KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Til orientering fremsendes kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 28.-29. november 2022

Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
KUU Alm.del Bilag 5
Offentligt

Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)

Samlenotat

Rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport)

den 28.-29. november 2022

7. november 2022

ASJ

Kultur og sport

7. Rådsresolution om en EU-arbejdsplan for kultur 2023-2026 –

side 2

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

8. Støtte til og solidaritet med ukrainsk kultur, herunder kulturarv –

side 7

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

9. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en fælles

ramme for medietjenester i det indre marked (europæisk retsakt om mediefrihed)

og om ændring af direktiv 2010/13/EU –

side 9

KOM (2022) 457

- Fremskridtsrapport

10. Konklusioner fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer,

forsamlet i Rådet, om bæredygtig og tilgængelig sportsinfrastruktur –

side 30

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

11. De seneste kriser og idrættens fremtidige udvikling –

side 34

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

Jour. nr. 68079

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 5: Til orientering fremsendes kopi af samlenotat til Folketingets Europaudvalg vedrørende kultur- og sportsdelen af rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 28.-29. november 2022

Ad 7. Rådsresolution om en EU-arbejdsplan for kultur 2023-2026

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

Nyt notat.

1. Resumé

Det tjekkiske formandskab har fremlagt et udkast til rådsresolution om en EU-ar-

bejdsplan for kultur for perioden 2023-2026, der skal afløse den nuværende kultur-

arbejdsplan, som udløber i år.

Rådsresolutionsudkastet skal bl.a. ses som en opfølgning på det tjekkiske formand-

skabsprogram, hvor en ny kulturarbejdsplan indgår som en prioritet. Endvidere føl-

ger resolutionsudkastet bl.a. op på det fransk-tjekkisk-svenske trioformandskabspro-

gram, der har fokus på kulturens bredere samfundsmæssige betydning; f.eks. i for-

hold til økonomien.

Kulturarbejdsplanen er en form for rullende dagsorden for Rådets kultursamar-

bejde, og det tjekkiske formandskab har i sit forslag til rådsresolution lagt op til at

brede samarbejdet ud til at omfatte de europæiske institutioner, civilsamfundet,

tredjelande, internationale organisationer mv.

Resolutionsudkastet lægger op til at identificere prioriteter og tilhørende indsatser,

der på forskellig vis kan følges op på i den kommende periode. Det vil som hidtil

være frivilligt for medlemsstaterne, om de vil deltage i opfølgningen på arbejdspla-

nen. Endvidere opfordres Kommissionen og EU’s højtstående repræsentant for uden-

rigsanliggender og sikkerhedspolitik til i første halvdel af 2026 at overveje at frem-

lægge et forslag om en EU-strategisk ramme for kultur for at styrke og synliggøre

kulturens rolle i EU’s andre politikker.

Der lægges op til, at Danmark tilslutter sig udkastet til rådsresolution, som bakkes

generelt op af medlemslandene og Kommissionen.

Rådsresolutionsudkastet er sat på dagsordenen til vedtagelse på rådsmødet (uddan-

nelse, ungdom, kultur og sport) den 28.-29. november 2022. Rådsresolutionsudka-

stet forventes vedtaget på rådsmødet.

2. Baggrund

Rådsresolutionsudkastet følger bl.a. op på det tjekkiske formandskabsprogram.

Her tages der afsæt i, at den nuværende kulturarbejdsplan udløber i 2022, og at fo-

kus derfor vil være på at få vedtaget en ny arbejdsplan, som skal bygge på de hidti-

dige erfaringer med kulturarbejdsplaner og samtidig tilføje en mere strategisk di-

mension til arbejdet. Bl.a. lægger formandskabet op til, at planen tager højde for

aktuelle udviklingstendenser – f.eks. krigen i Ukraine.

Side 2

Derudover lægges der i det fransk-tjekkisk-svenske trioformandskabsprogram op

til at arbejde for en ny kulturarbejdsplan, hvor kulturen bliver sat i et bredere

samfundsmæssigt perspektiv – især er det ambitionen at sætte fokus på kulturens

økonomiske betydning, den kunstneriske frihed og digitaliseringens indvirkning på

kulturområdet.

3. Formål og indhold

Udkastet til rådsresolution sigter på at få vedtaget en ny kulturarbejdsplan for pe-

rioden 2023-2026 som afløser for den nuværende fireårige arbejdsplan, der udløber

i 2022.

Kulturarbejdsplanen er en form for rullende dagsorden for kultursamarbejdet og

på linje med tidligere kulturarbejdsplaner lægger rådsresolutionsudkastet op til at

definere en række prioriterede temaer, principper for arbejdet med temaerne samt

en tidsplan for slutprodukter i form af undersøgelser, rapporter, workshops, konfe-

rencer og andre erfarings- og udvekslingsinitiativer mv. Det foreslås i resolutions-

udkastet, at der som hidtil kan nedsættes en række arbejdsgrupper, der skal ar-

bejde på grundlag af den åbne koordinationsmetode – dvs. informations- og viden-

deling og udveksling af god praksis uden nogen form for harmonisering. Deltagelse

i arbejdet med opfølgningen på planen er som hidtil frivillig for medlemsstaterne.

Rådsresolutionsudkastet tager afsæt i samfundsudfordringer som f.eks. den igang-

værende krig i Ukraine, følgerne af pandemien, klimaændringer, digitaliseringen

mv. og lægger op til, at kultursamarbejdet i den kommende periode skal have føl-

gende fire prioriterede temaer:

a) Kunstnere og kulturfagfolk: Styrke de kulturelle og kreative sektorer.

b) Kultur for borgerne: Styrke deltagelse i kultur og kulturens samfundsmæssige

rolle.

c) Kultur for planeten: Slippe kulturens kraft løs.

d) Kultur for samskabende partnerskaber: Styrke den kulturelle dimension i EU’s

eksterne forbindelser.

Udkastet peger på, at disse prioriteter kan bidrage til at fremme det europæiske

kultursamarbejde og den kulturelle mangfoldighed, give merværdi på europæisk

plan – og samtidig adressere væsentlige samfundsudfordringer under behørigt hen-

syn til nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Resolutionsudkastet munder ud i en opfordring til Kommissionen og EU’s højstå-

ende repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om inden for de-

res respektive kompetenceområder og under behørigt hensyn til nærhedsprincip-

pet:

- At udarbejde et arbejdsdokument om, hvordan der er fulgt op på arbejdsplanen

på grundlag af medlemsstaternes skriftlige høringsbidrag, som skal være frem-

sendt senest i april 2026, og i juni 2026 at vedtage en endelig rapport om opfølgnin-

gen.

Side 3

- Pba. høringer af medlemsstater og interessenter at overveje at foreslå en EU-stra-

tegisk ramme for kultur, som skal have til formål at tænke kulturpolitiske per-

spektiver og værdien af kultur ind i alle relevante EU-politikker, -programmer og -

initiativer.

I et bilag til rådsresolutionsudkastet oplistes

vejledende principper

for arbejdet un-

der kulturarbejdsplanen som f.eks., at kulturen har en egenværdi og bidrager til at

styrke den europæiske identitet, at kulturel og sproglig mangfoldighed er et grund-

læggende aktiv for EU og skal respekteres og fremmes, at kunstnerisk frihed og kre-

ativitet er grundlæggende for evnen til at adressere udfordringer og tænke kritisk

og derfor bør understøttes på alle relevante måder, at kulturen bidrager til bæredyg-

tig udvikling, økonomien og social inklusion mv.

I bilaget indgår oplysninger om,

hvordan der følges op på planen,

og hvilke

arbejds-

metoder

der kan bruges. F.eks. lægges der op til regelmæssig dialog mellem med-

lemsstaterne, de europæiske institutioner, civilsamfundet, internationale organisa-

tioner og tredjelande om planens temaer. Endvidere understreges f.eks. behovet for

fleksibilitet

i opfølgningen, således at der er mulighed for at adressere nye temaer

som følge af pludseligt opståede udefrakommende ændringer. Hvad angår

arbejds-

metoder

peges der på f.eks. arbejdsgrupper under den åbne koordinationsmetode,

ekspertgrupper og rundbordsmøder ledet af Kommissionen, tænketank-møder, kon-

ferencer, dialoger med civilsamfundet, fælles initiativer med Europarådet mv.

Bilaget opregner derudover konkrete indsatser under de foreslåede prioriterede te-

maer, hvor arbejdsmetoderne kan variere fra indsats til indsats:

Ad a) Kunstnere og kulturfagfolk: Styrke de kulturelle og kreative sektorer – der

lægges f.eks. op til at arbejde videre fra nuværende arbejdsplan med

kunstneres og

kulturfagfolks arbejdsvilkår.

Endvidere foreslås det at sætte fokus på bl.a.

kunstne-

risk frihed, den grønne omstilling af kultursektoren, kultursektoren og energikrisen

mv.

Ad b) Kultur for borgerne: Styrke deltagelse i kultur og kulturens samfundsmæs-

sige rolle – under dette tema foreslås det at sætte fokus på indsatser som f.eks.

fremme af demokrati gennem kultur, kultur og sundhed, beskyttelse af børn og unge

fra skadeligt indhold på digitale platforme mv.

c) Kultur for planeten: Slippe kulturens kraft løs – indsatser under denne prioritet

lægges op til at være f.eks.

samarbejde om kulturstatistik, kulturforvaltning, kli-

maindsats gennem kultur, et miljø af kvalitetsbyggeri for alle, beskyttelse af kultur-

arven i en konflikt- og krisetid mv.

d) Kultur for samskabende partnerskaber: Styrke den kulturelle dimension i EU’s

eksterne forbindelser – der lægges bl.a. op til at arbejde med

en EU-strategisk til-

gang til internationale kulturelle forbindelser, bevaring af kulturarven og styrkelse

Side 4

af lokale kultursektorer i Ukraine, kulturens og kulturaktørers rolle ifm. fremme og

beskyttelse af demokrati og menneskerettigheder i skrøbelige områder mv.

I et bilag A fremlægges en oversigt over mulige opfølgningsindsatser med en tentativ

tidsplan for opfølgningen på arbejdsplanen for fireårsperioden.

I et bilag B beskrives retningslinjer for alle arbejdsmetoderne såsom, at deltagelse i

opfølgningsarbejdet er frivillig, at listen af mulige arbejdsmetoder ikke er udtøm-

mende, at Kommissionen bidrager med ekspertise og praktik til opfølgningsarbejdet,

at resultaterne af opfølgningsarbejdet kommunikeres bredt ud mv.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant ifm. et forslag til rådsresolu-

tion.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af resolutionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Rådsresolutionsudkastet medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekven-

ser og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for

EU’s budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien eller beskyttelsesniveauet.

Eventuelle udgifter som led i national opfølgning på kulturarbejdsplanen vil blive

afholdt inden for Kulturministeriets ramme.

8. Høring

Udkastet til rådsresolution er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kultur-

politiske spørgsmål med frist den 3. november 2022. Høringen gav ikke anledning

til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Udkastet til rådsresolution bakkes generelt op af medlemslandene og Kommissio-

nen.

10. Regeringens generelle holdning

Et samarbejde om fælles problemstillinger ud fra en plan og på grundlag af en

åben koordinationsmetode er velegnet for kulturområdet, som henhører under

medlemsstaternes kompetence, og hvor Unionen alene kan understøtte og supplere

medlemsstaternes indsatser.

