KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 7: EU-note om mediefrihedsloven

Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
KUU Alm.del Bilag 7
Offentligt

Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)

EU-note

Til orientering af medlemmerne af Europaudvalget og Kulturudvalget

En europæisk mediefrihedslov (KOM (2022) 457)

Sammenfatning

Kommissionen har fremsat forslag til en ny og vidtgående forordning, der

skal sikre mediefriheden i Europa. Forordningsforslaget skal ses i lyset af

de udfordringer frie medier står over for i dele af Europa. Med forordnin-

gen forsøger Kommissionen at styrke det indre marked for medietjenester

og at beskytte frie, journalistiske medier i hele Unionen.

I en dansk kontekst er forslaget særligt interessant fordi der også lægges

op til at regulere forholdet mellem medlemsstaterne og public service-me-

dier, herunder udpegelsen af ledelsen for og bestyrelsesmedlemmer i

public service-medier. Det er uklart, om de eksisterende danske regler,

der blandt andet betyder, at 5 af DR’s bestyrelsesmedlemmer er udpeget

af de politiske partier, vil skulle ændres såfremt forordningen vedtages i

uændret form.

Forslaget er én af de af Folketinget prioriterede sager for 2022.

21. november 2022

Kontaktperson

Mathias Gønbek

Lydholm, EU-

chefkonsulent

Et vidtgående forslag

–

på et område, der ikke før nu er reguleret på EU-

plan

Kommissionen har den 16. september 2022 fremsat forslag til en europæisk

mediefrihedslov (KOM

(2022) 457).

Forslaget er ét af Folketingets priorite-

rede EU-forslag for 2022.

Formålet med forslaget er ifølge Kommissionen at forbedre funktionen af det

indre mediemarked i EU. Det traktatmæssige grundlag findes i art. 114

TEUF om det indre marked, hvilket Kommissionen begrunder med, at forskel-

Dansk sprogversion forelå den 17. oktober 2022. Tidsfristen for nærhedstjek af forslaget er den

12. december 2022. Regeringens grund- og nærhedsnotat er modtaget den 7. november 2022.

Side 1 | 6

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 7: EU-note om mediefrihedsloven

ligartede nationale regler er medvirkende til at skabe uens vilkår for medie-

virksomheder, der ønsker at agere på tværs af landegrænser.

Kommissio-

nen foreslår derfor, at EU vedtager en

forordning

(der vil være umiddelbart

anvendelig i medlemsstaterne), som skal rette op på dette og sikre, at det in-

dre marked for medietjenester fungerer optimalt. Forslaget vil i hovedsagen

indeholde minimumsharmonisering, hvilket betyder, at medlemsstaterne selv

vil kunne fastsætte mere vidtgående krav.

Selvom forslagets retsgrundlag findes i traktatens bestemmelser om det indre

marked, er det dog tydeligt, at også andre overvejelser spiller ind for Kom-

missionen. Eksempelvis peger Kommissionen på, at den redaktionelle frihed

hos medierne er under pres i en række medlemslande, ligesom statslige re-

klamer ses brugt som statsstøtte til særligt regeringstro medier i visse med-

lemslande. Konteksten for forslaget er således lige så meget underminerin-

gen af frie medier i visse medlemslande, som det indre mediemarkeds funkti-

onsmåde.

Det er værd at bemærke, at forslaget bygger videre på direktivet for audiovi-

suelle medier. ”Medier” skal således forstås bredt og handler ikke kun om

”journalistiske” medier. Også andre

audiovisuelle medier, såsom streaming-

tjenester er omfattet af dele af forordningen. De mest vidtgående tiltag vedrø-

rer dog medier med fokus på nyheder og aktualitetsindhold.

Forslagets hovedelementer

Kommissionens forslag dækker en bred vifte af spørgsmål om både nyheds-

medier, herunder public service-medier, nyhedsmediernes forhold på digitale

platforme og brugernes rettigheder i forhold til tilpasning af digitale platforme

(som f.eks. streamingtjenester). Ikke alt vil dog blive dækket i denne EU-note,

som først og fremmest vil se nærmere på Kommissionens forslag om regler

for public service-medier, beskyttelsen af mediernes redaktionelle frihed, med

videre. For en komplet gennemgang henvises til regeringens grund- og nær-

hedsnotat, der kan findes

her.

Public service-mediers uafhængighed

Kommissionens ønske om at sikre public service-medier mod politisk ind-

blanding skal ikke mindst ses i lyset af de udfordringer, der de seneste år har

været med netop politisk indflydelse på medier, herunder særligt public ser-

vice-medier (se f.eks. retsstatsrapporten for 2022

her).

Der er ifølge Kommis-

sionen et særligt behov for at sikre public service-medievirksomheder i EU-

”Forslaget har til formål at afhjælpe de fragmenterede nationale lovgivningsmæssige tilgange

vedrørende mediefrihed og -pluralisme og redaktionel uafhængighed. Dette vil fremme en fæl-

les tilgang og koordinering på EU-plan, sikre, at det indre marked for medietjenester fungerer

optimalt, og forhindre, at der opstår fremtidige hindringer for medietjenesteudbyderes drift i hele

EU.”

