KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Rigsrevisionens beretning 4 afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger om Kulturministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19.

Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
KUU Alm.del Bilag 4
Offentligt

Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)

November 2022

— 4/2022

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Kulturministeriets

forvaltning af hjælpe-

pakker under COVID-19

KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Rigsrevisionens beretning 4 afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger om Kulturministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19.

4/2022

Beretning om

Kulturministeriets

forvaltning af hjælpe-

pakker under COVID-19

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2022

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Kulturministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i marts 2023.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må -

ned

–

i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2022, som afgives i februar 2024.

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Stibo Complete lager og logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

http://www.stibocomplete.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-779-8

ISBN online 978-7434-780-4

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om Kulturministeriets forvaltning af

hjælpepakker under COVID-19

Megen aktivitet i det danske samfund blev lukket ned i dele af 2020 og

2021 for at inddæmme smitteudbruddet af COVID-19. Nedlukningerne

ramte også kulturlivet. Som følge heraf indførte Folketinget hjælpepak-

ker på kulturområdet, som Kulturministeriet har forvaltet.

Denne beretning handler om Kulturministeriets forvaltning af de 3 stør-

ste hjælpepakker, hvor der i perioden 2020-2021 blev udbetalt i alt knap

1,3 mia. kr. De 3 hjælpepakker var en midlertidig kunststøtteordning ret-

tet mod kunstnere, en aktivitetspulje til publikumsrettede kulturaktivite-

ter og en pulje til refusion af rabat på billetter og deltagerbetaling for kul-

tur- og idrætsaktiviteter.

Statsrevisorerne finder, at Kulturministeriets kontroller har været

meget utilfredsstillende. Hverken før- eller efterkontroller har i til-

strækkelig grad minimeret risikoen for fejludbetalinger og svig. Mini-

steriets udvælgelse og prioritering af kontrolsager med identificeret

risiko har heller ikke været tilfredsstillende eller rettidig. Kontrollen

af en væsentlig del af sagerne er indtil videre forsinket med 8 måne-

der i forhold til den frist, der fremgår af aktstykkerne.

Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende, at Kulturmini-

steriet har ændret tildelingskriteriet og udvidet ansøgerkredsen på

Kunststøtteordningen i strid med det, Folketinget har vedtaget.

Statsrevisorerne konstaterer, at udskydelsen af særligt efterkontrol-

len af de risikable sager indebærer risiko for, at nogle modtagere

uberettiget kan have modtaget støtte, som det kan være vanskeligt

for staten at få tilbagebetalt.

14. november 2022

Troels Lund Poulsen

Leif Lahn Jensen

Mette Abildgaard

Sophie Løhde

Mikkel Irminger Sarbo

Serdal Benli

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne konstaterer, at Kulturministeriet på kort tid har imple-

menteret hjælpepakkerne til kulturlivet og samlet set har levet op til eg-

ne målsætninger om sagsbehandlingstider.

Statsrevisorerne finder det imidlertid særligt utilfredsstillende:

•

At Kulturministeriet i overvejende grad har bygget sin kontrol på tro

og love-erklæringer og på materiale, som ansøgerne selv har produce-

ret, uden at sikre sig yderligere dokumentation. Ministeriet har såle-

des ikke i tilstrækkelig grad designet et sikkert og sammenhængende

kontrolsetup og har ikke i tilstrækkelig grad udnyttet mulighederne

for brug af registerdata, automatiske kontroller mv.

•

At Kulturministeriet ikke har indhentet tilstrækkelig dokumentation

fra ansøgere i forhold til tildelingskriterier for udbetalte beløb under

500.000 kr.

•

At Kulturministeriet for størstedelen af de sager, som er udtaget til ud-

videt kontrol, ikke har overholdt aktstykkernes frist for efterkontrol

–

heller ikke i sager med mistanke om svig. Det gælder for 70 % af sager-

ne på kunststøtteordningen og for 61 % af sagerne på aktivitetspuljen.

•

At Kulturministeriet kun har gennemført kontrol i 11 ud af 120 sager,

som var udtaget til udvidet kontrol før den generelle efterkontrol.

•

At Kulturministeriet ikke har dokumenteret de risikovurderinger og

faglige skøn, der måtte have ligget til grund for udvælgelse og priorite-

ring af risikofyldte sager i den udvidede kontrol.

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion

.......................................................................................................

1.1. Formål og konklusion

.......................................................................................................................

1.2. Baggrund

...............................................................................................................................................

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

...........................................................................

2. Kulturministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

............................

2.1. Kulturministeriets kontroller

......................................................................................................

2.2. Kulturministeriets opfølgning på risikofyldte sager, der er udtaget til

udvidet kontrol

.................................................................................................................................

2.3. Kulturministeriets sagsbehandlingstid

.................................................................................

Bilag 1. Metodisk tilgang

.................................................................................................................................

Bilag 2. Ordliste

...................................................................................................................................................

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,

i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionens mandat til at gennemføre undersøgelsen følger af

§ 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 21. Kulturministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Joy Mogensen: juni 2019 - august 2021

Ane Halsboe-Jørgensen: august 2021 -

Beretningen har i udkast været forelagt Kulturministeriet, hvis be-

mærkninger i videst muligt omfang er afspejlet i beretningen.

Introduktion og konklusion.. Introduktion og konklusion

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

1. Danmark blev i foråret 2020 ramt af en COVID-19-pandemi, som resulterede i, at

aktiviteten i det danske samfund blev lukket ned i dele af 2020 og 2021. Nedluknin-

gerne påvirkede også kulturlivet.

Folketinget indførte hjælpepakker for at afbøde de økonomiske tab og andre konse-

kvenser af pandemien, men også for at holde hånden under og genstarte kulturlivet

efter nedlukningerne. Hjælpepakkerne var rettet mod enkeltpersoner såvel som virk-

somheder og bureauer. Da den første nedlukning blev indført i foråret 2020, var der

uvished om, hvor længe nedlukningen ville vare, og hvordan den videre udvikling af

pandemien ville blive. Hjælpepakkerne er derfor efterfølgende justeret ad flere om-

gange.

Kulturministeriet har været ansvarlig for forvaltningen af hjælpepakkerne på kultur-

området. På grund af den hastighed, hvormed ordningerne blev konstrueret og skulle

udbetales, måtte der i administrationen og udbetalingen af støtte ske en vis afvejning

mellem hurtig udbetaling og kontrol.

Kulturministeriet gav i perioden marts 2020 - marts 2022 tilsagn om ca. 3,2 mia. kr. i

støtte til kulturlivet fordelt på 44 ordninger. Rigsrevisionen undersøger i denne beret-

ning Kulturministeriets forvaltning af de 3 største COVID-19-hjælpepakker i perioden

2020-2021. Der er tale om:

Midlertidig kunststøtteordning for kunstnere med kombineret A- og B-indkomst

(herefter Kunststøtteordningen)

•

Aktivitetspulje til kulturaktiviteter (herefter Aktivitetspuljen)

•

Pulje til refusion for rabat på billetter og deltagerbetaling for kultur- og idrætsakti-

viteter (herefter Billetrefusionsordningen).

•

Kulturministeriet udbetalte i alt knap 1,3 mia. kr. i støtte på de 3 ordninger i undersø-

gelsesperioden, hvilket udgør ca. 40

af de ca. 3,2 mia. kr., der er udbetalt på tværs

af alle ministeriets 44 ordninger.

| Introduktion og konklusion

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Kulturministeriet har sikret en tilfreds-

stillende forvaltning af de 3 største COVID-19-hjælpepakker. Vi har undersøgt følgen-

de 3 forhold:

om Kulturministeriet har gennemført før- og efterkontroller, der i tilstrækkelig grad

sikrer, at kun berettigede ansøgere har fået udbetalt støtte, og at støttebeløbene

er korrekte

•

om Kulturministeriet har fulgt systematisk og rettidigt op på risikofyldte sager i den

udvidede kontrol

•

om Kulturministeriet har levet op til egne målsætninger om sagsbehandlingstid på

tværs af de 3 største COVID-19-hjælpepakker.

•

Rigsrevisionen har tidligere afgivet

beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af

hjælpepakker under COVID-19

fra 2021, som omhandlede de 3 største hjælpepakker

på Erhvervsministeriets område, samt

beretning om sygehusberedskabet før og un-

der 1. smittebølge af COVID-19

fra 2022, som handlede om, hvorvidt sygehusbered-

skabet var forberedt på en pandemi.

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse i november 2021.

Kulturministeriet er ikke enig i Rigsrevisionens vurdering af ministeriets forvaltning af

ordningerne, herunder vurderingen af ministeriets kontrolsetup og behandling af risi-

kofyldte sager. Rigsrevisionen har afspejlet Kulturministeriets synspunkter i beretnin-

gen og har i den forbindelse også beskrevet de forbedringer i ministeriets praksis for

dokumentation og kontrol, der er sket i løbet af undersøgelsesperioden.

Introduktion og konklusion |

Hovedkonklusion

Kulturministeriets forvaltning af de 3 største COVID-19-hjælpepakker har

ikke været tilfredsstillende. Ministeriet har inden for en kort periode im-

plementeret hjælpepakkerne og sikret en sagsbehandlingstid, der overord-

net set lever op til egne målsætninger. Men ministeriets kontroller har væ-

ret utilfredsstillende. Konsekvensen er en øget risiko for, at der er ansøge-

re, der har modtaget uberettiget støtte, som kan være vanskelig for staten

at få tilbagebetalt.

Kulturministeriet har ikke gennemført før- og efterkontroller, der i tilstrækkelig

grad sikrer, at kun berettigede ansøgere har fået udbetalt støtte, og at støttebelø-

bene er korrekte

Kulturministeriet har ikke i tilstrækkeligt omfang indhentet dokumentation for flere

centrale tildelingskriterier for udbetalte beløb under 500.000 kr. på de 3 ordninger,

herunder kriterier for støttebeløbets størrelse. Rigsrevisionen vurderer derudover, at

ministeriet har fejladministreret et tildelingskriterie på Kunststøtteordningen ved at

udvide ansøgerkredsen på baggrund af en puljebeskrivelse. Det er Rigsrevisionens

opfattelse, at Kulturministeriet i sager, hvor der udbetales 500.000 kr. eller derover,

kan anse det for godtgjort, at modtagerne lever op til tildelingskriterierne, fordi der

her skal medsendes en revisorerklæring.

Kulturministeriet har i udgangspunktet bygget sin kontrol på tro og love-erklæringer

og ansøgers egenproducerede materiale både i før- og efterkontrollen. En utilstræk-

kelig førkontrol opvejes således ikke af en tilstrækkelig efterkontrol. Ministeriet har

oplyst, at ministeriet i både før- og efterkontrollen har indhentet yderligere oplysnin-

ger fra ansøgere ved behov. Rigsrevisionens gennemgang af udvalgte sager viser, at

disse oplysninger i overvejende grad består af svar på spørgsmål og yderligere egen-

produceret materiale. Ministeriets praksis for dokumentation er forbedret i den perio-

de, hvor Rigsrevisionen har gennemført undersøgelsen. Ministeriet er bl.a. begyndt at

anvende registerdata i sin efterkontrol og har skærpet enkelte dokumentationskrav

på Aktivitetspuljen.

Kulturministeriet har ikke fulgt systematisk og rettidigt op på risikofyldte sager i

den udvidede kontrol

Undersøgelsen viser, at hovedparten af sagerne, der er udtaget til udvidet kontrol,

først bliver gennemgået i forbindelse med den generelle efterkontrol. Kulturministe-

riet har for 70 % af de sager på Kunststøtteordningen, der har været udvalgt til udvi-

det kontrol i forbindelse med førkontrollen, udskudt efterkontrollen og dermed også

den udvidede kontrol foreløbig 8 måneder. Dette er sket på trods af, at fristen for ef-

terkontrol fremgår af aktstykkerne, og at der i nogle af sagerne er mistanke om svig.

Det samme gør sig gældende for 61 % af sagerne på Aktivitetspuljen. Ministeriet har

ikke systematisk udvalgt og prioriteret sin gennemgang af sager i forbindelse med

den udvidede kontrol, men har udført udvidet kontrol af 11 ud af 120 sager før den ge-

nerelle efterkontrol. Kulturministeriet har ikke dokumenteret egne risikovurderinger

og faglige skøn i den forbindelse. Rigsrevisionen finder, at Kulturministeriet

–

særligt

på grund af den udskudte efterkontrol

–

mere systematisk burde have afdækket, om

den udvidede kontrol skulle være foretaget tidligere.

| Introduktion og konklusion

Kulturministeriet har samlet set levet op til egne målsætninger om sagsbehand-

lingstid på tværs af de 3 største COVID-19-hjælpepakker

På Kunststøtteordningen er 56 % af alle sager behandlet inden for målsætningerne,

mens det for de 2 øvrige ordninger er 95 % og derover. Kulturministeriets målsætnin-

ger om sagsbehandlingstid har været ambitiøse, og de tidsmæssige overskridelser har

været begrænsede.

Kulturministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19.. Kulturministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Introduktion og konklusion |

1.2. Baggrund

2. Kulturministeriet, med Slots- og Kulturstyrelsen som udførende myndighed, har si-

den den første nedlukning i foråret 2020 tilrettelagt og udmøntet 44 COVID-19-hjæl-

pepakker. Der er tale om ordninger med forskellige formål og store forskelle i, hvor

mange midler der er blevet udbetalt. Vi har undersøgt de 3 største ordninger, dvs. hvor

de samlede udbetalte beløb har været størst. Tabel 1 viser omfanget af ansøgninger

og udbetalt støtte på de 3 ordninger i undersøgelsesperioden. Både Kunststøtteord-

ningen og Aktivitetspuljen er blevet forlænget ad flere omgange.

Tabel 1

Udbetalt støtte og antal ansøgninger på de 3 ordninger

Støtteperiode

Kunststøtteordningen

Aktivitetspuljen

Billetrefusionsordningen

I alt

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Kulturministeriet.

Antal ansøgninger

4.838 (3.989 godkendte)

2.002 (1.757 godkendte)

312 (275 godkendte)

7.152 (6.021 godkendte)

Udbetalt beløb

210 mio. kr.

763 mio. kr.

287 mio. kr.

1.260 mio. kr.

9. marts 2020 - 30. juni 2021

1. september 2020 - 31. august 2021

27. juni - 9. august 2020

Det fremgår af tabel 1, at Kulturministeriet modtog ca. 7.200 ansøgninger om støtte på

de 3 ordninger, og at ministeriet samlet har udbetalt næsten 1,3 mia. kr. i støtte på tværs

af ordningerne.

3. Formålene med og tildelingskriterierne for de 3 ordninger er fastsat i aktstykker, som

Finansudvalget vedtog i løbet af 2020. Formålet med ordningerne fremgår af figur 1.

Figur 1

Formålene med de 3 største ordninger

KUNSTSTØTTE-

ORDNINGEN

AKTIVITETS-

PULJEN

BILLETREFUSIONS-

ORDNINGEN

Formålet med ordningen var at støtte

professionelle kunstnere ved at yde

kompensation for tabt indkomst i for-

bindelse med deres kunstneriske virke.