Side 5

Der lægges i forlængelse heraf op til, at Danmark tilslutter sig rådsresolutionsud-

kastet og i den forbindelse finder det vigtigt, at deltagelse i den konkrete opfølg-

ning på arbejdsplanen som hidtil er frivillig for medlemsstaterne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedr. rådsresolution om en EU-kulturarbejdsplan har ikke været forelagt for

Folketingets Europaudvalg.

Side 6

Ad 8. Støtte til og solidaritet med ukrainsk kultur, herunder kulturarv

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

Nyt notat.

1. Resumé

Det tjekkiske formandskab ventes at foreslå en politisk drøftelse af, hvordan man

fra EU’s side bedst kan understøtte Ukraines bestræbelser på at beskytte kulturar-

ven og mediernes rolle set i lyset af de alvorlige følger, som den ni måneder lange

krig allerede har haft for landets kulturelle mindesmærker, kulturinstitutioner, kul-

turliv og mediesektor.

Formandskabet forventes til brug for drøftelsen at fremlægge et diskussionspapir

med konkrete spørgsmål til medlemsstaterne.

Alle lande ventes at deltage i den politiske drøftelse på rådsmødet (uddannelse, ung-

dom, kultur og sport) den 28.-29. november 2022.

2. Baggrund

Punktet skal ses med baggrund i, at krigen i Ukraine også er et alvorligt angreb

mod den ukrainske kultur og kulturarv, og som konsekvens heraf er der i EU-regi

allerede fokus på at bistå Ukraine mhp. afbødning af krigens følger på kultur- og

medieområdet. Set i et bredere perspektiv er krigen, der finder sted på europæisk

jord, også et angreb mod EU’s grundlæggende værdier og rettigheder.

Diskussionen følger bl.a. op på kulturministrenes drøftelse på rådsmødet (uddan-

nelse, ungdom, kultur og sport) den 4.-5. april 2022, der havde fokus på, hvordan

medlemsstaterne kunne understøtte de ukrainske kulturaktører gennem kulturtil-

tag.

3. Formål og indhold

Punktet sigter på at gennemføre en udveksling af synspunkter om, hvordan EU –

som supplement til medlemsstaternes indsatser over for kulturlivet i Ukraine –

bedst kan bidrage til at afbøde krigens trusler mod Ukraines kulturarv og medier.

Formandskabet forventes at fremlægge et diskussionspapir med konkrete spørgs-

mål til drøftelsen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Side 7

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Den politiske drøftelse har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Den politiske drøftelse blandt kulturministrene medfører ikke i sig selv væsentlige

økonomiske konsekvenser og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væ-

sentlige konsekvenser for EU’s budget, statsfinanserne, erhvervsøkonomien, sam-

fundsøkonomien eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Punktet om den politiske drøftelse har været sendt i høring i EU-specialudvalget

for kulturpolitiske spørgsmål med frist den 3. november 2022. Høringen gav ikke

anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle lande forventes at deltage i den politiske drøftelse.

10. Regeringens generelle holdning

Der lægges op til åbenhed ift. at drøfte, hvordan man fra EU’s side kan understøtte

Ukraines bestræbelser på at beskytte kulturarven og styrke mediernes rolle i lan-

det.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Punktet om den politiske drøftelse har ikke tidligere været forelagt for Folketin-

gets Europaudvalg.

Side 8

Ad 9. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse

af en fælles ramme for medietjenester i det indre marked (europæisk rets-

akt om mediefrihed) og om ændring af direktiv 2010/13/EU

KOM (2022) 457

- Fremskridtsrapport

Revideret notat. Ændringer markeret med streg i marginen.

1. Resumé

EU-Kommissionen har den 16. september 2022 fremlagt forslag til Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning om oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i

det indre marked (europæiske retsakt om mediefrihed) og om ændring af direktiv

2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i med-

lemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle

medietjenester). Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om harmoni-

sering af medlemsstaternes lovgivninger vedr. det indre markeds funktion og skal

behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Kommissionen fremhæver, at baggrunden for fremsættelsen af forslaget er, at der i

dag er en række udfordringer, der påvirker funktionen af det indre marked for me-

dietjenester og medietjenesteudbydere. Kommissionen oplyser, at forslaget har til for-

mål at forbedre funktionen af det indre marked og beskytte mediepluralismen og den

redaktionelle uafhængighed i EU ved at fremme grænseoverskridende aktiviteter og

investeringer i medietjenester, øge reguleringssamarbejdet mellem medlemsstaterne

og den lovgivningsmæssige konvergens, fremme udbuddet af medietjenester af høj

kvalitet og sikre en gennemsigtig og retfærdig fordeling af økonomiske ressourcer.

Forslaget er desuden en del af EU’s indsats for at fremme demokratisk deltagelse,

bekæmpe desinformation og støtte mediefriheden og -pluralismen som fastsat i Kom-

missionens handlingsplan for europæisk demokrati.

Den foreslåede forordning pålægger medlemsstater at sikre modtagere af medietjene-

ster og medietjenesteudbyderes rettigheder i det indre marked, herunder at respektere

medietjenesteudbydernes reelle redaktionelle frihed samt at forbedre beskyttelsen af

journalistiske kilder. Der opstilles bestemmelser om indgreb mod medietjenesteudby-

dere mv. begrundet i de pågældendes nægtelse af at videregive oplysninger om deres

kilder og om brug af spyware mod medietjenesteudbydere mv., ligesom medlemssta-

terne skal udpege en uafhængig myndighed til at behandle klager vedrørende over-

trædelse af disse bestemmelser.

Forslaget indeholder bestemmelser om en stabil finansiering af public service-medier

for at sikre, at de kan løse deres opgave og bevare deres uafhængige funktion. Det

foreslås også, at medietjenesteudbydere skal offentliggøre oplysninger om medieejer-

skab, navnlig om direkte, indirekte og reelle ejere, til modtagere af medietjenester.

Det foreslås at oprette Det Europæiske Råd for Medietjenester (”medierådet”), hvis

primære opgaver er at bistå Kommissionen med at sikre konsekvent anvendelse af den

foreslåede forordning og de nationale regler til gennemførelse af AVMS-direktivet og

Side 9

rådgive om reguleringsmæssige, tekniske eller praktiske aspekter af anvendelsen af

EU-retten. Medierådet skal desuden fremme samarbejde og effektiv udveksling af op-

lysninger, erfaringer og bedste praksis mellem de nationale tilsynsmyndigheder og

kan udarbejde udtalelser efter aftale med Kommissionen eller efter anmodning fra

Kommissionen i tilfælde, der er specifikt beskrevet i forslaget. Medierådet skal koor-

dinere de nationale tilsynsmyndigheders foranstaltninger vedr. udbredelsen og ad-

gangen til medietjenester fra udbydere etableret uden for unionen i tilfælde, hvor de

skader eller udgør en alvorlig og graverende risiko for at skade den offentlige sikker-

hed og det offentlige forsvar.

Den foreslåede forordning opstiller regler og procedurer for et struktureret samar-

bejde mellem nationale tilsynsmyndigheder, der skal sikre et tættere samarbejde mel-

lem nationale tilsynsmyndigheder og -organer inden for forskellige medieregulerings-

områder.

Forslaget indeholder bestemmelser vedr. udbud af medietjenester i et digitalt miljø,

herunder nedtagning af medieindhold på digitale platforme. Det foreslås også, at

brugerne skal have ret til gennem ændringer af standardindstillinger for enheder og

brugergrænseflader at tilpasse udbuddet af audiovisuelle medier til deres interesser

og præferencer.

Forordningen pålægger medlemsstaterne at vurdere mediemarkedskoncentrationens

indvirkning på mediepluralismen og den redaktionelle uafhængighed. Forslaget stil-

ler krav til systemer til publikumsmåling og metoder, der anvendes af relevante mar-

kedsaktører. Det foreslås desuden at indføre fælles krav til allokering af statslige re-

klameudgifter til medietjenesteudbydere.

Regeringen noterer sig forslagets overordnede formål om at beskytte mediepluralisme

og redaktionel uafhængighed samt styrke det indre mediemarked i EU og fremhæver,

at det skal sikres, at forslaget er proportionalt i forhold til de udfordringer, det skal

løse. Regeringen bemærker, at der er elementer i forslaget, som vil skulle analyseres

og konkretiseres nærmere, herunder navnlig det nye medieråds kompetencer og opga-

ver samt medlemsstaternes juridiske forpligtelser.

Regeringen fremhæver, at det skal sikres, at forslaget ikke griber ind i medlemssta-

ternes ret til at regulere og finansiere public service medier, som er defineret i Amster-

damprotokollen. Regeringen bemærker, at forslagets artikel 5 om sikkerhedsforan-

staltninger for public service-medieudbyderes uafhængige funktion vil skulle vurde-

res nærmere i forhold til nærhedsprincippets grundlæggende krav om, at der kun bør

reguleres, hvis målene ikke i tilstrækkelig grad kan opnås på medlemsstatsniveau.

Forslaget ventes at have statsfinansielle konsekvenser, idet der må påregnes et øget

ressourceforbrug i forbindelse med administrationen af en række af de foreslåede reg-

ler samt ved udpegning eller etablering af en eller flere nationale tilsynsmyndig-

hed(er) til at løfte kravene i forordningen. Forslaget forventes at have samfundsøko-

nomiske og erhvervsmæssige konsekvenser i form af (forventeligt mindre) administra-

Side 10

tive udgifter for de omfattede virksomheder. Der er på nuværende tidspunkt ikke ud-

arbejdet et estimat af de forventede administrative og erhvervsøkonomiske konsekven-

ser.

Konsekvenserne af en vedtagelse af forslaget for dansk ret er endnu ikke endeligt kort-

lagt, men det forventes, at forslaget vil kræve ændring af retsplejeloven, lov om radio-

og fjernsynsvirksomhed og lov om mediestøtte.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport)

den 28.-29. november 2022 med henblik på en fremskridtsrapport om status for drøf-

telsen af forslagets enkelte bestemmelser. Alle lande forventes at bakke op om frem-

skridtsrapporten.

2. Baggrund

Kommissionen har den 16. september 2022 fremsat forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i det indre

marked (europæisk retsakt om mediefrihed) og om ændring af direktiv 2010/13/EU

KOM (2022) 457. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om harmo-

nisering af medlemsstaternes lovgivninger vedr. det indre markeds funktion og er

oversendt til Rådet den 17. oktober 2022 i dansk sprogversion. Forslaget behandles

efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgø-

relse med kvalificeret flertal.

Ifølge Kommissionen betragtes mediesektoren både som en vigtig og dynamisk øko-

nomisk sektor i det indre marked, ligesom et frit og pluralistisk mediemiljø er afgø-

rende for retsstatsprincippet, demokratisk ansvarlighed og bekæmpelse af korrup-

tion. Efterhånden som mediemarkederne bliver mere digitale og grænseoverskri-

dende, er der flere udfordringer, der hæmmer et velfungerende indre mediemarked.

Kommissionen fremhæver, at en række nationale restriktioner hæmmer den frie be-

vægelighed på det indre marked. Især forskellige nationale regler for og tilgange til

mediepluralisme og redaktionel uafhængighed, utilstrækkeligt samarbejde mellem

nationale tilsynsmyndigheder, samt uigennemsigtig og urimelig fordeling af offent-

lige og private økonomiske ressourcer skaber ulige konkurrencevilkår i hele unionen

og gør det vanskeligt for mediemarkedsaktører at operere og ekspandere på tværs af

grænser. Integriteten af det indre marked for medietjenester udfordres ligeledes af

udbydere, herunder statskontrollerede medietjenesteudbydere finansieret af visse

tredjelande, der systematisk engagerer sig i desinformation, informationsmanipula-

tion og indblanding og dermed misbruger frihederne for det indre marked.

