Ligestillingsudvalget 2022-23 (2. samling)
LIU Alm.del Bilag 2
Offentligt
2643004_0001.png
Fra:
Morten Emmerik Wøldike [mailto:[email protected]]
Sendt:
22. november 2022 11:26
Til:
Katinka Villemoes <[email protected]>; LIU | Ligestillingsudvalget <[email protected]>; Charlotte
Avnsted-Vilman <[email protected]>
Cc:
Sinja Laursen <[email protected]>
Emne:
Ny analyse fra Institut for Menneskerettigheder: Alle voldsudsatte bør have lige ret til
krisecenterplads, psykologhjælp og støtte til medfølgende børn
Kære Katinka og Charlotte
Ligestillingsudvalget og Social- og Ældreudvalget
Til orientering fremsendes en ny
analyse
”Alle voldsudsatte bør have lige ret til krisecenterplads,
psykologhjælp og støtte til medfølgende børn”, som jeg håber, I vil rundsende til Folketingets
Ligestillingsudvalg og Social- og ældreudvalget.
I Danmark er der mange flere kvinder end mænd udsættes hvert år for vold i nære relationer. Det
estimeres, at der i befolkningen er cirka 82.000 Kvinder og cirka 43.000 Mænd, som årligt bliver udsat for
partnervold. Det er især kvinder, der har behov for en krisecenterplads, og i 2021 tog 3.094 Kvinder ophold
på et kvindekrisecenter. Et nyt estimat tyder dog på, at omkring 400 mænd årligt tager ophold på
herberger, fordi de er udsat for vold i nære relationer.
Tilbud om krisecenterplads og psykologhjælp efter servicelovens § 109 omfatter alene kvinder og deres
medfølgende børn. Mænd kan få ophold på herberger, hvis de er udsat for vold i nære relationer efter
servicelovens § 110, dog uden mulighed for at medbringe børn eller få psykologhjælp. LGBT+-personer, der
juridisk set er mænd, har som udgangspunkt heller ikke de samme rettigheder som kvinder.
Institut for menneskerettigheder vurderer, at alle voldsudsatte personer bør have lige ret til specialiseret
krisecenterplads, psykologhjælp, omsorg, støtte og psykologhjælp til eventuelle medfølgende børn.
På den baggrund anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at Social- og Ældreministeriet tager initiativ til
at ændre servicelovens bestemmelser om vold i nære relationer og partnervold på følgende måde:
Alle voldsudsatte bør have ret til specialiseret krisecenterplads, specialiseret psykologhjælp samt
omsorg, støtte og psykologhjælp til eventuelle medfølgende børn.
Krisecentre for kvinder, mænd og LGBT+-personer skal indrettes på en måde, hvor der tages
hensyn til den enkelte voldsudsattes behov, herunder muligheden for fysisk adskillelse på baggrund
af køn, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika.
Der bør ikke ske en forringelse af voldsudsatte kvinders rettigheder i forhold til deres nuværende
rettigheder efter serviceloven, da kvinder er mere udsatte, når det gælder vold i nære relationer.
Vi anbefaler desuden, at der tilvejebringes mere viden om både mænds og LGBT+-personers udsathed for
vold i nære relationer.
På forhånd mange tak.
Bedste hilsener
Morten
MORTEN EMMERIK WØLDIKE
SOCIOLOG OG LEDER AF TEAM KØN OG LGBT+
LIGEBEHANDLINGSAFDELINGEN
WILDERS PLADS 8K | DK-1403 KØBENHAVN K
TELEFON +45 91325764
TWITTER: @MEW1307
[email protected]
MENNESKERET.DK |
HUMANRIGHTS.DK