Formålet med puljenvar at understøtte,

at der blev afholdt nye eller allerede

planlagte publikumsrettede aktiviteter

på kulturområdet under hensyntagen

til COVID-19-restriktioner og

-retningslinjer.

Aktstykke 310 af 17. september 2020

Formålet med ordningen var at give ra-

bat på entrébilletter og deltagerbeta-

ling til kultur- eller idrætsarrangementer

og derigennem stimulere efterspørgslen

efter kulturoplevelser i skolernes

sommerferie 2020.

Aktstykke 247 af 23. juni 2020

Aktstykke 144 af 16. april 2020

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Slots- og Kulturstyrelsen.

| Introduktion og konklusion

Aktstykker

Aktstykker vedtages i Finans-

udvalget og består hovedsa-

geligt af bevillings- og dispo-

neringsansøgninger, som gør

det muligt for ministeren at

bruge midler, som ikke allere-

de er afsat på finansloven.

Aktstykker vil ofte bemyndige

ministeren til at fastsætte

nærmere regler via bekendt-

gørelser. Aktstykkerne vedta-

ges ved lov efter finansårets

udløb gennem tillægsbevil-

lingsloven.

Tildelingskriterier

Ansøgere til Kunststøtteordningen var bl.a. forfattere, musikere og komikere. Til Akti-

vitetspuljen bestod ansøgerkredsen bl.a. af spillesteder og teatre, mens ansøgere til

Billetrefusionsordningen primært var museer, zoologiske haver o.l.

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

Revisionskriterier og metode

4. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Kulturministeriet har sikret en til-

fredsstillende forvaltning af de 3 største COVID-19-hjælpepakker. For at besvare det-

te har vi gennemført 3 delanalyser, som hver afdækker forskellige dele af forvaltnin-

gen. Figur 2 viser undersøgelsens 3 delanalyser og de revisionshandlinger, som vi har

gennemført.

Figur 2

Tildelingskriterier er de krite-

rier på de enkelte ordninger,

som skal være opfyldt, for at

ansøgerne er berettigede til

kompensation. Tildelingskri-

terierne er defineret i aktstyk-

ker og bekendtgørelser.

Undersøgelsens 3 delanalyser

Kulturministeriets forvaltning af de 3 største COVID-19-hjælpepakker

Kontroller

AFSNIT 2.1.

Sager til

udvidet kontrol

AFSNIT 2.2.

Sagsbehandlingstid

AFSNIT 2.3.

Dokumentgennemgang

Sagsgennemgang

Kilde:

Rigsrevisionen.

Dokumentgennemgang

Sagsgennemgang

Populationsanalyse

Sagsgennemgang

5. I

afsnit 2.1.

undersøger vi, om Kulturministeriet har gennemført før- og efterkontrol-

ler, der i tilstrækkelig grad sikrer, at kun berettigede ansøgere har fået udbetalt støt-

te, og at støttebeløbene er korrekte. Sikkerheden skal vejes op imod bl.a. væsentlig-

hed, risiko, sagsbehandlingstid og resurseforbrug.

Introduktion og konklusion |

Udbetaling af kompensation og støtte fra de 3 største ordninger er i vidt omfang base-

ret på et forventet indkomsttab (Kunststøtteordningen), forventede omkostninger i for-

bindelse med afholdelse af kulturaktiviteter (Aktivitetspuljen) og forventet rabat på

entrébilletter til kulturaktiviteter og events (Billetrefusionsordningen). Kontrol af ord-

ningerne forudsætter derfor en efterkontrol af, om kompensationsmodtagere har væ-

ret berettiget til støtte, og om de har modtaget det korrekte beløb, som ellers skal ef-

terreguleres. Det samlede kontrolsetup er effektivt, hvis Kulturministeriet gennemfø-

rer en tilstrækkelig og relevant efterkontrol.

afsnit 2.2.

undersøger vi, om Kulturministeriet har fulgt systematisk og rettidigt op

på risikofyldte sager, der er udtaget til udvidet kontrol. Dvs. fx sager, hvor ministeriet

har vurderet, at ansøger måske ikke opfylder indkomstkravet, tilhører målgruppen,

eller hvor der er risiko for, at ansøger forsøger at begå svig.

afsnit 2.3.

undersøger vi, om Kulturministeriet har levet op til egne målsætninger om

sagsbehandlingstid på tværs af de 3 største COVID-19-hjælpepakker. Ministeriet har

fastsat ambitiøse sagsbehandlingstider, der skulle sikre en hurtig udbetaling af støtten.

6. Det revisionskriterie, der omhandler kontroller (afsnit 2.1.), tager udgangspunkt i de

kriterier for at modtage støtte, der er opstillet i aktstykkerne for ordningerne, og de

krav til kontrol, der er specificeret i regnskabsbekendtgørelsen. Regnskabsbekendt-

gørelsen er udstedt med hjemmel i statsregnskabsloven. Alle offentlige myndigheder

skal ifølge regnskabsbekendtgørelsens § 46 føre kontrol med, at der findes et bilag,

at bilaget og dermed udgiften er korrekt, at de i bilaget nævnte ydelser er leveret, og

at de rigtige procedurer er fulgt i forbindelse med afholdelse af udgifter, hvis der ikke

sker en direkte modydelse. I forbindelse med de 3 største ordninger modtager mini-

sterierne generelt ikke en modydelse fra ansøgerne for udbetalingen af kompensation

og støtte. Regnskabsbekendtgørelsen foreskriver desuden, at offentlige myndighe-

der skal fastlægge deres kontrolsetup under hensyntagen til væsentlighed og risiko,

jf. boks 1.

Boks 1

Regnskabsbekendtgørelsens § 46

Stk. 1. De regnskabsførende institutioner skal foretage en forsvarlig forvaltning af udgifter

og indtægter. Forretningsgange og interne kontroller i forbindelse hermed skal fastlæg-

ges i regnskabsinstruksen under hensyntagen til væsentlighed og risiko.

Stk. 4. Godkendelse af udgifts- og indtægtsbilag omfatter bilagets materielle og økono-

miske indhold, i hvilken forbindelse der skal føres kontrol med, at de i bilaget nævnte va -

rer, ydelser mv. er leveret, og at bilaget er korrekt. Hvor der ikke foreligger en direkte

modydelse, skal der ved godkendelsen føres kontrol med, at grundlaget for udgiften/

indtægten er korrekt, og at de fastlagte arbejdsgange og procedurer er fulgt, samt at bi-

laget er korrekt.

Kilde:

Bekendtgørelse nr. 116 af 19. februar 2018 om statens regnskabsvæsen mv.

| Introduktion og konklusion

Der er i de respektive aktstykker for ordningerne ikke givet dispensation til at fravige

regnskabsbekendtgørelsen eller defineret andre regler for Kulturministeriets kontrol.

Projekttilskudsbekendt-

gørelsen

Kulturministeriet anvender i

forbindelse med efterkontrol-

len af COVID-19-hjælpepak-

ker ministeriets projekttil-

skudsbekendtgørelse. Be-

kendtgørelsen fastsætter krav

til modtagernes afrapporte-

ring samt til ministeriets brug

af stikprøver i efterkontrollen.

Aktstykke 144 om Kunststøtteordningen specificerer, at ordningen administreres

efter Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 1479 af 22. december 2014 om regn-

skab og revision af projekt- og aktivitetstilskud (projekttilskudsbekendtgørelsen).

Denne bekendtgørelse fastsætter dog primært krav til kompensationsmodtager

og kompensationsmodtagers ansøgningsmateriale og ikke til ministeriets kontrol.

Af aktstykket fremgår det også, at kontrollen af ansøgninger i videst muligt omfang

skal flugte med principperne fra Erhvervsministeriets kompensationsordninger,

og at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for støtte, herunder tilsyn og

kontrol. Ministeriet har dog ikke fastsat nærmere regler.

•

Aktstykke 310 om Aktivitetspuljen giver tilsvarende kulturministeren bemyndigel-

se til at fastsætte nærmere regler for tilskud, herunder tilsyn og kontrol. Kulturmi-

nisteriet har på denne baggrund udstedt en bekendtgørelse i juli 2022, der bemyn-

diger ministeriet til at anvende projekttilskudsbekendtgørelsen i administrationen

af Aktivitetspuljen. Som nævnt fastsætter denne bekendtgørelse primært krav til

kompensationsmodtager og ikke til ministeriets tilsyn og kontrol.

•

Aktstykke 247 om Billetrefusionsordningen fastslår, at Kulturministeriet skal fore-

tage stikprøvekontroller, men der fremgår ikke yderligere omkring kontrolsetup-

pet.

•

Det revisionskriterie, der omhandler sager, der er udtaget til udvidet kontrol (afsnit

2.2.), tager udgangspunkt i, om Kulturministeriet udvælger og prioriterer kontrollen i

henhold til sin egen risikovurdering og de tidsfrister, der er fastsat i relevante aktstyk-

ker. Revisionskriteriet om sagsbehandlingstid (afsnit 2.3.) tager udgangspunkt i mini-

steriets målsætninger for sagsbehandlingstid.

7. Undersøgelsen er metodisk baseret på en gennemgang af Kulturministeriets kon-

trolsetup, som fremgår af interne sagsbehandlervejledninger og tjeklister. Vi har som

supplement hertil gennemgået ansøgningsmateriale og sagsbehandling af 15-30 sa-

ger på hver af de 3 ordninger for at øge vores forståelse af setuppet, se hvilken doku-

mentation ministeriet i praksis indhenter i sagsbehandlingen og identificere mulige

kilder til fejl. Der er ikke tale om en repræsentativ stikprøve, men sagerne er dog til-

fældigt udvalgt.

Afsnit 2.3. beror på en dataanalyse af den fulde population af ansøgninger på de 3

ordninger. Vi har foretaget relevante afgrænsninger ud fra det data, vi har modtaget

fra Slots- og Kulturstyrelsen.

8. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 1.

Afgrænsning

9. Undersøgelsen er afgrænset til de 3 største, dvs. mest økonomisk væsentlige ord-

ninger på Kulturministeriets område i perioden marts 2020 - august 2021. Vi ser der-

med ikke på ministeriets generelle tilskudsforvaltning. I afsnittet om udvidet kontrol,

herunder efterkontrol, fokuserer vi udelukkende på sager fra 2020, hvor ansøger har

fået udbetalt støtte, fordi det er disse sager, vi, jf. aktstykkerne, må forvente, at mini-

steriet har afsluttet kontrollen af.

Introduktion og konklusion |

Kunststøtteordningen blev genåbnet i perioden 1. december 2021 - 28. februar 2022.

Denne kortvarige genåbning af ordningen indgår ikke i undersøgelsen.

I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. Bilag 2 indeholder en ordliste,

der forklarer udvalgte ord og begreber.

| Kulturministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

2. Kulturministeriets

forvaltning af hjælpe-

pakker under COVID-19

10. Vi har undersøgt, om Kulturministeriet har sikret en tilfredsstillende forvaltning af

de 3 største COVID-19-hjælpepakker

–

Kunststøtteordningen, Aktivitetspuljen og Bil-

letrefusionsordningen

–

i perioden marts 2020 - august 2021. På tværs af de 3 ordnin-

ger har vi undersøgt, om Kulturministeriet har gennemført kontroller, har fulgt syste-

matisk og rettidigt op på risikofyldte sager samt har levet op til egne målsætninger

om sagsbehandlingstid.

2.1. Kulturministeriets kontroller

11. Vi har undersøgt, om Kulturministeriet har gennemført før- og efterkontroller, der i

tilstrækkelig grad sikrer, at kun berettigede ansøgere har fået udbetalt støtte, og at

støttebeløbene er korrekte. Vi har lagt vægt på, om ministeriet for alle tildelingskrite-

rier har kontrolleret de relevante forhold vedrørende ansøgeren og ansøgningen. Vi

har også lagt vægt på, om ministeriet har indhentet dokumentation og benyttet eksi-

sterende datakilder i den udstrækning, det har været relevant og muligt i kontrollerne.

Grunddokumentation

Ved grunddokumentation for-

står vi fx kontrakter, udtræk

fra regnskabssystemer eller

årsopgørelser fra Skattesty-

relsen.

12. Undersøgelsen viser, at Kulturministeriet ikke har gennemført før- og efterkontrol-

ler, der i tilstrækkelig grad sikrer, at kun berettigede ansøgere har fået udbetalt støt-

te, og at støttebeløbene er korrekte. For flere tildelingskriterier har ministeriet ikke

indhentet grunddokumentation, fx kontrakter og årsopgørelser, selv om det var rele-

vant og muligt. Ministeriet har i udgangspunktet bygget sin kontrol på tro og love-er-

klæringer og egenproduceret materiale fra ansøgerne. Ministeriets praksis for at ind-

hente dokumentation er forbedret i den periode, hvor Rigsrevisionen har gennemført

undersøgelsen. Ministeriet er bl.a. begyndt at anvende registerdata i sin efterkontrol

og har skærpet enkelte dokumentationskrav for Aktivitetspuljen.

Kulturministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 |

Kulturministeriets kontrolsetup

13. I Rigsrevisionens beretning om Erhvervsministeriets forvaltning af hjælpepakker

under COVID-19 fra 2021 undersøgte vi, om Erhvervsministeriet havde designet et

sammenhængende kontrolsetup, der kunne tilgodese en tilstrækkelig kontrol af an-

søgninger. Ministeriet havde valgt en model, hvor førkontrollen så vidt muligt var da-

tabaseret, byggede på offentlige registre og var baseret på principper om væsentlig-

hed og risiko, frem for at stille krav om alternative former for dokumentation. Med an-

dre ord sørgede Erhvervsministeriet for at indhente grunddokumentation fra offent-

lige registre i førkontrollen i den udstrækning, det var muligt. Ministeriet foretog en ræk-

ke automatiske kontroller af denne dokumentation med henblik på at identificere ri-

sici og finde eventuelle svigmønstre. Afhængigt af udfaldet af de automatiske kontrol-

ler blev en ansøgning enten godkendt, udtaget til manuel kontrol eller udtaget til udvi-

det kontrol. I både den manuelle kontrol og den udvidede kontrol gennemgik sagsbe-

handlere systematisk grunddokumentation, fx årsopgørelser og momsindberetninger.

Erhvervsministeriet gennemførte desuden en såkaldt machine learning-kontrol som

et supplement til de automatiske kontroller. Formålet med dette var at finde eventuel-

le svigmønstre på baggrund af en række baggrundsdata. Rigsrevisionen vurderede,

at Erhvervsministeriet havde designet kontroller, der i overvejende grad sikrede, at kun

berettigede virksomheder fik adgang til kompensation, og at ministeriet havde gen-

nemført kontroller, der i nogen grad sikrede, at kun virksomheder, der levede op til til-

delingskriterierne, fik udbetalt kompensation.