(KOM (2022) 457, side 8)

Side 2 | 6

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 7: EU-note om mediefrihedsloven

landene mod indblanding, navnlig i lyset af disses særlige afhængighed af

staten, især når det kommer til finansiering.

Kommissionen foreslår derfor 2 centrale tiltag, som skal understøtte public

service-mediers uafhængighed:

1. Udpegelse af ledelse og medlemmer af bestyrelsen for public service

medier skal ske

efter ”en gennemsigtig, åben og ikkediskriminerende

procedure og på grundlag af gennemsigtige, objektive, ikkediskrimi-

nerende og forholdsmæssige kriterier, der på forhånd er fastlagt i na-

tional ret.” (forslagets

art. 5) Embedsperioder skal fastsættes ved na-

tional lovgivning, ligesom de kun undtagelsesvis vil kunne afskediges

inden udløbet af deres mandat.

2. Public service-medier skal have tilstrækkelige og stabile finansielle

ressourcer til at udføre deres public service-opgaver.

Begge forslag rejser nogle væsentlige fortolkningsspørgsmål. F.eks. synes

det uklart, om den eksisterende danske ordning

for udpegelsen af DR’s be-

styrelse - herunder den gældende, hvor 5 af medlemmerne af

DR’s besty-

relse

udnævnes af Folketingets partier - lever op til forordningens krav om

en ”gennemsigtig, åben og ikkediskriminerende procedure”.

(se

Lovbekendt-

gørelse nr. 1350 af 4. september 2020).

Hvad betyder det, at public-service medier skal have

”tilstrækkelige og stabile

finansielle ressourcer”? Og går forslaget for langt i forhold til traktatens be-

stemmelser om, at EU kun har begrænsede muligheder for at regulere public

service radio og tv-virksomhed?

Det fremgår således af protokol nr. 29

(”Amsterdamprotokollen om offentlig

radio- og Tv-virksomhed

i medlemsstaterne”)

(link) at:

”Traktaternes

bestemmelser griber ikke ind i medlemsstaternes befø-

jelse til at finansiere public service radio- og tv-virksomhed, for så vidt

finansieringen ydes til radio- og fjernsynsforetagender, så disse kan

opfylde deres public service-opgaver som pålagt dem, defineret

og tilrettelagt af de enkelte medlemsstater,

og denne finansiering

ikke ændrer handels- og konkurrencevilkårene i Unionen i et omfang,

der strider mod de fælles interesser, idet der tages hensyn til opfyldel-

sen af disse public service-opgaver.” (EU-konsulentens fremhævning)

Helt konkret kunne man spørge, om protokollens formulering om, at radio- og

fjernsynsforetagender skal kunne

”opfylde

deres public service-opgaver som

pålagt dem, defineret og tilrettelagt af de enkelte medlemsstater”

begrænser

EU’s mulighed for at fastsætte minimumskrav til udnævnelsesproceduren for

Side 3 | 6

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 7: EU-note om mediefrihedsloven

ledelse og bestyrelsesmedlemmer af public service-medier og stabiliteten i fi-

nansieringen af disse?

Regeringen forholder sig i sit foreløbige grund- og nærhedsnotat kritisk til,

hvorvidt artikel 5 i Kommissionens forslag om public service-medier er i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet:

”Regeringen bemærker, at forslagets artikel 5 om sikkerhedsforanstalt-

ninger for public service-medieudbyderes uafhængige funktion vil

skulle vurderes nærmere i forhold til nærhedsprincippets grundlæg-

gende krav om, at der kun bør reguleres, hvis målene ikke i tilstrække-

lig grad kan opnås på

medlemsstatsniveau.”

Regeringen fastslår samtidig, at der er behov for at se nærmere på, om for-

slaget griber ind i medlemsstaternes kompetence for så vidt angår regulerin-

gen af public-service virksomhed:

”Regeringen konstaterer, at det skal sikres, at forslaget ikke griber ind i

medlemsstaternes ret til at regulere public service-medier og kompe-

tence til at yde finansiering til public service-medier, som er defineret i

Amsterdamprotokollen. Regeringen bemærker, at betydningen af for-

slagets bestemmelser om sikkerhedsforanstaltninger for public service-

mediers

uafhængige funktion vil skulle afdækkes nærmere.”

Regeringen ønsker på den baggrund, at Rådets Juridiske Tjeneste udarbej-

der en vurdering af, hvorvidt TEUF art. 114 (indre marked) er den rette hjem-

mel for forslaget.

Øvrige tiltag til beskyttelse af journalistiske medier og den redaktionelle

uafhængighed

Kommissionen foreslår, at journalistiske medier pålægges en række særlige

krav med henblik på at sikre deres redaktionelle uafhængighed. For det før-

ste skal det være tydeligt, hvem der er de reelle ejere af mediet, herunder di-

rekte og indirekte ejeres kapitalandele.

