Ligestillingsudvalget 2022-23 (2. samling)
LIU Alm.del Bilag 21
Offentligt
2658506_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 7.12.2022
COM(2022) 688 final
2022/0400 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om standarder for ligestillingsorganer på området ligebehandling af og lige muligheder
for kvinder og mænd i forbindelse med beskæftigelse og erhverv og om ophævelse af
artikel 20 i direktiv 2006/54/EF og artikel 11 i direktiv 2010/41/EU
{SWD(2022) 386-387}
DA
DA
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: To grund- og nærhedsnotater fra Kommissionen om direktiver om bindende standarder for ligestillingsorganer, fra beskæftigelsesministeren
2658506_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
•
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Forslagets begrundelse og formål
Ligestillingsorganer spiller en afgørende rolle i EU's struktur mod forskelsbehandling. De er
offentlige organisationer, der bistår ofre for forskelsbehandling, overvåger og rapporterer om
problemer med forskelsbehandling og bidrager til at øge bevidstheden om
menneskerettigheder og værdien af ligestilling. I EU-retten er ligestillingsorganer indtil videre
pålagt at bekæmpe forskelsbehandling på grund af race, etnisk oprindelse og køn på
specifikke områder. Der er ofte fastsat bredere beføjelser i national ret.
Formålet med dette forslag er at indføre bindende standarder for ligestillingsorganer på
området ligebehandling af og lige muligheder for kvinder og mænd i forbindelse med
beskæftigelse og erhverv, herunder selvstændig erhvervsvirksomhed. Der er blevet vedtaget et
særskilt forslag
1
for at fastsætte bindende standarder for ligestillingsorganer på området
ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse, ligebehandling i forbindelse med
beskæftigelse og erhverv mellem personer uanset religion eller tro, handicap, alder eller
seksuel orientering og ligebehandling af kvinder og mænd med hensyn til social sikring og i
forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser. Sammen med det parallelle
forslag sigter dette forslag mod at skabe en styrket ramme for ligestillingsorganer i Den
Europæiske Union med henblik på at fremme ligebehandling og lige muligheder og bekæmpe
forskelsbehandling af enhver grund og på de områder, der er fastsat i de nedenfor nævnte
ligestillingsdirektiver.
Hvad angår forbuddet mod forskelsbehandling på grund af køn blev ligestillingsorganer første
gang indført ved en ændring af direktiv 76/207/EØF
2
om gennemførelse af princippet om
ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse,
erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår
3
. Det fastsættes i direktiv 76/207, som
ændret, at medlemsstaterne skal udpege et eller flere organer til fremme, evaluering og
overvågning af, samt til støtte for ligebehandling af kvinder og mænd uden
forskelsbehandling på grund af køn.
Sammen med andre direktiver om forbud mod forskelsbehandling på grund af køn
4
(som
endnu ikke indeholdt bestemmelser om ligestillingsorganer), blev direktiv 76/207 ophævet og
1
2
3
4
COM(2022) 689.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/73/EF af 23. september 2002 om ændring af Rådets
direktiv 76/207/EØF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt
angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår (EFT L 269 af
5.10.2002, s. 15).
Rådets direktiv 76/207/EØF af 9. februar 1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af
mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt
arbejdsvilkår (EFT L 39 af 14.2.1976, s. 40).
Rådets direktiv 75/117/EØF af 10. februar 1975 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes
lovgivninger om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder (EFT L 45 af 19.2.1975,
s. 19), Rådets direktiv 86/378/EØF af 24. juli 1986 om gennemførelse af princippet om ligebehandling
af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger (EFT L 225 af
12.8.1986, s. 40), Rådets direktiv 96/97/EF af 20. december 1996 om ændring af direktiv 86/378/EØF
gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede
sociale sikringsordninger (EFT L 46 af 17.2.1997, s. 20), Rådets direktiv 97/80/EF af 15. december
1997 om bevisbyrden i forbindelse med forskelsbehandling på grundlag af køn (EFT L 14 af 20.1.1998,
s. 6), Rådets direktiv 98/52/EF af 13. juli 1998 om udvidelse af direktiv 97/80/EF om bevisbyrde i
forbindelse med forskelsbehandling på grundlag af køn til at omfatte Det Forenede Kongerige
DA
1
DA
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: To grund- og nærhedsnotater fra Kommissionen om direktiver om bindende standarder for ligestillingsorganer, fra beskæftigelsesministeren
2658506_0003.png
erstattet af direktiv 2006/54/EF om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og
ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv
(omarbejdning)
5
.
Direktiv 2010/41/EU om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i
selvstændige erhverv
6
indeholder en bestemmelse om ligestillingsorganer, som er identisk
med indholdet i bestemmelsen i direktiv 2006/54/EF.
I direktiv 2006/54/EF og 2010/41/EU fastsættes det, at ligestillingsorganerne bl.a. har til
opgave at:
-
-
-
-
bistå ofre for forskelsbehandling med at få behandlet deres klager over
forskelsbehandling
indlede uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling
offentliggøre uvildige rapporter og fremsætte henstillinger om ethvert spørgsmål
vedrørende forskelsbehandling
og udveksle tilgængelige oplysninger med tilsvarende europæiske organer.
To andre ligestillingsdirektiver gav ligestillingsorganerne samme opgave inden for deres
respektive områder: direktivet om racelighed (2000/43/EF)
7
og direktivet om ligebehandling
af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser
(2004/113/EF)
8
.
To andre ligestillingsdirektiver, direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet
(2000/78/EF)
9
og direktivet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social
sikring (79/7/EØF)
10
, indeholder ingen bestemmelser om ligestillingsorganer. I praksis valgte
mange medlemsstater imidlertid gennem national lovgivning at give ligestillingsorganerne
opgaver vedrørende alle de grunde til og områder for forskelsbehandling, der er omfattet af
disse to direktiver, og nogle gange flere
11
. Langt de fleste medlemsstater har nu oprettet
generelle ligestillingsorganer med ansvar for flere grunde til og områder for
forskelsbehandling, som ofte er mere vidtgående end dem, der er omfattet af EU-retten. Dette
5
6
7
8
9
10
11
Storbritannien og Nordirland (EFT L 205 af 22.7.1998, s. 66) samt direktiv 76/207/EØF og
efterfølgende ændringer heraf.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om
lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv
(EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/41/EU af 7. juli 2010 om anvendelse af princippet om
ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv og om ophævelse af Rådets direktiv
86/613/EØF (EUT L 180 af 15.7.2010, s. 1).
Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle
uanset race eller etnisk oprindelse (EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22).
Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling
af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (EUT L 373 af
21.12.2004, s. 37).
Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om
ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16).
Rådets direktiv 79/7/EØF af 9. december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om
ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring (EFT L 6 af 10.1.1979, s. 24).
Nogle medlemsstaters lovgivning giver en bredere beskyttelse med hensyn til grunde og områder, dvs.
nationalitet, økonomisk status, kønsudtryk eller endda en ikkeudtømmende liste over grunde til
forskelsbehandling.
DA
2
DA
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: To grund- og nærhedsnotater fra Kommissionen om direktiver om bindende standarder for ligestillingsorganer, fra beskæftigelsesministeren
2658506_0004.png
er imidlertid ikke tilfældet i alle medlemsstater, og i enkelte tilfælde
12
dækker
ligestillingsorganerne endnu ikke de grunde og områder, der er omfattet af direktiv
2000/78/EF og 79/7/EØF.
Andre retsakter og forslag indeholder også bestemmelser om ligestillingsorganer ved
krydshenvisning til direktiv 2006/54/EF. Direktiv (EU) 2019/1158 om balance mellem
arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner (i det følgende benævnt "direktivet
om balance mellem arbejdsliv og privatliv") fastsætter, at ligestillingsorganer, som er udpeget
i henhold til direktiv 2006/54/EF, er kompetente med hensyn til de spørgsmål vedrørende
forskelsbehandling, der er omfattet af førstnævnte direktiv.
Som lex specialis til direktiv 2006/54/EF foreslås det i Kommissionens forslag om
løngennemsigtighed
13
(i det følgende benævnt "direktivforslag om løngennemsigtighed") at
styrke de beføjelser, som ligestillingsorganer, der er oprettet i henhold til direktiv 2006/54/EF,
har i spørgsmål vedrørende lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, ved at
give dem beføjelse til at føre retssager og sikre dem passende ressourcer til at udføre deres
opgaver for så vidt angår spørgsmål, der er omfattet af den kommende retsakt.
EU's
eksisterende
ligestillingsdirektiver
indeholder
ingen
bestemmelser
om
ligestillingsorganernes faktiske struktur og funktion, men kræver kun, at de har visse
minimumskompetencer, og at de handler uafhængigt inden for rammerne af deres beføjelser.
På grund af den vide skønsmargen, der er overladt til medlemsstaterne i forbindelse med
gennemførelsen af disse bestemmelser, er der betydelige forskelle mellem
ligestillingsorganerne på tværs af medlemsstaterne, navnlig med hensyn til deres mandat,
beføjelser, lederskab, uafhængighed, ressourcer, tilgængelighed og effektivitet. Dette påvirker
opfyldelsen af deres målsætninger i henhold til EU-retten. Selv om forskellene mellem dem til
dels skyldes de mange forskellige retstraditioner og retssystemer i medlemsstaterne, afspejler
situationen også forskellige ambitionsniveauer og resultater i medlemsstaterne med hensyn til
at forfølge direktivernes mål.
For at sikre, at ligestillingsorganerne kan udnytte deres fulde potentiale, bidrage effektivt til
håndhævelsen af alle ligestillingsdirektiver og hjælpe ofre for forskelsbehandling med at få
adgang til domstolsprøvelse, vedtog Kommissionen i 2018 en henstilling om standarder for
ligestillingsorganer
14
. Den havde navnlig til formål at tackle de udfordringer, der følger af de
brede og ufuldstændige bestemmelser om ligestillingsorganer i EU-direktiverne.
I 2021 fremlagde Kommissionen en rapport om anvendelsen af direktivet om racelighed og
direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet. Rapporten omhandlede
gennemførelsen af Kommissionens henstilling fra 2018 og var ledsaget af et mere detaljeret
arbejdsdokument om ligestillingsorganer
15
. Denne rapport viste, at ligestillingsorganer har
vist sig at være nødvendige og værdifulde institutioner for forandring på individuelt og
institutionelt plan samt for samfundet som helhed.
12
13
14
15
Se
SWD(2021)
63
Part
2.1.1
commission_staff_working_document_-
_equality_bodies_and_the_implementation_of_the_commission_recommendation_on_standards_for_e
quality_bodies_en.pdf (europa.eu).
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om styrkelse af anvendelsen af princippet om lige
løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi ved hjælp af
løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer (COM(2021) 93 final).
Kommissionens henstilling (EU) 2018/951 af 22. juni 2018 om standarder for ligestillingsorganer (EUT
L 167 af 4.7.2018, s. 28).
SWD(2021) 63 af 19.3.2021.
DA
3
DA
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: To grund- og nærhedsnotater fra Kommissionen om direktiver om bindende standarder for ligestillingsorganer, fra beskæftigelsesministeren
2658506_0005.png
De fleste af de problemer, som henstillingen havde til formål at løse, blev imidlertid ikke løst,
og det hindrede nogle ligestillingsorganer i at varetage deres opgaver effektivt. Der for fortsat
forskel på beskyttelsen mod forskelsbehandling, håndhævelsen af direktiverne, fremme af
ligestilling og bevidstgørelse af offentligheden og de nationale institutioner i EU. Dette viste,
at henstillingen ikke var tilstrækkelig. Kommissionen forpligtede sig derfor til at overveje, om
der inden 2022 skulle fremsættes forslag til eventuel lovgivning for at styrke de nationale
ligestillingsorganers rolle.
Den retrospektive analyse i det analysedokument, der ledsager dette forslag, bekræftede denne
vurdering
16
. Den konkluderede, at ambitionen om at sikre gennemførelsen og håndhævelsen
af EU-retten om bekæmpelse af ulige behandling og forskelsbehandling og øge forebyggelsen
heraf ikke er nået fuldt ud. Omfanget af forskelsbehandling er fortsat højt, og ofrenes
bevidsthed om deres rettigheder er fortsat lav. Manglende anmeldelse er stadig et stort
problem, og offentlighedens kendskab til og viden om forskelsbehandling er fortsat
begrænset. Mange ligestillingsorganer har ikke tilstrækkelige beføjelser og ressourcer til at
bistå ofrene effektivt.
Europa-Parlamentet og Rådet har tilkendegivet, at de støtter vedtagelsen af nye regler for at
styrke ligestillingsorganerne. I 2021 opfordrede Europa-Parlamentet
17
Kommissionen til at
fremsætte forslag til lovgivning om standarder for ligestillingsorganer og derved give
organerne et stærkere mandat og passende ressourcer til at sikre ligebehandling af personer
med handicap og sikre udbredelse af tilgængelige oplysninger til alle. I 2022 opfordrede
Rådet
18
medlemsstaterne til at støtte solide ligestillingsorganer, vedtage en
lovgivningsmæssig ramme, der sætter dem i stand til at varetage deres funktion uafhængigt,
og give dem tilstrækkelige ressourcer til, at de kan udføre deres opgaver effektivt. Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg understregede desuden behovet for større støtte
til nationale ligestillings- og menneskerettighedsorganer, især med hensyn til at forbedre deres
uafhængighed og øge deres personalemæssige og finansielle ressourcer, og udtrykte støtte til
et initiativ fra Kommissionen om de nationale ligestillingsorganers effektivitet og udvikling af
deres potentiale, deres forskellige roller og deres kapacitet
19
.
Kommissionen foreslår derfor som bebudet i sit arbejdsprogram for 2022
20
bindende regler
for at styrke ligestillingsorganernes rolle og uafhængighed. Dette er en del af Kommissionens
arbejde hen imod en Union med lige muligheder for alle som fastsat i Kommissionens
politiske retningslinjer for 2019-2024.
Målet med dette direktiv er at fastsætte standarder for ligestillingsorganer, der omhandler
deres mandat, opgaver, uafhængighed, struktur, beføjelser, tilgængelighed og ressourcer, for
at sikre, at de sammen med andre aktører:
(a)
effektivt kan bidrage til håndhævelsen af direktiv 2006/54/EF, herunder
direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv, og direktiv 2010/41/EU
16
17
18
19
20
SWD(2022) 386.
Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2021 om gennemførelse af Rådets direktiv 2000/78/EF om
generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv i lyset af
FN's handicapkonvention (2020/2086(INI).
Rådets konklusioner om bekæmpelse af racisme og antisemitisme (6406/1/22 REV 1).
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs initiativudtalelse om forbedring af ligestillingen i EU,
SOC/724-EESC-2022, vedtaget den 26.10.2022.
https://ec.europa.eu/info/strategy-documents/commission-work-programme/commission-work-
programme-2022_da.
DA
4
DA
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: To grund- og nærhedsnotater fra Kommissionen om direktiver om bindende standarder for ligestillingsorganer, fra beskæftigelsesministeren
2658506_0006.png
(b)
(c)
effektivt kan hjælpe ofre for forskelsbehandling med at få adgang til
domstolsprøvelse
kan fremme ligebehandling og forebygge forskelsbehandling.
Dette forslag bygger på indholdet af de gældende bestemmelser om ligestillingsorganer i
direktiv 2006/54/EF og 2010/41/EU med henblik på at erstatte dem med et styrket og mere
detaljeret regelsæt. De nye regler indeholder alle de minimumsforpligtelser, der er fastsat i de
to direktiver.
•
Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Ved at erstatte de relevante bestemmelser i direktiv 2006/54/EF vil dette forslag også finde
anvendelse på ligestillingsorganer, når de bekæmper forskelsbehandling, der er omfattet af
direktiv (EU) 2019/1158 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og
omsorgspersoner ifølge sidstnævntes artikel 15.
Det foreslåede direktiv om løngennemsigtighed er lex specialis til direktiv 2006/54/EF
21
. Hvis
der som følge af beslutningsproceduren fastsættes højere minimumsstandarder i det
kommende direktiv om løngennemsigtighed for ligestillingsorganer i spørgsmål vedrørende
lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi i forhold til dem, der fastsættes i
dette forslag, bør de højere standarder have forrang for dem, der fastsættes i dette direktiv.