14. Kulturministeriets kontrolsetup fremgår af figur 3.

Figur 3

Kulturministeriets kontrolsetup

FØRKONTROL

EFTERKONTROL

Afvist

Tilbagebetalings-

krav

Ansøgning

oprettet

Manuel kontrol

Godkendt

Manuel kontrol

Godkendt

Udtaget til

udvidet kontrol

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Hvidvask-

sekretariatet

Udvidet kontrol

Stikprøvekontrol

| Kulturministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

15. Kulturministeriet har designet et kontrolsetup bestående af en førkontrol i forbin-

delse med behandlingen af ansøgninger, inden der udbetales støtte, og en efterkon-

trol efter støtteperiodens afslutning. Begge kontroller indebærer manuel sagsbehand-

ling. Ministeriets førkontrol har til formål at afdække, om ansøger lever op til tildelings-

kriterierne på ordningerne på baggrund af de oplysninger, der er tilgængelige på an-

søgningstidspunktet, dvs. inden støtten udbetales. Efterkontrollen udføres, efter kom-

pensations- eller støtteperioden er overstået. Formålet er at afdække, om kompen-

sationsmodtageren var berettiget til støtte, og om beløbet skal op- eller nedjusteres.

Hvis en kompensationsmodtager alligevel ikke er berettiget til støtte, sender Slots-

og Kulturstyrelsen et fuldt tilbagebetalingskrav. I forbindelse med efterkontrollen fo-

retager ministeriet også en stikprøvekontrol. Stikprøvens størrelse er på min. 5 % af

de sager, hvor der er givet tilsagn på under 100.000 kr.

Endelig kan Kulturministeriet udtage en sag til udvidet kontrol, hvis der er mistanke

om, at modtageren fx ikke opfylder indkomstkravet, ikke tilhører målgruppen eller

forsøger at begå svig. Sager kan udtages til udvidet kontrol i førkontrollen, i efterkon-

trollen eller på baggrund af eksterne indberetninger fra Hvidvasksekretariatet under

Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet. Udvidet kontrol behandles særskilt i afsnit

2.2. Ministeriet har udtaget 13 % af sagerne på Kunststøtteordningen, 10 % af sagerne

på Aktivitetspuljen og 27 % af sagerne på Billetrefusionsordningen til udvidet kontrol.

16. Kulturministeriet har oplyst, at ministeriet i designet af kontrolsetuppet har vurderet,

at automatiske kontroller ikke ville have været tilstrækkelige. Efter ministeriets vurde-

ring er der i højere grad behov for manuel, faglig behandling af ansøgninger på kultur-

området, fordi konkrete faglige vurderinger er et gennemgående og centralt vilkår i

sagsbehandlingen. Samtidig skulle der som nævnt ske en vis afvejning mellem hurtig

udbetaling og kontrol. Vi anerkender, at Kulturministeriets ordninger har en anden ud-

formning og volumen end Erhvervsministeriets, at der er forskelle ordningerne imel-

lem og et hensyn til hurtig udbetaling. Men når ministeriet vælger ikke at supplere de

konkrete faglige vurderinger med automatiske kontroller, vil der være øget behov for,

at ministeriet indhenter og gennemgår grunddokumentation i den manuelle kontrol.

17. Kulturministeriet har oplyst, at ministeriet i sin kontrol har taget udgangspunkt i de

krav, der er formuleret til kompensationsmodtagers afrapportering i ministeriets pro-

jekttilskudsbekendtgørelse. Vi kan på baggrund af vores sagsgennemgang bekræfte

dette. Ministeriets krav til afrapportering er vist i tabel 2.

Kulturministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 |

Tabel 2

Krav til tilskudsmodtagers afrapportering i forbindelse med efterkontrollen

Tilsagnsbeløb: under 100.000 kr.

•

Tro og love-erklæring om, at tilskud er

Tilsagnsbeløb: 100.000-499.999 kr.

•

Regnskabsskabelon, som er et selv-

Tilsagnsbeløb: 500.000 kr. eller derover

•

Regnskabsskabelon, som er et selv-

anvendt efter formålet, og betingelser-

ne for tilskuddet i øvrigt er opfyldt.

udfyldt excelark med fx udgiftsposter

til afholdelse af en aktivitet.

brugt, som underskrives af en regn-

skabskyndig. Den regnskabskyndige

erklærer også, at regnskabet er gen-

nemgået og kontrolleret i overens-

stemmelse med projekttilskudsbe-

kendtgørelsen (bek. nr. 1479 af 22.

december 2014).

udfyldt excelark med fx udgiftsposter

til afholdelse af en aktivitet.

•

Beretning om, hvordan tilskuddet er

•

Revisorerklæring.

Kilde:

Bekendtgørelse om regnskab og revision af projekt- og aktivitetstilskud fra Kulturministeriet, 2014.

Det fremgår af tabel 2, at kravene til kompensationsmodtager ændrer sig afhængigt

af beløbsstørrelse, men ikke indebærer, at der medsendes grunddokumentation. Til-

svarende ændrer Kulturministeriets kontrolsetup sig.

I det følgende gennemgår vi først Kulturministeriets kontrol af centrale tildelingskrite-

rier på de 3 ordninger, som kan udledes af aktstykker mv. Herefter foretager vi en vur-

dering af kontrollerne på tværs af de 3 ordninger. Som nævnt baserer vores vurderin-

ger af ministeriets kontrolsetup sig på regnskabsbekendtgørelsen.

Kulturministeriets kontrolsetup for de 3 ordninger

Regnskabskyndig

18. Vi har undersøgt, om Kulturministeriet har gennemført kontroller af de enkelte til-

delingskriterier i det omfang, det var relevant og muligt på tidspunktet for før- og/el-

ler efterkontrol. Tildelingskriterierne, som fx kan være en overgrænse for ansøgerens

indkomst, eller at ansøger skal være professionel kunstner, fremgår af aktstykker mv.

Vi har også undersøgt, hvilken dokumentation ministeriet har indhentet for de enkel-

te kriterier på baggrund af ministeriets sagsbehandlervejledninger og vores egen sags-

gennemgang. Der er ingen ordninger, hvor ministeriets kontroller har afdækket alle

relevante kriterier tilstrækkeligt for alle beløbsstørrelser. Ministeriet har således ikke

levet op til regnskabsbekendtgørelsens krav.

19. Beslutningen om, hvilke kriterier der skal kontrolleres henholdsvis før og efter ud-

betaling af støtte, samt hvad der udgør relevant dokumentation, bør altid afvejes un-

der hensyn til væsentlighed, risiko, sagsbehandlingstid og resurseforbrug. Vores vur-

deringer skal derfor også ses i lyset af, at Kulturministeriets egne risikovurderinger

konkluderer, at der er mellemhøj risiko (Aktivitetspuljen og Billetrefusionsordningen)

og høj risiko (Kunststøtteordningen) for svig som følge af, at der er tale om en relativt

ukendt ansøgerkreds.

Der er krav om, at en regn-

skabskyndig skal underskrive

det indsendte regnskab, når

en kompensationsmodtager

har modtaget et beløb mellem

100.000 kr. og 499.000 kr.

Ifølge Slots- og Kulturstyrel-

sen anvendes en regnskabs-

kyndig som alternativ til en re-

visor, da kompensationsmod-

tager således kan spare både

tid og penge. Der er ikke krav

om, at en regnskabskyndig

skal have en specifik uddan-

nelse, men der er krav om, at

den regnskabskyndige skal

være uafhængig af projektet,

herunder ikke være den, som

har lavet regnskabet. Formå-

let er, at det er ”andre øjne”,

der gennemgår projektet.

| Kulturministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Kunststøtteordningen

20. Figur 4 viser de kriterier, som en ansøger skal leve op til for at modtage støtte fra

Kunststøtteordningen. Farverne i figuren indikerer, om Kulturministeriet har kontrol-

leret det pågældende kriterie tilstrækkeligt i før- eller efterkontrollen.

Figur 4

Afdækning af tildelingskriterier på Kunststøtteordningen

Kriterie 6 for Kunststøt-

teordningen

Ansøgere kunne i perioden

1. september - 8. december

2020 kun søge Kunststøtte-

ordningen, hvis de var ramt af

mindst 1 af de 4 følgende re-

striktioner:

•

forbud mod at holde åbent

•

forsamlingsforbud (500

KUNSTSTØTTEORDNINGEN

Aktstykke 144

1) Ansøger skal være professionel kunstner med en væsentlig tilknytning til den danske

kunstscene.

2) Ansøger skal have A- og B-indkomst og skattepligtigt overskud fra kunstnerisk virke

på 100.000-800.000 kr. årligt.

3) Ansøger skal have min. 30 % tab i A- og B-indkomst og skattepligtigt overskud fra

kunstnerisk virke.

4) Der er sikret en teknisk korrekt beregning af, at kunstneren kan få dækket 75 % af det

forventede tab, dog maks. 23.000 kr. pr. måned.

5) Ansøger skal have et CPR-nummer.

personer)

•

grænselukninger

•

Udenrigsministeriets rejse-

vejledninger.

6) Målrettet ordning (1. september - 8. december 2020): Kun ansøgere ramt af 1 af 4

restriktioner kan søge ordningen.

7) Ansøger må ikke have modtaget kompensation fra regeringens øvrige hjælpepakker i

samme perioder eller have ret til andre offentlige ydelser.

8) Ansøger må ikke have en personlig indkomst på over 800.000 kr. i ansøgningsåret.

Tilstrækkeligt afdækket

Delvist afdækket

Ikke afdækket

Kilde:

Rigsrevisionens afdækning af Kulturministeriets tildelingskriterier i relevante aktstykker mv. samt

sagsgennemgang.

Kulturministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 |

Det fremgår af figur 4, at Kulturministeriet har afdækket 4 ud af de 8 tildelingskrite-

rier tilstrækkeligt (kriterie 1, 4, 5 og 8). Det fremgår videre, at ministeriet har afdækket

3 kriterier delvist (kriterie 2, 6 og 7), og at ministeriet ikke har afdækket 1 kriterie (kri-

terie 3).

21. Vores undersøgelse viser, at Kulturministeriet kun delvist har afdækket, om ansø-

ger har A- og B-indkomst og skattepligtigt overskud fra kunstnerisk virke på 100.000

kr. - 800.000 kr. årligt (kriterie 2). Ministeriet krævede til og med den 10. marts 2021

dokumentation i form af ansøgers skatteoplysninger. Herefter har ansøger blot skul-

let underskrive på tro og love. Ministeriet har udvidet stikprøven fra 5

til 10 % i for-

længelse heraf. Stikprøveprocenten har således i hele perioden for efterkontrol væ-

ret 10 %. Rigsrevisionen vurderer, at ministeriet alternativt kunne have benyttet skat-

teoplysninger fra Skattestyrelsen til at kontrollere opfyldelsen af dette kriterie for alle

kompensationsmodtagere. Ministeriet er først begyndt at kontrollere sager på Kunst-

støtteordningen op imod data fra netop Skattestyrelsen og eIndkomst ved behov fra

foråret 2022.

Kulturministeriet har oplyst, at Slots- og Kulturstyrelsen stoppede med at indhente

dokumentation, fordi det ikke tidligere havde givet anledning til mange afslag, eller

der var set forsøg på at begå svig. Det er derfor ministeriets opfattelse, at der ikke er

en risiko forbundet med at anvende tro og love-erklæringer i stedet for at indhente

skatteoplysninger. Dette stemmer dog ikke overens med ministeriets generelle risi-

kovurdering og regnskabsbekendtgørelsens krav til kontrol. Rigsrevisionen kan des-

uden konstatere, at ansøgerfeltet løbende har ændret sig, og vurderer derfor, at mini-

steriet ikke bør forlade sig på tidligere erfaringer med ansøgerkredsen.

22. Rigsrevisionen vurderer, at kriteriet om, at ansøger som minimum skal have et tab

på 30 % i A- og B-indkomst og skattepligtigt overskud fra kunstnerisk virke (kriterie 3),

er blevet fejladministreret i forhold til hjemlen i aktstykke 144. Det følger efter Rigsre-

visionens vurdering af aktstykket, at der skal være tale om et tab i personlig indkomst,

dvs. indkomst, som udbetales til ansøgernes NemKonto, knyttet til ansøgers CPR-num-

mer. Kulturministeriet har imidlertid også gjort det muligt for ansøgere at ansøge om

kompensation på baggrund af tabt omsætning i ansøgeres selvstændige virksomhed

(CVR-nr.). Boks 2 viser uddrag af aktstykke 144.

eIndkomst

eIndkomst er et register, der

indeholder oplysninger om al-

le danskeres indkomst (løn, SU,

dagpenge og pension). Over

150 myndigheder bruger eInd-

komst.

Boks 2

Uddrag af aktstykke 144

”Kunstnere, der som konsekvens af coronavirus forventer et tab i A-

og B-indkomst og

skattepligtig overskud fra selvstændig virksomhed fra det kunstneriske virke på mindst

30 pct. i forhold til den forventede indkomst i perioden 9. marts til og med 8. juni 2020,

kan få dækket 75 pct. af det forventede tab, dog maksimalt 23.000 kr. per måned.”

Kilde:

Aktstykke om midlertidig kunststøtteordning som følge af COVID-19, aktstykke 144 af 16.

april 2020.

| Kulturministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Rigsrevisionen vurderer derudover, at Kulturministeriet ikke systematisk indhenter

grunddokumentation for kriterie 3. I forbindelse med afrapporteringen skal kompen-

sationsmodtageren erklære, at der ikke er sket væsentlige ændringer i forhold til det

forventede tab angivet i ansøgningen, og i øvrigt sandsynliggøre sit tab. Dette kan fx

ske via kontrakter og e-mails. I vores sagsgennemgang ser vi dog en praksis, hvor der

i flere tilfælde kun foreligger delvis dokumentation for ansøgers tab.

Kulturministeriet har oplyst, at ministeriet er uenig i, at kriteriet er fejladministreret.

Ministeriet vurderer, at udmøntningen af aktstykket følger af Slots- og Kulturstyrel-

sens puljebeskrivelse. Ministeriet vurderer samtidig, at anvendelsen af omsætning

som udgangspunkt for beregning af forventet tabt personligt overskud er den bedst

egnede metode, fordi det giver den mest præcise beregning af kompensation. Mini-

steriet anerkender dog, at metodebeskrivelsen kunne være udfoldet i aktstykke 144.

Rigsrevisionen vurderer, at Kulturministeriet i sin fortolkning udvider den ansøgerkreds,

der kan få kompensation. Dette kan man ikke retmæssigt gøre i en puljebeskrivelse,

som har karakter af en vejledning vendt mod ansøgere. Rigsrevisionen har været i dia-

log med Skattestyrelsen, der bekræfter, at formuleringen i aktstykket alene vedrører

et tab i personlig indkomst og altså ikke tabt omsætning i selvstændig virksomhed.

Konsekvensen af fejladministrationen kan være, at nogle ansøgere uberettiget har

fået kompensation eller har opnået en højere kompensation. Boks 3 viser et eksem-

pel på konsekvenserne ved, at ansøgere har kunnet søge på tabt omsætning i selv-

stændig virksomhed.

Boks 3

Kompensation på over 100 % af tabt personlig indkomst

En ansøger har søgt om kompensation på baggrund af en tabt omsætning på ca. 46.000

kr. og har modtaget ca. 34.000 kr. i kompensation. Ansøgers tab i personlig indkomst har

imidlertid maksimalt været 33.000 kr., hvormed ansøger har opnået en kompensation

på over 100 % af sit tab i personlig indkomst.

