb, f.eks. personale på krise-

centre, herberger mv.

Forebyggelse af partnervold, seksuelle overgreb og

krænkelser:

For at mindske antallet af LGBT+ personer,

som oplever vold i deres parforhold eller krænkelser og

seksuelle overgreb fra andre, iværksættes i 2023 et pro-

jekt under LGBT+ Danmark for at øge bevidstheden og

dialogen om udfordringerne internt i LGBT+ miljøet.

Anerkendelse af medfaderskab i børneloven og

barselsloven:

For at anerkende medfaderskab og

dermed give barnet og medfaren de samme rettigheder

og pligter som en far, mor og en medmor, fremsætter

regeringen et lovforslag, som skal gøre det muligt at

anerkende forældreskab, herunder medfaderskab, i for-

bindelse med fødslen ved altruistiske surrogataftaler.

Som konsekvens heraf vil barselsloven ligeledes blive

ændret, så medfædre får rettigheder efter barselsloven

som forældre til et barn, der er født som følge af en

altruistisk surrogataftale.

Ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab

ved kommercielle surrogataftaler:

En ekspertgruppe

skal opstille mulige modeller for, hvordan og i hvilket

omfang man kan anerkende forældreskab ved kommer-

cielle surrogataftaler, der giver tiltænkte forældre ret til

at blive retlige forældre, herunder til at blive medfædre,

og samtidig sikrer beskyttelse af kvinder samt børns

rettigheder. Ekspertgruppen forventes at afrapportere

i 2023.

Viden om LGBT+ familier med flere end to forældre:

Der gennemføres en undersøgelse af forskellige for-

ældrekonstellationer i LGBT+ familier og deres udfor-

dringer. Undersøgelsen gennemføres af VIVE på vegne

af Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet og forven-

tes færdiggjort i 2023. På baggrund af undersøgelsen

iværksættes evt. en tværministeriel opfølgning.

Oplysning, støtte og rådgivning til børn og unge:

LGBT+ børn og unge skal kunne være trygge i skolen,

og de skal i højere grad kunne få rådgivning og støtte.

I perioden 2023-2025 gives støtte på i alt 3,5 mio. kr. til

to projekter under hhv. LGBT+ Danmark og Foreningen

til Støtte for Transkønnede Børn. Projekterne skal

bidrage til at oplyse om og bekæmpe fordomme over

for LGBT+ børn og unge samt til at give rådgivning til

dem, deres forældre, lærere m.fl.

Undersøgelse af LGBT+ elevers trivsel:

Børne- og

Undervisningsministeriet har igangsat en under-

søgelse af LGBT+ elevers trivsel i grundskolen og på

ungdomsuddannelserne, som skal sikre mere syste-

matisk viden om trivslen blandt LGBT+ elever. Under-

søgelsen gennemføres af VIVE og forventes færdig i

2023.

Rådgivning, oplysning, test og forebyggelse af

hiv og andre sexsygdomme:

Gennem Sundheds-

fremmepuljen støttes AIDS-fondets lavtærskel rådgiv-

nings-, forebyggelses- og testtilbud målrettet mænd,

der har sex med mænd, og andre grupper, der kan have

vanskeligt ved at udnytte sundhedsvæsnets eksiste-

rende tilbud.

Styrket sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitets-

forhold:

Sundhedsstyrelsen igangsætter i 2023 en revi-

sion af ’Vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved køn-

sidentitetsforhold’. Revisionen vil tage udgangspunkt

i såvel transkønnedes og sundhedsprofessionelles

erfaringer med det sundhedsfaglige tilbud. Vejlednin-

gen vil fortsat fokusere på, at børn såvel som voksne,

der ønsker sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitets-

forhold, skal have let og lige adgang til sundheds-

ydelser, mødes på respektfuld vis, og at udredning og

behandling skal ske med udgangspunkt i den enkeltes

ønsker og behov.

Supplerende rådgivning af personer med køns-

identitetsforhold:

Sundhedsstyrelsen igangsætter i

2023 en ansøgningspulje vedr. tilbud om supplerende

rådgivning af personer med kønsidentitetsforhold.

Tilbuddet målrettes personer, som er på venteliste

eller i gang med et udrednings- og behandlings-

forløb ift. kønsidentitetsforhold, som kan have gavn

af rådgivning og støtte uafhængigt af forløbet i

sundhedsvæsenet.

