Ligestillingsudvalget 2022-23 (2. samling)
LIU Alm.del Bilag 20
Offentligt
2657387_0001.png
REGISTRERING AF HADFORBRYDELSER
SKAL STYRKES
ANALYSENOTAT – JANUAR 2023
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 20: Publikation af 3/2-2023 fra Institut for Menneskerettigheder: "Registrering af hadforbrydelser skal styrkes"
2657387_0002.png
REGISTRERING AF HADFORBRYDELSER SKAL STYRKES
ANALYSENOTAT – JANUAR 2023
Forfatter:
Lumi Zuleta og Tinne Steffensen
Redaktion:
Morten Emmerik Wøldike
Ansvarlig:
Ligebehandlingschef Bjarke Oxlund
e-ISBN:
978-87-7570-138-4
Forsidefoto:
Jonas Smith, unsplash.com
Layout:
Michael Länger
© 2023 Institut for Menneskerettigheder
Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution
Wilders Plads 8 K
1403 København K
Telefon 32 69 88 88
www.menneskeret.dk
Denne publikation eller dele af den må reproduceres til ikkekommercielle formål
med tydelig angivelse af kilde.
Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger for
eksempel store typer, korte linje, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster.
Læs mere om tilgængelighed på:
www.menneskeret.dk/tilgaengelighed
2
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 20: Publikation af 3/2-2023 fra Institut for Menneskerettigheder: "Registrering af hadforbrydelser skal styrkes"
I dette notat gennemgår vi de udfordringer, der er med den uensartede statistik på
hadforbrydelsesområdet, hvor politiets registrering af hadforbrydelsessager samt ofres
anmeldelse af sager ikke svarer til de antal, som afdækkes i nationale undersøgelser.
1
På baggrund af tre hovedkilder til viden om omfanget af hadforbrydelser i Danmark –
henholdsvis offerundersøgelser fra Justitsministeriets Forskningskontor, Rigspolitiets
årsrapport om hadforbrydelser og Rigsadvokatens Praksisoversigt over overtrædelser
af sager vedrørende straffelovens § 266 b – belyses omfanget af hadforbrydelser i
Danmark. Datakilderne bruges også til at se på misforholdet mellem det estimerede
antal oplevede hadforbrydelser og antallet af registrerede hadforbrydelsessager
hos politiet. Desuden inddrages også eksisterende forskning på området til at belyse
anmeldelsestilbøjelighed.
OPSUMMERING
De eksisterende udfordringer med registrering og viden om omfanget af
hadforbrydelser opsummeres i følgende to punkter:
Mangelfuld registrering af hadforbrydelser
I den årlige offerundersøgelse fra Justitsministeriet angiver cirka 12.000 personer i
2020, at de har oplevet vold motiveret af had. Selvom offerundersøgelsen finder, at
ofre for hadmotiveret vold i lige så høj grad som andre voldsofre anmelder episoden til
politiet, registrerede politiet i 2020 blot 635 hadforbrydelsessager, der omfatter både
hadtale, vold, trusler, hærværk mv. Dette tal burde reelt være syv gange så højt, idet
anmeldelseshyppigheden ligger på cirka 35 procent for voldsforbrydelser.
2
Det lave
antal registrerede hadforbrydelser kan skyldes, at politiet ikke har pligt til at registrere,
hvorvidt ofret selv oplever at have været udsat for en hadforbrydelse ved anmeldelse.
Der er derfor risiko for, at adskillige sager registreres som almindelige forbrydelser
uden hadmotiv.
Manglende oversigt over domme og gerninger
Der findes ingen samlet viden om, hvor mange personer der årligt dømmes for
en hadforbrydelse i Danmark, eller hvilken vægt hadmotivet tillægges i forhold til
strafudmålingen i dommene. Der mangler med andre ord viden om, hvad der i Danmark
skal til, for at en sag om en mulig hadforbrydelse fører til dom. Det skyldes blandt andet,
at de sager, hvor der er dømt for hadforbrydelser som en strafskærpende omstændighed,
jf. straffelovens § 81, nr. 6, ikke opgøres. Der findes udelukkende opgørelser over
eksisterende retspraksis i forhold til hadefulde ytringer (straffelovens § 266 b).