Kilde:

Rigsrevisionens sagsgennemgang.

23. Vores undersøgelse viser også, at Kulturministeriet samlet set ikke har afdækket

tilstrækkeligt, om ansøgere, der søgte Kunststøtteordningen i perioden 1. september -

8. december 2020, var ramt af restriktioner (kriterie 6). Kriteriet blev tilføjet med akt-

stykke 309 den 17. september 2020, hvoraf det fremgik, at ansøgere skulle sandsyn-

liggøre, at de tabte indtægter skyldtes mindst 1 af 4 konkrete COVID-19-relaterede

restriktioner. Kriteriet blev tilføjet, fordi der i denne periode var få generelle restriktio-

ner i modsætning til i starten af perioden, hvor alt var lukket.

Kulturministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 |

Kriteriet er tilstrækkeligt afdækket for ansøgere, der søgte på baggrund af aflyste ar-

rangementer. Her skulle ansøger i et budgetskema sandsynliggøre, at konkrete arran-

gementer var ramt af restriktioner. Kulturministeriet kunne på den baggrund lægge

ansøgers egen vurdering og sandsynliggørelse til grund i en kontrol. Sandsynliggørel-

sen kunne bestå i kontrakter, e-mails fra arrangør e.l. Vi har set eksempler på dette i

vores sagsgennemgang.

Kriteriet er dog mangelfuldt afdækket for ansøgere, der har søgt på baggrund af en

referenceperiode. Disse ansøgere har ikke skullet henvise til konkrete arrangemen-

ter, der er blevet aflyst. I stedet har de henvist til en periode et foregående år, hvor de

har tjent penge på en given aktivitet. Ansøgerne har dog ikke skullet sandsynliggøre

eller dokumentere, hvorfor de mener, at de ville være ramt af restriktioner i indevæ-

rende år.

Kulturministeriet har oplyst, at det er præmissen for ansøgninger på baggrund af en

referenceperiode, at ansøgers forventede indkomst sammenlignes med et referen-

ceår, og at ansøger ikke skal sandsynliggøre aflysninger af konkrete aktiviteter. Sam-

tidig fremhæver ministeriet, at det er arrangøren og ikke kunstneren, som aflyser ar-

rangementer. Derfor kan det ikke forventes, at en kunstner kan redegøre for, hvilke

COVID-19-restriktioner arrangementer i et referenceår falder ind under.

Rigsrevisionen er enig i, at ansøger på baggrund af referenceperiode ikke kan referere

til en konkret aktivitet. Rigsrevisionen vurderer dog, at en ansøger kan referere til den

generelle karakter af aktiviteten og på den baggrund sandsynliggøre, at vedkommen-

de rammes af minimum 1 ud af 4 restriktioner. Fx vil en kunstner, der primært lever af

at lave podcasts, sandsynligvis ikke være berettiget til kompensation, mens en kunst-

ner, der laver live-oplæsninger for større publikummer, sandsynligvis vil.

Rigsrevisionen vurderer således, at der ikke er en modsætning mellem, at ansøger sø-

ger på baggrund af en referenceperiode og samtidig angiver, hvilke restriktioner arran-

gementer i referenceperioden ville være ramt af. Hvis ansøger ikke kan dokumentere

eller sandsynliggøre at have afholdt arrangementer i et referenceår, der ville være ramt

af restriktioner under COVID-19, kan ansøger heller ikke sandsynliggøre at have mistet

indkomst som følge af COVID-19-restriktioner.

24. Vores undersøgelse viser, at Kulturministeriet siden maj 2021 har haft en dataud-

vekslingsaftale med Erhvervsministeriet, der har gjort det muligt at kontrollere for dob-

beltkompensation af alle udbetalte beløb via registerdata (kriterie 7). I forbindelse med

stikprøver og udvidet kontrol har ministeriet siden foråret 2022 kontrolleret, om kom-

pensationsmodtager har modtaget offentlige ydelser i kompensationsperioden på

baggrund af oplysninger fra Skattestyrelsen. Men ministeriet har i størstedelen af un-

dersøgelsesperioden ikke systematisk lavet opslag i fx Beskæftigelsesministeriets

ydelsesdata eller eIndkomst for at sikre, at kunstnere ikke har modtaget overførsels-

indkomster i støtteperioden. Vi vurderer samlet, at ministeriet kunne have afdækket

kriteriet bedre ved at anvende adgang til supplerende datakilder.

Referenceperiode

Ansøgere kan enten søge

Kunststøtteordningen på bag-

grund af aflyste arrangemen-

ter eller på baggrund af en re-

ferenceperiode. Muligheden

for at søge på referenceperio-

de blev indført i december

2020 med tilbagevirkende

kraft til 1. september.

For at søge på baggrund af en

referenceperiode skal ansøge-

ren angive og dokumentere

sin indkomst fra kunstnerisk

virke i samme periode som

ansøgningsperioden i et tidli-

gere referenceår.

Fx kan ansøger bruge 1. sep-

tember - 30. november 2019

som referenceperiode for en

ansøgning om kunststøtte i

perioden 1. september - 30.

november 2020. Ansøgers

kompensation udregnes her

på baggrund af den tabte ind-

komst, dvs. differencen mel-

lem indkomst i referenceperio-

den og ansøgningsperioden.

| Kulturministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Aktivitetspuljen

25. Figur 5 viser de kriterier, som en ansøger skal leve op til for at modtage støtte fra Ak-

tivitetspuljen. Kriterierne er de samme for beløb over og under 500.000 kr., men kra-

vene til en kompensationsmodtagers afrapportering er forskellige afhængigt af beløbs-

størrelsen, idet ansøgninger om beløb på 500.000 kr. eller derover skal vedlægges en

revisorerklæring. Som beskrevet ovenfor afspejler det sig i Kulturministeriets kontrol.

Derfor er figuren opdelt i 2 kolonner for ansøgninger om beløb på henholdsvis under

500.000 kr. og på 500.000 kr. eller derover. Farverne i figuren indikerer, om ministe-

riet har kontrolleret det pågældende kriterie tilstrækkeligt i før- eller efterkontrollen.

Figur 5

Afdækning af tildelingskriterier på Aktivitetspuljen

AKTIVITETSPULJEN

Aktstykke 310

Ansøgninger om beløb under 500.000 kr.

1) Publikumsrettede kulturaktiviteter med mere

end 25 publikummer.

Ansøgninger om beløb på 500.000 kr. eller derover

1) Publikumsrettede kulturaktiviteter med mere

end 25 publikummer.

2) Ansøger skal tilhøre en af de omfattede an-

søgergrupper for ordningen (fx have en om-

sætning på min. 1 mio. kr. om året).

3) De budgetterede omkostninger skal være

retvisende, og der må ikke genereres et

overskud fra aktiviteten.

4) Der er sikret en teknisk korrekt beregning af et

maksimalt tilskud på 65 % af udgifterne, dog

maks. 1,5 mio. kr. pr. aktivitet og maks. 6 mio. kr.

inden for den relevante periode.

5) Ansøger skal være registreret i CVR-registret

inden den 1. juni 2020.

2) Ansøger skal tilhøre en af de omfattede an-

søgergrupper for ordningen (fx have en om-

sætning på min. 1 mio. kr. om året).

3) De budgetterede omkostninger skal være

retvisende, og der må ikke genereres et

overskud fra aktiviteten.

4) Der er sikret en teknisk korrekt beregning af et

maksimalt tilskud på 65 % af udgifterne, dog

maks. 1,5 mio. kr. pr. aktivitet og maks. 6 mio. kr.

inden for den relevante periode.

5) Ansøger skal være registreret i CVR-registret

inden den 1. juni 2020.

6) Ansøger kan ikke modtage støtte til omkostnin-

ger, der er dækket af andre kompensationsord-

ninger.

7) Aktiviteterne skal være omfattet af

COVID-19-restriktioner og -retningslinjer.

6) Ansøger kan ikke modtage støtte til omkostnin-

ger, der er dækket af andre kompensationsord-

ninger.

7) Aktiviteterne skal være omfattet af

COVID-19-restriktioner og -retningslinjer.

Tilstrækkeligt afdækket

Delvist afdækket

Ikke afdækket

Kilde:

Rigsrevisionens afdækning af Kulturministeriets tildelingskriterier i relevante aktstykker mv. samt

sagsgennemgang.

Kulturministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 |

Det fremgår af figur 5, at Kulturministeriet for ansøgninger om beløb under 500.000 kr.

har afdækket 3 ud af de 7 tildelingskriterier tilstrækkeligt (kriterie 4, 5 og 6). Det frem-

går videre, at ministeriet for ansøgninger om beløb under 500.000 kr. har afdækket ét

kriterie delvist (kriterie 7) og ikke har afdækket 3 kriterier (kriterie 1, 2 og 3). For ansøg-

ninger om beløb på 500.000 kr. eller derover har ministeriet afdækket 6 ud af de 7

kriterier tilstrækkeligt (kriterie 1-6), mens ét kriterie er delvist afdækket (kriterie 7).

Rigsrevisionens vurdering af Kulturministeriets behandling af ansøgninger om beløb

under 500.000 kr. er baseret på, at ministeriets kontrol primært tager udgangspunkt

i kompensationsmodtagers afrapportering. Kompensationsmodtagere skal for krite-

rie 1, 2, 3 og 7 angive, om kriteriet er opfyldt, og underskrive dette på tro og love. For

kriterie 1 har ansøgere desuden indsendt en projektbeskrivelse, der har indgået som

et element i vurderingen af, om kriteriet var opfyldt. Projektbeskrivelsen har ligesom

tro og love-erklæringen karakter af at være egenproduceret materiale og ikke egent-

lig grunddokumentation.

Når kriterie 7 er delvist afdækket, skyldes det, at Kulturministeriet har oplyst, at mini-

steriets ansatte er i stand til at foretage en faglig vurdering af, om aktiviteterne er om-

fattet af COVID-19-restriktioner, hvorfor de ikke har indhentet dokumentation herfor.

Dette skyldes bl.a., at de har forhåndskendskab til omkring 80 % af ansøgerne i perio-

den september - oktober 2020. Det virker sandsynligt, at ministeriets ansatte er i stand

til at foretage et fagligt skøn på baggrund af deres eksisterende viden, men det faglige

skøn bør i så fald være dokumenteret på sagerne, hvilket det ikke er.

Rigsrevisionen vurderer for alle de 4 kriterier, der er markeret gul eller rød i figuren, at

Kulturministeriet yderligere kunne have afdækket eller sandsynliggjort, om kompensa-

tionsmodtagerne har overholdt kriterierne, uden at stille uforholdsmæssigt store do-

kumentationskrav til ansøgere eller bruge uforholdsmæssigt mange resurser. Ministe-

riet kunne fx have indhentet relevant dokumentation for de angivne omkostninger i

regnskabsskabelonen (kriterie 3), som er afgørende for kompensationens størrelse.

Ministeriet kunne også have kontrolleret, om ansøger tilhører ansøgerfeltet (kriterie

2) ved fx at indhente dokumentation for ansøgerens omsætning i et tidligere år. Da

andelen af ansøgninger om beløb under 500.000 kr. udgør 75 % af alle ansøgninger

og 22 % af de udbetalte beløb, er det vigtigt for den samlede vurdering af ministeriets

kontrolsetup, at kontrollen af disse ansøgninger er tilstrækkelig.

Kulturministeriet har oplyst, at det fremgår af aktstykke 310 af 16. september 2020,

at støtten ydes efter

budgetterede omkostninger,

og at ansøger derfor ikke skal ved-

lægge bilag eller dokumentation for omkostningerne. Ministeriet har dog oplyst, at sags-

behandleren i Slots- og Kulturstyrelsen foretager en vurdering af, om de angivne om-

kostninger kan godkendes. Denne vurdering sker på baggrund af en markedsunder-

søgelse, som ministeriet foretog i efteråret 2021 i forbindelse med, at ministeriet på-

begyndte efterkontrollerne. Ministeriet vurderer dertil, at det ville være i strid med li-

gebehandlingsprincippet at bede ansøgere, der søger efter afholdelse af en aktivitet,

om mere dokumentation end andre udelukkende som følge af ansøgningstidspunk-

tet.

| Kulturministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Rigsrevisionen vurderer, at det ville have været muligt for Kulturministeriet at indhen-

te dokumentation eller sandsynliggørelse for de budgetterede omkostninger. Der er

ikke noget modsætningsforhold mellem, at kompensationsmodtager kan ansøge ud

fra et budget, og at ministeriet efterfølgende kan indhente dokumentation eller sand-

synliggørelse for, at de angivne omkostningsposter er retvisende. Det bør være muligt

for ansøger at fremsende en indgået kontrakt med angivelse af priser for fx hyre af

kunstnere, leje af udstyr og forplejning. Dette bør særligt være muligt for ansøgere, der

søger efter afholdelsen af aktiviteter, også selv om et endeligt regnskab ikke forelig-

ger. Rigsrevisionen vurderer, at det er i overensstemmelse med ligebehandlingsprin-

cippet at bede ansøgere om at dokumentere det, som er muligt. Rigsrevisionen vur-

derer desuden, at 20 % ansøgere, der ikke er forhåndskendskab til, er en væsentlig

andel på en ordning, hvor der er udbetalt nogle af de største beløb på tværs af mini-

steriets COVID-19-hjælpepakker.

Kulturministeriet har i forbindelse med høringen oplyst, at ministeriet løbende har skær-

pet kravene til dokumentation. Fx har ministeriet siden juni 2022 indskærpet, hvilken

type oplysninger der kan godkendes, så det kun er dokumenterbare økonomiske trans-

aktioner, der kan godkendes,

og fx ikke poster som ”egenfinansiering”

”frivilligt ar-

bejde”. Ministeriet øger dog kun sikkerheden for, at

afrapporteringen er korrekt, hvis

ministeriet også indhenter grunddokumentation for disse transaktioner.

Boks 4 viser et eksempel på en sag, hvor Kulturministeriet har udbetalt støtte på bag-

grund af ansøgers budgetterede omkostninger udelukkende baseret på tro og love-er-

klæringer. Efterfølgende viser det sig, at ministeriets førkontrol har været utilstrækkelig,

og at den udbetalte støtte er forkert. Konsekvensen er, at ansøgeren har fået udbetalt

kompensation, som det kan blive vanskeligt at få tilbagebetalt senere. Ministeriet har

bemærket, at denne sag foreløbig er den eneste, der har haft karakter af groft svig.

Boks 4

Uforholdsmæssig høj støtte og tilbagebetalingskrav

En ansøger fik i 2020 udbetalt det maksimale støttebeløb på 12 mio. kr. på tværs af 2 til-

skudsperioder og 8 arrangementer (8 x 1,5 mio. kr.) ved at indsende et budgetskema og

på tro og love erklære, at oplysningerne var korrekte.

Slots- og Kulturstyrelsen fik efterfølgende mistanke om, at støttebeløbene var uforholds-

mæssigt høje i forhold til det realistiske niveau af udgifter forbundet med afholdelsen af

de 8 aktiviteter, og fik lavet en markedsvurdering af udgifterne. Styrelsen vurderede på

den baggrund, at kompensationsmodtageren ville være berettiget til ca. 1,2 mio. kr. i kom-

pensation

–

altså kun ca. 10 % af det oprindeligt udbetalte beløb. Kulturministeriet send-

te et tilbagebetalingskrav på de resterende 10,8 mio. kr. og politianmeldte modtageren.

