Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
KUU Alm.del Bilag 6
Offentligt
2642402_0001.png
Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
Grund- og nærhedsnotat
Kulturministeriet, 7. november 2022
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en fælles ramme for
medietjenester i det indre marked (europæisk retsakt om mediefrihed) og om ændring af direktiv
2010/13/EU KOM(2022) 457
Notatet fremsendes også til Folketingets Kulturudvalg.
Nyt notat
1. Resumé
EU-Kommissionen har den 16. september 2022 fremlagt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i det indre marked (europæiske retsakt om mediefrihed) og om ændring af
direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af
audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester). Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel
114 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivninger vedr. det indre markeds funktion og skal behandles efter den
almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Kommissionen fremhæver, at baggrunden for fremsættelsen af forslaget er, at der i dag er en række udfordringer, der påvirker
funktionen af det indre marked for medietjenester og medietjenesteudbydere. Kommissionen oplyser, at forslaget har til formål
at forbedre funktionen af det indre marked og beskytte mediepluralismen og den redaktionelle uafhængighed i EU ved at
fremme grænseoverskridende aktiviteter og investeringer i medietjenester, øge reguleringssamarbejdet mellem medlemsstaterne
og den lovgivningsmæssige konvergens, fremme udbuddet af medietjenester af høj kvalitet og sikre en gennemsigtig og retfærdig
fordeling af økonomiske ressourcer. Forslaget er desuden en del af EU’s indsats for at fremme demokratisk deltagelse,
bekæmpe desinformation og støtte mediefriheden og -pluralismen som fastsat i Kommissionens handlingsplan for europæisk
demokrati.
Den foreslåede forordning pålægger medlemsstater at sikre modtagere af medietjenester og medietjenesteudbyderes rettigheder
i det indre marked, herunder at respektere medietjenesteudbydernes reelle redaktionelle frihed samt at forbedre beskyttelsen
af journalistiske kilder. Der opstilles bestemmelser om indgreb mod medietjenesteudbydere mv. begrundet i de pågældendes
nægtelse af at videregive oplysninger om deres kilder og om brug af spyware mod medietjenesteudbydere mv., ligesom
medlemsstaterne skal udpege en uafhængig myndighed til at behandle klager vedrørende overtrædelse af disse bestemmelser.
Forslaget indeholder bestemmelser om en stabil finansiering af public service-medier for at sikre, at de kan løse deres opgave
og bevare deres uafhængige funktion. Det foreslås også, at medietjenesteudbydere skal offentliggøre oplysninger om
medieejerskab, navnlig om direkte, indirekte og reelle ejere, til modtagere af medietjenester.
Det foreslås at oprette Det Europæiske Råd for Medietjenester (”medierådet”), hvis primære opgaver er at bistå
Kommissionen med at sikre konsekvent anvendelse af den foreslåede forordning og de nationale regler til gennemførelse af
AVMS-direktivet og rådgive om reguleringsmæssige, tekniske eller praktiske aspekter af anvendelsen af EU-retten.
Medierådet skal desuden fremme samarbejde og effektiv udveksling af oplysninger, erfaringer og bedste praksis mellem de
nationale tilsynsmyndigheder og kan udarbejde udtalelser efter aftale med Kommissionen eller efter anmodning fra
1
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 6: Orientering om Kulturministeriets grund- og nærhedsnotat vedr. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i det indre marked
2642402_0002.png
Kommissionen i tilfælde, der er specifikt beskrevet i forslaget. Medierådet skal koordinere de nationale tilsynsmyndigheders
foranstaltninger vedr. udbredelsen og adgangen til medietjenester fra udbydere etableret uden for unionen i tilfælde, hvor de
skader eller udgør en alvorlig og graverende risiko for at skade den offentlige sikkerhed og det offentlige forsvar.
Den foreslåede forordning opstiller regler og procedurer for et struktureret samarbejde mellem nationale tilsynsmyndigheder,
der skal sikre et tættere samarbejde mellem nationale tilsynsmyndigheder og -organer inden for forskellige
mediereguleringsområder.
Forslaget indeholder bestemmelser vedr. udbud af medietjenester i et digitalt miljø, herunder nedtagning af medieindhold på
digitale platforme. Det foreslås også, at brugerne skal have ret til gennem ændringer af standardindstillinger for enheder og
brugergrænseflader at tilpasse udbuddet af audiovisuelle medier til deres interesser og præferencer.
Forordningen pålægger medlemsstaterne at vurdere mediemarkedskoncentrationens indvirkning på mediepluralismen og den
redaktionelle uafhængighed. Forslaget stiller krav til systemer til publikumsmåling og metoder, der anvendes af relevante
markedsaktører. Det foreslås desuden at indføre fælles krav til allokering af statslige reklameudgifter til
medietjenesteudbydere.
Regeringen noterer sig forslagets overordnede formål om at beskytte mediepluralisme og redaktionel uafhængighed samt styrke
det indre mediemarked i EU, og fremhæver, at det skal sikres, at forslaget er proportionalt i forhold til de udfordringer, det
skal løse. Regeringer bemærker, at der er elementer i forslaget, som vil skulle analyseres og konkretiseres nærmere, herunder
navnlig det nye medieråds kompetencer og opgaver samt medlemsstaternes juridiske forpligtelser.
Regeringen fremhæver, at det skal sikres, at forslaget ikke griber ind i medlemsstaternes ret til at regulere og finansiere
public service medier, som er defineret i Amsterdamprotokollen. Regeringen bemærker, at forslagets artikel 5 om
sikkerhedsforanstaltninger for public service-medieudbyderes uafhængige funktion vil skulle vurderes nærmere i forhold til
nærhedsprincippets grundlæggende krav om, at der kun bør reguleres, hvis målene ikke i tilstrækkelig grad kan opnås på
medlemsstatsniveau.
Forslaget ventes at have statsfinansielle konsekvenser, idet der må påregnes et øget ressourceforbrug i forbindelse med
administrationen af en række af de foreslåede regler samt ved udpegning eller etablering af en eller flere nationale
tilsynsmyndighed(er) til at løfte kravene i forordningen. Forslaget forventes at have samfundsøkonomiske og erhvervsmæssige
konsekvenser i form af mindre administrative udgifter for de omfattede virksomheder. Der er på nuværende tidspunkt ikke
udarbejdet et estimat af de forventede administrative og erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Konsekvenserne af en vedtagelse af forslaget for dansk ret er endnu ikke endeligt kortlagt, men det forventes, at forslaget vil
kræve ændring af retsplejeloven, lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om mediestøtte.
2. Baggrund
Kommissionen har den 16. september 2022 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i det indre marked (europæisk retsakt om
mediefrihed) og om ændring af direktiv 2010/13/EU KOM (2022) 457. Forslaget er fremsat med
hjemmel i TEUF artikel 114 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivninger vedr. det indre markeds
2
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 6: Orientering om Kulturministeriets grund- og nærhedsnotat vedr. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i det indre marked
funktion og er oversendt til Rådet den 17. oktober 2022 i dansk sprogversion. Forslaget behandles efter
den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Ifølge Kommissionen betragtes mediesektoren både som en vigtig og dynamisk økonomisk sektor i det
indre marked, ligesom et frit og pluralistisk mediemiljø er afgørende for retsstatsprincippet, demokratisk
ansvarlighed og bekæmpelse af korruption. Efterhånden som mediemarkederne bliver mere digitale og
grænseoverskridende, er der flere udfordringer, der hæmmer et velfungerende indre mediemarked.
Kommissionen fremhæver, at en række nationale restriktioner hæmmer den frie bevægelighed på det
indre marked. Især forskellige nationale regler for og tilgange til mediepluralisme og redaktionel
uafhængighed, utilstrækkeligt samarbejde mellem nationale tilsynsmyndigheder, samt uigennemsigtig og
urimelig fordeling af offentlige og private økonomiske ressourcer skaber ulige konkurrencevilkår i hele
unionen og gør det vanskeligt for mediemarkedsaktører at operere og ekspandere på tværs af grænser.