EU og alle medlemsstaterne er parter i FN's konvention om rettigheder for personer med
handicap, som omfatter en forpligtelse til at forbyde forskelsbehandling på grund af handicap
og til at garantere personer med handicap lige og effektiv retsbeskyttelse mod
forskelsbehandling af enhver grund.
•
Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Ligestillingsorganer gives en særlig rolle i andre EU-instrumenter.
Direktivet om fri bevægelighed
22
omhandler forskelsbehandling på grundlag af nationalitet
eller uberettigede begrænsninger i eller hindringer for retten til fri bevægelighed for EU-
arbejdstagere og deres familiemedlemmer. Det indeholder bestemmelser om organer "til
fremme, analyse og overvågning af samt støtte for ligebehandling af EU-arbejdstagere og
deres familiemedlemmer uden forskelsbehandling på grundlag af nationalitet eller
uberettigede begrænsninger i eller hindringer for deres ret til fri bevægelighed"
og fastsætter,
at disse
"organer kan indgå som en del af eksisterende organer på nationalt plan, der har
lignende formål".
De fleste medlemsstater har valgt at give et ligestillingsorgan ansvaret for
disse tilfælde af forskelsbehandling. Selv om de pågældende grunde og områder ikke er
omfattet af dette forslag, kan horisontale foranstaltninger til forbedring af
ligestillingsorganernes funktion også påvirke udøvelsen af deres kompetence i henhold til
direktivet om fri bevægelighed.
21
22
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om styrkelse af anvendelsen af princippet om lige
løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi ved hjælp af
løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer (COM(2021) 93 final af 4.3.2021).
Se artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/54/EU af 16. april 2014 om foranstaltninger
til fremme af arbejdstagernes udøvelse af deres ret til fri bevægelighed (EUT L 128 af 30.4.2014, s. 8).
Dette direktiv omfatter ikke de grunde til forskelsbehandling, der er fastsat i artikel 19 i TEUF. Det er
baseret på artikel 46 i TEUF om arbejdskraftens frie bevægelighed.
DA
5
DA
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: To grund- og nærhedsnotater fra Kommissionen om direktiver om bindende standarder for ligestillingsorganer, fra beskæftigelsesministeren
2658506_0007.png
I henhold til forordningen om fælles bestemmelser for fonde med delt forvaltning
23
skal
medlemsstaterne inddrage ligestillingsorganer i udarbejdelsen, gennemførelsen og
evalueringen af sådanne programmer, herunder gennem deltagelse i overvågningsudvalg.
Strategien til styrkelse af anvendelsen af EU's charter om grundlæggende rettigheder
24
("chartret") omfatter inddragelsen af ligestillingsorganer i uddannelse i chartret og samarbejde
og koordinering med andre relevante aktører om aktiviteter vedrørende chartret.
Forslaget til direktiv om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet
25
indeholder
også bestemmelser om en potentiel rolle til ligestillingsorganer, der oprettes i henhold direktiv
2004/113/EF, 2006/54/EF og 2010/41/EU. Det giver medlemsstaterne fleksibilitet til at
udpege et ligestillingsorgan eller et andet organ til at udføre de opgaver, der er fastsat i det
foreslåede direktiv, med hensyn til at yde uafhængig bistand og rådgivning til ofre for vold
mod kvinder og vold i hjemmet, offentliggøre uvildige rapporter og fremsætte anbefalinger på
området og udveksle oplysninger med tilsvarende europæiske organer.
Ved at styrke bistanden til personer og grupper, der udsættes for forskelsbehandling med
hensyn til adgang til domstolsprøvelse i EU, supplerer dette forslag den EU-lovgivning, der
allerede er vedtaget på området for ofres rettigheder
26
og adgang til domstolsprøvelse (om
retshjælp
27
, alternative metoder til tvistbilæggelse
28
og kollektive retsmidler
29
) og
bekæmpelse afstrategiske retssager mod offentligt engagement
30
.
Ligestillingsorganer
er
sammen
med
ombudsmænd
og
nationale
menneskerettighedsinstitutioner
også
væsentlige
elementer
i
systemet
med
kontrolforanstaltninger i et sundt demokrati. Forsøg på at begrænse deres råderum kan udgøre
en trussel mod retsstatsprincippet. I rapporten om retsstatsprincippet 2022 fremhæves det, at
disse organer har brug for strukturelle garantier for uafhængighed og tilstrækkelige ressourcer
23
24
25
26
27
28
29
30
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser
for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus,
Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og
Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og
Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til
grænseforvaltning og visumpolitik (EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159).
Meddelelse fra Kommissionen: Strategi til styrkelse af anvendelsen af chartret om grundlæggende
rettigheder i EU (COM(2020) 711).
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i
hjemmet (COM(2022) 105 af 8.3.2022).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for
ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning af Rådets
rammeafgørelse 2001/220/RIA (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57).
Rådets direktiv 2003/8/EF af 27. januar 2003 om forbedret adgang til domstolene i
grænseoverskridende tvister gennem fastsættelse af fælles mindsteregler for retshjælp i forbindelse med
tvister af denne art (EFT L 26 af 31.1.2003, s. 41).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/52/EF af 21. maj 2008 om visse aspekter af mægling på
det civil- og handelsretlige område (EUT L 136 af 24.5.2008, s. 3).
Kommissionens henstilling af 11. juni 2013 om fælles principper for kollektive retsmidler i
medlemsstaterne til opnåelse af pålæg, forbud eller erstatning i forbindelse med tilsidesættelse af
rettigheder i henhold til EU-retten (EUT L 201 af 26.7.2013, s. 60) og Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2020/1828 af 25. november 2020 om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til
beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser og om ophævelse af direktiv 2009/22/EF (EUT L 409
af 4.12.2020, s. 1).
Kommissionens henstilling (EU) 2022/758 af 27. april 2022 om beskyttelse af journalister og
menneskerettighedsforkæmpere, som engagerer sig offentligt, mod åbenbart grundløse eller urimelige
retssager ("strategiske retssager mod offentligt engagement").
DA
6
DA
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: To grund- og nærhedsnotater fra Kommissionen om direktiver om bindende standarder for ligestillingsorganer, fra beskæftigelsesministeren
2658506_0008.png
til at kunne fungere effektivt, og at flere af disse organer i medlemsstaterne stadig står over
for udfordringer
31
.
Ved at styrke deres effektivitet, uafhængighed og ressourcer vil dette forslag også bidrage til
at forbedre ligestillingsorganernes bidrag på alle de områder, hvor de spiller en vigtig rolle.
Dette forslag er også i overensstemmelse med den europæiske søjle for sociale rettigheder
32
,
navnlig dens andet og tredje princip om ligestilling mellem kønnene og om lige muligheder.
Eftersom Unionen ligger vægt på ligestilling i sin udenrigspolitik, vil den med dette forslag gå
foran med det gode eksempel i indsatsen for at fremme ligestillingsorganer og styrke deres
uafhængighed. Samtidig vil tredjelandsborgere, som i EU udsættes for forskelsbehandling af
de grunde og på de områder, der er omfattet af direktiverne om ligestilling, også få gavn af
styrkede ligestillingsorganer.
2.
•
RETSGRUNDLAG,
NÆRHEDSPRINCIPPET
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
Retsgrundlag
OG
Formålet med de to parallelle forslag under dette initiativ er at styrke ligestillingsorganernes
rolle og uafhængighed i henhold til alle de direktiver, der allerede er vedtaget på
ligestillingsområdet: direktiv 79/7/EØF, 2000/43/EF, 2000/78/EF, 2004/113/EF, 2006/54/EF
og 2010/41/EU. Da disse direktiver blev vedtaget efter to forskellige retsgrundlag og to
forskellige vedtagelsesprocedurer, består dette initiativ af to i det væsentlige identiske forslag
med to forskellige retsgrundlag.
Dette forslag om standarder for ligestillingsorganer i spørgsmål vedrørende ligestilling
mellem kvinder og mænd i forbindelse med beskæftigelse og erhverv, herunder selvstændig
erhvervsvirksomhed, er baseret på artikel 157, stk. 3, i TEUF, som bestemmer, at "Europa-
Parlamentet og Rådet vedtager efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af
Det Økonomiske og Sociale Udvalg foranstaltninger, der skal sikre anvendelsen af princippet
om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med
beskæftigelse og erhverv, herunder princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af
samme værdi", og som er retsgrundlaget for direktiv 2006/54/EF og 2010/41/EU.
Det parallelle forslag er baseret på artikel 19, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (TEUF), som udgør retsgrundlaget for afledt ret, f.eks. direktiver, med henblik
på at træffe foranstaltninger for at bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn, race eller
etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Artikel 19, stk. 1,
i TEUF lyder specifikt: "Med forbehold af traktaternes øvrige bestemmelser og inden for
rammerne af de beføjelser, som traktaterne tillægger Unionen, kan Rådet, der træffer
afgørelse med enstemmighed efter en særlig lovgivningsprocedure og efter Europa-
Parlamentets godkendelse, træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at bekæmpe
forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap,
alder eller seksuel orientering".
31
32
Rapport om retsstatsprincippet 2022 Europa-Kommissionen (europa.eu).
social-summit-european-pillar-social-rights-booklet_da.pdf (europa.eu).
DA
7
DA
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: To grund- og nærhedsnotater fra Kommissionen om direktiver om bindende standarder for ligestillingsorganer, fra beskæftigelsesministeren
2658506_0009.png
•
Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Lighed og ikkeforskelsbehandling er grundlæggende EU-værdier, som er nedfældet i artikel 2
i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og beskyttet ved chartrets artikel 21 og 23. De
bør beskyttes tilstrækkeligt overalt i EU.
Dette initiativ indfører ikke lovgivning på et nyt område. Det ændrer allerede gældende
lovgivning for at gøre den mere effektiv. Der er allerede enighed om, at der er behov for
handling på EU-plan på dette område, og at det er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
Som forklaret ovenfor er de eksisterende lovgivningsmæssige foranstaltninger ikke
tilstrækkelige til at tackle de udfordringer, som ligestillingsorganerne står over for, med
hensyn til at sikre gennemførelsen og håndhævelsen af EU-retten om bekæmpelse af ulige
behandling og forskelsbehandling og øget forebyggelse. Dette resulterer i en utilstrækkelig og
ulige beskyttelse mod forskelsbehandling i EU.
Analysen af situationen inden vedtagelsen af bestemmelser om ligestillingsorganer viste
tydeligt EU-interventionens
33
merværdi. Inden indførelsen af EU-bestemmelser om
ligestillingsorganer i EU's ligestillingsdirektiver, fandtes der kun ligestillingsorganer i enkelte
medlemsstater.
Samtidig viser arbejdsdokumentet fra 2021 om ligestillingsorganer og analysedokumentet, der
ledsager dette forslag klart, at henstillingen fra 2018 om standarder for ligestillingsorganer
havde en begrænset virkning. Under halvdelen af medlemsstaterne rapporterede, at de havde
truffet foranstaltninger som opfølgning på henstillingen, og kun fire medlemsstater
34
rapporterede, at de arbejdede på lovgivningsmæssige reformer.
Dette viser, at kun et bindende EU-initiativ vil sikre, at der opnås tilstrækkelige fremskridt i
alle medlemsstater, og kan afhjælpe de betydelige forskelle i niveauet af beskyttelse mod
forskelsbehandling i EU, især forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med
beskæftigelse og erhverv, herunder selvstændig erhvervsvirksomhed, i hele EU.
Dette forslag indeholder minimumsstandarder under hensyntagen til de mange forskellige
retstraditioner i medlemsstaterne og med fuld respekt for deres institutionelle autonomi. Det
giver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte højere standarder.
En styrkelse af ligestillingsorganerne vil også bidrage til at styrke den økonomiske og sociale
samhørighed ved at sikre, at borgerne i alle medlemsstater nyder godt af et fælles
minimumsniveau for beskyttelse mod forskelsbehandling med sammenlignelige
klagemuligheder, samtidig med at der tages hensyn til medlemsstaternes forskellige systemer.
Fælles minimumsstandarder på dette område er også vigtige for det indre markeds funktion. I
forbindelse med den frie bevægelighed for personer er det vigtigt at garantere den
grundlæggende ret til ikkeforskelsbehandling på en ensartet måde i hele EU og sikre adgang
til beskyttelse mod forskelsbehandling og til retsmidler i alle medlemsstater.
33
34
EU-interventionen eller EU-rammen som omhandlet i dette forslag omfatter bestemmelserne om
ligestillingsorganer i ligestillingsdirektiverne og henstillingen fra 2018 om standarder for
ligestillingsorganer.
PT, ES, MT og LT. Spanien har i mellemtiden vedtaget en ny lov (Ley 15/2022 af 12.7.2022).
DA
8
DA
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: To grund- og nærhedsnotater fra Kommissionen om direktiver om bindende standarder for ligestillingsorganer, fra beskæftigelsesministeren
2658506_0010.png
•
Proportionalitetsprincippet
I medfør af proportionalitetsprincippet går indholdet og formen af Unionens handling ikke
videre end nødvendigt for at nå målene i traktaterne, jf. artikel 5, stk. 4, i TEU.
Med de nuværende bestemmelser om ligestillingsorganer og henstillingen fra 2018 kunne
målet om at gennemføre og håndhæve EU-retten om bekæmpelse af ulige behandling og
forskelsbehandling og øget forebyggelse ikke nås fuldt ud. Dette skyldes det vide spillerum,
der er overladt til medlemsstaterne til at anvende bestemmelserne om ligestillingsorganer i
direktiverne, og henstillingens ikkebindende karakter.
Bløde foranstaltninger har ikke været effektive nok til at sikre borgernes grundlæggende ret til
ikke at blive udsat for forskelsbehandling. Det foreslåede initiativ fastsætter
minimumsstandarder, som medlemsstaterne skal gennemføre. Disse minimumsstandarder
forventes at forbedre graden af beskyttelse mod forskelsbehandling væsentligt, hvilket vil
have en betydelig positiv indvirkning på situationen for (potentielle) ofre for
forskelsbehandling.
Ved at fastsætte minimumsstandarder respekterer forslaget fuldt ud medlemsstaternes
kompetencer og procesautonomi
35
og overlader det til dem at beslutte, hvordan de foreslåede
foranstaltninger skal gennemføres, og der fastsættes gunstigere standarder for
ligestillingsorganernes funktion.
•
Valg af retsakt
En retsakt i form af et direktiv gør det muligt at styrke ligestillingsorganerne og sikre fælles
minimumsstandarder, samtidig med at medlemsstaterne overlades et skøn med hensyn til,
hvordan de nye krav skal gennemføres afhængigt af den nationale kontekst. Denne tilgang er i
overensstemmelse med den oprindelige form for EU-intervention på dette område, samtidig
med at de aktuelle udfordringer håndteres.
I henhold til forslaget udgår de gældende bestemmelser om ligestillingsorganer i direktiv
2006/54/EF og 2010/41/EU. Et nyt direktiv vil specifikt omhandle ligestillingsorganer og
samle alle relevante bestemmelser for deres effektive funktion for så vidt angår de grunde og
områder, der er omfattet af direktiv 2006/54/EF og 2010/41/EU. Ophævelsen af de nuværende
bestemmelser betyder også, at den nuværende liste over ligestillingsorganers opgaver kan
præciseres og suppleres, f.eks. ved udtrykkeligt at tilføje forebyggelses- og
oplysningsaktiviteter, som ikke var klare nok i de eksisterende bestemmelser.
3.
•
INDHENTNING AF EKSPERTISE OG ANALYSE OG HØRING AF
INTERESSENTER
Indhentning af ekspertise og analyse
Kommissionen tildelte en kontrakt om en undersøgelse, der kunne støtte udarbejdelsen af et
retrospektivt og fremadrettet
analysedokument
vedrørende et lovgivningsforslag om
bindende standarder for ligestillingsorganer. Analysedokumentet ledsager både dette forslag
og det parallelle forslag om ligebehandling af og lige muligheder for kvinder og mænd i
forbindelse med beskæftigelse og erhverv, herunder selvstændig virksomhed. Det indeholder
35
Mange foranstaltninger skal gennemføres i overensstemmelse med national ret, og der fremsættes ikke
forslag til bestemte foranstaltninger for at respektere medlemsstaternes procesautonomi, f.eks. krav om,
at ligestillingsorganer kan vedtage bindende afgørelser.