Selvom udfordringernes alvor varierer i de forskellige medlemsstater, gør de det

ifølge Kommissionen generelt vanskeligt for medieaktører at udnytte det indre mar-

keds fulde potentiale, bevare den økonomiske bæredygtighed og udfylde deres sam-

fundsmæssige rolle med hensyn til at informere borgere og virksomheder. Modta-

gerne af medietjenester påvirkes også negativt af et utilstrækkeligt eller ikke uaf-

hængigt medietilbud, ulige konkurrencevilkår og manglende beskyttelse af deres in-

teresser.

Side 11

Forordningsforslaget skal ifølge Kommissionen skabe en fælles ramme for medietje-

nester på det indre marked og indeholder desuden en række bestemmelser i EU-

retten, der skal beskytte mediepluralismen og den redaktionelle uafhængighed i EU.

Kommissionen oplyser, at forslaget er en del af EU’s indsats for at fremme demokra-

tisk deltagelse, bekæmpe desinformation og støtte mediefriheden og -pluralismen

som fastsat i Kommissionens handlingsplan for europæisk demokrati. Den foreslå-

ede forordning bygger bl.a. på Kommissionens årlige rapporter om retsstatssituati-

onen, hvor der sættes fokus på mediefrihed og -pluralisme i medlemsstaterne, her-

under medietilsynsmyndighedernes uafhængighed, gennemsigtighed i medieejer-

skab, gennemsigtighed og retfærdighed i tildelingen af statslig annoncering og jour-

nalisters sikkerhed og adgang til information.

Kommissionen oplyser, at forslaget er i overensstemmelse med og supplerer EU’s

eksisterende regler for medier og onlinetjenester herunder direktivet om elektronisk

handel (Direktiv 2000/31/EC), direktiv om ophavsret og beslægtede rettigheder på

det digitale indre marked (Direktiv 2019/790/EU) og forordningen om forbindelser

mellem platforme (forordning 2019/1150). Forslaget er desuden i overensstemmelse

med og bygger videre på det reviderede direktiv om audiovisuelle medietjenester –

AVMS-direktivet (Direktiv 2010/13/EU), som regulerer koordineringen i hele EU af

de nationale lovgivninger om audiovisuelle medietjenester samt på retsakten om di-

gitale tjenester (DSA) og retsakten om digitale markeder (DMA) og forordning om

gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame. Forslaget sup-

plerer også direktivet om bekæmpelse af hvidvask af penge (Direktiv 2015/849/EU),

selskabsretsdirektivet (Direktiv 2017/1132/EU), e-databeskyttelsesdirektivet (di-

rektiv 2002/58/EF), retshåndhævelsesdirektivet (Direktiv 2016/680/EU) og direktiv

om angreb på informationssystemer (Direktiv 2013/40/EU).

Kommissionen oplyser, at forslaget er i overensstemmelse med protokol nr. 29 om

offentlig radio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne (Amsterdamprotokollen), hvori

det anerkendes ”at offentlig radio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne hænger di-

rekte sammen med de demokratiske, sociale og kulturelle behov i de enkelte sam-

fund og med nødvendigheden af at bevare mediepluralisme”. Protokollen fastslår, at

traktaten om den Europæiske Union ikke griber ind i ”medlemsstaternes beføjelse

til at finansiere public service radio- og tv-virksomhed, for så vidt finansieringen

ydes til radio- og fjernsynsforetagender, så disse kan opfylde deres public service-

opgaver som er pålagt dem, defineret og tilrettelagt af de enkelte medlemsstater, og

denne finansiering ikke ændrer handels- og konkurrencevilkårene i Unionen i et

omfang, der strider mod de fælles interesser, idet der tages hensyn til opfyldelsen af

disse public service-opgaver.” Kommissionen fremhæver i forslaget, at Amster-

damprotokollen implicit bekræfter, at public service-medier er omfattet af det indre

marked.

Kommissionen oplyser, at forslaget er i overensstemmelse med Europarådets Mini-

sterkomités henstilling til medlemsstaterne om forvaltning af public service-medier.

Side 12

I henstillingen fremgår det, at public service-medier skal operere og udvikle sig in-

den for en bæredygtig forvaltningsramme, som sikrer både den nødvendige redakti-

onelle uafhængighed og den offentlige ansvarlighed.

Kommissionen oplyser, at forslaget er i overensstemmelse med strategien for EU’s

sikkerhed og forsvar for det kommende årti, det såkaldte ”strategiske kompas”, og

relevante rådskonklusioner om at styrke modstandsdygtighed og imødegå hybride

trusler. Ved at styrke mediemyndighedernes rolle og samarbejde, herunder i spørgs-

mål, der berører EU's informationsområde, supplerer forslaget ifølge Kommissionen

de foranstaltninger, der er truffet for at udvikle EU's værktøjskasse vedrørende

udenlandsk informationsmanipulation og indblanding.

Kommissionen oplyser, at forslaget tilføjer en målrettet beskyttelse mod anvendelse

af spyware i enheder, der anvendes af medietjenesteudbydere på grundlag den be-

skyttelse, der er fastsat i e-databeskyttelsesdirektivet (direktiv 2002/58/EF), rets-

håndhævelsesdirektivet (direktiv 2016/680/EU) og direktiv om angreb på informati-

onssystemer (direktiv 2013/40/EU).

3. Formål og indhold

Kommissionen oplyser, at formålet med forordningsforslaget er at forbedre det indre

mediemarkeds funktion og dermed fremme levering af kvalitetsmedietjenester og

det indre markeds integritet som helhed. Forslaget skal afhjælpe de fragmenterede

nationale lovgivningsmæssige tilgange vedrørende mediefrihed, -pluralisme og re-

daktionel uafhængighed. Dette vil ifølge Kommissionen fremme en fælles tilgang og

koordinering på EU-plan og sikre, at det indre marked for medietjenester fungerer

optimalt og forhindre, at der opstår fremtidige hindringer for medietjenesternes drift

i hele EU.

Der er ifølge Kommissionen fire specifikke mål med initiativet:

1. At fremme grænseoverskridende aktivitet og investeringer i medietjenester ved

at harmonisere visse elementer i de divergerende nationale rammer for medie-

pluralisme, navnlig for at lette grænseoverskridende udbud af tjenester. Gen-

nem koordinering på EU-plan har forslaget til formål at sikre, at uafhængige

nationale myndigheder behandler mediepluralisme og mediernes uafhængighed

på en konsekvent måde, når de vurderer mediemarkedsfusioner.

2. At øge reguleringssamarbejdet og den lovgivningsmæssige konvergens gennem

grænseoverskridende koordineringsværktøjer, udtalelser og retningslinjer på

EU-plan. Dette vil fremme konsekvente tilgange til mediernes uafhængighed og

mediepluralisme i EU samt sikre effektiv beskyttelse af brugere af medietjene-

ster mod ulovligt indhold, herunder online, og med hensyn til tjenesteudbydere

(herunder fra tredjelande), der ikke overholder EU’s mediestandarder.

3. At fremme udbuddet af medietjenester af høj kvalitet ved at mindske risikoen

for uberettiget offentlig og privat indblanding i den redaktionelle frihed. Forsla-

get har til formål at sikre, at journalister og redaktører kan arbejde uden ind-

blanding, herunder når det drejer sig om at beskytte deres kilder og kommuni-

kation. Ved at fremme redaktionel uafhængighed sikrer det også en bedre be-

skyttelse af medietjenestemodtagernes interesser.

Side 13

4. At sikre en gennemsigtig og retfærdig fordeling af økonomiske ressourcer på det

indre mediemarked ved at øge gennemsigtigheden og retfærdigheden i forbin-

delse med publikumsmåling og fordeling af statslig reklame. Forslaget har til

formål at sikre gennemsigtighed, ikkeforskelsbehandling, proportionalitet, ob-

jektivitet og inklusivitet i metoder til publikumsmåling og i tildeling af statslig

reklame til medieforetagender med henblik på at minimere risikoen for misbrug

af offentlig finansiering til partipolitiske interesser til skade for andre markeds-

aktører. Det vil således fremme fair konkurrence på det indre mediemarked.

Hovedelementer i forslaget er følgende:

Kap I: Almindelige betingelser (artikel 1-2)

I Kapitel 1 fastsættes forordningens genstand og anvendelsesområde samt definiti-

onerne af de centrale begreber, der anvendes i forordningen.

Det anføres navnlig, at forordningens kapitel II (artikel 3-6) om rettigheder og plig-

ter for medietjenesteudbydere- og modtagere og kapitel III, afdeling 5 (artikel 20-

22), om krav til velfungerende mediemarkedsforanstaltninger og procedurer udgør

minimumsbestemmelser om harmonisering, der ikke berører medlemsstaternes mu-

lighed for at vedtage mere detaljerede regler på disse områder.

Kap II: Rettigheder og pligter for medietjenesteudbydere- og modtagere (ar-

tikel 3-6)

Kapitel II indeholder bestemmelser om rettigheder for modtagere af medietjenester

og medietjenesteudbydere på det indre marked. Det fastsætter også bestemmelser

for public service-mediernes uafhængige funktion og medietjenesteudbydernes for-

pligtelser i det indre marked.

Rettigheder for modtagere af medietjenester (artikel 3)

Det foreslås, at modtagere af medietjenester i Unionen har ret til at modtage en

mangfoldighed af nyheds- og aktualitetsindhold, der er produceret med respekt for

medietjenesteudbydernes redaktionelle frihed, til gavn for den offentlige debat. Ved

forslaget sikres ifølge Kommissionen et minimumsniveau af beskyttelse af tjeneste-

modtagere i det indre marked, der er i overensstemmelse med retten til at modtage

og meddele oplysninger i henhold til artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder. Det fremhæves i præambelbetragtning 11, at en sådan

ret ikke indebærer nogen tilsvarende forpligtelse for medietjenesteudbydere til at

overholde standarder, der ikke er udtrykkeligt fastsat ved lov.

Medietjenesteudbyderes rettigheder (artikel 4)

Det foreslås, at medietjenesteudbydere skal kunne udøve deres økonomiske aktivi-

teter på det indre marked uden yderligere restriktioner end de, der er tilladt i unio-

nens lovgivning. Medlemsstaterne pålægges at respektere medietjenesteudbydernes

reelle redaktionelle frihed samt at forbedre beskyttelsen af journalistiske kilder. Der

opstilles bestemmelser om indgreb mod medietjenesteudbydere eller, hvis relevant,

deres familiemedlemmer mv. med den begrundelse, at de nægter at videregive op-

Side 14

lysninger om deres kilder, og om brugen af spyware mod medietjenesteudbydere el-

ler, hvis det er relevant, deres ansatte eller deres familiemedlemmer, ligesom med-

lemsstaterne skal udpege en uafhængig myndighed til at behandle klager vedrø-

rende overtrædelse af disse bestemmelser. Det foreslås, at spyware kan indsættes af

hensyn til den nationale sikkerhed eller ved efterforskning af grov kriminalitet. Der

lægges yderligere op til, at bestemmelserne om indgreb mod medietjenesteudbydere

og anvendelse af spyware vil omfatte en bred personkreds, herunder ansatte og fa-

miliemedlemmer, uden at sidstnævnte begreb er nærmere defineret. Det fremgår af

præambelbetragtning 15-17, at medlemsstaterne har forskellige tilgange til beskyt-

telse af redaktionel uafhængighed, som i stigende grad udfordres i hele unionen,

ligesom det fremhæves, at beskyttelsen af journalistiske kilder reguleres forskelligt

i medlemsstaterne, hvilket påvirker journalisternes juridiske sikkerhed og konkur-

rencevilkår.

