Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
KUU Alm.del Bilag 40
Offentligt
UDKAST
Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
KUU Alm.del - Bilag 40
Offentligt
Forslag
til
Lov om Kulturens Analyseinstitut
Kapitel 1
Formål og opgaver
§ 1.
Kulturens Analyseinstitut er et uafhængigt institut, som har til formål
at skabe overblik over og indsigt på kunst- og kulturområdet, herunder for
kunstnere, organisationer, institutioner og øvrige ansatte på kunst- og kul-
turområdet.
§ 2.
Kulturens Analyseinstitut har med afsæt i evidens- og faktabaserede
undersøgelser til opgave at
1) skabe opmærksomhed om og indsigt i sammenhængen mellem kunst og
kultur og samfund lokalt, nationalt og internationalt,
2) bidrage til den kulturpolitiske debat om kunstens og kulturens tilstand og
udvikling lokalt, nationalt og internationalt,
3) skabe overblik over og perspektivere aktuel forskning på området natio-
nalt og internationalt og vurdere rækkevidden af kulturpolitiske initiati-
ver,
4) gennemføre uafhængige udredninger, analyser, undersøgelser og evalu-
eringer af betydning for kunstens og kulturens udvikling,
5) stille resultater, spørgeskemaer, data mv. frit til rådighed for offentlighe-
den, så der kan sikres gratis adgang til viden om kultur, dog gælder dette
ikke ved rekvirerede opgaver efter § 4, stk. 1,
6) formidle indsigt og viden til offentligheden på en tilgængelig og relevant
måde,
7) give kunstens og kulturlivets aktører, medierne, forskere og beslutnings-
tagere inspiration og værktøjer til at arbejde med kunstens og kulturens
sociale og økonomiske aspekter, og
8) fremme og facilitere en kontinuerlig dialog mellem kunstens og kulturli-
vets aktører.
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut, fra kulturministeren
UDKAST
Kapitel 2
Rammer og økonomi
§ 3.
Kulturens Analyseinstitut er en offentlig selvejende institution.
Stk. 2.
Instituttet er omfattet af forvaltningsloven og lov om offentlighed
i forvaltningen.
Stk. 3.
Staten yder et årligt driftstilskud til dækning af instituttets virke.
§ 4.
Kulturens Analyseinstitut kan ud over sine kerneaktiviteter opretholde
yderligere indtægter ved rekvirerede opgaver, som falder inden for institut-
tets formål og er foreneligt med varetagelsen af instituttets øvrige opgaver.
Stk. 2.
Instituttet kan desuden til opfyldelse af sit formål og under hen-
syntagen til sin uafhængighed modtage indtægter fra fonde, gaver mv. samt
indtjening ved udgivelser, begrænset deltagerbetaling ved konferencer og
lign.
Stk. 3.
Indtægter fra rekvirerede opgaver, jf. stk. 1, skal være regnskabs-
mæssigt adskilt fra instituttets kerneaktiviteter, jf. § 2.
Kapitel 3
Bestyrelse og rådgivende panel
§ 5.
Kulturens Analyseinstitut ledes af en bestyrelse på ni medlemmer,
som alle udpeges af kulturministeren. Kulturministeren udpeger blandt disse
en bestyrelsesformand.
Stk. 2.
Bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for en 4-årig periode. Ved den
første beskikkelse af bestyrelsen udgør perioden dog alene 2 år for 3 af med-
lemmerne. Genbeskikkelse kan finde sted for én periode. Udtræder et med-
lem af bestyrelsen inden udløbet af sin beskikkelsesperiode, foretages en
beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del af perioden.
Stk. 3.
Ved udpegningen af bestyrelsesmedlemmerne skal der lægges
vægt på, at bestyrelsens medlemmer har en særlig indsigt i kulturlivet. Be-
styrelsen skal repræsentere kompetencer inden for ledelse, økonomi, dansk
og international kulturpolitik, kultur- og kunstfaglighed, viden om psyko-
logi, sociologi og lignende, forskning samt statistik.
Stk. 4.
Bestyrelsen udarbejder instituttets vedtægter, som skal godkendes
af Kulturministeriet. Vedtægtsændringer godkendes ligeledes af Kulturmi-
nisteriet.
2
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut, fra kulturministeren
UDKAST
§ 6.
Bestyrelsen skal etablere et bredt sammensat rådgivende panel bestå-
ende af repræsentanter for kulturlivet, herunder kunstnere, institutioner, or-
ganisationer mv. Det rådgivende panel inviteres løbende og mindst to gange
årligt til at indgå i en dialog om instituttets virksomhed.
Stk. 2.
Instituttet skal årligt sikre involvering af og dialog med kunstens
og kulturlivets aktører, fx ved etablering af netværksforum eller afholdelse
af dialogbaserede arrangementer.
Kapitel 4
Daglig ledelse
§ 7.
Kulturens Analyseinstituts daglige ledelse varetages af en direktør.
Stk. 2.
Bestyrelsen ansætter og afskediger instituttets direktør.