ANBEFALINGER
Det er vigtigt, at lovgivningen om hadforbrydelser håndhæves effektivt, så ofre for
hadforbrydelser ikke mister tillid til retssystemet. Endvidere bør politiet sikre en
effektiv registrering, så statistik på området bliver retvisende. Det vil også bevirke, at
ofre vil opleve, at deres anmeldelse nytter.
3
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 20: Publikation af 3/2-2023 fra Institut for Menneskerettigheder: "Registrering af hadforbrydelser skal styrkes"
2657387_0004.png
Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor, at:
•
•
•
Rigspolitiet får pligt til at registrere en sag som en potentiel hadforbrydelse, når en
forurettet anmelder en sag som en hadforbrydelse.
Rigspolitiet sikrer, at borgeren ved anmeldelse får kvittering for, at der er mistanke
om en hadforbrydelse.
Rigsadvokaten publicerer en praksisoversigt over anvendelsen af straffelovens § 81,
nr. 6 (strafskærpende omstændighed), i lighed med den praksisoversigt, der i dag
publiceres om straffelovens § 266 b (hadefulde ytringer).
Justitsministeriet fremmer anmeldelse af hadforbrydelser, blandt andet gennem
en landsdækkende oplysningsindsats rettet mod civilsamfundet, med henblik på at
øge viden om hadforbrydelser samt ofrenes rettigheder og klagemuligheder.
•
HADFORBRYDELSER I DANMARK
Hadforbrydelser kan komme til udtryk som blandt andet vold, hærværk, tyveri og
hadefulde ytringer. Det er kriminelle handlinger, der er motiveret af fordomme
eller had mod personer på grund af ofrets religion, etnicitet, seksuelle orientering,
kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller handicap, og det er det såkaldte
hadmotiv, der kendetegner en hadforbrydelse. Justitsministeriets offerundersøgelser
skønner på baggrund af selvrapporterede oplevelser, at hver femte voldsforbrydelse i
Danmark er en hadforbrydelse.
3
DET SIGER STRAFFELOVEN
Hadforbrydelser, jf. § 81, nr. 6:
”Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som skærpende
omstændighed, at gerningen helt eller delvis har baggrund i andres etniske oprindelse,
tro, handicap, seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller
lignende.”
Hadefulde ytringer, jf. § 266 b, stk. 1:
”Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter
udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes
eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse
eller tro eller sit handicap eller på grund af den pågældende gruppes seksuelle
orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, straffes med bøde eller
fængsel indtil 2 år.”
Kilde: Lovbekendtgørelse 2021-09-20 nr. 1851. Straffeloven.
4
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 20: Publikation af 3/2-2023 fra Institut for Menneskerettigheder: "Registrering af hadforbrydelser skal styrkes"
2657387_0005.png
MANGELFULD REGISTRERING AF HADFORBRYDELSER
En hadforbrydelse består af to strafbare elementer: en strafbar handling samt et
hadmotiv. I relation til kriminelle handlinger som vold, trusler, hærværk mv. er der tale
om en hadforbrydelse, hvis handlingen sker på baggrund af fordomme eller had mod
personer på grund af ofrets religion, etnicitet, seksuelle orientering, kønsidentitet,
kønsudtryk, kønskarakteristika eller handicap. Hvis det er tilfældet, vil hadmotivet
indgå som en skærpende omstændighed ved udmåling af straffen for den kriminelle
handling. Som udgangspunkt skal alle sager om hadforbrydelser påføres en søgenøgle
i politiets systemer (POLSAS), så det er muligt at fremsøge sager om hadforbrydelser.
Der er dog ikke noget fastsat krav om, hvornår en sag påføres en søgenøgle. Det
kan enten ske i forbindelse med anmeldelse, eller den kan tilknyttes sagen senere
i forbindelse med den videre efterforskning, hvis efterforskningen indikerer et
hadmotiv. Det er også muligt at ændre markeringen af, hvorvidt der er indikation på en
hadforbrydelse, hvis efterforskningen frembringer nye beviser.
4
For at kunne overvåge området og trække data om sager vedrørende straffelovens § 81,
nr. 6., registrerer politiet manuelt i POLSAS, når domstolene skærper straffen i medfør
af straffelovens § 81, nr. 6. Hensigten er ifølge Rigsadvokaten at kunne tilvejebringe
data om disse sager, men da data baserer sig på manuelle indtastninger, vil der være en
vis usikkerhed forbundet med disse.
