Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
KUU Alm.del Bilag 71
Offentligt
2692076_0001.png
København, den 18. april 2023
Foreningen lex.dk
Vognmagergade 10
DK 1120 København K
[email protected]
lex.dk
CVR 4047 6938
Folketingets Kulturudvalg
Kunstig intelligens styrker behovet for samarbejde mellem danske
kulturinstitutioner
Da lex.dk, med Medieforliget 2022-2025, fik i opdrag at undersøge, hvordan
dele af DR’s righoldige programarkiv kunne indgå i lex.dk, var der ingen, der
havde forestillet sig de voldsomme forandringer, som kunstig intelligens vil
komme til at betyde for både digital informationssøgning, for
undervisningssektoren, medierne og den demokratiske samtale. Lanceringen af
GPT4 har vist os, hvor langt udviklingen af maskingenereret information på
internettet er kommet. Og det er langt!
Kunstig intelligens er i stand til at levere velformulerede beskrivelser, svar og
løsninger på komplekse spørgsmål. Når de er fuldt indarbejdede i de etablerede
søgemaskiner vil det grundlæggende ændre den måde, vi får viden på: Det er i
den teknologi ikke længere være muligt at se, hvor den information, vi møder,
stammer fra. Artikler og opslag er maskingenererede og uden kildehenvisning,
indsamlet fra alskens artikler og opslag på det åbne internet.
Som et bidrag til en kvalificering af, hvordan vi som samfund både kan bevare
og udvikle vores forståelse af, hvordan viden skabes, tilgængeliggøres og deles,
afholdt lex.dk, i samarbejde med Danske Universiteter, Danske
Professionshøjskoler, Danske Gymnasier og Danmarks Biblioteksforening en
høring med danske og udenlandske eksperter om digital informationssøgning i
lyset af AI og ChatGPT. Høringen fandt sted den 12. april på Københavns
Universitet:
mere.lex.dk/streamingevent-om-ai-og-chatgpt.
Nedenstående er en foreløbig opsamling herpå.
Spørgsmålet er om vi i fremtiden kan leve med, at maskingenererede
oplysninger er troværdige nok til, at vi kan forlade os på dem uden sikre
referencer når vi søger på Google eller Bing. Kan Bard og ChatGPT virkelige
klare det hele? De underliggende AI-systemer vil effektivt gennemtrawle alle
relevante (og irrelevante) websteder, tekster, videoplatforme og podcasts. Og vi
vil få gennemtyggede og måske korrekte svar på et hvilket som helst spørgsmål.
Personaliserede svar, direkte i lommen. Men ingen mulighed for at kende
afsenderens identitet.
Allerede i dag oplever brugerne at deres besøg på internettet - i stadig højere
grad - starter og slutter på Google. Den tid, hvor Google var en portal, indgangen
til det egentlige indhold på nettet, en søgemaskine, er ovre. I dag besvares mere
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Henvendelse af 18/4-23 fra Lex.dk vedr. hvordan dele af DR’s programarkiv kan indgå i lex.dk’s digitale leksika.
2692076_0002.png
end 70 % af alle søgninger direkte på Googles søgeside Uden at brugeren
klikker sig videre. Google er for brugerne i en vis forstand identisk med
internettet.
I fremtiden vil vi på diverse chatbots få svar, der bygger på indhold, som vi ikke
aner hvor stammer fra. Som vi ikke kender afsenderen på. Som vi ikke ved,
hvorfor er skrevet, til hvem, og i hvilken sammenhæng.
Konsekvenserne er vidtrækkende: Man behøver blot at forestille sig, at man skal
søge viden om virkninger og bivirkninger ved et medicinsk præparat. Det gør
en stor forskel, om svaret, man får, er nyt eller gammelt, dansk eller kinesisk. Og
om det er skrevet af en uafhængig forsker, et medicinalfirma eller en
patientforening. Vi skal kende kilderne. Det er en af grundpillerne i videnskaben
og derfor byggesten for vores demokratiske samfund og den måde, vi har
etableret viden på igennem de sidste århundreder.
Så hvordan forholder vi os til AI? Som kulturinstitutioner? Som
undervisningsinstitutioner? Som medier, formidlere, indholdsproducenter og
opslagsværker, der har til opgave at stille troværdig viden til rådighed? Som
samfund? Som demokrati?
Måske vil AI og de nye muligheder, ligesom internettet i det hele taget, bidrage
til øget viden, og en demokratisering af viden. Måske.
Måske vil den nye teknologi betyde et fornyet fokus på læring gennem dialog -
også som undervisningsform. Og skabe personlige, interaktive læringsforløb.
Måske.
Vi ved det ikke, men fagfolk giver udtryk for, at vi bliver nødt til både at
gentænke uddannelserne og fødekæden for viden og information. Og at vi som
fællesskab, som samfund, bliver nødt til at formulere de første svar på
forandringerne. Vi kan ikke lade teknologien, søgemaskiner og kunstig
intelligens forme fremtiden alene. Det må ske indenfor samfundsdefinerede
rammer.
Der er meget, vi ikke har indflydelse på, men også meget, vi kan påvirke. Forlag
og uddannelsesinstitutioner og Folketingets partier har allerede skabt lex.dk,
Danmarks største site for forskningsformidling. Et egentligt nationalt leksikon.
En digital rygrad, et stykke demokratisk infrastruktur, der flittigt bruges af
studerende og borgere. Hver måned har lex.dk flere end 2 mio. besøg til de mere
end 225.000 artikler - skrevet af danske forskere, på dansk. Og med et dansk
perspektiv. Snart har vi 1.000 forskere om bord, der skal sikre, at de mange
artikler er opdaterede og korrekte.
Vi har længe mærket hvordan misinformation, konspirationsteorier, trolls
individuelle sandheder og politiske manipulationer fra fremmede nationer har
bredt sig. Men først nu forstår vi til fulde, hvor afgørende det er for demokratiet,
at vi alle har et sted, hvor vi ved at vi kan sætte lid til den information, vi finder..
Hver gang.
Maskingenereret information har med introduktionen i november sidste år for
alvor ændret vores hverdag. Derfor vil lex.dk i løbet af de kommende uger
producere en hvidbog, der samler oplæg og anbefalinger fra AI-konferencen.
 KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 71: Henvendelse af 18/4-23 fra Lex.dk vedr. hvordan dele af DR’s programarkiv kan indgå i lex.dk’s digitale leksika.
2692076_0003.png
Den vil vi præsentere for jer som en invitation til et tættere samarbejde mellem
offentlige institutioner, private partnere og Folketingets partier.
Vi ved ikke endnu, hvordan et tættere samarbejde vil komme til at se ud, men
det kunne meget vel omfatte et samarbejde som det arbejde DR, Det Kgl.
Bibliotek og lex.dk udfører for at tilgængeliggøre DR’s programarkiv i en
meningsfuld sammenhæng.
Forretningsmodellerne bag de forskellige chatbots kender vi ikke, men de er
næppe alene at gøre os klogere eller sikre os adgang til troværdig information;
selskaberne bag lever af at høste og videresælge vores brugeradfærd, vores
inderste ønsker og vores købsintentioner.
Som opslagsværker, biblioteker og public service-medier har vi en anden
opgave, og den opgave er der ikke et kommercielt marked for. Vi skal sikre, at
der fortsat produceres og formidles viden om alt det, der er vigtigt, på dansk og
med et dansk udgangspunkt.
Med venlig hilsen
Joachim Malling
Bestyrelsesformand for lex.dk