Stk. 3.
Direktøren har ansvaret for den daglige drift i overensstemmelse
med institutionens vedtægter og bestyrelsens instruktioner.
Stk. 4.
Direktøren ansætter og afskediger instituttets øvrige personale i
overensstemmelse med statens løn- og personaleregler.
Kapitel 5
Nedlæggelse
§ 8.
Kulturens Analyseinstitut kan kun nedlægges ved lov.
Stk. 2.
I tilfælde af instituttets ophør, overgår instituttets nettoformue til
staten eller til et af ressortmyndigheden godkendt formål.
Kapitel 6
Ikrafttræden
§ 9.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.Ved
ikrafttræden ophæves [tekstanmærkning på finansloven].
Kapitel 7
Territorialbestemmelser
§ 10.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
3
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut, fra kulturministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at fastsætte regler om Kulturens Analyseinsti-
tut. Med lovforslaget foreslås det, at fastsætte bestemmelser om instituttets
formål, instituttets opgaver, de økonomiske og administrative rammer, be-
stemmelser for bestyrelsen samt bestemmelser for etablering af et rådgi-
vende panel og netværk. Desuden fastsættes bestemmelser for den daglige
ledelse samt bestemmelse for, hvad der sker ved evt. nedlæggelse af insti-
tuttet.
Ved akt 279 af den 9 juni 2022 blev kulturministeren bemyndiget til at stifte
en selvejende institution ved navn Kulturens Analyseinstitut, hvorefter Kul-
turens Analyseinstitut blev oprettet. Det fremgår af aktstykket, at Kulturmi-
nisteriet har igangsat udarbejdelse af ny Lov om Kulturens Analyseinstitut,
som skal erstatte tekstanmærkningen på finansloven.
I flere år har der har blandt kulturlivets aktører, fonde, kommuner mfl. været
et ønske om oprettelse af et kulturens analyseinstitut, bl.a. med inspiration
fra Idrættens Analyseinstitut (IDAN), som blev oprettet i 2004.
På finansloven for 2022 afsatte partierne bag finanslovsaftalen (den davæ-
rende regering (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Enhedslisten, SF, Al-
ternativet og Kristendemokraterne) 4,0 mio. kr. i 2022 og 8,0 mio. kr. (2022-
pl) årligt i perioden 2023-2025 til etablering og drift af Kulturens Analyse-
institut.
Aftalepartierne fastsatte efterfølgende rammerne for Kulturens Analysein-
stitut i "Grundlag for Kulturens Analyseinstitut", som blev offentliggjort
den 11. maj 2022. Af grundlaget fremgår bl.a. mission, vision, værdier og
opgaver for Kulturens Analyseinstitut.
Om mission for Kulturens Analyseinstitut fremgår det af ”Grundlag for Kul-
turens Analyseinstitut”, at Kulturens Analyseinstitut etableres som et uaf-
hængigt institut, der skal understøtte mere viden om kulturbranchens for-
hold og kulturens betydning for borgernes trivsel, bl.a. med afsæt i evidens-
og forskningsbaserede undersøgelser.
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut, fra kulturministeren
UDKAST
Kulturens Analyseinstitut eksisterer for at skabe overblik over og indsigt på
kunst og kulturområdet "på scenen, foran scenen og bag scenen", herunder
for kunstnere, organisationer, institutioner og øvrige ansatte på kunst- og
kulturområdet. Kulturens Analyseinstitut skal via analyser og formidling
fremme og facilitere en dialog mellem kulturområdets aktører.
Om vision (formål) for Kulturens Analyseinstitut fremgår det af ”Grundlag
for Kulturens Analyseinstitut”, at Kulturens Analyseinstitut med afsæt i evi-
dens- og faktabaserede undersøgelser har til formål at
skabe opmærksomhed om og indsigt i sammenhængen mellem kunst og
kultur og samfund lokalt, nationalt og internationalt,
bidrage til den kulturpolitiske debat om kunstens og kulturens tilstand
og udvikling lokalt, nationalt og internationalt,
skabe overblik over og perspektivere aktuel forskning på området nati-
onalt og internationalt og vurdere rækkevidden af kulturpolitiske initia-
tiver,
gennemføre uafhængige udredninger, analyser, undersøgelser og evalu-
eringer af betydning for kunstens og kulturens udvikling,
stille resultater, spørgeskemaer, data mv. frit til rådighed for offentlig-
heden, så der kan sikres gratis adgang til viden om kultur (kravet gælder
ikke rekvirerede opgaver),
formidle indsigt og viden til offentligheden på en tilgængelig og relevant
måde,
give kunstens og kulturlivets aktører, medierne, forskere og beslutnings-
tagere inspiration og værktøjer til at arbejde med kunstens og kulturens
sociale og økonomiske aspekter, og
fremme og facilitere en kontinuerlig dialog mellem kunstens og kultur-
livets aktører.
