Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
KUU Alm.del Bilag 87
Offentligt
2704989_0001.png
KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
KUU Alm.del - Bilag 87
WWW.KUM.DK
Offentligt
KULTURPOLITISK REDEGØRELSE
Kulturministeriets departement
KULTURPOLITISK REDEGØRELSE
KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
Foto: Unsplash
1
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Orientering til udvalget og Kulturpolitisk redegørelse, fra kulturministeren
2704989_0002.png
Redegørelse nr. R X (dd/md 2023)
Skriftlig redegørelse
Folketinget 2022-23
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget).
Kulturpolitisk redegørelse
(Redegørelse nr. R X)
Kulturministeren
(Jakob Engel-Schmidt)
KULTURPOLITISK REDEGØRELSE
KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
2
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Orientering til udvalget og Kulturpolitisk redegørelse, fra kulturministeren
2704989_0003.png
INDHOLD
1. FORORD
...........................................................................................................................................
4
2. DANSKERNES KULTURFORBRUG
....................................................................................
6
3. KULTURENS ØKONOMI
.......................................................................................................
12
3.1. Offentlige bevillinger.......................................................................................................12
3.2. Kulturerhvervenes betydning for dansk økonomi ..............................................15
4. DE ENKELTE KULTUROMRÅDER
...................................................................................
21
4.1. Kulturarv .................................................................................................................................21
4.2. Idræt, foreningsliv og folkeoplysning.......................................................................24
4.3. Kunst ........................................................................................................................................27
4.4. Medier og film .....................................................................................................................34
4.5. Tech ...........................................................................................................................................37
4.6. Ophavsret ...............................................................................................................................38
4.7. Dansk kultur internationalt...........................................................................................40
AFSLUTNING
..................................................................................................................................
41
KULTURPOLITISK REDEGØRELSE
KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
3
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Orientering til udvalget og Kulturpolitisk redegørelse, fra kulturministeren
2704989_0004.png
FORORD
Det er 25 år siden, at der sidst blev lavet en kulturpolitisk redegørelse. Verden har
ændret sig meget siden, og det er derfor på høje tid at gøre status for det danske kultur-
liv. Det sker med en krig i Europa som bagtæppe og i efterdønningerne af corona. Og
det sker i en virkelighed influeret af sociale medier og tech-giganter.
Vi har brug for en samlet kulturpolitik som modsvar og modvægt. Kulturen udfordrer
vores måde at tænke og se verden på samtidig med, at det binder os sammen som land
og folk. Det er den danske identitet og den fælles historie. Kulturlivet i bredeste betydning
– fra fodboldlandskampe over musikfestivaler til biblioteker og kunstmuseer – skaber
fælles oplevelser, understøtter vores udsyn og modvirker fordomme og snæversyn.
For kunst og kultur er det bærende fundament i et frit og demokratisk samfund.
Kunst og kultur er den diametrale modsætning til ensretning og sindelagskontrol. Det
er i kraft af vores fælles kulturarv og de erkendelser og indsigter, vi får i mødet med
kunst og kultur, at vi kan finde svar på, hvem vi er – både som individer og som folk.
Og det er når vi møder hinanden på tværs af f.eks. alder, geografi og uddannelsesmæssig
baggrund, at vi opnår fællesskab og forståelse. På den måde er kunst og kultur essentiel
for vores forudsætninger for at deltage i demokratiet, og afgørende for at vi bliver
forbundet som venner, familier og nation. I Danmark bygger kulturstøtten på
armslængdeprincippet. Det betyder, at politisk uafhængige instanser, fx et udvalg
foretager en faglig kvalitetsbedømmelse, når der forelægges ansøgninger om støtte til
kunstneriske projekter, eller når der træffes faglige beslutninger på offentligt støttede
kulturinstitutioner. Armslængdeprincippet er vigtigt, fordi det sikrer kunsten og kulturen
frihed til at udvikle sig på sine egne præmisser uden politisk indblanding. Princippet
kendes fra andre lande, bl.a. fra England, hvor man i 1945 oprettede Arts Council som
modtræk mod Nazi-Tysklands og Sovjetunionens brug af kunst til politiske formål.
Samtidig er dansk kunst og kultur med til at vise verden, hvem vi er som folk, og hvad
vores værdier er, f.eks. gennem en arkitektur, der efterspørges internationalt, fordi
den sætter det levede liv og fællesskabet i centrum, eller gennem film, tv-serier og
animation, der ses over hele verden og vinder internationale priser. Det danske kulturliv
er også med til at tiltrække turister til Danmark og virker derfor som lokomotiv for
f.eks. turistme- og hotel- og restaurationsbranchen.
Det frie, stærke, danske kulturliv er en del af mange danskeres hverdag. Kulturforbruget
er højt, og efter at have måttet undvære kulturlivet under corona er danskerne talstærkt
vendt tilbage til fodboldkampe, festivaller, biografer, teatre, spillesteder, museer,
biblioteker og foreningsliv.
Hvis Danmark fortsat skal have et stærkt kulturliv, skal vi kende de vilkår kulturlivet
arbejder indenfor. Vi har brug for viden om fødekæderne og om eventuelle barrierer,
der hindrer, at kunstnere, kulturfagfolk og sportsudøvere udfolder deres talent. Og vi
KULTURPOLITISK REDEGØRELSE
KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
4
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Orientering til udvalget og Kulturpolitisk redegørelse, fra kulturministeren
2704989_0005.png
har brug for at finde ud af, hvordan vi sikrer vilkårene for de uundværlige frivillige i
vores foreningsliv, så de ikke mister gejsten på grund af unødigt bureaukrati og papir-
arbejde.
Et stærkt kulturliv er essentielt for at bevare vores sammenhængskraft som land.
Den kulturpolitiske redegørelse angår derfor både udøvende kunstnere og aktører i det
danske kulturliv. Og den angår os alle som borgere i et frit vestligt demokrati.
KULTURPOLITISK REDEGØRELSE
KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
5
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Orientering til udvalget og Kulturpolitisk redegørelse, fra kulturministeren
2704989_0006.png
2. DANSKERNES KULTURFORBRUG
Kultur er et mangfoldigt begreb. Det kan være børns legekultur, fodboldkultur, trafik-
kultur, folkelig kultur og klassisk kultur, eller det kan være forbrug af nyheder, medier
og spil. Noget kultur bruges privat i hjemmet eller på farten, andet finder sted uden
for hjemmet f.eks. i foreningslivet eller på festivaller. I de 25 år der er gået siden den
sidste kulturpolitiske redegørelse har især digitaliseringen medført store ændringer i,
hvordan danskerne bruger kulturen. I 2004 var 43 procent af danskerne på internettet
hver dag, hvor det i dag er 92 procent
1
. Færre læser trykte aviser og låner bøger på
biblioteket
2
, mens mange i dag lytter til podcast og lydbøger
3
. Forbruget af film og
musik har også ændret sig. Hvor det tidligere i høj grad var baseret på CD’er eller
DVD’er, som kunne købes – eller lånes på biblioteket – bruges musik, film, nyheder og
Se hhv. Danskernes kultur- og
fritidsaktiviteter, AKF Forlag
2005, s. 117 og Index Danmark/
Gallup, helårsbase 2022.
Bemærk forskellige kilder.
2.
I 2010 læste 84 procent af
danskerne (12 år+) ugentligt en
trykt avis; i 2020 var tallet faldet
til 45 procent, jf. s. 27 i Skrevne
nyhedsmedier, Rapportering om
mediernes udvikling, Kulturmini-
steriet, 2021. Om fald i bibliote-
kernes fysiske udlån se afsnit
3.1. I 2022 læser 71 procent af
danskerne (12 år+) nyheder via
internettet (app/websites
m.m.), jf. Index Danmark/Gallup,
helårsbase 2022.
3.
I 2021 lyttede 30 procent af
danskerne (12 år+) til podcast
minimum ugentligt, jf. s. 4 Radio
og podcast - rapportering om
mediernes udvikling, 2023,
Kulturministeriet. 18 procent
lyttede til lydbøger minimum
ugentligt, jf. Index Danmark/
Gallup, helårsbase 2022
4.
I 2022 streamede 57 procent af
danskerne (12 år+) musik
minimum ugentligt, og 76
procent streamede film/serier/
tv/klip/ mv. minimum ugentligt,
jf. Index Danmark/Gallup,
helårsbase 2022.
5.
Se hhv. Se hhv. Danskernes
kultur- og fritidsaktiviteter, AKF
Forlag 2005, s. 117 og Index
Danmark/Gallup, helårsbase
2022. Bemærk forskellige kilder.
6.
Kilde: Danmarks Statistik BIO2:
Aktivitet i danske biografer efter
biograffilm/billetter og nationalitet
7.
Danmarks Statistik -
www.statistikbanken.dk/
KVUHYP02
1.
andet medieindhold i dag overvejende via digitale platforme
4
. Digitale spil/gaming er
også gået frem. Hvor det i 2004 var 10 procent af voksne danskere, der spillede spil
næsten hver uge, er tallet i dag 30 procent
5
. Samtidig er der andre kulturområder,
hvor danskernes forbrug er fastholdt på et mere stabilt niveau. F.eks. har antallet af
solgte biografbilletter i perioden 2002 - 2019 ligget på mellem 12 mio. og 14 mio. solgte
billetter med udsving i de enkelte år
6
.
I figur 1 vises danskernes brug i fjerde kvartal 2022 af kulturen i bred betydning med
aktiviteter som lytning til musik, læsning af skøn- eller faglitteratur, sening af film og
serier, deltagelse i frivilligt arbejde, besøg på museer eller overværelse af koncerter
eller teaterforestillinger. Danskerne er blevet spurgt til deres brug i de seneste tre
måneder.
FIGUR 1.
Deltagelse i kulturaktiviteter i de seneste tre måneder, andel af befolkningen (16 år+) i pct. 4.
kvt. 2022
Har lyttet til m usik
Har set film og serier
Har dyrket motion
Har overværet/lyttet til en sportsbegivenhed
Har læst el ler lyttet til skønlitterære bøger
Har læst el ler lyttet til faglitterære bøger
Har spillet digi tale spi l
Har opsøg t billedkunst
Har været (fysisk) på biblioteket
Har deltaget i fritidsaktiviteter
Har udført frivilligt arbejde
Har bru gt bibliotekets digitale tjenester
Har besøgt et m useum o. lign
Har været til rytmi sk og/eller klassisk koncert
Har været i biografen
Har overværet scenekunst i teatret, operaen m.m .
Har været til sportsbegivenhed som tilsku er
0
10
20
20
30
40
50
60
70
80
90
100
33
32
30
27
25
24
45
40
37
65
62
54
84
75
95
95
Kilde: Danmarks Statistik, Kulturvaneundersøgelsen - www.statistikbanken.dk/kvuhoved
Mest udbredt er lytning til musik eller sening af film og serier, som 95 procent har
deltaget i de seneste tre måneder. Dertil kommer, at 94 procent af danskerne (16 år+)
KULTURPOLITISK REDEGØRELSE
KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
6
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Orientering til udvalget og Kulturpolitisk redegørelse, fra kulturministeren
2704989_0007.png
i 4. kvartal 2022 så, læste eller lyttede til nyheder i løbet af en uge
7
. Blandt de mest
udbredte kulturaktiviteter uden for hjemmet er motion med 84 procent
8
og besøg på
biblioteket med 40 procent. Sammenlignet med andre europæiske lande viste en
opgørelse i 2015 fra Eurostat, at 85 procent af danskerne (16 år+) i løbet af et år deltog
i mindst én kulturel aktivitet udenfor hjemmet
9
, mens gennemsnittet for det øvrige
EU var på 63 procent
10
.
Syv ud af ti danskere over 16 år er i dag aktive kulturforbrugere uden for eget hjem.
Det fremgår af figur 2, som viser, at 71 procent inden for tre måneder enten har været
på bibliotek, på museum, i biograf eller til koncert eller scenekunst – eller til flere af
de fem aktiviteter vist i figuren.
FIGUR 2.
Deltagelse i en eller flere af fem udvalgte kulturaktiviteter uden for eget hjem,
andel af befolkningen (16 år+) 4. kvt. 2022
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Mindst én
ak tivitet
Ingen af de
fem aktiviteter
Biografen Rytmisk /klassisk Bibliotek
koncert
Museum
Scenekunst
71
40
29
25
27
30
24
Kilde: Danmarks Statistik, Kulturvaneundersøgelsen, særkørsel på grundlag af: www.statistikbanken.dk/kvuhoved
Danskerne bruger også kultur i eget hjem til bl.a. at læse nyheder, fag- eller skønlitteratur,
se film, serier, tv, gaming/spil eller digital aktivitet på biblioteket. Som det fremgår af
figur 3, har gruppen af aktive kulturforbrugere, der har deltaget i mindst én af de fem
tidligere omtalte kulturaktiviteter uden for eget hjem (biograf, koncert, bibliotek, museum
eller scenekunst), samtidig det højeste kulturforbrug inden for hjemmet.
Motion omfatter også aktiviteter
på egen hånd, herunder også
i hjemmet
9.
Defineret som overværelse af
live optræden, biografbesøg
eller besøg på kulturinstitution
eller mindesmærke, jf. https://
ec.europa.eu/eurostat/stati-
stics-explained/index.php?tit-
le=Culture_statistics_-_cultural_
participation#Cultural_partici-
pation_by_
10.
Nye tal fra Eurostat ventes
i efteråret 2023
8.
KULTURPOLITISK REDEGØRELSE
KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
7
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Orientering til udvalget og Kulturpolitisk redegørelse, fra kulturministeren
2704989_0008.png
FIGUR 3.
Deltagelse i udvalgte kulturaktiviteter i hjemmet efter deltagelse i fem kulturaktiviteter uden
for hjemmet (biografen, rytmisk/klassisk koncert, bibliotek, museer og scenekunst), andel af
befolkningen (16 år+) i pct. 4. kv. 2022
Hørt eller læst nyheder
45
Læs t skønlitteratur
39
62
48
57
54
65
74
90
97
95
Læs t faglitteratur
71
Spillet digitale spil
8
32
0
10
20
30
40
Brugt biblioteket digitalt
43
50
60
70
80
90
100
Ingen af de fem aktiviteter
Mindst én af de fem aktiviteter
Hele befolkningen
Kilde: Særkørsel på grundlag af Kulturvaneundersøgelsen - www.statistikbanken.dk/kvuhoved
Udviklingen i kulturforbruget har i de senere år været stabil, dog med en nedgang i 2020
som følge af corona, jf. figur 4. Som figuren viser, er publikum efter corona vendt til-
bage til sportsbegivenheder, teatre, biografer, spillesteder, museer og biblioteker mv.
Ligeledes melder idrættens hovedorganisationer om, at en nedgang i antal medlemmer
i 2020-2021 er vendt til fremgang med et samlet medlemstal på ca. 2,7 mio. i 2022,
hvilket er det højeste antal medlemmer nogensinde.
FIGUR 4.