For det andet skal journalistiske medier træffe foranstaltninger, der skal sikre

den redaktionelle uafhængighed. Forordningen definerer ikke nærmere,

hvilke foranstaltninger, der vil være tilstrækkelige, men Kommissionen har

parallelt med forordningsudkastet offentliggjort en (ikke-bindende) henstilling

(her), der kommer forslag til, hvordan redaktionel uafhængighed kan sikres.

Side 4 | 6

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 7: EU-note om mediefrihedsloven

Det bemærkes, at journalistiske medier, der har karakter af mikrovirksomhe-

der

er fritaget fra ovenstående krav.

For det tredje skal der indføres et klart forbud mod at tilbageholde, straffe,

opsnappe, foretage overvågning eller ransagning og beslaglægge eller inspi-

cere medietjenesteudbydere, fordi de nægter at videregive oplysninger om

deres kilder. Det forbydes eksplicit at installere spyware i en enhed eller ma-

skine, der anvendes af en medietjenesteudbyder. Den eneste undtagelse

herfra er, hvis det er begrundet i et ”tvingende alment hensyn” i overensstem-

melse med Charteret for Fundamentale Rettigheder og øvrig EU-ret.

For det fjerde skal al offentlig anvendelse af reklamemidler være gennemsig-

tig, således at en skæv tildeling af offentlige reklamemidler ikke kan bruges til

at fremme regeringstro medier eller en særlig redaktionel linje.

For det femte skal journalistiske medier beskyttes mod at få fjernet indhold på

store digitale platforme (såsom Facebook og Twitter). Såfremt en stor digital

platform ønsker at fjerne journalistisk indhold fra en medietjenesteudbyder,

skal mediet have mulighed for at klage over dette.

Et velfungerende indre marked for medier

Et centralt element i forslaget er som sagt at sikre et velfungerende indre

marked for medier. Kommissionen foreslår her 2 konkrete tiltag.

For det første indføres der et krav om, at nationale foranstaltninger, der påvir-

ker driften af medietjenester skal være behørigt begrundede, gennemsigtige,

objektive og ikke-diskriminerende. Medier skal have ret til at klage over natio-

nale tiltag. Og i det omfang et nationalt tiltag påvirker det indre marked for

medietjenester kan Kommissionen komme med udtalelser herom.

For det andet indføres en mekanisme inspireret af de allerede eksisterende

regler for fusioner, der skal forhindre, at der dannes monopoler. Med forsla-

get skal der også tages højde for, om fusioner i mediemarkedet kan få ind-

virkning på mediepluralismen og den redaktionelle uafhængighed.

I tillæg til ovenstående indføres også en række krav til systemer til publi-

kumsmåling (systemer, der f.eks. måler antallet af seere af Tv-programmer).

Det kræves, at disse skal være gennemsigtige, uvildige, inklusive, proportio-

nelle, verificerbare og ikke indebære forskelsbehandling. Disse krav skal

gøre publikumsmåling mere troværdigt og dermed øge gennemsigtigheden i

markedet.

Mikrovirksomheder beskæftiger under ti personer og har en årlig omsætning (det beløb, der er

indtjent i en bestemt periode) eller årlig balance (en oversigt over virksomhedens aktiver og

passiver) under 2 mio. EUR. (Kilde:

Kommissionen)

Side 5 | 6

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 7: EU-note om mediefrihedsloven

Forbrugeres rettigheder til at tilpasse digitale medietilbud

Kommissionen foreslår, at forbrugere skal have ret til let at ændre standard-

indstillingerne, når de bruger digitale medietjenester (f.eks. streamingtjene-

ster), således at de kan tilpasse udbuddet af medier til deres interesser eller

præferencer. De nærmere konsekvenser heraf fremgår ikke tydeligt, men for-

ventes at betyde, at brugerne af streamingtjenester skal have indflydelse på,

hvilke kriterier, der ligger til grund for de anbefalinger, som tjenesten giver.

Mediernes holdning til forslaget

Regeringen er ved at gennemføre en høring af EU-specialudvalget for kultur-

politiske spørgsmål. Høringen har ikke givet anledning til bemærkninger.

Brancheorganisationen Danske Medier har dog udsendt en pressemedde-

lelse om forslaget, hvoraf det blandt andet fremgår:

”Kommissionen skyder langt forbi målet, når den foreslår at

håndtere problemerne i enkelte medlemsstater med en bred

og indgribende EU-lovgivning i mediemarkeder som fungerer.

Medier er i dag reguleret i national lovgivning

–

og sådan skal

det blive ved med at være. Forslaget bør under ingen om-

stændigheder krænke nationale kompetencer på medieområ-

det, og initiativet bør alene bidrage til at styrke europæiske

medier på måder, hvor EU har kompetencer og som ikke ska-

der velfungerende medier eller deres selvstændighed,”

(her)

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Side 6 | 6