DA
9
DA
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: To grund- og nærhedsnotater fra Kommissionen om direktiver om bindende standarder for ligestillingsorganer, fra beskæftigelsesministeren
2658506_0011.png
en retrospektiv analyse af eksisterende EU-bestemmelser om ligestillingsorganer og en
fremadrettet analyse af en eventuel yderligere EU-intervention.
Der blev ikke foretaget en fuldstændig evaluering og konsekvensanalyse af følgende årsager:
(1)
Proportionalitet — EU-interventionens begrænsede anvendelsesområde
Forslagene er alene rettet mod ligestillingsorganer, der er omfattet af én artikel i fire
ligestillingsdirektiver (og som ikke indgår i to andre ligestillingsdirektiver). Den nævnte
artikel er næsten identisk i de fire direktiver. Forslagene ændrer ikke de øvrige bestemmelser i
direktiverne. Forslagene er også baseret på Kommissionens henstilling fra 2018 om
standarder for ligestillingsorganer, som blev vurderet i 2021. En fuldstændig evaluering af de
relevante direktiver i deres helhed blev derfor ikke anset for at stå i rimelig forhold til målet
eller at være nødvendig.
(2)
Intet forenklingspotentiale
Den retrospektive analyse viser, at de eksisterende bestemmelser om ligestillingsorganer i
ligestillingsdirektiverne er for snævre og vage. Der er intet forenklingspotentiale i disse
bestemmelser. Ingen af tilbagemeldingerne om gennemførelsen af henstillingen fra 2018
tydede på, at der var forenklingsbehov eller administrative byrder.
(3)
Vanskelighederne ved at vurdere virkningerne
På området for ligestilling og ikkeforskelsbehandling er det vanskeligt at kvantificere de
økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger, og der er kun begrænsede data. De sociale
virkninger af ligestillingsorganernes aktiviteter, f.eks. bistand til ofre for forskelsbehandling
og forebyggelse eller fremme af ligebehandling generelt, kan ikke måles, fordi der ikke
foreligger omfattende ligestillingsdata. Dette er en udfordring, som dette forslag vil bidrage til
at løse ved at kræve, at ligestillingsorganer indsamler data om deres egne aktiviteter og
gennemfører undersøgelser, og ved at give dem mulighed for at spille en koordinerende rolle i
forbindelse med andre offentlige eller private enheders indsamling af ligestillingsdata.
Retrospektiv analyse af eksisterende lovgivning
Den retrospektive analyse omhandler effektiviteten, virkningen, sammenhængen, EU-
merværdien og relevansen af EU's bestemmelser om ligestillingsorganer i
ligestillingsdirektiverne og henstillingen fra 2018
36
.
Den gældende EU-ramme for ligestillingsorganer vurderes at have begrænset effekt med
hensyn til at skabe fremskridt i bekæmpelsen og forebyggelsen af forskelsbehandling. Der er
gjort visse fremskridt, navnlig i medlemsstater, hvor der ikke eksisterede ligestillingsorganer
før EU-interventionen. De ønskede virkninger
37
er imidlertid ikke opnået fuldt ud. Analysen
viste, at omfanget af forskelsbehandling fortsat er højt, og at ofrenes kendskab til deres
rettigheder fortsat er lav. Manglende anmeldelse er stadig et stort problem, og offentlighedens
kendskab til og viden om forskelsbehandling er fortsat begrænset. Mange ligestillingsorganer
har ikke tilstrækkelige beføjelser og ressourcer til at bistå ofrene effektivt.
Den gældende EU-ramme for ligestillingsorganer vurderes at have begrænset effekt for så
vidt angår ligestillingsorganernes evne til at bekæmpe og forebygge forskelsbehandling, mens
det ikke har været muligt at drage en konklusion med hensyn til omkostninger og fordele
36
37
I det følgende benævnt EU-rammen eller EU-interventionen.
De forventede centrale virkninger var i) effektiv gennemførelse og håndhævelse af EU-lovgivningen
om ikkeforskelsbehandling og ligebehandling, ii) fald i omfanget af forskelsbehandling og ulige
behandling og iii) øget forebyggelse og større bevidsthed.
DA
10
DA
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: To grund- og nærhedsnotater fra Kommissionen om direktiver om bindende standarder for ligestillingsorganer, fra beskæftigelsesministeren
2658506_0012.png
hovedsagelig på grund af begrænsede data. Den retrospektive analyse viste, at den nuværende
EU-ramme, der er fastsat i direktiverne, er for generel og snæver hvad angår
anvendelsesområde og ikke omhandler ligestillingsorganernes struktur, effektivitet eller
ressourcer. Denne situation er ikke blevet afbødet af den mere detaljerede henstilling fra 2018
på grund af dens ikkebindende karakter. Den retrospektive analyse viste, at
ligestillingsorganernes ressourcer er et betydeligt problem i denne forbindelse, da de varierer
meget fra medlemsstat til medlemsstat og er utilstrækkelige til, at de fleste ligestillingsorganer
kan udføre alle deres opgaver effektivt.
Sammenhængen i den gældende EU-ramme er generelt blevet vurderet som positiv på alle
niveauer. Analysen viste, at sammenhængen med traktaterne og chartret er høj, da EU-
rammen har til formål at fremme lighed og ikkeforskelsbehandling, som er blandt EU's
grundlæggende værdier. Lighed er også en grundlæggende rettighed, der er beskyttet af
chartret. Mens internationale instrumenter, f.eks. FN's principper om nationale institutioners
status (Parisprincipperne)
38
og henstilling nr. 2 fra Den Europæiske Kommission mod
Racisme og Intolerance (ECRI)
39
, er mere detaljerede, idet de har en anden juridisk karakter,
er de forskellige instrumenter konsistente med hensyn til indholdet.
EU-merværdien vurderes at være positiv. På tidspunktet for vedtagelsen af direktiv 2000/43
havde kun omkring halvdelen af de daværende EU-15-medlemsstater ifølge analysen et
ligestillingsorgan med begrænset mandat, og kun én medlemsstat af EU-12-medlemsstaterne
havde et ligestillingsorgan inden tiltrædelsesproceduren. De interessenter, der blev hørt på
tidspunktet for undersøgelsen, bekræftede, at der ikke ville være blevet oprettet
ligestillingsorganer i alle medlemsstater, hvis ikke EU havde truffet foranstaltninger. Det
forhold, at omfanget af forskelsbehandling
40
stadig er stort i alle medlemsstaterne, viser, at
der stadig er behov for en indsats på EU-plan. Den skal imidlertid være mere detaljeret og
konkret end den nuværende retlige ramme for at skabe større retlig klarhed om de
foranstaltninger, medlemsstaterne skal gennemføre.
Relevansen af EU-rammens oprindelige mål i lyset af de oprindelige og aktuelle behov
vurderes at være positiv. Den oprindelige retlige ramme for ligestillingsorganer anses
imidlertid for at være for snæver og vag. Dette synspunkt deler alle interessenter, navnlig
ligestillingsorganer, civilsamfundsorganisationer og medlemsstaterne. Analysen har vist, at
der er overvældende støtte til at træffe yderligere foranstaltninger for at løse ovennævnte
problemer
41
og sikre, at ligestillingsorganerne har ressourcer til at tackle nye udfordringer
inden for ikkeforskelsbehandling, f.eks. i forbindelse med brugen af automatiserede systemer,
som er blevet mere udbredte og omfattende i takt med den teknologiske udvikling.
På baggrund af ovenstående blev der peget på en række erfaringer (se nedenfor). På grund af
den vage karakter af de nuværende bestemmelser om ligestillingsorganer står
ligestillingsorganerne over for flere problemer i medlemsstaterne, hvilket der redegøres for i
det følgende. Selv om henstillingen fra 2018 havde til formål at håndtere disse problemer,
havde den kun begrænset virkning på grund af dens ikkebindende karakter, og derfor foreslås
der en bindende retsakt til at håndtere dem mere effektivt.
38
39
40
41
https://www.un.org/ruleoflaw/blog/document/principles-relating-to-the-status-of-national-institutions-
paris-principles/.
https://www.coe.int/en/web/european-commission-against-racism-and-intolerance/recommendation-
no.2#:~:text=ECRI%20General%20Policy%20Recommendation%20N%C2%B02%20revised%20on%
20Equality,and%20combating%20discrimination%20and%20intolerance.
Se kapital 3 i bilag 5 til analysedokumentet for detaljerede tal fra Eurobarometerundersøgelsen 2019.
Et overvældende flertal af respondenterne i den åbne offentlige høring (97,2 %) mener navnlig, at det er
vigtigt at oprette stærke og effektive ligestillingsorganer — se
Ligestillingsorganer — bindende
standarder (europa.eu).
DA
11
DA
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: To grund- og nærhedsnotater fra Kommissionen om direktiver om bindende standarder for ligestillingsorganer, fra beskæftigelsesministeren
Ressourcer og uafhængighed
Analysen viste, at manglen på ressourcer er et tilbagevendende problem, som i høj grad
hæmmer ligestillingsorganernes funktion. På samme måde hindrer manglende uafhængighed
ligestillingsorganerne i at udføre deres opgaver og nå deres mål effektivt.
Bistand til ofre
Den bistand, der ydes til ofre, og de beføjelser, ligestillingsorganerne tildeles til dette formål,
varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat. For at sikre et minimum af beskyttelse af
den grundlæggende ret til ikkeforskelsbehandling vil det være gavnligt at have mere
specifikke fælles regler på dette område. Beføjelser til at føre retssager er særligt interessante i
denne henseende. For at kunne bistå alle ofre for forskelsbehandling er det også vigtigt at
sikre, at ligestillingsorganerne er tilgængelige for alle ofre for forskelsbehandling uden
hindringer.
Direktivet om ligebehandling på beskæftigelsesområdet og direktivet om ligebehandling af
mænd og kvinder med hensyn til social sikring indeholder på nuværende tidspunkt ingen
bestemmelser om ligestillingsorganer. Den retrospektive analyse viste imidlertid, at omfanget
af forskelsbehandling af de grunde og på de områder, der er omfattet af nævnte direktiver,
stadig er højt i medlemsstaterne.
Viden om forskelsbehandling
Ifølge den retrospektive analyse er der stor forskel med hensyn til den regelmæssighed,
hvormed ligestillingsorganerne udfører uafhængig forskning, gennemfører undersøgelser og
offentliggør rapporter. Det samme gælder for indsamlingen af primære og sekundære data om
ligestilling. Eftersom der stadig ikke er tilstrækkelig bevidsthed og viden om
forskelsbehandling, er der behov for klarere regler på dette område.
Samarbejde
Der er stor forskel på, hvor meget ligestillingsorganer samarbejder og udveksler oplysninger
med hinanden og med relevante nationale, europæiske og internationale myndigheder, i de
forskellige medlemsstater. Sådanne udvekslinger ville imidlertid være nyttige til at dele viden
og skabe synergier.
Fremadrettet analyse af mulige nye EU-tiltag
Med hensyn til de politiske løsningsmodeller for en mulig ny EU-intervention er
ikkelovgivningsmæssige løsningsmodeller allerede blevet afprøvet uden fuldt ud at give de
forventede resultater. Ikkelovgivningsmæssige interventioner har omfattet:
(a)
(b)
(c)
(d)
oprettelsen af et aktivt netværk for ligestillingsorganer finansieret af Kommissionen
(Equinet)
Kommissionens ikkebindende henstilling fra 2018
udveksling af bedste praksis og
direkte finansiering gennem programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og
værdier.
Alle disse foranstaltninger havde positive virkninger og vil forblive gældende i fremtiden,
men henstillingen blev kun delvist gennemført på grund af dens ikkebindende karakter.
Den eneste løsningsmodel, der blev undersøgt ud over status quo, var derfor vedtagelsen af ny
lovgivning. Der blev foretaget en analyse af, hvilken type foranstaltninger der bør indgå i den
nye lovgivning, for hver politisk foranstaltning, som nærmere forklaret nedenfor.
DA
12
DA
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: To grund- og nærhedsnotater fra Kommissionen om direktiver om bindende standarder for ligestillingsorganer, fra beskæftigelsesministeren
2658506_0014.png
EU-interventionens mål kan grupperes under tre hovedmål for ligestillingsorganerne:
hjælpe med at håndhæve de seks ligestillingsdirektiver
effektivt hjælpe ofre for forskelsbehandling med at få adgang til domstolsprøvelse og
fremme ligebehandling og forebygge forskelsbehandling.
Der blev i analysen fastsat 21 mål for at tackle de problemer, der er beskrevet ovenfor. For at
nå ovennævnte mål blev tre operationelle mål identificeret som centrale, nemlig at sikre:
at ligestillingsorganerne ikke er underlagt udefrakommende indflydelse, så de kan
udføre alle deres opgaver uafhængigt
at ligestillingsorganerne har de nødvendige ressourcer til at udføre alle deres
opgaver, og
at der, hvis et ligestillingsorgan er en del af et organ med flere mandater, er en intern
struktur (en såkaldt "firewall"), som garanterer, at ligestillingsmandatet er
tilstrækkelig uafhængigt og har tilstrækkeligt fokus og tilstrækkelige ressourcer.
Der skal foretages yderligere analyse af 48 udvalgte foranstaltninger, der er opdelt i 11
tematiske kategorier
42
, og som kan indgå i lovgivningen for at bidrage til at nå ovennævnte
mål.
Analysedokumentet omfattede en undersøgelse af de foreslåede foranstaltninger på grundlag
af de fem kriterier effektivitet
43
, virkning
44
, sammenhæng
45
, EU-merværdi
46
og relevans
47
.
Der blev for det foreslåede lovgivningsinitiativ som helhed foretaget en vurdering af EU-
merværdien, relevansen og sammenhængen, mens vurderingen af effektivitet og virkning blev
foretaget for hver tematisk kategori, hvor de enkelte foranstaltninger blev gennemgået. For
nogle foranstaltninger var det ikke muligt at foretage en fuldstændig vurdering på grund af
begrænsede data eller metodemæssige begrænsninger. Dette gælder især for effektivitet.
Konklusionen i undersøgelsen er, at nye direktiver, som overholder nærhedsprincippet og
proportionalitetsprincippet, vil være et passende svar. 44 af de udvalgte foranstaltninger blev
medtaget i forslagene.
Enkelte medlemsstater tildeler allerede deres ligestillingsorganer forholdsvis omfattende
ressourcer og beføjelser, mens de fleste andre medlemsstater kun til dels opfylder ovennævnte
mål. Behovet for og omfanget af tilpasning som følge af nye EU-regler vil derfor variere for
hver politisk foranstaltning afhængigt af situationen i de enkelte medlemsstater med hensyn til
deres ligestillingsorgans (eller -organers) karakteristika
48
.
42
43
44
45
46
47
48
Mandat, beføjelser, adgang, samarbejde, undersøgelser, dataindsamling, overvågning, håndhævelse,
uafhængighed, ressourcer og struktur.
I analysen af effektivitet ses på, i hvilket omfang den foreslåede foranstaltning forventes at bidrage til
fremskridt hen imod de mål, der er fastsat i interventionslogikken.
I analysen af virkning ses på forholdet mellem de ressourcer, der anvendes til en foreslået
foranstaltning, og de ændringer, den forventes at medføre.
I analysen af sammenhæng fokuseres der på, hvor godt den foreslåede foranstaltning forventes at
fungere sammen med andre EU-instrumenter samt internationale og nationale instrumenter.
I analysen af EU-merværdien vurderes, hvilke ændringer den foreslåede foranstaltning vil medføre, ud
over hvad der med rimelighed kan forventes af interessenterne alene, eller hvis der slet ikke træffes
nogen foranstaltninger.
I analysen af relevans ses på, hvorvidt den foreslåede foranstaltning er et passende svar på behovene.
Flere oplysninger om situationen i de enkelte medlemsstater findes i bilag 4 til analysedokumentet.
DA
13
DA
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: To grund- og nærhedsnotater fra Kommissionen om direktiver om bindende standarder for ligestillingsorganer, fra beskæftigelsesministeren
2658506_0015.png
Anden ekspertise og analyse
Kommissionen anvendte også de oplysninger, der blev indsamlet under udarbejdelsen af
arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om gennemførelsen af Kommissionens
henstilling om standarder for ligestillingsorganer, som blev offentliggjort den 19. marts
2021
49
. Den medtog de bidrag, den havde modtaget, og de oplysninger, den allerede havde fra
medlemsstaterne, det europæiske netværk for nationale ligestillingsorganer (Equinet), EU's
Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), Den Europæiske Kommission mod Racisme
og Intolerance (ECRI), ligestillingsorganer, civilsamfundsorganisationer og det europæiske
netværk af juridiske eksperter på området for ikkeforskelsbehandling. Kommissionen medtog
også god praksis, der blev udvekslet under seminaret om udveksling af god praksis, som blev
afholdt af Kommissionen og den svenske regering i juni 2019.
