LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: To grund- og nærhedsnotater fra Kommissionen om direktiver om bindende standarder for ligestillingsorganer, fra beskæftigelsesministeren

Ligestillingsudvalget 2022-23 (2. samling)
LIU Alm.del Bilag 21
Offentligt

Beskæftigelsesministeriet

Att.: Ebbe Vedel Thisted ([email protected]) og Kirstine Wich-

mand ([email protected])

Holmens Kanal 20

1060 København K

Høringssvar om forslag til direktiver om

standarder for ligestillingsorganer

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har den 8. december 2022 modtaget hø-

ring om Kommissionens forslag til direktiver om bindende standarder for

ligebehandlingsorganer.

Med forslagene lægger Kommissionen op til, at den EU-retlige pligt til at

oprette ligestillingsorganer udvides med kriterierne i direktiv 2000/78,

som vedrører religion eller tro, alder, handicap og seksuel orientering.

Samtidig udvides kompetencen for ligestillingsorganerne til at omfatte

medlemsstaternes forpligtelser efter direktiv 79/7/EØF. Dertil kommer

yderligere kompetenceudvidelse i forhold til mulig klagesagsbehandling

og adgang til at agere i retssager. Endelig skal der sikres tilstrækkelige

ressourcer og uafhængighed for ligestillingsorganerne.

DA finder helt grundlæggende, at ligestillingsorganerne i Danmark har

en væsentlig opgave med at sikre opmærksomhed om ligestillingstema-

erne og med at oplyse om væsentlige udviklingstræk på ligestillingsom-

rådet. Ligestillingstemaer bør være et væsentligt element i den offentlige

debat, og ligestillingsorganerne er med til at sikre dette.

DA er enig i, at det er en forudsætning for velfungerende ligestillingsor-

ganer, at de har tilstrækkelige midler og ressourcer til at udføre deres op-

gaver.

Dette er efter DA’s opfattelse ikke en

aktuel udfordring i dansk

sammenhæng. DA anerkender samtidig, at det kan være en udfordring at

sikre tilstrækkelige ressourcer og at der derfor kan være et behov for at

adressere dette på EU-plan. Det er samtidig vigtigt, at medlemsstaterne

fortsat har kompetence til at indrette ligestillingsorganernes arbejde og

deres indbyrdes kompetencer.

DA vurderer umiddelbart, at Danmark vil leve op til en række af kravene

i direktiverne i kraft af de strukturer, der er etableret i form af Institut for

Menneskerettigheders opgaver og rolle, som Danmarks nuværende uaf-

18. januar 2023

TBH/MHS

Dok ID: 202812

Vester Voldgade 113

1552 København V

Tlf.: 33 38 90 00

CVR 16834017

[email protected]

da.dk

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: To grund- og nærhedsnotater fra Kommissionen om direktiver om bindende standarder for ligestillingsorganer, fra beskæftigelsesministeren

hængige organ for ligebehandling. Derudover har Danmark også etable-

ret Ligebehandlingsnævnet, som behandler klager over forskelsbehand-

ling, men som ikke udspringer af EU-krav. I forhold til dataindsamling

mv. er der behov for at afklare, om Danmarks Statistik varetager de krav,

der følger af direktivet.

Direktivforslagene giver dog alligevel anledning til en række overvejelser,

og giver DA anledning til følgende generelle bemærkninger, som primært

relaterer sig til artikel 5-10 direktivforslagene:

Det er centralt, at ligestillingsorganerne både er og opleves som objektive

og uafhængige i forhold til deres adkomst til at behandle sager/klager

over forskelsbehandling. Adgangen til at behandle klager og til at rejse

sager ved domstolene samtidig med adgang til at komme med forslag om

forebyggelse og håndtering af forskelsbehandling forekommer at være

indbyrdes modstridende opgaver. Ligeledes synes opgaven med at bistå

ofre for forskelsbehandling uforenelig med en kompetence til at behandle

konkrete klager.

Kommissionen anerkender indirekte i forslaget, at der er risiko for, at de

mange forskellige roller for ligestillingsorganerne kan virke imod hensig-

ten om at styrke ligestilling. For at imødegå denne risiko kræves det, at

man benytter firewalls. Firewalls kan dog være svære reelt at sikre, og det

kan være svært at kontrollere, om de bliver overholdt. Selv hvis man har

effektive fire walls, er der en risiko for, at omverdenen vil se ligestillings-

organet som én enhed, som håndterer alle opgaver. Organet kan derfor

blive opfattet som upartisk, hvilket kan give udfordringer i forhold til at

sikre legitimiteten. Dertil kommer, at det kan blive vanskeligt at sikre

overholdelse af retssikkerhedsgarantier for alle involverede i en klagesag,

hvis ligestillingsorganet har mange forskellige opgaver og kompetencer i

forhold til at agere både vagthund, rådgivningsorgan, afgørelsesinstans

og forligsmægler.

forbindelse med forhandlingerne om forslagene bør det efter DA’s op-

fattelse entydigt sikres, at det er op til medlemsstaterne at afgøre antallet

af ligestillingsorganer og deres indbyrdes kompetence. Derfor bør artikel

2 fastholdes i den foreslåede form. Samtidig er det vigtigt, at retssikker-

hedsgarantier ikke kan betvivles.