Om værdier for Kulturens Analyseinstitut fremgår det af ”Grundlag for Kul-
turens Analyseinstitut”, at instituttets arbejde vil være baseret på:
Uafhængighed:
Instituttets arbejde må ikke være bundet af politiske
hensyn eller særinteresser. Kun derved sikres uantastelighed og trovær-
dighed.
Faglighed:
Instituttets arbejde skal være baseret på en høj grad af fag-
lighed kombineret med en evne til at formidle. Kun derved sikres den
nødvendige saglighed.
5
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut, fra kulturministeren
UDKAST
Relevans:
Instituttets arbejde skal have væsentlig betydning for kunstens
og kulturlivets aktører og kulturområdets udvikling. Kun derved sikres
aktualitet og dynamik.
Gennemslagskraft:
Instituttet skal være i stand til at formidle resulta-
terne af dets arbejde til offentligheden på en tilgængelig og interesse-
vækkende måde. Kun derved kan instituttet præge den kulturpolitiske
dagsorden.
Om Kulturens Analyseinstituts opgaver fremgår det af ”Grundlag for Kul-
turens Analyseinstitut”, at instituttet skal være i stand til at sammenfatte,
bearbejde og formidle aktuel og relevant forskning og viden fra ind- og ud-
land, og samtidig skal instituttet have kapacitet til selv at gennemføre ana-
lyser, udredninger og undersøgelser. Det forudsættes, at instituttet opbygger
et tæt samarbejde med øvrige vidensproducenter på kulturområdet, herunder
universiteterne og øvrige relevante analyse- og forskningsmiljøer. Instituttet
skal fremme og facilitere en dialog og et samarbejde med kunstens og kul-
turlivets aktører, relevante offentlige institutioner, uddannelserne ved uni-
versiteterne og andre relevante forskningsmiljøer. Endvidere fremgår det af
grundlaget, at instituttet har mulighed for at anvende en tværvidenskabelig
og flerfaglig tilgang.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Instituttets formål og opgaver
2.1.1. Gældende ret
Det følger af akt 279 af den 9 juni 2022, at kulturministeren gives bemyn-
digelse til at stifte en selvejende institution ved navn Kulturens Analysein-
stitut.
Aktstykket fastsætter ikke materielle bestemmelser om instituttets formål og
opgaver.
2.1.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
”Grundlag for Kulturens Analyseinstitut”, som blev tiltrådt af aftaleparti-
erne bag finansloven (den daværende regering (S), SF, RV, EL, ALT og
KD) i maj 2022 beskriver instituttets formål og opgaver.
Med lovforslaget fastsættes der bestemmelser, som beskriver formål med
instituttets arbejde. Det er hensigten med formålsbestemmelsen at tydelig-
gøre, hvad instituttets formål er, nemlig at skabe overblik over og indsigt på
kunst- og kulturområdet, og at instituttet i sit formål skal favne både kunst-
nere, organisationer, institutioner og ansatte på området.
6
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut, fra kulturministeren
UDKAST
Der vil yderligere med lovforslaget blive fastsat bestemmelser om, hvilke
opgaver instituttet skal løfte. Bestemmelsen om instituttets opgaver er de-
taljeret, da løsningen af disse opgaver vil være centrale for at opfylde de
forventninger til instituttet, der er er givet udtryk for fra såvel politisk som
fra kulturaktørernes side.
Dertil kan tilføjes, som det fremgår af ”Grundlag for Kulturens Analysein-
stitut”, at bestyrelsen og direktøren udarbejder en flerårig handleplan for in-
stituttet, der udpeger relevante satsningsområder for instituttets aktiviteter.
2.2. Rammer og økonomi
2.2.1. Gældende ret
Det følger af akt 279 af den 9 juni 2022, at Kulturministeren bemyndiges til
at stifte en selvejende institution ved navn Kulturens Analyseinstitut, og at
institutionen omfattes af forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvalt-
ningen.
Der er på finansloven for 2022 afsat 4,0 mio. kr. i 2022 og 8,0 mio. kr.
(2022-pl) årligt i perioden 2023-2025 til etablering og drift af Kulturens
Analyseinstitut.
Kulturens Analyseinstitut er som modtager af driftstilskud fra Kulturmini-
steriet omfattet af lov om økonomiske og administrative forhold for modta-
gere af driftstilskud fra Kulturministeriet, jf. § 1, stk.1, i lov nr. 1531 af 21.
december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af
driftstilskud fra Kulturministeriet (driftstilskudsloven).
Driftstilskudsloven fastsætter bl.a. krav til selvejende institutioners vedtæg-
ter, og det følger af loven, at der kan indgås aftale om opfyldelse af formålet
med tilskudsmodtagers virke.
Det findes i dag ikke regler om, at instituttets bestyrelse og ledelse skal sikre
regnskabsmæssig adskillelse.
2.2.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Lovforslaget viderefører de i aktstykket fastsatte bestemmelser om, at Kul-
turens Analyseinstitut er en selvejende institution, der omfattes af forvalt-
ningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen.
