Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
KUU Alm.del Bilag 8
Offentligt
2642426_0001.png
Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
Den fungerende kulturministers skriftlige orientering til Fol-
ketingets Kulturudvalg om kultur- og sportsdelen af rådsmø-
det (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 28.-29. novem-
ber 2022
Dagsordenen for det kommende rådsmøde har for kultur- og sportsdelens vedkom-
mende fem punkter.
Alle punkter er til orientering.
[Pkt. 7 om udkast til rådsresolution om en EU-arbejdsplan for kultur 2023-2026]
Med hensyn til kulturdelen har det tjekkiske formandskab under dagsordenspunkt
7 fremlagt udkast til en rådsresolution om en EU-arbejdsplan for kultur for 2023-
2026, der skal afløse den nuværende kulturarbejdsplan, der udløber i år.
Arbejdsplanen er en rullende dagsorden med prioriteter og temaer på kulturområ-
det, som forventes at være omdrejningspunktet for medlemslandenes udveksling af
erfaringer og god praksis de næste fire år.
Der er lagt op til, at planen skal have fire overordnede temaer om kultur – f.eks.
”styrkelse af kultursektoren” og ”kulturens bidrag til borgere og samfund”. Tema-
erne planlægges fulgt op af i alt 19 indsatsområder, som spænder fra ”kultur og
sundhed” til ”samarbejde om bevaring af kulturarven i Ukraine”. En indikativ tids-
plan giver en oversigt over, hvordan der kan følges samlet op på planen.
Fra dansk side bakkes op om arbejdsplanen, der afspejler, at EU ikke kan regulere
på kulturområdet, men understøtte de enkelte landes indsatser. F.eks. ved at få
kortlagt erfaringer på et område. Eller ved at få diskuteret emner af fælles inte-
resse. Det følger af planen, at det er op til de enkelte lande, om – og hvor meget –
landene vil deltage i arbejdet med planen.
[Pkt. 8 om politisk drøftelse om støtte til og solidaritet med ukrainsk kultur, herun-
der kulturarv]
Dagsordenspunkt 8 omhandler en politisk drøftelse af, hvordan EU og medlems-
landene kan støtte og udvise solidaritet over for den ukrainske kultur og kulturarv.
Ruslands krig i Ukraine har også haft alvorlige følger for landets kultur og kultur-
arv, og Ukraine har et stort behov for både ressourcer og ekspertise for at bevare
sin kultur og beskytte vigtige monumenter og vidnesbyrd om den ukrainske histo-
rie og kultur.
Det tjekkiske formandskab har i en sen fase fremsendt et diskussionsoplæg om
muligheder for hjælp til Ukraine. Formandskabet ønsker en drøftelse af, hvad de
enkelte EU-lande kan give af støtte til den ukrainske kultursektor.
23. november 2022
ASJ
Jour. nr. 70982
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 8: Kulturministerens skriftlig orientering om kultur- og sportsdelen af EU-rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 28.-29. november 2022
2642426_0002.png
Til brug for debatten har formandskabet videresendt en behovsliste fra de ukrain-
ske myndigheder og kulturaktører, der spænder fra støtte til kunstnere, kulturin-
stitutioner, beskyttelse og genopretning af kulturarven til ønsker om at få doneret
generatorer, affugtere, papir til emballage m.m. I alt estimeres det fra ukrainsk
side, at udgifterne til den ønskede hjælp svarer til ca. 2 mia. kr.
Der er og har været stor vilje på tværs af EU-landene til at komme Ukraine til
undsætning – også når det gælder kulturområdet. Det forventes, at der blandt alle
EU-lande – herunder også fra dansk side – vil være villighed til at se på de kon-
krete ukrainske ønsker.
Formandskabet har derudover stillet spørgsmålet, om man kunne styrke det kultu-
relle samarbejde med Ukraine ved at knytte de europæiske kulturhovedstæder
sammen med ukrainske byer. Der forventes også med hensyn til dette spørgsmål at
komme positive meldinger rundt om bordet.
[Pkt. 9 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en
fælles ramme for medietjenester i det indre marked (europæisk retsakt om mediefri-
hed)]
Om dagsordenspunkt 9 kan nævnes, at Kommissionens forordningsforslag om eu-
ropæisk mediefrihed er sat på dagsordenen. Konkret ønsker formandskabet at
fremlægge en fremskridtsrapport om status for drøftelserne af forslaget.
Forordningsforslaget blev fremlagt 16. september som en del af EU’s indsats for at
fremme demokratisk deltagelse, bekæmpe desinformation og støtte mediefrihed og
mediepluralisme.
Kommissionen vil med forslaget forbedre den måde, det indre marked for medier
fungerer på. Kommissionen vil med initiativet også beskytte mangfoldigheden af
medier og den redaktionelle uafhængighed i EU.