5
PRAKSIS FRA ENGLAND OG SVERIGE
I England registreres en forbrydelse som en hadforbrydelse, hvis ofret eller enhver
anden [”any other person”] oplever, at de selv eller en anden er blevet udsat for en
forbrydelse på grund af had eller fjendtlighed, som skyldes ofrets race, religion,
seksuelle orientering, handicap eller transkønnethed. Forbrydelsen registreres eller
markeres [”flagging”] herefter som en hadforbrydelse i politiets systemer.
For at efterforske en anmeldelse som en hadforbrydelse skal efterforskere levere
beviser, der påviser forbrydelsens fjendtlige eller hadefulde element. Hvis dette ikke
lader sig gøre, vil sigtelsen for en hadforbrydelse frafalde. Hvis sagen ikke efterforskes
som en hadforbrydelse, vil markeringen dog forblive på sagen, medmindre
markeringen er tilføjet ved en fejl, eller hvis ofret eller den person, der opfattede
fjendtligheden eller hadet, ændrer opfattelse baseret på nye oplysninger.
6
I Sverige skal politiet, i forbindelse med at der optages rapport ved anmeldelse,
angive, hvorvidt der kan være tale om en potentiel hadforbrydelse. I 2020 blev 6.301
sager registreret som en hadforbrydelse, og efterfølgende blev der i 54 % af sagerne
identificeret et hadmotiv. Selv når man korrigerer for befolkningernes størrelse,
registreres der betydeligt flere hadforbrydelser i Sverige end i Danmark.
7
5
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 20: Publikation af 3/2-2023 fra Institut for Menneskerettigheder: "Registrering af hadforbrydelser skal styrkes"
OFRES ANMELDELSE AF HADFORBRYDELSER
Institut for Menneskerettigheder udgav i august 2022 en undersøgelse, hvori flere
minoritetspersoner, der har været udsat for had og hadforbrydelser, giver udtryk for,
at de anser det for helt centralt for deres anmeldelse, at det vil komme til at indgå i
statistikken på området.
8
De fremhæver statistikken som en motivation for at anmelde
en hadforbrydelse, mens de omvendt siger, at det nager dem, hvis de ikke har anmeldt
hændelsen. Derfor kan det skabe mistillid til politiet, hvis politiet ikke registrerer en sag
som en hadforbrydelse i de tilfælde, hvor ofret har oplevet, at der var et hadmotiv.
En hadforbrydelse bliver kun registreret hos politiet, hvis hændelsen i første omgang
bliver anmeldt til politiet. Der kan være mange grunde til, at ofre ikke anmelder
hadforbrydelser. Selvom Justitsministeriet vurderer, at ofre for voldelige hadforbrydelser
i lige så høj grad som ofre for andre voldsforbrydelser indgiver anmeldelse, så afspejles
dette ikke i politiets officielle registrering. Det kan tænkes, at der i flere tilfælde er sager,
som registreres som en almindelig voldssag af politiet fremfor som en hadforbrydelse,
hvorfor sagen ikke vil fremgå af statistikkerne som en hadforbrydelse.
Undersøgelser af – og vidnesbyrd om – minoriteters villighed til at anmelde en
hadforbrydelse til politiet tyder på, at mange finder det tidskrævende og nytteløst
at anmelde hændelser, mens andre siger, at hadforbrydelser forekommer så ofte, at
de ikke kan overskue at anmelde dem. Manglende tillid til politiet indgår også som
begrundelse for ikke at anmelde en hadforbrydelse.
9
Det kan for eksempel være ud
fra en forventning om ikke at blive taget seriøst eller på baggrund af en frygt for, at
politiet vil mistænkeliggøre ofrene fremfor at hjælpe. For flere minoritetspersoner
kan denne manglende tiltro og tillid til politiet hænge sammen med tidligere negative
oplevelser med politiet. Instituttets undersøgelse fra 2022 giver således eksempler
på, at minoritetspersoner, der har oplevet og anmeldt en hadforbrydelse, har haft
dårlige erfaringer i mødet med politiet og derfor frygter at genopleve eller forstærke
en stigmatiserende følelse.
10
Der findes ingen systematiske danske undersøgelser af ofres oplevelse med at
anmelde en hadforbrydelse til politiet og den efterfølgende proces i retssystemet.