Det fremgår af forslaget til lov om Kulturens Analyseinstitut, at staten yder
et årligt driftstilskud til dækning af instituttets virke. Af aftalegrundlaget
7
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut, fra kulturministeren
UDKAST
fremgår, at tilskuddet skal finansiere de grundlæggende analyser og udred-
ninger i henhold til instituttets egen arbejds- og handlingsplan. Bevillingen
skal også sikre den løbende drift af instituttets grundlæggende funktioner,
dvs. husleje, administration, evt. bibliotek, opdatering og bearbejdning af
national og international forskning, formidling, kommunikation mv. Det
fremgår ligeledes af aftalegrundlaget, at instituttet kan anvende driftsmidler
til videns- og kompetenceopbygning ved at trække på ekstern bistand ifm.
etableringen af instituttet.
Desuden fremgår det af lovforslaget, at instituttet ud over sine kerneaktivi-
teter, forstået som de opgaver, der er beskrevet i lovforslagets § 2, kan op-
retholde yderligere indtægter ved rekvirerede opgaver, der falder inden for
instituttets formål, eksempelvis forskning, analyser, udredninger, evaluerin-
ger, udgivelser og deltagerbetaling ved fx rekvirerede konferencer samt
modtage indtægter og gaver fra fx fonde. Med instituttets mulighed for at
opnå yderligere finansiering end de til enhver tid ydede tilskud fra Kultur-
ministeriet, gives der mulighed for en bredere udnyttelse af instituttets kom-
petencer og viden. At instituttet gives mulighed for yderligere finansiering,
der kan understøtte instituttets formål, er desuden i overensstemmelse med
”Grundlag for Kulturens Analyseinstitut”.
For at sikre, at der ikke sker krydssubsidiering, skal instituttets bestyrelse
og ledelse sikre klar adskillelse, regnskabsmæssigt og i praksis, af eventu-
elle rekvirerede opgaver, der ydes mod betaling, fra de almennyttige oply-
sende og formidlende samfundsopgaver, som er instituttets kerneaktiviteter,
der er beskrevet i lovforslagets § 2.
2.3. Bestyrelse, rådgivende panel og daglig ledelse
2.3.1. Gældende ret
I forhold til bestyrelse og daglig ledelse er det fastsat i akt 279 af den 9. juni
2022, at kulturministeren udpeger en bestyrelse på syv medlemmer (inklusiv
formand), der har det overordnede ansvar for instituttet og dets virke. Be-
styrelsesmedlemmerne beskikkes for en 4-årig periode. Ved den første be-
skikkelse af bestyrelsen udgør perioden dog alene 2 år for 3 af medlem-
merne. Genbeskikkelse kan finde sted for én periode. Udtræder et medlem
af bestyrelsen inden udløbet af sin beskikkelsesperiode, foretages en beskik-
kelse af et nyt medlem for den resterende del af perioden.
Det er yderligere fastsat i akt 279 af den 9. juni 2022, at bestyrelsen udar-
bejder instituttets vedtægter, som godkendes af kulturministeren. Instituttets
daglige ledelse varetages af en direktør. Bestyrelsen ansætter og afskediger
8
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut, fra kulturministeren
UDKAST
instituttets direktør. Direktøren har ansvaret for den daglige drift i overens-
stemmelse med institutionens vedtægter og bestyrelsens instruktioner. Di-
rektøren ansætter og afskediger instituttets øvrige personale i overensstem-
melse med statens løn- og personaleregler.
Derudover fremgår det af de materielle bestemmelser i aktstykket, at besty-
relsen skal etablere et bredt sammensat rådgivende panel bestående af re-
præsentanter for kulturlivet, herunder både kunstnere, institutioner, organi-
sationer mv. Det rådgivende panel inviteres løbende og mindst to gange år-
ligt til at indgå i en dialog om instituttets virksomhed.
Bestemmelser for bestyrelsen og den daglige ledelse i øvrigt er fastsat i lov
om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra
Kulturministeriet. Herunder bemærkes det, at det også følger af driftstil-
skudslovens § 3, hvilke bestemmelser der som minimum skal være inde-
holdt i instituttets vedtægter:
1) navn,
2) hjemsted,
3) formål,
4) udpegning og konstituering af bestyrelse,
5) bestyrelsens valgperioder og antal genvalg,
6) udformning og godkendelse af budgetter,
7) definition af regnskabsåret,
8) aflæggelse, revision og godkendelse af årsrapporten og
9) vedtægtsændringer og ophør, herunder anvendelse af nettoformuen efter
den selvejende institutions ophør.
Det følger af driftstilskudslovens § 3, stk. 2, at hvis vedtægterne for en selv-
ejende institution ikke er godkendt i henhold til anden lovgivning, skal den
offentlige hovedtilskudsyder godkende vedtægterne.
2.3.2. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Loven viderefører bestemmelserne fra aktstykket, dog med den ændring, at
bestyrelsen udvides fra syv til ni medlemmer. Ændringen fra syv til ni med-
lemmer er begrundet i et ønske om at styrke bestyrelsen og konsolidere den
kompetenceprofil, der fastlægges med loven. Desuden er det præciseret, at
kulturministeren udpeger formanden blandt bestyrelsens medlemmer.