Kommissionen benyttede yderligere eksisterende kilder fra Det Europæiske Institut for
Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) og det europæiske netværk for nationale
menneskerettighedsinstitutioner (ENNHRI) til at indsamle dokumentation til støtte for
analysedokumentet.
Endelig tog Kommissionen hensyn til resultaterne af en undersøgelse af mulige mangler i den
retlige beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, der blev
gennemført som led i handlingsplanen mod racisme. Undersøgelsen omhandlede mulige
mangler i beskyttelsesmekanismerne i direktivet om racelighed, herunder
ligestillingsorganernes rolle.
Undersøgelsen bekræftede, at ligestillingsorganer opfattes som en (meget) vigtig
beskyttelsesmekanisme i kampen mod forskelsbehandling. Respondenterne i den målrettede
undersøgelse, der blev gennemført som led i undersøgelsen, bekræftede denne konklusion.
Det blev konstateret, at ligestillingsorganer — i betragtning af deres kompetencer, navnlig
hvis de styrkes — kan gøre andre beskyttelsesmekanismer mere effektive. Ud over
ligestillingsorganernes rolle omfatter de beskyttelsesmekanismer, der kan bidrage til
forebyggelse af og beskyttelse mod forskelsbehandling, bestemmelser om forsvar af
rettigheder, viktimisering, sanktioner, positiv særbehandling og dialog. Undersøgelsen
identificerede en række potentielle mangler i forhold til disse eksisterende mekanismer (f.eks.
sanktioner og retten til et forsvar) og mekanismer/foranstaltninger, der kan gøre det muligt at
anvende mere proaktive/forebyggende tilgange, samtidig med at forskelsbehandling
bekæmpes (f.eks. nationale handlingsplaner, ligestillingsforpligtelser og indsamling af
ligestillingsdata). Ifølge undersøgelsen bør ligestillingsorganerne tildeles en større rolle med
hensyn til:
(a)
(b)
(c)
(d)
(e)
49
50
oplysning, bevidstgørelse, vejledning og uddannelse
forsvar af rettigheder, herunder undersøgelsesbeføjelser og beføjelser til at føre
retssager, alternative metoder til tvistbilæggelse og sanktioner
anvendelsen af ligestillingsdata
dialog og samarbejde og
positiv særbehandling/ligestillingsopgaver
50
.
SWD(2021) 63 final.
Ved ligestillingsopgaver forstås en for offentlige og/eller private enheder pligt til at overveje eller tage
hensyn til, hvordan deres politikker eller beslutninger vil påvirke personer, der er beskyttet i henhold til
lovgivningen om ligebehandling.
DA
14
DA
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: To grund- og nærhedsnotater fra Kommissionen om direktiver om bindende standarder for ligestillingsorganer, fra beskæftigelsesministeren
2658506_0016.png
•
Høringer af interessenter
Der blev gennemført en lang række høringsaktiviteter i forbindelse med forberedelsen af dette
lovgivningsinitiativ. Der er god opbakning fra interessenterne til nye EU-foranstaltninger på
området.
I alt besvarede 182 respondenter den åbne offentlige høring. Kontrahenten gennemførte ca.
100 interview og modtog 84 svar på målrettede onlineundersøgelser. I alt 239 interessenter
deltog i tre workshopper og en afsluttende konference for at brainstorme om centrale emner
og mulige foranstaltninger. Sideløbende hermed afholdt Kommissionen fire møder for at
informere og høre medlemsstaternes repræsentanter. Der blev også givet en række generelle
præsentationer for interessenter.
Disse aktiviteter var rettet mod en meget bred vifte af interessenter for at nå ud til alle
interessenter og indsamle deres input og synspunkter. Blandt andre blev følgende
interessenter hørt: alle ligestillingsorganer, Equinet, FRA og EIGE, repræsentanter for alle
medlemsstater på ministerplan, vigtige akademikere og eksperter inden for bekæmpelse af
forskelsbehandling,
civilsamfundsorganisationer,
arbejdsmarkedets
parter
og
arbejdsgiverrepræsentanter på EU-plan samt personer med bopæl i EU (unionsborgere og
tredjelandsstatsborgere).
Kommissær Helena Dalli deltog den 24. maj 2022 i en ungdomspolitisk dialog med titlen
"Equality
bodies that work for all of us"
med unge, der er aktive på ligestillingsområdet. Dette
arrangement var en del af det europæiske ungdomsår 2022 og sigtede mod at udvide
høringsaktiviteterne forud for dette forslag. Deltagerne bekræftede, at kun få unge ville
henvende sig til et ligestillingsorgan, hvis deres rettigheder var blevet krænket. De
fremhævede behovet for et styrket samarbejde mellem ligestillingsorganer og
ungdomsorganisationer, også på græsrodsniveau.
Forslaget om at vedtage nye EU-regler for at løse ovennævnte problemer fik overvældende
støtte under høringsaktiviteterne. Eksempelvis mener 97,2 % af respondenterne i den åbne
offentlige høring, at det er (meget) vigtigt at oprette stærke og effektive ligestillingsorganer.
Interessenterne gik ind for EU-regler om:
uafhængighed (herunder gennemsigtig og kompetencebaseret udvælgelse af ledere
og budgetmæssig uafhængighed)
tilstrækkelige ressourcer (menneskelige ressourcer, finansielle ressourcer og
hensigtsmæssige lokaler)
dækning af alle grunde til og områder af forskelsbehandling, der er omfattet af
ligestillingsdirektiverne
nem indgivelse af klager og tilgængelighed
beføjelser til at føre retssager og undersøgelsesbeføjelser til alle ligestillingsorganer
fuldbyrdelse af ligestillingsorganers bindende afgørelser og mulighed for at pålægge
sanktioner
oplysning om eksistensen af ligestillingsorganer i befolkningen generelt og i grupper,
der er i risiko for forskelsbehandling
DA
15
DA
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: To grund- og nærhedsnotater fra Kommissionen om direktiver om bindende standarder for ligestillingsorganer, fra beskæftigelsesministeren
fremme af ligestilling og forebyggelse af forskelsbehandling
ligestillingsorganernes indsamling af data om deres aktiviteter og adgang til
ligestillingsdata indsamlet af andre offentlige og private enheder med henblik på
udarbejdelse af regelmæssige rapporter og
koordinering og samarbejde med offentlige myndigheder, interessenter (f.eks.
civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedets parter) og internationale
organer/EU-organer.
Interessenterne støttede de mest ambitiøse valgmuligheder på ovennævnte områder. Ifølge et
stort flertal af interessenterne bør den fremtidige lovgivning gøre medlemsstaterne ansvarlige
for at indføre de betingelser, der gør det muligt for ligestillingsorganer at udfylde deres rolle
fuldt ud, da ligestillingsorganer ikke kan opfylde deres mål effektivt uden passende midler og
beføjelser.
De fremhævede samtidig, at der ved vedtagelsen af styrkede bindende minimumsstandarder
for ligestillingsorganer bør tages hensyn til medlemsstaternes forskelligartede retstraditioner
og deres institutionelle autonomi. Følgende elementer blev understreget som vigtige i denne
forbindelse:
Bindende beslutningsbeføjelser (domstolslignende funktion) bør ikke pålægges alle
ligestillingsorganer. I stedet bør medlemsstaterne kunne beslutte, om de vil tildele
ligestillingsorganer bindende beslutningsbeføjelser, og hvordan de bedst sikrer deres
effektivitet.
Der bør på nuværende tidspunkt ikke etableres et centraliseret system for peerreview-
akkreditering af ligestillingsorganer. I stedet bør Kommissionens regelmæssige overvågning
efter en liste over indikatorer gøre det muligt at vurdere, i hvilket omfang initiativets mål er
nået, og om medlemsstaterne har opfyldt kravene.
For at sikre, at ligestillingsorganernes tjenester er tilgængelige for alle potentielle ofre, er det
vigtigt, at der er en vis grad af fleksibilitet med hensyn til ligestillingsorganernes fysiske
tilstedeværelse på medlemsstaternes nationale område. Medlemsstaterne bør f.eks. frit kunne
organisere denne tilstedeværelse, som de ønsker det, f.eks. med et fast netværk af kontorer,
regelmæssige lokale besøg ("mobile kontorer") eller samarbejde med lokale
civilsamfundsorganisationer.
Medlemsstaterne bør sikre, at ligestillingsorganerne har det nødvendige mandat, de
nødvendige vilkår og de nødvendige redskaber til at udføre deres opgaver, uden at foreskrive,
hvordan de skal udføre dem i en enhver situation (de vil f.eks. få beføjelse, men ikke pligt til
at føre retssager).
Alle disse aspekter er blevet overvejet og er afspejlet i dette forslag.
•
Grundlæggende rettigheder
Målene med dette forslag er i overensstemmelse med og har til formål at støtte anvendelsen af
chartret, navnlig artikel 21, som forbyder enhver form for forskelsbehandling på grund af køn,
race, etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, og artikel
23, der fastsætter, at "der skal sikres ligestilling mellem kvinder og mænd på alle områder,
herunder i forbindelse med beskæftigelse, arbejde og løn". I chartrets artikel 26 anerkendes og
respekteres retten for mennesker med handicap til at nyde godt af foranstaltninger, der skal
sikre deres autonomi, deres sociale og erhvervsmæssige integration og deres deltagelse i
samfundslivet.
DA
16
DA
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: To grund- og nærhedsnotater fra Kommissionen om direktiver om bindende standarder for ligestillingsorganer, fra beskæftigelsesministeren
2658506_0018.png
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Initiativet medfører ikke yderligere omkostninger for Europa-Kommissionen og dens
agenturer. For at støtte overvågningen af gennemførelsen af dette direktiv vil FRA og EIGE
indsamle og analysere relevante data. Denne type opgaver er allerede omfattet af FRA's
51
og
EIGE's
52
eksisterende mandater og kan udføres uden yderligere ressourcer.
5.
•
ANDRE FORHOLD
Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Medlemsstaterne skal gennemføre dette direktiv senest 18 måneder efter dets ikrafttræden og
meddele Kommissionen deres gennemførelsesforanstaltninger.
For at vurdere, i hvilken grad dette initiativ opfylder dets mål, vil medlemsstaterne aflægge
rapport om gennemførelsen hvert femte år, og Kommissionen vil vedtage en
gennemførelsesrapport på grundlag af data fra medlemsstaterne og data indsamlet af FRA og
EIGE efter en liste over indikatorer, som Kommissionen udarbejder i tæt samarbejde med
disse agenturer og Equinet. Kommissionen planlægger at nedsætte en ekspertgruppe, der skal
høre medlemsstaterne om disse indikatorer.
•
Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Artikel 1 — Formål, genstand og anvendelsesområde
I denne bestemmelse fastsættes direktivets formål, genstand og anvendelsesområde. Det
præciseres, at de minimumskrav, der er fastsat i direktivet, finder anvendelse på
ligestillingsorganer, der er omfattet af direktiv 2000/54/EF og 2010/41/EU.
Artikel 2 — Udpegelse af ligestillingsorganer
Denne artikel indeholder bestemmelser om medlemsstaternes udpegelse af et eller flere
ligestillingsorganer med henblik på at bekæmpe forskelsbehandling inden for
anvendelsesområdet for direktiv 2006/54/EF og 2010/41/EU. Den afspejler den tilsvarende
bestemmelse i disse direktiver.
Selv om alle medlemsstater på nuværende tidspunkt har udpeget et ligestillingsorgan, er det
nødvendigt at forpligtelsen til at udpege og oprette mindst et bevares i det nye direktiv, da de
nuværende bestemmelser vil udgå.
De bestemmelser i direktiv 2006/54/EF og 2010/41/EU, der præciserer ligestillingsorganernes
kompetencer og opgaver, vil også udgå. De er blevet indarbejdet i dette direktiv sammen med
følgende nye kompetencer og opgaver:
uafhængighed: artikel 3
bistand til ofre for forskelsbehandling: artikel 6-9
51
52
Artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 168/2007 af 15. februar 2007 om oprettelse af Den Europæiske
Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (EUT L 53 af 22.2.2007, s. 1).
Artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1922/2006 af 20. december 2006 om
oprettelse af et europæisk institut for ligestilling mellem mænd og kvinder (EUT L 403 af 30.12.2006,
s. 9).
DA
17
DA
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: To grund- og nærhedsnotater fra Kommissionen om direktiver om bindende standarder for ligestillingsorganer, fra beskæftigelsesministeren
udtalelser og henstillinger: Artikel 8, 13 og 14
undersøgelser og rapporter: artikel 14 og 15
samarbejde: artikel 12
Artikel 3 — Uafhængighed
Uafhængighed er en grundlæggende forudsætning for at sikre, at ligestillingsorganerne
fungerer korrekt, og at de opfylder deres opgaver.
Med denne bestemmelse indføres en generel forpligtelse til uafhængighed for
ligestillingsorganer, mens bestemmelserne i ligestillingsdirektiverne kun kræver, at de handler
uafhængigt inden for rammerne af udøvelsen af deres kompetencer.
Specifikke krav, der bidrager til og/eller garanterer denne uafhængighed, er anført i denne
bestemmelse. De vedrører ligestillingsorganernes retlige struktur, ansvarlighed, budget,
personale og organisatoriske anliggender samt regler for deres personale og ledelse for at
sikre deres kompetence og uafhængighed.
I henhold til denne bestemmelse skal medlemsstaterne desuden sikre, at
ligestillingsorganernes interne struktur garanterer en uafhængig udøvelse af deres mandat og
kompetencer. Ligestillingsorganernes (interne) struktur spiller en vigtig rolle for deres evne til
at udøve deres kompetencer og udføre deres opgaver effektivt. For at træffe afgørelser eller
afgive udtalelser i en sag skal ligestillingsorganerne handle upartisk, mens bistand til ofre kan
kræve, at ligestillingsorganer tager ofrets parti.
Nogle ligestillingsorganer er for det andet en del af større enheder, som har flere mandater,
f.eks. nationale menneskerettighedsinstitutioner eller ombudsmænd. I disse tilfælde kan der
være en konflikt mellem disse forskellige mandater med hensyn til ressourcer — navnlig når
ligestillingsmandatet er blevet føjet til de andre mandater — og med hensyn til udøvelsen af
beføjelser. Ombudsmænd har f.eks. normalt pligt til at handle upartisk, hvilket ikke altid er
foreneligt med at hjælpe ofre, herunder i retten.
Disse spændinger kan løses ved at vedtage en passende struktur for organet, hvor disse
beføjelser og/eller mandater udøves af forskellige særlige afdelinger eller medarbejdere, dvs.
ved at indføre strukturelle "firewalls".
Artikel 4 — Ressourcer
Tilstrækkelige ressourcer er en forudsætning for at sikre, at ligestillingsorganerne fungerer
effektivt, og at de opfylder deres opgaver.
Denne bestemmelse fastsætter en generel forpligtelse for medlemsstaterne til at udstyre
ligestillingsorganer med tilstrækkelige ressourcer til at udføre alle deres opgaver og udøve
alle deres kompetencer effektivt. Den præciserer yderligere de omstændigheder og/eller
områder, som medlemsstaterne skal tage hensyn til, når de fastlægger de finansielle
ressourcer: enhver udvidelse af kompetencerne eller opgaverne, behovet for særlig ekspertise
til at anvende automatiserede systemer til at håndtere potentielle risici for forskelsbehandling,
tilstrækkelig reserver til at afholde sagsomkostninger, der kan være vanskelige at forudsige,
og ligestillingsorganets struktur som en del af et organ med flere mandater.
Artikel 5 — Forebyggelse, fremme og bevidstgørelse
DA
18
DA
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: To grund- og nærhedsnotater fra Kommissionen om direktiver om bindende standarder for ligestillingsorganer, fra beskæftigelsesministeren
Bekæmpelsen af forskelsbehandling indledes med, at der træffes de nødvendige
foranstaltninger for at forebygge den. De beskyttelsesmekanismer, der foreslås i de
eksisterende ligestillingsdirektiver, er grundlæggende retrospektive (efter at der er sket
forskelsbehandling), individualiserede og fokuseret på ofret. Direktiverne indeholder ikke
omfattende forebyggende mekanismer, og forebyggelse var ikke udtrykkeligt en del af de
oprindelige ligestillingsorganers opgaver.