Public service-mediernes uafhængighed (artikel 5)

Uafhængige public service-medier foreslås i forslaget defineret som ”medietjeneste-

udbyder, der har fået overdraget en public serviceopgave i henhold til national ret,

eller som modtager national offentlig finansiering til udførelsen af sådan en opgave”.

Det foreslås, at uafhængige public service-medier skal levere en mangfoldighed af

information og meninger på en upartisk måde i overensstemmelse med deres public

service-opgaver. Ledere og bestyrelser hos public service-medier skal udpeges på en

gennemsigtig, åben og ikkediskriminerende måde og baggrund af kriterier, der er

fastsat på forhånd i national lovgivning, ligesom afskedigelser uden for mandatperi-

oden skal være behørigt begrundet og omfatte mulighed for domstolsprøvelse. Med-

lemsstaterne skal sikre, at finansieringen af public service-medier er tilstrækkelig

og stabil for at sikre redaktionel uafhængighed. Det fremgår af præambelbetragt-

ning 18, at en sådan finansiering fortrinsvis bør besluttes og bevilges på flerårig

basis for at undgå unødig påvirkning fra årlige budgetforhandlinger. Medlemssta-

terne skal desuden udpege en eller flere uafhængige myndigheder eller organer, der

sikrer, at forordningens krav efterleves.

Forpligtelser for nyhedsmedier (artikel 6)

Det foreslås, at medietjenesteudbyderne skal sikre gennemsigtighed med hensyn til

ejerskab ved at offentliggøre oplysninger om reelle ejere samt navne på direkte eller

indirekte ejer(e) med større aktiebesiddelser. I præambelbetragtning 19 præciseres,

at de påkrævede oplysninger bør videregives af de relevante udbydere på deres web-

steder eller andet medium, der er let og direkte tilgængeligt. Medietjenesteudby-

derne skal desuden træffe foranstaltninger for at sikre uafhængigheden af redakti-

onelle beslutninger.

Kap III: Rammer for reguleringssamarbejde og et velfungerende indre mar-

ked for medietjenester (artikel 7-24)

Kapitlet fastlægger en ramme for reguleringssamarbejde og et velfungerende mar-

ked for medietjenester. Kapitlet er opdelt i flere afdelinger.

Afdeling 1 – uafhængige mediemyndigheder (artikel 7)

Side 15

Nationale tilsynsmyndigheder (artikel 7)

Det foreslås, at de uafhængige nationale tilsynsmyndigheder eller -organer i med-

lemsstaterne er ansvarlige for efterlevelsen af rammerne for reguleringssamarbej-

det mellem de nationale tilsynsmyndigheder, som fremlægges i kap III i forslaget,

idet de får passende undersøgelsesbeføjelser til at udføre deres opgaver. De nationale

tilsynsmyndigheder eller -organer er den/de myndighed(er), der er udpeget af med-

lemsstaterne i henhold til artikel 30 i AVMS-direktivet. I præambelbetragtning 22

fremgår, at Kommissionen vurderer, at de tilsynsmyndigheder, der er ansvarlige for

AVMS-direktivet, er bedst placeret til at sikre den korrekte implementering af kra-

vene i forbindelse med reguleringssamarbejde og et velfungerende marked for me-

dietjenester, som fremgår af kapitel III. I Danmark er Radio- og tv-nævnet udpeget

som den uafhængige tilsynsmyndighed i henhold til art. 30 i AVMS-direktivet som

implementeret i radio- og fjernsynslovens kap. 7.

Afdeling 2 – Det Europæiske Råd for Medietjenester (artikel 8, 9, 10, 11 og 12)

Der foreslås at oprette Det Europæiske Råd for Medietjenester (”medierådet), som

er et kollektivt organ af uafhængige medietilsynsmyndigheder, der erstatter og ef-

terfølger Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Audiovisuelle Medietjene-

ster (ERGA), der blev etableret i AVMS-direktivet.

Der foreslås en række krav til medierådets uafhængighed, og rådets struktur præ-

ciseres. Medierådet skal bestå af repræsentanter fra de nationale tilsynsmyndighe-

der, der er udpeget af medlemsstaterne i henhold til artikel 30 i AVMS-direktivet.

Såfremt en medlemsstat har flere relevante tilsynsmyndigheder eller –organer, skal

de koordinere med hinanden og udpege en fælles repræsentant. Hvert medlem af

medierådet har én stemme, og medierådet vælger formand blandt sine medlemmer

for en mandatperiode på to år. Kommission har en repræsentant i medierådet uden

stemmeret. Medierådet kan efter aftale med Kommissionen indbyde eksperter og

observatører til at deltage på møderne. Rådet træffer afgørelse og vedtager sin for-

retningsdagsorden med et flertal på to tredjedele af sine stemmeberettigede med-

lemmer.

Det foreslås, at medierådet modtager den administrative og organisatoriske støtte,

der er nødvendig for at udføre deres opgaver, fra et sekretariat stillet til rådighed af

Kommissionen.

Det foreslås, at medierådets primære opgave er at støtte Kommissionen i dens opga-

ver med at sikre konsekvent anvendelse af forslaget og de nationale regler til gen-

nemførelse af AVMS-direktivet. Med henblik herpå bør medierådet navnlig rådgive

og bistå Kommissionen om reguleringsmæssige, tekniske eller praktiske aspekter af

anvendelsen af EU-retten, fremme samarbejde og effektiv udveksling af oplysninger,

erfaringer og bedste praksis mellem den nationale tilsynsmyndigheder og udarbejde

udtalelser efter aftale med Kommissionen eller efter dennes anmodning i de tilfælde,

der er beskrevet nærmere i forordningen. Medierådets opgaver specificeres nærmere

i hver enkelt artikel i forslagets kapitel III.

Afdeling 3 – Reguleringssamarbejde og lovgivningsmæssig konvergens (artikel 13-16)

Side 16

Det foreslås at fastsætte regler og procedurer for reguleringssamarbejde og lovgiv-

ningsmæssig konvergens på det indre mediemarked, herunder en mekanisme for

struktureret samarbejde, anmodninger om håndhævelsesforanstaltninger, vejled-

ning om mediereguleringsspørgsmål og koordinering af foranstaltninger vedrørende

medietjenester fra tredjelande. Bestemmelserne har til formål at sikre et tættere

samarbejde mellem nationale tilsynsmyndigheder og -organer inden for forskellige

mediereguleringsområder.

Struktureret samarbejde og anmodninger om håndhævelse af forpligtelser fra video-

delingsplatforme (artikel 13 og 14)

Der foreslås rammer for et struktureret samarbejde og regler om, at en national til-

synsmyndighed eller -organ når som helst kan anmode om samarbejde eller gensidig

bistand fra andre nationale tilsynsmyndigheder mhp. at udveksle oplysninger eller

træffe foranstaltninger, der er relevante for denne forordning eller gennemførelse af

AVMS-direktivet. De nationale tilsynsmyndigheder kan desuden anmode om frem-

skyndet samarbejde eller gensidig bistand, hvis de finder, at der er en alvorlig eller

graverende risiko for at skade det indre markeds funktion eller den offentlige sik-

kerhed og forsvaret. Den anmodede myndighed kan kun afslå en anmodning, så-

fremt den ikke er kompetent på området, eller hvis efterkommelsen vil være i strid

med EU-lovgivningen. Der foreslås krav til tidsfrister for samarbejdet og mulighed

for, at både anmodede og anmodende myndighed kan indbringe sagen for medierå-

det, der efter aftale med Kommission kan afgive udtalelse i sagen, som myndighe-

derne skal gøre deres ypperste for at følge.

I AVMS-direktivet artikel 28B opstilles krav til videodelingsplatforme om at træffe

foranstaltninger for at beskytte brugerne mod visse former for ulovligt og skadeligt

indhold. Der foreslås, at tilsynsmyndighederne kan anmode andre nationale tilsyns-

myndigheder om, at der træffes foranstaltninger med henblik på en effektiv hånd-

hævelse af disse forpligtelser. I tilfælde af uenigheder mellem den anmodende og

anmodede myndighed kan parterne indbringe sagen for medierådet med henblik på

mægling, hvis der ikke kan findes en mindelig løsning. Såfremt det er nødvendigt,

kan medierådet afgive en udtalelse i sagen med foranstaltninger, som den anmodede

myndighed skal efterkomme.

Vejledning om mediereguleringsspørgsmål (artikel 15)

Det foreslås, at medierådet skal fremme udveksling af bedste praksis mellem natio-

nale tilsynsmyndigheder om reguleringsmæssig, tekniske eller praktiske aspekter i

forhold til gennemførelse af AVMS-direktivet. Medierådet skal desuden bistå Kom-

missionen med ekspertise i forbindelse med udstedelse af retningslinjer i henhold til

AMVS-direktivet og forslaget, og hvis Kommissionen afgiver udtalelse om spørgsmål

vedr. dette forslag eller nationale regler til gennemførelse af AVMS-direktivet.

Koordinering af foranstaltninger vedrørende medietjenesteudbydere, der er etable-

ret uden for Unionen (artikel 16)

Det foreslås, at medierådet koordinerer de nationale tilsynsmyndigheders foran-

staltninger vedr. udbredelsen og adgangen til medietjenester fra udbydere etableret

uden for unionen i tilfælde, hvor de skader eller udgør en alvorlig og graverende

Side 17

risiko for at skade den offentlige sikkerhed og det offentlige forsvar. Medierådet kan

desuden efter aftale med Kommissionen afgive udtalelser om passende nationale

foranstaltninger, som myndighederne skal gøre deres ypperste for at følge.

Afdeling 4 – Udbud af medietjenester i et digitalt miljø (artikel 17-19)

Medietjenesteudbyderes indhold på meget store platforme og struktureret dialog (ar-

tikel 17 og 18)

Det foreslås, at store onlineplatforme skal stille en funktion til rådighed, der gør det

muligt for modtagere af deres tjenester at erklære, at de (1) er en medietjenesteud-

bydere med et redaktionelt ansvar som defineret i forslaget, som er (2) redaktionelt

uafhængigt af medlemsstater og tredjelande samt, at de (3) er underlagt lovgivnings-

mæssige krav til udøvelsen af redaktionelt ansvar i en eller flere medlemsstater.

Det er endvidere anført, at de pågældende onlineplatforme, såfremt de beslutter at

suspendere leveringen af deres onlineformidlingstjenester i forbindelse med indhold

fra en medietjenesteudbyder, skal meddele de pågældende medietjenesteudbydere

den begrundelse, der ledsager denne beslutning, inden suspensionen får virkning. I

forlængelse heraf skal de pågældende onlineplatforme træffe de nødvendige tekniske

og organisatoriske foranstaltninger for at sikre behandling og afgørelse af klager fra

medietjenesteudbydere om nedtagelse af indhold med prioritet og uden unødig for-

sinkelse. I forhold til disse aspekter henviser bestemmelsen direkte til P2B-forord-

ningen, som regulerer forholdet mellem digitale platforme og deres erhvervsbrugere.

