Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
KUU Alm.del Bilag 39
Offentligt
2655690_0001.png
Kulturudvalget 2022-23 (2. samling)
SAML
Søndergade 12, 1.
9000 Aalborg
tlf. 9813 9681
mobil 2020 9140
E-mail:
[email protected]
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
Aalborg, den 2. februar 2023
Anmode om foretræde for Kulturudvalget
Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML, skal hermed anmode om et foretræde for
Kulturudvalget.
SAML har gennem de seneste par år arbejdet med, i tæt samarbejde med TV-stationerne, at finde
mulighed for at oprette et landsdækkende teknisk sendesamvirke. Situationen med coronaen i 2020
og 2021 har forsinket dette arbejde en del, men vi er nu nået dertil, at der er enighed om at ændre
den nuværende regionale sendesamvirke struktur til et landsdækkende samvirke, der kan varetage
distribution af tv-stationernes digitale signal til MUX 1 samt det økonomisk og administrative
arbejde, der i dag varetages af de regionale sendesamvirker.
Et landsdækkende samarbejde vil lette arbejdet rundt omkring i regionerne betydeligt. I dag
varetages dette arbejde af frivillige og tager dermed ressourcer fra arbejdet med det egentlige: at
producere gode og seer-værdige udsendelser.
Det landsdækkende samarbejde vil også kunne lette stationernes arbejde med at opfylde
tilgængelighedskravene jf. AVMS-direktivet. Tilgængelighedskravene er, selvom det er en løbende
proces over 3 år, et ret stort tids- og ressourcekrævende arbejde for de enkelte tv-stationer.
Der er dog en enkelt hurdle i forbindelse med at oprette det landsdækkende samarbejde: jf.
bekendtgørelse nr. 1517 af 29. juni 2021, bekendtgørelse om ikkekommercielt tv i MUX 1 § 23, stk.
8 skal signalerne fra de enkelte tv-stationer samlet leveres til den stedlige regionale TV2-
virksomhed.
Dette vil vi gerne have ændret til, at signalerne fra de enkelte stationer samlet leveres til den
aktuelle MUX 1-netværks operatør, som pt er DR / Cibicom.
Denne ændring vil kræve konsekvensrettelser i bilag 2 til ovennævnte bekendtgørelse samt i de
nuværende programtilladelser til de enkelte tv-stationer.
KUU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 39: Henvendelse af 2/2-23 fra Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML, om foretræde vedr. et landsdækkende teknisk sendesamvirke
2655690_0002.png
SAML
Søndergade 12, 1.
9000 Aalborg
tlf. 9813 9681
mobil 2020 9140
E-mail:
[email protected]
Der skal dog stadig være et krav om, at tv-stationerne i hver enkelt region skal danne et
sendesamvirke, men disses opgaver bliver så fremover udelukkende at fordele den tildelte sendetid
mellem sig.
Vi håber meget, at der kan findes tid til denne ændring af gældende bekendtgørelse. Det er ikke
muligt for os at komme videre med oprettelse af det landsdækkende samarbejde, idet Radio- og Tv-
Nævnet, der jo er den tilsynsførende myndighed på vores område tolker de gældende
bekendtgørelser ret stramt og bogstaveligt, hvilket vi frygter vil afstedkomme påtaler og muligvis
direkte forbud fra Nævnet, hvis vi ændrer på gældende praksis, hvor signalerne i dag sendes til den
regionale TV2-station til i stedet at sende samlet til DR / Cibicom.
På forhånd tak.
Venlig hilsen
Gitte Thomsen
sekretariatsleder