Med hensyn til fremme af ligebehandling blev ligestillingsorganerne først kaldt "organer for
fremme af ligebehandling" i direktiv 2000/43/EF og derefter "organer til fremme, evaluering
og overvågning af samt til støtte for ligebehandling af kvinder og mænd" i de efterfølgende
ligestillingsdirektiver. Deres rolle med hensyn til at fremme ligebehandling var derfor altid
tydelig, men er aldrig udtrykkeligt nævnt i direktiverne.
Denne bestemmelse præciserer nu ligestillingsorganernes rolle i forbindelse med fremme af
ligebehandling og forebyggelse af forskelsbehandling, der er tæt forbundet hermed. Dette
direktiv har til formål at oprette ligestillingsorganer som offentlige enheder med ansvar for at
fremme offentlige og private enheders viden og opbygge kapacitet i spørgsmål vedrørende
ligebehandling med det formål at forebygge (nye) forekomster af forskelsbehandling.
Denne bestemmelse har også til formål at sikre, at medlemsstaterne vedtager en strategi til
afhjælpning af den lave grad af bevidsthed om ligestillingsrettigheder og de tjenester, der
leveres af ligestillingsorganer, under hensyntagen til de forskellige målgruppers særlige
karakteristika.
Artikel 6 — Bistand til ofre
Denne bestemmelse præciserer, hvordan ligestillingsorganer skal bistå ofre efter at have
modtaget deres klager, ved at give relevante og målrettede oplysninger om de retlige rammer,
tilgængelige retsmidler, de tjenester, der tilbydes af ligestillingsorganet, de gældende regler
om fortrolighed, beskyttelse af personoplysninger og mulighederne for at få psykologisk
støtte (selv om ligestillingsorganerne ikke selv er ansvarlige for at yde en sådan støtte).
Ligestillingsorganerne kan indsamle oplysninger, der indsendes frivilligt af de involverede
parter. De skal foretage en foreløbig vurdering af alle klager og underrette klagere om deres
vurdering og den opfølgning, de foreslår. Afhængigt af deres vurdering af sagen kan de vælge
og foreslå klageren en opfølgning i henhold til artikel 7, 8 og 9.
Artikel 7 — Forlig
I henhold til denne artikel skal medlemsstaterne give mulighed for forligsmæssig løsning af
tvister, der ledes af ligestillingsorganet selv eller en anden eksisterende særlig enhed, efter
aftale med alle parter om at deltage i en sådan proces. Det overlades til medlemsstaterne at
fastlægge de nærmere regler for processen i henhold til national ret.
Artikel 8 — Udtalelser og afgørelser
Denne bestemmelse giver ligestillingsorganer mulighed for at undersøge mulige tilfælde af
forskelsbehandling og afgive en begrundet udtalelse (ikkebindende) eller en afgørelse
(bindende) efter en klage eller på eget initiativ. Hvis de allerede har tilstrækkelige
oplysninger, som de involverede parter frivilligt har indsendt, kan de afgive sådanne
udtalelser/træffe afgørelser uden at anmode om yderligere oplysninger. Alle parter bør have
ret til en retfærdig rettergang, herunder retten til at blive hørt.
DA
19
DA
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: To grund- og nærhedsnotater fra Kommissionen om direktiver om bindende standarder for ligestillingsorganer, fra beskæftigelsesministeren
Ligestillingsorganerne har hidtil haft kompetence til at fremsætte henstillinger om ethvert
spørgsmål vedrørende forskelsbehandling. Udtrykket "henstilling" er bevaret i dette direktiv
for at henvise til politiske henstillinger i henhold til artikel 13, 14 og 15. Nogle
ligestillingsorganer brugte også denne kompetence til at fremsætte "henstillinger" i
individuelle sager. For at skelne mellem disse to situationer anvendes udtrykket "udtalelse" i
dette direktiv for ligestillingsorganernes kompetence til at drage konklusioner i individuelle
sager. Disse udtalelser er ikke juridisk bindende.
Nogle ligestillingsorganer har — i henhold til nationale regler — beføjelse til at træffe
bindende afgørelser, når medlemsstaterne beslutter det. Selv om dette direktiv ikke har til
formål at give alle ligestillingsorganer i alle medlemsstater denne beføjelse, omhandler det
situationer, hvor ligestillingsorganerne har sådanne beføjelser i henhold til nationale regler, og
søger at sikre fuldbyrdelsen af de bindende afgørelser.
Hvis der er sket forskelsbehandling, er udtalelser og afgørelser et middel til at bringe en
situation med forskelsbehandling til ophør, men også en mulighed for at forhindre flere
lignende situationer. Når det er relevant, skal ligestillingsorganerne medtage forebyggende
foranstaltninger i deres udtalelser og afgørelser ud over specifikke foranstaltninger til at
afhjælpe situationen.
For at tilskynde til og følge op på gennemførelsen af udtalelserne/afgørelserne skal
medlemsstaterne indføre passende mekanismer til opfølgning af udtalelser, f.eks.
feedbackforpligtelser, og til fuldbyrdelse af afgørelser.
Artikel 9 — Retssager
Denne artikel giver ligestillingsorganerne beføjelser til at føre retssager for at sikre, at
princippet om ligebehandling i direktiv 2006/54/EF og 2010/41/EU overholdes.
Bestemmelserne vil også finde anvendelse på ligestillingsorganer, når de bekæmper
forskelsbehandling, der er omfattet af direktiv (EU) 2019/1158 om balance mellem arbejdsliv
og privatliv for forældre og omsorgspersoner i medfør af henvisningen i nævnte direktivs
artikel 15 til artikel 20 i direktiv 2006/54/EF, der erstattes af bestemmelser i dette forslag.
Beføjelser til at føre retssager giver ligestillingsorganerne mulighed for konkret at hjælpe
ofrene med at få adgang til domstolsprøvelse, men også for at opnå en juridisk fortolkning af
regler og sociale forandringer via strategiske retssager. Det er i den forbindelse særlig vigtigt,
at de kan handle i eget navn i samfundets interesse, når der ikke findes et konkret offer, og til
støtte for eller på vegne af flere ofre. Endelig er ligestillingsorganernes mulighed for at
indgive mundtlige eller skriftlige erklæringer til domstolene (f.eks. amicus curiae) et nyttigt
supplement til de beføjelser, de har til at føre retssag, da det er mindre ressourcekrævende for
ligestillingsorganer, men stadig giver dem mulighed for at afgive ekspertudtalelser til
domstolene.
Denne bestemmelse sikrer også, at ligestillingsorganernes ret til at handle i en retssag
overholder princippet om retfærdig rettergang og ligestilling af parterne. Ligestillingsorganet
vil ikke kunne fremlægge bevismateriale i retssager, som den påståede gerningsmand eller en
tredjepart var retligt forpligtet til at indgive i tidligere undersøgelser af samme sag. Dette
gælder ikke, hvis ligestillingsorganet optræder som part i sager om fuldbyrdelse eller
domstolsprøvelse af en egen afgørelse eller handler som amicus curiae.
Artikel 10 — Retssikkerhedsgarantier
DA
20
DA
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: To grund- og nærhedsnotater fra Kommissionen om direktiver om bindende standarder for ligestillingsorganer, fra beskæftigelsesministeren
Procedurerne i artikel 6-9 skal være omfattet af passende retssikkerhedsgarantier for de
involverede fysiske og juridiske personer for så vidt angår retten til forsvar, fortrolighed og
domstolskontrol. Medlemsstaterne er ansvarlige for at definere sådanne garantier i
overensstemmelse med de nationale regler.
Artikel 11 — Adgang, tilgængelighed og tilpasninger i rimeligt omfang
For at kunne yde bistand til alle ofre for forskelsbehandling er det afgørende, at
ligestillingsorganerne er tilgængelige for alle mennesker uden hindringer, og at de yder gratis
tjenester til klagere på hele medlemsstaternes område, herunder i landdistrikter og
fjerntliggende områder. I henhold til denne bestemmelse skal alle tjenester være tilgængelige,
og der skal foretages tilpasninger i rimeligt omfang til personer med handicap.
Artikel 12 — Samarbejde
Samarbejde med andre offentlige og private enheder er afgørende for at fremme
ligebehandling og ikkeforskelsbehandling, tilvejebringe oplysninger til brug for
ligestillingsorganernes arbejde og sikre, at de kan koordinere deres indsats med andre
enheder.
Artikel 13 — Høring
Denne bestemmelse har til formål at sikre, at ligestillingsorganer regelmæssigt høres af
regeringen og andre offentlige institutioner om offentlige politikker, der involverer spørgsmål
om ligestilling og ikkeforskelsbehandling, takket være vedtagelsen af rettidige og
gennemsigtige procedurer. Den gør det også muligt for ligestillingsorganer at fremsætte
henstillinger om sådanne offentlige politikker, hvilket er en kompetence, som
ligestillingsorganerne har haft siden deres oprettelse i henhold til EU-retten. Denne
bestemmelse bidrager således til at styrke deres rolle som offentlige eksperter i spørgsmål om
ligebehandling.
Artikel 14 — Dataindsamling og adgang til ligestillingsdata
I denne bestemmelse fastsættes ligestillingsorganernes i) forpligtelser til at indsamle data om
deres egne aktiviteter, ii) beføjelser til at gennemføre undersøgelser, iii) beføjelser til at få
adgang til og behandle statistikker, der er indsamlet af andre offentlige eller private enheder,
og iv) mulighed for at spille en koordinerende rolle i andre offentlige eller private enheders
indsamling af ligestillingsdata. Ligestillingsorganerne vil således bidrage til indsamlingen af
ligestillingsdata, som vil indgå i deres egne rapporter, Kommissionens overvågningsrapport,
jf. artikel 16, og offentlig viden om ligebehandling og forskelsbehandling i medlemsstaterne.
Denne bestemmelse sikrer desuden, at ligestillingsorganerne kan fremsætte henstillinger om
indsamlingen af ligestillingsdata i medlemsstaterne. Indsamlingen af ligestillingsdata er
afgørende for at øge bevidstheden, bevidstgøre folk, kvantificere forskelsbehandling, vise
tendenser over tid, bevise eksistensen af forskelsbehandling, evaluere gennemførelsen af
ligestillingslovgivningen, påvise behovet for positiv særbehandling og bidrage til
evidensbaseret politikudformning.
Artikel 15 — Rapporter og strategisk planlægning
Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at ligestillingsorganerne regelmæssigt
planlægger og offentliggør rapporter om deres arbejde og om situationen med hensyn til
ligebehandling og ikkeforskelsbehandling. Ved at stille data til rådighed om deres egne
DA
21
DA
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: To grund- og nærhedsnotater fra Kommissionen om direktiver om bindende standarder for ligestillingsorganer, fra beskæftigelsesministeren
2658506_0023.png
aktiviteter, om antallet af klager efter grund og område, og om forskelsbehandling generelt i
medlemsstaterne vil ligestillingsorganerne fremme offentlighedens viden om
forskelsbehandling og om deres eget arbejde.
Denne viden vil til gengæld hjælpe dem med at træffe informerede beslutninger om den
fremtidige tilrettelæggelse af deres arbejde, deres prioriteter for de kommende år og om,
hvordan de bedst kan fordele deres ressourcer.
Artikel 16 — Overvågning
I henhold til denne bestemmelse skal Kommissionen opstille en liste over fælles indikatorer
med henblik på at overvåge gennemførelsen af dette direktiv samt udarbejde en rapport om
anvendelsen. Kommissionen kan i forbindelse med udarbejdelsen af indikatorerne søge
rådgivning fra FRA og EIGE. Listen over indikatorer vil omfatte ligestillingsorganernes
ressourcer, uafhængige funktion, aktiviteter og effektivitet og eventuelle ændringer i deres
mandat, beføjelser eller struktur. Medlemsstaterne og de berørte parter vil blive hørt på både
nationalt plan og EU-plan, og der vil blive taget hensyn til de indikatorer, der er udviklet af
Equinet.
Med denne artikel indføres der også en forpligtelse for medlemsstaterne til hvert femte år at
meddele Kommissionen alle relevante oplysninger om gennemførelsen af direktivet på
grundlag af ovennævnte indikatorer, således at Kommissionen kan gennemgå gennemførelsen
af direktivet og udarbejde sin gennemførelsesrapport.
Artikel 17 — Minimumskrav
Dette er en standardbestemmelse om opretholdelse af beskyttelsesniveau ("ikkeforingelse"),
som er relevant for medlemsstater, der har eller ønsker at vedtage lovgivning, som sikrer et
højere beskyttelsesniveau end det, der sikres ifølge direktivet. Den fastsætter, at der ikke bør
ske nogen forringelse af de betingelser, medlemsstaterne allerede har indført for
ligestillingsorganers arbejde, når dette direktiv gennemføres.
Artikel 18 — Behandling af personoplysninger
Alle personoplysninger, som ligestillingsorganerne indsamler for at udføre deres opgaver,
f.eks. når de behandler en klage, bør behandles i overensstemmelse med den generelle
forordning om databeskyttelse
53
. I denne artikel præciseres det, at ligestillingsorganer kun må
indsamle personoplysninger, hvis det er nødvendigt for udførelsen af en opgave i henhold til
dette direktiv. Der bør vedtages yderligere garantier, når ligestillingsorganer skal behandle
følsomme personoplysninger for at udføre en af deres opgaver.
Artikel 19 — Ophævelse af de nuværende bestemmelser om ligestillingsorganer
Denne artikel ændrer direktiv 2006/54/EF og 2010/41/EU med henblik på at lade de
eksisterende bestemmelser om ligestillingsorganer udgå og præciserer, at alle henvisninger til
de udgåede bestemmelser skal forstås som henvisninger til dette direktiv.
53
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119
af 4.5.2016, s. 1).
DA
22
DA
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: To grund- og nærhedsnotater fra Kommissionen om direktiver om bindende standarder for ligestillingsorganer, fra beskæftigelsesministeren
Artikel 21 præciserer endvidere datoen for denne artikels ikrafttræden for at sikre, at der ikke
opstår huller i ligestillingsorganernes funktion.
Artikel 20 — Gennemførelse i national ret
Denne artikel fastsætter den maksimale periode, som medlemsstaterne har til at gennemføre
direktivet i national ret og meddele Kommissionen teksten til de relevante nationale
bestemmelser. Denne periode er fastsat til 18 måneder fra dette direktivs ikrafttræden.
Artikel 21 — Ikrafttræden
Dette er en standardbestemmelse, hvori det fastslås, at direktivet træder i kraft på
tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den sikrer også, at
de gældende bestemmelser om ligestillingsorganer forbliver i kraft, indtil de nye
bestemmelser finder anvendelse.
Artikel 22 — Adressater
Dette er en standardbestemmelse om adressater, der præciserer, at direktivet er rettet til
medlemsstaterne.
DA
23
DA
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: To grund- og nærhedsnotater fra Kommissionen om direktiver om bindende standarder for ligestillingsorganer, fra beskæftigelsesministeren
2658506_0025.png
2022/0400 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om standarder for ligestillingsorganer på området ligebehandling af og lige muligheder
for kvinder og mænd i forbindelse med beskæftigelse og erhverv og om ophævelse af
artikel 20 i direktiv 2006/54/EF og artikel 11 i direktiv 2010/41/EU
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 157,
stk. 3,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
1
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
2
,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
3
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
I traktaterne og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
anerkendes retten til lighed og retten til ikkeforskelsbehandling som Unionens
grundlæggende værdier
4
, og Unionen har allerede vedtaget flere direktiver om forbud
mod forskelsbehandling.
I henhold til artikel 157, stk. 3, i TEUF, vedtager Europa-Parlamentet og Rådet
foranstaltninger, der skal sikre anvendelsen af princippet om lige muligheder for og
ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv,
herunder princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.
Formålet med dette direktiv er at fastsætte minimumskrav til ligestillingsorganers
funktion for at gøre dem mere effektive og sikre deres uafhængighed med henblik på
at styrke anvendelsen af princippet om ligebehandling, jf. direktiv 2006/54/EF
5
og
2010/41/EU
6
.
(2)
(3)
1
2
3
4
5
6
EUT C af , s. .
EUT C af , s. .
EUT C af , s. .