Forslaget lægger for det første op til at indføre en hidtil uset grad af harmonisering
på medieområdet, der for en stor del i dag er reguleret i medlemsstaterne.
For det andet sigter forslaget på, at medlemsstaterne skal respektere medietjene-
steudbydernes redaktionelle frihed. Medlemsstaterne skal med forslaget være
bedre til at beskytte journalistiske kilder og sikre, at public service-mediers er uaf-
hængige og har en stabil finansiering.
For det tredje er der i forslaget bestemmelser om, hvordan man skal vurdere me-
diemarkedskoncentration og om krav til gennemsigtighed omkring medieejerskab.
Der er også bestemmelser om statslig annoncering samt beskyttelse af medieind-
hold online.
Kommissionen foreslår derudover, at der oprettes et nyt europæisk medieråd, som
skal bestå af de nationale tilsynsmyndigheder.
Side 2
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 8: Kulturministerens skriftlig orientering om kultur- og sportsdelen af EU-rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 28.-29. november 2022
2642426_0003.png
De indledende drøftelser af forslaget i efteråret har vist, at stort set alle medlems-
stater har spørgsmål til forslagets indhold.
Flere medlemsstater har bedt om en nærmere analyse fra Rådets Juridiske Tjene-
ste af det juridiske grundlag for forslaget, som vi afventer resultatet af.
Fra dansk side er der fokus på at få afdækket nærmere, hvad de enkelte bestem-
melser i forslaget betyder.
Det er i den forbindelse væsentligt, at forslaget står mål med de problemer, det
skal løse. Det er desuden centralt, at forslaget respekterer eksisterende EU-regule-
ring.
Der har fra både danske og flere andre medlemsstaters side været særlig fokus på,
at forslaget skal være i overensstemmelse med Amsterdam-protokollen, der slår
fast, at medlemsstaterne har kompetencen til at definere public service-mediernes
opgaver og til at finansiere dem.
Fra dansk side bakkes der op om, at der på rådsmødet fremlægges en skriftlig sta-
tus for drøftelserne af forslaget.
Herefter er det op til det svenske formandskab efter nytår at fastlægge, hvordan
sagen skal behandles fremadrettet.
Fra dansk side bliver forslaget fulgt tæt, og Folketinget vil blive inddraget, når for-
slagets indhold og konsekvenser bliver mere klare.
[Pkt. 10 om udkast til konklusioner om bæredygtig og tilgængelig sportsinfrastruk-
tur]
Hvad angår idrætsdelen, har det tjekkiske formandskab under dagsordenspunkt
10 ønsket at sætte fokus på bæredygtig og tilgængelig infrastruktur.
Udkastet til konklusioner peger på, at konstruktion, renovering og vedligeholdelse
af sportsinfrastruktur kan bidrage til bedre og mere sikre forhold for sport og fy-
sisk aktivitet – samtidig med at sportsinfrastruktur kan gøres mere bæredygtig,
miljøvenlig, tilgængelig og energieffektiv.
Konklusionerne inviterer medlemsstaterne, Kommissionen og idrætsbevægelsen til
at inddrage miljø- og tilgængelighedskriterier i forbindelse med konstruktion, reno-
vering og vedligeholdelse af sportsinfrastruktur. Samtidig lægges der op til at un-
derstøtte videndeling og bedste praksis i forhold til bæredygtig og tilgængelig
sportsinfrastruktur.
Der er stor opbakning blandt landene til konklusionsudkastet.
[Pkt. 11 om politisk drøftelse om de seneste kriser og idrættens fremtidige udvikling]
Side 3
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 8: Kulturministerens skriftlig orientering om kultur- og sportsdelen af EU-rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 28.-29. november 2022
Afslutningsvis kan nævnes, at formandskabet under dagsordenspunkt 11 har lagt
op til at drøfte, om de seneste kriser udgør en mulighed for idrættens fremtidige
udvikling.
Covid-19 og den aktuelle energikrise påvirker på forskellig vis folkesundheden, den
økonomiske sektor, beskæftigelsen, sociale aktiviteter og muligheden for at dyrke
sport og bevæge sig.
Formandskabet peger på, at EU og dets medlemslande har formået at stå sammen
og har fundet nye innovative løsninger på fælles udfordringer under disse kriser.
Derudover henviser formandskabet til, at den igangværende energikrise kan føre
til nye miljøvenlige løsninger i forbindelse med konstruktion, renovering og drift af
sportsinfrastruktur, hvilket vil bidrage positivt til den europæiske grønne pagt og
FN’s Verdensmål.
Fra dansk side ses der positivt på muligheden for at udveksle erfaringer på EU-ni-
veau om håndtering af kriser, således at bæredygtige løsninger når bredt ud til
gavn for idrættens fremtidige udvikling og samfundet generelt.
Side 4