Modtageren har fortsat ikke tilbagebetalt pengene.

Kilde:

Rigsrevisionens sagsgennemgang.

Rigsrevisionen vurderer, at kriterie 1, 2 og 3 er tilstrækkeligt afdækket for ansøgnin-

ger om beløb på 500.000 kr. eller derover, idet der her skal medsendes en revisorer-

klæring i forbindelse med kompensationsmodtagerens afrapportering i efterkontrol-

len. Beløb på 500.000 kr. eller derover udgør 78 % af de udbetalte beløb og 25 % af

de godkendte ansøgninger.

Kulturministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 |

Det er Rigsrevisionens vurdering, at en revisorerklæring giver Kulturministeriet en stør-

re sikkerhed for, at beløbene i ansøgningen er korrekte, men erklæringen er som nævnt

ikke en garanti for, at der ikke kan forekomme fejl. Det illustrerer eksemplet i boks 4

også. Her blev der hentet en revisorerklæring i forbindelse med efterkontrollen. Rigs-

revisionen vurderer, at kriterie 7 er delvist afdækket, idet ministeriet burde have doku-

menteret sine faglige skøn.

Billetrefusionsordningen

26. Figur 6 viser de kriterier, som en ansøger skal leve op til for at modtage støtte fra

Billetrefusionsordningen. Kriterierne er de samme for beløb over og under 500.000

kr., men kravene til kompensationsmodtagers afrapportering afhænger igen af beløbs-

størrelsen. Som beskrevet ovenfor afspejler det sig i Kulturministeriets kontrol. Der-

for er figuren opdelt i 2 kolonner for ansøgninger om beløb på henholdsvis under

500.000 kr. og på 500.000 kr. eller derover. Farverne i figuren indikerer, om ministe-

riet har kontrolleret det pågældende kriterie tilstrækkeligt i før- eller efterkontrollen.

Figur 6

Afdækning af tildelingskriterier på Billetrefusionsordningen

BILLETREFUSIONSORDNINGEN

Aktstykke 247

Ansøgninger om beløb under 500.000 kr.

1) Der gives tilskud til 50 % rabat på entrébilletter

for bestemte arrangører eller 25 % rabat på

sommercamps for børn under 18 år i sommer-

ferien 2020.

2) Rabatten gælder almindelige entrébilletter og

må ikke kombineres med andre rabatord-

ninger.

3) Rabatten gælder aktiviteter med fysisk

fremmøde.

Ansøgninger om beløb på 500.000 kr. eller derover

1) Der gives tilskud til 50 % rabat på entrébilletter

for bestemte arrangører eller 25 % rabat på

sommercamps for børn under 18 år i sommer-

ferien 2020.

2) Rabatten gælder almindelige entrébilletter og

må ikke kombineres med andre rabatord-

ninger.

3) Rabatten gælder aktiviteter med fysisk

fremmøde.

4) Rabatten på billetprisen/deltagerbetalingen

skal være fastsat i overensstemmelse med den

pr. 15. juni 2020 annoncerede pris.

5) Ansøger skal være registreret i CVR-registret

inden den 15. juni 2020.

4) Rabatten på billetprisen/deltagerbetalingen

skal være fastsat i overensstemmelse med den

pr. 15. juni 2020 annoncerede pris.

5) Ansøger skal være registreret i CVR-registret

inden den 15. juni 2020.

Tilstrækkeligt afdækket

Ikke afdækket

Kilde:

Rigsrevisionens afdækning af Kulturministeriets tildelingskriterier i relevante aktstykker mv. samt

sagsgennemgang.

| Kulturministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Det fremgår af figur 6, at Kulturministeriet for ansøgninger om beløb under 500.000

kr. har afdækket 2 ud af 5 tildelingskriterier tilstrækkeligt (kriterie 3 og 5), og at mini-

steriet ikke har afdækket 3 kriterier (kriterie 1, 2 og 4). For ansøgninger om beløb på

500.000 kr. eller derover har ministeriet afdækket alle 5 kriterier tilstrækkeligt.

Rigsrevisionens vurdering af Kulturministeriets behandling af ansøgninger under

500.000 kr. er baseret på, at ministeriet ikke indhenter dokumentation for, at ansø-

gere lever op til kriterie 1, 2 og 4, hverken i forbindelse med før- eller efterkontrollen.

Ministeriet har dermed ikke i tilstrækkelig grad afdækket, om ansøgeres budgette-

rede billetindtægter var realistiske, om der var betalt fuld deltagerpris for billetter,

hvor der er givet refusion, og om rabatten på billetprisen var fastsat i overensstem-

melse med den pr. 15. juni 2020 annoncerede pris. Da andelen af ansøgninger om be-

løb under 500.000 kr. udgør 74 % af alle ansøgninger, er det afgørende for den sam-

lede vurdering af ministeriets kontrolsetup, at kontrollen af disse ansøgninger er til-

strækkelig.

Kulturministeriet har oplyst, at ministeriet ikke har kontrolleret kompensationsmod-

tagere i forhold til deres billetomsætning i referenceåret 2019, eftersom ministeriet

efterregulerer det endelige beløb på baggrund af faktiske regnskabstal i forbindelse

med efterkontrollen. Ministeriet har således valgt at prioritere efterkontrollen i forhold

til kriterie 1. Ministeriet har dog heller ikke i efterkontrollen sikret grunddokumenta-

tion for beløb under 500.000 kr.

Når Rigsrevisionen vurderer, at samme kriterier er tilstrækkeligt afdækket for beløb

på 500.000 kr. eller derover skyldes det, at der her skal medsendes en revisorerklæ-

ring i forbindelse med kompensationsmodtagerens afrapportering i efterkontrollen.

Gruppen af ansøgere om beløb på 500.000 kr. eller derover udgør 26 % af de god-

kendte ansøgninger.

Kulturministeriets kontrol på tværs af de 3 ordninger

27. Vores gennemgang af ministeriets før- og efterkontrol af tildelingskriterierne pe-

ger på en række mangler, der går igen på tværs af de 3 ordninger. Vi beskriver disse i

det følgende. Afsnittet er struktureret efter de beløbsgrænser, som Kulturministeriet

opererer med i projekttilskudsbekendtgørelsen.

Kontrol af tilsagnsbeløb under 100.000 kr.

28. For ansøgninger om beløb under 100.000 kr. tager Kulturministeriet generelt ud-

gangspunkt i tro og love-erklæringer i sin kontrol af, om kompensationsmodtagerne

opfylder tildelingskriterierne og får udbetalt det korrekte beløb. Der kræves som ud-

gangspunkt ikke grunddokumentation i form af kontrakter, udtræk fra regnskabssy-

stemer eller årsopgørelser fra Skattestyrelsen mv. Ministeriet har i sin egen risikovur-

dering vurderet, at denne kontrol ikke nedbringer risici i betydeligt omfang.

Kulturministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 |

Rigsrevisionen vurderer, at tro og love-erklæringer og egenproduceret materiale kan

være relevante instrumenter til at belyse bestemte faktiske forhold, som vanskeligt

kan konstateres på anden vis. Men det er Rigsrevisionens opfattelse, at Kulturmini-

steriet bør indhente og anvende grunddokumentation, hvor det er muligt, dvs. hvor

kompensationen er betinget af vilkår, der meningsfuldt kan dokumenteres, jf. regn-

skabsbekendtgørelsens § 46. Det gør ministeriet ikke, hvorfor ministeriet ikke lever

op til regnskabsbekendtgørelsens krav. Rigsrevisionen vurderer, at ministeriet kunne

have indhentet grunddokumentation, fx kontrakter, udtræk fra regnskabssystemer el-

ler årsopgørelser fra Skattestyrelsen, for en række af kriterierne på de 3 ordninger,

uden at det ville have krævet et stort resursetræk eller egentlige faglige skøn. Indhent-

ning af grunddokumentation ville have givet større sikkerhed for, at ansøger var be-

rettiget til støtte. Ministeriet kunne tidligere i processen have øget sikkerheden mar-

kant ved brug af data fra offentlige registre. Fx kunne eIndkomst have været anvendt

til at belyse ansøgers årlige indkomst, som vi beskriver det i gennemgangen af krite-

rie 2 på Kunststøtteordningen.

29. Kulturministeriet foretager i forbindelse med efterkontrollen en stikprøvekontrol i

min. 5 % af de sager, hvor der er givet tilsagn på under 100.000 kr. Ministeriet har op-

lyst, at stikprøveprocenten er sat ud fra en vurdering af risikoen på den enkelte ordning

og løbende kan justeres. Som nævnt blev stikprøveprocenten for Kunststøtteordnin-

gen den 10. marts 2021 hævet fra 5 % til 10 % i forbindelse med, at ministeriet frafaldt

kravet om, at ansøger skulle sende dokumentation i form af skatteoplysninger.

Stikprøvekontrollen består i, at kompensationsmodtagere, der udtages til stikprøve-

kontrol, skal indsende et regnskab og en beretning. Kompensationsmodtagere skal

altså ikke i udgangspunktet indsende egentlig grunddokumentation for, at tildelings-

kriterierne er opfyldt, i forbindelse med stikprøvekontrollen. Fx skal der for Aktivitets-

puljen ikke sendes dokumentation for udgifterne til afholdte arrangementer. Dog har

Kulturministeriet fra foråret 2022 kunnet kontrollere oplysninger i eIndkomst og ved

Skattestyrelsen, hvilket også er sket for Kunststøtteordningen.

Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at Kulturministeriets stikprøvekontroller

ikke har været tilstrækkelige. I store dele af undersøgelsesperioden har ministeriet i

forbindelse med stikprøven ikke indhentet tilstrækkelig grunddokumentation for, at

tildelingskriterierne er opfyldt.

Kontrol af tilsagnsbeløb mellem 100.000 kr. og 499.999 kr.

30. Ansøgere, der søger om mellem 100.000 kr. og 499.999 kr., skal medsende en be-

retning underskrevet af en regnskabskyndig i deres afrapportering, som gennemgås i

efterkontrollen. Beretningen danner grundlag for sagsbehandlers vurdering af, om kom-

pensationsmodtageren fortsat lever op til tildelingskriterierne. Sagsbehandler skal og-

så vurdere, om den regnskabskyndige er uafhængig, men der er ikke formelle kvalifika-

tionskrav til den regnskabskyndige. Kontrollen er derudover den samme som for an-

søgninger om beløb under 100.000 kr.

Rigsrevisionen vurderer, at en beretning underskrevet af en regnskabskyndig måske

styrker oplysningerne, men ikke giver sikkerhed for, at afrapporteringen er korrekt. På

den baggrund finder vi, at Kulturministeriets kontrol af beløb under 500.000 kr. er

utilstrækkelig.

| Kulturministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

ISAE 3000

ISAE 3000 er en revisions-

standard, der dækker ikke-fi-

nansiel revision og indeholder

retningslinjer for etisk adfærd,

kvalitet og performance.

Kontrol af tilsagnsbeløb på 500.000 kr. eller derover

31. Modtagere af beløb på 500.000 kr. eller derover skal vedlægge en revisorerklæring

i deres afrapportering, som gennemgås i efterkontrollen. Erklæringen danner grund-

lag for sagsbehandlers vurdering af, om kompensationsmodtageren fortsat lever op

til tildelingskriterierne. I praksis betyder det, at der skal foreligge en revisorerklæring

for henholdsvis 25 % af ansøgningerne på Aktivitetspuljen og 26 % af ansøgningerne

på Billetrefusionsordningen. Alle revisionserklæringer skal afgives med høj grad af sik-

kerhed og være udarbejdet af en uafhængig, godkendt revisor. Erklæringen skal des-

uden udarbejdes i henhold til ISAE 3000.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Kulturministeriet i sager, hvor der udbetales

500.000 kr. eller derover, på den baggrund kan anse det for godtgjort, at kompensa-

tionsmodtager lever op til tildelingskriterierne. En revisorerklæring giver ministeriet en

større sikkerhed for, at beløbene i ansøgningen er korrekte, men er ikke en garanti for,

at der ikke kan forekomme fejl.

Supplerende kontroller af alle tilsagnsbeløb

32. Kulturministeriet har bemærket, at ministeriet på grund af den forøgede svigrisiko

på COVID-19-hjælpepakker har indført flere tiltag, der går på tværs af de 3 ordninger

og fungerer som supplement til ovenstående. Tiltagene består bl.a. i, at sagsbehandler

løbende skal reflektere over ordningens svigrisiko og kan indhente yderligere oplysnin-

ger fra ansøger. Ministeriet har oplyst, at ministeriet indhenter yderligere oplysninger

fra ansøger i gennemsnitligt 70 % af sagerne på tværs af før- og efterkontrol. Rigsre-

visionen kan konstatere, at der er korrespondance mellem Slots- og Kulturstyrelsen

og ansøger i knap halvdelen af de sager, som vi har gennemgået. Men det fremgår ik-

ke af sagen, at korrespondancen fører til øget grunddokumentation. Der er i stedet for

tale om, at de øvrige oplysninger, som ministeriet modtager, er svar på spørgsmål el-

ler yderligere egenproducerede dokumenter fra ansøgerne. Rigsrevisionen kan heller

ikke se, om sagsbehandler har foretaget en vurdering af, om der er behov for at indhen-

te yderligere oplysninger. Sagsbehandlers risikovurdering og faglige skøn er med an-

dre ord ikke dokumenteret.

Kulturministeriet har også oplyst, at sagsbehandler kan benytte sig af muligheden for

datasamkørsler, registertræk mv. Vi har beskrevet praksis for dette i forhold til de kon-

krete kriterier ovenfor. Tabel 3 giver et samlet overblik over, hvilke registerdata mini-

steriet kunne have anvendt i kontrollen af de 3 ordninger.

Kulturministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 |

Tabel 3

Afdækning af relevante registerdata

KUNSTSTØTTE-

ORDNINGEN

(Kriterier fra figur 4)

eIndkomst

fx løn og offentlige ydelser

Skattestyrelsen

fx årsopgørelser

Det Centrale Virksomhedsregister (CVR)

fx antal ansatte og omsætning i referenceperioden

Det Centrale Personregister (CPR)

fx CPR-nummer

Erhvervsministeriets data på kompensations-

modtagere fra deres ordninger

Beskæftigelsesministeriets ydelsesdata

AKTIVITETS-

PULJEN

(Kriterier fra figur 5)

BILLETREFUSIONS-

ORDNINGEN

(Kriterier fra figur 6)

Kilde:

Rigsrevisionen.

Det fremgår af tabel 3, at Kulturministeriet særligt på Kunststøtteordningen og Akti-

vitetspuljen potentielt kunne kontrollere for en række forhold i offentlige registre. Mi-

nisteriet fremhæver selv denne mulighed og har løbende forbedret praksis på områ-

det.