Integriteten af det indre marked for medietjenester udfordres ligeledes af udbydere, herunder
statskontrollerede medietjenesteudbydere finansieret af visse tredjelande, der systematisk engagerer sig i
desinformation, informationsmanipulation og indblanding og dermed misbruger frihederne for det indre
marked.
Selvom udfordringernes alvor varierer i de forskellige medlemsstater, gør de det ifølge Kommissionen
generelt vanskeligt for medieaktører at udnytte det indre markeds fulde potentiale, bevare den
økonomiske bæredygtighed og udfylde deres samfundsmæssige rolle med hensyn til at informere borgere
og virksomheder. Modtagerne af medietjenester påvirkes også negativt af et utilstrækkeligt eller ikke
uafhængigt medietilbud, ulige konkurrencevilkår og manglende beskyttelse af deres interesser.
Forordningsforslaget skal ifølge Kommissionen skabe en fælles ramme for medietjenester på det indre
marked og indeholder desuden en række bestemmelser i EU-retten, der skal beskytte mediepluralismen
og den redaktionelle uafhængighed i EU.
Kommissionen oplyser, at forslaget er en del af EU’s indsats for at fremme demokratisk deltagelse,
bekæmpe desinformation og støtte mediefriheden og -pluralismen som fastsat i Kommissionens
handlingsplan for europæisk demokrati. Den foreslåede forordning bygger bl.a. på Kommissionens årlige
rapporter om retsstatssituationen, hvor der sættes fokus på mediefrihed og -pluralisme i medlemsstaterne,
herunder
medietilsynsmyndighedernes
uafhængighed,
gennemsigtighed
i
medieejerskab,
gennemsigtighed og retfærdighed i tildelingen af statslig annoncering og journalisters sikkerhed og adgang
til information.
Kommissionen oplyser, at forslaget er i overensstemmelse med og supplerer EU’s eksisterende regler for
medier og onlinetjenester herunder direktivet om elektronisk handel (Direktiv 2000/31/EC), direktiv om
ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked (Direktiv 2019/790/EU) og
forordningen om forbindelser mellem platforme (forordning 2019/1150). Forslaget er desuden i
overensstemmelse med og bygger videre på det reviderede direktiv om audiovisuelle medietjenester –
AVMS-direktivet (Direktiv 2010/13/EU), som regulerer koordineringen i hele EU af de nationale
lovgivninger om audiovisuelle medietjenester samt på retsakten om digitale tjenester (DSA) og retsakten
3
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 6: Orientering om Kulturministeriets grund- og nærhedsnotat vedr. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i det indre marked
2642402_0004.png
om digitale markeder (DMA) og forordning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk
reklame. Forslaget supplerer også direktivet om bekæmpelse af hvidvask af penge (Direktiv
2015/849/EU), selskabsretsdirektivet (Direktiv 2017/1132/EU), e-databeskyttelsesdirektivet (direktiv
2002/58/EF), retshåndhævelsesdirektivet (Direktiv 2016/680/EU) og direktiv om angreb på
informationssystemer (Direktiv 2013/40/EU).
Kommissionen oplyser, at forslaget er i overensstemmelse med protokol nr. 29 om offentlig radio- og
tv-virksomhed i medlemsstaterne (Amsterdamprotokollen), hvori det anerkendes ”at offentlig radio- og
tv-virksomhed i medlemsstaterne hænger direkte sammen med de demokratiske, sociale og kulturelle
behov i de enkelte samfund og med nødvendigheden af at bevare mediepluralisme”. Protokollen fastslår,
at traktaten om den Europæiske Union ikke griber ind i ”medlemsstaternes beføjelse til at finansiere
public service radio- og tv-virksomhed, for så vidt finansieringen ydes til radio- og fjernsynsforetagender,
så disse kan opfylde deres public service-opgaver som er pålagt dem, defineret og tilrettelagt af de enkelte
medlemsstater, og denne finansiering ikke ændrer handels- og konkurrencevilkårene i Unionen i et
omfang, der strider mod de fælles interesser, idet der tages hensyn til opfyldelsen af disse public service-
opgaver.” Kommissionen fremhæver i forslaget, at Amsterdamprotokollen implicit bekræfter, at public
service-medier er omfattet af det indre marked.
Kommissionen oplyser, at forslaget er i overensstemmelse med Europarådets Ministerkomités henstilling
til medlemsstaterne om forvaltning af public service-medier. I henstillingen fremgår det, at public service-
medier skal operere og udvikle sig inden for en bæredygtig forvaltningsramme, som sikrer både den
nødvendige redaktionelle uafhængighed og den offentlige ansvarlighed.
Kommissionen oplyser, at forslaget er i overensstemmelse med strategien for EU’s sikkerhed og forsvar
for det kommende årti, det såkaldte ”strategiske kompas”, og relevante rådskonklusioner om at styrke
modstandsdygtighed og imødegå hybride trusler. Ved at styrke mediemyndighedernes rolle og
samarbejde, herunder i spørgsmål, der berører EU's informationsområde, supplerer forslaget ifølge
Kommissionen de foranstaltninger, der er truffet for at udvikle EU's værktøjskasse vedrørende
udenlandsk informationsmanipulation og indblanding.
Kommissionen oplyser, at forslaget tilføjer en målrettet beskyttelse mod anvendelse af spyware i enheder,
der anvendes af medietjenesteudbydere på grundlag den beskyttelse, der er fastsat i e-
databeskyttelsesdirektivet (direktiv 2002/58/EF), retshåndhævelsesdirektivet (direktiv 2016/680/EU) og
direktiv om angreb på informationssystemer (direktiv 2013/40/EU).
3. Formål og indhold
Kommissionen oplyser, at formålet med forordningsforslaget er at forbedre det indre mediemarkeds
funktion og dermed fremme levering af kvalitetsmedietjenester og det indre markeds integritet som
helhed. Forslaget skal afhjælpe de fragmenterede nationale lovgivningsmæssige tilgange vedrørende
mediefrihed, -pluralisme og redaktionel uafhængighed. Dette vil ifølge Kommissionen fremme en fælles
tilgang og koordinering på EU-plan og sikre, at det indre marked for medietjenester fungerer optimalt og
forhindre, at der opstår fremtidige hindringer for medietjenesternes drift i hele EU.
4
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 6: Orientering om Kulturministeriets grund- og nærhedsnotat vedr. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i det indre marked
2642402_0005.png
Der er ifølge Kommissionen fire specifikke mål med initiativet:
1. At fremme grænseoverskridende aktivitet og investeringer i medietjenester ved at harmonisere visse
elementer i de divergerende nationale rammer for mediepluralisme, navnlig for at lette
grænseoverskridende udbud af tjenester. Gennem koordinering på EU-plan har forslaget til formål
at sikre, at uafhængige nationale myndigheder behandler mediepluralisme og mediernes
uafhængighed på en konsekvent måde, når de vurderer mediemarkedsfusioner.
2. At øge reguleringssamarbejdet og den lovgivningsmæssige konvergens gennem grænseoverskridende
koordineringsværktøjer, udtalelser og retningslinjer på EU-plan. Dette vil fremme konsekvente
tilgange til mediernes uafhængighed og mediepluralisme i EU samt sikre effektiv beskyttelse af
brugere af medietjenester mod ulovligt indhold, herunder online, og med hensyn til tjenesteudbydere
(herunder fra tredjelande), der ikke overholder EU’s mediestandarder.
3. At fremme udbuddet af medietjenester af høj kvalitet ved at mindske risikoen for uberettiget offentlig
og privat indblanding i den redaktionelle frihed. Forslaget har til formål at sikre, at journalister og
redaktører kan arbejde uden indblanding, herunder når det drejer sig om at beskytte deres kilder og
kommunikation. Ved at fremme redaktionel uafhængighed sikrer det også en bedre beskyttelse af
medietjenestemodtagernes interesser.