Deltagelse i udvalgte kulturaktiviteter uden for hjemmet i de seneste tre måneder, andel af
befolkning (16 år+) i pct.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2019
2020
2021
2022
Sportsbegivenhed som
tilskuer
Museum
Scenekunst
Biografen
Rytmisk /klassisk koncert
Biblioteket
Kilde: Danmarks Statistik, Kulturvaneundersøgelsen - www.statistikbanken.dk/kvuhoved
KULTURPOLITISK REDEGØRELSE
KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
8
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Orientering til udvalget og Kulturpolitisk redegørelse, fra kulturministeren
2704989_0009.png
Nogle danskere bruger kulturen bredt, dvs. benytter flere forskellige kulturtilbud,
nogle har et begrænset kulturforbrug, og nogle foretrækker bestemte kulturformer
som f.eks. scenekunst, livesport, museer eller biblioteker. Fordelingen på de fem grupper
kan ses i figur 5. Som det fremgår, bruger en gruppe på 15 procent kulturen bredt,
mens en gruppe på 28 procent har et begrænset kulturforbrug. Tre grupper bruger
kulturen specialiseret på henholdsvis scenekunst/livesport, museer og billedkunst og
bibliotek. I gruppen med et bredt kulturforbrug er der flest med videregående uddannel-
ser og flest kvinder. I gruppen med et begrænset kulturforbrug er der flest mænd og
flest med grundskole som højest fuldførte uddannelse. Geografisk er der i de store
byer dvs. København og hovedstadskommunerne samt Aarhus, Aalborg og Odense en
højere andel af gruppen med bredt kulturforbrug, mens der omvendt er flere personer
fra landkommunerne, i gruppen med begrænset kulturforbrug. Forskellene i kultur-
forbruget mellem by og land er delvist drevet af forskellene i befolkningssammen-
sætningen. F.eks. er personer med en lang videregående uddannelse overrepræsenterede
i byerne, mens personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse er over-
repræsenterede på landet. De forskelle, der ses i den geografiske fordeling, er derfor
delvist et udtryk for uddannelsesforskelle mellem by og land.
11
FIGUR 5.
Kulturforbrug uden for hjemmet, 2018-2019 – opdelt efter bredt/begrænset/specialiseret, andel
af befolkningen (16 år+)
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Bredt k ulturforbrug Lavt kulturforbrug
Scenekunst og
livesport
Museer og
billedkunst
Bibliotek
Kilde: Danmarks Statistik, Kultur 2020/2021
Anm.: Datamaterialet er valgt for 2018-2019 for at få en generelt billede, der ikke er
påvirket at coronaepidemien i 2020-2021.
Som det fremgår af tabel 1, deltager borgere med en bachelor eller lang videregående
uddannelse i højere grad end gennemsnittet i de fleste målte kultur- og fritidsaktiviteter,
mens borgere med grundskoleuddannelse har et lavere forbrug end gennemsnittet.
11.
Se https://www.dst.dk/Site/
Dst/Udgivelser/GetPubFile.
aspx?id=46981&sid=kul-
tur2020_2021
KULTURPOLITISK REDEGØRELSE
KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
9
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Orientering til udvalget og Kulturpolitisk redegørelse, fra kulturministeren
2704989_0010.png
TABEL 1.
Deltagelse i kultur- og fritidsaktiviteter i de seneste tre måneder efter højst fuldførte uddannelse,
andel af befolkningen (16 år+) i pct. 2021
Kort- el. mellem-
lang videregå.
Bachelor el. lang
videregå.
97
30
98
28
59
79
85
51
52
50
91
73
19
34
38
43
32
Erhvervs- faglig
Grundskole/
uoplyst
Har set film og serier
Har været i biografen
Har lyttet til musik
Har været til rytmisk og/eller klassisk koncert
Har opsøgt billedkunst
Har læst eller lyttet til skønlitterære bøger
Har læst eller lyttet til faglitterære bøger
Har spillet digitale spil
Har været (fysisk) på biblioteket
Har brugt bibliotekets digitale tjenester
Har dyrket motion
Har overværet eller lyttet til en sportsbegivenhed
Har været til sportsbegivenhed som tilskuer
Har udført frivilligt arbejde
Har deltaget i fritidsaktiviteter
Har besøgt et museum o. lign
Har overværet scenekunst i teatret, operaen mv.
92
17
92
16
37
56
52
57
30
24
81
73
16
27
30
19
13
97
32
98
26
52
70
74
68
41
38
88
76
23
29
35
30
24
94
19
94
15
33
57
52
49
28
20
81
78
14
32
29
17
16
96
26
97
23
52
77
74
53
48
40
89
77
18
35
38
30
25
95
23
95
19
43
65
63
54
37
30
85
75
17
31
33
25
20
Kilde: Danmarks Statistik, Kulturvaneundersøgelsen - www.statistikbanken.dk/KVUARUDD
Aldersmæssigt har den yngre gruppe mellem 16 år og 34 år, jf. tabel 2, det højeste kultur-
brug, mens de ældre grupper fra 65 år og op har det laveste kulturforbrug.
KULTURPOLITISK REDEGØRELSE
KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
Alle (16 år+)
Gymnasial
10
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Orientering til udvalget og Kulturpolitisk redegørelse, fra kulturministeren
2704989_0011.png
TABEL 2.
Deltagelse i kultur- og fritidsaktiviteter i de seneste tre måneder, efter alder, andel af befolknin-
gen (16 år+) i pct. 2021
Har set film og serier
Har været i biografen
Har lyttet til musik
Har været til rytmisk og/eller klassisk koncert
Har opsøgt billedkunst
Har læst eller lyttet til skønlitterære bøger
Har læst eller lyttet til faglitterære bøger
Har spillet digitale spil
Har været (fysisk) på biblioteket
Har brugt bibliotekets digitale tjenester
Har dyrket motion
Har overværet eller lyttet til en sportsbegivenhed
Har været til sportsbegivenhed som tilskuer
Har udført frivilligt arbejde
Har deltaget i fritidsaktiviteter
Har besøgt et museum o. lign
Har overværet scenekunst i teatret, operaen m.v.
99
29
99
26
51
62
67
83
37
39
92
75
30
28
33
29
18
98
27
99
23
45
65
67
66
37
35
87
69
22
28
29
27
22
97
21
97
18
37
65
65
62
45
37
85
71
18
36
32
24
20
95
23
96
20
40
65
66
55
34
32
83
75
17
33
31
25
22
95
21
93
19
41
67
66
43
32
23
83
79
12
28
32
23
20
90
20
92
17
46
67
58
37
38
26
84
82
11
34
37
25
20
85
15
87
12
42
63
47
29
36
19
78
80
7
31
37
19
15
94
23
95
19
43
65
63
54
37
30
85
75
17
31
33
25
20
Kilde: Danmarks Statistik, Kulturvaneundersøgelsen - www.statistikbanken.dk/KVUAARKA
Selv om det generelle mønster, jf. tabel 2 er, at unges kulturforbrug er højere end ældres,
er der grupper, hvor alder kombineret med sociale forhold kan være hindrende for at bruge
kulturen. Det gælder bl.a. for unge, der hverken er i uddannelse eller job. Regeringen
vil gennemføre forsøg med kulturpas for denne gruppe.
KULTURPOLITISK REDEGØRELSE
KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
16 ÅR+
16-24
25-34
35-44
45-54
55-64
65-74
75+
11
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Orientering til udvalget og Kulturpolitisk redegørelse, fra kulturministeren
2704989_0012.png
3. KULTURENS ØKONOMI
3.1. OFFENTLIGE BEVILLINGER
Den offentlige sektor bevilligede i alt ca. 26,4 mia. kr. i 2022 til kultur fordelt med ca. 15,1
mia. kr. fra staten og ca. 11,2 mia. kr. fra kommunerne. Over ti år er de offentlige kultur-
bevillinger fastholdt på ca. samme niveau omregnet til faste priser. Den gennemsnitlige
andel af henholdsvis statslige og kommunale bevillinger har i perioden 2012 - 2022 været
56/44 procent.
FIGUR 6.
30
Offentlige kulturbevillinger 2012-2022*, mia. kr. faste priser (PL2022)
25,1
25
25,6
26,4
20
14,1
11,0
10
14,4
11,3
15,1
11,2
Offentlig i alt
Staten
Kommuner
15
5
0
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Kilde: Danmarks Statistik BEVIL02: www.statistikbanken.dk/BEVIL02
Anm.; Offentlige bevillinger udgøres af bevillinger fra kommuner og staten (finanslov, udlodningsmidler,
licensmidler)
Der er forskel på hvilke kulturområder der støttes af staten og kommunerne. Som det
fremgår af figur 6, støtter staten i højere grad medier, scene og musik og kulturarv,
mens kommunerne i højere grad støtter idrætten.
KULTURPOLITISK REDEGØRELSE
KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
12
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Orientering til udvalget og Kulturpolitisk redegørelse, fra kulturministeren
2704989_0013.png
FIGUR 7.
Offentlige kulturbevillinger i 2022, mia. kr., faste priser (PL2022)
16
14
12
10
8
6
4
2
0
2,3
1,1
2,7
0,8
4,3
Kommunen
2,8
0,6
2,2
1,1
Idræt og fritid
Kulturarv
Medier
Biblioteker og litteratur
Scene og musik
Visuel kunst og design
1,3
1,1
Staten
Anden kulturel aktivitet
6,1
Ser man på de offentlige kulturbevillinger samlet, fordeler de sig forskelligt på de
enkelte kulturområder. De enkelte kulturområders andele af de samlede offentlige
bevillinger til kulturområdet i 2022 er vist i figur 8. Som det fremgår af figuren er det
største område medier og biblioteker med knap 40 procent efterfulgt af idræt og fritid
(ca. 20 procent) og anden kulturel aktivitet, der omfatter folkeoplysning og folkehøjskoler
samt kommunale tilskud til kulturhuse, medborgerhuse, spillesteder, forsamlingshuse,
lokalhistorisk arkiv (ca. 20 procent).
FIGUR 8.
Fordeling af offentlige bevillinger på kulturområder, 2022, andele i pct.
Idræt og fritid (20 %)
Kulturarv (8 %)
Medier, Biblioteker og litteratur (37 %)
Scene og musik (13 %)
Visuel kunst og design (2 %)
Anden kulturel aktivitet (20 %)
Kilde Danmarks Statistik BEVIL01B: Offentlige kulturbevillinger efter kulturemne
Der er geografiske forskelle i fordeling af kulturkroner og placering af kulturinstitutioner
i Danmark. Forskellene skyldes bl.a., at en stor del af kulturinstitutionerne er etableret
på lokalt initiativ, og at forskellige typer kultur vægtes forskelligt i de enkelte kommuner,
12.
Kilde: KL, Kend din kommune
– brug nøgletal i styringen,
2023: https://www.kl.dk/
media/54137/kend-din-kom-
mune-2023.pdf
samt at de største nationale kulturinstitutioner, f.eks. Nationalmuseet og Det Kongelige
Teater er placeret i hovedstadsområdet. Samtidig er der også lovgivning og tilskuds-
strukturer, der i dag fremstår uigennemsigtige og statiske. Et eksempel er museums-
området, hvor regeringen vil gennemføre en museumsreform.
KULTURPOLITISK REDEGØRELSE
KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
13
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Orientering til udvalget og Kulturpolitisk redegørelse, fra kulturministeren
2704989_0014.png
Kommunernes udgifter til kultur varierer mellem de enkelte kommuner. Som det
fremgår af tabel 3, er der er stor forskel mellem kommunernes udgifter til kultur, idet
kommunerne for 2022 budgetterede med at bruge fra ca. 860 kr. pr. indbygger til ca.
3.490 kr. pr. indbygger på kultur. En samlet opgørelse for alle kommuner findes i bilag 1.
KL har tidligere beskrevet, at variationerne i kommuners udgifter til kultur og fritid
kan skyldes politiske prioriteringer, og at kultur- og fritidslivet i nogle kommuner ikke
drives af kommunale institutioner på området men i varierende grad af foreningsliv og
civilsamfund
12
.
TABEL 3.
Kommuners budgetterede udgifter på kulturområdet i 2022, pr. indbygger (kr.), fem kommuner
med højeste og fem kommuner med laveste kulturudgifter
Kommune
Hele landet
Fem med højeste kulturudgifter
- Tårnby
- Helsingør
- Herlev
- Hørsholm
- Herning
Fem med laveste kulturudgifter
- Rebild
- Odder
- Favrskov
- Kalundborg
Kilde: Danmarks Statistik,
statistikbanken, FOND06:
Bevilligede fondsmidler til
kulturelle formål efter fondstype
og hovedområder
14.
Danmarks Statistik: Kultur
2021-2022
15.
En liste over de kulturelle
erhverv fra Danmarks Statistik
fremgår af bilag 1 og beskrives
yderligere på dst.dk.
16.
”Produktion” følger af den
aktivitet, der udøves under
kontrol og ansvar af en institu-
tionel enhed, der anvender
arbejdskraft, kapital samt varer
og tjenester til at producere
varer og tjenester; produktionen
opgøres her som både
markedsmæssig (svarende
i væsentligt omfang til
”omsætning” og ikke-markeds-
mæssig (fx biblioteker), som
opgøres som summen af
omkostningerne ved aktiviteten.
13.
Pr. indbygger kr.
1.910
3.492
3.426
3.012
2.920
2.874
1.116
1.083
995
935
- Skanderborg
861
Anm.: Kulturområdet er afgrænset til følgende kommunale funktionsområder: Stadion og idrætsanlæg (0.32.31),
Andre fritidsfaciliteter (0.32.35), Folkebiblioteker (Folkebiblioteker), Museer (3.35.60), Biografer (Biografer),
Teatre (3.35.62), Musikarrangementer (3.35.63), Andre kulturelle opgaver (3.35.64), Fælles formål (folkeoplysning
og fritidsaktiviteter m.v.) (3.38.70), Folkeoplysende voksenundervisning (3.38.72), Frivilligt folkeoplysende
foreningsarbejde (3.38.73), Lokaletilskud (3.38.74), Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven (3.38.75) og
Fælles formål (undervisning og kultur) (3.45.83). Udgifterne omfatter følgende drift- og anlægsposter:
Driftskonti (1), Statsrefusion (2) og Anlægskonti (3).
Kilde: Danmarks Statistik (BUDK32).
Private fonde
støtter også kulturlivet i Danmark. Fondene bevilgede i 2021 i alt 3,1
mia. kr. til kulturelle formål inklusive idræt, motion, folkehøjskoler og folkeoplysning
svarende til 12 pct. af de samlede fondsbevillinger og til 12 procent af de samlede
offentlige bevillinger til kultur i 2021
13
. Eksempler på fonde, der støtter kunst og
kultur er A.P. Møller Fondet, Nordea Fonden, Realdania, VELUX/VILLUM Fondene,
Ny Carlsbergfondet, Augustinusfonden, Bikubenfonden og Tuborgfondet
14
.
KULTURPOLITISK REDEGØRELSE
KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
14
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Orientering til udvalget og Kulturpolitisk redegørelse, fra kulturministeren
2704989_0015.png
3.2. KULTURERHVERVENES BETYDNING FOR DANSK ØKONOMI
Kulturministeriet har bedt Danmarks Statistik om at foretage en opgørelse af de
kulturelle erhvervs betydning for dansk økonomi. De kulturelle erhverv omfatter i
bred forstand bl.a. arkitektur, kunst, bøger, musik og scene samt biblioteker, museer,
medier, film, spil, idrætsklubber og fitnesscentre samt tilgrænsende erhverv, herunder
også relateret aktivitet inden for detail- og engrossalg samt udlejning af væsentligt
omfang
15
. Kulturerhvervene er i denne opgørelse inddelt i fire grupper: 1. Sport/fritid,
2. Medier, 3. Kultur der blandt andet omfatter scenekunst, musik, bøger og museer, og
4. Øvrige, som bl.a. omfatter arkitektvirksomheder og reklamebureauer. Figur 9 viser
de fire gruppers økonomiske aktivitet opgjort som deres økonomiske produktion
16
.
Figuren viser både produktionen i egne erhverv, dvs. den direkte effekt, og den afledte
produktion i andre erhverv, dvs. den indirekte effekt
17
.