DA finder endvidere, at det er uklart, om direktivforslagene pålægger

medlemsstaternes at etablere egentlige klageinstanser, jf. følgende formu-

lering i den indledende redegørelse for forslaget til artikel 8:

”Nogle

lige-

stillingsorganer har

–

i henhold til nationale regler

–

beføjelse til at træffe bin-

dende afgørelser, når medlemsstaterne selv beslutter det. Selv om dette direktiv

Side 2/4

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: To grund- og nærhedsnotater fra Kommissionen om direktiver om bindende standarder for ligestillingsorganer, fra beskæftigelsesministeren

ikke har til formål at give alle ligestillingsorganer i alle medlemsstater denne be-

føjelse, omhandler det de situationer, hvor ligestillingsorganerne har sådanne be-

føjelser i henhold til nationale regler, og søger at sikre fuldbyrdelsen af de bindende

afgørelser”.

Artikel 8 synes ikke at lægge op til en ensretning af krav til ligestillingsor-

ganer, men derimod til forskellige krav afhængigt af om der er adgang til

at afgive udtalelser eller til at træffe bindende afgørelser. DA finder, at det

fortsat bør være medlemsstaterne selv at beslutte, om de vil oprette kla-

geinstanser, og hvilke kompetencer sådanne skal have.

Endvidere bør det efter DA’s opfattelse sikres, at andres rettigheder –

her-

under arbejdsmarkedets parters adgang til at føre sager, respekteres i

overensstemmelse med det, der gælder nationalt, og som er sikret via bl.a.

artikel 7 i direktiv 2000/43/EU. Dette stemmer overens med Kommissio-

nens udlægning af nærhedsprincippet, hvoraf det fremgår, at der tages

hensyn til medlemsstaternes forskellige systemer.

Artikel 9 om ligestillingsorganers adgang til at handle i retssager kan fo-

rekomme uforenelig med kompetencen til at behandle konkrete sager og

facilitere forligsmæssige løsninger, som foreslået i artikel 7 og 8. I forhold

til artikel 9, stk. 3, bemærker DA, at det uafhængige organ for ligebehand-

ling i Danmark, pt. Institut for Menneskerettigheder, har kompetence til

at rejse sager af principiel karakter i Ligebehandlingsnævnet. Dette bør

være tilstrækkeligt til at leve op til direktivets krav om adgang til at rejse

retssager om forskelsbehandling af strukturel karakter.

For så vidt angår dataindsamling, jf. forslagenes artikel 14, bemærker DA,

at bestemmelsen ikke må medføre nye pligter for virksomhederne til at

indsamle oplysninger eller data. Beslutninger om, hvilke data der skal stil-

les til rådighed, bør ske på baggrund af en helhedsvurdering, som også

bør inkludere, hvor byrdefuldt datakravet er. DA finder det uhensigts-

mæssigt, at ligestillingsorganerne skal kunne fremsætte henstillinger om

behov for data. Adgangen til at kunne fremsætte henstillinger om yderli-

gere dataindsamling kan bidrage til, at der rejses tvivl om ligestillingsor-

ganernes upartiskhed, hvis de også får kompetence i konkrete sager om

forskelsbehandling.

Endelig bemærkes, at det kan give anledning til udfordringer i forhand-

lingsprocessen, at direktivforslagene har forskellige hjemmelsgrundlag.

For DA er det afgørende, at direktivforslag 2022/400 om minimumsstan-

darder for ligestillingsorganer på kønsligestillingsområdet ikke bliver

brugt som løftestang i forhandlingerne om direktivforslaget om ligestil-

lingsorganer for de øvrige diskriminationskriterier. Såfremt der er opbak-

ning til at indføre en EU-retlig pligt til at oprette ligestillingsorganer, som

Side 3/4

LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: To grund- og nærhedsnotater fra Kommissionen om direktiver om bindende standarder for ligestillingsorganer, fra beskæftigelsesministeren

vedrører diskriminationskriterierne i direktiv 2000/78, er DA enig i, at der

bør være fælles standarder for ligestillingsorganerne.

Afslutningsvist finder DA, at fristen for implementering på 18 måneder

er alt for kort.

Med venlig hilsen

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

Side 4/4

Trine Birgitte Hougaard