Hadforbrydelser registreres heller ikke hos politiet, hvis hverken politiet eller ofrene
selv ved, at der eksisterer en særlig beskyttelse i loven. Inden for de seneste år er
lovgivningen på området blevet udvidet til også at beskytte mennesker med handicap
(gældende pr. 1. maj 2021) og omfatte hadmotiverede forbrydelser, der er målrettet
en persons kønsudtryk, kønsidentitet eller kønskarakteristika (gældende pr. 1. januar
2022). Kendskab til lovgivning og rettigheder blandt politifolk og minoritetspersoner
er imidlertid en forudsætning for, at lovgivningen kan få effekt og få flere til at anmelde
hadforbrydelser.
UENSARTEDE TAL FOR OMFANG AF HADFORBRYDELSER
Der findes i dag tre hovedkilder til viden om omfanget af hadforbrydelser i Danmark:
Justitsministeriets Forskningskontors offerundersøgelser, Rigspolitiets årsrapport
om hadforbrydelser og Rigsadvokatens Praksisoversigt over anvendelse af
straffelovens § 266 b.
6
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 20: Publikation af 3/2-2023 fra Institut for Menneskerettigheder: "Registrering af hadforbrydelser skal styrkes"
2657387_0007.png
De tre kilder giver mulighed for at belyse omfanget af hadforbrydelser i Danmark,
men disse datakilder viser også, at der er et misforhold mellem det estimerede antal,
oplevede hadforbrydelser og antallet af registrerede hadforbrydelsessager hos politiet.
Tabel 1 viser, hvilken type data de forskellige kilder indeholder.
TABEL 1: KILDER TIL VIDEN OM OMFANG AF HADFORBRYDELSER I DANMARK.
Kilde
Justitsministeriets
offerundersøgelse
Type af data
Selvrapporterede oplevelser
(stikprøve på cirka 25.000
danskere)
Registrerede sager og
sigtelser i POLSAS (politiets
sagssystem)
Domspraksis ved domstolene,
beskrivelse af domme
Omfatter
Hadforbrydelser (alene
vold og hærværk) og
hadefulde ytringer (alene
på internetter)
Hadforbrydelser og hadefulde
ytringer
Hadefulde ytringer
Rigspolitiet
Rigsadvokaten
I dette notat har vi fokus på hadforbrydelser som strafskærpende omstændighed
(straffelovens § 81, nr. 6), men da hadefulde ytringer optræder som en del af den
samlede årlige statistik over hadforbrydelser, vil vi i dette afsnit også inddrage tal for
omfanget af hadefulde ytringer, jf. straffelovens § 266 b.
Justitsministeriets Forskningskontor udgiver årligt en offerundersøgelse, hvor cirka
25.000 tilfældigt udtrukne danskere er blevet spurgt ind til deres oplevelser med
kriminalitet i det seneste år. I 2020 har ca. 13.000 personer besvaret spørgeskemaet.
11
Tallene fra offerundersøgelsen er baseret på selvrapportering og danskernes egne
oplevelser med at være ofre for kriminalitet. Respondenternes oplevelse er ikke
nødvendigvis i overensstemmelse med den juridiske afgrænsning af kriminalitet.
Det samme gælder spørgsmålsformuleringen om, hvorvidt man har været udsat for
hadefulde ytringer online, som ikke er direkte baseret på en strafferetlig afgrænsning
af hadefulde ytringer. Det må derfor formodes, at det for en del af oplevelserne ikke vil
være muligt at rejse en sigtelse, fordi handlingen ikke er ulovlig. Det ændrer dog ikke
ved den subjektive oplevelse.
Ud over Justitsministeriets rapport udgiver Rigspolitiet årligt en årsrapport, som opgør
omfanget af registrerede hadforbrydelser, inklusive hadefulde ytringer på baggrund
af anmeldelser.
12
Rigsadvokaten samler i sin praksisoversigt over hadforbrydelser
(alene straffelovens § 266 b) løbende information om afsagte domme, bødeforlæg og
frifindende domme fra år 2000 og frem.
Tabel 2 viser de tilgængelige tal fra 2020 for omfanget af hadforbrydelser, inklusive
hadefulde ytringer, der opleves, registreres, sigtes og dømmes i Danmark.