Opgørelsen viser, at de kulturelle erhverv i 2021 havde en samlet økonomisk produktion
på 188 mia. kr. i faste priser svarende til en andel af den samlede danske produktion på
4,2 procent (bemærk at produktionsmålet adskiller sig fra BNP). Som det fremgår af
søjlerne i figur 9, er der væsentlig forskel på kulturerhvervenes produktion afhængig af,
om de opgøres henholdsvis med eller uden indirekte effekter og samt eller uden relateret
aktivitet inden for detail- og engrossalg samt udlejning. Hvis der alene ses på den direkte
produktion i kulturerhvervene uden engros- og detailhandel samt udlejning (søjlen
længst til højre), var produktionen på 109 mia. kr. svarende til en andel af den samlede
danske produktion på 2,4 procent. Til perspektivering udgjorde den direkte produktion
i erhvervene ”landbrug, skovbrug og fødevarer” 87 mia. kr. svarende til 1,9 procent af
den samlede danske produktion
18
.
FIGUR 9.
Med indirekte effekter forstås
den produktion, som de
kulturelle erhvervs aktivitet har
medført hos leverandører og
deres underleverandører uden
for de kulturelle erhverv.
18.
Kilde: Danmarks Statistiks
NABP36. Anm.: ”Landbrug,
skovbrug og fødevarer” omfatter
også gartneri. Samstillingen af
disse erhverv og kulturerhvervene
sker på et uensartet grundlag
og er alene til perspektivering.
F.eks. omfatter perspektiveringen
ikke de meget store og nært
beslægtede erhverv som
slagterier, fiskeindustri og
mejerier mv. samt andre
væsentlige led i værdikæden.
Det bemærkes, at landbrug er
opgjort i løbende priser, mens
de kulturelle erhverv er opgjort
i faste priser. Dette har dog ikke
betydning, da begge erhvervs-
kategorier er opgort i 2021
med 2021-priser.
17.
Direkte og indirekte (afledt) økonomisk produktion i de kulturelle erhverv i 2021, mia. kr.,
faste 2021-priser
Sport og fritid
200
188
64
142
46
100
44
35
50
49
39
32
0
Direkte og indirekte
produktion
22
Alene direk te produktion
40
42
24
143
37
109
26
31
34
17
Medier
Kultur
Øvrige
150
Direkte og indirekte
Alene direk te produktion
produktion fraregnet
fraregnet engros- og
engros- og detailhandel
detailhandel s amt
sam t udlejning
udlejning
Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel i nationalregnskabet for Kulturministeriet.
Anm.: Opgørelsen er foretaget på baggrund definitioner af de kulturelle erhverv, der også omfatter væsentlig
relateret aktivitet indenfor engros- og detailsalg samt udlejning. De kulturelle erhverv er efterfølgende opdelt
i fire overordnede kategorier. ”Produktion” følger af den aktivitet, der udøves under kontrol og ansvar af en
institutionel enhed, der anvender arbejdskraft, kapital samt varer og tjenester til at producere varer og
tjenester; produktionen opgøres her som både markedsmæssig (svarende i væsentligt omfang til ”omsætning”
KULTURPOLITISK REDEGØRELSE
KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
15
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Orientering til udvalget og Kulturpolitisk redegørelse, fra kulturministeren
2704989_0016.png
og ikke-markedsmæssig (fx biblioteker), som opgøres som summen af omkostningerne ved aktiviteten.
Produktion er – i modsætning til opgørelser af omsætning – renset for dobbeltomsætning; således indgår
fx kun avancen fra engrosled. Indirekte produktion udgøres af aktivitet hos leverandører og underleverandører
som følge af aktiviteten i de kulturelle erhverv. Data er baseret på foreløbige tal. Visse brancher kan være
underestimeret som følge af særlige skatte- og afgiftsforhold, fx 0-moms på medieområdet.
I perioden fra 2017-2021, jf. figur 10, skete der i 2020 et fald i produktionen efterfulgt
af en stigning i 2021.
FIGUR 10.
Direkte og indirekte (afledt) økonomisk produktion i de kulturelle erhverv, mia. kr., faste
2021-priser
250
199
46
150
197
45
196
45
170
46
41
200
188
100
153
50
152
150
129
142
0
2017
2018
Direkte produktion
2019
2020
2021
Indirekte produktion
Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel i nationalregnskabet for Kulturministeriet.
Anm.: Opgørelsen er foretaget på baggrund definitioner af de kulturelle erhverv, der også omfatter væsentlig
relateret aktivitet indenfor engros- og detailsalg samt udlejning. De kulturelle erhverv er efterfølgende opdelt
i fire overordnede kategorier. ”Produktion” følger af den aktivitet, der udøves under kontrol og ansvar af en
institutionel enhed, der anvender arbejdskraft, kapital samt varer og tjenester til at producere varer og
tjenester; produktionen opgøres her som både markedsmæssig (svarende i væsentligt omfang til ”omsætning”
og ikke-markedsmæssig (fx biblioteker), som opgøres som summen af omkostningerne ved aktiviteten.
Produktion er – i modsætning til opgørelser af omsætning – renset for dobbeltomsætning; således indgår
fx kun avancen fra engrosled. Indirekte produktion udgøres af aktivitet hos leverandører og underleverandører
som følge af aktiviteten i de kulturelle erhverv. Data for 2020-2021 er baseret på foreløbige tal. Visse brancher
kan være underestimeret som følge af særlige skatte- og afgiftsforhold, fx 0-moms på medieområdet.
Udviklingen i de enkelte brancher i samme periode fremgår af figur 11, der viser, at
kategorien øvrige, som bl.a. omfatter arkitektvirksomheder og reklamebureauer, havde
en produktion på 64 mia. kr. i 2021, herefter fulgt af kategorien medier med 49 mia. kr.,
kultur, der blandt andet omfatter scenekunst, musik, bøger og museer, med 44 mia. kr.
og sport/fritid med 32 mia. kr. Alle tallene er inklusive indirekte effekter i andre erhverv
og inklusive engros – og detailsalg samt udlejning.
KULTURPOLITISK REDEGØRELSE
KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
16
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Orientering til udvalget og Kulturpolitisk redegørelse, fra kulturministeren
2704989_0017.png
70
FIGUR 11.
Direkte og indirekte (afledt) økonomisk produktion i opdelinger af de kulturelle erhverv, mia. kr.,
60
faste 2021-priser
62
61
62
52
51
50
50
50
40
30
20
10
0
Sport og fritid
Medier
2017
2018
33
34
28
49
52
52
50
44
37
33
32
Kultur
2019
2020
2021
Øvrige
Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel i nationalregnskabet for Kulturministeriet.
Anm.: Opgørelsen er foretaget på baggrund definitioner af de kulturelle erhverv, der også omfatter væsentlig
relateret aktivitet indenfor engros- og detailsalg samt udlejning. De kulturelle erhverv er efterfølgende opdelt i
fire overordnede kategorier. ”Produktion” følger af den aktivitet, der udøves under kontrol og ansvar af en
institutionel enhed, der anvender arbejdskraft, kapital samt varer og tjenester til at producere varer og tjene-
ster; produktionen opgøres her som både markedsmæssig (svarende i væsentligt omfang til ”omsætning” og
ikke-markedsmæssig (fx biblioteker), som opgøres som summen af omkostningerne ved aktiviteten. Produkti-
on er – i modsætning til opgørelser af omsætning – renset for dobbeltomsætning; således indgår fx kun
avancen fra engrosled. Indirekte produktion udgøres af aktivitet hos leverandører og underleverandører som
følge af aktiviteten i de kulturelle erhverv. De fire opdelinger summer i årene før 2021 ikke til summen af de
kulturelle erhverv da de er omregnet ud fra forskellige prisvægte (prisindekser). Data for 2020-2021 er baseret
på foreløbige tal. Visse brancher kan være underestimeret som følge af særlige skatte- og afgiftsforhold, fx
0-moms på medieområdet.
Det kulturelle erhvervs bruttoværditilvækst
19
, beskæftigelse og eksport i de kulturelle
erhverv fremgår af figur 12. De kulturelle erhverv havde i 2021 en samlet beskæftigelse
i egne erhverv (direkte effekt) og afledt produktion i andre erhverv (indirekte effekt)
på i alt ca. 169.203 personer og en eksport på ca. 29 mia. kr. Bruttoværditilvæksten
– også inklusive indirekte effekter og engros – og detailsalg samt udlejning – var på ca.
89 mia. kr. i 2021, svarende til 4,1 procent af den samlede, danske bruttoværditilvækst,
hvilket flugter med kulturerhvervenes andel af den økonomiske produktion på 4,2
procent.
19.
Den økonomiske produktion/
produktionsværdien fratrukket
værdien af det input af varer og
tjenester, som er medgået til
produktionen; opgørelsen
indeholder produktskatter
minus subsidier.
KULTURPOLITISK REDEGØRELSE
KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
17
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Orientering til udvalget og Kulturpolitisk redegørelse, fra kulturministeren
2704989_0018.png
FIGUR 12.
Direkte og indirekte (afledt) bruttoværditilvækst, beskæftigelse og eksport (mia. kr., faste
2021-priser) i de kulturelle erhverv
200.000
169.481
150.000
Beskæftigede
97
150
164.075
169.203
Eksport og bruttoværditilvækst (mia. kr.)
Beskæftigel se
171.285
171.839
97
95
81
89
100
Eksport
100.000
50
Bruttoværdit ilvækst
50.000
27
27
29
27
29
0
2017
2018
2019
2020
2021
0
Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel i nationalregnskabet for Kulturministeriet.
Anm.: Opgørelsen er foretaget på baggrund definitioner af de kulturelle erhverv, der også omfatter væsentlig
relateret aktivitet indenfor engros- og detailsalg samt udlejning. De kulturelle erhverv er efterfølgende opdelt
i fire overordnede kategorier. Indirekte beskæftigelse og eksport udgøres af aktivitet hos leverandører og
underleverandører som følge af aktiviteten i de kulturelle erhverv. Data for 2020-2021 er baseret på foreløbige
tal. Visse branchers eksport kan være underestimeret som følge af særlige skatte- og afgiftsforhold, fx 0-moms
på medieområdet.
Figur 13, som bygger på Danmarks Statistiks opgørelser over fultidsbeskæftigede årsværk
og antal jobs, viser udviklingen i kulturerhvervenes samlede beskæftigelse over en
længere årrække fra 2008 til 2020. Som det fremgår af figuren, var der fra 2014 frem
mod 2019 en vækst i kulturerhvervenes samlede beskæftigelse målt i årsværk. I 2020
var der et fald i beskæftigelsen på kulturområdet, som antages at være forårsaget af
coronanedlukninger. Samme udvikling ses i antallet af jobs, der ligeledes gik frem i
årene fra 2012, efterfulgt af en tilbagegang i 2020, der antages at være forårsaget af
coronanedlukninger. Bemærk at tallene er uden indirekte beskæftigelse i andre erhverv.
Den brede udvikling i beskæftigelsen dækker over forskellige tendenser i de underliggende
erhverv. F.eks. er antallet af fuldtidsbeskæftigede i erhverv defineret som ”dagblade
og tidsskrifter” gået tilbage fra ca. 11.000 i 2008 til ca. 7.000 i 2020, et fald på 32 procent.
I andre brancher – f.eks. digitale spil og filmproducenter – har der omvendt været
væsentlig fremgang i de senere år
20
.
20.
Jf. Producentforeningens
”Danske indholdsproducenter
i tal”, 2022
KULTURPOLITISK REDEGØRELSE
KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
18
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Orientering til udvalget og Kulturpolitisk redegørelse, fra kulturministeren
2704989_0019.png
FIGUR 13.
Fuldtidsbeskæftigede og jobs i kulturerhvervene
180.000
160.000
140.000
120.000
100.000
80.000
60.000
40.000
20.000
-
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Antal fuldtidsbeskæftigede
Kilde: Danmarks Statistiks KUERH1
Anm.: Opgørelserne er foretaget på baggrund definitioner af de kulturelle erhverv, der også omfatter væsentlig
relateret aktivitet indenfor engros- og detailsalg samt udlejning.
Antal jobs
Hvis de kulturelle erhverv opgøres sammen med de kreative erhverv
21
, der i væsentligt
omfang overlapper med de kulturelle erhverv, var deres samlede økonomiske direkte og
indirekte produktion i 2021 på ca. 311 mia. kr. i faste priser, svarende til 6,9 pct. af den
samlede produktion i Danmark. Kategorierne kreative og kulturelle erhverv er ikke
gensidigt udelukkende, da de fleste kulturelle erhverv statistisk også er kreative, og en
del kreative erhverv også er kulturelle. Eksempler på kreative erhvervsområder, der ikke
også regnes som kulturelle erhverv, er mode og gastronomi. Deres beskæftigelse i 2021 var
på samlet set 235.197 personer (ikke årsværk) inklusive indirekte effekter i andre erhverv.
Kultureksport, gaming og kulturturisme
De kreative og kulturelle erhverv står samlet for en stigende del af dansk eksport. De
kreative og kulturelle erhvervs samlede direkte og indirekte eksport var i 2021 ifølge
Danmarks Statistik på 92 mia. kr., hvilket er en stigning fra 81 mia. kr. i 2017. Stigningen
i eksporten tyder på en øget efterspørgsel.
Eksempler på kultureksport
• Dansk film- og tv-serieproduktion øgede i perioden 2016-2019 eksporten fra 398 mio. kr. til 576 mio. kr.
• Den danske arkitektvirksomhed 3XN står bag Den Olympiske Komités nye hovedsæde i Schweiz.
• Filmen Druk af Thomas Vinterberg modtog i 2021 en Oscar for “Best International Film” og en nominering
for bedste instruktør. I Danmark solgte filmen 803.000 biografbilletter.
• Dansk animation høster stor anerkendelse internationalt. I 2022 blev animationsfilmen ’Flugt’ nomineret til
tre Oscars i kategorierne for bedste internationale film, bedste dokumentarfilm og bedste animationfilm.
Den danske spil/gaming-branche
omsatte i 2020 for knap 3,2 mia. kr., hvilket er mere
21.
Som defineret af Erhvervsmini-
steriet og bl.a. anvendt i
udgivelsen ”Vækstplan for de
kreative erhverv” (2019)
end en fordobling af omsætningen fra 2019 og en stigning på mere end 200 procent i
perioden 2016-2020. Tilsvarende eksporterede spilvirksomhederne for godt 2 mia. kr.
i 2020, hvilket er en stigning på knap 160 pct. i forhold til 2019. I 2020 beskæftigede
KULTURPOLITISK REDEGØRELSE
KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
19
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Orientering til udvalget og Kulturpolitisk redegørelse, fra kulturministeren
2704989_0020.png
branchen knap 1000 årsværk
22
. I Danmark støttes digitale spil bl.a. af Det Danske
Filminstitut, der i regi af filmaftalen for 2019-2023 har skullet anvende min. 10 mio. kr.
årligt i perioden til støtte af digitale spils udvikling, produktion og formidling.
Størstedelen af danske børn og unge gamer ifølge Medierådet for Børn og Unge, fordi
det er underholdende, lærerigt eller giver mulighed for at mødes med venner og være
del af et fællesskab
23
. Medierådet for Børn og Unge er nedsat i medfør af filmloven for
at aldersmærke film og trailers samt vejlede forældre m.fl. og udbydere af audiovisuelle
medietjenester om egnethed af medieindhold for børn og unge. Medierådet vejleder
bl.a. om spil og skaber viden om gaming.
De kulturelle erhverv er også centrale for tiltrækningen af turister til Danmark. I 2022
blev der slået rekord med over 30 mio. overnatninger fra turister
24
. Interessen for Danmark
er stor – dette sås ikke mindst sidste sommer da cykelløbet Tour de France startede
i Danmark med stor publikumsinteresse fra ind- og udland.
Udvikling: Der er brug for øget viden om kulturerhvervene, herunder om, hvilke barrierer
erhvervene oplever for at kunne udvikle sig yderligere.
Kilde: Danske indholdsprodu-
center, Producentforeningen,
2022
23.
Kilde: www.medieraadet.dk/
medieradet/spil
24.