Der er derudover i lovforslaget bestemmelser om, at der stilles krav til, at
bestyrelsen har en særlig indsigt i kulturlivet, og det er præciseret, hvilke
kompetencer bestyrelsen skal repræsentere.
9
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut, fra kulturministeren
UDKAST
Bestyrelsens kompetencer er beskrevet i "Grundlag for Kulturens Analyse-
institut", og fremhæves i loven, da de vurderes centrale for opfyldelse af de
forventninger, der er til instituttet fra både kulturaktørernes side og fra poli-
tisk hold.
For så vidt angår stk. 5 i aktstykket ændres formuleringen i lovforslaget til,
at det er Kulturministeriet frem for kulturministeren, der godkender institut-
tets vedtægter. Dette er i tråd med aftalegrundlagets formulering.
Hvilke bestemmelser der som minimum skal være indeholdt i vedtægterne
følger af § 3 i driftstilskudsloven.
Af akt 279 af den 9. juni 2022 fremgår bestemmelsen om, at bestyrelsen skal
sammensætte et rådgivende panel, og denne bestemmelse er videreført i lov-
forslaget. Af "Grundlag for Kulturens Analyseinstitut" fremgår desuden, at
instituttet skal sikre årlig involvering af og dialog med kunstens og kulturens
aktører, ud over de aktører, som indgår i det rådgivende panel, og af den
grund indeholder lovforslaget en bestemmelse herom.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Der er på finansloven for 2022 forudsat et statsligt tilskud til Kulturens Ana-
lyseinstitut på 4,0 mio. kr. i 2022 og 8,0 mio. kr. årligt 2023-25 (2022-pl)
§ 21.11.23.18 Kulturens Analyseinstitut.
Lovforslaget forventes ikke i øvrigt at have nogle økonomiske eller admini-
strative konsekvenser for staten, kommuner eller regioner.
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er gennemgået i forbindelse
med lovforslaget og vurderes at være fulgt.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrativ konsekvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser
10
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut, fra kulturministeren
2656525_0011.png
UDKAST
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige konsekvenser.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [XX. februar til XX. marts
2023] været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.: […]
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
før »Ingen«)
Økonomiske
Ingen
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Der er på finansloven for 2022 forud-
sat et statsligt tilskud til Kulturens
Analyseinstitut på 4,0 mio. kr. i 2022
og 8,0 mio. kr. årligt 2023-25 (2022-
pl)
Ingen
Implemente-
Ingen
ringskonsekven-
ser for stat, kom-
muner og regio-
ner
Økonomiske
Ingen
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative Ingen
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative Ingen
konsekvenser for
borgerne
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
11
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut, fra kulturministeren
2656525_0012.png
UDKAST
Miljø- og natur- Ingen
mæssige konse-
kvenser
Ingen
Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
retten
Er i strid med de
principper
for
implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering/
Går videre end
minimumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
Ja
Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det følger af den foreslåede § 1, at Kulturens Analyseinstitut er et uaf-
hængigt institut, som har til formål at skabe overblik over og indsigt på
kunst- og kulturområdet herunder for kunstnere, institutioner, organisatio-
ner og ansatte på kunst- og kulturområdet.
Den foreslåede bestemmelse i § 1 beskriver Kulturens Analyseinstituts for-
mål, som er at understøtte mere viden om kulturbranchens forhold og kul-
turens betydning, som efterspurgt i "Grundlag for Kulturens Analyseinsti-
tut".
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til § 2
Den foreslåede
§ 2
redegør for, hvilke opgaver instituttet skal løse for at leve
op til sit formål.
Nr. 1-3 fastsætter instituttets forpligtelser til at skabe synlighed og indsigt,
og derved bidrage til den kulturpolitiske debat, samt sikre, at der skabes et
12
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut, fra kulturministeren
UDKAST
overblik over eksisterende forskning og opfølgning på kulturpolitiske initi-
ativer.
Nr. 4-6 omhandler instituttets egen produktion af viden og indsigter, og at
instituttet er forpligtet til at sikre en god formidling af disse og gratis stille
viden og data til rådighed for offentligheden.
Af nr. 7-8 følger, at instituttet skal have et bredt samarbejde med kunstens
og kulturlivets aktører, medier, forskere og beslutningstagere, ved at stille
inspiration og værktøjer til rådighed samt fremme og facilitere dialog med
og mellem aktørerne.
Samlet set skal instituttet levere almennyttige, uafhængige analyser og data
i tæt tilknytning til kultur og kulturelle aktiviteter, som stilles gratis til rå-
dighed for kulturlivets aktører, beslutningstagere og borgere.
Til § 3
Det fremgår af lovforslagets § 3,
stk. 1,
at Kulturens Analyseinstitut er en
offentlig selvejende institution.