7
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 20: Publikation af 3/2-2023 fra Institut for Menneskerettigheder: "Registrering af hadforbrydelser skal styrkes"
2657387_0008.png
TABEL 2: OMFANG AF OFRE, REGISTREREDE SAGER, SIGTELSER OG DOMME I
2020.
De steder, hvor der ikke findes tal, er markeret med ”uvist”.
Fra oplevet hændelse
til dom
Ofre
(selvrapporteret)
1
Ofre, der har anmeldt
(selvrapporteret)
1
Hadforbrydelser
(§ 81, nr. 6)
11.900
(8.300 - 15.100)
(alene vold)
Uvist.
Vurderet anmeldelses-
tilbøjelighed i 2008-2020 for
racistisk motiveret vold og vold
målrettet seksuel orientering er
hhv. 36 % og 34 %
13
Uvist
14
85
Hadefulde ytringer
(§ 266 b)
21.100
(16.000 - 26.000)
(alene på internettet)
Uvist
I alt
Uvist
4
Uvist
Registrerede sager
hos politiet
2
Registrerede sager,
hvor der er rejst
sigtelser
2
Domme
3
1
122
56
635
141
Uvist
11
Uvist
Justitsministeriets Forskningskontor (2021).
2
Rigspolitiet (2021), side 22.
3
Gennemgang af Rigsadvokatens Praksisoversigt (2022).
4
De to tal for henholdsvis
hadforbrydelser og hadefulde ytringer er ikke lagt sammen i offerundersøgelserne,
hvorfor vi heller ikke gør det her. Der kan være respondenter, der for eksempel har
oplevet begge dele.
Som illustreret i tabel 2 er viden om omfanget af hadforbrydelser, herunder viden
om forløbet fra et offer oplever en hadforbrydelse, til der falder dom, præget af
forskelligartede kilder, uensartede metoder til opgørelse og manglende systematisk
indsamling af data. Tallene for selvrapporterede hændelser er desuden præget af en
vis usikkerhed, da offerundersøgelserne baserer sig på stikprøver. Konfidensintervallet,
som er det interval, som estimatet med 95 % sikkerhed falder ind under, er vist i
parentes.
På trods af disse forbehold viser tallene en meget stor diskrepans mellem antallet af
oplevede hændelser baseret på de selvrapporterede svar (øverst i tabellen) og antallet
af sager, hvor der falder dom (nederst i tabellen).
Vi kan ikke vide, hvad der er årsag til denne bemærkelsesværdigt store forskel mellem
oplevede hadforbrydelser og hadforbrydelsessager registreret hos politiet. Der kan
være tale om, at en del ofre slet ikke anmelder episoden til politiet, eller at hadmotivet
ikke inddrages i anmeldelsen. Det kan også tænkes, at der i mange af sagerne dømmes
for vold mm., men at hadmotivet kan være svært at slå fast, og at sagen dermed ikke
bliver registreret som en hadforbrydelse.
8
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 20: Publikation af 3/2-2023 fra Institut for Menneskerettigheder: "Registrering af hadforbrydelser skal styrkes"
2657387_0009.png
NYESTE TAL FRA RIGSPOLITIET
I januar 2023 offentliggjorde Rigspolitiet sin seneste årsrapport om hadforbrydelser
med tal fra 2021. Disse viser, at politiet i 2021 registrerede 521 hadforbrydelser på
tværs af motivgrunde. Det er et fald på 18 % fra de 635 i 2020 (som vist i tabel 2) og
peger igen både på mangelfuld registrering og en faldende anmeldelsestilbøjelighed
blandt de udsatte grupper. Her er det værd at bemærke, at der fra 2020 til 2021 er
en stigning på 29 % i antallet af registrerede hadforbrydelser mod LGBT+-personer.
Samtidig er der et markant fald i antallet af registrerede hadforbrydelser med et
racistisk hadmotiv på 29 % fra 2020 til 2021. Alligevel udgør hadforbrydelser med et
racistisk motiv stadig halvdelen af de registrerede hadforbrydelser i 2021 (49 %).
15
Når de nyeste tal ikke inddrages yderligere i dette notat, skyldes det, at de øvrige
datakilder, vi sammenligner med, indeholder data fra 2020, hvorfor vi tilsvarende
vælger at gøre brug af Rigspolitiets tal for hadforbrydelser fra 2020.