Såfremt en medietjenesteudbyder ofte begrænses i leveringen af sine tjenester på

specifikke onlineplatforme, skal den pågældende online platform indlede en effektiv

dialog med pågældende medietjenesteudbyder mhp. at finde en løsning. Endvidere

skal de omfattede onlineplatforme fremsende en årlig afrapportering om antallet af

tilfælde, hvor der er fjernet indhold fra deres tjenester, samt begrundelsen for så-

danne begrænsninger.

Det foreslås, at medierådet regelmæssigt skal strukturere en dialog mellem digitale

platforme samt repræsentanter fra medier og civilsamfundet mhp. erfaringsudveks-

ling.

Ret til tilpasning af udbuddet af audiovisuelle tjenester (artikel 19)

Det foreslås at give brugerne ret til gennem ændringer af standardindstillinger for

enheder og brugergrænseflader at tilpasse udbuddet af audiovisuelle medier til de-

res interesser og præferencer. Det fremgår af forslaget, at denne bestemmelse ikke

berører nationale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 7a i AVMS-direktivet.

Fabrikanter og udviklere af de omhandlede enheder og brugergrænseflader forplig-

tes til at sikre en funktionalitet, der muliggør denne tilpasning af udbuddet.

Afdeling 5 – Krav til velfungerende mediemarkedsforanstaltninger og -procedurer

(artikel 20-22)

Side 18

Nationale foranstaltninger, der påvirker driften af medietjenesteudbydere (artikel

20)

Det foreslås, at medlemsstaterne pålægges, at enhver lovgivningsmæssig, regule-

ringsmæssig eller administrativ foranstaltning, der træffes af en medlemsstat, og

som kan påvirke medierne, er behørigt begrundet og forholdsmæssig. I præambelbe-

tragtning 38 fremgår, at sådanne tiltag f.eks. kan være regler, der begrænser ejer-

skabet af medievirksomheder eller afgørelser vedr. udstedelse af licenser. Medietje-

nesteudbyderne skal have mulighed for at klage over disse foranstaltninger til en

uafhængig instans. Medierådet kan udarbejde en udtalelse fra Kommissionen, hvis

en foranstaltning kan forventes at påvirke det indre mediemarked. Kommissionen

kan også afgive sin egen udtalelse om sagen. De nationale myndigheder skal efter

anmodning fra medierådet meddele Kommissionen alle relevante oplysninger om en

sådan foranstaltning.

Vurdering af markedsfusioner (artikel 21)

Det foreslås, at medlemsstaterne skal fastsætte materielle og proceduremæssige

regler, der sikrer en vurdering af mediemarkedsfusion, som kan have en betydelig

indvirkning på mediepluralismen og den redaktionelle uafhængighed. Medlemssta-

terne skal fastsætte objektive, ikkediskriminerende og forholdsmæssige kriterier for

sådanne mediemarkedsfusioner, og parterne skal anmelde fusionen til relevante na-

tionale myndigheder eller organer. Det fremgår af præambelbetragtning 40, at ”me-

diemarkedsfusioner, der er underlagt sådanne regler bør forstås således, at de om-

fatter fusioner, der kan resultere i, at en enkelt enhed kontrollerer eller har væsent-

lige interesser i medietjenester, som har væsentlig indflydelse på dannelsen af den

offentlige mening på et givet mediemarked, inden for en mediedelsektor eller på

tværs af forskellige mediesektorer i en eller flere medlemsstater”.

Det foreslås, at medlemsstaterne skal udpege en national tilsynsmyndighed eller -

organ, som er ansvarlig for at vurdere en anmeldelsespligtig fusions indvirkning på

mediepluralisme og redaktionel uafhængighed. I vurderingen skal det tages i be-

tragtning a) om og i hvilken grad fusionen har indvirkning på mediepluralismen, b)

om der er bestemmelser for redaktionel uafhængighed, samt c) om den overtagende

og erhvervede enhed uden fusionen ville forblive økonomisk bæredygtig, og om der

findes alternativer til at sikre økonomiske bæredygtighed.

Det foreslås, at Kommissionen med bistand fra medierådet kan udstede retningslin-

jer for de faktorer, der skal tages i betragtning ved anvendelsen af kriterierne for de

nationale tilsynsmyndigheders vurdering af mediemarkedsfusioner. Den nationale

tilsynsmyndighed skal høre medierådet på forhånd om de udtalelser eller beslutnin-

ger, den vil komme med i forhold til mediemarkedsfusioner, der kan påvirke det in-

dre marked. Medierådet skal komme med en udtalelse, som den nationale myndig-

hed skal tage størst muligt hensyn til, ligesom myndigheden skal orientere medie-

rådet og Kommissionen skriftligt, hvis myndigheden ikke helt eller delvist følger

udtalelsen. Kommissionen kan afgive sin egen udtalelse om sagen.

Medierådets udtalelser om mediemarkedsfusioner (artikel 22)

Side 19

Det foreslås, at der i mangel af en vurdering eller høring i henhold til artikel 21

udarbejdes en udtalelse fra medierådet efter anmodning fra Kommissionen. Kom-

missionen kan herefter give sin egen udtalelse om sagen.

Afdeling 6 – Gennemsigtig og retfærdig fordeling af økonomiske ressourcer (artikel

23-24)

Publikumsmåling (artikel 23)

Der foreslås en række krav til systemer til publikumsmåling, der anvendes af rele-

vante markedsaktører.

Systemerne og metoderne skal overholde principper om gennemsigtighed, uvildig-

hed, inklusivitet, proportionalitet, ikkeforskelsbehandling og verificerbarhed. Udby-

dere af systemerne skal oplyse om de anvendte metoder, hvis der anmodes om det. I

præambelbetragtning 46 fremgår, at udbyderne f.eks. kan oplyse om størrelsen af

den målte stikprøve, definitionen af de indikatorer, der måles, metrik, målemetoder

og fejlmargin samt måleperiode. Reglerne ledsages af en tilskyndelse til at udarbejde

adfærdskodekser og fremme udveksling af bedste praksis. Medierådet skal fremme

udveksling af erfaringer med brugermålinger gennem en regelmæssig dialog mellem

repræsentanter for de nationale tilsynsmyndigheder og udbydere af brugeradfærds-

målingssystemer. Kommissionen kan med bistand fra rådet udstede retningslinjer

for den praktiske anvendelse af artiklen.

Fordeling af statslig reklame (artikel 24)

Der foreslås krav om gennemsigtighed, objektivitet, proportionalitet og ikke-diskri-

minering i tildelingen af statslige reklameudgifter til medietjenesteudbydere, uden

at det dog berører reglerne om offentlige indkøb og statsstøttereglerne. Der opstilles

krav om, at alle offentlige myndigheder årligt skal offentliggøre oplysninger om de-

res udgifter til reklame hos medietjenesteudbydere, samt at de nationale myndighe-

der skal føre tilsyn med dette. Statslig reklame skal ifølge forslaget forstås bredt som

”placering, offentliggørelse eller formidling i enhver medietjeneste af et salgsfrem-

mende eller selvpromoverende budskab, normalt mod betaling eller for enhver an-

den modydelse, der udføres af, for eller på vegne af en bred vifte af offentlige myn-

digheder”. Det fremgår af præambelbetragtning 10, at statslig reklame ikke bør om-

fatte nødmeddelelser fra offentlige myndigheder.

Kapitel IV: Afsluttende bestemmelser (artikel 25-28)

Forordningens kapitel IV indeholder afsluttende bestemmelser, navnlig vedrørende

overvågning, evaluering og rapportering. Forordningen indeholder en mekanisme,

der gør det muligt for Kommissionen at overvåge risici for funktionen af det indre

marked for medietjenester i samråd med rådet. Kapitlet ophæver også den relevante

artikel i AVMS-direktivet om ERGA og præciserer forordningens ikrafttræden og

start.

Side 20

Kommissionens henstilling om interne sikkerhedsforanstaltninger til re-

daktionel uafhængighed og gennemsigtighed med hensyn til ejerskab i me-

diesektoren

Forordningsforslaget ledsages af en henstilling, der indeholder et katalog over frivil-

lig god praksis for medievirksomheder for at fremme redaktionel uafhængighed og

anbefalinger til medievirksomheder og medlemsstater mhp. at øge gennemsigtighe-

den af medieejerskab. Henstillingen indeholder en værktøjskasse med frivillige for-

anstaltninger, som medievirksomheder kan indføre, f.eks. betingelser for uafhængig

skabelse af redaktionelt indhold, inddragelse af journalister i afgørende beslutninger

om mediernes funktion og strategier til sikring af langsigtet stabilitet i produktionen

af nyhedsindhold.

Finansiering af forslaget

Forslaget har finansiel virkning for EU-budgettet for samlet 9,3 mio. euro i for den

igangværende flerårige finansielle ramme (MFF). Forslagets finansielle konsekven-

ser for EU-budgettet vil blive dækket af de disponible ressourcer i den flerårige fi-

nansielle ramme for 2021-2027 via omprioritering. Omprioriteringen sker primært

inden for programmet

Et Kreativt Europa

under budgetkategori 2b, hvor der i alt vil

blive omfordelt midler for 4,8 mio. euro til forslaget i perioden 2024-2027. Herudover

vil der under budgetkategori 7 blive omfordelt 4,5 mio. euro til administrations ud-

gifter. Idet finansieringen findes via omprioritering, er der ikke merudgifter for Dan-

mark over EU-budgettet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF

art. 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamen-

tet eller information om, hvornår Europa-Parlamentet forventes at behandle forsla-

get.

5. Nærhedsprincippet

I medfør af nærhedsprincippet handler Unionen på de områder, der ikke hører ind

under dens enekompetence, kun hvis og i det omfang målene for den påtænkte hand-

ling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne på centralt, regionalt

eller lokalt plan, men på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger

bedre kan nås på EU-plan, jf. artikel 5, stk. 3 i Traktaten om Den Europæiske Union

(TEU).

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Kommissionen henviser til, at målene med vedtagelsen af forslaget ikke kan nås af

medlemsstaterne hver for sig, da udfordringerne på medieområdet i stigende grad

er af grænseoverskridende karakter og ikke er begrænset til individuelle medlems-

stater eller en undergruppe af medlemsstater. Kommissionen fremhæver, at en fæl-

les tilgang i EU, der fremmer konvergens, gennemsigtighed, retssikkerhed og lige

vilkår for de relevante mediemarkedsaktører, er den bedste måde at fremme det in-

dre mediemarked på.

Side 21

Kommissionen vurderer, at forslaget tager behørigt hensyn til protokollen om offent-

lig radio- og tv-virksomhed i medlemsstaterne (Amsterdamprotokollen) og TEU ar-

tikel 4, stk. 2 og ikke vil gribe ind i medlemsstaternes kompetence til at yde finan-

siering til public service-medier, så de kan opfylde deres public serviceopgaver som

tildelt, defineret og organiseret på nationalt plan, og ej heller vil gribe ind i nationale

identiteter eller reguleringstraditioner på medieområdet.

Regeringen noterer sig Kommissionens vurdering om, at forslaget henset til det

overordnede formål grundlæggende er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Regeringen bemærker, at forslagets artikel 5 om sikkerhedsforanstaltninger for pub-

lic service-medieudbyderes uafhængige funktion vil skulle vurderes nærmere i for-

hold til nærhedsprincippets grundlæggende krav om, at der kun bør reguleres, hvis

målene ikke i tilstrækkelig grad kan opnås på medlemsstatsniveau.