4. At sikre en gennemsigtig og retfærdig fordeling af økonomiske ressourcer på det indre mediemarked
ved at øge gennemsigtigheden og retfærdigheden i forbindelse med publikumsmåling og fordeling af
statslig reklame. Forslaget har til formål at sikre gennemsigtighed, ikkeforskelsbehandling,
proportionalitet, objektivitet og inklusivitet i metoder til publikumsmåling og i tildeling af statslig
reklame til medieforetagender med henblik på at minimere risikoen for misbrug af offentlig
finansiering til partipolitiske interesser til skade for andre markedsaktører. Det vil således fremme fair
konkurrence på det indre mediemarked.
Hovedelementer i forslaget er følgende:
Kap I: Almindelige betingelser (artikel 1-2)
I Kapitel 1 fastsættes forordningens genstand og anvendelsesområde samt definitionerne af de centrale
begreber, der anvendes i forordningen.
Det anføres navnlig, at forordningens kapitel II (artikel 3-6) om rettigheder og pligter for
medietjenesteudbydere- og modtagere og kapitel III, afdeling 5 (artikel 20-22), om krav til velfungerende
mediemarkedsforanstaltninger og procedurer udgør minimumsbestemmelser om harmonisering, der ikke
berører medlemsstaternes mulighed for at vedtage mere detaljerede regler på disse områder.
Kap II: Rettigheder og pligter for medietjenesteudbydere- og modtagere (artikel 3-6)
Kapitel II indeholder bestemmelser om rettigheder for modtagere af medietjenester og
medietjenesteudbydere på det indre marked. Det fastsætter også bestemmelser for public service-
mediernes uafhængige funktion og medietjenesteudbydernes forpligtelser i det indre marked.
Rettigheder for modtagere af medietjenester (artikel 3)
Det foreslås, at modtagere af medietjenester i Unionen har ret til at modtage en mangfoldighed af nyheds-
og aktualitetsindhold, der er produceret med respekt for medietjenesteudbydernes redaktionelle frihed,
5
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 6: Orientering om Kulturministeriets grund- og nærhedsnotat vedr. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i det indre marked
2642402_0006.png
til gavn for den offentlige debat. Ved forslaget sikres ifølge Kommissionen et minimumsniveau af
beskyttelse af tjenestemodtagere i det indre marked, der er i overensstemmelse med retten til at modtage
og meddele oplysninger i henhold til artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder. Det fremhæves i præambelbetragtning 11, at en sådan ret ikke indebærer nogen tilsvarende
forpligtelse for medietjenesteudbydere til at overholde standarder, der ikke er udtrykkeligt fastsat ved lov.
Medietjenesteudbyderes rettigheder (artikel 4)
Det foreslås, at medietjenesteudbydere skal kunne udøve deres økonomiske aktiviteter på det indre
marked uden yderligere restriktioner end de, der er tilladt i unionens lovgivning. Medlemsstaterne
pålægges at respektere medietjenesteudbydernes reelle redaktionelle frihed samt at forbedre beskyttelsen
af journalistiske kilder. Der opstilles bestemmelser om indgreb mod medietjenesteudbydere eller, hvis
relevant, deres familiemedlemmer mv. med den begrundelse, at de nægter at videregive oplysninger om
deres kilder, og om brugen af spyware mod medietjenesteudbydere eller, hvis det er relevant, deres
ansatte eller deres familiemedlemmer, ligesom medlemsstaterne skal udpege en uafhængig myndighed til
at behandle klager vedrørende overtrædelse af disse bestemmelser. Det foreslås, at spyware kan indsættes
af hensyn til den nationale sikkerhed eller ved efterforskning af grov kriminalitet. Der lægges yderligere
op til, at bestemmelserne om indgreb mod medietjenesteudbydere og anvendelse af spyware vil omfatte
en bred personkreds, herunder ansatte og familiemedlemmer, uden at sidstnævnte begreb er nærmere
defineret. Det fremgår af præambelbetragtning 15-17, at medlemsstaterne har forskellige tilgange til
beskyttelse af redaktionel uafhængighed, som i stigende grad udfordres i hele unionen, ligesom det
fremhæves, at beskyttelsen af journalistiske kilder reguleres forskelligt i medlemsstaterne, hvilket påvirker
journalisternes juridiske sikkerhed og konkurrencevilkår.
Public service-mediernes uafhængighed (artikel 5)
Uafhængige public service-medier foreslås i forslaget defineret som ”medietjenesteudbyder, der har fået
overdraget en public serviceopgave i henhold til national ret, eller som modtager national offentlig
finansiering til udførelsen af sådan en opgave”. Det foreslås, at uafhængige public service-medier skal
levere en mangfoldighed af information og meninger på en upartisk måde i overensstemmelse med deres
public service-opgaver. Ledere og bestyrelser hos public service-medier skal udpeges på en gennemsigtig,
åben og ikkediskriminerende måde og baggrund af kriterier, der er fastsat på forhånd i national
lovgivning, ligesom afskedigelser uden for mandatperioden skal være behørigt begrundet og omfatte
mulighed for domstolsprøvelse. Medlemsstaterne skal sikre, at finansieringen af public service-medier er
tilstrækkelig og stabil for at sikre redaktionel uafhængighed. Det fremgår af præambelbetragtning 18, at
en sådan finansiering fortrinsvis bør besluttes og bevilges på flerårig basis for at undgå unødig påvirkning
fra årlige budgetforhandlinger. Medlemsstaterne skal desuden udpege en eller flere uafhængige
myndigheder eller organer, der sikrer, at forordningens krav efterleves.
Forpligtelser for nyhedsmedier (artikel 6)
Det foreslås, at medietjenesteudbyderne skal sikre gennemsigtighed med hensyn til ejerskab ved at
offentliggøre oplysninger om reelle ejere samt navne på direkte eller indirekte ejer(e) med større
aktiebesiddelser. I præambelbetragtning 19 præciseres, at de påkrævede oplysninger bør videregives af de
relevante udbydere på deres websteder eller andet medium, der er let og direkte tilgængeligt.
6
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 6: Orientering om Kulturministeriets grund- og nærhedsnotat vedr. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i det indre marked
2642402_0007.png
Medietjenesteudbyderne skal desuden træffe foranstaltninger for at sikre uafhængigheden af redaktionelle
beslutninger.
Kap III: Rammer for reguleringssamarbejde og et velfungerende indre marked for medietjenester (artikel 7-24)
Kapitlet fastlægger en ramme for reguleringssamarbejde og et velfungerende marked for medietjenester.
Kapitlet er opdelt i flere afdelinger.
Afdeling 1 – uafhængige mediemyndigheder (artikel 7)
Nationale tilsynsmyndigheder (artikel 7)
Det foreslås, at de uafhængige nationale tilsynsmyndigheder eller -organer i medlemsstaterne er ansvarlige
for efterlevelsen af rammerne for reguleringssamarbejdet mellem de nationale tilsynsmyndigheder, som
fremlægges i kap III i forslaget, idet de får passende undersøgelsesbeføjelser til at udføre deres opgaver.
De nationale tilsynsmyndigheder eller -organer er den/de myndighed(er), der er udpeget af
medlemsstaterne i henhold til artikel 30 i AVMS-direktivet. I præambelbetragtning 22 fremgår, at
Kommissionen vurderer, at de tilsynsmyndigheder, der er ansvarlige for AVMS-direktivet, er bedst
placeret til at sikre den korrekte implementering af kravene i forbindelse med reguleringssamarbejde og
et velfungerende marked for medietjenester, som fremgår af kapitel III. I Danmark er Radio- og tv-
nævnet udpeget som den uafhængige tilsynsmyndighed i henhold til art. 30 i AVMS-direktivet som
implementeret i radio- og fjernsynslovens kap. 7.