Indsats om styrket trivsel for LGBT+ personer i

foreningsidrætten:

DGI, DIF og Idrættens regnbue-

koalitions udvider deres indsats #Gamechanger, der

har fokus på styrket trivsel og deltagelse i idrætsmiljøer

for LGBT+ personer. Indsatsen sker i perioden 2023-

2025 og skal omfatte en større del af Danmark og flere

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2023, fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2023

• Tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBT+ personer

idrætsforeninger. Der arbejdes gennem oplysnings-

kampagner, online platforme, udvikling af metoder og

værktøjer til trænere og ledere samt mobilisering af og

samarbejde med et betydeligt antal fyrtårnsforeninger.

Drøftelse i Arbejdsmiljørådet om LGBT+ perspektiv i

arbejdsmiljøindsatser:

Beskæftigelsesministeren har

som opfølgning på LGBT+ handlingsplan 2022-2025 bedt

Arbejdsmiljørådet drøfte mulige indsatser til at sætte

fokus på LGBT+ personers arbejdsmiljøudfordringer.

Arbejdsmiljørådet forventes at sende deres anbefalin-

ger til beskæftigelsesministeren i 1. kvartal af 2023.

Undersøgelse af muligheden for et forbud mod

omvendelsesterapi mod mindreårige:

I 2023 offent-

liggøres en undersøgelse af muligheden for at indføre

et forbud mod omvendelsesterapi over for mindreårige

LGBT+ personer. På den baggrund vil regeringen tage

stilling til, om og eventuelt hvordan et forbud skal

etableres.

Europæisk samarbejde på LGBT+ området:

Danmark

bidrager aktivt til at sætte fælles europæisk fokus på

LGBT+ området i en arbejdsgruppe under Europarådets

styringskomite for bekæmpelse af forskelsbehandling,

mangfoldighed og inklusion. Danmark deltager des-

uden i EU’s LGBTIQ Equality Group med en bred kreds af

ligesindede lande, der arbejder for at gennemføre EU’s

strategi på området.

Samarbejde i Nordisk Ministerråd om LGBT+ dags-

ordenen:

I 2023 vil Nordisk Ministerråd sætte fokus på

ældre LGBT+ personers levevilkår og mødet med den

offentlige sundheds- og omsorgssektor. Derudover

sætter det islandske formandskab fokus på trans-

personers livskvalitet, både med hensyn til retsstilling,

inklusion på arbejdsmarkedet, adgang til sundheds-

ydelser mv.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2023, fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2023

• Ligestilling og rettigheder globalt

Ligestilling og rettigheder globalt

Mange steder rundt om i verden er kvinder og pigers rettigheder og muligheder

under pres. Danmark arbejder aktivt for at fremme ligestilling og kvinder og pigers

rettigheder både som prioritet i udviklingssamarbejdet og i de internationale fora.

Fremme af kvinders og pigers rettigheder og

muligheder globalt

Ligestilling har været et af FN’s 17 verdensmål for bære-

dygtig udvikling siden 2015. På trods af fremskridt

på nogle områder, er der globalt langt til målet om

ligestilling mellem kønnene i 2030. Og på en række

områder er der tilbageskridt.

Særligt kvinder og pigers ret til at bestemme over egen

krop og eget liv er under hårdt pres – både i Europa og

i resten af verden. Over 100 millioner kvinder og piger

bor i lande, hvor abort er forbudt, og mere end 1 milliard

kvinder og piger bor i lande eller områder, hvor der er

restriktioner i adgangen til sikre aborter.

Danmark bruger aktivt den danske udviklingsbistand

som løftestang til at fremme ligestilling globalt.

Ligesom arbejdet for ligestilling og kvinder og pigers

rettigheder er et gennemgående tema i det danske

udviklingssamarbejde.

Stærkt dansk engagement i det internationale

ligestillingsarbejde

Danmark bidrager aktivt i det internationale sam-

arbejde for at fremme ligestilling. Mens samarbejdet

gennem årtier har været præget af en høj grad af kon-

sensus og fælles værdigrundlag, har der de seneste år

været en stigende modstand mod ligestilling og piger

og kvinders rettigheder.