Regeringen fremhæver, at forordningen skal være i overensstemmelse med Amster-

dam-protokollen, ”som tager i betragtning, at offentlig radio- og tv-virksomhed i

medlemsstaterne hænger direkte sammen med de demokratiske, sociale og kultu-

relle behov i de enkelte samfund og med nødvendigheden af at bevare medieplura-

lisme”. Amsterdamprotokollen anerkender, at medlemsstaterne har kompetence til

at definere public service-mediernes public serviceopgaver og til at finansiere dem,

for så vidt som en sådan finansiering ikke ændrer handels- og konkurrencevilkårene

i EU i et omfang, der strider mod de fælles interesser.

Regeringen konstaterer, at Amsterdamprotokollen beskriver, at reguleringen af

public service-medier er tæt forbundet med specifikke forhold i de enkelte medlems-

stater og derfor også reguleres nationalt i overensstemmelse med nationale traditi-

oner.

Regeringen noterer sig det af Kommissionen oplyste centrale formål for public ser-

vice-medieudbyderne, som det beskrives i forslagets artikel 5, stk. 1, og i behovet for

at sikre stabil finansiering, men regeringen gør opmærksom på, at det skal sikres,

at bestemmelserne ikke griber ind i medlemsstaternes kompetence til at definere

public servicemediernes public service opgaver.

Regeringen fremhæver, at Danmark på nuværende tidspunkt allerede har en bety-

delig og velfungerende national regulering på medieområdet, der sikrer uafhængige

public service-medier.

6. Gældende dansk ret

Det reviderede AVMS-direktiv er implementeret i lov om radio- og fjernsynsvirksom-

hed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020, som ændret ved lov nr. 2212

af 29. december 2020, og tilhørende bekendtgørelser. Desuden fastlægger lov om tje-

nester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel (E-

handelsloven), jf. lov nr. 227 af 22. april 2002, at der gælder et udgangspunkt om det

såkaldte afsenderlandsprincip, hvorefter en informationssamfundstjeneste skal ud-

øves i overensstemmelse med lovgivningen i tjenesteyderens etableringsland. En in-

formationssamfundstjeneste er defineret som enhver tjeneste, der har kommercielt

Side 22

sigte, og som leveres online. Det kan eksempelvis være webshops, platforme og sø-

gemaskiner. Det er desuden reguleret, under hvilke betingelser de danske myndig-

heder har mulighed for at begrænse den frie bevægelighed for informationssam-

fundstjenester, herunder audiovisuelle on-demand-tjenester.

E-handelsloven indeholder dertil regler om, at ved levering af visse informations-

samfundstjenester kan tjenesteydere fritages for ansvar for ren videreformidling

mv. af information på kommunikationsnet under en række betingelser, herunder

hvis tjenestetyderen ikke ændrer i og ikke har kendskab til den ulovlige information,

der bliver videreformidlet.

Europaparlamentet og Rådet vedtog den 19. oktober forordning (EU) 2022/2065 om

digitale tjenester (også kaldet DSA). Forordningen træder i kraft den 16. november

2022, og reglerne finder anvendelse fra den 17. februar 2024, idet dog visse regler

finder anvendelse fra forordningens ikrafttræden. Forordningen finder anvendelse

på formidlingstjenester, som retter deres tjeneste mod brugere i EU, uanset om for-

midlingstjenester er etableret i eller uden for EU. Forordningen pålægger blandet

andet hostingtjenester at etablere en funktion, hvor brugerne kan anmelde indhold

på tjenesten, som de mener er ulovligt. Forordningen stiller krav om, at hostingtje-

nester skal begrunde over for en bruger, hvis tjenesten fjerner indhold, som brugeren

har leveret, eller hvis tjenesten begrænser adgangen til indholdet. Ifølge forordnin-

gen skal onlineplatforme stille en klagefunktion til rådighed; en bruger skal kunne

klage over platformens beslutning om at fjerne brugerens indhold, og en anmelder

af ulovligt indhold skal kunne klage over platformens beslutning om ikke at fjerne

det påståede ulovlige indhold.

Radio- og fjernsynsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020, som

ændret ved lov nr. 2212 af 29. december 2020, og tilhørende bekendtgørelser, fast-

lægger reglerne for public service-medier, herunder public service-mediernes finan-

siering og udpegning af bestyrelser i hhv. DR, de regionale TV 2-virksomheder og

TV 2 Danmark A/S, og regler om Radio- og tv-nævnet som uafhængig medietilsyns-

myndighed.

Medieansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 914 af 11. august 2014, som ændret ved

lov nr. 1719 af 27. december 2018, fastlægger regler om ansvar for mediernes ind-

hold og handlemåde.

Lov om mediestøtte, jf. lov nr. 1604 af 26. december 2013, som ændret ved lov nr.

472 af 17. maj 2017, fastlægger regler for støtte til skrevne nyhedsmedier.

Retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1835 af 15. september 2021 med senere æn-

dringer, fastlægger bl.a. regler for indgreb i meddelelseshemmeligheden. Indgreb i

meddelelseshemmeligheden, bl.a. ved brug af spyware, forudsætter, at der er be-

stemte grunde til at antage, at der gives meddelelser eller foretages forsendelser til

eller fra en mistænkt, at indgrebet antages at være af afgørende betydning for efter-

forskningen, og at efterforskningen angår en lovovertrædelse, som kan straffes med

fængsel i 6 år eller derover, udgør en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitler

Side 23

12 eller 13 om henholdsvis landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selv-

stændighed og sikkerhed og forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste stats-

myndigheder, terrorisme m.v. eller en overtrædelse af visse øvrige bestemmelser i

straffeloven, herunder bl.a. flugt fra fængslet, rufferi, udbredelse af seksuelt mate-

riale af børn, trusler, afpresning og menneskesmugling.

Retsplejeloven fastlægger derudover regler for aflæsning af ikke offentligt tilgænge-

lige oplysninger i et informationssystem ved hjælp af programmer eller andet udstyr

(dataaflæsning). Dataaflæsning, bl.a. ved brug af spyware, kan som udgangspunkt

foretages, hvis der er bestemte grunde til at antage, at informationssystemet anven-

des af en mistænkt i forbindelse med planlagt eller begået kriminalitet, indgrebet

må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen, og efterforskningen

angår en lovovertrædelse, som kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller en

forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13.

Retsplejeloven indeholder desuden regler, hvorefter redaktører, redaktionelle med-

arbejdere og andre tilknyttede personer ikke har pligt til at afgive vidneforklaring

om bl.a. hvem, der er kilde til en oplysning (kildebeskyttelse).

Konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 360 af 4. marts 2021, fastlægger regler

for fusioner og fusionskontrol. En fusion i konkurrencelovens forstand indebærer et

kontrolskifte. Det er fx tilfældet, når hidtil uafhængige virksomheder sammensmel-

tes til én virksomhed, eller når personer, som allerede kontrollerer en virksomhed,

erhverver den direkte eller indirekte kontrol over en anden virksomheder, jf. kon-

kurrencelovens § 12 a.

Fusioner mellem virksomheder med omsætning af en vis størrelse skal anmeldes til

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, jf. konkurrencelovens § 12. Desuden kan Er-

hvervsstyrelsen efter lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester henvise

fusioner mellem to eller flere erhvervsmæssige udbydere af elektroniske kommuni-

kationsnet i Danmark til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens behandling.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt en fusion kan

godkendes eller forbydes, jf. konkurrencelovens § 12 c. En fusion, der ikke hæmmer

den effektive konkurrence betydeligt, navnlig som følge af skabelsen eller styrkelsen

af en dominerende stilling, skal godkendes. En fusion, der hæmmer den effektive

konkurrence betydeligt, skal forbydes. I udgangspunktet skal Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen træffe afgørelse senest 25 hverdage efter modtagelsen af en fuld-

stændig anmeldelse, jf. konkurrencelovens § 12 d. Hvis Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen ikke inden for de 25 hverdage har et tilstrækkeligt grundlag til at afgøre,

om en fusion skal godkendes eller forbydes, kan styrelsen beslutte at indledes en

særskilt undersøgelse af fusionen. Indledes en særskilt undersøgelse, forlænges fri-

sterne med 90 hverdage fra beslutningen om at indlede den særskilte undersøgelse.

Dertil kommer en række yderligere muligheder for i helt særlige tilfælde at forlænge

fristerne.

Side 24

I Danmark er reglerne om reelle ejere i direktivet om bekæmpelse af hvidvask af

penge (direktiv 2015/849/EU, som ændret ved direktiv 2018/843/EU) implementeret

i en række love på Erhvervsministeriets område og Justitsministeriets områder.

Reglerne om reelle ejere omfatter en bred kreds af virksomheder, fonde og forenin-

ger, der skal indhente, opbevare og registrere oplysninger om deres reelle ejere. Op-

lysningerne om reelt ejerskab er offentligt tilgængelige på

www.cvr.dk.

Det er det

vigtigste instrument til at sikre gennemsigtighed i reelt ejerskab. Der findes dog

ingen specifik dansk lovgivning om gennemsigtighed med hensyn til medieejerskab.

Medievirksomheder vil dog være omfattet af de gældende regler om reelle ejer, hvis

medievirksomheden udøves i en virksomhedsform, der er omfattet af regelsættet.

Statslig reklame skal overholde de generelle regler i lov om radio- og fjernsynsvirk-

somhed (lovbekendtgørelse nr. 1350 af 4. september 2020) og tilhørende bekendtgø-

relser på grundlag af AVMS-direktivet (direktiv 2013/10/EU).

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Konsekvenserne af en vedtagelse af forslaget for dansk ret er endnu ikke endeligt

kortlagt, men det forventes, at forslaget vil kræve ændring af retsplejeloven, lov om

radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om mediestøtte.

Som forslagets artikel 4, stk. 2, litra c, er formuleret med henvisning til grov krimi-

nalitet, som defineret i forslagets artikel 2, nr. 17, vil reglerne for indgreb i medde-

lelseshemmeligheden ved brug af spyware skulle ændres, så anvendelsesområdet

afgrænses til de tilfælde, der efter forordningens definition udgør grov kriminalitet.

Det indbefatter bl.a., at der ikke vil kunne anvendes spyware til efterforskning af

narkotikakriminalitet, hvidvask og visse former for organiseret kriminalitet. Det be-

mærkes, at politiet i forbindelse med indhentelse af en kendelse om indgreb i med-

delelseshemmeligheden – ligeledes som forslaget er formuleret – vil skulle oplyse, at

der benyttes spyware, hvilket vil bryde med den hidtidige praksis om hemmelighol-

delse af politiets efterforskningsværktøjer.

Som forslagets artikel 21 stk. 1 er formuleret, vil der skulle fastsættes materielle og

proceduremæssige regler, der sikrer en vurdering af mediemarkedsfusioner, som

kan have en betydelig indvirkning på mediepluralismen og den redaktionelle uaf-

hængighed. Der vurderes, at der desuden vil skulle fastsættes bestemmelser om of-

fentliggørelse af medieejerskab, metode til publikumsmåling samt reklameudgifter.