Det følger af akt 279 af den 9 juni 2022, stk. 2, at institutionen omfattes af
forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen.
Af bestemmelsens
stk. 2
fremgår, at instituttet er omfattet af forvaltningslo-
ven og offentlighedsloven.
Forvaltningsloven og offentlighedsloven omfatter selvejende institutioner,
foreninger, fonde m.v., der er oprettet ved lov, jf. forvaltningslovens § 1,
stk. 2, nr. 1, og offentlighedslovens § 3, stk. 1, nr. 1. Det bemærkes, at Kul-
turens Analyseinstitut ligeledes er omfattet af arkivloven.
Af bestemmelsens
stk. 3
fremgår, at staten yder et årligt tilskud til drift af
instituttet.
På finansloven for 2022 er er afsat 4,0 mio. kr. i 2022 og 8,0 mio. kr. årligt
i perioden 2023-2025 til instituttet (2022-pl). Denne bevilling skal finan-
siere de grundlæggende analyser og udredninger i henhold til instituttets
egen arbejds- og handlingsplan. Bevillingen skal også sikre den løbende
drift af instituttets grundlæggende funktioner, dvs. husleje, administration,
evt. bibliotek, opdatering og bearbejdning af national og international forsk-
ning, formidling, kommunikation mv.
13
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut, fra kulturministeren
UDKAST
Det må forventes, at instituttet i opbygningsfasen inddrager eksisterende vi-
den og kompetencer hos øvrige vidensproducenter på kulturområdet. I de
første 2-3 år vil det således være forventeligt, at instituttet trækker på ekstern
bistand. Der kan anvendes driftsmidler til denne videns- og kompetenceop-
bygning.
Instituttet er omfattet af lov om økonomiske og administrative forhold for
modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, jf. driftstilskudslovens § 1,
stk. 1. Driftstilskudsloven fastsætter bl.a., hvilke bestemmelser der som mi-
nimum skal være i vedtægterne, og hvilke ansvar og opgaver hhv. bestyrel-
sen og den daglige ledelse har, og at der kan indgås aftale om opfyldelse af
formålet med tilskudsmodtagers virke. Driftstilskudsloven giver endvidere
Kulturministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler for tilskudsmodta-
gers budget, regnskabsaflæggelse og revision samt nærmere regler om til-
syn.
Kulturens Analyseinstitut er endvidere at betragte som offentlig myndighed
i ligestillingslovens forstand.
Til § 4
Af lovforslagets § 4,
stk. 1,
fremgår, at Kulturens Analyseinstitut, ud over
sine kerneaktiviteter, kan opretholde yderligere indtægter ved rekvirerede
opgaver, som falder inden for instituttets formål og er foreneligt med vare-
tagelsen af instituttets øvrige opgaver.
Bestemmelsen medfører, at instituttet kan opretholde yderligere indtægter
ved rekvirerede opgaver, som falder inden for instituttets formål. Rekvire-
rede opgaver kan eksempelvis være rekvireret forskning, analyser, udred-
ninger, evalueringer, udgivelser og deltagerbetaling til rekvirerede konfe-
rencer m.v.
Opgaverne skal ligge inden for instituttets formål, jf. lovforslagets § 1, og
må ikke være i modstrid med eller forhindre udførelse af instituttets opga-
ver, som fremgår af lovforslagets § 2.
Af bestemmelsens
stk. 2
fremgår det, at instituttet desuden til opfyldelse af
sit formål og under hensyntagen til sin uafhængighed kan modtage indtægter
fra fonde, gaver mv. samt indtjening ved udgivelser, begrænset deltagerbe-
taling ved konferencer og lignende.
Det er her vigtigt, at disse midler bruges til opfyldelse af instituttets formål,
som det fremgår af § 1, samt at værdierne om uafhængighed, faglighed og
relevans efterleves.
14
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut, fra kulturministeren
UDKAST
Med instituttets mulighed for at opnå yderligere finansiering end de til en-
hver tid ydede tilskud fra Kulturministeriet, gives der mulighed for en bre-
dere udnyttelse af instituttets kompetencer og viden. At instituttet gives mu-
lighed for yderligere finansiering, der kan understøtte instituttets formål, er
desuden i overensstemmelse med ”Grundlag for Kulturens Analyseinstitut”.
Af bestemmelsens
stk. 3
fremgår det, at indtægter fra rekvirerede opgaver,
jf. stk. 1, skal være regnskabsmæssigt adskilt fra instituttets kerneaktiviteter,
jf. § 2.
Bestemmelsen betyder, at det er instituttets bestyrelses og ledelses ansvar,
at sikre klar adskillelse af indtægter fra rekvirerede opgaver, jf. stk. 1, fra
instituttets kerneaktiviteter, som er beskrevet i lovforslagets § 2. Den klare
adskillelse af eventuelle rekvirerede opgaver, der ydes mod betaling, fra de
almennyttige oplysende og formidlende samfundsopgaver, som er kerneak-
tiviteterne, som beskrevet i lovforslagets § 2, skal sikre, at der ikke sker
krydssubsidiering af økonomisk aktiviteter.