Danmarks Statistik: TURIST
https://www.statistikbanken.
dk/20197
22.
KULTURPOLITISK REDEGØRELSE
KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
20
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Orientering til udvalget og Kulturpolitisk redegørelse, fra kulturministeren
2704989_0021.png
4. DE ENKELTE KULTUROMRÅDER
4.1. KULTURARV
Biblioteker
Det samlede danske biblioteksvæsen består af folke-, central- og fag-, forsknings- og
uddannelsesbiblioteker samt de pædagogiske læringscentre (tidligere skolebiblioteker).
Der er 505 betjeningssteder tilknyttet folkebibliotekerne, 6 centralbiblioteker og 364
forskningsbiblioteker. Centralbibliotekerne, Nota og Det. Kgl. Bibliotek har en over-
bygningsfunktion i forhold til materiale og vejledning for folkebibliotekerne.
Folkebibliotekerne er med et samlet fysisk besøgstal på ca. 37 mio. i 2019 (før COVID-19)
blandt de mest besøgte kulturinstitutioner i Danmark. Folkebibliotekerne giver adgang
til viden og litteratur. Det gælder både det fysiske og det digitale, herunder eReolen,
som giver borgerne adgang til e-bøger og lydbøger. Folkebibliotekerne har derudover
aktiviteter som arrangementer, læseklubber og undervisning mv. Der har været en
stærk vækst i folkebibliotekernes digitale udlån af e-bøger og lydbøger, fra 1,6 millioner
i 2014 til 8,2 millioner i 2022.
Folkebibliotekerne drives af kommunerne, og de kommunale udgifter til området udgør
2,6 mia. kr. i 2023. Sammensætningen af folkebibliotekernes opgaver kan være for-
skellig i den enkelte kommuner, f.eks. kan de være kulturhus eller i husfælleskab med
borgerservice eller turistinformation.
De statslige udgifter til biblioteksområdet under Kulturministeriet udgør i alt ca.
760 mio. kr. i 2023, herunder driftsbevillinger til Det Kgl. Bibliotek (591 mio. kr.),
Nota (60,7 mio. kr.), centralbibliotekerne (75,2 mio. kr.) og tilskud til udvikling inden
for folke- og skolebiblioteksområdet (24,5 mio. kr.).
Tre overordnede tendenser påvirker landets folkebiblioteker: Bibliotekerne har i mange
kommuner fået flere opgaver og flere brugere, f.eks. i forbindelse med borgerservice,
samtidig med at de kommunale bevillinger er til bibliotekerne er faldende. Tallet for
bibliotekernes fysiske udlån falder, mens det digitale udlåns- og besøgstal er stigende.
Stigningen i de digitale udlån ændrer bibliotekernes traditionelle model for indkøb af
materialer. I modsætning til udlån af fysiske bøger skal bibliotekerne indgå aftaler
med rettighedshaverne om udlån af digitale materialer. Mange biblioteker har indført
grænser for, hvor mange e-bøger og lydbøger man, som borger kan låne. Den over-
ordnede udvikling medfører forskelle i bibliotekernes tilbud til borgerne på tværs af
kommunerne, både i forhold til de digitale og de fysiske bibliotekstilbud. Samtidig er
bibliotekerne i Danmark fortsat karakteriseret ved et stærkt samarbejde, som sikrer
gode fælles løsninger til glæde for borgere over hele landet. En nyere undersøgelse
25.
Folkebibliotekets betydning for
borgerne i Danmark’, Udarbejdet
af Seismonaut og Roskilde
Centralbibliotek Februar 2021.
viser samlet set, at borgerne opfatter folkebibliotekerne som et frirum, et sted for
fællesskab og et sted, man søger troværdig viden
25
.
KULTURPOLITISK REDEGØRELSE
KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
21
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Orientering til udvalget og Kulturpolitisk redegørelse, fra kulturministeren
2704989_0022.png
Museer og zoologiske anlæg
Kulturministeriet har fokus på, at de statslige og statsanerkendte museer tilsammen
sikrer den fælles kunst,- kultur- og naturarv i hele Danmark. De statslige og stats-
anerkendte museer havde i årene 2017-19 et gennemsnitligt årligt besøgstal på godt
12 mio. årlige besøgende, hvilket i corona-årene 2020-2021 faldt til 7,7 mio. besøgende.
97 statsanerkendte museer modtager statslig driftsstøtte efter museumsloven. Fem
statslige museer hører under Kulturministeriet (Nationalmuseet, Statens Museum
for Kunst, Det Grønne Museum, Ordrupgaard og Den Hirschsprungske Samling).
Hertil kommer Statens Naturhistoriske Museum under Københavns Universitet, som
hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet.
De statslige bevillinger til museumsområdet udgør ca. 960 mio. kr. i 2022, hvoraf ca.
460 mio. kr. er driftstilskud til de statsanerkendte museer og ca. 360 mio. kr. er drifts-
bevillinger til de statslige museer under Kulturministeriet. Hertil kommer ca. 140 mio. kr.,
der ydes som anlægstilskud/-bevillinger og projekttilskud til statslige og statsaner-
kendte museer samt driftstilskud til andre (ikke-statsanerkendte) museer. De statsa-
nerkendte museers samlede indtægter er ca. 2 mia. kr., hvoraf godt halvdelen er of-
fentlige tilskud, herunder bidrager kommunerne med ca. 660 mio. kr. årligt
26
.
Danmark har otte statsstøttede zoologiske anlæg. De zoologiske anlæg arbejder vi-
densbaseret for at tilgodese dyrenes naturlige behov mest muligt, for på den måde at
leve op til deres formål. Især i de senere år er formidling om den pressede natur kom-
met i fokus og både undervisning, daglige aktiviteter for besøgende, events og særud-
stillinger sætter fokus på at beskytte naturen. Den årlige bevilling til de zoologiske
anlæg er på i alt ca. 40 mio. kr. jf. FFL 23. Det største af anlæggene Zoologisk Have
København havde i 2021 en samlet omsætning på 231,7 mio. kr.
Udvikling: De historisk betingede tilskud til de statsanerkendte museer er med til at
skabe kompleksitet og uklarhed i det statslige tilskudssystem samt mangel på trans-
parens for institutionerne. Kulturministeren har nedsat en arbejdsgruppe, der skal
komme med anbefalinger til en reform af statsanerkendte museers opgaver og tilskud.
En anden dagsorden, der optager museerne er den grønne omstilling, hvor Organisationen
Danske Museer bl.a. står bag udviklingsprojektet Museernes Grønne Akademi.
Arkiverne
Arkiver benyttes af bl.a. myndigheder, forskere og borgere. Brugerundersøgelser fra
Rigsarkivet viser, at de største brugergrupper er borgere, der i stigende omfang søger
oplysninger til belysning af deres egen eller deres families livshistorier, eller som skal
bruge dokumentation f.eks. i forbindelse med hushandler, ægteskab eller arv. Centrale
brugere er også offentlige myndigheder og samfunds-, sundhedsvidenskabelige og
humanistiske forskere. Der findes ikke tal for brugen af arkiver generelt, da arkiver
ikke optræder som kategori i kulturvaneundersøgelserne.
26.
Kommunernes gennemsnitlige
årlige støtte i perioden 2017-
2021 oplyst af Slots- og
Kulturstyrelsen
Det danske arkivlandskab udgøres af Rigsarkivet, som er Danmarks nationalarkiv,
samt kommunale stadsarkiver og lokalarkiver. Rigsarkivet sikrer i medfør af arkivloven
KULTURPOLITISK REDEGØRELSE
KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
22
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Orientering til udvalget og Kulturpolitisk redegørelse, fra kulturministeren
2704989_0023.png
bevaring og tilgængelighed af arkivalier med væsentlig national historisk, kulturel og
forskningsmæssig værdi, samt arkivalier som dokumenterer administrative og retslige
forhold. Dertil kommer ca. 50 selvstændige kommunale stadsarkiver, der opbevarer
bevaringspligtige arkivalier, som ellers skulle have været overdraget til Rigsarkivet.
Kommuner uden et stadsarkiv afleverer deres arkivalier til Rigsarkivet. Videre findes
der ca. 500 lokalarkiver, som ikke er omfattet af arkivloven. Rigsarkivets bevilling
udgør i alt ca. 230 mio. kr. i 2022. Der er ikke samlede økonomital for de kommunale
og lokale arkiver.
Digitaliseringen ændrer afgørende på arkivernes arbejdsgange og opgaveløsning og
har direkte indflydelse på, hvordan arkiverne modtager, bevarer og stiller materiale
til rådighed. Derfor har arkivernes arbejde med indsamling og tilgængeliggørelse af
arkivalier ændret sig markant over de seneste årtier.
Kulturarven i landskab og byer
Det danske landskab og bymiljø rummer tusindvis af synlige kulturspor og usynligt
arkæologisk kildemateriale fra ældre stenalder til nyeste tid. Der er beskyttet ca.
35.000 fortidsminder, heraf er ca. 28.000 gravhøje. I det åbne land og skovene er der
er beskyttet ca. 32.000 kilometer sten- og diger, der udgør en væsentligt levested og
biologisk korridor i kulturlandskabet. 27 museer har arkæologisk ansvar og gennem-
fører årligt ca. 1000-1200 bygherrefinansierede arkæologiske forundersøgelser for et
samlet beløb på ca. 150 mio. kr. Omtrent en tredjedel af de arkæologiske undersøgel-
ser er egentlige udgravninger, hvor der er påtruffet væsentlige fortidsminder, der skal
dokumenteres, før de fjernes. Slots- og Kulturstyrelsen administrerer i 2023 en fi-
nanslovsbevilling på 15,2 mio. kr., hvorfra der bl.a. kan ydes tilskud arkæologiske
undersøgelser. Princippet om, at bygherrer betaler for arkæologiske undersøgelser
har jævnligt været debatteret i offentligheden.
Der er ved revision af museumsloven i 2022 indført en bagatelgrænse for, hvornår
ændringer af fortidsminder og gravhøje er af underordnet betydning og ikke kræver
dispensation. Slots- og Kulturstyrelsen er i gang med en kortlægning af de beskyttede
diger, for at forbedre administrationsgrundlaget og øge ejernes kendskab til beskyttelsen.
Fredede bygninger
En væsentlig del af Danmarks historie kan aflæses i landets ca. 7.000 fredede ejen-
domme/bygninger. Fredede bygninger udgør en lille del af Danmarks samlede byg-
ningsmasse på ca. 4,5 mio. bygninger. Størstedelen af de fredede bygninger er i privat
eje. Slots – og Kulturstyrelsen giver tilladelse til omkring 1000 ændringer i bygning-
erne hvert år, og uddeler i sammenhæng hermed finanslovsbevilling på ca. 42,6 mio.
kr. årligt i støtte til bygningsarbejder. Støtten uddeles for at sikre fredningsværdierne,
og styrelsen har i den sammenhæng særligt fokus på fredede bygninger i landets yder-
områder.
Gennem de senere år har styrelsen udviklet og formidlet retningslinjer for arbejdet
med bygningerne.
KULTURPOLITISK REDEGØRELSE
KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
23
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Orientering til udvalget og Kulturpolitisk redegørelse, fra kulturministeren
2704989_0024.png
4.2. IDRÆT, FORENINGSLIV OG FOLKEOPLYSNING
Idræt
Danskerne er generelt idrætsaktive både sammen og på egen hånd. Blandt børnene
ses kønsbaserede forskelle i valg af aktiviteter, hvor f.eks. esport, mountainbike og
fodbold tiltaler drenge mest, mens piger i højere grad svømmer, rider og går til dans
og gymnastik. Hos voksne ses, at fodbold og cykling mest dyrkes af mænd, mens yoga,
gymnastik og fitness mv. i højere grad dyrkes af kvinder. Der er igennem de seneste
ca. ti år sket en stigning i andelen af børn og voksne, som dyrker motion selvorganise-
ret, (såsom gang, løb, cykling og svømning), og motion organiseret i privat regi, såsom
fitness mv. Godt halvdelen af børnene dyrker idræt både i selvorganiseret regi og i
foreningsregi. To procent børn dyrker udelukkende idræt i privat regi, og seks procent
børn er udelukkende aktive i selvorganiseret regi
27
.
Da coronapandemien kan have påvirket det danske idrætsliv, er idrætsvanerne hos
voksne løbende blevet undersøgt siden juni 2020. Som tabel 4 viser, dyrker 61 procent
voksne i 2023 normalt sport og motion, hvilket er noget højere end i februar 2021, men
lidt lavere end før corona, hvor tallet var 65 procent. Tallene fra februar 2021 bærer
tydeligt præg af, at store dele af idrætslivet var lukket ned, og at danskernes derfor
tyede til motion på egen hånd. I 2023 ses, at andelen, som dyrker idræt i foreningslivet
og i den private idræt, fortsat er lavere end før corona, mens andelen, som dyrker
selvorganiseret idræt, er højere end før corona.
TABEL 4
Andel, der norlt dyrker sport og motion, samt organiseringsform før, under og efter corona (pct.)
Før corona
Dyrker sport og motion*
Foreningsregi**
Privat/kommercielt**
Selvorganiseret/på egen hånd**
65
22
26
51
Februar 2021
53
3
3
72
Februar 2023
61
17
21
54
Anm.: *Andelen, der dyrkede sport og motion FØR coronakrisen, er beregnet ud fra dem, der i juni 2020 svarede
’ja’ til spørgsmålet: ’Dyrkede du normalt sport og motion FØR coronanedlukningen? **Svarfordelingen (pct.) til
spørgsmålet: ’I hvilken sammenhæng dyrkede du dine aktiviteter FØR coronanedlukningen, og i hvilken sam-
menhæng gør du NU?’
Kilde: Danskernes motions- og sportsvaner efter genåbningen af idrætslivet, Notat 7: Stabilisering af idræts-
vanerne, Idrættens Analyseinstitut, 2023 (upubl.)
Danmarks Idrætsforbund (DIF), DGI og Dansk Firmaidræt organiserer hovedparten af
landets lokale idrætsforeninger: ca. 11.400 idrætsforeninger og 2.674.549 medlemmer i 2022.
De offentlige bevillinger til idrætsområdet udgjorde ca. 5,3 mia. kr. i 2022 fordelt med
ca. 4,3 mia. kr. fra kommunerne og ca. 1 mia. kr. fra staten. Kommunerne står for tildeling
af aktivitets- og lokaletilskud til lokale idrætsforeninger og desuden for at anlægge og
27.
Idrættens Analyseinstitut, 2020
drive indendørs og udendørs idrætsfaciliteter – ofte i samarbejde med lokale foreninger
KULTURPOLITISK REDEGØRELSE
KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
24
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Orientering til udvalget og Kulturpolitisk redegørelse, fra kulturministeren
2704989_0025.png
og øvrige ildsjæle. De statslige midler til idrætten udgøres primært af udlodningsmidler,
hvoraf hovedparten er disponeret til faste modtagere, herunder tildeles mere end halv-
delen (forventet ca. 700 mio. kr. i 2023) de tre store, landsdækkende hovedorganisationer
DIF, DGI og Dansk Firmaidræt.
Kulturministeriet støtter
- Eliteidrætten gennem Team Danmark, der iht. lov om eliteidræt bl.a. har til opgave at sikre atleterne en
forsvarlig udvikling fysisk, personligt og socialt,
- Anti Doping Danmark, der iht. lov om fremme af integritet i idrætten arbejder aktivt både nationalt og
internationalt for at fremme integritet i idrætten, herunder ift. antidoping og matchfixing,
- Sport Event Denmark, der bidrager til at tiltrække sportsevents til Danmark,
- Lokale og Anlægsfonden, der understøtter udviklingen af moderne faciliteter og
- Idrættens Analyseinstitut, der har til opgave at skabe overblik over og øget indsigt i idræt og folkeoplys-
ning samt sætte fokus på udfordringer i den internationale idrætsverden, herunder bl.a. korruption og
forvaltningsskik, og hvordan autokratiske regimer i stigende grad satser stort på idrætssponsorater og
værtskaber (såkaldt ”sportswashing”).