Afdeling 2 – Det Europæiske Råd for Medietjenester (artikel 8, 9, 10, 11 og 12)
Der foreslås at oprette Det Europæiske Råd for Medietjenester (”medierådet), som er et kollektivt organ
af uafhængige medietilsynsmyndigheder, der erstatter og efterfølger Gruppen af Europæiske
Tilsynsmyndigheder for Audiovisuelle Medietjenester (ERGA), der blev etableret i AVMS-direktivet.
Der foreslås en række krav til medierådets uafhængighed, og rådets struktur præciseres. Medierådet skal
bestå af repræsentanter fra de nationale tilsynsmyndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne i henhold
til artikel 30 i AVMS-direktivet. Såfremt en medlemsstat har flere relevante tilsynsmyndigheder eller –
organer, skal de koordinere med hinanden og udpege en fælles repræsentant. Hvert medlem af medierådet
har én stemme, og medierådet vælger formand blandt sine medlemmer for en mandatperiode på to år.
Kommission har en repræsentant i medierådet uden stemmeret. Medierådet kan efter aftale med
Kommissionen indbyde eksperter og observatører til at deltage på møderne. Rådet træffer afgørelse og
vedtager sin forretningsdagsorden med et flertal på to tredjedele af sine stemmeberettigede medlemmer.
Det foreslås, at medierådet modtager den administrative og organisatoriske støtte, der er nødvendig for
at udføre deres opgaver, fra et sekretariat stillet til rådighed af Kommissionen.
Det foreslås, at medierådets primære opgave er at støtte Kommissionen i dens opgaver med at sikre
konsekvent anvendelse af forslaget og de nationale regler til gennemførelse af AVMS-direktivet. Med
henblik herpå bør medierådet navnlig rådgive og bistå Kommissionen om reguleringsmæssige, tekniske
eller praktiske aspekter af anvendelsen af EU-retten, fremme samarbejde og effektiv udveksling af
oplysninger, erfaringer og bedste praksis mellem den nationale tilsynsmyndigheder og udarbejde
7
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 6: Orientering om Kulturministeriets grund- og nærhedsnotat vedr. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i det indre marked
2642402_0008.png
udtalelser efter aftale med Kommissionen eller efter dennes anmodning i de tilfælde, der er beskrevet
nærmere i forordningen. Medierådets opgaver specificeres nærmere i hver enkelt artikel i forslagets kapitel
III.
Afdeling 3 – Reguleringssamarbejde og lovgivningsmæssig konvergens (artikel 13-16)
Det foreslås at fastsætte regler og procedurer for reguleringssamarbejde og lovgivningsmæssig
konvergens på det indre mediemarked, herunder en mekanisme for struktureret samarbejde,
anmodninger om håndhævelsesforanstaltninger, vejledning om mediereguleringsspørgsmål og
koordinering af foranstaltninger vedrørende medietjenester fra tredjelande. Bestemmelserne har til
formål at sikre et tættere samarbejde mellem nationale tilsynsmyndigheder og -organer inden for
forskellige mediereguleringsområder.
Struktureret samarbejde og anmodninger om håndhævelse af forpligtelser fra videodelingsplatforme
(artikel 13 og 14)
Der foreslås rammer for et struktureret samarbejde og regler om, at en national tilsynsmyndighed eller -
organ når som helst kan anmode om samarbejde eller gensidig bistand fra andre nationale
tilsynsmyndigheder mhp. at udveksle oplysninger eller træffe foranstaltninger, der er relevante for denne
forordning eller gennemførelse af AVMS-direktivet. De nationale tilsynsmyndigheder kan desuden
anmode om fremskyndet samarbejde eller gensidig bistand, hvis de finder, at der er en alvorlig eller
graverende risiko for at skade det indre markeds funktion eller den offentlige sikkerhed og forsvaret. Den
anmodede myndighed kan kun afslå en anmodning, såfremt den ikke er kompetent på området, eller hvis
efterkommelsen vil være i strid med EU-lovgivningen. Der foreslås krav til tidsfrister for samarbejdet og
mulighed for, at både anmodede og anmodende myndighed kan indbringe sagen for medierådet, der efter
aftale med Kommission kan afgive udtalelse i sagen, som myndighederne skal gøre deres ypperste for at
følge.
I AVMS-direktivet artikel 28B opstilles krav til videodelingsplatforme om at træffe foranstaltninger for
at beskytte brugerne mod visse former for ulovligt og skadeligt indhold. Der foreslås, at
tilsynsmyndighederne kan anmode andre nationale tilsynsmyndigheder om, at der træffes foranstaltninger
med henblik på en effektiv håndhævelse af disse forpligtelser. I tilfælde af uenigheder mellem den
anmodende og anmodede myndighed kan parterne indbringe sagen for medierådet med henblik på
mægling, hvis der ikke kan findes en mindelig løsning. Såfremt det er nødvendigt, kan medierådet afgive
en udtalelse i sagen med foranstaltninger, som den anmodede myndighed skal efterkomme.
Vejledning om mediereguleringsspørgsmål (artikel 15)
Det foreslås, at medierådet skal fremme udveksling af bedste praksis mellem nationale
tilsynsmyndigheder om reguleringsmæssig, tekniske eller praktiske aspekter i forhold til gennemførelse af
AVMS-direktivet. Medierådet skal desuden bistå Kommissionen med ekspertise i forbindelse med
udstedelse af retningslinjer i henhold til AMVS-direktivet og forslaget, og hvis Kommissionen afgiver
udtalelse om spørgsmål vedr. dette forslag eller nationale regler til gennemførelse af AVMS-direktivet.
Koordinering af foranstaltninger vedrørende medietjenesteudbydere, der er etableret uden for Unionen
(artikel 16)
8
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 6: Orientering om Kulturministeriets grund- og nærhedsnotat vedr. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i det indre marked
2642402_0009.png
Det foreslås, at medierådet koordinerer de nationale tilsynsmyndigheders foranstaltninger vedr.
udbredelsen og adgangen til medietjenester fra udbydere etableret uden for unionen i tilfælde, hvor de
skader eller udgør en alvorlig og graverende risiko for at skade den offentlige sikkerhed og det offentlige
forsvar. Medierådet kan desuden efter aftale med Kommissionen afgive udtalelser om passende nationale
foranstaltninger, som myndighederne skal gøre deres ypperste for at følge.
Afdeling 4 – Udbud af medietjenester i et digitalt miljø (artikel 17-19)
Medietjenesteudbyderes indhold på meget store platforme og struktureret dialog (artikel 17 og 18)
Det foreslås, at store onlineplatforme skal stille en funktion til rådighed, der gør det muligt for modtagere
af deres tjenester at erklære, at de (1) er en medietjenesteudbydere med et redaktionelt ansvar som
defineret i forslaget, som er (2) redaktionelt uafhængigt af medlemsstater og tredjelande samt, at de (3) er
underlagt lovgivningsmæssige krav til udøvelsen af redaktionelt ansvar i en eller flere medlemsstater.
Det er endvidere anført, at de pågældende onlineplatforme, såfremt de beslutter at suspendere leveringen
af deres onlineformidlingstjenester i forbindelse med indhold fra en medietjenesteudbyder, skal meddele
de pågældende medietjenesteudbydere den begrundelse, der ledsager denne beslutning, inden
suspensionen får virkning. I forlængelse heraf skal de pågældende onlineplatforme træffe de nødvendige
tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre behandling og afgørelse af klager fra
medietjenesteudbydere om nedtagelse af indhold med prioritet og uden unødig forsinkelse. I forhold til
disse aspekter henviser bestemmelsen direkte til P2B-forordningen, som regulerer forholdet mellem
digitale platforme og deres erhvervsbrugere.