KONKLUSION
Dette notat gennemgår og sammenholder de tre primære hovedkilder, der
findes, til viden om omfanget af hadforbrydelser i Danmark. Det drejer sig om
offerundersøgelser fra Justitsministeriets Forskningskontor, Rigspolitiets årsrapport
om hadforbrydelser og Rigsadvokatens Praksisoversigt over overtrædelser af
sager vedrørende straffelovens § 266 b. Der er tale om tre meget forskellige
opgørelser. Desuden inddrages også eksisterende forskning på området til at belyse
anmeldelsestilbøjelighed.
Selvom sammenligning af de tre hovedkilder kan synes vanskelig, er det de eneste
offentligt tilgængelige data, der eksisterer på området, og på trods af at der er tale om
forskellige måder at opgøre sagerne på, så tegner der sig et klart billede i relation til
anmeldelse og registrering af hadforbrydelser.
Som påvist i analysen er der stor forskel på omfanget af oplevede hadforbrydelser og
antallet af sager, der registreres i politiets systemer. Den store forskel kan tyde på, at
politiets praksis vedrørende registrering af hadforbrydelser er utilstrækkelig, og at det i
dag er vanskeligt at få et retvisende billede af det egentlige omfang af hadforbrydelser
i Danmark. Samtidig bør det også give anledning til at sætte fokus på den lave
anmeldelsesfrekvens blandt ofre for hadforbrydelser.
Hvad angår omfanget af domme, eksisterer der ikke en samlet oversigt over
domspraksis, hvilket gør det svært at vide, hvordan hadforbrydelser håndteres i
retssystemet, og hvad der skal til for at løfte bevisbyrden. En effektiv registrering i
kombination med offentliggørelse af domme er både central for bekæmpelsen af
hadforbrydelser og for ofres tillid til retssystemet.
9
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 20: Publikation af 3/2-2023 fra Institut for Menneskerettigheder: "Registrering af hadforbrydelser skal styrkes"
2657387_0010.png
SLUTNOTER
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Notatet har været sendt i høring hos Rigsadvokaten, Rigspolitiet samt
Justitsministeriets Forskningskontor. Alle høringsparter har afgivet høringssvar,
hvoraf dele efterfølgende er indarbejdet i notatet.
Justitsministeriets Forskningskontor (2021). Udsathed for vold og andre former
for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2020, s. 80. Tilgængelig via:
https://
www.justitsministeriet.dk/wp-content/uploads/2021/12/Udsathed-for-vold-og-
andre-former-for-kriminalitet.-Offerundersoegelserne-2005-2020-WT.pdf
Det svarer til et anslået antal på 11.900 personer. Tallet er forbundet med en
vis usikkerhed. Konfidensintervallet (95 %) er 8.300-15.100. Justitsministeriets
Forskningskontor (2021). Udsathed for vold og andre former for kriminalitet.
Offerundersøgelserne 2005-2020.
Svar fra Rigspolitiet vedrørende registrering af hadforbrydelser af 23. maj 2022 til
Institut for Menneskerettigheder.
Høringssvar fra Rigsadvokaten pr. 8. august 2022. Heraf fremgår det blandt andet,
at Rigsadvokaten siden september 2020 har anmodet politikredsene om manuelt
at registrere i POLSAS, når domstolene skærper straffen i medfør af straffelovens
§ 81, nr. 6. Der har tidligere været etableret en midlertidig indberetningsordning
for sager om anvendelse af straffelovens § 81, nr. 6, og hadforbrydelser har været
udpeget som et såkaldt anklagerfagligt fokusområde i retspraksis fra 2016 til
2018. Initiativerne viste imidlertid, at der blev forelagt meget få sager. Det har
derfor været vanskeligt at udlede noget generelt om omfanget af sager med
hadmotiv eller karakteren af disse sager. Spørgsmålet om at indføre en permanent
indberetningsordning for sager vedrørende straffelovens § 81, nr. 6, har været
overvejet, men der er for nuværende ikke planer om at etablere en sådan ordning.