Internationale konflikter og krig medfører humanitære

og økonomiske kriser, som kan ramme kvinder og piger

særligt hårdt. Den globale situation risikerer derfor at

forringe ligestillingen og kvinder og pigers rettigheder

og vilkår.

Der er behov for, at Danmark står fast og skærper sin

internationale indsats for ligestilling og kvinder og

pigers rettigheder i de relevante internationale fora

som EU, FN, Europarådet og Nordisk Ministerråd.

Fakta

• Det estimeres, at 14,9 mio. piger og kvinder levede

i tvangsægteskaber på en given dag i 2021.

• I 2021 blev mere end fem kvinder eller piger i

gennemsnit hver time dræbt af deres partner eller

et familiemedlem på verdensplan.

• På verdensplan estimeres det, at mere end en ud

af 10 1549årige kvinder og piger har været udsat

for seksuel og/eller fysisk partnervold inden for

det sidste år.

• I 2021 blev 44 mio. kvinder drevet på flugt fra deres

hjem pga. klimaforandringer, krig, konflikter og

overtrædelser af menneskerettighederne.

• Mere end 1,2 mia. 1549årige kvinder og piger bor i

lande eller områder med restriktioner i adgangen

til sikre aborter. 102 mio. bor i lande, hvor abort er

forbudt.

Kilder: ILO (2022)

Global Estimates of Modern Slavery,

UNODC

(2022)

Gender-related killings of women and girls (femicide/femini-

cide),

UN Women (2022)

Progress on the Sustainable Development

Goals – Gender Snapshot 2022.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2023, fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2023

• Ligestilling og rettigheder globalt

I NI T IAT IVE R

Ligestillingsarbejdet i EU:

De kommende svenske og

spanske formandskaber vil blandt andet sætte fokus på

ligestillingsvurdering i det offentlige, forebyggelse af

vold mod kvinder og bekæmpelse af menneskehandel

til seksuel udnyttelse.

Ligestillingsarbejdet i Nordisk Ministerråd:

Island

vil under sit formandskab for Nordisk Ministerråd i

2023 have fokus på ligestilling i arbejdslivet, særligt

på traditionelle kvindeerhverv, og hvordan forskellige

jobs værdisættes i Norden. Der bliver afholdt en nordisk

konference om emnet i efteråret.

Ligestillingsarbejdet i Europarådet:

Der vil ske en

monitorering og opfølgning af blandt andet rekom-

mandationen om sexisme og konsekvenserne af

COVID-19 i medlemslandene. Derudover forventes der

at blive vedtaget en rekommandation om ligestilling i

forhold til mænd og drenge.

Implementering af den udviklingspolitiske strategi:

Med afsæt i regeringens udviklingspolitiske strategi

”Fælles om Verden” vil ligestilling og kvinder og pigers

rettigheder fortsat være en tværgående prioritet i det

danske humanitære arbejde, i skrøbelige kontekster og

i udviklingsindsatser. Ligestilling samt piger og kvin-

ders rettigheder er en del af det fundament af demo-

kratiske værdier og menneskerettigheder, som udgør

fundamentet for strategien.

Igangsættelse af nye flerårige multilaterale

partnerskabsaftaler:

Partnerskabsaftaler med

UNFPA, UN Women og UNICEF, som sætter rammen for

Danmarks samarbejde med organisationerne i perio-

den 2023-2025, har alle ligestilling og kvinders og pigers

rettigheder som en tværgående prioritet, både i forhold

til implementering af programmer i udviklingslande

samt fortalervirksomhed lokalt og globalt.

FN’s Kvindekommissions samling:

Årets samling

i FN’s Kvindekommission i New York har fokus på

innovation og teknologisk forandring samt uddan-

nelse i den digitale alder som drivkraft for ligestilling

og kvinder og pigers selvstændiggørelse. Danmark

deltager aktivt i forhandlingerne om samlingens slut-

dokument, ved bilaterale møder og side-events, hvor

blandt andet 50-året for den frie abort i Danmark mar-

keres ved at sætte fokus på den frie aborts betydning

for ligestilling globalt.

