Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
KUU Alm.del Bilag 44
Offentligt
2664437_0001.png
Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
Fra:
Per Hansen [mailto:[email protected]]
Sendt:
20. februar 2023 20:55
Til:
Nikolaj Nordby Thøgersen <[email protected]>; Ida Holmgaard <[email protected]>; Linda
Kubasiak Johansen <[email protected]>
Cc:
Bjarne Laustsen <[email protected]>; Kasper Roug <[email protected]>; Hans Chr. Schmidt
<[email protected]>; Anders Kronborg <[email protected]>; Søren Espersen
<[email protected]>; Susie Jessen <[email protected]>; Inger Støjberg <[email protected]>; Erling
Bonnesen <[email protected]>
Emne:
Henv. vedr. L-13, Store bededag
Til: Beskæftigelsesudvalget og Kulturudvalget
Tidligere fremsendt til Kulturministeren
Cc.: Udvalget for Landdistrikter og Øer
I mit virke som næstformand i Sammenslutningen af By- og markedsfester i Danmark og formand for
Døllefjelde-Musse Marked, tillader jeg mig hermed at fremsende nedenstående bekymring, som jeg håber
udvalget vil gå nærmere ind i.
Såfremt det fremlagte lovforslag omhandlende nedlæggelse af St. bededag gennemføres, står arrangører af
enkeltstående kulturelle begivenheder tilbage med store udfordringer, eksistensgrundlaget er enten fjernet
helt, eller i bedste fald indskrænket væsentligt, nogle arrangører må afsøge muligheden for at etablere nye
arrangementer på andre tidspunkter af året, mens andre helt må lukke eller i værste fald gå konkurs.
Oftest er det foreninger som laver enkeltstående arrangementer, for at tjene penge til en foreningen eller
lokalområdet.
Disse foreninger investerer løbende i deres arrangementer, i takt med at disse udvikler sig, hvis et
arrangement skal enten flyttes eller ændres væsentligt, kan dette medføre store omkostninger til ændret
profilering, markedsføring, inventar, indretning og skal samtidig også forvente en nedgang i omsætningen.
Herudover er det almindelig procedure, at lave flerårige aftaler med leverandører og samarbejdspartnere,
derfor kan der være større kontraktmæssige forpligtigelser, som ikke kan overholdes af arrangørerne i
2024, hvorfor dette også vil udfordre arrangørerne økonomisk, flere år frem i tiden.
Vi vil på det kraftigste fraråde at lovforslaget gennemføres, fredage er store arrangementsdage, som
medfører konsekvenser i stort omfang, både for den enkelte arrangør, foreninger i lokalområder, og
følgeerhverv herunder leverandører, tivolier, musikere, udstillere, hoteller, turismen og landdistrikter.
Er det en acceptabel løsning for kulturen og landdistrikter i Danmark, at arrangører skal gå konkurs, det
brede kulturelle udbud indskrænkes, samtidig med tilgængeligheden af kulturelle tilbud indskrænkes, for
den bredde befolkning.
Markederne i Danmark formidler kulturoplevelser, oftest i landdistrikterne, enten gratis eller til meget
symbolsk pris.
Kan arrangører af begivenheder på den lovomfattede helligdag, se frem til en økonomisk håndsrækning, til
brug for omlægning af arrangementer og eventuelle erstatningskrav fra leverandører, for at bakke op og
kulturen, landdistrikterne og arrangementernes fortsatte eksistens, såfremt lovforslaget vedtages.
Vi imødeser udvalgets tilbagemelding, og stiller glædeligt op til uddybende dialog.
Per Hansen
Næstformand
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Henvendelse af 20/2-23 fra By- og Markedsfester, vedrørende udfordringerne for arrangører af enkeltstående kulturelle begivenheder ved udmøntning af L 13 (Om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag)
2664437_0002.png
Vandværksvej 14 | 4800 Nykøbing F.
Tlf.: 41 600 765 | [email protected]