Såfremt en medietjenesteudbyder ofte begrænses i leveringen af sine tjenester på specifikke
onlineplatforme, skal den pågældende online platform indlede en effektiv dialog med pågældende
medietjenesteudbyder mhp. at finde en løsning. Endvidere skal de omfattede onlineplatforme fremsende
en årlig afrapportering om antallet af tilfælde, hvor der er fjernet indhold fra deres tjenester, samt
begrundelsen for sådanne begrænsninger.
Det foreslås, at medierådet regelmæssigt skal strukturere en dialog mellem digitale platforme samt
repræsentanter fra medier og civilsamfundet mhp. erfaringsudveksling.
Ret til tilpasning af udbuddet af audiovisuelle tjenester (artikel 19)
Det foreslås at give brugerne ret til gennem ændringer af standardindstillinger for enheder og
brugergrænseflader at tilpasse udbuddet af audiovisuelle medier til deres interesser og præferencer. Det
fremgår af forslaget, at denne bestemmelse ikke berører nationale foranstaltninger til gennemførelse af
artikel 7a i AVMS-direktivet. Fabrikanter og udviklere af de omhandlede enheder og brugergrænseflader
forpligtes til at sikre en funktionalitet, der muliggør denne tilpasning af udbuddet.
Afdeling 5 – Krav til velfungerende mediemarkedsforanstaltninger og -procedurer (artikel 20-22)
Nationale foranstaltninger, der påvirker driften af medietjenesteudbydere (artikel 20)
9
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 6: Orientering om Kulturministeriets grund- og nærhedsnotat vedr. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i det indre marked
2642402_0010.png
Det foreslås, at medlemsstaterne pålægges, at enhver lovgivningsmæssig, reguleringsmæssig eller
administrativ foranstaltning, der træffes af en medlemsstat, og som kan påvirke medierne, er behørigt
begrundet og forholdsmæssig. I præambelbetragtning 38 fremgår, at sådanne tiltag f.eks. kan være regler,
der begrænser ejerskabet af medievirksomheder eller afgørelser vedr. udstedelse af licenser.
Medietjenesteudbyderne skal have mulighed for at klage over disse foranstaltninger til en uafhængig
instans. Medierådet kan udarbejde en udtalelse fra Kommissionen, hvis en foranstaltning kan forventes
at påvirke det indre mediemarked. Kommissionen kan også afgive sin egen udtalelse om sagen. De
nationale myndigheder skal efter anmodning fra medierådet meddele Kommissionen alle relevante
oplysninger om en sådan foranstaltning.
Vurdering af markedsfusioner (artikel 21)
Det foreslås, at medlemsstaterne skal fastsætte materielle og proceduremæssige regler, der sikrer en
vurdering af mediemarkedsfusion, som kan have en betydelig indvirkning på mediepluralismen og den
redaktionelle uafhængighed. Medlemsstaterne skal fastsætte objektive, ikkediskriminerende og
forholdsmæssige kriterier for sådanne mediemarkedsfusioner, og parterne skal anmelde fusionen til
relevante nationale myndigheder eller organer. Det fremgår af præambelbetragtning 40, at
”mediemarkedsfusioner, der er underlagt sådanne regler bør forstås således, at de omfatter fusioner, der
kan resultere i, at en enkelt enhed kontrollerer eller har væsentlige interesser i medietjenester, som har
væsentlig indflydelse på dannelsen af den offentlige mening på et givet mediemarked, inden for en
mediedelsektor eller på tværs af forskellige mediesektorer i en eller flere medlemsstater”.
Det foreslås, at medlemsstaterne skal udpege en national tilsynsmyndighed eller -organ, som er ansvarlig
for at vurdere en anmeldelsespligtig fusions indvirkning på mediepluralisme og redaktionel uafhængighed.
I vurderingen skal det tages i betragtning a) om og i hvilken grad fusionen har indvirkning på
mediepluralismen, b) om der er bestemmelser for redaktionel uafhængighed, samt c) om den overtagende
og erhvervede enhed uden fusionen ville forblive økonomisk bæredygtig, og om der findes alternativer
til at sikre økonomiske bæredygtighed.
Det foreslås, at Kommissionen med bistand fra medierådet kan udstede retningslinjer for de faktorer, der
skal tages i betragtning ved anvendelsen af kriterierne for de nationale tilsynsmyndigheders vurdering af
mediemarkedsfusioner. Den nationale tilsynsmyndighed skal høre medierådet på forhånd om de
udtalelser eller beslutninger, den vil komme med i forhold til mediemarkedsfusioner, der kan påvirke det
indre marked. Medierådet skal komme med en udtalelse, som den nationale myndighed skal tage størst
muligt hensyn til, ligesom myndigheden skal orientere medierådet og Kommissionen skriftligt, hvis
myndigheden ikke helt eller delvist følger udtalelsen. Kommissionen kan afgive sin egen udtalelse om
sagen.
Medierådets udtalelser om mediemarkedsfusioner (artikel 22)
Det foreslås, at der i mangel af en vurdering eller høring i henhold til artikel 21 udarbejdes en udtalelse
fra medierådet efter anmodning fra Kommissionen. Kommissionen kan herefter give sin egen udtalelse
om sagen.
Afdeling 6 – Gennemsigtig og retfærdig fordeling af økonomiske ressourcer (artikel 23-24)
10
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 6: Orientering om Kulturministeriets grund- og nærhedsnotat vedr. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i det indre marked
2642402_0011.png
Publikumsmåling (artikel 23)
Der foreslås en række krav til systemer til publikumsmåling, der anvendes af relevante markedsaktører.
Systemerne og metoderne skal overholde principper om gennemsigtighed, uvildighed, inklusivitet,
proportionalitet, ikkeforskelsbehandling og verificerbarhed. Udbydere af systemerne skal oplyse om de
anvendte metoder, hvis der anmodes om det. I præambelbetragtning 46 fremgår, at udbyderne f.eks. kan
oplyse om størrelsen af den målte stikprøve, definitionen af de indikatorer, der måles, metrik,
målemetoder og fejlmargin samt måleperiode. Reglerne ledsages af en tilskyndelse til at udarbejde
adfærdskodekser og fremme udveksling af bedste praksis. Medierådet skal fremme udveksling af
erfaringer med brugermålinger gennem en regelmæssig dialog mellem repræsentanter for de nationale
tilsynsmyndigheder og udbydere af brugeradfærdsmålingssystemer. Kommissionen kan med bistand fra
rådet udstede retningslinjer for den praktiske anvendelse af artiklen.
Fordeling af statslig reklame (artikel 24)
Der foreslås krav om gennemsigtighed, objektivitet, proportionalitet og ikke-diskriminering i tildelingen
af statslige reklameudgifter til medietjenesteudbydere, uden at det dog berører reglerne om offentlige
indkøb og statsstøttereglerne. Der opstilles krav om, at alle offentlige myndigheder årligt skal
offentliggøre oplysninger om deres udgifter til reklame hos medietjenesteudbydere, samt at de nationale
myndigheder skal føre tilsyn med dette. Statslig reklame skal ifølge forslaget forstås bredt som ”placering,
offentliggørelse eller formidling i enhver medietjeneste af et salgsfremmende eller selvpromoverende
budskab, normalt mod betaling eller for enhver anden modydelse, der udføres af, for eller på vegne af en
bred vifte af offentlige myndigheder”. Det fremgår af præambelbetragtning 10, at statslig reklame ikke
bør omfatte nødmeddelelser fra offentlige myndigheder.
Kapitel IV: Afsluttende bestemmelser (artikel 25-28)
Forordningens kapitel IV indeholder afsluttende bestemmelser, navnlig vedrørende overvågning,
evaluering og rapportering. Forordningen indeholder en mekanisme, der gør det muligt for
Kommissionen at overvåge risici for funktionen af det indre marked for medietjenester i samråd med
rådet. Kapitlet ophæver også den relevante artikel i AVMS-direktivet om ERGA og præciserer
forordningens ikrafttræden og start.