Tendenser: Danskernes idrætsvaner er under forandring, idet foreningsidrætten ikke
som hidtil automatisk er den foretrukne arena. Idrætssektoren i 2023 består ud over
foreningsidrætten bl.a. af forskellige private aktører, herunder fitness-sektoren,
esportsklubber og private danseskoler, af gadeidrætten, som med sine mere uformelle
rammer indbyder til anderledes spontane og legende aktiviteter ofte skabt af brugerne
selv, og af organisationer, der beskæftiger sig med idræt og bevægelse som middel mod
sociale udfordringer, mod mistrivsel og for øget sundhed. Denne del af idrætssektoren
understøttes kun i mindre grad økonomisk af tilskud fra det offentlige. På tværs af
institutioner, organisationer og foreninger fra bredde- til eliteniveau arbejdes der ud
over fremme af idræt og bevægelse med temaer som racisme, homofobi, diversitet og
ligestilling, krænkelser og generel fremme af sundhed og trivsel.
Idrættens skyggesider har traditionelt primært omfattet doping, matchfixing og dårlig
forvaltningsskik. Men integritetsbegrebet er i dag udvidet til også at omfatte fx racisme,
homofobi, diversitet, ligestilling, uetisk adfærd og krænkelser. I de senere år har netop
større sager om træneres krænkende adfærd over for eliteatleter i flere idrætsgrene
set dagens lys, og trivselsundersøgelser blandt atleter har desuden vist, at der også er
udfordringer med grænseoverskridende adfærd atleterne imellem
28
. Der er en klar
Team Danmark trivselsundersø-
gelse 2022 - Rapport om de
Team Danmark-støttede
atleters trivsel og mentale
sundhed, Idrættens Analyse-
institut, 2023
29.
Kulturhuse i Danmark – et
kvantitativt studie af et
mangfoldigt felt. Louise Ejgod
Hansen og Karen Nordentoft,
2020, Center for Kulturevalue-
ring, Aarhus Universitet og
Kulturhusene i Danmark
28.
politisk forventning om, at idrættens aktører kontinuerligt arbejder aktivt med oven-
stående integritetsudfordringer i idrætten fra bredde- til eliteniveau. Fra politisk hold
har man desuden ved lov forpligtet Team Danmark til at sikre, at Team Danmarks
etiske og sociale grundlag bliver overholdt i idrætten, og derudover at Team Danmark
skal etablere en selvstændig funktion, som kan behandle indberetninger om uacceptabel
adfærd i de elitemiljøerne, som Team Danmark samarbejder med.
Kulturhuse
En rapport fra 2020 vurderer, at der er ca. 400 kulturhuse landet over i mange former
– store som små
29
. Kulturhusene danner ramme om forskellige aktiviteter, som borgerne
KULTURPOLITISK REDEGØRELSE
KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
25
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Orientering til udvalget og Kulturpolitisk redegørelse, fra kulturministeren
2704989_0026.png
kan deltage i, enten som publikum eller som udøvende. Der er tale om en kombination
af kunstneriske og kulturelle aktiviteter, undervisning og sociale aktiviteter. De mest
udbredte aktiviteter er foredrag, koncerter, forestillinger, leg og spil og bevægelse,
undervisning og værksteder. Ofte kombineres kulturelle og sociale aktiviteter, ligesom
de både arrangeres af og tager sigte på en blanding af professionelle og amatører.
Mangfoldigheden af aktiviteter, brugere og brugergrupper er således stor, og der er
ofte et stærkt frivilligt engagement omkring kulturhusene. Den største finansierings-
kilde er kommunale tilskud, men husene har ofte en kompleks finansiering, hvor en
række indtægtskilder og tilskud tilsammen udgør det økonomiske grundlag.
Folkeoplysning og foreningsliv
Dansk Folkeoplysnings Samråd anslår, at 1,6 mio. danskere deltog i folkeoplysende
aktiviteter i foreninger (herunder aftenskoler) i 2021. Folkeoplysningsområdet omfatter
voksenundervisning i aftenskoler, lokalt, frivilligt foreningsliv, daghøjskoler og Folke-
universitetet. Den statslige bevilling til området er ca. 970 mio. kr. (2022), og kommunerne
støtter det lokale, folkeoplysende foreningsliv med i alt ca. 1,6 mia. kr. Den folke-
oplysende voksenundervisning kan i et vist omfang tilrettelægges fleksibelt, f.eks.
som fjernundervisning. Tal fra 2015 viser, at gennemsnitsalderen på aftenskoler på
daværende tidspunkt var omkring 59 år.
Udvikling: Folkeoplysningens og foreningslivets aktører oplever i bred forstand en
voksende udfordring med at håndtere bureaukratiske byrder. Dette afdækkede en
spørgeskemaundersøgelse foretaget i 2022 af Kulturministeriet med bistand fra
Danmarks Idrætsforbund, DGI, Dansk Firmaidræt, Dansk Ungdoms Fællesråd og
Dansk Folkeoplysnings Samråd. Undersøgelsen viste, at 48 procent af de af 2.470
foreningsaktive, der besvarede undersøgelsen, oplevede problemer med bureaukratiske
byrder. Samtidig angav 46 procent, at de inden for det seneste år havde overvejet at
stoppe som aktiv i foreningen. Heraf angav 51 procent den store mængde administrativt
arbejde som en af de væsentligste årsager. De administrative byrder kommer ifølge
Kulturministeriets kortlægning fra statslige regler, kommunal praksis og fra civil-
samfundets paraply- og hovedorganisationer. Regeringen vil arbejde for, at de frivillige
foreninger ikke drukner i bureaukrati og byrder samt sikre fortsat stabile rammevilkår
for det frivillige foreningsliv.
Højskoler
Folkehøjskoler er private selvejende institutioner, der modtager statstilskud efter folke-
højskoleloven. Højskolerne er kostskoler, der optager elever på kortere eller længere
kurser. Der er fri oprettelses- og lukningsret for folkehøjskoler i Danmark. Historisk
har der således været et varierende antal folkehøjskoler i Danmark, som har modtaget
statstilskud efter folkehøjskoleloven.
Det kræver ingen specielle forudsætninger eller uddannelsesmæssig baggrund at blive
elev på en højskole, og der er ingen bedømmelser eller eksaminer ved afslutning af et
højskoleophold. Højskoleophold er således ikke formelt anerkendt som kompetence-
og adgangsgivende. De fleste elever på lange kurser er unge imellem 18 og 25 år,
KULTURPOLITISK REDEGØRELSE
KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
26
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Orientering til udvalget og Kulturpolitisk redegørelse, fra kulturministeren
2704989_0027.png
imens voksne, seniorer og børnefamilier oftest deltager i korte kurser. På de i alt 68
nuværende folkehøjskoler er der ca. 6.500 årselever svarende til ca. 45.000 enkelt-
personer fordelt på både lange og korte kurser.
Staten er den primære, offentlige tilskudsyder til folkehøjskolerne. Den statslige
bevilling var i 2022 på ca. 800 mio. kr., hvilket gennemsnitligt udgør 50 procent af
højskolernes indtægter. Det statslige tilskud er bevilget i medfør af højskoleloven og
består primært af taxameter- og grundtilskud.
Udvikling: Blandt eleverne på højskoler er to ud af tre kvinder, ligesom forholdsvis
mange kommer fra familier, hvis disponible indkomst gennemsnitligt svarer til be-
folkningens. Omvendt er der forholdsvis få kursister med anden etnisk herkomst.
Kun ca. fire procent af eleverne under 30 år på de lange kurser er indvandrere eller
efterkommere fra vestlige eller ikke-vestlige lande, mens gruppen udgør ca. 20 pct.
blandt de 18-29-årige i hele den danske befolkning, jf. tal fra Danmarks Statistik (2021).
4.3. KUNST
Kunstområdet omfatter bl.a. arkitektur, billedkunst, film, litteratur, kunsthåndværk
og design, musik og scenekunst. En del af statens støtte til kunst er med udgangs-
punkt i armlængdeprincippet lagt i hænderne på uafhængige institutioner, råd og
nævn med kompetence inden for kunstarterne, herunder Statens Kunstfond og Det
Danske Filminstitut, Andre centrale institutioner på kunstområdet er Det Kongelige
Teater, landsdelsscenerne og landsdelsorkestrene. Kunststøtten reguleres blandt andet
af lov om Statens Kunstfond og lovene om henholdsvis litteratur, scenekunst, musik,
billedkunst og kunstnerisk formgivning samt film.
Støttestrukturen på kunstområdet er vidt forgrenet med mange tilskudsordninger og
puljer samt faste og løbende driftstilskud til forskellige institutioner.
Kunstområdet er generelt kendetegnet ved et såkaldt patchwork-økonomi, hvor
kunstnernes indtægter stammer fra flere forskellige kilder, og hvor indkomsten varierer.
Der er desuden fokus på ligestilling i de kunstneriske brancher, hvor kvinder ofte
tjener mindre end deres mandlige kollegaer.
Statens Kunstfond
Statens Kunstfond har til formål er at fremme kunsten i Danmark og dansk kunst i
udlandet. I medfør af lov om Statens Kunstfond støtter fonden skabende og udøvende
kunst, herunder litteratur, billedkunst, arkitektur, kunsthåndværk og design, scene-
kunst, musik og film. Tildeling af tilskud efter loven skal ske på grundlag af en vurdering
af kunstnerisk kvalitet og talent. Statens bevilling til fonden er på ca. 573 mio. kr. i
2023. Statens Kunstfond støtter kunstarterne via forskellige puljer til projekttilskud
samt via legater og hædersydelser. Tilskuddene fordeles af 16 kunstfaglige udvalg
(12 kunstspecifikke udvalg og fire tværgående udvalg), der tildeler kunststøtten på
baggrund af ansøgninger fra kunstnere, institutioner, virksomheder, kommuner og
KULTURPOLITISK REDEGØRELSE
KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
27
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Orientering til udvalget og Kulturpolitisk redegørelse, fra kulturministeren
2704989_0028.png
organisationer. Tilsammen behandler udvalgene 14.000 ansøgninger og giver via om-
kring 60 puljer tilskud til godt 6.000 projekter hvert år. Statens Kunstfonds udvalg
definerer selv de kunstneriske kvalitetskriterier, der ligger til grund for vurderingen
af ansøgningerne. Udvalgene skal dog ifølge loven tilstræbe at dække alle relevante
genrer inden for deres kunstområde, fremme den geografiske spredning af kunst
i hele landet og tilgodese produktion og formidling af kunst over for børn og unge.
Udvikling: Fokusområder for Statens Kunstfond er bl.a. kunstoplevelser af høj kvalitet,
at få kunsten ud i hele landet, talenter, det nyskabende og børn og unge. Der er lige-
ledes fokus på øget bredde i rekrutteringen til de kunstfaglige udvalg, bl.a. med en
øget brug af åbne ansøgningsrunder.
Der findes også to regionale kunstfonde – Øernes Kunstfond og Den Jyske Kunstfond,
som har til formål at styrke udvikling af kunstmiljøer og økonomisk bæredygtige
kunstvirksomheder i fondenes geografiske områder. Fondene modtog i 2022 hver
2,7 mio. kr. på finansloven.
Litteratur/læsning
Litteraturlovens formål er at fremme litteraturen og adgangen til litteratur i Danmark
samt udbredelsen af dansk litteratur i udlandet. Herudover arbejder Kulturministeriet
med initiativer, der skal fremme danskernes og særligt børn og unges læsning. Kul-
turministeriets bevilling til litteraturområdet er ca. 260 mio. kr. årligt, herunder ca.
190 mio. kr. til biblioteksafgift. Biblioteksafgiften fordeles efter reglerne i biblioteks-
afgiftsloven til forfattere, oversættere, illustratorer, fotografer, billedkunstnere og
komponister, hvis bøger benyttes på Danmarks folkebiblioteker, folkeskolens pædagogiske
læringscentre og eReolen.
Bogpanelet
Bogpanelet er nedsat af kulturministeren og har til opgave at følge udviklingen på bogmarkedet og den
aktuelle situation for litteraturen i Danmark. Bogpanelet indsamler også statistisk viden om for eksempel
bogproduktion, distribution og læsevaner. Bogpanelet udgiver årsrapporten ”Bogen og litteraturens vilkår”
samt forskellige temarapporter. Panelet arbejder også for skabe mere debat om litteratur og bogmarkedet
ved f.eks. at afholde arrangementer.
Digitale formater som lydbøger og e-bøger vinder indpas, særligt hos de yngre alders-
grupper, hvor der ifølge rapporten ”Børn og unges læsning 2021” kan ses en tredobling
fra 2017 til 2021 hos børn i 7. klasses brug af begge formater. Ifølge Bogpanelets års-
rapport 2022, er der ligeledes en stigning i bibliotekernes udlån af e-bøger og lydbøger
på henholdsvis 278 procent og 241 procent fra 2012 til 2021. I takt med at f.eks. lyd-
bøger vinder frem, er digitaliseringen med til at muliggøre læsning/lytning i hverdags-
situationer, f.eks. når man er på farten.
KULTURPOLITISK REDEGØRELSE
KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
28
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Orientering til udvalget og Kulturpolitisk redegørelse, fra kulturministeren
2704989_0029.png
De største udfordringer på litteraturområdet er, at børn generelt læser mindre, og at
digitaliseringen af bogmarkedet skaber store forandringer i både forlagenes og forfat-
ternes vilkår. Rapporten ”Børn og unges læsning” fra 2021 viser, at børn og unge læser
mindre, end de gjorde for ti år siden, og at deres læsning er blevet mere pligtbetonet
end drevet af lyst. Undersøgelsen viser endvidere, at børn og unges læsning er udfordret
af sociale medier, der tager opmærksomhed. Digitaliseringen giver nye muligheder,
men den skaber også store forandringer for forlagenes forretningsmodeller og forfat-
ternes indtjeningsmuligheder.
De største udfordringer på litteraturområdet er, at børn generelt læser mindre, og at
digitaliseringen af bogmarkedet skaber store forandringer i både forlagenes, boghandlernes
og forfatternes vilkår. Rapporten ”Børn og unges læsning” fra 2021 viser, at børn og unge
læser mindre, end de gjorde for ti år siden, og at deres læsning er blevet mere pligt-
betonet end drevet af lyst. Undersøgelsen viser endvidere, at børn og unges læsning er
udfordret af sociale medier, der tager opmærksomhed. Digitaliseringen giver nye
muligheder, men den skaber også store forandringer for forlagenes og boghandlernes
forretningsmodeller og forfatternes indtjeningsmuligheder. Bogpanelets årsrapport
2022 viser f.eks., at forlagenes omsætning for første gang fordeler sig ligeligt mellem
onlinehandlen med 25,4 procent og den fysiske boghandel med 25,6 procent. For mange
danskere er der blevet længere til den nærmeste boghandler, da antallet af boghandlere
over de senest ti år er faldet med 25 procent
30
.
Musik
De fleste danskere lytter til musik hver dag, bl.a. i forbindelse med transport eller
afslapning eller i forbindelse med fester, koncerter eller træning. 57 procent af danskerne
abonnerer på en streamingtjeneste. Kommunerne finansierer i høj grad de lokale musik-
miljøer i samarbejde med staten, herunder institutioner og faciliteter som spillesteder,
kulturhuse, øvelokaler, orkestre mv. Den regionale spillestedsordning og honorarstøtte-
ordningen er eksempler på støtteordninger på musikområdet, hvor der er indbygget et
krav om kommunal medfinansiering, og hvor kommunen ofte vil være hovedbidragsyder
og tilsynsførende myndighed. Derudover står det kommunen frit for at støtte musik-
relaterede institutioner og aktiviteter, så længe det er i overensstemmelse med kommunal-
fuldmagten. Et eksempel på dette kunne være en lokal musikfestival, som kan være en
måde at gøre kommunen attraktiv for allerede bosiddende borgere og tiltrække nye borgere.