Kulturministeriet har fra maj 2021 kontrolleret for dobbeltkompensation i Erhvervs-

ministeriets data med henblik på at sikre, at kompensationsmodtagere ikke også får

støtte fra Erhvervsministeriets kompensationsordninger. Fra foråret 2022 er sager

på Kunststøtteordningen blevet kontrolleret op mod data fra eIndkomst og Skatte-

styrelsen ved behov. Fra juni 2022 har ministeriet haft adgang til Det Centrale Virk-

somhedsregister.

Kulturministeriets adgang til offentlige registre blev etableret i november 2021 med en

bestemmelse i lov om Slots- og Kulturstyrelsens kontrol og tilsyn vedrørende COVID-

19-kompensationsordninger mv. på Kulturministeriets område. Ministeriet har oplyst,

at det har taget tid at sikre hjemmel til dataudveksling og opbygge et it-system, der

kunne understøtte udvekslingen. Det har altså i en længere periode

–

og i hele perio-

den for førkontrollen

–

ikke været en del af ministeriets praksis at benytte registerda-

ta systematisk til at belyse relevante tildelingskriterier. På den måde adskiller Kultur-

ministeriets setup sig grundlæggende fra Erhvervsministeriets, der tog udgangspunkt

i netop grunddokumentation fra offentlige registre i den automatiske førkontrol.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Kulturministeriet burde have skaffet sig den kon-

krete lovhjemmel tidligere og hurtigst muligt efter, at ministeriet blev klar over værdien

af at udveksle og anvende registerdata. Det fremgik af aktstykke 144 fra april 2020, at

administrationen af Kunststøtteordningen skulle lægge sig tæt op ad administrationen

af de øvrige kompensationsordninger, der i vid udstrækning anvender registerdata.

| Kulturministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

2.2. Kulturministeriets opfølgning på risikofyldte sager,

der er udtaget til udvidet kontrol

Hvidvaskindberetninger

Hvidvaskindberetninger er

meddelelser/informationer

om mulig svindel med finan-

sielle midler. Indberetningerne

kan komme fra flere forskellige

steder, bl.a. pengeinstitutter.

Indberetningerne sker til Hvid-

vasksekretariatet, der kvalifi-

cerer og analyserer dem, hvor-

efter indberetningerne videre-

gives til relevante myndighe-

der. Hvidvaskindberetninger

skal således ses som et sup-

plement til Kulturministeriets

egne kontroller og bidrage med

finansielle underretninger, som

ministeriet ellers ikke bliver be-

kendt med.

33. Vi har undersøgt, om Kulturministeriet har sikret en systematisk og rettidig opfølg-

ning på sager, der er udtaget til udvidet kontrol. Ved systematisk forstår vi, at ministe-

riet udvælger og prioriterer sager på baggrund af en risikovurdering. I vores vurdering

af rettidighed lægger vi til grund, at ministeriet bør følge op på sager, der er udtaget til

udvidet kontrol, hurtigst muligt eller som minimum i forbindelse med den planlagte ef-

terkontrol. Opfølgningen på sager, der er udtaget til udvidet kontrol, er central, fordi

der er tale om sager, hvor ministeriet har identificeret en risiko. Ministeriet definerer

selv udvidet kontrol som en målrettet kontrol af problemstillinger, der er fundet i sags-

behandlingen eller via indberetninger fra andre myndigheder.

Undersøgelsen viser, at Kulturministeriet ikke har fulgt systematisk og rettidigt op på

sager i den udvidede kontrol. Der ligger ikke en systematisk udvælgelse og prioritering

til grund for ministeriets gennemgang af sager i den udvidede kontrol. Hovedparten af

sagerne, der er udtaget til udvidet kontrol, bliver først gennemgået i forbindelse med den

generelle efterkontrol. Efterkontrollen, og dermed også den udvidede kontrol, er for en

væsentlig andel af sagerne foreløbigt forsinket 8 måneder i forhold til den frist, der er

angivet i aktstykkerne. Det bemærkes, at der i nogle af sagerne er mistanke om svig.

Det har ikke været muligt for os at vurdere, om Kulturministeriet gennemgår sager, der

er udtaget til udvidet kontrol, systematisk, idet der på undersøgelsestidspunktet ikke

var sager, hvor den udvidede kontrol var afsluttet. Ministeriet har oplyst, at ministeriet

har indhentet dokumentation fra bl.a. Skattestyrelsen og eIndkomst i forbindelse med

den udvidede kontrol af sager i sommeren og efteråret 2022.

34. Figur 7 viser, hvor stor en andel af sagerne fra Kunststøtteordningen, Aktivitetspul-

jen og Billetrefusionsordningen, som Kulturministeriet har udtaget til udvidet kontrol.

Figur 7

Andelen af sager, der er udtaget til udvidet kontrol

KUNSTSTØTTEORDNINGEN

AKTIVITETSPULJEN

BILLETREFUSIONSORDNINGEN

13 %

10 %

27 %

73 %

87 %

90 %

Udtaget til udvidet kontrol

Ikke udtaget til udvidet kontrol

Note: Opgørelsen er baseret på 2.118 sager fra Kunststøtteordningen, 770 sager fra Aktivitetspuljen og 275 sager fra Billetrefusionsordningen for

kompensationsperioder i 2020. En sag er defineret som en ansøgning. En ansøger kan have indsendt flere ansøgninger .

Kilde:

Rigsrevisionens opgørelse på baggrund af data fra Kulturministeriet.

Kulturministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 |

Det fremgår af figur 7, at Kulturministeriet har udtaget 13 % af 2.118 sager fra kompen-

sationsperioder i 2020 til udvidet kontrol på Kunststøtteordningen. 3 % af alle sager,

svarende til 71 sager, er udtaget til udvidet kontrol i forbindelse med førkontrollen. Fra

Aktivitetspuljen har ministeriet tilsvarende udtaget 10 % af 770 sager fra kompensa-

tionsperioder i 2020 til udvidet kontrol. 6 % af alle sager, svarende til 49 sager, blev

udtaget til udvidet kontrol i forbindelse med førkontrollen eller i perioden mellem før-

og efterkontrol, jf. bilag 1. Endelig har ministeriet udtaget 27 % af 275 sager fra kompen-

sationsperioder i 2020 til udvidet kontrol på Billetrefusionsordningen.

En del af ovenstående sager er udtaget til udvidet kontrol som følge af indberetninger

fra Hvidvasksekretariatet under Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet. Kulturministe-

riet har i den undersøgte periode modtaget i alt 56 indberetninger fra Hvidvasksekre-

tariatet. Heraf har ministeriet vurderet 39 sager som relevante og har politianmeldt i

5 sager. Ministeriet har oplyst, at Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet har bedt mi-

nisteriet vente med at indgive politianmeldelser, til ministeriet har gennemført efter-

kontrollen, fordi dette vil give et mere oplyst og kvalificeret udgangspunkt for at efter-

forske sagerne, end Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet har alene på baggrund af

ansøgningsfasen. Dette understreger behovet for en rettidig efterkontrol og udvidet

kontrol, idet politianmeldelser af eventuelle svigsager afventer, at kontrollerne bliver

gennemført.

Vi fokuserer i undersøgelsen på de sager, der blev identificeret til udvidet kontrol i for-

bindelse med førkontrollen, herunder de sager fra Aktivitetspuljen, der er udtaget mel-

lem før- og efterkontrollen. Kulturministeriet har haft kendskab til antallet og indholdet

af disse sager relativt tidligt i kontrolprocessen. Ministeriet har i førkontrollen samlet

udtaget 120 sager til udvidet kontrol fra Kunststøtteordningen og Aktivitetspuljen.

Vi ved ikke, hvor mange sager der er udtaget til udvidet kontrol i forbindelse med før-

kontrollen på Billetrefusionsordningen. Dette skyldes bl.a., at Kulturministeriet manu-

elt har måttet identificere de sager fra Billetrefusionsordningen, hvor ministeriet har

indhentet yderligere oplysninger fra ansøger. Ministeriet har oplyst, at ministeriet og-

så har gennemført udvidet kontrol på disse sager, men ikke, hvornår sagerne er ud-

valgt. Vi har derfor i det følgende taget udgangspunkt i sager fra Kunststøtteordnin-

gen og Aktivitetspuljen.

Systematisk behandling af sager, der er udtaget til udvidet kontrol

35. Der kan være forskellige årsager til, at en sag udtages til udvidet kontrol. Figur 8

viser vores opgørelse af årsagerne til, at en sag er udtaget til udvidet kontrol i forbin-

delse med førkontrollen. Kulturministeriet har tilkendegivet, at det ikke er hensigts-

mæssigt at opgøre årsagerne i så brede kategorier, da der er stor variation i sagerne,

der er udtaget til udvidet kontrol. Vi har i opgørelsen taget udgangspunkt i ministeri-

ets beskrivelser af sagerne og mener, at kategorierne i tilstrækkelig grad dækker den

relevante variation.

| Kulturministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Figur 8

Begrundelse for udvidet kontrol på Kunststøtteordningen og Aktivi-

tetspuljen

Kontrol af indkomst/regnskab

Kontrol af målgruppe

Mulig dobbeltkompensation

Mistanke om svig

Ikke-kategoriseret

Note: Opgørelsen er baseret på 120 sager udtaget til udvidet kontrol i forbindelse med førkontrollen på

Kunststøtteordningen og Aktivitetspuljen for kompensationsperioder i 2020.

Kilde:

Rigsrevisionens opgørelse på baggrund af styringsark fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Det fremgår bl.a. af figur 8, at Kulturministeriet har udtrukket 23 sager til udvidet kon-

trol, fordi der er mistanke om svig, og yderligere 41 sager, fordi der er tvivl om, hvorvidt

kompensationsmodtager hører til målgruppen og i det hele taget kan modtage kom-

pensation fra ordningen. Der foreligger i alle tilfælde en risiko for, at kompensations-

modtager ikke er berettiget til støtten. En del af begrundelserne er ikke kategorisere-

de. Det kan fx være, fordi der ikke foreligger en begrundelse, eller fordi der mangler

sagsbehandlingstrin. Det er Rigsrevisionens vurdering, at ministeriet ikke har en helt

systematisk dokumentationspraksis i forbindelse med udvælgelsen af sager til udvi-

det kontrol.

36. Kulturministeriet har i forbindelse med undersøgelsen oplyst, at ministeriet som

hovedregel har prioriteret at få overblik over alle afrapporteringer, inden ministeriet

har udført den udvidede kontrol. Ministeriet har begrundet dette med, at sager til ud-

videt kontrol tager lang tid at behandle, da ministeriet skal gennemgå omfattende

mængder af dokumentation.

Kulturministeriet har dog samtidig oplyst, at ministeriet har fremrykket den udvidede

kontrol i udvalgte sager på baggrund af en løbende og tæt dialog mellem Slots- og Kul-

turstyrelsen, Hvidvasksekretariatet og Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet. De 3

myndigheder har ifølge ministeriet i fællesskab vurderet, om det var tilstrækkeligt at

gennemføre en udvidet kontrol i forbindelse med den normale efterkontrol, eller om

der var behov for at gennemføre kontrollen straks.

Kulturministeriet har på den baggrund gennemført en hurtigere udvidet kontrol af 11 ud

af de 120 sager, der blev identificeret til udvidet kontrol i førkontrollen. Alle sagerne er

fra Aktivitetspuljen.

Kulturministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 |

Undersøgelsen viser, at der ikke er nogen dokumenteret begrundelse for, hvorfor Kul-

turministeriet har prioriteret netop disse 11 sager. Ministeriet har dog i forbindelse med

høringen oplyst, at de er prioriteret på grund af en konkret og specifik mistanke om svig.

Rigsrevisionen kan i øvrigt ikke finde dokumentation for, at de 3 myndigheder ud fra

en afvejning af risici har vurderet, at den udvidede kontrol for de resterende sager kan

vente til efterkontrollen. Det er derfor uklart, om der er sket en afvejning af konkrete

forhold i hver enkelt sag. Rigsrevisionen vurderer, at Kulturministeriet burde have af-

dækket behovet for en tidligere udvidet kontrol af risikofyldte sager mere systema-

tisk for på den måde at kunne foretage en prioritering.

37. Boks 5 viser et eksempel på en sag, der er udtaget til udvidet kontrol, men hvor

kontrollen er udskudt til den generelle efterkontrol. Der er tale om en sag, hvor Kul-

turministeriet har identificeret problemer, og det er sandsynligt, at der er givet ube-

rettiget støtte, der kan blive vanskelig at få tilbagebetalt senere.

Boks 5

Sen opfølgning på sag, der er udtaget til udvidet kontrol

Kulturministeriet bliver kontaktet af en revisor, der gør opmærksom på, at en kompensa-

tionsmodtager fra Aktivitetspuljen muligvis har ændret regnskabspraksis med henblik på

at opnå større kompensation, og at vedkommende har fremsendt falske kreditnotaer.

Kulturministeriet har i forbindelse med høringen af denne beretning oplyst, at den udvide-

de kontrol af sagen er afsluttet. Ministeriet har anmeldt kompensationsmodtageren.

Kilde:

Rigsrevisionens sagsgennemgang.

Rettidig opfølgning på sager, der er udtaget til udvidet kontrol

38. Kulturministeriet gennemfører som hovedregel den udvidede kontrol i forbindelse

med den normale efterkontrol. For at belyse rettidighed nærmere har vi derfor under-

søgt, om ministeriets efterkontroller udføres som planlagt. Hvis den normale efterkon-

trol ikke sker rettidigt, sker den udvidede kontrol heller ikke rettidigt. Efterkontrollen

for kompensationsperioder i 2020 skulle, jf. aktstykkerne, være afsluttet i 2021. På

finansloven for 2022 har ministeriet dog fået bevilliget midler til at gennemføre den

endnu ikke afsluttede efterkontrol.

Kulturministeriet påbegyndte i marts 2022 efterkontrollen af de i alt 2.118 sager fra

Kunststøtteordningen, som ministeriet udbetalte i 2020. Ultimo september 2022

havde ministeriet afsluttet 79,5 % af sagerne. Der udestår fortsat tilbagebetaling i en

del af disse sager.

| Kulturministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Af de 71 sager, der var udtaget til udvidet kontrol i forbindelse med førkontrollen, hav-

de Kulturministeriet ultimo august 2022 afsluttet efterkontrollen og den udvidede kon-

trol af 21 sager, svarende til 30 %. Efterkontrollen og den udvidende kontrol af de re-

sterende 70 % af sagerne er dermed foreløbigt forsinket 8 måneder. Rigsrevisionen

finder dette utilfredsstillende. Ministeriet begrunder udskydelsen med behovet for at

udvide og fortsætte udbetalingen af kompensation på ordningerne.

Samme forsinkelser gør sig gældende for Aktivitetspuljen. Kulturministeriet påbegynd-

te i februar 2022 efterkontrollen af de i alt 770 sager fra Aktivitetspuljen, som ministe-

riet udbetalte i 2020. Ultimo september 2022 havde ministeriet afsluttet 50,5 % af sa-

gerne. Der udestår fortsat tilbagebetaling i en del af disse sager.

Af de 49 sager, der var udtaget til udvidet kontrol i forbindelse med førkontrollen, hav-

de Kulturministeriet ultimo august 2022 afsluttet efterkontrollen og den udvidede kon-

trol for 19 sager, svarende til 39 %. Efterkontrollen og den udvidede kontrol for de re-

sterende 61 % af sagerne er dermed foreløbigt forsinket 8 måneder.