Kommissionens henstilling om interne sikkerhedsforanstaltninger til redaktionel uafhængighed og gennemsigtighed med
hensyn til ejerskab i mediesektoren
Forordningsforslaget ledsages af en henstilling, der indeholder et katalog over frivillig god praksis for
medievirksomheder for at fremme redaktionel uafhængighed og anbefalinger til medievirksomheder og
medlemsstater mhp. at øge gennemsigtigheden af medieejerskab. Henstillingen indeholder en
værktøjskasse med frivillige foranstaltninger, som medievirksomheder kan indføre, f.eks. betingelser for
uafhængig skabelse af redaktionelt indhold, inddragelse af journalister i afgørende beslutninger om
mediernes funktion og strategier til sikring af langsigtet stabilitet i produktionen af nyhedsindhold.
Finansiering af forslaget
Forslaget har finansiel virkning for EU-budgettet for samlet 9,3 mio. euro i for den igangværende flerårige
finansielle ramme (MFF). Forslagets finansielle konsekvenser for EU-budgettet vil blive dækket af de
11
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 6: Orientering om Kulturministeriets grund- og nærhedsnotat vedr. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i det indre marked
2642402_0012.png
disponible ressourcer i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 via omprioritering.
Omprioriteringen sker primært inden for programmet
Et Kreativt Europa
under budgetkategori 2b, hvor
der i alt vil blive omfordelt midler for 4,8 mio. euro til forslaget i perioden 2024-2027. Herudover vil der
under budgetkategori 7 blive omfordelt 4,5 mio. euro til administrations udgifter. Idet finansieringen
findes via omprioritering, er der ikke merudgifter for Danmark over EU-budgettet.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF art. 294) medlovgiver.
Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet eller information om, hvornår Europa-
Parlamentet forventes at behandle forslaget.
5.
Nærhedsprincippet
I medfør af nærhedsprincippet handler Unionen på de områder, der ikke hører ind under dens
enekompetence, kun hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan
opfyldes af medlemsstaterne på centralt, regionalt eller lokalt plan, men på grund af den påtænkte
handlings omfang eller virkninger bedre kan nås på EU-plan, jf. artikel 5, stk. 3 i Traktaten om Den
Europæiske Union (TEU).
Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Kommissionen
henviser til, at målene med vedtagelsen af forslaget ikke kan nås af medlemsstaterne hver for sig, da
udfordringerne på medieområdet i stigende grad er af grænseoverskridende karakter og ikke er begrænset
til individuelle medlemsstater eller en undergruppe af medlemsstater. Kommissionen fremhæver, at en
fælles tilgang i EU, der fremmer konvergens, gennemsigtighed, retssikkerhed og lige vilkår for de
relevante mediemarkedsaktører, er den bedste måde at fremme det indre mediemarked på.
Kommissionen vurderer, at forslaget tager behørigt hensyn til protokollen om offentlig radio- og tv-
virksomhed i medlemsstaterne (Amsterdamprotokollen) og TEU artikel 4, stk. 2 og ikke vil gribe ind i
medlemsstaternes kompetence til at yde finansiering til public service-medier, så de kan opfylde deres
public serviceopgaver som tildelt, defineret og organiseret på nationalt plan, og ej heller vil gribe ind i
nationale identiteter eller reguleringstraditioner på medieområdet.
Regeringen noterer sig Kommissionens vurdering om, at forslaget henset til det overordnede formål
grundlæggende er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Regeringen bemærker, at forslagets artikel
5 om sikkerhedsforanstaltninger for public service-medieudbyderes uafhængige funktion vil skulle
vurderes nærmere i forhold til nærhedsprincippets grundlæggende krav om, at der kun bør reguleres, hvis
målene ikke i tilstrækkelig grad kan opnås på medlemsstatsniveau.
Regeringen fremhæver, at forordningen skal være i overensstemmelse med Amsterdam-protokollen,
”som tager i betragtning, at offentlig radio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne hænger direkte sammen
med de demokratiske, sociale og kulturelle behov i de enkelte samfund og med nødvendigheden af at
bevare mediepluralisme”. Amsterdamprotokollen anerkender, at medlemsstaterne har kompetence til at
definere public service-mediernes public serviceopgaver og til at finansiere dem, for så vidt som en sådan
12
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 6: Orientering om Kulturministeriets grund- og nærhedsnotat vedr. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i det indre marked
2642402_0013.png
finansiering ikke ændrer handels- og konkurrencevilkårene i EU i et omfang, der strider mod de fælles
interesser.
Regeringen konstaterer, at Amsterdamprotokollen beskriver, at reguleringen af public service-medier er
tæt forbundet med specifikke forhold i de enkelte medlemsstater og derfor også reguleres nationalt i
overensstemmelse med nationale traditioner.
Regeringen noterer sig det af Kommissionen oplyste centrale formål for public service-medieudbyderne,
som det beskrives i forslagets artikel 5, stk. 1, og i behovet for at sikre stabil finansiering, men regeringen
gør opmærksom på, at det skal sikres, at bestemmelserne ikke griber ind i medlemsstaternes kompetence
til at definere public servicemediernes public service opgaver.
Regeringen fremhæver, at Danmark på nuværende tidspunkt allerede har en betydelig og velfungerende
national regulering på medieområdet, der sikrer uafhængige public service-medier.
6. Gældende dansk ret
Det reviderede AVMS-direktiv er implementeret i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020, som ændret ved lov nr. 2212 af 29. december 2020, og
tilhørende bekendtgørelser. Desuden fastlægger lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse
aspekter af elektronisk handel (E-handelsloven), jf. lov nr. 227 af 22. april 2002, at der gælder et
udgangspunkt om det såkaldte afsenderlandsprincip, hvorefter en informationssamfundstjeneste skal
udøves i overensstemmelse med lovgivningen i tjenesteyderens etableringsland. En
informationssamfundstjeneste er defineret som enhver tjeneste, der har kommercielt sigte, og som leveres
online. Det kan eksempelvis være webshops, platforme og søgemaskiner. Det er desuden reguleret, under
hvilke betingelser de danske myndigheder har mulighed for at begrænse den frie bevægelighed for
informationssamfundstjenester, herunder audiovisuelle on-demand-tjenester.
E-handelsloven indeholder dertil regler om, at ved levering af visse informationssamfundstjenester kan
tjenesteydere fritages for ansvar for ren videreformidling mv. af information på kommunikationsnet
under en række betingelser, herunder hvis tjenestetyderen ikke ændrer i og ikke har kendskab til den
ulovlige information, der bliver videreformidlet.
Europaparlamentet og Rådet vedtog den 19. oktober forordning (EU) 2022/2065 om digitale tjenester
(også kaldet DSA). Forordningen træder i kraft den 16. november 2022, og reglerne finder anvendelse
fra den 17. februar 2024, idet dog visse regler finder anvendelse fra forordningens ikrafttræden.
Forordningen finder anvendelse på formidlingstjenester, som retter deres tjeneste mod brugere i EU,
uanset om formidlingstjenester er etableret i eller uden for EU. Forordningen pålægger blandet andet
hostingtjenester at etablere en funktion, hvor brugerne kan anmelde indhold på tjenesten, som de mener
er ulovligt. Forordningen stiller krav om, at hostingtjenester skal begrunde over for en bruger, hvis
tjenesten fjerner indhold, som brugeren har leveret, eller hvis tjenesten begrænser adgangen til indholdet.
Ifølge forordningen skal onlineplatforme stille en klagefunktion til rådighed; en bruger skal kunne klage
over platformens beslutning om at fjerne brugerens indhold, og en anmelder af ulovligt indhold skal
kunne klage over platformens beslutning om ikke at fjerne det påståede ulovlige indhold.
13
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 6: Orientering om Kulturministeriets grund- og nærhedsnotat vedr. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i det indre marked
Radio- og fjernsynsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020, som ændret ved lov nr.