Hvor der for ti år siden var ca.
375 boghandlere, var der i 2022
ca. 300. Bogpanelets årsrapport
2022
31.
”Hvorfor er der så få kvinder i
musikken?” Brancheundersøgelse
ved Analyse og Tal og Kvinfo,
marts 2022
30.
Rytmisk livemusik i hele landet
Statens Kunstfond giver transportstøtte til professionelle orkestres, bands og ensemblers koncerter.
Ordningen bidrager til, at musikere kan optræde i hele landet uanset geografiske afstande, og at musikere
kan takke ja til spillejobs, som ellers ikke ville være økonomisk rentable. I 2020-2021 blev der afholdt
ca. 1.700 koncerter med støtte fra ordningen.
Udvikling: Børn- og ungedagsordenen fylder en del på musikområdet. Bl.a. har her-
komst og socioøkonomiske faktorer indflydelse på elevsammensætningen på musik-
og kulturskolerne. Rapporten Musikskolerne i Danmark (2017) viste, at sandsynlig-
KULTURPOLITISK REDEGØRELSE
KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
29
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Orientering til udvalget og Kulturpolitisk redegørelse, fra kulturministeren
2704989_0030.png
heden for at være musikskoleelev er stigende proportionalt med familiens indkomst.
Musikbranchen har igennem en årrække aktivt fulgt udviklingen i kønsbalancen i
branchen. Branchens seneste undersøgelse fra 2022 viser, at kvinder fortsat er under-
repræsenteret i musikbranchen og tjener mindre end deres mandlige kollegaer. F.eks.
fremgår det af undersøgelsen, at kun 20 procent af Kodas medlemmer i 2020 var kvin-
der, og at kvindelige komponister og sangskrivere i 2020 samlet modtog 10 procent af
de samlede udbetalinger fra Koda .
Scenekunst
Der ydes støtte efter scenekunstloven og lov om Statens Kunstfond til bl.a. skuespil,
opera, ballet, moderne dans, musicals, nycirkus og lignende. I sæsonen 2021/22 dan-
nede de professionelle teatre i Danmark rammen om 920 forskellige produktioner, der
blev opført 14.900 gange foran 2,5 mio. publikummer. Tallet repræsenterer antallet af
publikummer, som har overværet levende scenekunst i sæsonen, hvilket fordeler sig
således på tværs af forskellige typer teatre i Danmark:
Publikumsantal på scenekunstområdet i Danmark
Det Kongelige Teater
Større teatre*
Små storbyteatre
Egnsteatre
Teatre støttet af Statens Kunstfond
Øvrige**
I alt
2021/2022
518.860
618.048
216.926
298.708
222.231
622.902
2.497.675
*Landsdelsscener, nationale turnéteatre og teatre i Det Københavnske Teatersamarbejde
** Øvrige er typisk scenekunstproducenter, der er ikke statsstøttede teatre og lignende.
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Tabel SCENE04A: Tilskuere på danske teatre efter teaterkategori,
publikumsgruppe, scene og genre
Kulturministeriets bevilling til området er årligt ca. 1,3 mia. kr., der fordeler sig på
forskellige tilskudsordninger.
På scenekunstområdet er en af de centrale problemstillinger, at fordelingen og fast-
sættelsen af tilskud til teatre mv. i mange tilfælde er historisk betinget. Samtidig har
nye aktører på scenekunstområdet udfordringer med at kvalificere sig til at opnå faste
driftstilskud. Hertil består scenekunstområdet af forholdsvis mange tilskudsordnin-
ger, hvoraf en del til større teatre og egnsteatre tager udgangspunkt i tidligere amts-
lige tilskud. De historisk betingede tilskud er med til at skabe kompleksitet i tilskuds-
ordningerne samt en mangel på transparens for teatrene og institutioner på området,
hvis tilskud ikke er sammenlignelige, og som kan modtage tilskud fra flere forskellige
ordninger. Langt de fleste professionelle kunstnere på scenekunstområdet er freelan-
cere eller kombinerer deltidsansættelser med projekter eller virksomhed som selv-
stændig.
KULTURPOLITISK REDEGØRELSE
KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
30
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Orientering til udvalget og Kulturpolitisk redegørelse, fra kulturministeren
2704989_0031.png
Sociale initiativer på scenekunstområdet
OPGANG2, C:NTACT, og Glad-Teater er selvejende scenekunstinstitutioner, som gennem forestillinger med og
for udvalgte befolkningsgrupper laver scenekunstforestillinger, hvor kunsten bruges som social løftestang
og til at formidle gruppernes særlige problemstilliner for et publikum.
De sociale teatre har haft gode resultater med at styrke deltagelsen hos medvirkende fra udsatte befolk-
ningsgrupper i nye fællesskaber, hvilket i mange tilfælde har haft en betydning for deres selvværd og mod
på livet, hvor bl.a. uddannelse og job bliver set som muligheder frem for udfordringer for dem.
Billedkunst, kunsthåndværk og design
Billedkunstområdet dækker bredt over den skabende kunst, herunder f.eks. malerier,
foto, skulpturer, installationer, videokunst og performance og kan bl.a. opleves på de
danske kunstmuseer og kunsthaller. Tæt beslægtet med billedkunsten er kunsthånd-
værk og design, som dækker over brugsgenstande med et kunstnerisk tilsnit fx
stoftryk, metalkunst, glaskunst og keramik. Kunstmuseernes årlige besøgstal er på
godt 4 mio. besøg og kunsthallerne på omtrent 600.000 besøgende. Statslige og stats-
anerkendte museer, statslige og statsstøttede kunsthaller og udstillingssteder er for-
pligtet til at udbetale visningsvederlag til nulevende billedkunstnere, kunsthåndværkere
og designere for værker udlånt til udstillinger på deres institutioner. Mange borgere
har desuden mulighed for at møde kunsten i det offentlige rum, f.eks. på torvet eller i det
almene boligområde eller som kunstnerisk udsmykning i mange kommunale institutioner
såsom skoler, plejehjem og biblioteker.
Den samlede statslige bevilling til billedkunst er på ca. 126 mio. kr. årligt, som bl.a.
omfatter Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalget for Billedkunst og Legatudvalget for
Billedkunst. Yderligere omfatter bevillingen Kulturministeriets driftsstøtte til Akademi-
raadet og Kunsthal Charlottenborg, der drives som en afdeling af Kunstakademiets
Billedkunstskoler samt Statens Værksteder for Kunst, hvor professionelle kunstnere
kan søge om ophold til bl.a. at arbejde i store formater med teknisk/håndværksmæssig
bistand. Dertil modtager kunsthåndværk og design bevilling på ca. 28 mio. kr. årligt,
som bl.a. omfatter Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalget for Kunsthåndværk og
design og Legatstøtteudvalget for Kunsthåndværk og design.
Udvikling: Der er fokus på kunstneres økonomiske vilkår og på ligestilling i kunstlivet.
32
. Der foreligger ikke en samlet
opgørelse af, hvor mange
statuer/monumenter i Dan-
mark der portrætterer kvinder
eller er udført af kvindelige
kunstnere. Kunsthistoriker Inge
Adriansen anførte i Erindrings-
steder i Danmark. Monumenter,
mindesmærker og mødesteder,
Museum Tusculanums Forlag
(2010), at forsvindende få
monumenter af mennesker og
begivenheder i Danmark
portrætterer eller omhandler
kvinder.
Kvindelige billedkunstnere er underrepræsenteret på kunstmuseerne. I 2019 viste en
undersøgelse foretaget af Organisationen Danske Museer (ODM), at museernes er-
hvervelse af værker af kvindelige kunstnere var på 36 procent i perioden 2015-2019. I
samme periode var kvindelige kunsternes andel af soloudstillingerne 34 procent. Man
ser også den manglende ligestilling i statuelandskabet, hvor der er langt mellem kvinde-
statuer i det offentlige rum. Det fremgår f.eks. af en beregning foretaget af Kulturministeriet
på baggrund af oplysninger fra Odense Kommune og Københavns Kommune, at under
20 procent af statuer/monumenter i de to byer samlet portrætterer kvinder, og at ca.
15 procent er udført af kvindelige kunstnere
32
.
KULTURPOLITISK REDEGØRELSE
KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
31
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Orientering til udvalget og Kulturpolitisk redegørelse, fra kulturministeren
2704989_0032.png
Arkitektur
Dansk arkitektur har en mangeårig tradition for at sætte det levede liv og fællesskabet
i centrum, når der udvikles løsninger. Det er en tradition som har gjort dansk arkitektur
verdenskendt og internationalt efterspurgt. Kulturministeriet yder støtte til skabelse
og formidling af arkitektur. Det sker bl.a. gennem Statens Kunstfond med en bevilling
på ca. 12,7 mio. kr., som anvendes til at udvikle og opretholde et kunstnerisk niveau
i arkitekturen. Samtidigt støtter Kulturministeriet Dansk Arkitekturcenter (DAC),
der blandt andet har til formål at formidle arkitektur i Danmark og i udlandet. Der er
i Danmark for tiden opmærksomhed på byggeriets indvirkning på klimaet og på, hvordan
arkitekturen kan bidrage til en mere bæredygtig og socialt sammenhængende verden.
Gennem kommunernes forvaltning af bl.a. planlov og bygningsreglement varetager de
udviklingen af borgernes fysiske omgivelser. Mere end en tredjedel af de danske kom-
muner har en aktiv arkitekturpolitik, der f.eks. tager sigte på at fremme arkitektonisk
kvalitet i byggeri og øvrige fysiske omgivelser, styrke borgernes engagement og sætte
fokus på særlige værdier og kvaliteter, der kendetegner den enkelte kommune.
Udvikling: En ekspertgruppe for national arkitekturpolitik skal i 2024 komme med
anbefalinger til, hvordan der kan sættes fokus på arkitekturens bidrag til bæredygtige
løsninger, der skaber langsigtede kvaliteter i social, økonomisk og klimamæssige henseen-
de. Der er en bred og stigende publikumsinteresse for arkitektur, som bl.a. reflekteres i
Dansk Arkitektur Centers besøgstal, der i 2022 satte besøgsrekord med 226.000 besø-
gende.
Kunstneriske uddannelser
De videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet består af syv
statslige uddannelsesinstitutioner – Det Kongelige Danske Musikkonservatorium,
Rytmisk Musikkonservatorium, Det Jyske Musikkonservatorium, Syddansk Musik-
konservatorium, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Den Danske
Scenekunstskole og Den Danske Filmskole. Kulturministeriet yder desuden støtte til
tre selvejende uddannelsesinstitutioner Forfatterskolen, Det Jyske Kunstakademi og
Det Fynske Kunstakademi. Institutionerne har samlet omkring 1800 studenterårs-
værk og en samlet bevilling til området på 450 mio. kr. i 2022.
Uddannelserne er kendetegnet ved et begrænset antal studiepladser, hvor studerende
optages udelukkende på baggrund af kunstnerisk talent. Uddannelsesinstitutionerne
er også kunst- og kulturinstitutioner, der danner ramme om skabelse af kunstværker
og visning for publikum gennem koncerter, teaterforestillinger, kunstudstillinger og
filmforevisninger mv. Institutionerne spiller en vigtig rolle i kunst- og kulturlivet på
både lokalt, regionalt og nationalt niveau.
Udvikling: De centrale udfordringer for uddannelserne er bl.a. styrkelse af rammerne
for de studerendes trivsel, afbureaukratisering og styrkelse af uddannelsernes fokus
på et bæredygtigt arbejdsliv. Der er ligeledes fokus på ligestilling og diversitet i re-
krutteringen. Regeringen har i april 2023 fremsat et lovforslag byggende på en bred
KULTURPOLITISK REDEGØRELSE
KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
32
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Orientering til udvalget og Kulturpolitisk redegørelse, fra kulturministeren
2704989_0033.png
politisk aftale fra 2021, som bl.a. indebærer, at der indføres bestyrelser på de syv
videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.
Kunst, sundhed og trivsel
Studier i både Danmark og udlandet peger på, at kunst og kultur kan påvirke mental
trivsel og sundhed i en positiv retning, og at kunst- og kulturaktiviteter kan fremme
trivsel og livskvalitet – hvis det sker på den rigtige måde. Blandt andet viser forsk-
ning, at kunst- og kulturaktiviteter kan mindske risiko for depression og øge mentalt
velvære blandt danske voksne i den generelle befolkning.
Ligeledes tegnes der i en gennemgang fra Verdenssundhedsorganisationen WHO i
2019 af over 3.000 forskningsstudier et billede af, at inddragelse af kunst i behandlings-
forløb kan hjælpe mennesker med psykisk sygdom.
33
I Danmark har forsøgsordningen
”kultur på recept” været udmøntet i fire kommuner og har vist lignende resultater.
Flere og flere kommuner arbejder nu med lignende ordninger. Sundhedsstyrelsens
tværgående evaluering af initiativet viste, at mennesker med stress, angst eller
depression oplevede øget selvvurderet trivsel efter deltagelse i en række kulturelle
aktiviteter
34
. Forskningen indikerer, at der kan være et potentiale i at inddrage kunst-
og kultursektorer i sundhedsstrategier. Erfaringer fra forskellige projekter i kulturlivet
peger i samme retning.
Mental træning gennem kunst
Kunstmuseet Trapholt har siden 2013 arbejdet sammen med Kolding Kommune og private virksomheder
om at udvikle metoder, hvorpå kunstmuseer kan være med til at forebygge og afhjælpe stressproblemer
gennem æstetiske oplevelser og muligheden for ro og fordybelse. Erfaringerne viste, at besøg på et
kunstmuseum potentielt kunne hjælpe gæsten til at tage hånd om tilværelsens eksistentielle udfordringer,
lindre stress og dermed give større livskvalitet. Kunst er velegnet til denne slags mental træning, da det
komplekst æstetiske mulighedsrum giver mulighed for at tage afsæt i den enkeltes egne erfaringer.
Der er dog fortsat et behov for at skabe flere tværfaglige samarbejder for at sikre, at
der skabes mere viden og erfaring om, hvordan aktiviteter og indsatser kan gennem-
føres på den bedst mulige måde til gavn for flest muligt.
WHO Health Evidence Network
Synthesis Report no 67, 2020
What is the evidence on the
role of the arts in improving
health and well-being?
34.
Sundhedsstyrelsens tværgående
evaluering af Kultur på recept
Kultur-paa-recept_tvaergaaen-
de-evaluering_foraar-2020.
ashx (sst.dk)
33.
Center for Kunst og Mental Sundhed
Center for Kunst og Mental Sundhed, som har til huse på Psykiatrisk Center Amager, er etableret i september
2021 som videns- og kompetencecenter med støttemidler fra Statens Kunstfond, det Obelske Familiefond
og finanslovens reservepulje. Bag centret står Foreningen Kunst og Mental Sundhed, der blev stiftet i 2019.
Centeret skal indsamle og afdække nationale indsatser i feltet kunst og mental sundhed samt udvikle
interventioner, uddannelseselementer og formidle viden bredt. Centeret arbejder med kunstworkshops
og udstillinger som et middel til at opnå forbedringer og forsker i, hvordan kunst virker og bedst muligt
tjener deltagerne.
KULTURPOLITISK REDEGØRELSE
KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
33
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Orientering til udvalget og Kulturpolitisk redegørelse, fra kulturministeren
2704989_0034.png
4.4. MEDIER OG FILM
Medielandskabet er under kontinuerlig forandring som følge af den digitale udvikling,
og der konkurreres i stigende grad om befolkningens opmærksomhed på mange for-
skellige platforme med både dansk og udenlandsk indhold.