Kommissionen oplyser, at forslaget ikke berører regler, der er fastsat i direktivet om

elektronisk handel (Direktiv 2000/31/EC), direktiv om ophavsret og beslægtede ret-

tigheder på det digitale indre marked (Direktiv 2019/790/EU), forordningen om for-

bindelser mellem platforme (forordning 2019/1150), retsakten om digitale tjenester

(DSA), retsakten om digitale markeder (DMA) og forordning om gennemsigtighed og

målretning i forbindelse med politisk reklame.

Side 25

Statsfinansielle konsekvenser

Det forventes, at forslaget vil have afledte nationale statsfinansielle konsekvenser,

idet der må påregnes et øget ressourceforbrug i forbindelse med administrationen af

en række af de foreslåede regler samt ved udpegning eller etablering af en eller flere

nationale tilsynsmyndighed(er) til at løfte kravene i forordningen.

Etableringen af det nye europæiske råd for medietjenester for nationale tilsynsmyn-

digheder kan forventes at kræve ressourcer. Kravene til samarbejdet mellem de na-

tionale tilsynsmyndigheder og medierådet ventes også at medføre et øget ressource-

træk, da tilsynsmyndighederne skal besvare henvendelser fra andre tilsynsmyndig-

heder. Det vil ydermere kræve ressourcer at behandle klager.

Der må ligeledes forventes en forøgelse af ressourceforbruget hos den eller de rele-

vante tilsynsmyndigheder, idet forordningen medfører en udvidet opgaveportefølje.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes in-

den for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejlednin-

gens bestemmelser herom. De statsfinansielle konsekvenser skal konsolideres nær-

mere, ligesom opgavernes ressortmæssige placering skal afklares.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det er den overordnede vurdering, at forslaget forventes at have samfundsøkonomi-

ske konsekvenser som følge af erhvervsmæssige konsekvenser i form af mindre ad-

ministrative udgifter for de omfattede virksomheder. Der er på nuværende tidspunkt

ikke udarbejdet et estimat af de forventede administrative og erhvervsøkonomiske

konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Forslaget har været i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål og

juridisk specialudvalg og er desuden sendt i høring hos generelle interessenter med

frist den 8. november 2022. Der vil blive fremsendt et supplerende notat om resulta-

tet af høringen. Derudover har forslaget atter været sendt i høring i EU-specialud-

valget for kulturpolitiske spørgsmål med frist den 8. november 2022. Høringen gav

ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at de fleste medlemsstater vil hilse forslaget velkommen og støtte for-

målet om at sikre mediepluralisme og redaktionel uafhængighed samt styrke det

indre mediemarked.

Flere medlemsstater efterspørger, at Rådets Juridiske Tjeneste udarbejder en skrift-

lig vurdering af, hvorvidt forslaget kan fremsættes med hjemmel i TEUF artikel 114

om harmonisering af medlemsstaternes lovgivninger vedr. det indre markeds funk-

tion. Den juridiske analyse skal fokusere på, om formålet med forslaget er at styrke

Side 26

det indre marked, og om artiklen giver EU den nødvendige kompetence til at frem-

sætte forslaget.

Et par medlemsstater spørger desuden til, om Kommissionens valg om at fremsætte

forslaget som en forordning er hensigtsmæssigt og fremhæver, at et direktiv kan

være mere velegnet, når formålet er at indføre minimumsregulering.

Flere medlemsstater fremhæver, at det er vigtigt, at forslaget er i overensstemmelse

med Amsterdam-protokollen og anfører, at det kan være problematisk at indføre den

regulering på public service området, som der lægges op til i det nuværende forslag.

Formandskabet har lagt op til, at der fremlægges en fremskridtsrapport om forslaget

på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 28.-29. november 2022.

Fremskridtsrapporten, som efter det oplyste vil omhandle status for den indledende

drøftelse af forslagets enkelte bestemmelser, ventes at opnå tilslutning fra alle med-

lemsstater.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen noterer sig de af Kommissionen oplyste overordnede formål bag forord-

ningen om at beskytte mediepluralismen og den redaktionelle uafhængighed i EU

samt intentionen om at styrke det indre mediemarked.

Regeringen konstaterer, at forslaget lægger op til at indføre en hidtil uset grad af

harmonisering på medieområdet, der tidligere har været reguleret nationalt i med-

lemsstaterne. Regeringen fremhæver, at forslaget skal være proportionalt i forhold

til de udfordringer, det skal løse, samt at forordningen skal ligge inden for rammerne

af eksisterende lovgivning (f.eks. DSA’en).

Regeringen fremhæver, at den eksisterende regulering i Danmark, i bl.a. radio- og

fjernsynsloven, lov om mediestøtte og medieansvarsloven, allerede i dag støtter op

om de formål, som forordningsforslaget forfølger, ved at sikre mediepluralisme, me-

diefrihed og redaktionel uafhængighed i Danmark. Det gælder både i forhold til re-

guleringen af public service-medier, hvor Danmark i dag har national regulering,

der sikrer uafhængige public service-medier, og ift. regulering af øvrige medietjene-

steudbydere med nyheds- og aktualitetsindhold. De grænseoverskridende udveks-

linger er generelt begrænsede, hvad angår medietjenesteudbydere med nyheds- og

aktualitetsindhold i betragtning af deres iboende nationale karakter. Endvidere er

danske nyheds- og aktualitetsmedier i almindelighed ikke substituerbare med uden-

landske nyheds- og aktualitetsmedier i lyset af, at det danske sprogområde er be-

grænset.

Regeringen bemærker, at det nye medieråds kompetencer og opgaver samt medlems-

staternes juridiske forpligtelser med fordel kan præciseres nærmere i forslaget, og

at de administrative og økonomiske konsekvenser skal vurderes. Tilsvarende kan

behovet for at indføre klare og juridisk bindende rammer for, at nationale tilsyns-

myndigheder eller -organer kan samarbejde effektivt og virkningsfuldt med fordel

Side 27

også begrundes nærmere. Derudover skal det afdækkes nærmeres, hvilke foranstalt-

ninger, der kan foreslås indført over for medietjenesteudbydere etableret uden for

unionen, ligesom medlemsstaternes juridiske forpligtelser bør præciseres.

Regeringen fremhæver, at såfremt medierådet får kompetencer til at regulere uaf-

hængige medier, kan det udfordre mediernes uafhængighed og systemet med Pres-

senævnet og mediernes selvregulering, som er kendetegnet ved den danske model.

Regeringen bemærker, at bestemmelserne vedrørende indgreb mod medietjeneste-

udbydere mv. med den begrundelse, at de nægter at videregive oplysninger om deres

kilder, og vedrørende brug af spyware mod medietjenesteudbydere mv. med fordel

kan præciseres nærmere i forslaget, herunder for så vidt angår den omfattede per-

sonkreds. Yderligere kan det i relation til bestemmelsen om spyware overvejes, om

definitionen af grov kriminalitet skal udvides til at omfatte yderligere strafbare

handlinger, eller definitionen af grov kriminalitet kan udgå. Spørgsmålet om den

nærmere rækkevidde af de foreslåede regler om kildebeskyttelse i direktivforslagets

art. 4, stk. 2, litra b og c, er også blevet rejst af andre medlemsstater og vil blive søgt

afklaret under forhandlingerne.

Regeringen konstaterer, at det skal sikres, at forslaget ikke griber ind i medlems-

staternes ret til at regulere public service medier og kompetence til at yde finansie-

ring til public service medier, som er defineret i Amsterdamprotokollen. Regeringen

bemærker, at betydningen af forslagets bestemmelser om sikkerhedsforanstaltnin-

ger for public service mediernes uafhængige funktion vil skulle afdækkes nærmere.

Regeringen noterer sig, at der indledningsvist udarbejdes en vurdering fra Rådets

Juridiske Tjeneste af, hvorvidt TEUF art. 114 kan benyttes som retsgrundlag for

forslaget set i lysets af initiativernes karakter i forhold til forslagets målsætning om

at styrke det indre mediemarked.

Regeringen anerkender formålet med at indføre krav til offentliggørelse af medie-

ejerskab for at styrke gennemsigtigheden og bemærker, at de administrative om-

kostninger for den enkelte medievirksomhed skal vurderes nærmere, og herunder

om medievirksomheder alene skal registrere oplysninger ang. reelle ejere én gang.

For så vidt angår bestemmelserne om levering af medietjenester i et digitalt miljø,

noterer regeringen, at der foreslås rammer for dialogen mellem medietjenester og

onlineplatforme, samt formålet med at skærpe kravene til de store onlineplatforme

mhp. at undgå fjernelse og censurering af indhold fra uafhængige medier under re-

daktionelt ansvar. Regeringen fremhæver, at forordningen ikke bør forringe med-

lemsstaternes mulighed for at træffe foranstaltninger til at sikre audiovisuelle me-

dietjenester af almen interesse en tilpas fremtrædende placering på digitale enheder

i overensstemmelse med artikel 7a i AVMS-direktivet.

På baggrund af ovenstående er der fra dansk side fokus på at få udredt betydningen

af de enkelte bestemmelser i forslaget nærmere.

Side 28

Fra dansk side bakkes der op om, at der på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur

og sport) den 28.-29. november 2022 fremlægges en fremskridtsrapport, som om-

handler status for den indledende drøftelse af forslagets enkelte bestemmelser.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har den 27. oktober 2022 været forelagt Folketingets Europaudvalg i form af

en tidlig orientering.

Grund- og nærhedsnotat af 7. november 2022 blev oversendt til Folketingets par-

tier den 7. november 2022.

Side 29

Ad 10. Konklusioner fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes

regeringer, forsamlet i Rådet, om bæredygtig og tilgængelig sportsinfra-

struktur

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

Nyt notat.

1. Resumé

Det tjekkiske formandskab har fremlagt udkast til konklusioner, der omhandler bæ-

redygtig og tilgængelig sportsinfrastruktur.

Konklusionsudkastet tager afsæt i, at konstruktion, renovering og vedligeholdelse af

sportsinfrastruktur har negativ indvirkning på miljøet og klimaet ved direkte eller

indirekte at generere drivhusgasemissioner. Derudover tages der afsæt i, at sportsin-

frastruktur også påvirkes af klimaforandringer, hvilket fører til et fald i antallet af

steder til idrætsudøvelse og en reduceret tilgængelighed af sportsfaciliteter i forhold

til anvendelse.

Konklusionsudkastet peger på, at konstruktion, renovering og vedligeholdelse af

sportsinfrastruktur kan bidrage til bedre og mere sikre forhold for sport og fysisk

aktivitet, samtidig med at sportsinfrastruktur kan gøres mere bæredygtig, miljøven-

lig, tilgængelig og energieffektiv. Derudover fremhæver konklusionsudkastet nød-

vendigheden af tilgængelig sportsinfrastruktur i forhold til muligheden for fysisk

aktivitet.

Konklusionsudkastet inviterer blandt andet medlemslandene, Kommissionen,

idrætsbevægelsen og andre relevante aktører til på forskellig vis at inddrage miljø-

og tilgængelighedskriterier i forbindelse med konstruktion, renovering og vedligehol-

delse af sportsinfrastruktur samt at understøtte videndeling om bedste praksis i for-

hold til bæredygtig og tilgængelig sportsinfrastruktur.

Der lægges op til at tilslutte sig konklusionsudkastet, som forventes at blive vedtaget

på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 28.- 29. november 2022.

2. Baggrund

Det tjekkiske formandskab har som et centralt emne for dets formandskab for om-

rådet for sport valgt at fokusere på bæredygtig og tilgængelig sportsinfrastruktur.