Artikel 2 og 3 i traktaten om Den Europæiske Union ("TEU"), artikel 8 og 10 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF") samt chartrets artikel 21, 23 og 26.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om
lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv
(EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/41/EU af 7. juli 2010 om anvendelse af princippet om
ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv og om ophævelse af Rådets direktiv
86/613/EØF (EUT L 180 af 15.7.2010, s. 1).
DA
24
DA
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: To grund- og nærhedsnotater fra Kommissionen om direktiver om bindende standarder for ligestillingsorganer, fra beskæftigelsesministeren
2658506_0026.png
(4)
Direktiv 2006/54/EF forbyder forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med
adgang til beskæftigelse og erhverv, herunder forfremmelse, og til
erhvervsuddannelse, arbejdsvilkår, herunder løn, og erhvervstilknyttede sociale
sikringsordninger.
Direktiv 2010/41/EU forbyder forskelsbehandling mellem mænd og kvinder i
selvstændige erhverv.
I henhold til direktiv 2006/54/EF og 2010/41/EU skal medlemsstaterne udpege et eller
flere organer, der skal fremme, herunder evaluere, overvåge og støtte, ligebehandling
af alle personer uden forskelsbehandling af de grunde, der er nævnt i de respektive
direktiver (herefter "ligestillingsorganer"). Medlemsstaterne skal i henhold til
direktiverne sikre, at disse organer også har kompetence til at give ofre uvildig
bistand, foretage uvildige undersøgelser af forskelsbehandling, offentliggøre uvildige
rapporter og fremsætte henstillinger om ethvert spørgsmål vedrørende
forskelsbehandling. I henhold til direktiverne skal medlemsstaterne sikre, at
organernes opgaver omfatter udveksling af oplysninger med tilsvarende europæiske
organer, f.eks. Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder.
Rådets direktiv 2000/43/EF
7
og 2004/113/EF
8
indeholder også bestemmelser om
udpegelse af ligestillingsorganer.
Alle medlemsstater har oprettet ligestillingsorganer i henhold til direktiv 2006/54/EF
og 2010/41/EU. Der er indført et forskelligartet system af ligestillingsorganer, og der
er opstået god praksis. Mange ligestillingsorganer står imidlertid over for udfordringer,
navnlig med hensyn til de ressourcer, den uafhængighed og de beføjelser, de skal have
for at udføre deres opgaver
9
.
Direktiv 2006/54/EF og 2010/41/EU giver medlemsstaterne en bred skønsmargen med
hensyn til ligestillingsorganernes opbygning og funktion. Dette resulterer i betydelige
forskelle mellem medlemsstaternes ligestillingsorganer, for så vidt angår deres
mandater, kompetencer, strukturer, ressourcer og operationelle funktion. Dette betyder
også, at beskyttelsen mod forskelsbehandling varierer fra medlemsstat til medlemsstat.
For at sikre, at ligestillingsorganer effektivt kan bidrage til håndhævelsen af direktiv
2006/54/EF og 2010/41/EU ved at fremme ligebehandling, forebygge
forskelsbehandling og tilbyde bistand til alle enkeltpersoner og grupper, der udsættes
for forskelsbehandling, med henblik på adgang til klage og domstolsprøvelse i hele
Unionen, er det nødvendigt at vedtage bindende minimumsstandarder for disse
organers funktion. De nye standarder bør trække på erfaringerne fra anvendelsen af
Kommissionens henstilling 2018/951
10
, bygge på nogle af dens bestemmelser og
fastsætte nye regler, hvor det er nødvendigt. De bør også bygge på andre relevante
instrumenter, f.eks. generel henstilling nr. 2
11
om ligestillingsorganer vedtaget af Den
Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle
uanset race eller etnisk oprindelse (EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22).
Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling
af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (EUT L 373 af
21.12.2004, s. 37).
Se den detaljerede analyse i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2021) 63 final)
"Equality bodies and the implementation of the Commission Recommendation on standards for equality
bodies".
Kommissionens henstilling (EU) 2018/951 af 22. juni 2018 om standarder for ligestillingsorganer (EUT
L 167 af 4.7.2018, s. 28).
ECRI, revideret generel henstilling nr. 2 "Equality
Bodies to combat racism and intolerance at national
level"
— vedtaget den 13.6.1997 og revideret den 7.12.2017.
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
7
8
9
10
11
DA
25
DA
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: To grund- og nærhedsnotater fra Kommissionen om direktiver om bindende standarder for ligestillingsorganer, fra beskæftigelsesministeren
2658506_0027.png
Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI) og Parisprincipperne
12
vedtaget af De Forenede Nationer, som finder anvendelse på nationale
menneskerettighedsinstitutioner.
(11)
De samme bindende minimumsstandarder for ligestillingsorganernes funktion i
forbindelse med spørgsmål, der er omfattet af direktiv 79/7/EØF
13
, 2000/43/EF,
2000/78/EF
14
og 2004/113/EF, findes i direktiv (EU) .../... [om
standarder for
ligestillingsorganer på området ligebehandling af alle uanset race eller etnisk
oprindelse, ligebehandling i forbindelse med beskæftigelse og erhverv mellem
personer uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering og
ligebehandling af kvinder og mænd med hensyn til social sikring og i forbindelse med
adgang til og levering af varer og tjenesteydelser og om ophævelse af artikel 13 i
direktiv 2000/43/EF og artikel 12 i direktiv 2004/113/EF]
15
Dette direktiv bør finde anvendelse på ligestillingsorganernes indsats på de områder,
der er omfattet af direktiv 2006/54/EF og 2010/41/EU. Standarderne bør kun vedrøre
ligestillingsorganernes funktion og bør ikke udvide disse direktivers materielle eller
personelle anvendelsesområde.
Dette direktiv finder anvendelse på ligestillingsorganer, når de bekæmper
forskelsbehandling, der er omfattet af direktiv (EU) 2019/1158 om balance mellem
arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner i medfør af henvisningen i
nævnte direktivs artikel 15 til artikel 20 i direktiv 2006/54/EF, der erstattes af
bestemmelser i dette direktiv.
Det foreslåede direktiv om styrkelse af anvendelsen af princippet om lige løn til mænd
og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi ved hjælp af
løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer
16
bør betragtes som lex specialis til
bestemmelserne om håndhævelse i direktiv 2006/54/EF, der erstattes af dette direktiv.
Hvis der fastsættes højere minimumsstandarder i det kommende direktiv om
løngennemsigtighed for ligestillingsorganer i spørgsmål vedrørende lige løn for
samme arbejde eller arbejde af samme værdi, herunder om løngennemsigtighed, i
forhold til dem, der fastsættes i dette direktiv, bør disse have forrang for dem, der
fastsættes i dette direktiv.
I forbindelse med fremme af ligebehandling, forebyggelse af forskelsbehandling og
bistand til ofre for forskelsbehandling bør ligestillingsorganer være særligt
opmærksomme på forskelsbehandling på grund af flere af de grunde, der er beskyttet
af direktiv 79/7/EØF, 2000/43/EF, 2000/78/EF, 2004/113/EF, 2006/54/EF og
2010/41/EU.
Ligestillingsorganer kan kun spille deres rolle effektivt, hvis de er i stand til at handle i
fuld uafhængighed uden at være underlagt udefrakommende indflydelse. Med henblik
herpå bør medlemsstaterne tage hensyn til en række kriterier, der bidrager til
ligestillingsorganernes uafhængighed. Ligestillingsorganer bør ikke oprettes som en
Principper vedrørende nationale institutioners status ved Generalforsamlingens resolution 48/134 af
20.12.1993.
Rådets direktiv 79/7/EØF af 9. december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om
ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring (EFT L 6 af 10.1.1979, s. 24).
Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om
ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16).
COM(2022) 689.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om styrkelse af anvendelsen af princippet om lige
løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi ved hjælp af
løngennemsigtighed og håndhævelsesmekanismer (COM(2021) 93 final).
(12)
(13)
(14)
(15)
(16)
12
13
14
15
16
DA
26
DA
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: To grund- og nærhedsnotater fra Kommissionen om direktiver om bindende standarder for ligestillingsorganer, fra beskæftigelsesministeren
del af et ministerium eller et organ, der modtager instrukser direkte fra regeringen.
Enhver medarbejder eller person, der har en ledende stilling — f.eks. som medlem af
bestyrelsen for ligestillingsorganet, leder af ligestillingsorganet, stedfortræder eller
midlertidigt ansat — bør være uafhængig, kvalificeret til sin stilling og udvalgt
gennem en gennemsigtig procedure. Ligestillingsorganer bør kunne forvalte deres eget
budget og egne ressourcer, herunder ved at udvælge og forvalte deres eget personale,
og de bør kunne fastsætte deres egne prioriteter.
(17)
For at sikre, at ligestillingsorganerne kan udøve alle deres kompetencer og udføre alle
deres opgaver, bør medlemsstaterne sikre, at ligestillingsorganernes interne struktur
giver dem mulighed for, at udøve deres forskellige kompetencer uafhængigt. Der bør
lægges særlig vægt på situationer, hvor organer både skal være upartiske og yde støtte
til ofre. Dette er navnlig relevant, hvis ligestillingsorganet har bindende
beslutningsbeføjelser, der kræver upartiskhed, eller er en del af et organ med flere
mandater, hvor et andet mandat kræver upartiskhed. En intern struktur, der sikrer en
streng adskillelse mellem de relevante kompetencer og opgaver, bør sikre, at
ligestillingsorganet kan udøve dem effektivt.
Manglen på tilstrækkelige ressourcer er et centralt spørgsmål, der hæmmer
ligestillingsorganernes evne til at udføre deres opgaver på passende vis.
Medlemsstaterne bør derfor sikre, at ligestillingsorganerne modtager tilstrækkelig
finansiering, kan ansætte kvalificeret personale og har passende lokaler og
infrastruktur til at udføre hver af deres opgaver effektivt, inden for en rimelig frist og
inden for de frister, der er fastsat i national ret. Deres budgettildeling bør være stabil,
undtagen i tilfælde af øgede kompetencer, planlægges på et flerårigt grundlag og sætte
dem i stand til at dække omkostninger, der kan være vanskelige at forudse, f.eks.
omkostninger i forbindelse med retssager. For at sikre, at ligestillingsorganerne får
tilstrækkelige ressourcer, bør deres budget f.eks. ikke udsættes for nedskæringer, der
er betydeligt højere end de gennemsnitlige nedskæringer for andre offentlige enheder;
tilsvarende bør deres årlige vækst som minimum knyttes til den gennemsnitlige vækst
i finansiering til andre enheder. Ressourcerne bør øges forholdsmæssigt, hvis
ligestillingsorganernes opgaver og mandat udvides.
Automatiserede systemer, herunder kunstig intelligens, er et nyttigt redskab til at
identificere mønstre for forskelsbehandling, men algoritmisk forskelsbehandling er
også en risiko. Ligestillingsorganer bør derfor have adgang til kvalificeret personale
eller tjenester, der på den ene side kan anvende automatiserede systemer til deres
arbejde og på den anden side vurdere, om de overholder reglerne om
ikkeforskelsbehandling. Der bør lægges særlig vægt på at udstyre ligestillingsorganer
med passende digitale ressourcer, hvad enten det er direkte eller gennem
underentreprise.
Ligestillingsorganer spiller sammen med andre aktører en central rolle i forebyggelsen
af forskelsbehandling og fremme af ligestilling. For at tackle de strukturelle aspekter
af forskelsbehandling og bidrage til sociale forandringer bør de fremme
ligestillingsforpligtelser, god praksis, positiv særbehandling og integration af
ligestillingsaspektet blandt offentlige og private enheder og give dem relevant
uddannelse, information, rådgivning, vejledning og støtte. De bør kommunikere med
offentlige og private enheder og grupper, der er i risiko for forskelsbehandling, og
deltage i den offentlige debat med henblik på at bekæmpe stereotyper og øge
bevidstheden om mangfoldighed og dens fordele, som er en central søjle i Unionens
ligestillingsstrategier.
(18)
(19)
(20)
DA
27
DA
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: To grund- og nærhedsnotater fra Kommissionen om direktiver om bindende standarder for ligestillingsorganer, fra beskæftigelsesministeren
2658506_0029.png
(21)
Ud over forebyggelse er det en central opgave for ligestillingsorganerne at yde bistand
til ofre for forskelsbehandling. Denne bistand bør altid omfatte meddelelse af vigtige
oplysninger til klagere og en foreløbig vurdering af deres klage på grundlag af de
indledende oplysninger, der er indsamlet fra parterne på et frivilligt grundlagt.
Medlemsstaterne bør være ansvarlige for at fastlægge de nærmere regler for, hvordan
ligestillingsorganet skal foretage denne vurdering, herunder tidsrammen for processen
eller retssikkerhedsgarantier mod gentagne eller urimelige klager.
For at sikre, at alle ofre kan klage, bør det være muligt at indgive klager på forskellige
måder. Medlemsstaterne bør også tage behørigt hensyn til Kommissionens henstilling
2018/951 om, at det bør være muligt at indgive klager til ligestillingsorganer på et
sprog, som klageren har valgt, og som almindeligvis anvendes i den medlemsstat, hvor
ligestillingsorganet er beliggende. For at afhjælpe en af årsagerne til manglende
anmeldelse, nemlig frygt for repressalier, og uden at det berører direktiv (EU)
2019/1937 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten
17
,
bør vidner og whistleblowere samt så vidt muligt klagere tilbydes fortrolighed.
For at give mulighed for hurtig og økonomisk overkommelig udenretslig løsning af
tvister bør medlemsstaterne give parterne mulighed for at søge en forligsmæssig
løsning af deres tvister gennem ligestillingsorganet eller en anden eksisterende særlig
enhed. De bør fastlægge de nærmere bestemmelser for proceduren for forligsmæssig
løsning af tvister i henhold til national ret.
Hvis ligestillingsorganerne har mistanke om en mulig overtrædelse af princippet om
ligebehandling som fastsat i direktiv 2006/54/EF eller 2010/41/EU, bør de kunne
træffe foranstaltninger efter en klage eller på eget initiativ.
Bevismateriale er vigtigt for at afgøre, om forskelsbehandling har fundet sted, og det
findes ofte hos den formodede gerningsmand. Ligestillingsorganerne bør derfor kunne
få adgang til de oplysninger, der er nødvendige for at fastslå, om der er tale om
forskelsbehandling, og samarbejde med de relevante offentlige tjenester, f.eks.
arbejdstilsyn eller uddannelsestilsyn. Medlemsstaterne bør fastlægge en passende
ramme for udøvelsen af denne kompetence i overensstemmelse med nationale regler
og procedurer.
På grundlag af det bevismateriale, der er indsamlet frivilligt eller gennem en
undersøgelse, bør ligestillingsorganerne forelægge deres vurdering for klageren og den
påståede gerningsmand. Medlemsstaterne bør fastsætte den juridiske værdi af denne
vurdering, som kan være en ikkebindende udtalelse eller en retligt bindende afgørelse.
Begge bør omfatte en begrundelse for vurderingen og om nødvendigt omfatte
foranstaltninger til at afhjælpe enhver konstateret overtrædelse og forebygge
yderligere tilfælde. For at sikre, at ligestillingsorganernes arbejde er effektivt, bør
medlemsstaterne træffe passende foranstaltninger til følge op på udtalelser og
fuldbyrde afgørelser.
Ligestillingsorganerne bør kunne offentliggøre et sammendrag af deres udtalelser og
afgørelser uden videregivelse af personoplysninger for at fremme deres arbejde og
ligestillingsretten.
Ligestillingsorganerne bør have ret til at handle i retssager i civilretlige eller
administrative sager for at bidrage til at sikre overholdelse af princippet om
ligebehandling som fastsat i direktiv 2006/54/EF og 2010/41/EU. Selv om disse
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af
personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17).