Nyheder optager fortsat danskerne. Næsten alle over 16 år (94 procent) lytter, læser
eller ser nyheder i Danmark ugentligt, og fire ud af fem gør det flere gange om dagen,
dagligt eller næsten dagligt
35
. Især de unge modtager fortrinsvis nyheder på digitale
platforme, idet 63 procent af danskerne mellem 16 og 24 år læser eller ser nyheder på
sociale medier, f.eks. YouTube, Instagram, Facebook eller Twitter.
36
84 procent af danskerne (12 år+) brugte i 2022 et eller flere sociale medier; for de
12-18-årige er det 94 procent, og særligt Snapchat, TikTok, Instagram og Facebook er
blandt målgruppens mest benyttede
37
.
Danskerne er i dag på tværs af aldersgrupper generelt digitale i deres mediebrug, dog
er de yngre aldersgrupper væsentligt mere digitale
38
. I 2017 var andelen af danskere
over 12 år, der streamede medieindhold minimum ugentligt, på 60 procent. I 2022 var
andelen steget til 76 procent. Ses der alene på de 12-18-årige var tallet i 2022 93 procent
og de tre tjenester flest i målgruppen benyttede minimum ugentligt var amerikanske
Danmarks Statistik - www.
statistikbanken.dk/KVUHYP02,
4. kvt. 2022
36.
Danmarks Statistik, Kulturvane-
undersøgelsen - www.statistik-
banken.dk/KVUHYH01, 4. kvt.
2022
37.
Index Danmark/Gallup, helårs-
base 2022. Sociale medier
udgøres af Facebook inkl.
Messenger, LinkedIn, Twitter,
Instagram, Pinterest, Snapchat,
Twitch, TikTok
38.
Overblik og perspektivering,
s. 6, Rapportering om mediernes
udvikling, Kulturministeriet,
2021
39.
Index Danmark/Gallup, helårs-
baser 2017 og 2022
40.
DR’s årsrapport for 2022, side 6
41.
Nielsen Seerundersøgelsen fra
TV 2 Årsrapport 2022
42.
Omsætning og beskæftigelse
i danske medievirksomheder,
Rapportering om mediernes
udvikling, Kulturministeriet,
2021. Omregnet til faste priser
43.
DR Medieforskning pba.
Playpilot
44.
Omsætning og beskæftigelse
i danske medievirksomheder,
Rapportering om mediernes
udvikling, Kulturministeriet,
2021. Omregnet til faste priser
35.
Netflix, Disney+, HBO Max efterfulgt af danske TV2 Play.
39
Public service står fortsat stærkt hos de danske mediebrugere. I 2022 brugte 93 procent
af danskerne DR’s tilbud på tværs af platforme mindst én gang om ugen
40
. Målt i forhold
til den samlede tv-sening hos kanalfamilierne (TV 2, DR, Viaplay Group og Warner
Bros Discovery) havde TV 2s hovedkanal i 2022 en seerandel på 29,0 procent, og DR 1
stod for 22,6 procent. Den samlede kanalfamilie for TV 2 havde en andel på 53 procent.
DRs kanaler havde samlet 28 procent, og de øvrige kanalfamilier stod for 19 procent
41
.
Den traditionelle radiolytning udgjorde 16 procent af det samlede medieforbrug i 2022,
og har været dalende siden 90’erne. Til gengæld er der sket en stigning i lytning af
podcast, hvor den ugentlige lytning t er steget fra 17 procent i 2017 til 32 procent i 2022.
Dansk-registrerede medievirksomheder inden for tv og streaming omsatte i 2019 for
13,6 mia. kr. i faste 2019-priser, et fald på 1 procent fra 2016 til 2019
42
. Tallet omfatter
ikke udenlandske streamingtjenester som Netflix, der i samme periode har haft
væsentlig fremgang.
Udvikling: De store internationale streamingtjenester fylder mere i danskernes
medieforbrug på bekostning af danske medier og platforme. Dansk indhold udgjorde
i 2020 henholdsvis 2, 1 og 0 procent af indholdet på streamingtjenesterne Netflix,
HBO Nordic og Amazon Prime
43
. En anden tendens er, at skrevne nyhedsmedier, her-
under nationale og regionale dagblade, lokalaviser, netmedier, fagmedier samlet har
haft betragtelige omsætningsfald i de senere år (13 procent i faste priser i perioden
2016-2019), hvor især de regionale og lokale medier er gået tilbage
44
. I samme periode
har tech-giganternes andel af de samlede annonceindtægter været stærkt stigende.
KULTURPOLITISK REDEGØRELSE
KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
34
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Orientering til udvalget og Kulturpolitisk redegørelse, fra kulturministeren
2704989_0035.png
F.eks. øgede Google, Facebook og LinkedIn deres andel af de danske annonceindtægter
fra 13 procent i 2011 til 44 procent i 2021
45
.
Film
Det ændrede medielandskab påvirker også danskernes filmvaner og den danske film-
produktion, hvor nye aktører, platforme og formater ændrer grundbetingelserne i
branchen. Men film når stadig bredt ud. Som det ses af figur 14, har danskernes biograf-
vaner har været forholdsvis konstante frem til 2020 og 2021, hvor biograferne var
påvirket af restriktioner og nedlukning som følge af COVID-19. Med et salg på 10,2 mio.
biografbilletter i 2022 er biograferne tæt på at være tilbage på niveauet fra før COVID-19
(Kilde: Danske Biografer).
FIGUR 14.
Har været i biografen i de seneste tre måneder, andel af befolkningen (16 år+) i procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2019
2020
2021
2022
29
26
23
26
25
9
11
29
21
6
3
15
23
23
23
25
Kilde: Index Danmark Kilde: Danmarks Statistik: www.statistikbanken.dk/KVUHOVED
Som det fremgår af figur 15, ser næsten alle danskere på tværs af visningsplatformene
film i løbet af et år, og der har ikke været nogen væsentlig udvikling i seningsfrekvensen
i perioden 2017-2022.
46
De fleste danskere ser danske film, men ifølge visse målinger
ses danske film væsentligt sjældnere end film generelt – f.eks. var der syv procent, der
så dansk film ugentligt i 2021 mod 50 procent, der så film generelt i 2022
47
. Den lavere
andel, der ser danske film, skal dog ses i lyset af, at danske film også udgør en mindre
del af det samlede udbud.
Danske Mediers Research for
Kulturministeriet. Univers:
Annonceprodukter i udgivelsen
Det Danske Reklamemarked
2022
46.
Diverse undersøgelser udført
af YouGov for Det Danske
Filminstitut
47.
Diverse undersøgelser udført
af YouGov for Det Danske
Filminstitut
45.
KULTURPOLITISK REDEGØRELSE
KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
35
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Orientering til udvalget og Kulturpolitisk redegørelse, fra kulturministeren
2704989_0036.png
FIGUR 15.
Andel i pct. af 15-79 årige efter besvarelse af spørgsmålet ”Hvor ofte vil du vurdere, at du ser
danske film?”, alle platforme, 2021
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
23
7
Ugentligt
Månedligt
30
21
15
5
Hver anden
måned
Et par gange om
året
Sjældnere
Aldrig
YouGov for Det Danske Filminstitut, 2021
Streaming har også ændret på danskernes forbrug af film og fiktionsserier. Fiktions-
serier vinder frem, og seriesening er, som det fremgår af figur 16, mere hyppig end
film.
48
Særligt udenlandske film og serier streames af større andele og med en højere
frekvens – dette gælder især udenlandske serier, som 43 procent af danskerne streamer
minimum ugentligt.
49
For børn og unge er tallet endnu højere: 60 procent af de 15-24 årige
streamer udenlandske serier minimum ugentligt.
50
FIGUR 16.
Frekvens, streaming af film og serier efter oprindelse, andel af befolkningen 15 år +, 2021
100%
80%
60%
40%
20%
0%
13
22
7
1
36
56
7
29
23
6
Udenlandske
film
10
21
12
2
Danske
serier
28
15
Udenlandske
serier
37
5
15
26
47
5
33
46
21
6
14
33
Sjældnere/aldrig/ved
ikke/bruger ikke en
tjeneste i øjeblikket
1-5 dage per halve år
1-3 dage om
måneden
1-5 dage om ugen
54
16
25
10
3
Danske
film
14
26
10
4
Danske
serier
27
9
Udenlandske
film
27
Udenlandske
serier
Danske
film
I alt
15-24 år
Kilde: Kantar Gallups Digital Life Streaming-undersøgelse, 2021
Danmarks Statistik, Kulturvane-
undersøgelsen, KVUH2KA
49.
Kantar Gallups Digital Life
Streaming-undersøgelse, 2021
50.
Kantar Gallups Digital Life
Streaming-undersøgelse, 2021
51.
Danmarks Statistik, www.
statistikbanken.dk/FILMFIN1
48.
Der blev i alt brugt ca. 4,7 mia. kr. i faste priser (2020) på produktionen af 220 danske
spillefilm i perioden 2010-2020. Det svarer til, at hver film i gennemsnit kostede ca.
21,4 mio. kr. at producere i faste priser
51
.
KULTURPOLITISK REDEGØRELSE
KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
36
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Orientering til udvalget og Kulturpolitisk redegørelse, fra kulturministeren
2704989_0037.png
4.5. TECH
Tech-giganterne har på kort tid fået enorm indflydelse på vores samfund, kulturliv og
demokrati. Det skyldes blandt andet, at tech-giganternes tjenester i stigende grad er
blevet centrale for befolkningens hverdagsliv. Tech-giganternes forretningsmodeller
indebærer indsamling af enorme mængder data, som kan bruges til f.eks. at påvirke
vores holdninger, adfærd og forbrug gennem målrettede annoncer og indhold mv.
Danskernes adgang til og brug af sociale medier
90 pct. af de danske husstande har mindst én smartphone i hjemmet i 2021.
90 pct. af danskere på 12 år og derover har en profil på mindst ét socialt medie i 2020.
Blandt de 12-18-årige har 99 pct. en profil på mindst ét socialt medie i 2020.
Danskere i alderen 12 år og derover har i gennemsnit profiler på 4 forskellige sociale medier i 2020.
Kilde: Rapportering om mediernes udvikling i Danmark, Kulturministeriet (2021).
Med den stigende indflydelse følger et øget behov for at styrke den demokratiske kon-
trol med tech-giganterne, skærpe ansvaret for sociale medier og forbedre adgangen for
uafhængige forskere for at skabe mere viden på området. Den offentlige samtale foregår
i stor udstrækning via sociale medier og digitale tjenester, der kontrolleres af globale
tech-giganter som Google, Facebook, TikTok og Apple. På landsplan fik 39 procent
således adgang til nyheder via f.eks. Facebook, Twitter eller YouTube i fjerde kvartal
2022, ligesom andelen af de 16-74-årige, der har fået nyheder via internettet inden for
de seneste tre måneder, er steget fra 52 procent i 2008 til 86 procent i 2022
52
.
Udviklingen giver mange flere mulighed for at give deres mening til kende, men ud-
fordrer også den demokratiske samtale. Brugen af kunstig intelligens og algoritmer
på digitale platforme kan f.eks. forstærke spredning af mis- og desinformation, polari-
sering og hadefuld tale online. Kunstig intelligens kan også bruges til at skabe nyt
kulturindhold baseret på f.eks. tekst, billeder, video, lyd og musik. Den lette adgang
til kunstigt at skabe mange typer af indhold har potentielt store konsekvenser for
kulturen og ikke mindst kunstneres og kreative indholdsproducenters økonomiske
grundlag, ophavsrettigheder mv. Omkring 70 procent af befolkningen er i høj eller
meget høj grad bekymrede for misinformation online samt falske billeder og videoer
på internettet, fx manipulerede billeder af rigtige personer
53
. Samtidig viser en under-
søgelse fra 2021, at 5 procent af alle kommentarer på medier og politikeres Facebook-
sider indeholder sproglige angreb
54
.
Kilde: Danmarks Statistik,
Kultur 2021/2022 (2023).
53.
Kilde: Befolkningsundersøgelse
– Demokrati og rettigheder,
Algoritmer, Data og Demokra-
ti-projektet (2021).
54.
Kilde: TrygFonden og Analyse &
Tal, maj 2021: Angreb i den
offentlige debat på Facebook.
52.
Børn og unge på internettet
45 pct. af danske unge mellem 11 og 19 år er dagligt i kontakt med deres venner via sociale medier eller
computerspil – og næsten hver fjerde er udelukkende sammen med deres venner online.
Fra 2009 til 2021 er andelen af 3- og 7-årige, som bruger mere end 1 time om dagen på computer, tv og
andre digitale platforme, steget fra 34 pct. til 63 pct.
Fra 2017 til 2021 er andelen af 11-19-årige, der bruger mere end 4 timer om dagen på computer, tv, YouTube
mv., steget fra steget fra 14 pct. til 41 pct.
Mængden af skærmtid – særligt fjernsyn og tablets – forkorter søvnlængden hos børn i aldersgruppen 0-5
år, og andelen af 11-19-årige, der ikke sover nok, stiger med tidsforbruget på TV, spillekonsoller, YouTube mv.
Danske børn og unge har et relativt højt skærmforbrug i forhold til sammenlignelige lande.
KULTURPOLITISK REDEGØRELSE
KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
37
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Orientering til udvalget og Kulturpolitisk redegørelse, fra kulturministeren
2704989_0038.png
Som tallene viser, foregår en stadig større del af børn og unges liv online. Der kan
ifølge undersøgelser være både positive og negative konsekvenser ved børn og unges
brug af digitale medier. Digitale medier kan f.eks. afhængigt af barnets alder, kvaliteten
af indholdet samt konteksten, bidrage til at understøtte læring og sociale relationer.
55
En række studier peger dog på en negativ sammenhæng mellem megen skærmtid og
børn og unges mentale sundhed
56
. Der er f.eks. solid viden om, at skærmtid medfører
kortere søvnlængde for børn.
57
Udvikling: Danmark deltager i det internationale samarbejde i regi af f.eks. EU og
WHO om at finde fælles løsninger, der kan styrke rammerne for den demokratiske
samtale og beskyttelsen af vores børn og unge online. Regeringen vil også udarbejde
en hvidbog med initiativer, der kan beskytte børns færden på internettet samt ned-
sætte en kommission for det gode børne- og ungdomsliv, som bl.a. skal se på indflydelsen
fra sociale medier.
4.6. OPHAVSRET
Ophavsretten er en vigtig grundpille i det kulturelle kredsløb og er ofte en forudsætning
for, at der er incitament til at skabe ny kunst og kultur. Reglerne om ophavsret skal
på den ene side sikre, at rettighedshaverne får betaling for andres brug af deres værker
og på den anden side, at brugernes adgang til samt udbredelsen af litterære eller
kunstneriske værker ikke begrænses unødigt.
Den danske rettighedsmodel er kendetegnet ved kollektive løsninger som fx aftalelicens-
systemet, som siden 1960’erne har været et fyrtårn i dansk og nordisk ophavsret. Aftale-
licens indebærer, at en aftale forhandlet med en forvaltnings-organisation, som re-
præsenterer en tilpas mængde rettighedshavere, udstrækkes til også at dække de
rettighedshavere, som ikke er repræsenteret af organisationen. Hensynet bag aftale-
licenssystemet er at skabe forsyningssikkerhed for brugerne og samtidig sikre, at rettigheds-
haverne modtager betaling for brug af deres rettigheder. Det sikrer en simpel og
ubureaukratisk måde at indgå aftaler, der indebærer brug af store mængder beskyttet
indhold, og det har bl.a. betydet, at der er udviklet digitale løsninger i Danmark om
adgang til indhold, som ikke er set i andre lande.