Der henvises desuden til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til § 5
Det følger af akt 279 af den 9 juni 2022, stk. 3, at kulturministeren udpeger
en bestyrelse på syv medlemmer (inklusiv formand), der har det overord-
nede ansvar for instituttet og dets virke. Af stk. 4 følger det, at bestyrelses-
medlemmerne beskikkes for en 4-årig periode. Ved den første beskikkelse
af bestyrelsen udgør perioden dog alene 2 år for 3 af medlemmerne. Genbe-
skikkelse kan finde sted for én periode. Udtræder et medlem af bestyrelsen
inden udløbet af sin beskikkelsesperiode, foretages en beskikkelse af et nyt
medlem for den resterende del af perioden. Og af stk. 5 følger det, at besty-
relsen udarbejder instituttets vedtægter, som godkendes af kulturministeren.
Af lovforslagets § 5,
stk. 1,
fremgår det, at Kulturens Analyseinstitut ledes
af en bestyrelse på ni medlemmer, som alle udpeges af kulturministeren.
Kulturministeren udpeger blandt disse en bestyrelsesformand.
Den foreslåede bestemmelse er en justering i forhold til den gældende be-
stemmelse i aktstykket, således at antallet af medlemmer i bestyrelsen for-
højes med to. Det foreslås med bestemmelsens stk. 1,
2. pkt.,
at kulturmini-
steren blandt disse udpeger en bestyrelsesformand.
15
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut, fra kulturministeren
UDKAST
Dertil følger det af driftstilskudsloven, at bestyrelsen er ansvarlig for insti-
tutionens samlede virksomhed.
Af bestemmelsens
stk. 2
fremgår, at bestyrelsesmedlemmerne beskikkes for
en 4-årig periode. Ved den første beskikkelse af bestyrelsen udgør perioden
dog alene 2 år for 3 af medlemmerne. Genbeskikkelse kan finde sted for én
periode. Udtræder et medlem af bestyrelsen inden udløbet af sin beskikkel-
sesperiode, foretages en beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del
af perioden.
Bestemmelsen indebærer, at bestyrelsen beskikkes for en 4-årig periode,
dog således at 3 af medlemmerne i den første beskikkelsesperiode kun be-
skikkes for en periode på 2 år. Dette er for at sikre en kontinuitet i bestyrel-
sen, således at kun hhv. 3 og 4 medlemmer udskiftes hvert andet år.
Det bemærkes, at den første bestyrelse for instituttet, der er beskikket i au-
gust 2022, kun er beskikket frem til 31.12.2025, da finansloven for 2022
kun har fastsat finansiering frem til og med 2025. Såfremt der fastsættes
finansiering på finansloven ud over 2025 forlænges de relevante fire besty-
relsesmedlemmers beskikkelse for den resterende del af den samlede peri-
ode på 4 år (dvs. til august 2026), hvorefter de fire pladser genbesættes, som
det følger af den foreslåede bestemmelse.
Det bemærkes desuden, at da den første bestyrelse blev beskikket i august
2022 skete det efter akt 279 af den 9 juni 2022, hvorfor bestyrelsen blev
nedsat med syv medlemmer. Ved lovens ikrafttræden vil der blive beskikket
yderligere to medlemmer af bestyrelsen, således at bestyrelsen består af ni
medlemmer. Disse to medlemmer vil beskikkes for fire år, dog således at de
kun er beskikket frem til 31.12.2025, da finansloven for 2022 kun har fastsat
finansiering frem til og med 2025. Såfremt der fastsættes finansiering på
finansloven ud over 2025, forlænges de pågældende to bestyrelsesmedlem-
mers beskikkelse for den resterende del af den samlede periode på 4 år (dvs.
potentielt op til medio 2027), hvorefter de to pladser genbesættes, som det
følger af den foreslåede bestemmelse.
Efter den foreslåede
stk. 3,
skal der ved udpegningen af bestyrelsesmedlem-
merne lægges vægt på, at bestyrelsens medlemmer har en særlig indsigt i
kulturlivet. Bestyrelsen skal repræsentere kompetencer inden for ledelse,
økonomi, dansk og international kulturpolitik, kultur- og kunstfaglighed, vi-
den om psykologi, sociologi og lignende, forskning samt statistik.
Bestemmelsen betyder, at der ved udpegningen lægges vægt på særlig ind-
sigt i kulturlivet blandt bestyrelsesmedlemmerne. Desuden skal bestyrelsen
16
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut, fra kulturministeren
UDKAST
samlet set repræsentere kompetencer inden for ledelse, økonomi, dansk og
international kulturpolitik, kultur- og kunstfaglighed, viden om psykologi,
sociologi og lignende, forskning samt statistik.