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2023, fra ministeren for ligestilling

Redegørelse / Perspektiv- og handlingsplan 2023

Status for initiativer fra

Perspektiv og handlingsplan 2022

Initiativ

1. Lige muligheder i uddannelse, arbejde og familien

Ekspertgruppe om køns betydning for læring og udvikling i dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelser

National indsats for digital dannelse af børn og unge

Nedsættelse af et Trivselsråd

Ekspertgruppe om kønsbalance på de videregående uddannelser

Kvinder i forskning

Maritime uddannelser er for alle

Lovforslag om ligestilling i værnepligten

Fremme af kvinder i ledelse og bestyrelser

Iværksætterdanmark sætter fokus på kvindelige iværksættere

Lønstrukturkomitéen

Forhandling af løngennemsigtighedsdirektiv

Ligelønsredegørelser i 2022

Trepartsaftale om at modgå seksuel chikane på arbejdspladser

Alliance om forebyggelse af seksuel chikane

Forebyggelse af seksuel chikane på arbejdspladser

Kortlægning af omfanget af uønsket seksuel opmærksomhed i den danske arbejdsstyrke og i Norden

Indsatser mod seksuel chikane og sexisme i Forsvaret og Beredskabet

Ligedeling og øremærkning af orlov

Bedre rettigheder for forældre, der holder orlov, og ret til omsorgsorlov

Ligestilling i adgangen til ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption

Kampagne målrettet erhvervsuddannede kvinder

Optagelse og undervisning med fokus på mangfoldighed

Undersøgelser af kønsforskelle i akademia og konsekvenser ved skilsmisser

Diversitet og inklusion på Det Kongelige Teater

Fokus på kvinder i Søværnet

Indsats mod ensomhed og funktionstab hos ældre mænd

Køn i sygdomsovervågning, epidemiologisk forskning og analyser af vaccinationstilslutning

Gennemført

Igangsat

Ikke

gennemført

2. Frihed og lige rettigheder for alle

Kommissionen for den glemte kvindekamp

Nye krav til håndtering af negativ social kontrol og fere indvandrekvinder i beskæftigelse

Støtte til minoritetsetniske kvinder udsat for negativ social kontrol og vold

Rettighedsskoler i udsatte boligområder

Tidlig indsats til voldsudsatte og udøvere af partnervold

Styrket hjælp til voldsudøvere og voldsramte familier

Psykologhjælp til mænd udsat for vold i nære relationer

Undersøgelser af omfang af vold og vold i nære relationer

Bedre hjælp til ofre for stalking

Ny handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel

Styrket indsats mod menneskehandel og menneskesmugling

Fokus på menneskehandel ved anvendelse af proformaægteskaber

Forebyggelse af prostitutionslignende relationer blandt unge

Tilskud til Kvinderådet

3. Tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer

Initiativer til styrkelse af indsatsen mod hadforbrydelser

Mulighed for at dele forældreorlov mellem op til fre forældre

Forbedrede rettigheder for LGBT+ personer på familieområdet

Mulighed for nyt personnummer til transkønnede

Etablering af krisecenter til dobbeltminoriteter

Ny LGBT+ handlingsplan

Tilskud til organisationer på LGBT+ området

Nyt materiale om LGBT+ elever til grundskoler og ungdomsuddannelser

Styrket vejledning og rådgivning på det familieretlige og sundhedsretlige område

Bedre sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold

Øget trivsel for LGBT+ personer i idrætsforeninger

Undersøgelse af LGBT-personers levevilkår

Undersøgelse af muligheden for forbud mod omvendelsesterapi over for mindreårige

Undersøgelse af levevilkår og livskvalitet for LGBT+ personer i Norden, særligt ældre

4. Ligestilling og rettigheder globalt

Implementering af FN’s Sikkerhedsråds resolution om kvinder, sikkerhed og fred

Ny udviklingspolitisk strategi

Dansk formandskab af globalt initiativ mod kønsbaseret vold i konfikt- og krisesituationer

Dansk lederskab af SRSR-handlingsspor

FN’s Kvindekommissions samling

Ligestillingssamarbejdet i EU

Konference om ligestilling i arbejde og uddannelse

Undersøgelse af psykisk mistrivsel blandt unge mænd i Norden

Ligestillingssamarbejde i Nordisk Ministerråd

I alt

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 24: Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2023, fra ministeren for ligestilling

Ligestillingsafdelingen

Stormgade 2-6

1470 København

Telefon: 72 28 24 00