Aftalelicenssystemet forudsætter eksistensen af velfungerende kollektive forvaltnings-
organisationer, som varetager de enkelte medlemmer og ikke-medlemmers rettigheder.
Dansk ophavsret er således også kendetegnet ved stærk repræsentation i kollektive
Kilde: VIVE. Børn og unge
i Danmark. Velfærd og trivsel
2022.
56.
Kilde: VIVE, Børn og unges
trivsel og brug af digitale
medier (2020).
57.
Kilde: Statens Institut for
Folkesundhed, SDU (2020)
Digitale enheders betydning
for søvn hos 0-15-årige børn
og unge.
55.
organisationer og forbund. Organisationerne sikrer, at de enkelte rettighedshavere
modtager betaling. Dette underbygges af den betaling, de kollektive organisationer
udbetaler til rettighedshaverne. De kollektive midler er en essentiel del af kunstnere
og kulturproducenters økonomi.
Nogle af de vigtigste forvaltningsorganisationer er Copydan, Koda, Gramex, DPCMO
(Danske Pressepublikationers Kollektive Forvaltningsorganisation), NCB (Nordic
Copyright Bureau) og PRD (Producent Rettigheder Danmark). Organisationerne
KULTURPOLITISK REDEGØRELSE
KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
38
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Orientering til udvalget og Kulturpolitisk redegørelse, fra kulturministeren
2704989_0039.png
opkræver vederlag på vegne af rettighedshaverne for andres brug af ophavsretligt
beskyttet indhold. Dette vil bl.a. være fra tv- og radiokanaler, skoler og institutioner,
virksomheder, digitale formidlingstjenester og onlineindholdsdelingstjenester mv.
De tre førstnævnte beskrives nedenfor i tabel 1, herunder hvad de opkrævede af vederlag
og hvad de udbetalte til rettighedshaverne anno 2021.
TABEL 5
Kollektive forvaltningsorganisationer og hvad de opkrævede af vederlag samt hvad de udbetalte
til rettighedshaverne i 2021 i mio. kr.
Om organisationen
Non-profit organisation, som sørger for, at udøvende
kunstnere og producenter får betaling, når indspillet
musik afspilles offentligt
Non-profit musikrettighedsorganisation, der arbejder
for at komponister, sangskrivere og musikforlag får
betaling, når deres musik bliver brugt.
Non-profit fællesorganisation, som består af 6 neden-
stående selvstændige forvaltningsorganisationer.
Vederlagsop-
krævning
213
Udbetaling
Kunstnere: 108
Producenter: 76
Gramex
Koda
1.033
917
I alt:
1.765
Copydan
I alt:
1.862
1.204
74
49
Håndterer ophavsrettigheder i forbindelse med
distribution af danske og udenlandske tv-og radiokanaler.
Håndterer rettigheder til audiovisuelt indhold
Copydan AVU-medier
(tv, radio og film) i undervisning og formidling.
Arbejder for, at der bliver afregnet vederlag til kunstnere
Copydan KulturPlus
og producenter i forbindelse med privatkopiering.
Løser de ophavsretlige problematikker, som er
Copydan Arkiv
forbundet med genanvendelse af store mængder af
udsendelser fra diverse arkiver.
Indgår aftaler om kopiering af tekst- og noemateriale
Copydan Tekst & Node
og fordeler midlerne derfra til rettighedshaverne.
Forhandler visuelle rettigheder (brug af billeder,
VISDA
billedlicensaftaler og videresalg af kunst).
Copydan Verdens TV
Kilde: De respektive forvaltningsorganisationers årsrapporter for 2021
1.164
70
44
74
73
394
68
361
53
Ophavsretten og den danske rettighedsmodel bliver løbende udfordret i takt med den
teknologiske udvikling og globaliseringen. Måderne, hvorpå indhold deles og udnyttes,
ændrer sig hele tiden, og de kreative brancher og kunstnernes rettigheder påvirkes i
høj grad af internationale aktører og anderledes tilgange til rettighedsforvaltning.
AI-løsninger som ChatGPT, der kan generere indhold, rejser også en række spørgsmål
i relation til ophavsretten, herunder hvordan AI-genereret indhold skal behandles
ophavsretligt f.eks. i forhold til beskyttelse og krænkelsesproblematikker.
De kollektive løsninger på bl.a. det digitale område er senest blevet udbygget ved ændring
af ophavsretsloven i 2021, hvor udgivere af pressepublikationer fik en ny eneret, således
at internettjenester skal betale for brug af pressepublikationer. I den forbindelse blev
der indført en aftalelicens på området, så der kan indgås kollektive aftaler. Herudover
sikrede man med lovforslaget rimelige forhold, når rettighedshavernes indhold uploades
til og deles på tech-giganters platforme, da det blev slået fast, at f.eks. YouTube har et
ansvar for brug af indholdet på deres platform.
KULTURPOLITISK REDEGØRELSE
KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
39
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Orientering til udvalget og Kulturpolitisk redegørelse, fra kulturministeren
2704989_0040.png
Udvikling: Regeringen har den 3. maj 2023 fremsat et lovforslag om ændring af op-
havsretsloven. Lovforlaget gennemfører et EU-direktiv om det digitale indre marked.
Direktivet har overordnet til formål at modernisere ophavsretten, så den følger den
teknologiske udvikling. En række bestemmelser i direktivet er inspireret af de særlige
danske aftalelicensløsninger. F.eks. sikres den danske aftalelicensmodel helt overordnet
set. Og reglerne om en bredere adgang for blandt andet biblioteker og museer til at gøre
brug af materiale (for eksempel plakater, bøger og tidskrifter) fra deres samlinger, der
ikke længere kan købes, og digital brug af indhold i undervisning baseres på aftalelicens.
Efter planen kommer der en bredere revision af reglerne om ophavsret i det kommende
folketingsår. Revisionen vil have fokus på yderligere at tilpasse ophavsretsloven til
den digitale udvikling.
4.7. DANSK KULTUR INTERNATIONALT
Kulturministeriet og Udenrigsministeriet udmønter i samarbejde ca. 9 mio. kr. årligt
til fremme af kultureksport, interkulturel dialog, fornyelse af dansk kunst og kultur
og markedsføring af Danmark som land. Midlerne bruges bl.a. til at understøtte kultur-
delen under eksportfremstød og officielle besøg i udlandet og kulturdelen under udgående
statsbesøg. I 2023-2024 er der et særligt strategisk fokus på en tematisk prioritering
af bæredygtighed og den grønne omstilling, tech og den demokratiske samtale og geo-
grafisk balance i støttede og igangsatte samarbejdsprojekter under samarbejdsaftalen.
Midlerne kan søges af danske kulturaktører og danske repræsentationer i udlandet til
kulturaktiviteter i samarbejde med udenlandske partnere.
Kun hvor særlige strategiske hensyn taler for det, indgår Kulturministeriet bilaterale
kulturaftaler med ét andet land. I 2022 indgik Danmark en kulturaftale med Indien i
2022 om et firårigt kulturudvekslingsprogram, der skal styrke relationerne mellem
dansk og indisk kunst og kultur gennem samarbejder omkring bl.a. bæredygtighed og
håndværkstraditioner inden for tekstil og mode, musik samt besøgsprogrammer for
danske og indiske kunstnere og kulturinstitutioner.
Den selvejende institution Dansk Kulturinstitut modtager årligt ca. 15 mio. kr. i drift-
stilskud fra Kulturministeriet. Kulturinstituttets formål er i vekselvirkning med ud-
landet at oplyse om Danmarks kultur, kunst og samfundsliv til fremme af den mellem-
folkelige forståelse samt at fremme kendskabet til udenlandsk kultur i Danmark.
Instituttet har kontorer i Letland, Brasilien og Kina, samt aktiviteter i Tyrkiet, Indien
og de østlige naboskabslande. I 2023 har instituttet åbnet Det Ukrainsk-Danske Ung-
domshus i Kiev i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd.
Ukraine House in Denmark
Kulturministeriet bevilger i perioden 2023-2025 et årligt driftstilskud fra udlodningsmidlerne til kulturelle
formål til etablering og drift af et ukrainsk kulturhus. Kulturhuset skal være samlingssted for ukrainere og
Ukraine-interesserede i Danmark, vise ukrainsk kunst og kultur i Danmark og bidrage til at styrke de
kulturelle bånd mellem Danmark og Ukraine. Huset åbnede officielt 24. februar 2023, på ét-års dagen for
den russiske invasion af Ukraine, og har til huse i lokaler i Gl. Dok på Christianshavn i København.
KULTURPOLITISK REDEGØRELSE
KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
40
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Orientering til udvalget og Kulturpolitisk redegørelse, fra kulturministeren
2704989_0041.png
AFSLUTNING
Redegørelsen viser, at Danmark har et rigt og mangfoldigt kulturliv, der tegnes af
fagligt stærke kulturinstitutioner, dygtige kunstnere, fagfolk og formidlere.
Kulturen betyder noget for danskerne. Danskernes kulturforbrug er højt, og udviklingen
efter coronakrisen har vist, at publikum er vendt tilbage til fodboldkampe, festivaller,
biografer, teatre, spillesteder, museer, kulturhuse og biblioteker og til foreningslivet
Studier i både Danmark og udlandet peger desuden på, at kunst og kultur kan påvirke
mental trivsel og sundhed i en positiv retning, og at kunst- og kulturaktiviteter kan
fremme trivsel og livskvalitet – hvis det sker på den rigtige måde. Blandt andet viser
forskning, at kunst- og kulturaktiviteter kan mindske risiko for depression og øge
mentalt velvære blandt danske voksne i den generelle befolkning.
Den offentlige kulturstøtte fra henholdsvis staten og kommunerne har været stabil
igennem de sidste ti år. Men der er forskelle i den geografiske fordeling af kulturstøtte,
og nogle kommuner bruger væsentligt mere på kultur end andre. Et godt samspil
mellem den statslige kulturpolitik og kulturpolitikken i kommunerne er vigtigt for at
sikre et godt kulturudbud i hele landet.
De kulturelle erhverv har en væsentlig betydning for dansk økonomi: I 2021 havde de
kulturelle erhverv en samlet økonomisk produktion på 188 mia. kr. svarende til en andel
af den samlede danske produktion på 4,2 procent. Kulturelle brancher som arkitektur,
gaming, musik. animation og film og tv-serier er en eksportsucces i udlandet, og de
kreative og kulturelle erhvervs samlede direkte og indirekte eksport er i 2017-2021
steget fra 81 mia. kr. til 92 mia. kr. Stigningen i eksporten tyder på en øget efterspørgsel.
Men der er også tendenser på tværs af de enkelte kulturområder, som vi skal være
opmærksomme på:
- Der er grupper, som kun i mindre grad bruger kulturen. 30 procent bruger ikke
eller kun sjældent kulturtilbud som biblioteker, højskoler, museer, koncerter eller
scenekunst. Det gælder bl.a. danskere af anden etnisk herkomst, og danskere med
en kort uddannelse. En gruppe der i særligt grad kan være hindret i at bruge
kulturen, er unge, der hverken er i uddannelse eller job. Regeringen vil gennemføre
forsøg med kulturpas for denne gruppe.
- Historisk bestemt lovgivning og støttestrukturer kan skabe kompleksitet og mangel
på fleksibilitet. Et eksempel er museumsområdet, hvor regeringen vil gennemføre
en museumsreform.
- I de kunstneriske brancher har mange kunstnere og kulturarbejdere svingende og
ustabile indtægter, og der er udfordringer med ligestilling, hvor kvinder ofte tjener
mindre end deres mandlige kollegaer. I musikbranchen modtager kvindelige
komponister og sangskrivere f.eks. kun ti procent af de samlede udbetalinger fra
Koda. Kvindelige billedkunstnere har ca. en tredjedel soloudstillinger på danske
kunstmuseer, mens to tredjedele går til de mandlige kunstnere.
KULTURPOLITISK REDEGØRELSE
KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
41
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Orientering til udvalget og Kulturpolitisk redegørelse, fra kulturministeren
2704989_0042.png
På de specifikke kulturområder er der også tendenser, som det er vigtigt at være op-
mærksom på. F.eks. i foreningslivet, hvor 48 procent af de foreningsaktive oplever
problemer med bureaukratiske byrder, eller på litteraturområdet, hvor redegørelsen
viser, at børn læser mindre, end de gjorde for ti år siden, og mere af pligt end af lyst.
På tech-området viser redegørelsen, at tech-giganternes platforme trækker et spor af
mis- og desinformation og hadtale bag sig, som påvirker den demokratiske samtale
negativt. Allerede nu ved vi, at 70 procent af danskerne er bekymrede for falske billeder
og videoer på internettet, f.eks. manipulerede billeder af rigtige personer Tech-giganterne
opererer med afhængighedsskabende og ugennemsigtige algoritmer, brugen af kunstig
intelligens er i hastig vækst, og det er usikkert, hvordan kunstig intelligens vil påvirke
kulturlivet de kommende år. Samtidig er andelen af børn og unge der bruger mere end
fire timer om dagen på digitale platforme, steget fra 14 procent i 2017 til 41 procent
i 2021. Det betyder, at hvor danske børn og unge tidligere i høj grad havde samme
referenceramme fordi de så dansk produceret kvalitetsindhold fra public service, er
billedet i dag langt mere fragmenteret, fordi børn og unge på de digitale platforme ser
et forskelligartet indhold, hvoraf en stor del kan være produceret i udlandet.
Men selv om der er opmærksomhedspunkter, er det overordnede billede, at dansk
kultur er stærk, og at den betyder noget for danskerne:
- Ni ud af ti danskere ser, læser eller lytter til nyheder i løbet af en uge
- Folkebibliotekerne havde 37 mio. fysiske besøg i 2019
- De statslige og statsanerkendte museer havde i årene 2017-19 et gennemsnitligt
årligt besøgstal på godt 12 mio. årlige besøgende
- 2,7 millioner danskere er medlemmer af en idrætsorganisation
- Teatrene blev i sæson 2021-2022 besøgt af 2,5 mio. danskere
- Biograferne har igennem de sidste 15 år tiltrukket mellem 12 mio. og 14 mio.
besøgende om året
Det er gode nyheder i en tid, hvor der er brug for at drøfte, hvad kulturen kan og skal.
Som et fundament for vores nationale fortælling og værdier såsom demokrati, tolerance,
retsstat, ytringsfrihed, forenings- og forsamlingsfrihed og frisind.
Kultur skaber fællesskaber, identitet og fælles referencer. Det er i kraft af vores fælles
kulturarv og de erkendelser og indsigter vi får i mødet med kunst og kultur, at vi kan
finde svar på, hvem vi er – både som individer og som folk. Og det er i kraft af vores
møde med hinanden på tværs af alder, postnummer, geografi og uddannelsesmæssig
baggrund, at vi opnår fællesskab og forståelse. På den måde er kunst og kultur essen-
tiel for vores forudsætninger for at deltage i demokratiet, og afgørende for at vi bliver
forbundet som venner, familier og nation. Og derfor er det regeringens ambition at
kulturen skal fylde mere for flere.
Regeringen håber, at denne redegørelse vil danne afsæt for en debat med Folketingets
partier om en fremtidig samlet kulturpolitik for Danmark.
KULTURPOLITISK REDEGØRELSE
KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
42
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Orientering til udvalget og Kulturpolitisk redegørelse, fra kulturministeren KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 87: Orientering til udvalget og Kulturpolitisk redegørelse, fra kulturministeren
2704989_0044.png
KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
WWW.KUM.DK
KULTURPOLITISK REDEGØRELSE
Kulturministeriets departement
ISBN (DIGITAL): 978-87-7960-162-8
ISBN (TRYK):
978-87-7960-163-5
WWW.KUM.DK