Kulturministeriet afsluttede i 2021 sin efterkontrol af de 275 udbetalte sager på Billet-

refusionsordningen, som det oprindeligt var planlagt, herunder de sager, der var ud-

taget til udvidet kontrol.

2.3. Kulturministeriets sagsbehandlingstid

39. Vi har undersøgt, om Kulturministeriet har levet op til egne målsætninger om sags-

behandlingstid på tværs af de 3 største COVID-19-hjælpepakker. Det har vi gjort ved

at undersøge, om alle ansøgninger afgøres inden for de maksimale sagsbehandlings-

tider, som Slots- og Kulturstyrelsen har udmeldt til ansøgerne i puljebeskrivelsen på

sin hjemmeside.

Vi finder Slots- og Kulturstyrelsens maksimale sagsbehandlingstider rimelige ud fra en

betragtning om, at formålet med de 3 ordninger var hurtigst muligt at hjælpe ansøgere,

som havde oplevet et betydeligt indkomsttab som følge af COVID-19-pandemien og

nedlukningen af samfundet, og at stimulere og genstarte et udbud af kulturaktiviteter.

Undersøgelsen viser, at Kulturministeriet samlet set har levet op til egne målsætninger

om sagsbehandlingstid på tværs af de 3 ordninger. For Kunststøtteordningen er 56 %

af alle sager behandlet inden for målsætningerne, mens det for de 2 øvrige ordninger

er 95 % og derover. De tidsmæssige overskridelser har været begrænsede.

Målsætninger for sagsbehandlingstid

40. Slots- og Kulturstyrelsen har fra åbningen af de forskellige ordninger udmeldt den

forventede maksimale sagsbehandlingstid i puljebeskrivelserne på sin hjemmeside. Sty-

relsen måler sagsbehandlingstiden fra det tidspunkt, hvor styrelsen har modtaget alle

relevante oplysninger vedrørende en ansøgning, til sagsbehandleren træffer en afgø-

relse (ansøgningen sendes til udbetaling eller afvises). Styrelsen har oplyst, at den ud-

meldte sagsbehandlingstid var tilrettelagt efter, om ansøger skønnedes at have brug

for et svar hurtigt (typisk for Aktivitetspuljen) eller ville kunne vente i længere tid, uden

at det havde større konsekvenser, samt om der var tale om ordninger, der var lette el-

ler svære at behandle og træffe afgørelse i.

Kulturministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19 |

De maksimale sagsbehandlingstider (antal arbejdsdage, fratrukket weekender og hel-

ligdage) var 15 dage for Kunststøtteordningen, 14 dage for Aktivitetspuljen og 10 dage

for Billetrefusionsordningen.

Undersøgelsen viser, at Slots- og Kulturstyrelsen ikke uden videre kan opgøre sags-

behandlingstiderne, idet styrelsens tilskudsadministrative system (TAS) ikke har en

funktion, som kan opgøre effektiv sagsbehandlingstid. Systemet kan kun give informa-

tion om, hvornår en ansøgning er modtaget, hvornår der er givet tilsagn eller afslag, og

hvornår ansøgningen eventuelt er sendt til udbetaling. Systemet kan ikke fratrække

weekender og helligdage eller oplyse om den tid, der er anvendt til at indhente yderli-

gere oplysninger fra ansøgeren.

Vi har i analysen fratrukket weekender og helligdage fra sagsbehandlingstiden, så det

opgjorte antal sagsbehandlingsdage er arbejdsdage. Derudover har vi så systematisk

som muligt for alle sager fratrukket den tid, hvor der indhentes yderligere oplysninger.

Opgørelsesmetoden er beskrevet i bilag 1.

Figur 9 viser andelen af ansøgninger på de 3 ordninger, som er blevet afgjort inden for

bestemte tidsintervaller, herunder hvor stor en andel af ansøgningerne, der er afgjort

inden for den udmeldte maksimale sagsbehandlingstid.

Figur 9

Spredning i sagsbehandlingstid

Kunststøtteordningen

50 %

36 %

Aktivitetspuljen

41 %

54 %

Billetrefusionsordningen

89 %

Inden for 1 uge (5 arbejdsdage)

Inden for målsætningen (10-15 arbejdsdage)

Maks. 10 arbejdsdages forsinkelse

Mere end 10 arbejdsdages forsinkelse

Note: Opgørelsen er baseret på 4.080 ansøgninger til Kunststøtteordningen, 1.916 ansøgninger til Aktivitetspuljen og 308 ansøgninger til

Billetrefusionsordningen. Tallene for Kunststøtteordningen summerer ikke til 100 % på grund af afrunding.

Kilde:

Rigsrevisionens dataanalyse på baggrund af aktivitetsdata.

Metodisk tilgang.. Metodisk tilgang

| Kulturministeriets forvaltning af hjælpepakker under COVID-19

Det fremgår af figur 9, at Slots- og Kulturstyrelsen lever op til sin egen målsætning om

en maksimal sagsbehandlingstid på 15 arbejdsdage i 56 % af sagerne på Kunststøtte-

ordningen. 9 % af sagerne er mere end 10 dage forsinkede. 95 % af sagerne på Aktivi-

tetspuljen lever op til målsætningen om en sagsbehandlingstid på maks. 14 arbejds-

dage, mens 5 % af sagerne har en mindre forsinkelse. På Billetrefusionsordningen er

97 % af sagerne afgjort inden for målsætningen om maks. 10 arbejdsdage, mens 3 %

af sagerne overskrider grænsen.

Rigsrevisionen, den 3. november 2022

Birgitte Hansen

/Michala Krakauer

Metodisk tilgang |

Bilag 1. Metodisk tilgang

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Kulturministeriet har sikret en tilfreds-

stillende forvaltning af de 3 største COVID-19-hjælpepakker

–

Kunststøtteordningen,

Aktivitetspuljen og Billetrefusionsordningen

–

i perioden marts 2020 - august 2021.

Derfor har vi undersøgt:

om Kulturministeriet har gennemført før- og efterkontroller, der i tilstrækkelig grad

sikrer, at kun berettigede ansøgere har fået udbetalt støtte, og at støttebeløbene

er korrekte

•

om Kulturministeriet har fulgt systematisk og rettidigt op på risikofyldte sager i den

udvidede kontrol

•

om Kulturministeriet har levet op til egne målsætninger om sagsbehandlingstid på

tværs af de 3 største COVID-19-hjælpepakker.

•

I undersøgelsen indgår Kulturministeriet, herunder Slots- og Kulturstyrelsen.

Afgrænsning

Undersøgelsen er afgrænset til støtteperioden 9. marts 2020 - 31. august 2021, som

omfatter størstedelen af den periode, hvor Kulturministeriet har haft hjælpepakker

som følge af COVID-19. Undersøgelsen omfatter de 3 mest økonomisk væsentlige

ordninger: Kunststøtteordningen, Aktivitetspuljen og Billetrefusionsordningen. Vi ser

dermed ikke på ministeriets øvrige ordninger eller på den genelle tilskudsforvaltning.

Ministeriet har i alt forvaltet 44 forskellige ordninger.

Møder

Vi har løbende holdt møder med Kulturministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen for at

få indsigt i området og drøfte revisionsresultater. Derudover har vi ad flere omgange

fået udleveret materiale samt dataudtræk fra ministeriet vedrørende de 3 ordninger,

som vi har haft en dialog om.

Datagrundlag og metode

Vores analyser tager udgangspunkt i flere forskellige metoder og datakilder, herunder

dokumentgennemgang, sagsgennemgang af Kulturministeriets behandling af konkre-

te ansøgninger samt brug af registerdata til beregning af sagsbehandlingstider. Ne-

denfor beskriver vi vores data og metode i flere detaljer.

Dokumentgennemgang

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:

relevante aktstykker

relevante puljebeskrivelser

sagsbehandlervejledninger og tjeklister for ordningerne

regnskabsbekendtgørelsen

Kulturministeriets projekttilskudsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 1479 af 22.

december 2014 om regnskab og revision af projekt- og aktivitetstilskud fra Kul-

turministeriet)

•

redegørelser fra Kulturministeriet.

•

| Metodisk tilgang

Formålet med gennemgangen af dokumenterne har bl.a. været at identificere cen-

trale tildelingskriterier for de 3 ordninger samt forstå og vurdere Kulturministeriets

forvaltning af disse.

Sagsgennemgang

I undersøgelsen af Kulturministeriets kontrolsetup har vi gennemgået en række sa-

ger. Vi har gennemgået både før- og efterkontrollen for de sager, hvor det har været

muligt. Derved har vi kunnet følge den fulde kontrol af sagerne.

Formålet med sagsgennemgangen har været at øge vores forståelse af Kulturministe-

riets forvaltning i praksis, herunder at se, hvilken dokumentation ministeriet indhen-

ter i sagsbehandlingen, og identificere mulige kilder til fejl. Da det i høj grad ligger i kon-

trolsetuppet, at ministeriet baserer sin kontrol på brug af tro og love-erklæringer og i

flere tilfælde ikke indhenter anden dokumentation, har vi valgt ikke at gennemgå en

repræsentativ stikprøve. Vi har i stedet udvalgt 15-31 sager fra hver af de 3 ordninger.

Sagerne har været udtrukket simpelt tilfældigt, og der er både medtaget sager, hvor

der er givet tilsagn, og hvor der er givet afslag.

Vi har i førkontrolfasen gennemgået 31 ansøgninger fra Aktivitetspuljen, 23 ansøgnin-

ger fra Kunststøtteordningen og 15 ansøgninger fra Billetrefusionsordningen. I efter-

kontrolfasen har vi gennemgået 5 afrapporteringer fra Aktivitetspuljen, 5 afrapporte-

ringer fra Kunststøtteordningen og 12 afrapporteringer fra Billetrefusionsordningen.

Risikofyldte sager, der er udtaget til udvidet kontrol

Vi har undersøgt, om Kulturministeriets valg og prioritering af sager i den udvidede

kontrol sker systematisk. Ved systematisk forstår vi, at ministeriet udvælger og prio-

riterer sager på baggrund af en risikovurdering. Vi har også undersøgt, om ministeriet

har sikret en rettidig opfølgning på risikofyldte sager til udvidet kontrol.

Vi har gennemgået Kulturministeriets begrundelser for, hvorfor de enkelte sager er

udtaget til udvidet kontrol. Vi har her inddelt ministeriets begrundelser i følgende 5

kategorier, som er benyttet i figur 8:

•

Kontrol af indkomst/regnskab

–

fx sager, hvor kompensationsmodtager ikke har

kunnet dokumentere sine omkostninger fyldestgørende.

Kontrol af målgruppe

–

fx sager fra Kunststøtteordningen, hvor det ikke er godt-

gjort, at kompensationsmodtager opfylder tildelingskriteriet om at have en kunst-

nerisk indtægt mellem 100.000 kr. og 800.000 kr. i et tidligere år.

Mulig dobbeltkompensation

–

fx sager, hvor der også er modtaget kompensation

fra Erhvervsministeriets ordninger.

Mistanke om svig

–

sager, hvor det fremgår af Kulturministeriets beskrivelse, at der

er mistanke om, at kompensationsmodtager bevidst har forsøgt at opnå uberettiget

støtte eller opnå en højere støtte end berettiget. Fx at kompensationsmodtagere

på Aktivitetspuljen har overdrevet deres omkostninger.

Ikke-kategoriseret

–

sager, hvor der ikke er en begrundelse, eller hvor begrundel-

sen har en karakter, der ikke umiddelbart falder i en af de øvrige kategorier.

Metodisk tilgang |

Vi har desuden foretaget en analyse af rettidighed for udvidet kontrol. Vi lægger til

grund for denne analyse, at Kulturministeriet bør følge op på sager, der er udtaget til

udvidet kontrol, hurtigst muligt eller som minimum i forbindelse med den planlagte ef-

terkontrol. Det fremgår af relevante aktstykker, at ministeriet i 2021 skulle afslutte ef-

terkontrollen af kompensation, der er udbetalt i 2020. Dertil skal ministeriet i 2022 af-

slutte efterkontrollen for kompensation, der er udbetalt i 2021. Vi har undersøgt, om

ministeriet har afsluttet efterkontrollen for kompensation, der blev udbetalt på de 3

ordninger i 2020.

Vi har for Kunststøtteordningen og Aktivitetspuljen særligt fokuseret på de sager, der

blev identificeret til udvidet kontrol i forbindelse med førkontrollen, idet Kulturministe-

riet her har haft kendskab til antallet og indholdet af sager, der er udtaget til udvidet

kontrol. Vi har omvendt ikke fokuseret på de sager, der først blev identificeret til ud-

videt kontrol i forbindelse med efterkontrollen, idet ministeriet her ikke på forhånd

har haft kendskab til, at der skulle gennemføres udvidet kontrol af sagerne.

Til brug for dette har Kulturministeriet fremsendt et styringsark for Kunststøtteordnin-

gen og et styringsark for Aktivitetspuljen, der indeholder et overblik over sager, der er

udtaget til udvidet kontrol. Af styringsarkene fremgår det, hvornår sagen er udtaget,

hvorfor sagen er udtaget, og om kontrollen er afsluttet.

Det har ikke været muligt for Kulturministeriet at identificere, præcis hvornår en sag

fra Aktivitetspuljen er udtaget til udvidet kontrol. Sager udtaget i forbindelse med før-

kontrollen omfatter derfor følgende:

Sager, hvor kompensationsmodtager allerede er udtaget til udvidet kontrol i for-

bindelse med en anden sag. Når en sag udtages til udvidet kontrol, udtages alle

ansøgerens øvrige sager på ordningen også

–

herunder eventuelle sager i 2020.

•

Sager, hvorpå der er kommet en indberetning, inden sagsbehandlingen af afrap-

porteringen er påbegyndt.

•

Øvrige sager, der er udtaget til udvidet kontrol, inden sagsbehandlingen af afrap-

porteringen er påbegyndt.

•

Kulturministeriet har således ikke nødvendigvis haft mulighed for at fremskynde gen-

nemgangen af disse sager, eftersom de kan være identificeret helt op til, at efterkon-

trollen påbegyndes.

| Metodisk tilgang

Sagsbehandlingstid

Vi har undersøgt Kulturministeriets sagsbehandlingstid for ansøgninger på tværs af

de 3 største COVID-19-hjælpepakker. Vi har gennemført denne del af analysen ved

at bruge data for den fulde population af ansøgninger fra de 3 ordninger. Vi har ud fra

det modtagne aktivitetsdata fra Slots- og Kulturstyrelsens sagsbehandlingssystem

TAS foretaget følgende afgrænsninger af den population af sager, som vi udregner

sagsbehandlingstider for.

Vi har kun medtaget sager, hvor Kulturministeriet har truffet afgørelse (tilsagn/afslag).

Dvs. at vi har frasorteret sager, hvor ansøgningen er trukket tilbage, eller hvor ansøger

har indsendt flere ansøgninger og trukket de øvrige tilbage (dubletter).