(22)
(23)
(24)
(25)
(26)
(27)
(28)
17
DA
28
DA
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: To grund- og nærhedsnotater fra Kommissionen om direktiver om bindende standarder for ligestillingsorganer, fra beskæftigelsesministeren
2658506_0030.png
retssager bør være underlagt national procesret, herunder nationale regler om antagelse
af søgsmål til realitetsbehandling, kan sådanne regler og navnlig enhver betingelse om
legitim interesse ikke anvendes på en måde, der undergraver effektiviteten af
ligestillingsorganernes ret til at handle. De undersøgelses- og beslutningsbeføjelser og
den ret til at handle i retssager, som ligestillingsorganer tildeles i medfør af dette
direktiv, vil fremme den praktiske gennemførelse af de nuværende bestemmelser i
direktiv 2000/43/EF, 2000/78/EF og 2004/113/EF om bevisbyrde og forsvar af
rettigheder. Ligestillingsorganer vil på de betingelser, der fastsættes i dette direktiv,
kunne fastslå faktiske omstændigheder "som giver anledning til at formode, at der er
udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling", og dermed kunne opfylde
betingelserne i artikel 8 i direktiv 2000/43/EF, artikel 10 i direktiv 2000/78/EF og
artikel 9 i direktiv 2004/113/EF. Deres støtte vil derfor lette ofres adgang til
domstolsprøvelse.
(29)
Søgsmålskompetence gør det muligt for ligestillingsorganer at handle på vegne af eller
til støtte for ofre, som får adgang til domstolsprøvelse, hvor de ellers ofte afskrækkes
af proceduremæssige og økonomiske hindringer eller frygt for viktimisering.
Søgsmålskompetence giver også ligestillingsorganerne mulighed for strategisk at
udvælge de sager, de beslutter at forfølge ved de nationale domstole, og at bidrage til
en korrekt fortolkning og anvendelse af lovgivningen om ligebehandling.
Nogle tilfælde af forskelsbehandling er vanskelige at bekæmpe, fordi der ikke er
nogen klager, der selv forfølger sagen. Domstolen bekræftede i sin dom i sag C-54/07
(Feryn)
18
, som blev anlagt af et ligestillingsorgan i eget navn, at der kan konstateres
forskelsbehandling, selv om der ikke findes et konkret offer. Det er derfor vigtigt, at
ligestillingsorganer kan handle i eget navn for at forsvare samfundets interesser.
Ligestillingsorganerne bør kunne indgive mundtlige eller skriftlige erklæringer til
domstolene — f.eks. amicus curiae — som en mere direkte metode til at underbygge
deres sager med ekspertudtalelser.
Ligestillingsorganernes ret til at handle i en retssag skal udøves i overensstemmelse
med princippet om retfærdig rettergang og ligestilling af parterne. Medmindre
ligestillingsorganet handler som part i sager om fuldbyrdelse eller domstolsprøvelse af
en egen afgørelse eller fungerer som amicus curiae, bør ligestillingsorganet ikke have
tilladelse til at fremlægge bevismateriale i retten, som er indhentet gennem tidligere
undersøgelser af samme sag, og som den påståede gerningsmand eller en tredjepart var
retligt forpligtet til at fremlægge.
For at sikre respekten for individuelle rettigheder bør medlemsstaterne fastlægge
rammerne for ligestillingsorganernes beføjelser med passende retssikkerhedsgarantier,
som sikrer, at centrale principper såsom retten til et forsvar, retten til domstolsprøvelse
og retten til fortrolighed beskyttes på passende vis.
Bestemmelserne om ligestillingsorganernes ret til at handle i retssager ændrer ikke
rettighederne for ofre og sammenslutninger, organisationer eller andre juridiske
personer, som håndhæver ofres rettigheder, og som i henhold til direktiv 2006/54/EF
og 2010/41/EU har en legitim interesse i at sikre, at nævnte direktiver overholdes.
Hvorvidt ligestillingsorganernes arbejde er virkningsfuldt afhænger også af, at
grupper, der er i risiko for forskelsbehandling, får fuld adgang til deres tjenester. I en
undersøgelse gennemført af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende
(30)
(31)
(32)
(33)
(34)
(35)
18
Dom af 10.7.2008 i sagen Feryn (C-54/07, ECLI:EU:C:2008:397).
DA
29
DA
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: To grund- og nærhedsnotater fra Kommissionen om direktiver om bindende standarder for ligestillingsorganer, fra beskæftigelsesministeren
2658506_0031.png
Rettigheder
19
tilkendegav 71 % af medlemmerne af etniske mindretal og
indvandrermindretal, at de ikke er bekendt med organisationer, der tilbyder støtte eller
rådgivning til ofre for forskelsbehandling. Som et vigtigt skridt for at støtte denne
adgang skal medlemsstaterne sikre, at alle personer kender deres rettigheder og er
opmærksomme på ligestillingsorganernes eksistens og de tjenester, som disse organer
tilbyder. Dette er særlig vigtigt for dårligt stillede grupper og grupper, hvis adgang til
disse oplysninger kan være hindret, f.eks. af deres økonomiske status, deres handicap,
deres færdigheder eller deres manglende adgang til onlineværktøjer.
(36)
Alle bør på lige fod sikres adgang til ligestillingsorganernes tjenester og publikationer.
Derfor bør potentielle hindringer for adgang til ligestillingsorganers tjenester
kortlægges og imødegås. Tjenesterne bør være gratis for klagere. Medlemsstaterne bør
også sikre, at ligestillingsorganernes tjenester er tilgængelige for alle potentielle ofre
på hele deres område, f.eks. gennem oprettelse af lokale kontorer, herunder mobile
kontorer, tilrettelæggelse af lokale kampagner eller samarbejde med lokale delegerede
eller civilsamfundsorganisationer.
Unionen og alle medlemsstaterne er parter i FN's konvention om rettigheder for
personer med handicap
20
(FN's handicapkonvention), som omfatter en forpligtelse til
at forbyde forskelsbehandling på grund af handicap og til at garantere personer med
handicap lige og effektiv retsbeskyttelse mod forskelsbehandling af enhver grund.
Dette direktiv bør fortolkes i overensstemmelse med FN's handicapkonvention. For at
sikre lige og effektiv retsbeskyttelse og adgang for personer med handicap til alle
ligestillingsorganers tjenester og aktiviteter er det nødvendigt at sikre tilgængelighed i
overensstemmelse med kravene i direktiv (EU) 2019/882 og tilpasninger i rimeligt
omfang. Ligestillingsorganerne bør sikre fysisk og digital
21
tilgængelighed ved at
forebygge og fjerne hindringer, som personer med handicap kan stå over for i
forbindelse med adgang til deres tjenester og oplysninger, og sørge for tilpasninger i
rimeligt omfang, idet der foretages nødvendige og passende ændringer og tilpasninger,
hvis det er nødvendigt i et konkret tilfælde
.
Muligheden for, at ligestillingsorganer regelmæssigt og på et langsigtet grundlag kan
koordinere og samarbejde på forskellige niveauer, er afgørende for gensidig læring,
sammenhæng og konsekvens, og det kan udvide rækkevidden og virkningen af deres
arbejde. Ligestillingsorganer bør navnlig samarbejde med andre ligestillingsorganer i
samme medlemsstat og i andre medlemsstater — herunder inden for rammerne af det
europæiske netværk for nationale ligestillingsorganer (Equinet) — og med offentlige
og private enheder på lokalt, regionalt, nationalt og internationalt plan samt EU-plan,
f.eks. civilsamfundsorganisationer, databeskyttelsesmyndigheder, fagforeninger,
arbejds- og uddannelsestilsyn, retshåndhævende organer, agenturer med ansvar på
nationalt plan for forsvar af menneskerettighederne, myndigheder, der forvalter EU-
midler, nationale romakontaktpunkter, forbrugerorganisationer og nationale
uafhængige mekanismer til fremme, beskyttelse og overvågning af FN's
handicapkonvention. Et sådant samarbejde bør ikke omfatte udveksling af
personoplysninger (dvs. ligestillingsdata i en form, hvor enkeltpersoner kan
identificeres).
(37)
(38)
19
20
21
FRA EU-MIDIS II-undersøgelsen.
EUT L 23 af 27.1.2010, s. 37.
Se Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden
af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1) og den
tilhørende gennemførelsesafgørelse.
DA
30
DA
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: To grund- og nærhedsnotater fra Kommissionen om direktiver om bindende standarder for ligestillingsorganer, fra beskæftigelsesministeren
2658506_0032.png
(39)
Ligestillingsorganer kan ikke fuldt ud udfylde deres rolle som eksperter i
ligebehandling, hvis de ikke høres tilstrækkeligt tidligt i den politiske
beslutningsproces om spørgsmål vedrørende rettigheder og forpligtelser i henhold til
direktiv 2006/54/EF og 2010/41/EU. Medlemsstaterne bør derfor indføre
gennemsigtige procedurer for at sikre rettidig høring. De bør også gøre det muligt for
ligestillingsorganer at fremsætte henstillinger og offentliggøre dem.
Ligestillingsdata er afgørende for at øge bevidstheden, bevidstgøre folk, kvantificere
forskelsbehandling, vise tendenser over tid, bevise eksistensen af forskelsbehandling,
evaluere gennemførelsen af ligestillingslovgivningen, påvise behovet for positiv
særbehandling og bidrage til evidensbaseret politikudformning
22
. Ligestillingsorganer
spiller en rolle med hensyn til at bidrage til udviklingen af relevante ligestillingsdata
til disse formål, f.eks. ved at tilrettelægge regelmæssige rundbordsdiskussioner, som
samler alle relevante enheder. De bør også indsamle og analysere data om deres egne
aktiviteter eller gennemføre undersøgelser, og de bør kunne få adgang til og gøre brug
af statistiske oplysninger, der er indsamlet af andre offentlige eller private enheder —
såsom de nationale statistiske kontorer, nationale domstole, arbejds- og
uddannelsestilsyn, fagforeninger eller civilsamfundsorganisationer — vedrørende de
spørgsmål, de har fået overdraget i henhold til direktiv 2006/54/EF og 2010/41/EU.
Disse statistiske oplysninger bør ikke indeholde personoplysninger.
Ud over at offentliggøre en årlig rapport om deres aktiviteter bør ligestillingsorganerne
regelmæssigt offentliggøre en rapport med en samlet vurdering af situationen med
hensyn til forskelsbehandling, der falder ind under deres mandat i medlemsstaten.
Denne rapport bør indeholde oplysninger til offentlige og private enheder og tjene som
rettesnor for fastlæggelsen af ligestillingsorganernes prioriteter for fremtiden.
Rapporterne bør ikke indeholde personoplysninger.
For at fastlægge deres vision for fremtiden og identificere deres organisations mål og
målsætninger bør ligestillingsorganerne vedtage et flerårigt program. Dette bør gøre
det muligt for dem at sikre sammenhæng mellem deres forskellige arbejdsområder
over tid og tage fat på systemiske problemer med forskelsbehandling, der falder ind
under deres mandat, som led i en langsigtet handlingsplan.
For at vurdere, hvor effektivitet dette direktiv er, er det nødvendigt at indføre en
mekanisme til overvågning af dets anvendelse og ud over overvågning af
overholdelsen at vurdere dets praktiske virkninger Kommissionen bør være ansvarlig
for denne overvågning og regelmæssigt udarbejde en rapport om anvendelsen. For at
sikre
ensartede
betingelser
for
gennemførelsen
af
medlemsstaternes
rapporteringsforpligtelser i henhold til artikel 16, stk. 2, for så vidt angår direktivets
praktiske virkninger, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at
opstille en liste over relevante indikatorer, på grundlag af hvilke der bør indsamles
data. Denne overvågning bør ikke indebære behandling af personoplysninger.
Dette direktiv fastsætter minimumskrav og giver således medlemsstaterne mulighed
for at indføre eller opretholde gunstigere bestemmelser. Gennemførelsen af dette
direktiv bør ikke tjene som begrundelse for en forringelse af de eksisterende vilkår på
dette felt i de enkelte medlemsstater.
Beretning fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af Rådets direktiv
2000/43/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk
oprindelse ("direktivet om racelighed") og Rådets direktiv 2000/78/EF om generelle
rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv ("direktivet om
ligebehandling på beskæftigelsesområdet") (SWD(2021) 63 final).
(40)
(41)
(42)
(43)
(44)
22
DA
31
DA
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: To grund- og nærhedsnotater fra Kommissionen om direktiver om bindende standarder for ligestillingsorganer, fra beskæftigelsesministeren
(45)
Dette direktiv bygger på reglerne i direktiv 2006/54/EF og 2010/41/EU ved at indføre
skærpede standarder for ligestillingsorganers funktion. De tidligere bestemmelser om
ligestillingsorganer i artikel 20 i direktiv 2006/54/EF og artikel 11 i direktiv
2010/41/EU bør derfor udgå.
Dette direktiv har til formål at sikre, at ligestillingsorganer fungerer i
overensstemmelse med minimumsstandarder, med henblik på at gøre dem mere
effektive og sikre deres uafhængighed for at styrke anvendelsen af princippet om
ligebehandling. Målet for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af
medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage
foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om
Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf.
nævnte artikel, går dette direktiv, som udelukkende fastsætter minimumsstandarder,
ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
Enhver behandling af personoplysninger, der foretages af ligestillingsorganer i
henhold til dette direktiv, bør foretages i fuld overensstemmelse med Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679. Medlemsstaterne bør sikre, at
ligestillingsorganernes opgaver er klart fastlagt ved lov i overensstemmelse med
artikel 6, stk. 1, litra e), i forordning (EU) 2016/679 sammenholdt med artikel 6, stk. 2
og 3, i nævnte forordning. Ligestillingsorganerne bør kun behandle personoplysninger
i det omfang, det er nødvendigt for, at de kan udføre deres opgaver i henhold til dette
direktiv, som har til formål at håndhæve de grundlæggende rettigheder og
forpligtelser, der følger af direktiv 2006/54/EF og 2010/41/EU. Personer, hvis
personoplysninger behandles, bør informeres om deres rettigheder som registrerede,
herunder om de retsmidler, de har til rådighed på nationalt plan.
Hvis udførelsen af ligestillingsorganernes opgaver kræver behandling af særlige
kategorier af personoplysninger, navnlig oplysninger om race eller etnisk oprindelse,
religion eller tro, handicap eller seksuel orientering, bør medlemsstaterne også sikre, at
national ret respekterer det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse og
fastsætter passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes
grundlæggende rettigheder og interesser i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, litra
g), i forordning (EU) 2016/679. Sådanne garantier bør f.eks. omfatte interne politikker
og foranstaltninger til at sikre dataminimering, herunder gennem anonymisering af
personoplysninger, hvor det er muligt, til at anvende pseudonymisering og kryptering
af personoplysninger, til at forhindre uautoriseret adgang til og videregivelse af
personoplysninger og til at sikre, at personoplysninger ikke behandles længere end
nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil de behandles.
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse
med artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 og afgav en udtalelse den [...] —
(46)
(47)
(48)
(49)
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Formål, genstand og anvendelsesområde
1.
Dette direktiv fastsætter minimumskrav til ligestillingsorganers funktion for at gøre
dem mere effektive og sikre deres uafhængighed med henblik på at styrke
anvendelsen af princippet om ligebehandling, jf. direktiv 2006/54/EF og
2010/41/EU.
DA
32
DA
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: To grund- og nærhedsnotater fra Kommissionen om direktiver om bindende standarder for ligestillingsorganer, fra beskæftigelsesministeren
2.
Medlemsstaternes forpligtelser og ligestillingsorganernes opgaver i henhold til dette
direktiv omfatter de rettigheder og forpligtelser, der følger af direktiv 2006/54/EF og
2010/41/EU.
Artikel 2
Udpegelse af ligestillingsorganer
Medlemsstaterne udpeger et eller flere organer (i det følgende benævnt "ligestillingsorganer"),
der skal udøve de kompetencer, der er fastlagt i dette direktiv.
Ligestillingsorganer kan være en del af de institutioner, der på nationalt plan har til opgave at
forsvare menneskerettighederne eller beskytte enkeltpersoners rettigheder.
Artikel 3
Uafhængighed
1.
Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at ligestillingsorganerne er
uafhængige og ikke er underlagt udefrakommende indflydelse under udførelsen af
deres opgaver og udøvelsen af deres kompetencer, navnlig for så vidt angår deres
retlige struktur, ansvarlighed, budget, personale og organisatoriske anliggender.
Medlemsstaterne fastsætter gennemsigtige regler og garantier med hensyn til
udvælgelse, udpegelse, tilbagekaldelse og potentielle interessekonflikter for
ligestillingsorganernes personale, navnlig for personer i ledende stillinger, med
henblik på at garantere deres kompetence og uafhængighed.
Medlemsstaterne sikrer, at der indføres passende garantier, navnlig i
ligestillingsorganernes interne struktur, der sikrer en uafhængig udøvelse af deres
kompetencer, særligt når nogle kræver upartiskhed, og andre fokuserer på støtte til
ofre.