2212 af 29. december 2020, og tilhørende bekendtgørelser, fastlægger reglerne for public service-medier,
herunder public service-mediernes finansiering og udpegning af bestyrelser i hhv. DR, de regionale TV
2-virksomheder og TV 2 Danmark A/S, og regler om Radio- og tv-nævnet som uafhængig
medietilsynsmyndighed.
Medieansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 914 af 11. august 2014, som ændret ved lov nr. 1719 af 27.
december 2018, fastlægger regler om ansvar for mediernes indhold og handlemåde.
Lov om mediestøtte, jf. lov nr. 1604 af 26. december 2013, som ændret ved lov nr. 472 af 17. maj 2017,
fastlægger regler for støtte til skrevne nyhedsmedier.
Retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1835 af 15. september 2021 med senere ændringer, fastlægger
bl.a. regler for indgreb i meddelelseshemmeligheden. Indgreb i meddelelseshemmeligheden, bl.a. ved
brug af spyware, forudsætter, at der er bestemte grunde til at antage, at der gives meddelelser eller
foretages forsendelser til eller fra en mistænkt, at indgrebet antages at være af afgørende betydning for
efterforskningen, og at efterforskningen angår en lovovertrædelse, som kan straffes med fængsel i 6 år
eller derover, udgør en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitler 12 eller 13 om henholdsvis
landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed og forbrydelser mod
statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v. eller en overtrædelse af visse øvrige
bestemmelser i straffeloven, herunder bl.a. flugt fra fængslet, rufferi, udbredelse af seksuelt materiale af
børn, trusler, afpresning og menneskesmugling.
Retsplejeloven fastlægger derudover regler for aflæsning af ikke offentligt tilgængelige oplysninger i et
informationssystem ved hjælp af programmer eller andet udstyr (dataaflæsning). Dataaflæsning, bl.a. ved
brug af spyware, kan som udgangspunkt foretages, hvis der er bestemte grunde til at antage, at
informationssystemet anvendes af en mistænkt i forbindelse med planlagt eller begået kriminalitet,
indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen, og efterforskningen angår en
lovovertrædelse, som kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller en forsætlig overtrædelse af
straffelovens kapitel 12 eller 13.
Retsplejeloven indeholder desuden regler, hvorefter redaktører, redaktionelle medarbejdere og andre
tilknyttede personer ikke har pligt til at afgive vidneforklaring om bl.a. hvem, der er kilde til en oplysning
(kildebeskyttelse).
Konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 360 af 4. marts 2021, fastlægger regler for fusioner og
fusionskontrol. En fusion i konkurrencelovens forstand indebærer et kontrolskifte. Det er fx tilfældet,
når hidtil uafhængige virksomheder sammensmeltes til én virksomhed, eller når personer, som allerede
kontrollerer en virksomhed, erhverver den direkte eller indirekte kontrol over en anden virksomheder, jf.
konkurrencelovens § 12 a.
Fusioner mellem virksomheder med omsætning af en vis størrelse skal anmeldes til Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, jf. konkurrencelovens § 12. Desuden kan Erhvervsstyrelsen efter lov om elektroniske
14
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 6: Orientering om Kulturministeriets grund- og nærhedsnotat vedr. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i det indre marked
2642402_0015.png
kommunikationsnet og -tjenester henvise fusioner mellem to eller flere erhvervsmæssige udbydere af
elektroniske kommunikationsnet i Danmark til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens behandling.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt en fusion kan godkendes eller
forbydes, jf. konkurrencelovens § 12 c. En fusion, der ikke hæmmer den effektive konkurrence betydeligt,
navnlig som følge af skabelsen eller styrkelsen af en dominerende stilling, skal godkendes. En fusion, der
hæmmer den effektive konkurrence betydeligt, skal forbydes. I udgangspunktet skal Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen træffe afgørelse senest 25 hverdage efter modtagelsen af en fuldstændig anmeldelse,
jf. konkurrencelovens § 12 d. Hvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke inden for de 25 hverdage
har et tilstrækkeligt grundlag til at afgøre, om en fusion skal godkendes eller forbydes, kan styrelsen
beslutte at indledes en særskilt undersøgelse af fusionen. Indledes en særskilt undersøgelse, forlænges
fristerne med 90 hverdage fra beslutningen om at indlede den særskilte undersøgelse. Dertil kommer en
række yderligere muligheder for i helt særlige tilfælde at forlænge fristerne.
I Danmark er reglerne om reelle ejere i direktivet om bekæmpelse af hvidvask af penge (direktiv
2015/849/EU, som ændret ved direktiv 2018/843/EU) implementeret i en række love på
Erhvervsministeriets område og Justitsministeriets områder. Reglerne om reelle ejere omfatter en bred
kreds af virksomheder, fonde og foreninger, der skal indhente, opbevare og registrere oplysninger om
deres reelle ejere. Oplysningerne om reelt ejerskab er offentligt tilgængelige på
www.cvr.dk.
Det er det
vigtigste instrument til at sikre gennemsigtighed i reelt ejerskab. Der findes dog ingen specifik dansk
lovgivning om gennemsigtighed med hensyn til medieejerskab. Medievirksomheder vil dog være omfattet
af de gældende regler om reelle ejer, hvis medievirksomheden udøves i en virksomhedsform, der er
omfattet af regelsættet.
Statslig reklame skal overholde de generelle regler i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed
(lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020) og tilhørende bekendtgørelser på grundlag af AVMS-
direktivet (direktiv 2013/10/EU).
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Konsekvenserne af en vedtagelse af forslaget for dansk ret er endnu ikke endeligt kortlagt, men det
forventes, at forslaget vil kræve ændring af retsplejeloven, lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov
om mediestøtte.
Som forslagets artikel 4, stk. 2, litra c, er formuleret med henvisning til grov kriminalitet, som defineret i
forslagets artikel 2, nr. 17, vil reglerne for indgreb i meddelelseshemmeligheden ved brug af spyware
skulle ændres, så anvendelsesområdet afgrænses til de tilfælde, der efter forordningens definition udgør
grov kriminalitet. Det indbefatter bl.a., at der ikke vil kunne anvendes spyware til efterforskning af
narkotikakriminalitet, hvidvask og visse former for organiseret kriminalitet. Det bemærkes, at politiet i
forbindelse med indhentelse af en kendelse om indgreb i meddelelseshemmeligheden – ligeledes som
forslaget er formuleret – vil skulle oplyse, at der benyttes spyware, hvilket vil bryde med den hidtidige
praksis om hemmeligholdelse af politiets efterforskningsværktøjer.
15
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 6: Orientering om Kulturministeriets grund- og nærhedsnotat vedr. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i det indre marked
2642402_0016.png
Som forslagets artikel 21 stk. 1 er formuleret, vil der skulle fastsættes materielle og proceduremæssige
regler, der sikrer en vurdering af mediemarkedsfusioner, som kan have en betydelig indvirkning på
mediepluralismen og den redaktionelle uafhængighed. Der vurderes, at der desuden vil skulle fastsættes
bestemmelser om offentliggørelse af medieejerskab, metode til publikumsmåling samt reklameudgifter.
Kommissionen oplyser, at forslaget ikke berører regler, der er fastsat i direktivet om elektronisk handel
(Direktiv 2000/31/EC), direktiv om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked
(Direktiv 2019/790/EU), forordningen om forbindelser mellem platforme (forordning 2019/1150),
retsakten om digitale tjenester (DSA), retsakten om digitale markeder (DMA) og forordning om
gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame.
Statsfinansielle konsekvenser
Det forventes, at forslaget vil have afledte nationale statsfinansielle konsekvenser, idet der må påregnes
et øget ressourceforbrug i forbindelse med administrationen af en række af de foreslåede regler samt ved
udpegning eller etablering af en eller flere nationale tilsynsmyndighed(er) til at løfte kravene i
forordningen.