Den primære årsag er, at en bæredygtig, tilgængelig og velfungerende sportsinfra-

struktur er medvirkende til at give borgere mulighed for at dyrke sport og være fy-

sisk aktive.

Af EU-arbejdsplanen for sport (2021-2024) fremgår det ligeledes, at sportsfacilite-

ter er et af nøgleemnerne, og at bæredygtigheden af sportsinfrastruktur skal be-

tragtes ud fra et miljømæssigt, socialt og økonomisk perspektiv.

Side 30

Konklusionsudkastet har været drøftet på sportsarbejdsgruppens møder under det

tjekkiske formandskab.

3. Formål og indhold

Konklusionsudkastet har til formål at sætte fokus på, hvordan sportsinfrastruktur

kan gøres mere bæredygtig og tilgængelig.

Konklusionsudkastet tager udgangspunkt i, at det i lyset af klimamæssige pro-

blemstillinger er vigtigt, at man begrænser de negative konsekvenser for klimaet

ved sport og fysisk aktivitet mest muligt. Derudover pointerer konklusionsudka-

stet, at sportsinfrastruktur bør være tilgængelig for alle.

Under behørigt hensyn til respektive kompetencer og under hensyntagen til nær-

hedsprincippet, er der i konklusionsudkastet en række anbefalinger til medlems-

staterne, Kommissionen og idrætsbevægelsen samt andre relevante aktører.

Konklusionsudkastet opfordrer medlemsstaterne til bl.a. at:

•

Stræbe efter at inkludere miljø- og tilgængelighedskriterier som positive

kriterier for at opnå offentlig finansiering til konstruktion, renovering

og vedligeholdelse af sportsinfrastruktur.

•

Bidrage til at kortlægge eksisterende sportsinfrastruktur, som kan an-

vendes i planlægningen af ny sportsinfrastruktur.

•

Fremme energieffektive løsninger samt brug og genbrug af eksisterende

sportsinfrastruktur, ressourcer og cirkulære økonomiske løsninger med

henblik på at begrænse anvendelsen af nye materialer.

•

Understøtte identificering og eliminering af adgangsbarrierer til sports-

infrastruktur.

•

Fremme ikke-diskriminerende adgang for alle uanset handicap, alder,

etnicitet, køn, seksuel orientering, sprog, religion, politisk overbevisning

og national eller social oprindelse.

Konklusionsudkastet opfordrer Kommissionen til bl.a. at:

•

Understøtte udveksling af bedste praksis og fremme initiativer, der ret-

ter sig mod inklusion og lige muligheder i forhold til adgang til sportsin-

frastruktur.

•

Fremme videndeling og bedste praksis, udforske nye aspekter af traditi-

onel planlægning og fremme innovationsforskning, der kan bidrage til at

gøre sportsinfrastruktur mere bæredygtig.

•

Tage Europarådets arbejde med udvikling af databaser og medlemslan-

denes registre om sport i betragtning i forhold til andre relevante aktø-

rer.

Konklusionsudkastet opfordrer idrætsbevægelser og andre relevante aktører til

bl.a. at:

Side 31

•

Fremme bæredygtige, korte forsyningskæder og bæredygtige kriterier i

forbindelse med udbudsmateriale til konstruktion, renovering og vedli-

geholdelse af sportsinfrastruktur.

•

Handle ansvarligt i forbindelse med brug af sportsinfrastruktur, når der

eksempelvis afholdes sportsbegivenheder i indendørs og udendørs omgi-

velser, ved i videst muligt omfang at undgå eller genoprette indvirkning

på miljøet.

•

Lette adgangen til sportsinfrastruktur for personer med handicap, her-

under følge relevante nationale og internationale retningslinjer og anbe-

falinger.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af konklusionsudkastet har ingen lovgivningsmæssige konsekven-

ser.

Økonomiske konsekvenser

Konklusionsudkastet medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekvenser

og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser for

EU’s budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyttel-

sesniveauet.

8. Høring

Konklusionsudkastet har løbende været i høring i EU-specialudvalget for kulturpo-

litiske spørgsmål.

Konklusionsudkastet har endvidere været i bred høring ved DGI, Danmarks

Idrætsforbund (DIF), Dansk Firmaidræt (DFIF), Team Danmark (TD), Sport Event

Denmark (SEDK), Idrættens Analyseinstitut (IDAN), Lokale og Anlægsfonden

(LOA), Anti Doping Danmark (ADD) og International Sport and Culture Associa-

tion (ISCA).

ISCA, DGI og DFIF har tilkendegivet, at det med fordel kan indarbejdes i konklu-

sionerne, at udvikling af idrætsfaciliteter ikke kan stå alene, men at det skal ske

sammen med udvikling af idrætsaktiviteter, så der bygges til fremtidens motions-

behov. Derfor bør facilitetsbegrebet tænkes bredt, da eksempelvis aktiviteter i na-

turen bliver mere og mere populære, herunder adgang til og stier i naturen, byrum,

parker mv.

Side 32

DIF er tilfredse med, at der sættes fokus på idrættens effekt på arbejdet for klima,

miljø og bæredygtighed, herunder idrættens fysiske rammer og transport, som

ifølge DIF er de to største kilder til idrættens klima- og miljøaftryk. DIF mener, at

øget energirenovering og genbrug af byggematerialer vil have en stor effekt for at

nå de nationale klimamål, hvorfor konklusionerne er relevante. DIF har yderligere

bemærket, at sikring af respekt for menneske- og arbejdstagerrettigheder i forbin-

delse med konstruktion og renovering af sportsinfrastruktur ikke alene er en op-

gave for idrætsbevægelsen.

IDAN har bemærket, at noget tyder på, at sportens påvirkning af CO2-udlednin-

gen er minimal, så det ikke er der, idrættens bidrag skal findes.

LOA og DIF påpeger begge vigtigheden af, at konklusionerne afspejler den danske

problemstilling, hvor befolkningstæthed i særligt hovedstadsområdet besværliggør

tilgængeligheden til idrætsfaciliteterne.

ADD, TD og SEDK har ikke afgivet høringssvar.

Konklusionsudkastet er atter blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kultur-

politiske spørgsmål med frist den 3. november 2022. Høringen gav ikke anledning

til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er stor opbakning blandt landene til konklusionsudkastet. Der er i den forbin-

delse en bred opfattelse af, at det er svært at være uenige i konklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Der bakkes op om konklusionsudkastets fokus på en bæredygtig og tilgængelig

sportsinfrastruktur.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 33

Ad 11. De seneste kriser og idrættens fremtidige udvikling

KOM-dokument foreligger ikke

- Politisk drøftelse

Nyt notat.

1. Resumé

Det tjekkiske formandskab lægger op til, at sportsministrene drøfter, hvorvidt de se-

neste kriser (covid-19 og energikrisen) udgør en mulighed for idrættens fremtidige

udvikling.

Formandskabet har til brug for drøftelsen fremlagt et diskussionsoplæg, der rejser

følgende to spørgsmål:

1. Hvordan kan sportssektoren bidrage til at løse disse kriser og være med til

at skabe et stærkere og mere modstandsdygtigt Europa? Hvad er EU's og

medlemslandenes rolle i den proces?

2. Hvordan kan vi vende disse kriser til muligheder i sportssektoren, og hvilke

planer eller best practices har dit land?

I diskussionsoplægget fremhæver formandskabet, hvilken indflydelse covid-19 og

den aktuelle energikrise har haft på folkesundheden, den økonomiske sektor, beskæf-

tigelsen, sociale aktiviteter og muligheden for at dyrke sport og bevæge sig.

Formandskabet fremhæver, hvordan stigende energipriser har resulteret i øgede ud-

gifter til driften af sportsinfrastruktur, og at det betyder, at operatører af sportsin-

frastruktur er tvunget til enten at lukke helt ned, øge entréprisen, begrænse brugen

af faciliteter, sænke varmen, eller i værste fald sælge eller ændre formålet med

sportsinfrastrukturen.

Formandskabet påpeger endvidere, at EU og dets medlemslande har formået at stå

sammen og fundet nye, innovative løsninger på fælles udfordringer under disse kri-

ser. Derudover peges der på, at den igangværende energikrise kan føre til nye, miljø-

venlige løsninger i forbindelse med konstruktion, renovering og drift af sportsinfra-

struktur, hvilket vil bidrage positivt til den europæiske grønne pagt og FN's Ver-

densmål.

Der lægges op til åbenhed fra dansk side ift. at drøfte, hvorvidt de seneste kriser ud-

gør en mulighed for idrættens fremtidige udvikling, og hvordan sportssektoren kan

bidrage til at løse den aktuelle energikrise, da det vurderes at være relevant at erfa-

ringsudveksle på EU-niveau.

Alle lande forventes at deltage i den politiske drøftelse på rådsmødet (uddannelse,

ungdom, kultur og sport) den 28.-29. november 2022.

Side 34

2. Baggrund

Temaet for den politiske drøftelse skal ses i lyset af den aktuelle energikrise og for-

mandskabets fokus på bæredygtig og tilgængelig sportsinfrastruktur.

I flere medlemslande har det været nødvendigt at lukke eller begrænse brugen af

sportsinfrastruktur på grund af stigende energipriser, hvilket forhindrer borgere i

at dyrke idræt og være fysisk aktive. I en dansk kontekst har DGI og Danmarks

Idrætsforbund også udtrykt bekymring om de stigende energiprisers betydning for

idrætsforeningerne, da man allerede har set eksempler på idrætsfaciliteter, der må

lukke for aktiviteter som konsekvens af stigende energipriser.

Samlet set vurderes den politiske drøftelse at bunde i et ønske fra formandskabet

om at erfaringsudveksle på tværs af medlemslandene, samtidig med at man ser på

muligheden for at fremskynde udviklingen af bæredygtige og tilgængelige sportsfa-

ciliteter. Under covid-19 så man eksempelvis, hvordan nye aktivitetsformer vandt

frem, og innovative løsninger blev opfundet.

3. Formål og indhold

Formålet er at drøfte, hvorvidt de seneste kriser i samfundet udgør en mulighed for

idrættens fremtidige udvikling.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Den politiske drøftelse har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Den politiske drøftelse medfører ikke i sig selv væsentlige økonomiske konsekven-

ser og vurderes heller ikke i en senere fase at indebære væsentlige konsekvenser

for EU’s budget, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet eller beskyt-

telsesniveauet.

8. Høring

Diskussionsoplægget har været i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske

spørgsmål.

Side 35

Diskussionsoplægget er desuden sendt til orientering til DGI, Danmarks Idrætsfor-

bund (DIF), Dansk Firmaidræt (DFIF), Team Danmark (TD), Sport Event Den-

mark (SEDK), Idrættens Analyseinstitut (IDAN), Lokale og Anlægsfonden (LOA),

Anti Doping Danmark (ADD) og International Sport and Culture Association

(ISCA).

Punktet om den politiske drøftelse er atter blevet sendt i høring i EU-specialudval-

get for kulturpolitiske spørgsmål med frist den 3. november 2022. Høringen gav

ikke anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle lande forventes at deltage i den politiske drøftelse.

10. Regeringens generelle holdning

Der lægges fra dansk side op til at se positivt på at erfaringsudveksle på EU-ni-

veau om håndtering af kriser, således at bæredygtige løsninger når bredt ud til

gavn for idrættens fremtidige udvikling og samfundet generelt.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 36