Af bestemmelsens
stk. 4
fremgår, at bestyrelsen udarbejder instituttets ved-
tægter, som skal godkendes af Kulturministeriet. Vedtægtsændringer skal
ligeledes godkendes af Kulturministeriet.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at bestyrelsen udarbejder vedtægter
for instituttet, der, lige som eventuelle vedtægtsændringer, skal godkendes
af Kulturministeriet. Hvilke bestemmelser vedtægterne som minimum skal
indeholde følger af bestemmelser i driftstilskudsloven.
Der henvises desuden til pkt. 2.3.1. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
I akt 279 af den 9. juni 2022 er det anført, at kulturministeren skal godkende
vedtægterne, men med lovforslaget ændres dette til formuleringen fra afta-
legrundlaget om, at Kulturministeriet godkender vedtægterne.
Til § 6
Det følger af akt 279 af den 9 juni 2022, stk. 7, at bestyrelsen skal etablere
et bredt sammensat rådgivende panel bestående af repræsentanter for kul-
turlivet, herunder både kunstnere, institutioner, organisationer mv. Det råd-
givende panel inviteres løbende og mindst to gange årligt til at indgå i en
dialog om instituttets virksomhed.
Dette videreføres i bestemmelsens
stk. 1,
hvor af det fremgår, at bestyrelsen
skal etablere et bredt sammensat rådgivende panel bestående af repræsen-
tanter for kulturlivet, herunder kunstnere, institutioner, organisationer. Det
rådgivende panel skal løbende, og mindst to gange om året, inviteres til di-
alog om instituttets virksomhed.
Hvordan dette i praksis gøres, besluttes af bestyrelsen.
Af det foreslåede
stk. 2
fremgår, at instituttet årligt skal sikre, at der sker en
involvering af og dialog med kunstens og kulturlivets aktører, fx ved etab-
lering af netværksforum eller afholdelse af dialogbaserede arrangementer.
Dette kan fx gøres ved etablering af netværksforum eller gennem arrange-
menter, der sikrer mulighed for direkte dialog, fx konferencer, seminarer
eller møder.
17
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut, fra kulturministeren
UDKAST
De foreslåede
stk. 1
og
2
vil understøtte instituttets opgave med at fremme
og facilitere en kontinuerlig dialog mellem kunstens og kulturlivets aktører,
som følger af lovforslagets § 2, nr. 8.
Til § 7
Det følger af akt 279 af den 9 juni 2022, stk. 6, at instituttets daglige ledelse
varetages af en direktør, at bestyrelsen ansætter og afskediger instituttets
direktør, og at direktøren har ansvaret for den daglige drift i overensstem-
melse med institutionens vedtægter og bestyrelsens instruktioner. Det følger
også af stk. 6, at direktøren ansætter og afskediger instituttets øvrige perso-
nale i overensstemmelse med statens løn- og personaleregler.
Dette videreføres med lovforslagets § 7.
Det foreslås med bestemmelsens
stk. 1,
at den daglige ledelse af instituttet
varetages af direktøren.
Af det foreslåede stk.
2
fremgår, at det er bestyrelsen, der ansætter og afske-
diger direktøren, og af det foreslåede
stk. 3
følger, at direktøren har ansvaret
for den daglige drift i overensstemmelse med vedtægter og bestyrelsens in-
struktioner.
Det foreslås med bestemmelsens
stk. 4,
at det er direktøren der ansætter og
afskediger instituttets øvrige personale efter statens løn- og personaleregler.
Det bemærkes, at det er et skærpet krav ift. Kulturministeriets budgetvejled-
ning, at medarbejdere og personale ansættes og afskediges i overensstem-
melse med statens løn- og personalevilkår.
Dertil bemærkes, at driftstilskudsloven indeholder yderligere bestemmelser
om den daglige ledelses ansvar og rammer.
Til § 8
Det foreslås med bestemmelsens
stk. 1,
at Kulturens Analyseinstitut kun kan
nedlægges ved lov.
Forslaget vil medføre, at nedlæggelse af Kulturens Analyseinstitut kun kan
ske gennem vedtagelse af en lov herom. Ved manglende statslig bevilling
vil en naturlig følge være nedlæggelse af instituttet.
Af det foreslåede
stk. 2
fremgår, at i tilfælde af instituttets ophør, overgår
instituttets nettoformue til staten eller til et af ressortmyndigheden godkendt
18
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om Kulturens Analyseinstitut, fra kulturministeren
UDKAST
formål. Der skal i den forbindelse tages højde for eventuelle særskilte for-
pligtelser, der måtte påhvile instituttet, og som kan have en sådan karakter,
at forpligtelsen ikke kan overdrages.
Til § 9
Det foreslås med bestemmelsen
stk. 1,
at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Det fremgår af det foreslåede
stk. 2,
at tekstanmærkning på finansloven, der
har opretholdt den materielle bestemmelse om hjemmel til instituttets opret-
telse, udpegning af bestyrelsen, daglig ledelse m.v. ophæves ved lovens
ikrafttræden.
Ophævelsen af det anførte sker som led i, at den heri anførte regulering flyt-
tes fra finansloven og over i dette lovforslag.
Til § 10
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.
19