Vi har for ansøgninger til Kunststøtteordningen i 2020

–

hvor der kan være flere ansøg-

ninger fra samme ansøger koblet til ét journalnummer

–

kun udregnet sagsbehandlings-

tiden for den første ansøgning.

Tabel A viser populationen af ansøgninger for de 3 ordninger.

Tabel A

Population til udregning af sagsbehandlingstid

Kunststøtteordningen

Aktivitetspuljen

Billetrefusionsordningen

Kilde:

Aktivitetsdata fra Slots- og Kulturstyrelsen.

4.080 ansøgninger med afgørelse

1.916 ansøgninger med afgørelse

308 ansøgninger med afgørelse

Sagstrin og opgørelse af sagsbehandlingstid

Vi har opgjort Kulturministeriets sagsbehandlingstid på baggrund af det aktivitetsdata

for de 3 ordninger, som vi har modtaget i forbindelse med undersøgelsen. Der er 3 over-

ordnede trin, som alle sager går i gennem, og et trin 4 for sager med tilsagn:

1. Ansøger sender sin ansøgning.

2. Sagsbehandleren giver tilsagn eller afslag på ansøgningen i TAS (alle sager skal

godkendes af 2 sagsbehandlere).

3. Der udsendes et tilsagnsbrev til ansøgeren, hvori Slots- og Kulturstyrelsen juridisk

forpligter sig til at udbetale den i brevet angivne kompensation. Der sendes også

et brev til ansøgere, der får afvist deres ansøgning.

4. Kun sager med tilsagn: Kompensationsbeløbet sendes til udbetaling hos Statens

Administration efter godkendelse af regnskabsmedarbejdere (skal godkendes af

2 regnskabsmedarbejdere).

Vi har udregnet sagsbehandlingstiden, fra ansøgeren sender sin ansøgning, til Slots-

og Kulturstyrelsen afgør sagen. For sager, hvor der gives tilsagn, vil det sige trin 1-4,

og for afviste sager trin 1-2.

Metodisk tilgang |

Vi tæller sagsbehandlingstiden for godkendte ansøgninger indtil trin 4, hvor ansøgnin-

gen endeligt godkendes i Slots- og Kulturstyrelsen og sendes til udbetaling. Den efter-

følgende udbetaling hos Statens Administration og de følgende bankdage ligger uden

for styrelsens kontrol og tælles ikke med. Styrelsen har undervejs i undersøgelsen ar-

gumenteret for, at tidspunktet for udsendelse af tilsagnsbrev er det mest retvisende

tidspunkt (dvs. trin 3), eftersom det er der, styrelsen forpligter sig til at give tilsagn el-

ler afslag over for ansøger, som også får vished om udfaldet af sin ansøgning. Det er

imidlertid ikke muligt at identificere tidspunktet for

”udsendelse

af tilsagnsbrev” sy-

stematisk i styrelsens aktivitetsdata. Det skyldes, at det er registreret som enhver an-

den

”post

ud” (udgående post), og at der kan være andre registrerede

”post

ud”, sam-

tidig med at der i en del tilfælde helt mangler

”post

ud”-registreringer af tilsagnsbreve

til ansøger. Ud fra vores gennemgang af 61 sager på tværs af de 3 ordninger, kan vi dog

konstatere, at

”tilsagnsbrev”

(trin 3) og

”sendt

til udbetaling” (trin 4) er sket på samme

dato for alle godkendte sager. Dermed har det antageligt ikke nogen betydning for op-

gørelsen af sagsbehandlingstid, om vi anvender

”sendt

til udbetaling” som sluttidspunk-

tet for styrelsens sagsbehandling frem for

”tilsagnsbrevet”.

Afgivelsen af det første

”til-

sagn” i TAS og

”udsendelse

af tilsagnsbrevet” er derimod registreret på forskellige da-

toer i flertallet af sager, hvormed dette ikke ville være et optimalt datapunkt for ana-

lysen.

For afviste sager tæller vi, fra ansøgningen indsendes (trin 1), til Slots- og Kulturstyrel-

sen afviser sagen i TAS (trin 2), eftersom det heller ikke her er muligt at identificere

afslagsbrevet (trin 3) i data. Dette vurderes kun at have marginal betydning for den

samlede sagsbehandlingstid.

I vores databehandling har vi trukket weekender og helligdage fra sagsbehandlingsti-

den, så det opgjorte antal sagsbehandlingsdage er arbejdsdage.

Endelig har vi for alle sager så systematisk som muligt fratrukket den tid, hvor der ind-

hentes yderligere oplysninger. Konkret har vi identificeret og fratrukket tiden til e-mail-

korrespondance mellem Slots- og Kulturstyrelsen og ansøgeren, idet vi antager, at

korrespondancen i langt de fleste tilfælde vil dreje sig om indhentning af yderligere

oplysninger til belysning af ansøgningen. Det har vi gjort ved på den ene side at iden-

tificere den

første

”post

ud” (e-mail fra styrelsen til ansøger), efter ansøger har sendt

sin ansøgning, og på den anden side at identificere den

sidste

”post

ind” (e-mail fra an-

søger til styrelsen), inden styrelsen træffer afgørelse i sagen (tilsagn/afslag). Vi har der-

næst fratrukket antallet af arbejdsdage fra den første

”post

ud” til den sidste

”post

ind” fra sagsbehandlingstiden. Når vi opgør den gennemsnitlige samlede korrespon-

dancetid, er den 1,3 dage for Billetrefusionsordningen og 2,4 dage for de 2 øvrige ord-

ninger for den samlede population.

Det har ikke været muligt systematisk at identificere tidsrum, hvor korrespondancen

har ligget stille hos Slots- og Kulturstyrelsen på grund af manglende datakvalitet. Den

reelle sagsbehandlingstid er derfor forventeligt længere.

Tabel B viser et eksempel på, hvordan vi har opgjort den

”effektive

sagsbehandlings-

tid”. I det konkrete tilfælde vil den effektive sagsbehandlingstid være 7 arbejdsdage.

Det er det tal, der indgår i de følgende beregninger af sagsbehandlingstid.

Ordliste.. Ordliste

| Metodisk tilgang

Tabel B

Eksempel på udregning af sagsbehandlingstid

1 Ansøgning indsendt

2. Ansøgning afgjort (sendt til udbetaling/afvist)

3. Antal kalenderdage

4. Antal arbejdsdage (minus weekender og helligdage)

5. Antal arbejdsdage til korrespondance

6. Effektiv sagsbehandlingstid i arbejdsdage (4÷5)

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Slots- og Kulturstyrelsen.

28. april 2022

10. juni 2022

Som et robusthedstjek har vi for 61 sager undersøgt, om den udregnede liggetid til kor-

respondance på baggrund af data stemmer overens med det, som vi kan observere

ved manuelt at gennemgå korrespondancen på sagerne. Vi har for det første under-

søgt, om der er overensstemmelse mellem datoerne for første

”post

ud” (hvor korre-

spondancen starter) og sidste

”post

ind” før afgørelse af sagen (hvor korrespondan-

cen slutter), på tværs af data og vores observation på sagerne. Vi har for det andet

undersøgt, hvordan korrespondancen på sagerne fordeler sig mellem liggetid hos

henholdsvis Slots- og Kulturstyrelsen og ansøger.

For de 61 sager gælder det, at afstanden mellem den første

”post

ud” og den sidste

”post

ind” at dømme fra sagerne er 4,6 arbejdsdage, mens den ifølge data er 3,6 ar-

bejdsdage, dvs. at antallet af arbejdsdage til korrespondance muligvis er en smule un-

dervurderet i data, hvilket kan skyldes, at e-mails ikke altid journaliseres samme dag

som afsendelse/modtagelse, og at enkelte e-mails mangler at blive journaliseret og der-

for ikke fremgår af data. Vi kan omvendt se for de 61 sager, at sagerne i gennemsnit har

en liggetid under korrespondancen hos Slots- og Kulturstyrelsen på 1,3 arbejdsdage.

Dette indikerer, at den samlede tid til korrespondance er en smule længere, men at

dette opvejes af liggetid hos Slots- og Kulturstyrelsen. Dermed vurderes den udreg-

nede effektive sagsbehandlingstid at være realistisk.

Kvalitetssikring

Undersøgelsen er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssikring, som

omfatter høring hos den reviderede samt ledelsesbehandling og sparring på forskelli-

ge tidspunkter i undersøgelsesforløbet med chefer og medarbejdere i Rigsrevisionen

med relevante kompetencer.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.

Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisio-

nen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grund-

læggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI

100-999).

Ordliste |

Bilag 2. Ordliste

Afrapportering

Kompensationsmodtager skal afrapportere til Slots- og Kulturstyrelsen, efter kompensationen er ud-

betalt og anvendt. Afrapporteringens karakter afhænger af beløbets størrelse og er udspecificeret i

Kulturministeriets projekttilskudsbekendtgørelse. Afrapporteringen danner grundlag for ministeriets

efterkontrol.

Vedtages i Finansudvalget og består hovedsageligt af bevillings- og disponeringsansøgninger, som

gør det muligt for ministeren at bruge midler, som ikke allerede er afsat på finansloven. Aktstykker

vil ofte bemyndige ministeren til at fastsætte nærmere regler via bekendtgørelser. Aktstykkerne ved-

tages ved lov efter finansårets udløb gennem tillægsbevillingsloven.

Kulturministeriets kontrolsetup er todelt og baseret på en kontrol før og efter udbetaling af kompen-

sation. Efterkontrollen er baseret på kompensationsmodtagers afrapportering med oplysninger om

deres faktiske omsætningstab mv.

Er et register, der indeholder oplysninger om alle danskeres indkomst (løn, SU, dagpenge og pension).

Over 150 myndigheder bruger eIndkomst.

Kulturministeriets kontrolsetup er todelt og baseret på en kontrol før og efter udbetaling af kompen-

sation. Førkontrollen består af en indledende afdækning af, om ansøgerne opfylder tildelingskriterier-

ne. Kontrollen foretages, inden støtten udbetales.

Ved grunddokumentation forstår vi fx kontrakter, udtræk fra regnskabssystemer eller årsopgørelser

fra Skattestyrelsen.

Der kan overordnet skelnes mellem kompensationsordninger og aktivitets-/tilskudspuljer. Kompen-

sationsordninger har til formål at kompensere ansøgere for tab i forbindelse med COVID-19-pande-

mien, mens aktivitets-/tilskudspuljer har til formål at stimulere genåbningen af kulturlivet, fx ved af-

holdelse af arrangementer.

Er meddelelser/informationer om mulig svindel med finansielle midler. Indberetninger kan komme fra

flere forskellige steder, bl.a. pengeinstitutter. Indberetningerne sker til Hvidvasksekretariatet, der kvali-

ficerer og analyserer dem, hvorefter de videregives til relevante myndigheder. Hvidvaskindberetnin-

ger skal således ses som et supplement til Kulturministeriets egne kontroller og bidrage med finan-

sielle underretninger, som ministeriet ellers ikke bliver bekendt med.

Sekretariatet hører under Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet og fungerer som Danmarks finan-

sielle efterretningsenhed. Hvidvasksekretariatet modtager underretninger fra bl.a. finanssektoren,

som de analyserer og vurderer i forhold til, om der er grundlag for, at oplysningerne skal videregives

til andre myndigheder. Hvidvasksekretariatet har også modtaget underretninger om mulig svig med

kompensationsordningerne, som har givet anledning til henvendelser til Kulturministeriet/Slots- og

Kulturstyrelsen. En henvendelse fra Hvidvasksekretariatet er ikke en anmeldelse i strafferetlig for-

stand, men har karakter af en efterretning.

Er en revisionsstandard, der dækker ikke-finansiel revision. Den indeholder retningslinjer for etisk ad-

færd, kvalitet og performance.

Dækker over kultur-, idræts- og foreningslivet, der i det omfang tildelingskriterierne har været op-

fyldt, har kunnet søge Kulturministeriets COVID-19-hjælpepakker.

Ansøgere kunne i perioden 1. september - 8. december 2020 kun søge Kunststøtteordningen, hvis

de var ramt af mindst 1 af de 4 følgende restriktioner: forbud mod at holde åbent, forsamlingsforbud

(500 personer), grænselukninger og Udenrigsministeriets rejsevejledninger.

Aktstykker

Efterkontrol

EIndkomst

Førkontrol

Grunddokumentation

Hjælpepakker

Hvidvaskindberetninger

Hvidvasksekretariatet

ISAE 3000

Kulturlivet

Kriterie 6 for Kunststøtte-

ordningen

| Ordliste

Projekttilskuds-

bekendtgørelsen

(bekendtgørelse nr. 1479

af 22. december 2014)

Referenceperiode

Kulturministeriet anvender i forbindelse med efterkontrollen af COVID-19-hjælpepakker ministeriets

projekttilskudsbekendtgørelse. Bekendtgørelsen fastsætter krav til modtagernes afrapportering

samt til ministeriets brug af stikprøver i efterkontrollen.

Ansøgere kan enten søge Kunststøtteordningen på baggrund af aflyste arrangementer eller på bag-

grund af en referenceperiode. Muligheden for at søge på referenceperiode blev indført i december

2020 med tilbagevirkende kraft til 1. september 2020. For at søge på baggrund af en referencepe-

riode skal ansøgeren angive og dokumentere sin indkomst fra kunstnerisk virke i samme periode som

ansøgningsperioden i et tidligere referenceår. Fx kan ansøger bruge 1. september - 30. november

2019 som referenceperiode for en ansøgning om kunststøtte i perioden 1. september - 30. novem-

ber 2020. Ansøgers kompensation udregnes her på baggrund af den tabte indkomst, dvs. differen-

cen mellem indkomst i referenceperioden og ansøgningsperioden.

Der er krav om, at en regnskabskyndig skal underskrive det indsendte regnskab, når en kompensa-

tionsmodtager har modtaget et beløb mellem 100.000 kr. og 499.000 kr. Ifølge Slots- og Kultur-

styrelsen anvendes en regnskabskyndig som alternativ til en revisor, da kompensationsmodtager

således kan spare både tid og penge. Der er ikke krav om, at en regnskabskyndig skal have en spe-

cifik uddannelse, men der er krav om, at den regnskabskyndige skal være uafhængig af projektet,

herunder ikke være den, som har lavet regnskabet. Formålet er, at det er ”andre øjne”, der gennem-

går projektet.

Varetager behandlingen af sager om særlig økonomisk kriminalitet, herunder organiseret kriminali-

tet, hvidvask og finansiering af terrorisme. Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet blev oprettet pr. 1.

januar 2022 som afløser for Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet

(SØIK).

De kriterier på de enkelte ordninger, som skal være opfyldt, for at ansøgerne er berettigede til kom-

pensation. Tildelingskriterierne er defineret i aktstykker og bekendtgørelser.

En sagsbehandler kan udtage en sag til udvidet kontrol, hvis der er mistanke om, at kompensations-

modtager ikke lever op til tildelingskriterierne eller forsøger at begå svig. Sager kan udtages til udvi-

det kontrol i førkontrollen, i forbindelse med efterkontrollen eller på baggrund af eksterne indberet-

ninger fra Hvidvasksekretariatet under Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet.

Regnskabskyndig

Statsadvokaten for

Særlig Kriminalitet

Tildelingskriterier

Udvidet kontrol