https://www.college.police.uk/app/major-investigation-and-public-protection/
hate-crime/responding-hate
https://bra.se/bra-in-english/home/publications/archive/publications/2021-12-
08-hate-crimes-reported-to-the-police-in-2020.html
Institut for Menneskerettigheder (2022). Had mod minoriteter. Fortællinger om
had i hverdagen. Tilgængelig via:
www.menneskeret.dk/had-mod-minoriteter
Institut for Menneskerettigheder (2022). Had mod minoriteter. Fortællinger om
had i hverdagen. Tilgængelig via:
www.menneskeret.dk/had-mod-minoriteter
FRA – European Union Agency for Fundamental Rights (2021). Encouraging hate
crime reporting. The role of law enforcement and other authorities. Tilgængelig
via:
https://fra.europa.eu/sites/default/files/fra_uploads/fra-2021-hate-crime-
reporting_en.pdf
COWI (2025). Kortlægning af hadforbrydelser i Danmark. Tilgængelig via:
https://
uim.dk/media/9308/kortlaegning-af-hadforbrydelser-i-danmark.pdf
Institut for Menneskerettigheder (2011). Hadforbrydelser i Danmark. Vejen
til effektiv beskyttelse. Tilgængelig via:
https://menneskeret.dk/udgivelser/
hadforbrydelser-danmark-vejen-effektiv-beskyttelse
Lev og Lad Leve (2021). Stop hadet Nu. 1000 eksempler på had og hvordan vi
stopper det. Tilgængelig via:
https://www.stophadet.nu/
10
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 20: Publikation af 3/2-2023 fra Institut for Menneskerettigheder: "Registrering af hadforbrydelser skal styrkes"
2657387_0011.png
10 Institut for Menneskerettigheder (2022). Had mod minoriteter. Fortællinger om
had i hverdagen. Tilgængelig via:
www.menneskeret.dk/had-mod-minoriteter
11 Respondenterne er spurgt ind til oplevelser det seneste år, hvorfor en del af
oplevelserne vil være fra 2019. Det gælder generelt for offerundersøgelserne, at en
del af hændelserne vil falde i året før besvarelsesåret. Respondenterne er spurgt
ind til, om de i løbet af det seneste år har været udsat for vold, som de vurderede,
var motiveret af racisme eller modstand mod deres religion, seksuelle orientering
eller kønsidentitet, samt om de inden for det seneste år har været udsat for
hadefulde ytringer på internettet, som indeholdt trusler eller var nedværdigende.
Justitsministeriets Forskningskontor (2021). Udsathed for vold og andre former for
kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2020, s. 11-13. Tilgængelig via:
https://
www.justitsministeriet.dk/wp-content/uploads/2021/12/Udsathed-for-vold-og-
andre-former-for-kriminalitet.-Offerundersoegelserne-2005-2020-WT.pdf
12 Rigspolitiet, Nationalt Forebyggelsescenter (november 2021). Hadforbrydelser
i 2020. Rigspolitiets årsrapport vedrørende hadforbrydelser. Tilgængelig via:
https://politi.dk/-/media/mediefiler/landsdaekkende-dokumenter/statistikker/
hadforbrydelser/hadforbrydelser-2020.pdf
13 Estimeret på baggrund af andelen, der svarer, at de har anmeldt hændelsen,
at de har oplevet at være udsat for vold, og at hændelsen ”helt sikkert”
var en hadforbrydelse. Ifølge Justitsministeriets offerundersøgelser er
anmeldelseshyppigheden i 2008-2020 36 % for racistisk motiveret vold og 34
% for vold målrettet seksuel orientering og kønsidentitet. Tallene for oplevede
hadforbrydelser i 2020 inkluderer også hadforbrydelser motiveret af ofrets religion.
Den samlede andel, der svarer, at de har anmeldt oplevelsen, er dermed et sted
mellem 4.046 (0,34 x 11.900) og 4.384 (0,36 x 11.900). Kilde: Justitsministeriets
Forskningskontor (2021). Udsathed for vold og andre former for kriminalitet.
Offerundersøgelserne 2005-2020, s. 80. Tilgængelig via:
https://www.
justitsministeriet.dk/wp-content/uploads/2021/12/Udsathed-for-vold-og-andre-
former-for-kriminalitet.-Offerundersoegelserne-2005-2020-WT.pdf
14 Det er ikke muligt at identificere dette antal, da det ikke fremgår af Rigspolitiets
årsrapport om hadforbrydelser.
11
 LIU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 20: Publikation af 3/2-2023 fra Institut for Menneskerettigheder: "Registrering af hadforbrydelser skal styrkes"
2657387_0012.png