Etableringen af det nye europæiske råd for medietjenester for nationale tilsynsmyndigheder kan forventes
at kræve ressourcer. Kravene til samarbejdet mellem de nationale tilsynsmyndigheder og medierådet
ventes også at medføre et øget ressourcetræk, da tilsynsmyndighederne skal besvare henvendelser fra
andre tilsynsmyndigheder. Det vil ydermere kræve ressourcer at behandle klager.
Der må ligeledes forventes en forøgelse af ressourceforbruget hos den eller de relevante
tilsynsmyndigheder, idet forordningen medfører en udvidet opgaveportefølje. Det bemærkes, at afledte
nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende
bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom. De statsfinansielle konsekvenser skal
konsolideres nærmere, ligesom opgavernes ressortmæssige placering skal afklares.
Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser
Det er den overordnede vurdering, at forslaget forventes at have samfundsøkonomiske som følge af
erhvervsmæssige konsekvenser i form af mindre administrative udgifter for de omfattede virksomheder.
Der er på nuværende tidspunkt ikke udarbejdet et estimat af de forventede administrative og
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Forslaget har været i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål og er desuden sendt i
høring hos generelle interessenter med frist den 8. november 2022. Der vil blive fremsendt et supplerende
notat om resultatet af høringen.
16
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 6: Orientering om Kulturministeriets grund- og nærhedsnotat vedr. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i det indre marked
2642402_0017.png
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at de fleste medlemsstater vil hilse forslaget velkommen og støtte formålet om at sikre
mediepluralisme og redaktionel uafhængighed samt styrke det indre mediemarked.
Flere medlemsstater efterspørger, at Rådets Juridiske Tjeneste udarbejder en skriftlig vurdering af,
hvorvidt forslaget kan fremsættes med hjemmel i TEUF artikel 114 om harmonisering af
medlemsstaternes lovgivninger vedr. det indre markeds funktion. Den juridiske analyse skal fokusere på,
om formålet med forslaget er at styrke det indre marked, og om artiklen giver EU den nødvendige
kompetence til at fremsætte forslaget.
Et par medlemsstater spørger desuden til, om Kommissionens valg om at fremsætte forslaget som en
forordning er hensigtsmæssigt og fremhæver, at et direktiv kan være mere velegnet, når formålet er at
indføre minimumsregulering.
Flere medlemsstater fremhæver, at det er vigtigt, at forslaget er i overensstemmelse med Amsterdam-
protokollen og anfører, at det kan være problematisk at indføre den regulering på public service området,
som der lægges op til i det nuværende forslag.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen noterer sig de af Kommissionen oplyste overordnede formål bag forordningen om at beskytte
mediepluralismen og den redaktionelle uafhængighed i EU samt intentionen om at styrke det indre
mediemarked.
Regeringen konstaterer, at forslaget lægger op til at indføre en hidtil uset grad af harmonisering på
medieområdet, der tidligere har været reguleret nationalt i medlemsstaterne. Regeringen fremhæver, at
forslaget skal være proportionalt i forhold til de udfordringer, det skal løse, samt at forordningen skal
ligge inden for rammerne af eksisterende lovgivning (f.eks. DSA’en).
Regeringen fremhæver, at den eksisterende regulering i Danmark, i bl.a. radio- og fjernsynsloven, lov om
mediestøtte og medieansvarsloven, allerede i dag støtter op om de formål, som forordningsforslaget
forfølger, ved at sikre mediepluralisme, mediefrihed og redaktionel uafhængighed i Danmark. Det gælder
både i forhold til reguleringen af public service-medier, hvor Danmark i dag har national regulering, der
sikrer uafhængige public service-medier, og ift. regulering af øvrige medietjenesteudbydere med nyheds-
og aktualitetsindhold. De grænseoverskridende udvekslinger er generelt begrænsede, hvad angår
medietjenesteudbydere med nyheds- og aktualitetsindhold i betragtning af deres iboende nationale
karakter. Endvidere er danske nyheds- og aktualitetsmedier i almindelighed ikke substituerbare med
udenlandske nyheds- og aktualitetsmedier i lyset af, at det danske sprogområde er begrænset.
Regeringen bemærker, at det nye medieråds kompetencer og opgaver samt medlemsstaternes juridiske
forpligtelser med fordel kan præciseres nærmere i forslaget, og at de administrative og økonomiske
konsekvenser skal vurderes. Tilsvarende kan behovet for at indføre klare og juridisk bindende rammer
for, at nationale tilsynsmyndigheder eller -organer kan samarbejde effektivt og virkningsfuldt med fordel
også begrundes nærmere. Derudover skal det afdækkes nærmeres, hvilke foranstaltninger, der kan
17
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 6: Orientering om Kulturministeriets grund- og nærhedsnotat vedr. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i det indre marked
2642402_0018.png
foreslås indført over for medietjenesteudbydere etableret uden for unionen, ligesom medlemsstaternes
juridiske forpligtelser bør præciseres.
Regeringen fremhæver, at såfremt medierådet får kompetencer til at regulere uafhængige medier, kan det
udfordre mediernes uafhængighed og systemet med Pressenævnet og mediernes selvregulering, som er
kendetegnet ved den danske model.
Regeringen bemærker, at bestemmelserne vedrørende indgreb mod medietjenesteudbydere mv. med den
begrundelse, at de nægter at videregive oplysninger om deres kilder, og vedrørende brug af spyware mod
medietjenesteudbydere mv. med fordel kan præciseres nærmere i forslaget, herunder for så vidt angår
den omfattede personkreds. Yderligere kan det i relation til bestemmelsen om spyware overvejes, om
definitionen af grov kriminalitet skal udvides til at omfatte yderligere strafbare handlinger, eller
definitionen af grov kriminalitet kan udgå. Spørgsmålet om den nærmere rækkevidde af de foreslåede
regler om kildebeskyttelse i direktivforslagets art. 4, stk. 2, litra b og c, er også blevet rejst af andre
medlemsstater og vil blive søgt afklaret under forhandlingerne.
Regeringen konstaterer, at det skal sikres, at forslaget ikke griber ind i medlemsstaternes ret til at regulere
public service medier og kompetence til at yde finansiering til public service-medier, som er defineret i
Amsterdamprotokollen. Regeringen bemærker, at betydningen af forslagets bestemmelser om
sikkerhedsforanstaltninger for public service-mediernes uafhængige funktion vil skulle afdækkes
nærmere.
Regeringen noterer sig, at der indledningsvist udarbejdes en vurdering fra Rådets Juridiske Tjeneste af,
hvorvidt TEUF art. 114 kan benyttes som retsgrundlag for forslaget set i lysets af initiativernes karakter
i forhold til forslagets målsætning om at styrke det indre mediemarked.
Regeringen anerkender formålet med at indføre krav til offentliggørelse af medieejerskab for at styrke
gennemsigtigheden og bemærker, at de administrative omkostninger for den enkelte medievirksomhed
skal vurderes nærmere, og herunder om medievirksomheder alene skal registrere oplysninger ang. reelle
ejere én gang.
For så vidt angår bestemmelserne om levering af medietjenester i et digitalt miljø, noterer regeringen, at
der foreslås rammer for dialogen mellem medietjenester og onlineplatforme, samt formålet med at skærpe
kravene til de store onlineplatforme mhp. at undgå fjernelse og censurering af indhold fra uafhængige
medier under redaktionelt ansvar. Regeringen fremhæver, at forordningen ikke bør forringe
medlemsstaternes mulighed for at træffe foranstaltninger til at sikre audiovisuelle medietjenester af almen
interesse en tilpas fremtrædende placering på digitale enheder i overensstemmelse med artikel 7a i AVMS-
direktivet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har den 27. oktober 2022 været forelagt Folketingets Europaudvalg i form af en tidlig orientering.
18