Medlemsstaterne sikrer, at der indføres passende garantier i den interne struktur for
organer med flere mandater for at sikre selvstændig udøvelse af
ligestillingsmandatet.
Artikel 4
Ressourcer
1.
Medlemsstaterne sikrer, at hvert ligestillingsorgan råder over de menneskelige,
tekniske og finansielle ressourcer, der er nødvendige for at varetage alle dets opgaver
og udøve alle dets kompetencer effektivt, af alle de grunde og på alle de områder, der
er omfattet af direktiv 2006/54/EF og 2010/41/EU, herunder i tilfælde af øgede
kompetencer, flere klager og sagsomkostninger og anvendelse af automatiserede
systemer.
Hvis ligestillingsorganer er en del af et organ med ansvar for flere mandater, finder
stk. 1 specifikt anvendelse på ligestillingsmandatet og dets støttepersonale og -
systemer.
2.
3.
4.
2.
DA
33
DA
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: To grund- og nærhedsnotater fra Kommissionen om direktiver om bindende standarder for ligestillingsorganer, fra beskæftigelsesministeren
Artikel 5
Forebyggelse, fremme og bevidstgørelse
Det påhviler medlemsstaterne at:
(a)
vedtage en strategi for at øge bevidstheden blandt befolkningen i hele deres
område med særlig vægt på enkeltpersoner og grupper, der er i risiko for
forskelsbehandling, om rettighederne i henhold til direktiv 2006/54/EF og
2010/41/EU og om eksistensen af ligestillingsorganer og deres tjenester
sikre, at ligestillingsorganerne engagerer sig i forebyggelse af
forskelsbehandling og fremme af ligebehandling og vedtager en strategi, der
fastsætter, hvordan de vil indgå i offentlig dialog, kommunikere med personer
og grupper, der er i risiko forskelsbehandling, tilbyde uddannelse og vejledning
og fremme ligestillingsopgaver, integration af ligestilling og positiv
særbehandling blandt offentlige og private enheder.
(b)
I den forbindelse tager medlemsstaterne og ligestillingsorganerne hensyn til, hvilke
kommunikationsværktøjer og -formater der er mest hensigtsmæssige for den enkelte
målgruppe. De fokuserer navnlig på dårligt stillede grupper, hvis adgang til disse oplysninger
kan være vanskelig, f.eks. på grund af deres økonomiske status, alder, handicap, færdigheder,
nationalitet eller opholdsstatus eller manglende adgang til onlineværktøjer.
Artikel 6
Bistand til ofre
1.
2.
3.
Medlemsstaterne sikrer, at ligestillingsorganerne er i stand til at yde bistand til ofre,
jf. stk. 2-4.
Ligestillingsorganerne skal kunne modtage klager over forskelsbehandling
mundtligt, skriftligt og online.
Ligestillingsorganerne yder bistand til ofre, i første omgang ved at informere dem om
de retlige rammer, herunder rådgivning målrettet deres specifikke situation, om de
tjenester, ligestillingsorganet tilbyder, og relaterede proceduremæssige aspekter samt
om tilgængelige retsmidler, herunder muligheden for at anlægge sag ved domstolene.
Ligestillingsorganerne informerer også ofre om de gældende fortrolighedsregler, om
beskyttelse af personoplysninger og om mulighederne for at få psykologisk eller
anden form for relevant støtte fra andre organer eller organisationer.
4.
Ligestillingsorganerne foretager en foreløbig vurdering af en klage på grundlag af
oplysninger, som de involverede parter frivilligt har indgivet. Medlemsstaterne
fastlægger de nærmere regler for, hvordan ligestillingsorganet skal foretage en sådan
foreløbig vurdering.
Ligestillingsorganerne underretter klagerne om deres foreløbige vurdering og om,
hvorvidt de vil henlægge klagen, eller om der er grund til at forfølge den videre,
herunder via procedurerne i artikel 7, 8 og 9.
DA
34
DA
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: To grund- og nærhedsnotater fra Kommissionen om direktiver om bindende standarder for ligestillingsorganer, fra beskæftigelsesministeren
Artikel 7
Forlig
Ligestillingsorganerne skal give parterne mulighed for at søge en forligsmæssig løsning af
deres tvist. Denne proces skal godkendes af parterne og kan ledes af ligestillingsorganet selv
eller af en anden eksisterende særlig enhed, i hvilket tilfælde ligestillingsorganet kan
fremsætte bemærkninger til denne enhed. Deltagelse i en sådan proces forhindrer ikke
parterne i at udøve deres ret til domstolsprøvelse.
Artikel 8
Udtalelser og afgørelser
1.
Medlemsstaterne sikrer, at ligestillingsorganerne, når de på grundlag af en klage eller
på eget initiativ finder, at princippet om ligebehandling i direktiv 2006/54/EF eller
2010/41/EU kan være blevet overtrådt, har beføjelse til at undersøge sagen nærmere.
Medlemsstaterne etablerer en ramme, der gør det muligt for ligestillingsorganerne at
foretage undersøgelser.
Denne ramme skal navnlig give ligestillingsorganerne en effektiv ret til adgang til
oplysninger, som er nødvendige for at fastslå, om der er sket forskelsbehandling. Den
skal også indeholde passende mekanismer for ligestillingsorganer til at samarbejde
med relevante offentlige organer med henblik herpå.
3.
Medlemsstaterne kan også fastsætte, at den formodede gerningsmand og enhver
tredjepart er retligt forpligtet til at fremlægge oplysninger og bevismateriale, som et
ligestillingsorgan anmoder om.
Medlemsstaterne sikrer, at ligestillingsorganerne skriftligt registrerer deres vurdering
af sagen, herunder fastlæggelsen af de faktiske omstændigheder og en begrundet
konklusion om, hvorvidt der foreligger forskelsbehandling. Medlemsstaterne afgør,
om dette skal ske ved hjælp af ikkebindende udtalelser eller retligt bindende
afgørelser.
Hvis det er relevant, skal udtalelser og afgørelser indeholde specifikke
foranstaltninger til afhjælpning af enhver konstateret overtrædelse og til forebyggelse
af yderligere tilfælde. Medlemsstaterne indfører passende mekanismer til at følge op
på udtalelser, f.eks. feedbackforpligtelser, og fuldbyrde afgørelser.
Ligestillingsorganerne offentliggør sammendrag af deres udtalelser og afgørelser
uden at videregive personoplysninger.
Artikel 9
Retssager
1.
Medlemsstaterne sikrer, at ligestillingsorganer har ret til at handle i retssager i
administrative og civilretlige sager vedrørende gennemførelsen af princippet om
ligebehandling som fastsat i direktiv 2006/54/EF og 2010/41/EU, jf. stk. 2-5, uden at
dette berører de nationale regler om antagelse af søgsmål til realitetsbehandling.
Retten til at handle i retssager omfatter:
2.
4.
2.
DA
35
DA
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: To grund- og nærhedsnotater fra Kommissionen om direktiver om bindende standarder for ligestillingsorganer, fra beskæftigelsesministeren
(a)
(b)
(c)
3.
ligestillingsorganets ret til at optræde som part i sager om fuldbyrdelse eller
domstolsprøvelse af en afgørelse, der er truffet i henhold til artikel 8, stk. 4
ligestillingsorganets ret til at fremsætte bemærkninger til domstolen som
amicus curiae
ligestillingsorganets ret til at anlægge eller deltage i retssager på vegne af eller
til støtte for et eller flere ofre; i så tilfælde er ofrenes godkendelse påkrævet.
Medlemsstaterne sikrer, at ligestillingsorganet kan anlægge retssager i eget navn,
navnlig med henblik på at imødegå strukturel og systematisk forskelsbehandling i
sager, der udvælges af ligestillingsorganet på grund af deres antal, alvor eller behov
for juridisk afklaring.
Med undtagelse af de sager, der er omhandlet i stk. 2, litra a) og b), sikrer
medlemsstaterne, at ligestillingsorganet ikke fremlægger bevismateriale i retten, som
det har opnået ved udøvelsen af beføjelser i henhold til artikel 8, stk. 3.
Medlemsstaterne sikrer, at undersøgelser i henhold til artikel 8, stk. 2 og 4, ikke
indledes eller fortsættes, mens der verserer en retssag om samme sag.
Artikel 10
Retssikkerhedsgarantier
4.
5.
Medlemsstaterne sikrer, at de involverede fysiske og juridiske personers ret til forsvar
beskyttes behørigt i de procedurer, der er omhandlet i artikel 6, 7, 8 og 9. Medlemsstaterne
sikrer, at ligestillingsorganerne garanterer vidner og whistleblowere samt så vidt muligt
klagere fortrolighed.
De afgørelser, der er omhandlet i artikel 8, stk. 4, kan prøves ved domstolene i
overensstemmelse national ret.
Artikel 11
Adgang, tilgængelighed og tilpasninger i rimeligt omfang
1.
2.
3.
Medlemsstaterne sikrer lige adgang til ligestillingsorganernes tjenester og
publikationer for alle og sikrer, at der ikke er nogen hindringer for at indgive klager.
Medlemsstaterne sikrer, at ligestillingsorganerne yder alle deres tjenester gratis til
klagere i hele deres område, herunder i landdistrikter og fjerntliggende områder.
Medlemsstaterne sikrer tilgængelighed og sørger for tilpasninger i rimeligt omfang
for personer med handicap for at garantere dem lige adgang til alle
ligestillingsorganers tjenester og aktiviteter, herunder bistand til ofre,
klagebehandling, procedurer for forligsmæssig løsning af tvister, oplysninger og
publikationer samt aktiviteter til forebyggelse, fremme og bevidstgørelse.
Artikel 12
Samarbejde
Medlemsstaterne sikrer, at ligestillingsorganerne har indført passende mekanismer til inden
for deres respektive kompetenceområder at samarbejde med andre ligestillingsorganer i
DA
36
DA
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: To grund- og nærhedsnotater fra Kommissionen om direktiver om bindende standarder for ligestillingsorganer, fra beskæftigelsesministeren
samme medlemsstat og med relevante offentlige og private enheder, herunder
civilsamfundsorganisationer, på nationalt, regionalt og lokalt plan samt i andre medlemsstater
og på EU-plan og internationalt plan.
Artikel 13
Høring
Medlemsstaterne indfører gennemsigtige procedurer for at sikre, at regeringen og andre
offentlige institutioner rettidigt hører ligestillingsorganerne om lovgivning, politik,
procedurer, programmer og praksis vedrørende de rettigheder og forpligtelser, der følger af
direktiv 2006/54/EF og 2010/41/EU.
De sikrer, at ligestillingsorganerne har ret til at fremsætte henstillinger om disse spørgsmål, til
at offentliggøre dem og til at kræve feedback fra de berørte myndigheder.
Artikel 14
Dataindsamling og adgang til ligestillingsdata
1.
2.
Medlemsstaterne sikrer, at ligestillingsorganerne indsamler data om deres aktiviteter
med henblik på at udarbejde de rapporter, der er omhandlet i artikel 15, litra b) og c).
De indsamlede data opdeles efter de grunde og områder, der er omfattet af direktiv
2006/54/EF og 2010/41/EU, og i overensstemmelse med de indikatorer, der er
omhandlet i artikel 16. De indsamlede personoplysninger anonymiseres eller, hvis
det ikke er muligt, pseudonymiseres.
Medlemsstaterne sikrer, at ligestillingsorganerne kan få adgang til statistikker
vedrørende de rettigheder og forpligtelser, der følger af direktiv 2006/54/EF og
2010/41/EU, som indsamles af offentlige og private enheder, herunder offentlige
myndigheder, fagforeninger, virksomheder og civilsamfundsorganisationer, hvis de
finder, at sådanne statistikker er nødvendige for at foretage en samlet vurdering af
situationen med hensyn til forskelsbehandling i medlemsstaten og for at udarbejde
den rapport, der er omhandlet i artikel 15, litra c).
Medlemsstaterne giver ligestillingsorganerne mulighed for at fremsætte henstillinger
om, hvilke data der skal indsamles i forbindelse med de rettigheder og forpligtelser,
der følger af direktiv 2006/54/EF og 2010/41/EU, til offentlige og private enheder,
herunder
offentlige
myndigheder,
fagforeninger,
virksomheder
og
civilsamfundsorganisationer. Medlemsstaterne giver også ligestillingsorganerne
mulighed for at spille en koordinerende rolle i indsamlingen af ligestillingsdata.
Medlemsstaterne sikrer, at ligestillingsorganerne kan gennemføre uafhængige
undersøgelser vedrørende forskelsbehandling.
Artikel 15
Rapporter og strategisk planlægning
Medlemsstaterne sikrer, at ligestillingsorganerne:
(a)
vedtager et flerårigt program med deres prioriteter og kommende aktiviteter,
herunder den strategi, der er omhandlet i artikel 5, litra b)
3.
4.
5.
DA
37
DA
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: To grund- og nærhedsnotater fra Kommissionen om direktiver om bindende standarder for ligestillingsorganer, fra beskæftigelsesministeren
(b)
(c)
udarbejder og offentliggør en årlig aktivitetsrapport, der omhandler deres årlige
budget, personale og regnskab
offentliggør en rapport med henstillinger mindst hvert fjerde år om situationen med
hensyn til ligebehandling og forskelsbehandling, herunder potentielle strukturelle
spørgsmål, i deres medlemsstat.
Artikel 16
Overvågning
1.
Kommissionen opstiller ved hjælp af en gennemførelsesretsakt en liste over fælles
indikatorer til måling af de praktiske virkninger af dette direktiv. Ved udarbejdelsen
af indikatorerne kan Kommissionen søge rådgivning hos Den Europæiske Unions
Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Det Europæiske Institut for Ligestilling
mellem Mænd og Kvinder. Disse indikatorer skal dække ligestillingsorganernes
ressourcer, uafhængige funktion, aktiviteter og effektivitet samt udviklingen i deres
mandat, beføjelser eller struktur og sikre, at de data, der indsamles på nationalt plan,
er sammenlignelige, objektive og pålidelige.
Senest [fem
år efter gennemførelsesdatoen]
og derefter hvert femte år forelægger
medlemsstaterne Kommissionen alle relevante oplysninger om dette direktivets
anvendelse, herunder data om dets praktiske virkninger, der er indsamlet på grundlag
af de indikatorer, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, og navnlig under
hensyntagen til de rapporter, der er udarbejdet af ligestillingsorganerne i henhold til
artikel 14, litra b) og c).
Kommissionen udarbejder en rapport om anvendelsen og de praktiske virkninger af
dette direktiv på grundlag af de i stk. 2 omhandlede oplysninger og yderligere
relevante data indsamlet på nationalt plan og EU-plan, navnlig fra interessenter, af
Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder og Det Europæiske
Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder.
Artikel 17
Minimumskrav
2.
3.
1.
2.
Medlemsstaterne kan indføre eller opretholde bestemmelser, der er gunstigere end de
minimumskrav, der er fastsat i dette direktiv.
Gennemførelsen af dette direktiv berettiger under ingen omstændigheder til at
forringe det eksisterende niveau af beskyttelse i medlemsstaterne mod
forskelsbehandling i spørgsmål, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 18
Behandling af personoplysninger
1.
2.
Medlemsstaterne sikrer, at ligestillingsorganer kun indsamler personoplysninger,
hvis det er nødvendigt for udførelsen af en opgave i henhold til dette direktiv.
Medlemsstaterne sikrer, at der er fastsat passende og specifikke foranstaltninger til
beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser, når
DA
38
DA
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 21: To grund- og nærhedsnotater fra Kommissionen om direktiver om bindende standarder for ligestillingsorganer, fra beskæftigelsesministeren
ligestillingsorganerne behandler særlige kategorier af personoplysninger, navnlig
oplysninger om race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap eller seksuel
orientering.
Artikel 19
Artikel 20 i direktiv 2006/54/EF og artikel 11 i direktiv 2010/41/EU udgår.
Henvisninger til organer til fremme af ligebehandling i disse artikler gælder som henvisninger
til de ligestillingsorganer, der er omhandlet i dette direktivs artikel 2.
Artikel 20
1.
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft
for at efterkomme dette direktiv inden den [18 måneder]. De underretter straks
Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette
direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning.
Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.
2.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale
retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 21
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 19 finder anvendelse fra den [datoen i artikel 20, stk. 1].
Artikel 22
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
DA
39
DA